Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
|
|
|
- Niels Frandsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet
2 Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation, for grundvandsbeskyttelse, for CO2 regnskabet, for biodiversitet Hvad er de værdierne for samfundet? Og hvordan kan det beregnes? Huspriserne kan bruges til at aflæse en del af denne værdi Hvad siger tidligere studier, fx det vi udførte i Drastrup i 2002?
3 Hvad kan resultaterne bruges til? CBA - opmærksomhed og prioriteringsgrundlag ved prioritering mellem projekter/skovrejsning andre grønne projekter CBA kan vise konsekvenserne af planlægningsinitiativer, inden man går igang
4 Danske værdisætningsstudier af skove Husprisstudier: Hasler et al 2002 Anthon & Jellesmark 2002 Damgaard et al 2001 Birr-Pedersen 2008 Andre værdisætningsstudier : Dubgaard et al Mols bjerge Bjørner et al Tokkekøb hegn Zandersen og Termansen: rekreative værdier af skove, bl.a. undersøgt med analyse af
5 Værdisætte - Hvordan? Værdisætning er generelt kompliceret Flere anerkendte metoder eksisterer Interviewmetoden direkte (CVM) Husprismetoden (HPM) indirekte Alternative omkostninger konsekvens
6
7 Værdisætning af de rekreative værdier af 4 skove og skovrejsning (Drastrup), Hasler et al 2002: 4 skovområder: Hillerød, Allerød, Haslev og Esbjerg Afstand fra skovbryn til huse Ældre skove i udkant af byer, blandet skov Drastrup skovrejsning: priser før og efter planlægning og skovrejsning Data er gode: BBR, Ejendomsregister
8 Afstand og huspris i Allerød og Esbjerg Pris
9 Institut for Miljøvidenskab Husprisanalyse af Drastrup skov, Hasler et al 2002 Billeder: Skov og landskab, evaluering af Drastrup-projektet
10 Huspriserne i Frejlev (Drastrup skov)
11 Skovrejsningens værdi for husejerne Værdisætningen af skovrejsning ved Drastrup indikerede at skovrejsning medfører signifikante samfundsøkonomiske værdier: Beregnet værdistigning på huse i Drastrup lå på kr. i skovrejsningperioden, og på kr. efter skovrejsning. Medfører et samlet resultat på 93 mio. kr., eller kr. /ha skov (2002-priser).
12 Óverførsel af resultater til CBA i Vollerup Sammenligning af velfærdsøkonomisk resultat ved skovrejsning contra landbrugsproduktion Ved skovrejsning er omkostningen plantning mv. samt tabte indtægter fra landbrug Overførte resultater fra Drastrup for at bestemme rekreativ værdi af skovrejsningen
13 Vollerup samlet CBA, Damgaard et al 2001
14 Resultater af skovundersøgelser Værdier overstiger omkostninger Skovrejsningseksemplet: Værdi viser sig tidligt i plantningsperioden Husprismetode underestimerer total værdi, men datagrundlag godt til at vise netop denne værdi!
15 Men træerne vokser ikke ind i himlen. Birr Pedersens analyse viser at husprismetoden er usikker Metoden er baseret på salgspriser for køb af huse med bestemte karakteristika, Men det er stor sandsynlighed for at relevante variabler ikke medtages i analysen, enten fordi: variablerne ikke er tilgængelige eller for dyre at skaffe. Hermed bliver resultaterne skæve. I eksemplet Drastrup kan omfartsvejen være en sådan faktor der også har påvirket priserne.
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Den rekreative værdi af skove og anden natur
Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.
Københavns Universitet. Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2002
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2002 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
Københavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland
VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015 Skal det koste Isenvads borgere og opland 90 millioner at være med på den grønne bølge? Udarbejdet
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Ringvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Lokaiplan nr. 9-1. Lokalpian nr. 9-1
Lokaiplan nr. 9-1 Lokalpian nr. 9-1 Marstal Kommune Lokalplan nr. 9-1 Indhoidsfortegnelse lndhold side 2 Forholdet til den øvrige planlægning 2 Lokalpianens retsvirkninger 4 1. Formål~ 5 2. Område og zonestatus~
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Landzonetilladelse til opførelse af en hestehytte
Rasmus Flink, Mikkel Damgaard Behandlingsskolerne A/S På vegne af Juuls Skoleejendomme A/S Sendt d.d. via e-mail Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vand Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589
Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende
VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Jordfordelingsredskabets forcer
Jordfordelingsredskabets forcer Temadag Gl. Estrup 9. dec. 2015 Landinspektør Jan N. Thaysen Gruppeleder og Markedschef Sektion for Arealforvaltning Miljø og Natur, Orbicon [email protected] 15. december
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut
Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt.
Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse Center for Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 [email protected] www.slagelse.dk Skovrejsning på
Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
HURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen [email protected] Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh [email protected] Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Københavns Universitet. Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Dyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et
Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
1. INDLEDNING DET GRØNNE ELEMENT. PileByg Villerup Hovedgaard DK-9800 Hjørring www.pilebyg.dk +45 98962071 [email protected]
1. INDLEDNING Gamle traditioner omsat til moderne design PileByg a/s arbejder målrettet med at omsætte det gamle håndværk for pil til moderne design. Siden menneskernes oprindelse har pil udgjort en ressource;
ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Transparens og effekt i praksis. Kontorchef Tilskud og Projekter Naturstyrelsen
Transparens og effekt i praksis Henrik Kundby Kontorchef Tilskud og Projekter Naturstyrelsen Naturstyrelsen større tilskudsbevillinger Naturstyrelsen arbejder for, at mennesker og natur trives: Naturstyrelsen
Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000
Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard
Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1. Værdisætning af skov
Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1 Værdisætning af skov Praktiske anvisninger til individuel tag-hjem eksamen i Økonometri 1: Start med at sikre dig at du kan få adgang til data, opgavetekst
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den
Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle
oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet [email protected]
Udpegning g af oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet [email protected] Baggrund I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
Sødalens endeligt -12000 år april 2008
Sødalens endeligt -12000 år april 2008 Billede taget slut marts 2008 Ejendommen Tjele Møllevej 29 er fra i år blevet solgt til Kvægbonde Leif K. Pedersen fra Ingstrup. På ejendommens jord lå den naturskønne
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Projektarealet er lokaliseret på matr. nr. 9a Skartved By, Sdr. Bjert.
Naturstyrelsen Vadehavet att. Skovfoged Pernille Werner Paungreen Skovridervej 3 6510 Gram By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 E-mail [email protected]
Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Vindmøller ved Øster Hassing Kær
Vindmøller ved Øster Hassing Kær Mio Schrøder / PlanEnergi, Århus Runa Hyldegård Jepsen / PlanEnergi, Århus VVM-udarbejdelse og planlægning i samarbejde med Aalborg Kommune 1. VVM 2. Projektforslag 3.
DEN MULTIFUNKTIONELLE GOLFBANE
DEN MULTIFUNKTIONELLE GOLFBANE Baneoplysninger 27 hullers international standard bane 9 hullers Intermediate bane 9 hullers Par 3 bane 9 hullers Pitch and putt bane Driving range Shortgame area 2 stk puttinggreens
