Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning"

Transkript

1 Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige bønder ville drømme om at pløje. Dyrkningen af arealer, der ligger 40 centimeter under havets vandoverflade, udgør en konstant udfordring, som kræver både intakte dæmninger og velfungerende pumper til evig tid. De seneste to årtiers naturgenopretning har imidlertid vist, at trods de drakoniske omvæltninger af land og fjord, som 1800-tallets energiske kulturteknikere stod bag, er der tilsyneladende ikke tale om irreversible indgreb. Eller sagt på almindeligt dansk: det er aldrig for sent at fortryde. Skaden kan faktisk gøres god igen. Den påstand dokumenteres af de titusinder af gæs, ænder og vadefugle, som i dag har generobret Ølundgårds Inddæmninger. Om end der skulle gå 200 år, før naturens dynamik atter fik lov at råde. Det er næppe for meget sagt, at genskabelsen af de fire vådområder Firtalsstrand, Mellemstykket, Ø- lundgårds Inddæmning og Lammesø Inddæmning har betydet mere for biodiversiteten i Odense Fjord end noget andet indgreb indtil nu. Og det er ment på den positive måde. For naturglade borgere i Odense og Otterup er der tale om alletiders oplevelsestilbud med stier og P-pladser, infotavler og to observationstårne. Lige tilpas til en indholdsrig søndagsudflugt. For Fyn og for hele Danmark er der tale om en femstjernet indsats for fremtidens natur. Generalprøven gik godt De store omvæltninger begyndte for 200 år siden. Allerede i 1809 havde Elias Møller på Østrupgård deltaget i den første inddæmning syd for Gerskov ud til Dørholm Bugt, men for Møller var det den 45 hektar store vejle ud for Ølund, der blev generalprøven på det helt store projekt nogle år senere. I et samarbejde mellem ejerne af Østrupgård, Ølundgård og Nislevgård blev der i 1811 anlagt korte dæmninger mellem Ølund på fastlandet og fjordholmen Sohoved i syd og videre op til øen Lammesø og derfra atter ind til fastlandet, så både holm og ø blev landfaste. De tre dæmninger havde en samlet længde på 1500 alen (945 meter). I dæmningen mod syd sattes en sluse. Hele projektet kostede de tre gårdejere 3110 rigsbankdalere ( kr. i 2012-værdi), men så fik de også frodige enge på dyndbund, fyldt med strandskaller og et lille lag sand øverst. I det stormflodsplagede efterår i 1921 brød fjorden gennem dæmningerne ved Ølundgård og satte det inddæmmede areal under vand. Pumpemølle og pumpehuset med råoliemotoren fik nok at bestille med at tørlægge markerne igen. Vindmotoren er for længst borte, men det murede pumpehus står stadig og lyser op i sydvesthjørnet bag dæmningen ud til Sohoved. Fotos: Lokalhistorisk Arkiv for Otterup og Omegn (sorthvid), Kurt Due Johansen ( farve). Generalprøven var så vellykket, at Elias Møller syv år senere kastede sig ud i det helt store projekt inddæmning og tørlægning af Egense Fjords 607 hektar. Det var datidens mest ambitiøse landvindingsprojekt, næsten dobbelt så stort som Einsidelsborg Inddæmningen ovre ved Nærå, der hidtil havde haft Danmarksrekorden med 334 hektar i (Hvordan tørlægningen af Egense Fjord forløb er en historie helt for sig selv. Den skal ikke berettes her, men læs mere under fortællingen om»fjordmarken«.) At Elias Møller fik hænderne fulde med Fjordmarken, kan man formode, så ansvaret for Ølundgård Inddæmningens 45 hektar gled over på ejeren af Ølundgård. I øvrigt skal man ikke lade sig for- Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 Ølundgårds Inddæmning Inddæmmet over to omgange: Sohoved-Lammesø-Ølund i 1811 gav 45 hektar og Sohoved-Galthoved i 1833 gav 41 hektar. Kultiveret med statsstøtte Dæmningsbrud i 1993 åbnede vejen for naturgenopretning af i alt 158 hektar. Gennemført over fire omgange fra 1998 til Ejes af den private Aage V. Jensen Naturfond. Kortene er fra 1820, 1885, 1983 og Nordfyns Kommune. Koordinater: , DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

