Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup"

Transkript

1 Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet

2 Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation, for grundvandsbeskyttelse, for CO2 regnskabet, for biodiversitet Hvad er de værdierne for samfundet? Og hvordan kan det beregnes? Huspriserne kan bruges til at aflæse en del af denne værdi Hvad siger tidligere studier, fx det vi udførte i Drastrup i 2002?

3 Hvad kan resultaterne bruges til? CBA - opmærksomhed og prioriteringsgrundlag ved prioritering mellem projekter/skovrejsning andre grønne projekter CBA kan vise konsekvenserne af planlægningsinitiativer, inden man går igang

4 Danske værdisætningsstudier af skove Husprisstudier: Hasler et al 2002 Anthon & Jellesmark 2002 Damgaard et al 2001 Birr-Pedersen 2008 Andre værdisætningsstudier : Dubgaard et al Mols bjerge Bjørner et al Tokkekøb hegn Zandersen og Termansen: rekreative værdier af skove, bl.a. undersøgt

5 Værdisætte - Hvordan? Værdisætning er generelt kompliceret Flere anerkendte metoder eksisterer Interviewmetoden direkte (CVM) Husprismetoden (HPM) indirekte Alternative omkostninger konsekvens

6 Husprismetoden Afstand P i = P(S i, N i, Q i ), hvor S = husenes egenskaber, N = område egenskaber, Q = miljøforhold

7 Værdisætning af de rekreative værdier af 4 skove og skovrejsning (Drastrup), Hasler et al 2002: 4 skovområder: Hillerød, Allerød, Haslev og Esbjerg Afstand fra skovbryn til huse Ældre skove i udkant af byer, blandet skov Drastrup skovrejsning: priser før og efter planlægning og skovrejsning Data er gode: BBR, Ejendomsregister

8 Afstand og huspris i Allerød og Esbjerg Pris m m m m m m Allerød Esbjerg

9 Husprisanalyse af Drastrup skov, Hasler et al 2002 Billeder: Skov og landskab, evaluering af Drastrup-projektet

10 Huspriserne i Frejlev (Drastrup skov) Ikke deflateret Deflateret

11 Skovrejsningens værdi for husejerne Værdisætningen af skovrejsning ved Drastrup indikerede at skovrejsning medfører signifikante samfundsøkonomiske værdier: Beregnet værdistigning på huse i Drastrup lå på kr. i skovrejsningperioden, og på kr. efter skovrejsning. Medfører et samlet resultat på 93 mio. kr., eller kr. /ha skov (2002-priser).

12 Óverførsel af resultater til CBA i Vollerup Sammenligning af velfærdsøkonomisk resultat ved skovrejsning contra landbrugsproduktion Ved skovrejsning er omkostningen plantning mv. samt tabte indtægter fra landbrug Overførte resultater fra Drastrup for at bestemme rekreativ værdi af skovrejsningen

13 Vollerup samlet CBA, Damgaard et al 2001

14 Resultater af skovundersøgelser Værdier overstiger omkostninger Skovrejsningseksemplet: Værdi viser sig tidligt i plantningsperioden Husprismetode underestimerer total værdi, men datagrundlag godt til at vise netop denne værdi!

15 Men træerne vokser ikke ind i himlen. Birr Pedersens analyse viser at husprismetoden er usikker Metoden er baseret på salgspriser for køb af huse med bestemte karakteristika, Men det er stor sandsynlighed for at relevante variabler ikke medtages i analysen, enten fordi: variablerne ikke er tilgængelige eller for dyre at skaffe. Hermed bliver resultaterne skæve. I eksemplet Drastrup kan omfartsvejen være en sådan faktor der også har påvirket priserne.

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1. Værdisætning af skov

Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1. Værdisætning af skov Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1 Værdisætning af skov Praktiske anvisninger til individuel tag-hjem eksamen i Økonometri 1: Start med at sikre dig at du kan få adgang til data, opgavetekst

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Den rekreative værdi af skove og anden natur

Den rekreative værdi af skove og anden natur Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Københavns Universitet. Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2002

Københavns Universitet. Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2002 university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2002 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår 2000. II.1 Indledning

KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår 2000. II.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED II.1 Indledning Naturen er vigtig for mennesket Tilbagegang for naturen har ført til en aktiv naturforvaltningsindsats

Læs mere

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Københavns Universitet. Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

9 UGLV WQLQJDIVWDWVOLJVNRYUHMVQLQJ (QKXVSULVDQDO\VH 6LJQH$QWKRQRJ%R-HOOHVPDUN7KRUVHQ 6NRY /DQGVNDE)6/

9 UGLV WQLQJDIVWDWVOLJVNRYUHMVQLQJ (QKXVSULVDQDO\VH 6LJQH$QWKRQRJ%R-HOOHVPDUN7KRUVHQ 6NRY /DQGVNDE)6/ 9 UGLV WQLQJDIVWDWVOLJVNRYUHMVQLQJ (QKXVSULVDQDO\VH 6LJQH$QWKRQRJ%R-HOOHVPDUN7KRUVHQ 6NRY /DQGVNDE)6/ Udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, september 2002. Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse.

