Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen"

Transkript

1 Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør udbød godsforvalteren fra Bjørnsholm på statens vegne Sønder Sø og Nørre Sø til salg. De to sammenhængende søer, der tilsammen udgjorde den 303 ha store Vilsted Sø, blev solgt til tre gårdejere og en proprietær. De havde dannet et ejerfællesskab, der bød 2290 rigsdaler ( kr. i 2009-værdi) for søarealerne. Med til ejendommen fulgte retten til rørskær, jagt og fiskeri, men ikke ubetinget råderet over vandstanden i søerne. Ejerne måtte finde sig i følgerne af reguleringer af de vandløb, der havde forbindelse med søerne, og frem for alt skulle man tåle de forandringer, som en nedlæggelse af Bjørnsholm Nørre Mølle ville få. Disse betingelser virkede dog ikke afskrækkende. De fire købere var ude efter søerne for at kunne udtørre dem, og for at det kunne lykkes, måtte netop alle vandmøller først væk. Nogen nem sag viste det sig dog ikke at være, da mølleren havde førsteret til vandet. De to Bjørnsholm-møller lå ved udløbskanalen i vest, på hver sin side af landevejen Løgstør-Viborg, og de var begge afhængige af passende vandmængder fra Søndre Sø. Udover Bjørnsholm Nørre Mølle skulle der også tages hensyn til Bjørnsholm Søndre Mølle samt Vilsted Mølle helt Vilsted Sø Oprindeligt to sammenhængende lavvandede søer, Sønder Sø (55 ha) og Nørre Sø (248 ha), ni kilometer syd for Løgstør. De to søer, benævnt»vilsted Sø«og»Sønder Sø«på Videnskabernes Selskabs kort fra 1795, er resterne af en fjordarm fra Limfjorden, der i stenalderen strakte sig helt ind øst for Vilsted By. Signaturen for vandmøller viser de to Bjørnsholm-møller samt Vilsted-møllen. Udløb til Løgstør Bredning gennem Bjørnsholm Å ved Vitskøl Kloster. Tørlagt i årene , men kun delvis frem til 1914, hvor søarealet blev reduceret til 15 ha og senere fem hektar i Nørre Sø. I uddybes og reguleres Bjørnsholm Å, hvorefter søbunden kan drænes og kultiveres. Det sker med omfattende statsstøtte. Trods protest fra Naturfredningsrådet kultiveres også de sidste fem hektar af Nørre Sø. Genskabt i 2006 som Nordjyllands næststørste sø med 451 hektar sammenhængende vandflade. Bidrager til at reducere landbrugsforureningen af Løgstør Bredning, hvor søområdet støder op til Natura 2000-område nr. 16. Kortene er fra 1795, 1881 og Vesthimmerland Kommune. Koordinater: , Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 oppe i den anden ende ved Vilsted By. Med Vilsted Mølle forholdt det sig anderledes. Den modtog sit vand fra Herredsbækken, før vandet overhovedet løb til Nørre Sø fra nordøst ved Vilsted By. For denne møller var det ikke et spørgsmål om adgang til passende vandmængder, men om retten til at aflede vandet, dvs. frit afløb til Nørre Sø. Væk med møllen Syv år senere var der endnu ikke kommet gang i udtørringen. De fire søejere har formentlig stået bag den henvendelse til Indenrigsministeriet i 1867, hvor utilfredse lodsejere fra Vilsted, Malle og Bjørnsholm sogne beklagede sig over, at der intet gøres ved afvandingsforholdene. At utilfredsheden har været udbredt, fremgår af, at henvendelsen var underskrevet af de tre sognefogeder. Klagen virkede. I efteråret 1868 nedsatte Ålborg Amtsråd en landvæsenkommission, der skulle bedømme kravet om en nedlæggelse af Bjørnsholm Nørre Mølle for at bane vejen for en udtørring. Den endelige kendelse blev afsagt i juli 1869, og den lød på, at Nørre Mølle skulle nedlægges mod en erstatning på 5000 rigsdaler ( kr. i 2009-værdi). Interessentskabet, der ejede søarealerne, opkøbte derefter Bjørnsholm Nørre Mølle og nedlagde den straks efter. Nu var der fri bane for at tage fat på det store projekt. Interessentskabet oprensede for egen regning Bjørnsholm Å og åløbet mellem de to søer. Derved lykkedes det at sænke vandstanden så meget, at Sønder Sø blev stort set tørlagt, og i Nørre Sø faldt vandet to alen (1,26 meter). Det var gået rimelig nemt og uden at kræve større jordarbejder, så interessen for en total udtørring voksede, men umiddelbart kunne man ikke komme videre, da Bjørnsholm Søndre Mølle stadig havde krav på vand. Dobbelt kanalsystem Først i 1874 lykkedes det med en ny kendelse fra landvæsenkommissionen at få gang i den store udtørring, men der skulle alligevel gå flere årtier, før begge søer var tømt. Interessentskabet, der havde købt statens søarealer og Nørre Mølle, var overgået til nye ejere, og de indgik et dristigt forlig med ejeren af Søndre Mølle. De ville garantere vand til møllen, selvom der gennemførtes en endelig afvanding af søerne. Projektet gik ud på at grave en særskilt møllekanal, der skulle føre afløbsvandet helt oppe fra Vilsted Mølle nordvest om begge søerne og frem til Søndre Mølle. Samme vandmængde skulle altså drive begge møller, men uden at vandet løb gennem søerne, der stadig ville have sit eget udløb gennem Bjørnsholm Å. Dermed var både afløb og tilløb til de to møller sikret, hvorefter Bjørnsholm Å kunne uddybes tilstrækkeligt til at fremme tørlægningen af de to søer. To uafhængige kredsløb ville være skabt. Et særligt kulturteknisk problem opstod, fordi Bjørnsholm Søndre Mølle lå syd for Bjørnsholm Å, mens vandet fra Vilsted Mølle kom fra nord. Møllerenden, som åløbet blev døbt, skulle altså krydse Bjørnsholm Å for at forsyne Søndre Mølle. Ganske avanceret løste man problemet ved at føre møllevandløbet henover den dybereliggende afvandingskanal, uden at vandet fra de to kanaler blev blandet. Allerede i 1876 var Søndre Sø helt udtørret, mens Nørre Sø kun svandt ind fra 225 til 85 hektar. I 1888 lykkedes det at komme overens med ejeren af Søndre Mølle, så den kunne nedlægges og det kunstige arrangement med de to udløb opgives. Søndre Sø forblev tørlagt, mens vandstanden i den reducerede Nørre Sø fremover blev reguleret af et stemmeværk. Spekulanter Økonomisk var udtørringen ingen guldgrube for interessentskabet. I 1880 bestod ejerkredsen af lutter investorer uden lokal tilknytning. Den mest indflydelsesrige var generalkonsul og bankier Hendrik Pontoppidan fra Constantinsborg ved Århus. Pontoppidan var den gavmilde mæcen bag finansieringen af Det Danske Hedeselskab i 1866, og personligt investerede han i landvinding flere steder i Udsigt fra søbredden over Vilsted by fra Her ligger i dag de specielle både, der kan lånes gratis til en tur på den genskabte sø. Foto: gl. postkort. 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen

3 Pengemændene bag fortidens store udtørringsprojekt Fra venstre: proprietær Ferdinand Busted Pedersen, amtsvandinspektør C.F. Nors, konsul Lorentz Sass og købmand Chr. Simoni. Fotos: privateje. Modsat hvad den populistiske historieskrivning ofte ynder at fortælle, så var det hverken lokale husmænd eller gårdejere, der tørlagde Vilsted Sø. I 1800-tallet var landvinding et udpræget spekulationsobjekt, som man anbragte sine penge i med forventning om en hurtig gevinst, men også med risiko for store tab. Vilsted Sø var ingen undtagelse. Fra det meste af landet ankom flere af datidens kendte pengemænd med risikovillig kapital. Blandt investorerne i pengespillet om Vilsted Sø optrådte flere, der også var engageret i projekter andre steder. Det gjaldt Frederik Ferdinand Pedersen fra Bustedgård. Han sad i de landvæsenkommissioner fra 1868 og frem, der banede vejen for tørlægningen. Også kaptajn Asmussen fra Ålborg spillede på flere heste. Først repræsenterede han ejerne, men endte selv som medejer af koncessionen på Vilsted Sø. Proprietær Pedersen og krigskaptajn Asmussen havde det til fælles, at de i samme periode stiftede et interessentskab med det formål at tørlægge Hjeds-søerne i Himmerland. Hedeselskabets grå eminence og diskrete velgører, konsul og bankier Hendrik Pontoppidan ( ), Constantinsborg ved Århus, havde også penge med i Vilsted Sø, som han var medejer af i en periode omkring I forvejen ejede Pontoppidan bl.a. landvindingsprojektet Vest Stadil Fjord. Blandt de øvrige investorer bør følgende fremhæves: Konsul Lorentz Waage Sass ( ) var direktør og aktionær i Ålborg Diskontobank, som investerede stort i 1870 ernes landvindingssager, bl.a. Kloster Færgegård på Møn, men Sass sagde nej tak i 1874 til at investere kr. i Bygholm Vejle. Sass og hans arvinger var eneejere af Vilsted Sø i perioden Christian Simoni ( ) var skibsreder, købmand og etatsråd, og han var med i I/S Vilsted Sø i 1880 sammen med købmand Georg Bendtzen ( ). Bendtzen deltog i I/S Vilsted Sø som tilsynsførende for bankrådet ved Aalborg Diskontokasse. Privat deltog han i 1912 i købet af Vejlerne i Thy. Endelig var der landinspektør Christen Fischer Nors ( ) fra Løgstør, hvor han drev sin praksis i årene Nors var desuden amtsvandinspektør for en del af Ålborg amt i perioden landet, bl.a. opkøbte han Vest Stadil Fjord-projektet. Så var der købmand Chr. Simoni og en prokurator Johansen, begge fra Ålborg, ligesom den fjerde interessent, vicekonsul og bankdirektør L.W. Sass fra Ålborg Diskontobank. Af de fire var Sass den mest aktive, men det fik han ikke meget ud af. Han endte med at stå tilbage med sorteper som eneejer af den tabsgivende ejendom i sommeren Da var gælden steget til kr. (ca. 5 mio. kr. i 2009-værdi), men Sass nedbragte den til kr. (4,2 mio. kr. i 2009-værdi) i forbindelse med overtagelsen af prokurator Johansens engagement ved dennes død. Konsul Sass døde selv i december 1889, hvorefter hans enke med hjælp fra en søn drev ejendommen videre i nogle år. I januar 1898 overtog Aalborg Diskontobank dog hele landvindingsprojektet for de kr., som straks efter blev yderligere nedskrevet til en værdi af kr. (3,1 mio. kr. i 2009-værdi). For dette beløb blev ejendommen solgt i 1905 til et nyt interessentskab. For første gang kom der et lokalt engagement ind i projektet. Det nye I/S bestod af en rentier fra Vilsted og en husmand og to gårdejere i Munksjørup. Nyt projekt Også Hedelselskabet kom nu ind i billedet, og det skulle få stor betydning i de næste mange år. Ifølge selskabets tidskrift blev man kontaktet af 23 lodsejere med 140 tønder land (77,2 hektar) ved søen, og for dem udarbejdede selskabets ingeniører et større projekt i I korthed gik det ud på at sænke vandstanden i Nørre Sø med fem fod (1,5 meter) ved at uddybe udløbet til Limfjorden, fjerne stemmeværket oppe ved Nørre Sø og nedlægge en del af den ene af de to kanaler, der løb nord om Sønder Sø, så hovedafløbet fra Nørre Sø (Vilsted Sø) fremover ville ske gennem den tilbageværende kanal. Så kunne man også sløjfe det kunstige arrangement med»aquadukten«, der førte møllekanalen over søkanalen. Fremover ville der kun være behov for et afløb. Udgiften var skønnet til kr. (2,4 mio. kr. i 2009-værdi), og det var dyrt, selvom 655 tønder land (361 hektar) ville blive forbedret. For dyrt, viste det sig, da det blev lagt frem for lodsejerne af den landvæsenkommission, som Ålborg amt havde nedsat midt på sommeren 1910 til at se på sagen. Flertallet, som ejede omkring halvdelen af arealerne, sagde nej. Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 der mere sumpet, så bønderne begyndte atter at snakke om regulering af vandforholdene. Ikke alle havde været lige begejstrede for de store forandringer. Den lokale hjemstavnsdigter, cand. phil. Anton Kjølbye udgav i 1939 en digtsamling»under Dannebrog«, som også rummede et nostalgisk digt om søen. Her er et par vers: Op gennem middelalderen prægede munkene på Vitskøl Kloster udviklingen omkring de to søer. Klosteret blev grundlagt i 1158 af Cisterciensermunkene, der fik hele området landsbyen Vithscuele med tilliggende jorder overdraget af Kong Valdemar I. Det var munkene, der anlagde og drev de første vandmøller, som kom til at bestemme vandstanden i Søndersø og Nørresø. Efter reformationen i 1536 blev klosteret overtaget af kronen, hvorefter de sidste munke flyttede østpå til en gård, der fik navnet»munk Sjørup«.»Vilsted lå ved søens vove med dens krans af rør og siv ternes tusind reder vugged under flæg og fugleliv. Enges grøft og bløde græsser, humlebi og sommerhø, fugleskrig og svale dufte om den gamle, skønne sø; - over det sig byen løfted, langstrakt sammenbygget lå, kirkens slanke tårn sig hæved over lave huses strå. Landvæsenkommissionen ønskede ikke at gå imod det spinkle flertal, men syntes alligevel, at det ville være til»overordentlig stor gavn«for ejerne af engene omkring søerne at få sænket vandstanden. Så man luftede en ide om at nøjes med tre fod (0,9 meter). Da den løsning forekom mere spiselig, blev Hedeselskabet bedt om at regne på udgifterne. Mange uger tog det ikke, før der forelå et nyt projekt. Det opererede med samme virkemidler, udløbet skulle uddybes, stemmeværket fjernes og amtskanalen bortfalde i det meste af dens længde, men altsammen mindre drastisk, så vandstanden kun ville falde tre fod. Og prisen? Den ville være næsten halveret til kr. (1,4 mio. kr. i 2009-værdi), mens det berørte areal stort set ville være uændret. Nej-sigerne vendte straks rundt, så alle sagde ja, undtagen sognepræsten i Vilsted-Vindblæs sogne. Han måtte tage forbehold for sit ministeriums godkendelse, men det mente landvæsenkommissionen nok at kunne leve med. Den afsagde sin kendelse 17. oktober 1910, og den lød: projektet bør gennemføres. Og nu var der ingen grund til at sidde på hænderne.»arbejderne ved dette projekts gennemførelse bør påbegyndes snarest muligt«, dikterede kommissionen, og senest fra 1. april 1911 bør der arbejdes uden ophold, så projektet kan være afsluttet inden 1. maj Ålborg amts vandvæsen skulle lede arbejdet på grundlag af Hedeselskabets plan. I 1914 var selve projektet gennemført, men derefter skulle der drænes, før der kunne sås græsfrø i de udtørrede arealer. De første år var den dyndede søbund stadig så blød, at arbejderne måtte gå på træplader, spændt under fødderne som snesko, for ikke at synke i til knæene. Vandarealet i Nørre Sø var indskrænket til et lille vandhul på ca. 15 hektar nord for Klostergård ved Munksjørup i østenden af søen. Det blev denne rest af fordums mægtige vådområde, som landbrugsministeriet i 1952 valgte at give økonomisk tilskud til at fjerne, trods stor modstand fra Naturfredningsrådet. Vemodsfyldt i mindet I løbet af de næste årtier hentes der meget godt hø ude i de tørlagte søer, men sætningerne i den bløde søbund breder sig hurtigt. Efterhånden blev Småmand gik med garn og kroge, satte ruser, stanged ål, hented gedder hjem og skaller, altid mad i fulde mål; fra hans båd i aft nens stilhed lyste blus i søens vand, så som fjerne glimt af fakler blus ved blus, blev set fra land, og når sol fra vinterhimmel skinned ned på skøjternes gang, fisked atter han, og isen under træskoklamper klang. ( ) Vilsted lå ved søens vove med dens krans af rør og siv, men nu risler ingen bølge, intet vandspejls spil og liv. Enges grøft og bløde græsser, humlebi og sommerhø, råde ene skal derude, hvor den var den skønne sø. Hæse skrig af slanke terner, sommervind fra fjord og strand, hylder vemodsfyldt i mindet Vilsted by i Himmerland.«Måske ikke den store digterkunst, men Kjølbye gav alligevel ganske godt udtryk for mistroen til projektets absolutte nytteværdi og længslen efter det tabte. Men det skulle blive værre endnu. 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen

5 Dødsstødet I løbet af 1930 erne forringedes afvandingsforholdene, så lokale kræfter tog atter kontakt til Hedeselskabet. Man vil have foretaget en ny regulering. Selskabet oprettede en journalsag på henvendelsen i 1939 og beregnede, at et projekt ville koste kr. (1,2 mio. kr. i 2009-værdi). Det stod straks klart, at der skulle økonomisk støtte til udefra, hvis det skulle blive til noget. I sig selv ville projektet næppe være rentabelt. Da Rigsdagen vedtog loven om statsstøtte til landvinding i november 1940, vejrede Vilsted-bønderne straks morgenluft. De bad Hedeselskabet om et nyt projekt, men denne gang med den helt store løsning. 17. august 1943 fremsendte 37 lodsejere et andragende til Statens Landvindingsudvalg om støtte til et projekt for uddybning og regulering af»bjørnsholm-kanalen«og dens tilløb fra Vilsted Sø. Projektet var udarbejdet af Hedeselskabet i Viborg og omfattede desuden afvanding og kultivering af 265 hektar med et budgetoverslag på kr. (7,7 mio. kr. i 2009-værdi), altså næsten syv gange dyrere end 1939-projektet. Anmodningen blev tilsyneladende fremsendt direkte til det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg, der havde Hedeselskabets direktør Niels Basse i Viborg som formand. Henvendelsen blev imidlertid først noteret som modtaget og journaliseret hos Statens Landvindingsudvalg seks år senere, men gennem hele den periode havde Hedeselskabet og det jyske underudvalg arbejdet videre med projektet. Det fremgår af sagens akter, der ligger i Rigsarkivet i dag. Til gengæld gik det glat med at få projektet godkendt, da det jyske underudvalg i september 1949 havde indsendt en opdateret projektbeskrivelse til hovedudvalget, hvor sagen»vilsted Enge«blev journaliseret som nr Projektet indstilledes uden videre debat til godkendelse med 55 pct. statstilskud, hvorefter det blev optaget på beredskabslisten 2. maj Samme måned blev projektet sendt til Naturfredningsrådet med henblik på en faglig udtalelse om de naturhistoriske værdier i området. Beredskabslisten var en»venteliste«, som større projektet blev parkeret på, indtil arbejdsløsheden atter viste stigende tendenser. Arbejdsløshedsprocenten var ofte udslagsgivende for Rigsdagens velvillighed, når det gjaldt de årlige bevillinger til Statens Landvindingsudvalg. En bøn om fem hektar Allerede i december 1951 udviste ledigheden så foruroligende en stigning, at arbejdsministeriet gav grønt lys for millionerne til»vilsted Enge«. Der blev straks sendt en rykker til Naturfredningsrådet, der efter 19 måne- Forrest i billedet, der er taget fra vest mod øst, ses det snoede afløb med tærskel og stryg, og man bemærker også den lyse stisignatur, der løber 22 kilometer rundt om hele området. Til højre i søen ligger det lukkede område, og midtvejs mellem Søndersø og Nørresø træder Holmen frem med udsigtstårn og fiskemuligheder. Helt ude i øst anes Vilsted by. Foto: Hunderup Luftfoto, 5. august Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Det store søprojekt har ændret egnen omkring Ranum og Vilsted ganske dramatisk, bl.a. er det ikke længere muligt at køre direkte ad Sjørupvej fra Munksjørup til Ranum. Vejen ender i vandet ude på Holmen. Kommunen mente ikke, at der var råd til en vejbro, men i 2010 er der udarbejdet skitseforslag til en kombineret gang- og cyklebro. Inden vejen blev oversvømmet, fjernede gravemaskinerne den gamle vejkasse. Fotos: Martin Nissen Nørgård, 17. maj 2006 (tv.); forfatteren, 3. juli 2009 (th.). der endnu ikke havde afgivet sin indstilling. Den kom 9. januar Den var både positiv og negativ. Rådet havde ingen indsigelser mod afvandingen af engene, men man fandt, at»der må lægges en betydelig vægt på bevarelsen af den lave vandstand og rørbevoksningerne i den resterende del af Vilsted sø. Denne sø huser et relativt rigt fugleliv, idet der dels yngler en ret betydelig bestand af ænder, dels nu og da er iagttaget rørdrum, sandterne og andre sjældnere fuglearter. Dette i forbindelse med, at den pågældende egn er meget fattig på lokaliteter af denne type, bevirker, at man fra naturfredningsrådets side vil lægge megen vægt på, at landvindingssagen søges gennemført således, at søens nuværende tilstand såvidt muligt bevares«. Så hvad taler vi om her? Højst fem hektar sø, der ønskes skånet som natur i en sag, der omfatter mere end 265 hektar. Men Statens Landvindingsudvalg var ubøjeligt. Svaret blev nej, et klart nej. Hedeselskabets overingeniør Niels Venov havde regnet på den ekstra omkostning ved at skåne den lille sø i østenden af Nørresø. Hvis søen skulle bevares, ville gennemsnitsudgiften pr. hektar blive 1700 kr. mod 1600 kr., hævdede han. Fordyrelsen på 100 kr. pr. hektar modsvarer 1432 kr. i 2009-værdi. Med det regnestykke i tasken tog Hedeselskabet straks taget et møde med lodsejerudvalget. Herfra lød dommen:»lodsejerudvalget fandt ikke, at der burde lægges for stor vægt på bevarelsen af den natur, der findes i den resterende del af Vilsted Sø, og det oplyste, at ejerne af søen med tilgrænsende jorder, nemlig Lars Søndergaard, Carl Jacobsen og Arne Pedersen bestemt ville modsætte sig en fredning til fordel for afvanding«. I øvrigt henstillede man, at sagen blev bragt til udførelse snarest muligt. 2. maj 1952 gav landbrugsministeriet grønt lys for projektet, som nu havde en overslagssum på kr. (6,1 mio. kr. i 2009-værdi) og var beregnet til at vare to år at gennemføre. Budgettet løber løbsk Trods den lange årrække hvor projektet havde været under forberedelse, ventede der ubehagelige overraskelser ude i det sumpede vådområde. Da der tilsyneladende aldrig var optaget jordbundsprøver, kom det bag på den tilsynsførende og på Hedeselskabets ingeniører at det var så svært at grave stabile kanaler i den gamle søbund. Nærmest umuligt viste det sig at være. I september 1954 måtte den tilsynsførende, amtsvandinspektør V.A. Bundgaard fra Ålborg, krybe til korset og bede om tilladelse til at ændre projektet. Samtidig var han tvunget til at anmode om en markant forhøjelse af budgetoverslaget, fordi udgifterne var løbet løbsk. Bundgaard forklarede, at de vanskelige jordbundsforhold i Nørre Sø gjorde det umuligt at føre afvandingskanalen midt igennem søen som planlagt, så man var tvunget til at grave en afvandingskanal på hver side af søen. Det ville koste kr. ekstra ( kr. i 2009-værdi). Også i Søndersø var der vanskeligheder, og der ville man gerne have lov at medtage en uddybning af afvandingskanalen til ekstra kr. ( kr. i 2009-værdi). Desuden var der andre uforudsete udgifter, så alt i alt ville det være nødvendigt at øge bevillingen med kr. til i alt kr. Men dermed var det ikke slut. Før regnskabet kunne afsluttes i december 1957, måtte der yderligere en ekstrabevilling til på kr. (1,3 mio. kr. i 2009-værdi), og så til slut endnu en lille overskridelse på kr. I alt kom projektet»vilsted Enge«til at koste kr. (7,7 mio. kr. i 2009-værdi), hvoraf staten havde lovet at betale 55 pct., mens lodsejerne fik langfristede, statskautionerede lån til at dække resten. Overskridelsen var på 26 pct., når man sammenligner de inflationskorrigerede priser. I faste priser var den på 45 pct. 6 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen

7 Vådområdet vender tilbage Trods 100 års stædig kamp mod vandet i Søndre Sø og Nørre Sø, trods meget store investeringer og trods mange kulturteknikeres indsats var det hele alligevel hverken pengene eller besværet værd. På længere sigt blev tørlægningen aldrig holdbar, trods Hedeselskabets forsikringer og landbrugsministeriets økonomiske velsignelse af projektet. Få år efter den endelige kultivering i 1957 af»vilsted Enge«, som det store statsstøttede projekt var blevet kaldt, begyndte de vanskeligheder at melde sig, der til slut banede vejen for naturprojektet. Det blev besluttet i 1998 at opgive dyrkningen af det store område, og i 2006 var de to søer genskabt som et sammenhængende vådområde under fællesnavnet Vilsted Sø. Fra allerførste færd havde udtørringen været vanskeliggjort af de dårlige faldforhold. Vandet strømmede simpelthen for langsomt væk, fordi terrænnet ikke faldt tilstrækkeligt. Det medførte også hyppige tilsandinger i kanalerne, hvor ustabile bundforhold gjorde deres til at blokere for en effektiv afvanding. Endelig og måske af allerstørst betydning så satte tørve- og dyndjorden sig med op til halvanden meter. Allerede i 1970 erne var der stigende problemer med at dyrke jordene. En lokal ildsjæl fik den ide, at den gamle sø kunne genskabes, og i løbet af 1980 erne cyklede den pensionerede skolelærer og naturvejleder fra gård til gård for at diskutere tanken med lodsejerne. Men uden de dygtige»diplomater«fra det daværende Nordjyllands amt var det dog næppe lykkedes at få så mange lodsejere til at trække på samme hammel. Det tog da også sin tid. Projektlederen Martin Nissen Nørgård, der var landinspektør hos amtet, brugte seks år på projektet. Puslespil med 177 brikker Første spadestik til naturprojektet Vilsted Sø blev taget med en gravko af den daværende socialdemokratiske amtsborgmester Orla Hav, lørdag 3. september Derefter blev selve arbejdet overtaget af gravemaskinerne fra entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde A/S fra Aulum. Opgaven lød på at genskabe en af Nordjyllands største søer. Forud var der lagt et kompliceret puslespil med de 177 lodsejere, der alle ejede en bid af de fremtidige søarealer. En meget stor del af æren for det vellykkede projekt bør tilskrives de»håndværkere«, der udførte det slidsomme arbejde med at få flere hundrede landmænd til at enes om den nødvendige jordfordeling gennem en demokratisk forhandlingsproces. Over tre omgange gennemførte Nordjyllands Amt en jordfordeling, hvor i alt 2971 hektar til en samlet værdi af 225,5 mio. kr. skiftede ejere Det nye afløb til Bjørnsholm Å blev snoet fra første færd i et leje af sten (øverst tv.), men allerede efter få år har naturen overtaget rollen som designer (th). Helt oppe ved den nye sø blev der etableret en tærskel (nederst tv.), der kan reguleres, så vandstanden fastholdes på bestemte niveauer. Det resulterende stryg (th.) har en helt særlig karakter med det strømmende vand, der baner sig vej gennem stenlejet. Fotos: Martin Nissen Nørgård, 17. maj og 10. maj 2006 (tv.); forfatteren, 3. juli 2009 (th.). Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 7