3 virre af navneligheden mellem egnens to store gårde, Østrupgård og Ølundgård. Elias Møller ejede Østrupgård fire kilometer inde i landet i forhold til Ølundgård, der ligger umiddelbart vest for det inddæmmede areal. Manden på Ølundgård var den lokale med udsigt til fjorden, mens Elias Møller fra Østrupgård spillede rollen som den visionære igangsætter, der kom udefra. Sammen med ejeren af Nislevgård gennemførte de den første inddæmning. Desuden øges navneforvirringen, når betegnelsen»østruplund«også bringes i spil. Det er den i 1928 frasolgte hovedbygning på Østrupgård, der kaldes Østruplund. Den blev købt af det offentlige, og Region Syddanmark driver i dag bygningen som boog beskæftigelsessted for 32 voksne psykisk og fysisk udviklingshæmmede. Det står dog fast, at det var ejeren på Ølundgård, der i 1833 foretog yderligere en inddæmning. Med den forbandt han Sohoved med Galthoved på sydspidsen af Lammesø, så der yderligere kunne indvindes og tørlægges 41 hektar. Tilsyneladende blev begge projekter gennemført uden ansøgning til Rentekammeret om en kongelig resolution, som det ellers var påkrævet i inddæmningssager. Udpumpningen blev forstærket med en klapsejler på Lammesø-dæmningen ud til Galthoved. Den er installeret efter de store oversvømmelser i På et tidspunkt efter 1946 er den nedtaget og erstattet af en simpel pumpebrønd i et par cementrør ( foto s. 199, Stenak 2005). Foto: Einar Storgaard, Grønne enge Det fremgår af kort fra 1863, at der er stor forskel på de to inddæmningers afvandingsnetværk. Med både landkanal, hovedkanal og sidekanaler var det første anlæg fra 1811 forholdsvis tæt udgrøftet. Derimod havde 1833-anlægget kun en landgrøft og en enkelt hovedkanal ned til slusen. Forskellen i afvandingstætheden synes imidlertid ikke at have haft synderlig betydning for anvendelsen af arealerne, som begge steder var helt domineret af våde enge (over 80 procent). Tolv år senere, i 1875, sker der en nyordning af afvandingen, som kan konstateres på højkantskortet fra Strukturerne i 1811-anlægget er nu blevet rationaliserede, navnlig i den sydlige del, hvor der er rejst en pumpemølle af den hollandske type. Også 1833-anlægget er blevet gennemskåret af kanaler. At dømme efter udstrækningen af den nye store fyldgrav bag dæmningen mellem Sohoved og Galthoved, må dæmningen være blevet forhøjet eller repareret med betydelige mængder jord. Der er også skabt forbindelse mellem de to inddæmninger, så vandet fra 1833-anlægget kan ledes frem til pumpemøllen ved 1811-anlægget. Generelt blev inddæmningerne nu mere tørre som resultat af den mere intensive afvanding. De våde enge Proprietær Rasmus Rasmussen Jydby ( ) (th.) boede på en ejendom i Jydby uden for Otterup. Det var derfra, han havde taget sit efternavn. I virkeligheden var han kreaturhandler, men i 1940 købte han Ølundgård, som han lod drive frem til 1953, hvor hans kones brorsøn overtog den. Nevøen Hans (tv.) var adopteret af Rasmussen Jydby, og han fik da også efternavnet Jydby. Foto: udlånt af Ulla Jydby (tv. 1940, th. 1947). Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 3

4 den nye ejer på Ølundgård. I februar 1993 brød fjorden atter gennem dæmningen mellem Sohoved og Galthoved. Mange års manglende vedligeholdelse havde svækket forsvaret mod fjordvandet. Oversvømmelserne kostede et helt års forpagtningsafgifter for tabte afgrøder og banede dermed vejen for salget af inddæmningen til naturformål. Foto: Kurt Due Johansen kunne erstattes af forbedrede græsgange, som helt og aldeles dominerede arealanvendelsen i slutningen af 1800-tallet. I 1916 var hovedparten af de to inddæmninger blevet til agerland ifølge målebordsbladet. Hvad der ikke er med på kortet, er det lille murede hus med en råoliemotor til at supplere pumpemøllen. Huset ses som nabo til pumpemøllen på fotografiet fra den voldsomme oversvømmelse efter dæmningsbruddet i Langs Nordfyns kyster og helt ind i Odense Fjord satte efteråret 1921 sit ødelæggende præg med hele fem stormflodslignende episoder, der forvoldte enorme skader. Hedeselskabet blev rekvireret til at genopbygge og forstærke Ølundgårds dæmninger. Ifølge en notits i selskabets tidskrift fra 1924 blev der gennemført»beskyttelsesarbejder«på 115 hektar for kr. ( kr. i 2012-værdi). At man stadigvæk ikke har været helt tilfreds med afvandingsforholdene, kan tolkes ud af målebordsbladet fra I den mellemliggende periode var der rejst yderligere en vindmotor, en firevinget klapsejler, på 1833-dæmningen mellem Sohoved og Galthoved. Et par af de eksisterende kanaler var også blevet forlænget, mens andre var blevet sløjfet. Anvendelsen af de inddæmmede arealer var i 1943 domineret af ager (godt 70 procent), mens resten lå hen som eng. Men det kunne blive bedre, mente 4 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN Traktor med statstilskud Den endelige kultivering af det inddæmmede land skete i 1940 erne med økonomisk støtte fra statens landvindingslove. I den anledning mødte to repræsentanter for Statens Landvindingsudvalg op på Ølundgård i august Proprietær Rasmus R. Jydby ( ) ville gerne have forbedret afvandingen af den inddæmmede ejendom, som han havde erhvervet i Med til mødet var foruden proprietæren og hans adoptivsøn Hans, bestyreren, repræsentanter for Grundforbedringsudvalget for Odense Amtsrådskreds samt to ingeniører fra Hedeselskabet. Proprietær Rasmus R. Jydby var i virkeligheden kreaturhandler, og det var sønnen Hans ( ), der boede på Ølundgård. Hans var en adoptivsøn, som Rasmus Jydby havde hjulpet til gården. Halvtreds år senere blev det Hans Jydby og især datteren Ulla, der traf den afgørende beslutning om en ny anvendelse af inddæmningen. Det var de to, der solgte ejendommen til naturgenopretning efter et katastrofalt dæmningsbrud i Inden august-mødet i 1943 havde man besigtiget forholdene i marken. Hele arealet var under plov, og der blev afvandet med en vindmotor og en såkaldt»jeppesen Vandskrue«, formentlig en variant af Archimedes sneglen. Vejen mellem Lammesø og fastlandet var helt oversvømmet i februar I dag (billedet er fra 2010) er der også vand omkring vejen, men under kontrollerede forhold. Lammesø-vejen deler Mellemstykket og Ølundgårds Inddæmning (se kortet). Fotos: Kurt Due Johansen februar 1993, forfatteren 27. juli Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