Læs mere

VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland

VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015 Skal det koste Isenvads borgere og opland 90 millioner at være med på den grønne bølge? Udarbejdet

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017

Læs mere

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen »Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Workshop 3: Indsatsplanlægning ATV Jord og Grundvand, Vintermøde Vingsted Centret 11. marts 2015

Læs mere

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Niels bød velkommen, hvorefter der fulgte en kort præsentationsrunde. Dagsordenen blev godkendt.

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Niels bød velkommen, hvorefter der fulgte en kort præsentationsrunde. Dagsordenen blev godkendt. Fagligt planlægningsmøde mellem Naturstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Den 22. november 2013, kl. 9-12 hos Skov & Landskab REFERAT Deltagere Fra Naturstyrelsen:

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer 1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade Roskilde

Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade Roskilde Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde SKOV- OG NATURSTYRELSEN Storstrøm J.nr. SNS-4333-00055 Ref. Den 14. januar 2010 Vedr. VVM screening af statslig

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Brugsværdien af naturområder i Danmark

Brugsværdien af naturområder i Danmark Brugsværdien af naturområder i Danmark Brugsværdien af naturområder i Danmark Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Thomas Bue Bjørner De Økonomiske Råds Sekretariat (tbb@dors.dk) Mette Termansen Institut

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport Iværksætterundersøgelse, studerende, 24 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: (N=447)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 3 Kvinde 344 Svar i alt 447 4 Er du: 35 3 25 2 5 344 5 3 Mand Kvinde Hvor gammel er

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

NyebyskoveiNæstved. Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1

NyebyskoveiNæstved. Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1 Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1 Næstved kommune teknisk forvaltning September 2006 Indledning Denne plan indeholder 3 nye byskove i Næstved, og er første fase af en omfattende satsning

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Klima og diskontering

Klima og diskontering Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse Natura 2000 handleplaner - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013-2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å

Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å Appendix 2 Empty page Rapport for MERIT-projektet vedr. Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å JESPER S. SCHOU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Lokaiplan nr. 9-1. Lokalpian nr. 9-1

Lokaiplan nr. 9-1. Lokalpian nr. 9-1 Lokaiplan nr. 9-1 Lokalpian nr. 9-1 Marstal Kommune Lokalplan nr. 9-1 Indhoidsfortegnelse lndhold side 2 Forholdet til den øvrige planlægning 2 Lokalpianens retsvirkninger 4 1. Formål~ 5 2. Område og zonestatus~

Læs mere

Vi understøtter Odenses boligbehov og erhvervsmuligheder. Vi lader byen vokse ved omdannelse frem for udvidelse på bar mark

Vi understøtter Odenses boligbehov og erhvervsmuligheder. Vi lader byen vokse ved omdannelse frem for udvidelse på bar mark De 4 tematillæg 2011 Kommuneplan 2009-21 Fremtidens Odense kort fortalt Vi understøtter Odenses boligbehov og erhvervsmuligheder Vi bygger 10.000 nye boliger frem til 2024 Vi lader byen vokse ved omdannelse

Læs mere

Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej Ry Att: Lone Kildal Møller

Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej Ry Att: Lone Kildal Møller Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Att: Lone Kildal Møller 19-08-2015 Vedr.: Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-grundvandsbeskyttelse Som medlem af Vandrådet

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for Værdi- og prissætningsmetoder Notat til Institut for Miljøvurderings miljøøkonomiske værktøjskasse NOVEMBER 2004 Journal nr.: 2002-2109-001 ISBN.: 87-7992-030-6 Udarbejdet af : Maria Skotte Udgivet: November

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. oktober 2014 Skovrejsning ved Byagervej i Beder Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt.

Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt. Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse Center for Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Skovrejsning på

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993 182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen »Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Dansk Vand Konference 2014 18. november 2014 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus DANVA» Hvorfor

Læs mere