8 fordi det er gennemført med frivillige jordfordelingsforhandlinger som grundlag for ændring af arealanvendelsen i projektområdet. Vandstanden skulle hæves på 900 hektar landbrugsjorde og arealet blive til et vådområde. At en sådan proces har kunnet foregå næsten udelukkende på frivillighedens grundlag er unikt. Erfaringer herfra bør udbredes, så de bliver inddraget i alle typer af forandrende planlægning i det åbne land«. Selve projektet kom til at koste ca. 70 mio. kr., hvoraf godt halvdelen blev betalt af skatteyderne gennem tilskud fra staten, Nordjyllands Amt og EUmidler. Det helt store enkeltbidrag kom fra Aage V. Jensens Fonde, der skød op mod 30 mio. kr. i det videre projekt. Fondene købte arealet med selve søen og de omgivende enge på ca. 860 hektar, hvorefter man forærede brugsretten til det offentlige, som siden da har drevet området. Desuden har fondene betalt for fugletårne, eldrevne både til bevægelseshæmmede og flere andre faciliteter. Udover de 860 hektar indgår der 70 hektar i privateje, fordelt på 10 lods- Det smukke udsigtstårn på Holmen har en særlig tilkørselsrampe, der gør det muligt for kørestolsbrugere at få del i udsigten. Fra tårnet er der gode muligheder for at iagttage fuglelivet på de kunstige fugleøer, der er anlagt ude i søen. Vilsted Sø-projektet er udformet som noget ganske særligt, fordi her må man bare det hele: fiske, sejle, se på fugle, cykle, ride og overnatte i det fri i særlige shelters. Mange af faciliteterne er indrettet, så også bevægelseshæmmede kan bruge dem, bl.a. er der mulighed for at låne både med en eldreven motor. for at få det hele til at gå op. Lodsejere, der afgav jord til projektet, fik gennem jordfordelingen mulighed for at få erstatningsjord, ofte med en bedre beliggenhed end tidligere. I et afgangsprojekt ved landinspektøruddannelsen i Ålborg, der er udgivet i bogform med titlen»vilsted Sø de gjorde det muligt«, sættes den enorme opgave i perspektiv i forordet. Det er skrevet af professor Esben Munk Sørensen ved Aalborg Universitet:»Projektet er ikke kun et af de største naturgenopretningsprojekter i Nord-Europa de sidste par årtier. Vilsted Sø-projektet er også et udviklingsprojekt, som fører konkret natur- og miljøforbedring som nye erhvervsmuligheder frem til et relativt marginalt beliggende landbrugsområde i Danmark. Men projektet er i lige så høj grad unikt, 8 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen

9 Med Dannebrog i spidsen og daværende miljøminister Connie Hedegaard på talerstolen blev søprojektet indviet 26. august 2006, men den storslåede naturgenopretning var dog hverken hendes eller regeringens fortjeneste. Projektet var vedtaget af Folketinget i 1998, tre år før det såkaldte»systemskifte«i november 2001, hvor VKO-regeringen satte naturgenopretningen på vågeblus. Indvielsen blev helhjertet fejret af lokalbefolkningen, der mødte talstærkt op i det smukke sensommervejr. Fotos: Tommy Hansen. ejere. Kun fem hektar har det været nødvendigt at ekspropriere til projektet, der generelt nyder en meget bred lokal opbakning. Næst efter Flade Sø på 487 hektar er Vilsted Sø i dag med sine 451 hektar den største ferskvandssø i Region Nordjylland. På tredjepladsen følger Glenstrup Sø på 384 ha. Det nyskabte vådområde består først og fremmest af en stor, lavvandet sø, som med tiden vil gro til med 3/5 rørskov og med 2/5 åben vandflade, hvor dybden vil være mere end en meter. Den maksimale vanddybde overstiger dog ikke 1,75 meter noget steds. Rensningsanlæg eller naturprojekt Da den nye sø er et vådområdeprojekt under Vandmiljøplan II, vil nogle nok mene, at det er fejlagtigt at kalde det et»naturprojekt«.»rensningsanlæg«ville være mere korrekt, omend langt mindre poetisk. Hovedformålet er ganske rigtigt at dæmpe landbrugets forurening af vandmiljøet, dvs. Limfjorden, ved at afgasse drænvandet for 200 tons kvælstof årligt. Samtidig bindes der to tons fosfor årligt i søbundens sediment. Kun takket være Nordjyllands amts biologer og ikke mindst Aage V. Jensens Naturfonde, har det kostbare projekt fået et særligt naturvenligt design, så det ikke bare blev et stort rensningsanlæg. Det er årsagen til, at uanset statens motiver fremtræder Vilsted Sø for offentligheden ikke som et stort vandrensningsprojekt, men som et fantastisk rekreativt område med mange muligheder for friluftsliv og spændende naturoplevelser. På Holmen centralt i den store sø er der opført et handicapvenligt fugle- og udsigtstårn. Samme sted er der også anlagt en fiskeplads for bevægelseshæmmede, og generelt er fiskeriet i søen frit for alle, mens jagt organiseres gennem de lokale jagtfor- Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 9