5 Hans Jydby ( ) drev Ølundgård fra 1953 og frem til 1997, hvor han og datteren Ulla Jydby valgte at sælge ejendommen til naturgenopretning. Det åbenlyse behov for en kostbar renovering af hele afvandingsanlægget, hvis dyrkningssikkerheden skulle genoprettes, spillede en rolle for beslutningen om at sælge i stedet for at fortsætte kampen mod vandet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Otterup og Omegn. Imidlertid var afvandingen ikke dyb nok til at muliggøre dræning, så alle marker var stadig udgrøftet med en afstand på bare 20 meter mellem de åbne grøfter. Ikke specielt rationelt og også vældigt pladskrævende, så otte procent af arealet anvendtes til grøfter. Hedeselskabet oplyste ved mødets begyndelse, at deres projektforslag kun omfattede hovedafvanding og dræning af 44 hektar. Det vigtigste indgreb ville være at sænke pumpedybden med 70 centimeter ved selve pumpen, så der kunne drænes, og samtidig ske en øgning af pumpekraften. Det skulle gøres ved hjælp af en reservepumpe, trukket af en generatordreven traktor. Muligheden for en elektrisk pumpestation havde man undersøgt, men det ville blive langt dyrere. Prisoverslaget lød på kr. (1,3 mio. kr. i 2012-værdi), heraf 8000 kr. ( kr. i 2012-værdi) til traktoren. Det blev den sidste post, der skabte diskussion. Fra landvindingsudvalgets side var man betænkelig ved at give statstilskud til en traktor den kunne jo også udnyttes ved gårdens almindelige drift, og det kunne man ikke have. Proprietær Jydby foreslog så, at man kunne støbe traktoren fast på stedet, så den ikke kunne anvendes andre steder. Så måtte det vel være muligt med samme tilskud som til et stationært anlæg. En anden mulighed kunne være at holde traktoren helt uden for projektet, som så til gengæld skulle have 60 procent i statstilskud. Landvindingsudvalget ville så hellere ordne det på den måde, at man skønnede over, hvor stor en del af traktorens anvendelse, der ville gå til udpumpning og til almindeligt markarbejde. Men så var der problemet med at tinglyse en traktor på ejendommen, da den jo kunne fjernes. Sådan rullede forslagene frem og tilbage. Enden på diskussionen blev, at Statens Landvindingsudvalg i november 1943 indstillede projektet til 55 procent statsstøtte til de kr., mens de resterende 45 procent kunne opnås som et statsgaranteret lån. Dernæst ville man give to tredjedele af to tredjedele, altså 4/9, af de 8000 kr. til traktoren, hvis proprietær Jydby ville betalte resten, de 5/9, kontant. Og sådan blev det. Da arbejdet var gennemført, og De drastiske forandringer fra det ene år til den næste fremgår tydeligt af disse to billeder af Mellemstykket. Det»tørre«foto er fra 8. september 2009, der var det sidst år med dyrkning. Året efter, 5. september 2010, var Mellemstykket sat under vand som led i naturgenopretningen. Til højre på begge fotos ses vejen over til Lammesø, der adskiller Mellemstykket og Ølundgårds Inddæmning. Foto: Viggo Lind. regnskabet kunne gøres op i foråret 1946, passede pengene næsten på øre. Den samlede udgift sluttede på kr. (1,26 mio. kr. i 2012-værdi), men i korrigerede priser var der tale om en lille besparelse ( kr. i 2012-værdi). Billedet viser Mellemstykket, Ølundgårds Inddæmning og Lammesø, men bemærk Ølundgårds statelige hovedhus og den store parklignende have i bunden af billedet. Ejendommen har altid ligget i første parket osse i dag med udsigt til den nye natur. Gården er brændt ned i flere omgange, i 1934 og igen sidst i 1930 erne var det staldene, som blev flammernes bytte. Det renoverede stuehus nedbrændte omkring 1980, hvorefter et helt nyt blev opført. Foto: Viggo Lind, 5. september Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 Ikke mindst Mellemstykket med lavvandede vige og flade øer har udviklet sig til et overmåde rigt fugletræksted med store skarer af rastende ænder, gæs og vadefugle. Problematisk er det dog, at området er for lille, når jagten går ind på fjorden. Der kan skydes ganske tæt på dæmningen, og efter få skud er alle fugle skræmt væk fra hele området. Projektet holdt i et halvt århundrede, mens afvandingen gradvis forsumpede og dæmningerne sank sammen, som det skete ved langt de fleste landvindingsprojekter fra den epoke. Intet antydede dog de kommende omvæltninger, da det begyndte at blæse op til en af de sædvanlige vinterstorme i En ny tid begynder Det dramatiske vendepunkt kom 22. februar I Nordsøen rasede et stormvejr, der forårsagede markant forhøjede vandstande i de indre farvande. Stormflodsrådet erklærede stormflod for kyststrækningen på Jyllands østkyst fra Ebeltoft til og med Kolding, for Fyns kyster fra Middelfart over Bogense, Kerteminde, Nyborg og Svendborg til Bøjden, herunder også Det Sydfynske Øhav, for Sjællands kyster fra Sjællands Odde til Farøbroen og for Lolland-Falster vest for en linie gående fra Farøbroen til Gedser Odde. Ifølge bladet Vejret (maj 1993) var der tale om»århundredets værste oversvømmelse i Bælthavet«. Efterspillet omhandlede ca skader anmeldt til Stormrådet, og over 40 mio. kr. udbetalt i stormflodserstatninger. Ved Ølundgård brød vandet gennem dæmningen mellem Sohoved og Galthoved. Fjorden gik ind og oversvømmede derefter samtlige Ø- lundgårds inddæmninger. For en kort stund fik havet sin gamle udbredelse, og fuglelivet tøvede ikke med at tage det nye vådområde i besiddelse. Dæmningerne blev dog hurtigt sat i stand, og to elektriske pumper i brønde skulle fremover sørge for udpumpningen, men den kortvarige Den naturlige biotop for lille præstekrave er flodog søbredder, men i Danmark optræder denne vadefugl fåtalligt og spredt på egnede lokaliteter som især grusgrave. Hver sommer ses den ved Mellemstykket, hvor det lave vand langs søbredden udgør et ideelt levested. Arten har oplevet en markant fremgang i Danmark i løbet af det 20. århundrede, i takt med at efterspørgslen på grus er steget i tiden efter Anden Verdenskrig. Foto: Kurt Due Johansen. oversvømmelse havde kostet dyrt for Hans Jydby på Ølundgård. Jorden var netop blevet forpagtet ud, da oversvømmelsens salte vand ødelagde alle afgrøder, så Jydby måtte vinke farvel til et helt års forpagtningsafgift. Det gjorde både ham og datteren Ulla indstillet på at undersøge nye muligheder. Oversvømmelsen havde også sat gang i fantasien hos lokale naturvenner og hos det daværende Fyns Amt, der gerne så biodiversiteten hævet i Odense Fjord. På direkte opfordring fra Fyns Amt og Danmarks Naturfredningsforening kontaktede Aage V. Jensens Fonde Jydby-familien, og det lykkedes at indgå en aftale i 1997, som alle parter var glade for. Fondene købte godt 110 hektar, men på grund af de stive jordlove blev man tvunget af Jordbrugskommissionen til at frasælge 20 hektar, så den samlede erhvervelse kom til at omfatte 30 hektar af Firtalsstranden og 60 hektar i Ølundgårds Inddæmning. Men det var kun begyndelsen. Dermed var der sat gang i en kædereaktion, som indtil nu er resulteret i erhvervelse af yderligere 68 hektar, så den samlede naturgenopretning omfatter 158 hektar. Ved det seneste køb er de oprindeligt adskilte områder blevet bundet sammen til ét område. Straks efter den første erhvervelse påbegyndtes genskabelse af det tidligere vådområde, men dog således at digerne ud mod Odense Fjord blev bevaret. Grundvandspejlet blev hævet, og diger og pumper blev anlagt, for at naboerne ikke skulle påvirkes med gener fra det højere vandspejl. De små morænehøje, der før afvandingen lå som øer i Odense Fjord, eksisterede stadigt trods dyrkning i årtier. Disse morænehøje fremtræder nu atter som øer i det nye vådområde, der henligger som enge, rørsump og sø. Det første projekt var naturgenopretningen af den såkaldte»firtalsstrand«på 30 hektar, hvoraf halvdelen blev udlagt som en permanent sø i Projektet blev en stor succes, som gav ly til tusindvis af trækfugle. Samme år blev Ølundgårds Inddæmning genoprettet med en sø på 33 6 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

