SKRIFTLIG ENGELSK. i et it-baseret læringsmiljø. Af Aage B. Nielsen, viceskoleleder

Transkript

1 SKRIFTLIG ENGELSK i et it-baseret læringsmiljø Af Aage B. Nielsen, viceskoleleder Hør her, 7a I skal om lidt åbne jeres skriftlige aflevering. Jeg har givet jer respons på første udkast af jeres tekster, og I skal bruge min respons i det videre arbejde. I har indtil på fredag, så skal den endelige udgave af jeres tekst være færdig. Og jeg vil gerne rose jer for, at alle i klassen har arbejdet seriøst med opgaven jeg glæder mig til at læse jeres færdige tekster. Husk at inddrage både hinanden og mig som hjælpere, hvis I kører fast eller mangler en idé til at komme videre og husk at I gerne må kontakte mig på chatten, hvis I kan se, at jeg er online. Sådan var beskeden til klassen, som havde fået til opgave at lave en større skriftlig afleveringsopgave som afslutning på emnet Friends. Rammer for klassen Rammerne for klassens og mit samarbejde ser således ud: Tre ugentlige lektioner 28 elever i klassen. Lokalet er udstyret med interaktiv projektor/ tavle. It-mæssigt er der indført 1:1 løsning i hele vores udskolingsafdeling, dvs. hver elev sin computer enten lånt af skolen eller privat. Da det således er et blandet computer-miljø, har vi valgt Google Apps som cloud-løsning. Det er gratis, stort set platformuafhængigt fungerer på enhver PC, Mac, tablet og smartphone og så er det tilgængeligt overalt og altid. Google Apps er ikke valgt, fordi det er gratis, men fordi det for os giver et bedre pædagogisk afkast end alternativerne. Der er de nødvendige samarbejds- og delingsmuligheder, og der er indbyggede kommenteringsværktøjer. Vi arbejder 100 % papirløst og bruger ingen bøger. Vi har adgang til nogle forskellige betalte online-læremidler og så selvfølgelig, hvad vi kan finde af gratis-materialer på nettet. 47

2 Jeg har fundet belæg for at bringe skriftligheden ind tidligere og at vægte den højere. Aage B. Nielsen er viceskoleleder på Kibæk Skole 48 Skrivning skal vægtes højere i begynderundervisningen Denne artikel skal primært handle om det skriftlige arbejde i engelsk. Når man starter med engelsk typisk i 3. klasse er der stort set ingen skriftlighed. Jo længere op man kommer i skoleforløbet, jo mere skriftlighed bygges der på. Den progression, der i mange år har været konsensus om, hedder: lytte-tale-læse-skrive, hvor skrivning betragtes som så svær en disciplin, at man skal vente med den. Men efter for nogle år siden at have læst norske Arne Tragetons bog At skrive sig til læsning har jeg fundet mere belæg for at bringe skriftligheden ind tidligere og at vægte den højere. Tragetons teorier handler om begynderlæsningen, men jeg tror, der er god inspiration at hente også til sprogindlæringen. Hvis skrivningen er med til at kvalificere læsningen og mundtligheden og således i sidste ende styrker de kommunikative færdigheder over en bred kam, ja, så bør skrivningen vægtes højere på et tidligere tidspunkt i forløbet. Områder som formuleringsevne, sproglig variation og grammatisk korrekthed er det naturligt at arbejde med i det skriftlige, hvor vi i det mundtlige arbejde mere vægter kommunikationen. Det interessante spørgsmål er så, om der sker overførsel af det indlærte fra det skriftlige til det mundtlige. Det interessante spørgsmål er også: Hvad er vigtigst kommunikationen eller grammatikken? Min egen holdning er, at kommunikationen er vigtigst, men da den jo forstyrres af sproglige fejl, må vi arbejde med metoder, der mest effektivt fjerner flest mulige meningsforstyrrende elementer. Klassebloggen bruges til skriftlige opgaver I det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvordan jeg i praksis arbejder med skriftlig engelsk. Ét af omdrejningspunkterne for klassens arbejde er en klasseblog eller klassehjemmeside oprettet i SkoleBlogs (skoleblogs.dk), som er én af de tjenester, man får med, hvis skolen abonnerer på LærIT (laerit.dk). Klassebloggen bruger vi til små skriftlige opgaver det vender jeg tilbage til og vi bruger den som udgangspunkt for det daglige arbejde. Her kan eleverne finde lærernes oplæg til diverse emnearbejder, her ligger linksamlinger, links til YouTube-videoer, links til læringsressourcer osv. Klassebloggen kunne også være det sted, hvor den enkelte elev samler sine produktioner i en portfolio, men portfolio-metoden har vi ikke arbejdet systematisk med. Cloud-programmer virker som netværk Et andet vigtigt omdrejningspunkt og der hvor størstedelen af det skriftlige arbejde foregår er Google Apps, som er en bred vifte af cloudbaserede programmer og lagringsmuligheder. Under Google Apps hører blandt andet Google Calender (som vi bruger til lektienoter), Google Mail, samt Google Drive (tidligere Google Docs), som indeholder tekstbehandling, regneark, præsentationsprogram, program til oprettelse af spørgeskemaer osv. Her har vi oprettet en fællesmappe, som er delt med alle elever og lærere i klassen. Lærerne har læse- og skriveadgang, eleverne har kun læseadgang. Hvert fag kan oprette undermapper, og disse fællesmapper bruges ty-