10 Den nye sø har givet hele egnen omkring Vilsted by en særlig skønhed, ikke mindst i østenden af Nørresø, hvor de sidste 15 hektar lå frem til 1950 erne. Billedet er taget over mod Vilsted by fra det sted, hvor den sidste rest af fordums store sø lå. eninger. En mindre del af søen i det sydøstlige hjørne er afspærret som forstyrrelsesfrit område, og her må der hverken jages, fiskes eller færdes af hensyn til dyrelivet. Rundt om søen er der anlagt en 20 kilometer lang vandresti og en 22 kilometer lang cyklesti. Undervejs passerer man tre primitive lejrpladser med vand og toilet samt mulighed for at tænde bål. I Ranum Søhus, hvor der også findes en udstilling og anden information, kan der overnattes indendøre og endda med mulighed for»opvarmning«. Også ryttere tilgodeses med en næsten 10 kilometer lang ridesti langs nordbredden. Der kan sejles på søen i kajak og kano, og alle skoler i Nordjylland er velkomne til at anvende området til aktiviteter inden for naturfag og idræt. Optimalt design for fremtiden Det er ikke tilfældigt, at Aage V. Jensens Naturfonde støttede det store vesthimmerlandske projekt. Grundlæggeren af fondene, tømrermester Aage V. Jensen, var født på egnen, og det havde altid været hans ønske at støtte et større naturprojekt på sin hjemegn. Endnu er det for tidligt at sige, om det vil lykkes at genskabe fordums rige natur, men selve designet synes at være optimalt. Projektmagerne hos Nordjyllands Amt var ikke i tvivl i efteråret 2006, da de beskrev deres vision for fremtidens natur i Vilsted Sø:»Rørsumpe, pile- og ellekrat, naturenge, væld og kær kommer til at præge søens omgivelser, mest varieret, hvor der etableres græsning. Især hvor der er kalk i jorden, kan der forventes en spændende flora med orkideer som majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, sumphullæbe og muligvis sjældne arter som mygblomst, leverurt, gul star mv. Den fladvandede Vilsted Sø forventes at tiltrække mange plante- og fiskeædende fugle: toppet lappedykker, skarv, knopsvane, grågås, mange ænder og vadefugle, blishøns m.fl. De kommende store rørskove vil med tiden kunne huse rørdrum, rørhøg, rørsanger og store overnattende flokke af svaler og stære. Nærheden til Vejlerne forventes at smitte af på fuglelivet, og fremtiden kan nemt rumme overraskelser«. KILDER Damgaard, Anne: Vilsted Sø De gjorde det muligt. Aalborg Universitetsforlag, Forfatterens besøg på lokaliteten, 6. oktober 2005, 30. marts 2009 og 3. juli Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 7 og 8, 29. årg., Jensen, Vaun Egede: Data- og kildemateriale vedrørende Vilsted Sø m.v. Utrykt rapport på 52 sider. Ålborg, 1. marts Kopi i forfatterens arkiv. Kyø, Niels: To forsvundne Vesthimmerlandssøer. Fra Himmerland og Kjær Herred. Årbøger XI. Bind. Historisk Samfund for Aalborg Amt Nordjyllands amt: Vilsted Sø. Naturgenopretningsprojekt. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Efter 100 års k amp mod vandet kom Vilsted Sø igen

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Vilsted Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 171 fuglearter og racer, som er registreret fra Vilsted Sø, pr. 4. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (71/1021) Toppet Lappedykker (58/1221) Gråstrubet Lappedykker (69/1118) Sorthalset Lappedykker (85/1290) Skarv (39/945) Rørdrum (6/6) Sølvhejre (10/10) Fiskehejre (83/2319) Skestork (43/1132) Knopsvane (87/2021) Pibesvane (2/4) Sangsvane (60/3064) Kortnæbbet Gås (6/321) Blisgås (2/14) Grågås (65/4754) Canadagås (21/1439) Bramgås (3/98) Nilgås (17/28) Gravand (31/564) Pibeand (54/13175) Knarand (55/331) Krikand (72/16295) Amerikansk Krikand (1/1) Gråand (65/18288) Spidsand (33/236) Atlingand (58/208) Skeand (67/995) Taffeland (60/3930) Troldand (67/9364) Bjergand (5/9) Bøffeland (3/3) Hvinand (48/4452) Lille Skallesluger (12/21) Toppet Skallesluger (1/5) Stor Skallesluger (1/2) Hvepsevåge (1/1) Rød Glente (1/1) Havørn (9/9) Rørhøg (74/150) Blå Kærhøg (9/9) Spurvehøg (14/20) Musvåge (62/278) Fjeldvåge (3/3) Fiskeørn (3/3) Tårnfalk (36/61) Dværgfalk (3/3) Vandrefalk (12/13) Vagtel (3/5) Fasan (5/8) Vandrikse (6/10) Plettet Rørvagtel (3/4) Engsnarre (3/3) Grønbenet Rørhøne (30/81) Blishøne (72/28668) Trane (2/6) Strandskade (20/75) Klyde (52/749) Lille Præstekrave (11/16) Stor Præstekrave (20/120) Pomeransfugl (1/1) Hjejle (56/29927) Strandhjejle (6/9) Vibe (88/27067) Islandsk Ryle (3/24) Dværgryle (3/5) Temmincksryle (21/456) Krumnæbbet Ryle (4/9) Almindelig Ryle (30/1838) Almindelig Ryle, Nordlig (1/125) Brushane (43/812) Enkeltbekkasin (1/1) Dobbeltbekkasin (40/910) Stor Kobbersneppe (7/11) Stor Kobbersneppe, Almindelig Stor Kobbersneppe, Islandsk (1/1) (1/1) Lille Kobbersneppe (6/42) Småspove (3/4) Storspove (14/117) Sortklire (18/30) Rødben (45/407) Damklire (15/13) Hvidklire (56/583) Svaleklire (11/80) Tinksmed (24/459) Mudderklire (27/102) Stenvender (3/3) Odinshane (1/1) Almindelig Kjove (1/1) Sorthovedet Måge (1/1) Dværgmåge (5/29) Hættemåge (49/31545) Stormmåge (16/5981) Sildemåge (7/12) Sildemåge, Nordsøsildemåge (2/3) Sølvmåge (18/1347) Svartbag (5/17) Fjordterne (18/132) Havterne (3/5) Dværgterne (1/2) Sortterne (2/2) Ringdue (12/216) Tyrkerdue (2/3) Gøg (11/24) Slørugle (1/1) Mursejler (6/64) Isfugl (4/5) Grønspætte (1/1) Stor Flagspætte (1/1) Sanglærke (34/407) Digesvale (13/5682) Landsvale (35/58274) Bysvale (12/242) Skovpiber (1/1) Engpiber (31/952) Skærpiber (1/1) Gul Vipstjert (13/96) Gul Vipstjert, Almindelig (1/4) Gul Vipstjert, Nordlig (3/50) Bjergvipstjert (4/5) Hvid Vipstjert (25/307) Hvid Vipstjert, Almindelig (1/3) Gærdesmutte (6/23) Nattergal (1/2) Rødstjert (2/3) Bynkefugl (3/11) Stenpikker (6/10) Solsort (6/34) Sjagger (7/445) Sangdrossel (1/1) Vindrossel (4/61) Misteldrossel (1/1) Sivsanger (1/1) Kærsanger (3/21) Rørsanger (7/25) Gulbug (2/2) Gærdesanger (1/8) Tornsanger (14/44) Munk (1/3) Gransanger (3/4) Løvsanger (2/15) Fuglekonge (1/2) Broget Fluesnapper (1/1) Skægmejse (3/16) Sumpmejse (1/2) Blåmejse (3/6) Musvit (5/16) Spætmejse (1/1) Pungmejse (1/1) Skovskade (2/5) Husskade (11/56) Allike (5/131) Råge (18/1660) Sortkrage (3/3) Gråkrage (28/424) Ravn (9/17) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 11