7 hektar, når der er mest vand, omgivet af 32 hektar eng. Mellemstykket (arealerne mellem Firtalsstrand og Ølundgårds Inddæmning) blev genoprettet som natur i Her blev 15 hektar udlagt som permanent sø, og 15 hektar højjord genoprettet som tør eng. Endelig blev Lammesø-inddæmningen genoprettet som 35 hektar natur med en sø på godt otte hektar, når der er mest vand, samt 27 hektar eng. Det skete også i Halvdelen af Ærø forsvandt Udbredelsen af naturlige strandenge og enge ved Odense Fjord blev voldsomt ændret fra begyndelsen af 1800-tallet. Selvom de forholdsvis mange og store inddæmninger tilførte nye engarealer, kunne de slet ikke opveje afgangen. De oprindelige enge blev i meget højere grad afvandet og opdyrket, end der kom nye arealer til ved fjorden. Nettoresultatet trods inddæmningerne har derfor været en markant nedgang i udbredelsen af vådområder. Nedenstående oversigt fra (Johansen 2006) viser denne afvikling: år engareal i hektar pct. af oprindelig udbredelse Man begynder at kunne ane det oprindelige fjordlandskab med øerne Sohoved og Lammesø i takt med realiseringen af de fire vådområder. Det er dog ikke hensigten at genskabe øerne som sådanne. Billedet er taget fra nordvest. Foto: Viggo Lind, 5. september skabt, og den tiltrækker årligt titusinder af fugle og besøgende. I løbet af ganske få år er Ølundgård blevet et af Fyns vigtigste yngleområder for vadefugle og en fremragende rasteplads for grågås, stor regnspove, lille kobbersneppe og mange andre vandfugle. Der er opført udsigtstårne og opsat informationstavler, der er med til at højne udbyttet af besøg i området. I dag fremtræder hele området som en mosaik af lavvandede søer med omgivende græsenge, hvor der går kreaturer. Vandstanden er i dag ideel i Firtalsstranden, og der arbejdes fort- Afgræsning er en vigtig form for naturpleje, når de grønne enge skal holdes i orden. Store skarer af bramgæs fra det høje nord hjælper fredeligt køerne med at holde de grønne spirer nede i Ølundgårds Inddæmning. Bramgåsens historie er en af de helt store successer for naturbeskyttelsen. Bestanden på Svalbard, der overvintrer i det vestlige Skotland, var tæt på udryddelse i 1940 erne, da der kun var ca. 300 individer tilbage. Ved årtusindskiftet blev bestanden opgjort til ca individer. Den nordrussiske bestand var før 1980 på under individer. I 2006 var den vokset til individer. I Danmark blev arten første gang konstateret ynglende i 1992, hvor et par slog sig ned på Saltholm i Øresund. I 2006 var der 675 ynglepar på Saltholm. Den imponerende fremgang skyldes mildere vintre, bedre fødegrundlag og ikke mindst jagtforbud i hele Europa siden Foto: Kurt Due Johansen. Nedgangen er på 3732 hektar (88 pct.), eller godt 37 kvadratkilometer. Det er mere end to gange arealet af øen Saltholm i Øresund, eller knap halvdelen af Ærø. På denne barske baggrund bør man vurdere de genskabte naturområders betydning. Akut mangel på leve- og opholdssteder ved fjorden er en del af årsagen til det værdifulde naturområde, der er genopstået på rekordtid i de gamle inddæmninger under Ølundgård. Ikke bare en af Fyns, men en af hele landets bedste naturlokaliteter er Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 7