3 Kommunikationen er vigtigst, men da den forstyrres af sproglige fejl, må vi effektivt fjerne flest mulige meningsforstyrrende elementer. hedder bare Kommentarer, og hvad der bliver skrevet her, kan ikke ses i selve teksten. Men det svarer til, at man vender papiret om og skriver på bagsiden. Dette værktøj er således til de lidt længere kommentarer, og man kan ligefrem føre en form for dialog med eleven om opgaven. pisk til distribuering af tekster i form af pdf-filer, opgaveforlæg og vejledninger til eleverne. Google dokumenter anvender vi til hovedparten af det skriftlige arbejde, lige fra elevernes egne noter og til større afleveringsopgaver. Jeg opretter en afleveringsmappe til hver elev i klassen. Mapperne deler jeg med den enkelte elev, således at kun denne elev og jeg kan se indholdet i mappen. Jeg kunne også vælge at lade hver elev oprette en afleveringsmappe og dele den med mig, men fordelen ved at jeg opretter mapperne er, at jeg så er ejer, og eleverne kan derfor ikke slette mapperne kun deres egne dokumenter kan de slette. Kommentarer til hver elev Når eleverne skal lave en afleveringsopgave, beder jeg dem om at oprette et nyt dokument i deres afleveringsmappe. Dokumentet er så automatisk delt med mig, uden at hverken elev eller jeg skal foretage os yderligere. Vi aftaler typisk et skriveforløb med en deadline for første udkast. Når deadline er passeret, giver jeg respons til hver enkelt elev. I Google Docs er der to værktøjer til kommentering. Det ene fungerer på den måde, at jeg markerer et ord eller en sætningsdel og klikker på værkøjet Indsæt kommentar. Der bliver så indsat en tekstboks i højre margen, hvor jeg kan skrive min kommentar. Det andet værktøj Eleverne retter på baggrund af respons Der er således rige muligheder for at gøre skriveprocessen dynamisk med flere mellemfaser. Man kan også lade eleverne give respons til hinanden ved at bede dem dele dokumentet med deres respondenter. Efter responsfasen er det så elevernes tur til at arbejde videre med deres opgave ud fra den respons, de har modtaget. Og alle lærere kender situationen fra den analoge arbejdsmåde, hvor man med røde streger har markeret og kommenteret og gjort ved eleverne gider bare ikke forholde sig til responsen, de går direkte til bunden af opgaven for at se vurderingen eller karakteren. Jeg har den aftale med mine elever, at de først får en vurdering eller en karakter, når de har gennemarbejdet teksten igen ud fra responsen. Opgaven er færdig, når eleven har givet alle markeringerne en fornyet behandling, hvorefter de må slette kommentarboksene. Der er som sådan ikke noget nyt i den ovenfor beskrevne arbejdsmåde. Det har i mange år været almindeligt at arbejde med kreativ skrivning, eller hvad man nu har kaldt det. Det forholdsvis nye er, at hele processen kan foregå uden på noget tidspunkt at printe eller maile opgaver frem og tilbage. Dokumenter kan deles på kryds og tværs mellem elever og lærere, og hvert dokument findes kun i det ene eksemplar elev og lærer arbejder hele tiden i det samme dokument uden at behøve at uploade eller downloade. Samarbejde ved hjælp af chat Et par nyttige finesser i Google Docs, som også 49

4 Man kan lade eleverne give respons til hinanden ved at de deler dokumentet med deres respondenter. er værd at nævne: Hvis to eller flere personer har dokumentet åbent samtidig, kan alle skrive i det, og de kan desuden direkte i dokumentet åbne et chatvindue, således at man kan have en løbende dialog om indholdet. Et oplagt scenarie kunne være, at en opgave skal løses som par- eller gruppearbejde, og at den skal færdiggøres uden for skoletid. Parret eller gruppen kan så aftale et tidspunkt, hvor alle hjemmefra åbner dokumentet, og via den indbyggede chat kan man snakke sammen om opgavens udformning. Sygdom er således heller ikke nogen hindring for, at man kan deltage. Web-baserede tekster respons med skærmdump Lad mig lige vende tilbage til klassebloggen, som jeg nævnte tidligere. Hvordan kan man give respons, hvis eleverne har fået til opgave at udtrykke sig i form af blogindlæg eller andre webbaserede tekstformer? Ved blogindlæg kan man selvfølgelig bruge den indbyggede kommentarfunktion, men den er primært tænkt til dialog om indholdet af teksten. Jeg bruger i stedet en gratis udvidelse til Google Chrome-browseren, der hedder Awesome Screenshot. Den giver mulighed for dels at lave skærmfangst af den del af skærmen, man aktuelt vil klippe ud, dels at lave annoteringer i det udklippede område. Der er redskaber til understregning, highlight, cirkle ind, skrive tekst osv. Når jeg er færdig med at kommentere elevens tekst, får jeg mulighed for at gemme udklippet direkte i mit Google Drive. For at kunne kende udklippene fra hinanden, indgår elevens fornavn i filnavnet. Fra mit Google Drive kan jeg flytte skærmklippet over i den mappe, som jeg har delt med den enkelte elev. Eleven kan så efterfølgende åbne skærmklippet og se min respons. Det lyder mere omstændeligt, end det er. Som det fremgår af illustrationen, giver jeg ofte respons i form af henvisning til fejltyper som for eksempel Kongruens Udvidet tid osv. Vi arbejder selvfølgelig løbende med de forskellige fejltyper, men der er jo ikke tid til hver gang at lave den store gennemgang på klassen. Så når jeg i min respons har skrevet Kongruens, så ved Kasper godt, at han kan finde den uddybende forklaring i vores linksamling på klassebloggen. Når han klikker på linket Kongruens, får han en lille film fra studieportalen.dk. Til linksamlinger anvender jeg en online-tjeneste, der hedder Symbaloo. 50

5 Eleverne gider ikke forholde sig til responsen, men går direkte til bunden af opgaven for at se karakteren. Skriftligt arbejde som en social aktivitet Større skriftlige opgaver laver vi typisk som afslutning på et emne. I løbet af et skoleår når vi 4-5 forskellige emneforløb. Mindre skriftlige opgaver laver vi, så ofte det naturligt kan passes ind i forhold til det øvrige stof. Vi bruger meget klassebloggen til disse korte tekster, fordi modtager så er alle i klassen og ikke kun læreren. Når eleverne har skrevet deres blogindlæg, bliver de bedt om at læse hinandens tekster og at bruge kommentar-funktionen til at skrive en kommentar til mindst to blogindlæg. Kommentaren kan være i form af en meningstilkendegivelse (for eksempel I like your blogpost because it gave me some new information on... / I agree with you about... ) eller forslag til forbedringer af blogindlægget (for eksempel You could write a little about... ). På den måde bliver det skriftlige arbejde en social aktivitet og en interaktiv proces, hvor kammeraternes respons motiverer til at skrive noget væsentligt og med høj sproglig kvalitet. Alle, der har prøvet at få Likes og kommentarer på Facebook, ved hvad jeg taler om. ungdomskulturen i hvert af de to lande. Det kunne være en koncertbillet, en tennisbold, et idolbillede, en sangtekst osv. De fysiske genstande blev samlet i en kasse og sendt til det andet land. Med hver genstand fulgte en beskrivelse, som hver elev havde udarbejdet, herunder genstandens betydning for afsenderen. I projektet anvendte vi Facebook. Vi havde oprettet to lukkede grupper én til lærernes samarbejde og planlægning af aktiviteterne og én til anvendelse for både lærere og elever. Sideløbende med gruppeaktiviteterne kommunikerede eleverne med hinanden på kryds og tværs. Projektet blev rundet af med en udveksling, hvor klasserne besøgte hinanden. Det er vel i sådanne læringssituationer med autentisk kommunikation, at vi som lærere kan føle, at vores undervisning er lykkedes. Hvad vælger jeg I denne artikel har jeg forsøgt at beskrive et itbaseret læringsmiljø, som fungerer for mig. I dag er der så mange muligheder og så mange betalingstjenester såvel som gratistjenester til rådighed, at den største udfordring måske er at få skabt sig et overblik og få foretaget de rigtige valg i forhold til det læringsmiljø, man gerne vil tilbyde eleverne. Kontakt: aage.b.nielsen@skolekom.dk Sociale medier kan bringe elever sammen Talking about Facebook det er også meningen, at vi på et tidspunkt skal inddrage de sociale medier i vores arbejde. Med den 9. klasse, som jeg havde i sidste skoleår, havde vi gang i et etwinning-projekt sammen med en tysk klasse. Ét af forløbene i det projekt hed Culture In A Box og gik ud på, at eleverne parvis skulle udveksle en fysisk genstand, som kan siges at være karakteristisk for 51