Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
|
|
|
- Anna Silje Berg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet
2 Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation, for grundvandsbeskyttelse, for CO2 regnskabet, for biodiversitet Hvad er de værdierne for samfundet? Og hvordan kan det beregnes? Huspriserne kan bruges til at aflæse en del af denne værdi Hvad siger tidligere studier, fx det vi udførte i Drastrup i 2002?
3 Hvad kan resultaterne bruges til? CBA - opmærksomhed og prioriteringsgrundlag ved prioritering mellem projekter/skovrejsning andre grønne projekter CBA kan vise konsekvenserne af planlægningsinitiativer, inden man går igang
4 Danske værdisætningsstudier af skove Husprisstudier: Hasler et al 2002 Anthon & Jellesmark 2002 Damgaard et al 2001 Birr-Pedersen 2008 Andre værdisætningsstudier : Dubgaard et al Mols bjerge Bjørner et al Tokkekøb hegn Zandersen og Termansen: rekreative værdier af skove, bl.a. undersøgt
5 Værdisætte - Hvordan? Værdisætning er generelt kompliceret Flere anerkendte metoder eksisterer Interviewmetoden direkte (CVM) Husprismetoden (HPM) indirekte Alternative omkostninger konsekvens
6 Husprismetoden Afstand P i = P(S i, N i, Q i ), hvor S = husenes egenskaber, N = område egenskaber, Q = miljøforhold
7 Værdisætning af de rekreative værdier af 4 skove og skovrejsning (Drastrup), Hasler et al 2002: 4 skovområder: Hillerød, Allerød, Haslev og Esbjerg Afstand fra skovbryn til huse Ældre skove i udkant af byer, blandet skov Drastrup skovrejsning: priser før og efter planlægning og skovrejsning Data er gode: BBR, Ejendomsregister
8 Afstand og huspris i Allerød og Esbjerg Pris m m m m m m Allerød Esbjerg
9 Husprisanalyse af Drastrup skov, Hasler et al 2002 Billeder: Skov og landskab, evaluering af Drastrup-projektet
10 Huspriserne i Frejlev (Drastrup skov) Ikke deflateret Deflateret
11 Skovrejsningens værdi for husejerne Værdisætningen af skovrejsning ved Drastrup indikerede at skovrejsning medfører signifikante samfundsøkonomiske værdier: Beregnet værdistigning på huse i Drastrup lå på kr. i skovrejsningperioden, og på kr. efter skovrejsning. Medfører et samlet resultat på 93 mio. kr., eller kr. /ha skov (2002-priser).
12 Óverførsel af resultater til CBA i Vollerup Sammenligning af velfærdsøkonomisk resultat ved skovrejsning contra landbrugsproduktion Ved skovrejsning er omkostningen plantning mv. samt tabte indtægter fra landbrug Overførte resultater fra Drastrup for at bestemme rekreativ værdi af skovrejsningen
13 Vollerup samlet CBA, Damgaard et al 2001
14 Resultater af skovundersøgelser Værdier overstiger omkostninger Skovrejsningseksemplet: Værdi viser sig tidligt i plantningsperioden Husprismetode underestimerer total værdi, men datagrundlag godt til at vise netop denne værdi!
15 Men træerne vokser ikke ind i himlen. Birr Pedersens analyse viser at husprismetoden er usikker Metoden er baseret på salgspriser for køb af huse med bestemte karakteristika, Men det er stor sandsynlighed for at relevante variabler ikke medtages i analysen, enten fordi: variablerne ikke er tilgængelige eller for dyre at skaffe. Hermed bliver resultaterne skæve. I eksemplet Drastrup kan omfartsvejen være en sådan faktor der også har påvirket priserne.
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Københavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1. Værdisætning af skov
Økonomisk Kandidateksamen 2003II Økonometri 1 Værdisætning af skov Praktiske anvisninger til individuel tag-hjem eksamen i Økonometri 1: Start med at sikre dig at du kan få adgang til data, opgavetekst
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Københavns Universitet. Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2002
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2002 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Den rekreative værdi af skove og anden natur
Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet
Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise
Københavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Københavns Universitet. Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Københavns Universitet. Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015. Skal det koste Isenvads borgere og opland
VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad 30.12.2015 Skal det koste Isenvads borgere og opland 90 millioner at være med på den grønne bølge? Udarbejdet
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Ringvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den
Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst
Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Muligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Socioøkonomisk analyse af husstandenes affaldssorteringsadfærd
DAKOFA-konference 26. marts 2019, København Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald: Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier Socioøkonomisk analyse
GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune
GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune INDHOLD Hvor i processen er vi nu? Kommuneplan 2020 (arbejdstitel) Hvad siger staten om Grønt Danmarkskort Odense Kommunes
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark
Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning
Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Københavns Universitet. Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge Dubgaard, Alex. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge Dubgaard, Alex Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet
Fremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
NyebyskoveiNæstved. Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1
Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1 Næstved kommune teknisk forvaltning September 2006 Indledning Denne plan indeholder 3 nye byskove i Næstved, og er første fase af en omfattende satsning
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