8 Det helt store panorama over de nye naturområder ved Ølundgård får man fra syd henover dæmningen mellem Sohoved og Galthoved med det bagvedliggende Lammesø-vådområde. Op mod nord ses de tre øvrige områder og længere ude i horisonten ligger øen Leammer, dernæst Hofmansgave og længst ude strækker Enebærodden sig. Foto: Viggo Lind, 5. september sat på at skabe en tilfredsstillende høj vandstand for dyrelivet i Ølundgårds Inddæmning. Eneste malurt i bægeret er jagten. Ufine jagtformer forstyrrer I takt med tilstrømningen af trækfugle til den fredelige oase er der konstateret en stigning i markante jagtforstyrrelser af fuglelivet. Lokale jægere har i de senere år bevæget sig alt for tæt på reservatet, mener mange naturvenner, der følger fugelivets udvikling i reservatet. Både ud for dæmningerne i syd ved Ølundgård og Lammesø Inddæmning og oppe i nord ved Firtalsstranden ligger jægere i skydepramme, hvorfra de beskyder fuglene, der flyver til og fra reservatet. Når det går hårdest til, ligger prammene meter fra de rastende fugle, blot adskilt af den smalle dæmning. Hvis fuglene ikke selv letter, affyres der skræmmeskud med det formål at få dem til at flyve op, så de kan beskydes, hævder kyndige iagttagere. Resultatet er, at alle fuglene tvinges til at forlade området i løbet af ganske kort tid efter jagtstart. Denne form for jagt ødelægger folks oplevelse af naturen, mener mange naturvenner, der også påpeger, at fuglene ikke får mulighed for at raste i ro og udnytte reservatets fødemuligheder. Problemet kunne til dels løses ved at indlemme arealet vest for det nuværende vådområde i Firtalsstranden. Det drejer sig om inddæmmede arealer op til vejen mellem Bogø og Hessum. En sådan udvidelse vil give dybde i området, så fugleflokkene ikke behøver at flygte helt væk, når der lyder skud, men der skal mere til. Genoprettes Firtalsstranden i sin fulde udstrækning, vil en af Fyns bedste naturlokaliteter genopstå. Suppleret med en jagtfri zone ude i fjorden vil man få den perfekte løsning. Dermed vil Ølundgårds Inddæmninger rykke op i den internationale klasse af helt unikke naturområder. Kilder Andersen, Ernst: Fra juraens overdrev. G.E.C. Gads Forlag. København Forfatterens besøg på lokaliteten, 19. oktober 2004 og 27. Juli Hedeselskabets Tidsskrift, Nr. 12, 44. årg Hofman (Bang), Jacob Aall: Odense Amt beskrevet Bind 1. Udgiverselskabet for historisk samfund for Fyns Stift Johansen, Kurt Due (red.): Odense Fjord. Dansk Ornitologisk Forening. Fynsafdelingen Johansen, Kurt Due: Ølund Lammesø. Rapport. Udgivet af Aage V. Jensens Fonde Lauritsen, J.: Land- og vandforholdene ved Odense og i Odense Fjord før og nu. En undersøgende oversigt over de dersteds foretagne og påtænkte landvindinger anskueliggjorte ved et stort illumineret kort. Trykt som manuskript. Fyns Stiftsbogtrykkeri Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Stenak, Morten: De inddæmmede landskaber. Landbohistorisk Selskab Vejret: Lederspalten. Nr. 2, vol. 55, 15. årg., Østrupgaards Inddæmning. Sag Nr Hedeselskabets arkiv DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

9 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet på Ølundgårds Inddæmning, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 174 fuglearter, som er registreret fra Ølundgårds Inddæmning, pr. 27. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (201/1016) Rørhøg (134/160) Damklire (13/13) Stenpikker (4/6) Toppet Lappedykker (10/19) Blå Kærhøg (47/48) Hvidklire (215/2000) Solsort (46/119) Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker (166/1157) (15/44) Skarv (28/187) Silkehejre (38/39) Sølvhejre (48/68) Fiskehejre (224/1499) Skestork (44/44) Knopsvane (294/3760) Pibesvane (1/3) Sangsvane (109/3547) Kortnæbbet Gås (2/2) Blisgås (67/1834) Grågås (532/142665) Canadagås (11/245) Bramgås (177/54614) Knortegås (13/41) Rødhalset Gås (2/2) Nilgås (11/12) Rustand (15/18) Gravand (344/11631) Pibeand (393/81574) Knarand (377/5525) Krikand (377/48410) Gråand (256/9262) Spidsand (268/4429) Atlingand (104/270) Skeand (320/5999) Taffeland (59/576) Troldand (168/5068) Ederfugl (30/591) Hvinand (18/60) Lille Skallesluger (10/42) Toppet Skallesluger (42/168) Stor Skallesluger (8/13) Hvepsevåge (1/1) Rød Glente (2/2) Havørn (183/218) Spurvehøg (30/32) Musvåge (178/269) Fjeldvåge (40/42) Fiskeørn (10/10) Tårnfalk (91/108) Dværgfalk (2/2) Lærkefalk (2/2) Vandrefalk (177/187) Agerhøne (11/42) Fasan (25/47) Vandrikse (3/5) Grønbenet Rørhøne (31/54) Blishøne (281/41201) Strandskade (246/7508) Stylteløber (1/1) Klyde (228/11064) Lille Præstekrave (60/168) Stor Præstekrave (140/915) Hjejle (243/64573) Strandhjejle (31/121) Vibe (385/41504) Islandsk Ryle (28/160) Sandløber (1/4) Dværgryle (14/24) Temmincksryle (29/138) Stribet Ryle (4/4) Krumnæbbet Ryle (40/294) Almindelig Ryle (223/28322) Kærløber (3/6) Brushane (220/2186) Dobbeltbekkasin (112/907) Skovsneppe 1/2) Stor Kobbersneppe (18/26) Lille Kobbersneppe (180/11121) Småspove (13/101) Storspove (420/35216) Sortklire (177/1370) Rødben (175/1947) Svaleklire (31/66) Tinksmed (108/966) Mudderklire (44/111) Stenvender (2/2) Odinshane (15/15) Dværgmåge (14/24) Hættemåge (193/49088) Stormmåge (54/1545) Sildemåge (5/8) Sølvmåge (68/982) Svartbag (37/59) Splitterne (14/32) Fjordterne (7/50) Havterne (37/361) Dværgterne (4/7) Hvidskægget Terne (2/2) Sortterne (7/9) Hvidvinget Terne (5/6) Huldue (10/21) Ringdue (52/812) Tyrkerdue (1/2) Gøg (14/15) Mursejler (4/37) Stor Flagspætte (22/26) Sanglærke (79/460) Digesvale (39/3176) Landsvale (59/1124) Bysvale (10/56) Skovpiber (1/1) Engpiber (41/224) Gul Vipstjert (35/144) Hvid Vipstjert (67/310) Silkehale (1/2) Gærdesmutte (19/28) Jernspurv (5/7) Rødhals (22/37) Nattergal (1/2) Rødstjert (6/8) Sjagger (42/3775) Sangdrossel (21/63) Vindrossel (9/110) Misteldrossel (9/13) Græshoppesanger (1/1) Sivsanger (1/1) Kærsanger (5/10) Rørsanger (6/10) Drosselrørsanger (4/4) Gulbug (14/19) Gærdesanger (11/16) Tornsanger (25/40) Havesanger (2/2) Munk (12/14) Gransanger (31/54) Løvsanger (7/10) Grå Fluesnapper (3/4) Broget Fluesnapper (1/1) Skægmejse (1/2) Halemejse (2/8) Sumpmejse (2/9) Blåmejse (16/33) Musvit (23/56) Korttået Træløber (1/1) Rødrygget Tornskade (1/1) Skovskade (8/14) Husskade (3/6) Allike (29/4382) Råge (25/1255) Sortkrage (8/8) Gråkrage (107/1426) Ravn (14/19) Stær (209/24728) Rosenstær (1/1) Gråspurv (2/10) Skovspurv (2/2) Bogfinke (27/329) Kvækerfinke (1/20) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 9

10 Grønirisk (23/79) Bjergirisk (11/489) Lille Korsnæb (1/12) Gulspurv (61/395) Stillits (47/416) Stor Gråsisken (3/251) Dompap (4/13) Rørspurv (10/16) Grønsisken (6/173) Lille Gråsisken (1/1) Kernebider (2/9) Bomlærke (14/230) Tornirisk (12/41) Hvidsisken (1/1) Lapværling (3/6) Herunder ses en oversigt over de 14 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Ølundgårds Inddæmning, pr. 27. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Skrubtudse (1/3) Aurora (1/2) Nældens Takvinge (1/3) Græsrandøje (1/1) Markmus sp. (1/1) Ræv (5/8) Flagermus sp. (2/2) Dværgflagermus (1/1) Citronsommerfugl (1/1) Almindelig Spidsmus (2/2) Dådyr (1/3) Dagpåfugleøje (1/1) Hare (27/66) Rådyr (29/235) Herunder ses en oversigt over de 164 fuglearter, som er registreret fra Firtalsstrand, pr. 27. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (115/292) Hvinand (13/487) Islandsk Ryle (47/413) Fjordterne (16/39) Toppet Lappedykker (9/20) Lille Skallesluger (17/94) Sandløber (4/4) Havterne (55/408) Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker (69/547) (27/42) Skarv (41/711) Rørdrum (1/1) Silkehejre (8/8) Sølvhejre (1/2) Fiskehejre (152/436) Skestork (10/13) Knopsvane (249/2814) Pibesvane (6/14) Sangsvane (98/15196) Blisgås (22/267) Grågås (262/37318) Canadagås (8/108) Bramgås (24/3114) Knortegås (1/30) Nilgås (3/5) Rustand (11/22) Gravand (362/12649) Pibeand (224/16706) Knarand (237/5777) Krikand (271/18881) Gråand (211/5279) Spidsand (115/827) Atlingand (52/93) Skeand (186/1635) Taffeland (51/1348) Troldand (140/4529) Ederfugl (26/1223) Toppet Skallesluger (63/272) Stor Skallesluger (30/98) Hvepsevåge (1/1) Sort Glente (1/1) Rød Glente (8/8) Havørn (41/47) Rørhøg (101/125) Blå Kærhøg (38/40) Duehøg (1/1) Spurvehøg (28/29) Musvåge (124/206) Fjeldvåge (12/12) Fiskeørn (7/7) Tårnfalk (79/95) Dværgfalk (1/1) Lærkefalk (2/2) Vandrefalk (28/30) Agerhøne (17/58) Fasan (17/26) Vandrikse (1/1) Grønbenet Rørhøne (23/45) Blishøne (169/10628) Strandskade (161/1832) Stylteløber (18/18) Klyde (276/9937) Lille Præstekrave (127/253) Stor Præstekrave (196/1758) Hjejle (74/13584) Strandhjejle (30/212) Vibe (292/21893) Dværgryle (57/145) Temmincksryle (71/306) Stribet Ryle (3/3) Krumnæbbet Ryle (78/515) Almindelig Ryle (172/10435) Kærløber (10/12) Brushane (191/1988) Dobbeltbekkasin (73/600) Stor Kobbersneppe (19/24) Lille Kobbersneppe (130/1916) Småspove (9/10) Storspove (209/7812) Sortklire (107/562) Rødben (179/1125) Hvidklire (194/1700) Svaleklire (49/149) Tinksmed (86/484) Terekklire (21/21) Mudderklire (139/712) Stenvender (4/5) Odinshane (21/40) Lille Kjove (1/1) Dværgmåge (8/9) Hættemåge (214/72079) Stormmåge (55/1644) Sildemåge (3/31) Sølvmåge (105/2553) Svartbag (55/101) Rovterne (1/1) Splitterne (7/13) Dværgterne (3/6) Sortterne (1/1) Hvidvinget Terne (6/21) Huldue (10/18) Ringdue (58/1671) Gøg (20/23) Mosehornugle (1/1) Mursejler (4/7) Isfugl (2/3) Stor Flagspætte (5/5) Sanglærke (40/145) Digesvale (18/1801) Landsvale (55/587) Bysvale (11/43) Engpiber (16/56) Skærpiber (1/1) Gul Vipstjert (14/36) Bjergvipstjert (1/1) Hvid Vipstjert (74/408) Silkehale (1/26) Gærdesmutte (11/16) Jernspurv (4/4) Rødhals (7/9) Nattergal (1/1) Husrødstjert (1/1) Rødstjert (12/16) Bynkefugl (2/3) Stenpikker (9/12) Solsort (35/79) Sjagger (22/885) 10 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Fuglelivet i dag

11 Sangdrossel (9/13) Gransanger (12/18) Sortkrage (5/5) Tornirisk (18/191) Vindrossel (5/12) Løvsanger (3/7) Gråkrage (81/1164) Bjergirisk (2/130) Misteldrossel (2/2) Halemejse (3/23) Ravn (10/16) Stor Gråsisken (1/15) Kærsanger (2/3) Sumpmejse (1/1) Stær (92/5651) Dompap (3/3) Rørsanger (4/5) Blåmejse (9/18) Gråspurv (2/41) Gulspurv (60/155) Gulbug (15/22) Musvit (22/41) Skovspurv (3/8) Rørspurv (8/22) Gærdesanger (14/17) Skovskade (1/2) Bogfinke (29/148) Bomlærke (6/29) Tornsanger (38/70) Husskade (15/22) Grønirisk (10/51) Havesanger (3/4) Allike (27/2425) Stillits (55/568) Munk (4/4) Råge (8/202) Grønsisken (4/27) Herunder ses en oversigt over de 9 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Firtalsstrand, pr. 27. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Skrubtudse (1/1) Dagpåfugleøje (1/2) Nældens Takvinge (1/1) Ræv (3/3) Lille Kålsommerfugl (1/1) Admiral (6/24) Hare (17/35) Rådyr (13/94) Citronsommerfugl (1/1) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 11

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Scanbird / Politiken Plus: Marokko

Scanbird / Politiken Plus: Marokko Scanbird / Politiken Plus: Marokko 11.3 18.3 2017 Audouinsmåger, sildemåger og ikke mindst eremitibisser ved Tinkertfloden 12.3. Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og flere af de mest bemærkelsesværdige

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Öland, Sverige Maj-Juni 2015

Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Alvaret på Öland, Sverige Turrapport fra en tur til Öland, Sverige fra torsdag den 28. maj til mandag den 1. juni 2015. Indledning Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE)

Læs mere

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck Polen 2007 Foto:Carl-Erik Mabeck En stortur med DOF-København Af Svend Pettersson og Leon Berthou 1 Polen april-maj 2007 En DOF Travel tur Forord Fra den 26. april til den 6 maj 2007 afholdt DOF Travel

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Vejle Amt af Kim Biledgaard og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen Dansk

Læs mere