12 Stær (50/36140) Kvækerfinke (1/1) Tornirisk (10/108) Snespurv (3/351) Gråspurv (2/22) Grønirisk (4/18) Bjergirisk (6/115) Gulspurv (15/69) Skovspurv (4/70) Stillits (10/166) Dompap (1/1) Rørspurv (15/126) Bogfinke (8/27) Grønsisken (1/1) Lapværling (1/1) Bomlærke (22/349) Herunder ses en oversigt over de 13 andre dyr og sommerfugle, som er registreret fra Vilsted Sø, pr. 4. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Grønåret Kålsommerfugl (2/11) Citronsommerfugl (1/5) Admiral (2/41) Tidselsommerfugl (2/33) Nældens Takvinge (2/4) Hare (2/5) Nordmarkmus (1/1) Ræv (4/5) Ilder (1/1) Lækat (2/2) Odder (1/1) Rådyr (8/39) Almindelig Firben (1/3) 12 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Fuglelivet i dag

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017 Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017.

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Traner ved Pulken, 7500 traner blev der talt aftenen forinden Tekst: Birgit Winther Foto: Leif Bisschop-Larsen Solen skinnede varmt, og vinden holdt sig væk, da

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013

RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 Foto Torkild Kristensen DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark 1 Turen blev planlagt i samarbejde med www.hobbytours.ro.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016

Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Scanbird / Politiken Plus: Marokko

Scanbird / Politiken Plus: Marokko Scanbird / Politiken Plus: Marokko 11.3 18.3 2017 Audouinsmåger, sildemåger og ikke mindst eremitibisser ved Tinkertfloden 12.3. Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og flere af de mest bemærkelsesværdige

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

DOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017

DOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017 DOF Storstrøm tur til Øland d. 11 14/5 2017 Ved Møcklemosen på det tørre Alvaret. Turen er tilrettelagt af DOF Storstrøms turudvalg og Finn Jensen Turledere Benny Steinmeyer og Finn Jensen Foto: Finn Jensen

Læs mere

Grundejerforeningen Østergårdsparken

Grundejerforeningen Østergårdsparken Grundejerforeningen Østergårdsparken Ordinær generalforsamling den 27. marts 2008. Rasmus Kjærgaard bød velkommen og orienterede om, at både formanden og næstformanden var blevet forhindrede i at deltage,

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz

DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz 10. - 13.6 2019 Nationalpark Müritz ligger i den sydlige del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern ca. 125 km. syd for Rostock. Nationalparken er en mosaik af søer,

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Vinteren 2013-14: Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007.

Vinteren 2013-14: Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Appendix 2014 Appendix 1: Vibeforåret 2014. Side 1 Appendix 2: Markafgrøderne Side 6 Appendix 3: Oversigter over de_enkelte_markblokke. Side 6-43 Høsten 2013-2014. Side 34. Appendix 1: Vibeforåret 2014

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 3 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 3 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Succes gennem samarbejde

Succes gennem samarbejde Gulddysse Kulturgård Succes gennem samarbejde Som politiker er man nødt til at nå sine mål gennem andre mennesker men det kræver, at man tør give rum for nytænkende initiativer. Det turde man i Gundsø,

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

Tur til Sønderjylland og Nordfriesland maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016

Tur til Sønderjylland og Nordfriesland maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016 Tur til Sønderjylland og Nordfriesland 5. 6. maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016 Bramgæs. Vellykket tur i dejligt solrigt forårsvejr med let til jævn vind fra

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø Den 8. maj 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet kan via vandløbsloven fastsætte nærmere bestemmelser om sejlads på

Læs mere

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015 5 10 Cheminova-indslag 21-Søndag 26. april 2015 Primært medvirkende: Studievært: Kim Bildsøe Lassen (KBL) Journalist/ (primær vokal fortæller): Martin Torpe (MT) Medarbejder og aktionær: Gunnar Krarup

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere