Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej. Opfordring til dialog...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej. Opfordring til dialog..."

Transkript

1 Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej Opfordring til dialog... September 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og fremtidig proces 2 3. Diskussionsoplægget i hovedtræk 3 4. Afhængighed af andre igangværende IASB-projekter 4 5. Centrale problemstillinger i diskussionsoplægget Fokus på forsikringskontrakter Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv Måling til current exit value Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Tidsmæssig værdi af penge Risiko og servicemargen Forsikringstagers adfærd og kundeforhold Erhvervelsesomkostninger Forsikringer med ret til bonus Ændringer i forsikrings forpligtelser 8 6. Eksempler på betydning for danske forsikringsselskaber Betydning for et dansk skadesforsikringsselskab Betydning for et dansk livsforsikringsselskab 9 7. Forventet sammenhæng mellem IFRS 4, fase II og Solvency II Afsluttende kommentarer 10 Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter på vej Den 3. maj 2007 offentliggjorde IASB (International Accounting Standards Board) et diskussionsoplæg til en ny IFRS (International Financial Reporting Standard) om regnskabsmæssig behandling af forsikringskontrakter (Discussion Paper (DP): Preliminary Views on Insurance Contracts). Det er en del af anden fase af IASB's forsikringsprojekt (benævnes IFRS 4, fase II i denne publikation). Den første fase blev afsluttet i 2005 ved implementeringen af IFRS 4. Fristen for at indsende kommentarer til IASB udløber 16. november Indledning Formålet med IFRS 4, fase II-projektet er at udvikle én samlet global standard og regnskabsmodel for alle forsikringskontrakter. Den fremtidige standard vil indeholde krav til indregning og måling af aktiver og forpligtelser fra forsikringskontrakter såvel som krav til oplysninger og præsentation. Dette skal ses i forlængelse af den nuværende IFRS 4, Forsikringskontrakter, der ikke krævede mange fundamentale ændringer i 2005, men dog fastsatte enkelte væsentlige bestemmelser for indregning og måling (fx tilstrækkelighedstesten), og stillede krav om en række oplysninger om udstedte forsikringskontrakter. 2. Baggrund og fremtidig proces Baggrunden for arbejdet med IFRS 4, fase II-projektet er bl.a., at: forsikringskontrakter ikke er udtømmende behandlet i de øvrige IFRS'er der er stor forskellighed i behandling af forsikringskontakter over landegrænser, dvs. der er behov for større sammenlignelighed, og der er behov for mere troværdig og relevant information til regnskabsbrugere, der p.t. har svært ved at forstå indholdet af årsrapporter fra forsikringsselskaber i mange lande. Før arbejdet på høringsudkastet (Exposure Draft = ED) iværksættes, vil IASB gennemgå de indsendte kommentarer til diskussionsoplægget og afgøre, om de foreløbige holdninger og principper skal ændres eller bekræftes. IASB vil være særlig opmærksom på det behov, som brugerne af forsikringsselskabers årsrapporter har. Formålet er at sikre, at det bliver muligt for brugerne at sammenligne forsikringsselskabers finansielle stilling og regnskabsmæssige resultat inden for ét land og på tværs af landegrænser. Formålet er også at sikre, at der kan foretages en meningsfyldt sammenligning med den information om lignende transaktioner, som ikke-forsikringsselskaber giver. Bestyrelsen har yderligere indikeret, at omkostningerne til frembringelse af disse regnskabsoplysninger også er en vigtig parameter. 2

3 Når IASB revurderer, om de foreløbige holdninger og principper opfylder ovenstående mål, vil bestyrelsen tage udgangspunkt i IASBbegrebsrammen. IASB vil basere sine konklusioner på kvaliteten af fordelene i de argumenter, der gives for og imod de enkelte valgmuligheder, og ikke på antallet af kommentarer, der understøtter dem. Et høringsudkast (ED) forventes udsendt af IASB sidst i 2008, hvorefter den endelige standard for regnskabsmæssig behandling af forsikringskontrakter forventes på plads i 2010 eller Herefter skal standarden også godkendes til brug i Europa, før den endeligt kan implementeres i årsrapporterne for danske forsikringsselskaber. Samspil med den amerikanske standardsætter, FASB Den amerikanske standardsætter, FASB, betragter IASB's projekt om regnskabsmæssig behandling af forsikringskontrakter som "et modificeret fællesprojekt". Det har medført, at FASB i starten af august 2007 udsendte en opfordring til kommentering ("Invitation to Comment"), der indeholder IASB's diskussionsoplæg. FASB ønsker at høre holdninger til, om de skal tilføje et fælles konvergensprojekt med IASB til sin dagsorden. FASB ønsker kommentarer indsendt ligesom IASB inden den 16. november Diskussionsoplægget i hovedtræk IASB's målsætning med IFRS 4, fase II er, at der skabes nyttig information om størrelsen, timingen og usikkerheden ved fremtidige pengestrømme, der er et resultat af kontraktlige rettigheder og forpligtelser, som tilvejebringes af forsikringskontrakter. IASB mener, at denne målsætning bedst opfyldes, hvis alle forsikringsforpligtelser måles til den aktuelle afståelsesværdi ("current exit value"). IASB's foreløbige konklusioner i diskussionsoplægget gælder derfor alle typer af forsikringskontrakter, herunder skades og livsforsikring samt direkte tegnet forsikring såvel som genforsikring, men gælder alene for udstedere af forsikringskontrakter. Konklusionerne gælder tillige igennem hele kontraktens løbetid, dvs.: Det foreslås i diskussionsoplægget, at udstedere af forsikringskontrakter skal måle forsikringsforpligtelser efter følgende tre grundlæggende byggeklodser: Måling af forsikringskontrakter til den aktuelle afståelsesværdi ( current exit value ) De tre grundlæggende byggeklodser: I. Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme II. Tidsmæssig værdi af penge III. Risiko- og servicemargen De tre grundlæggende byggeklodser: I. Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme, dvs. eksplicitte, markedskonsistente, neutrale, sandsynlighedsvægtede og aktuelle estimater over de kontraktmæssige pengestrømme, og hvor virksomhedsspecifikke pengestrømme udeholdes. II. Tidsmæssig værdi af penge, dvs. aktuelle markedsbaserede diskonteringsfaktorer, som justerer de estimerede pengestrømme for den tidsmæssige værdi af penge. III. Risiko og servicemargen, dvs. et eksplicit og neutralt estimat over margen, som markedsdeltagerne kræver for at påtage sig risiko (en risikomargen - a risk margin) og for at yde eventuelle øvrige serviceydelser (en servicemargen - a service margin) fx i form af porteføljestyring af investeringer). Anvendelsen af byggeklodsmodellen, inklusiv risiko og servicemargen, tillader i visse tilfælde, at et forsikringsselskab rapporterer indtægter og tab ved udstedelsen af forsikringskontrakten. Konsekvenserne for resultatudviklingen behandles yderligere nedenfor i afsnit 5.6 samt i afsnit 7 med eksempler på konsekvenser for danske forsikringsselskaber. både i dækningsperioden, hvor forsikringsselskabet står klar til at opfylde velbegrundende skadesanmeldelser ("pre-claimsperiod") og i skadesbehandlingsperioden (når de forsikrede begivenheder er indtruffet, men hvor den endelige betaling stadig er usikker) ("claims period"). 3

4 4. Afhængighed af andre igangværende IASBprojekter Diskussionsoplæggets Appendiks C opsummerer vigtige sammenhænge med og afhængigheder af nogle af IASB's andre igangværende projekter. IASB forventer, at arbejdet på forsikringskontrakter vil køre sideløbende med disse andre projekter, men IASB vil ikke afvente resultatet af disse. Arbejdet med IFRS 4, fase II kan også generere nyttige input til de andre projekter. Det må forventes, at der vil være et væsentligt samspil mellem IFRS 4, fase II og de andre projekter, jf. nedenstående figur. Afhængighed af andre igangværende IASB-projekter 5.1 Fokus på forsikringskontrakter Ifølge diskussionsoplægget vil den fremtidige IFRS alene fokusere på den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. Standarden vil ikke omhandle alle aspekter af regnskabsaflæggelsen for forsikringsselskaber. Forsikringsselskabers øvrige aktiver og forpligtelser De forhold, som ikke er direkte knyttet til forsikringskontrakter, reguleres i stedet via de øvrige eksisterende IFRS'er. Det kunne eksempelvis være domicil- og investeringsejendomme (der fortsat er omfattet af henholdsvis IAS 16, Materielle anlægsaktiver og IAS 40, Investeringsejendomme) samt finansielle aktiver (omfattet af IAS 39, Finansielle instrumenter: Indregning og måling). Ny konceptuel begrebsramme Præsentation af årsregnskaber Hensatte forpligtelser mv. (IAS 37) Måling af dagsværdi IFRS 4 fase II, Forsikringskontrakter Indtægtsførsel Finansielle instrumenter Forpligtelser og egenkapital Forsikringstagers behandling af forsikringskontrakter IFRS behandler kun i begrænset omfang forsikringstageres regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver og IAS 16, Materielle anlægsaktiver omhandler eksempelvis refusioner generelt og ved nedskrivninger eller tab på materielle anlægsaktiver. Oplægget behandler ikke forsikringstageres regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter yderligere. IASB påtænker at behandle dette emne senere i projektets forløb. Problemstillingen har dog ikke høj prioritet for IASB. 5. Centrale problemstillinger i diskussionsoplægget I dette afsnit fokuserer vi på de væsentligste elementer og centrale problemstillinger i diskussionsoplægget, som vil have afgørende betydning for den fremtidige IFRS for forsikringskontrakter (benævnt IFRS 4, fase II). Vi henviser også til nedenstående figur af de ti centrale problemstillinger, som vi har identificeret i diskussionsoplægget: Centrale problemstillinger i diskussionsoplægget Ændringer i forsikringsforpligtelser Forsikringer med ret til bonus Erhvervelsesomkostninger Fokus på forsikringskontrakter Forsikringstagers adfærd og kundeforhold IFRS 4 fase II, Forsikrings -kontrakter Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv. Risiko- og servicemargen Måling til current exit value Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Tidsmæssig værdi af penge Definition af en forsikringskontrakt Definitionen af en forsikringskontrakt er uændret i forhold til IFRS 4, som foreskriver følgende: en kontrakt, hvori en part (udstederen af forsikringskontrakten) påtager sig betydelig forsikringsrisiko ved at aftale med en anden part (forsikringstageren) at kompensere forsikringstageren, hvis en nærmere fastsat uvis fremtidig hændelse (forsikringsbegivenheden) har en ugunstig virkning for forsikringstageren. Definitionen fører til, at et forsikringsprodukt skal behandles som finansielt instrument, hvis produktet ikke indeholder betydelig forsikringsrisiko. IFRS 4 indeholder et appendiks (Appendiks B), der fastlægger retningslinjer bl.a. for begreberne "betydelig forsikringsrisiko" og "uvis fremtidig hændelse", og der gives en række eksempler på kontrakttyper, som henholdsvis opfylder og ikke opfylder definitionen. I forbindelse med udarbejdelsen af høringsudkastet (ED) vil IASB overveje, om definitionen af en forsikringskontrakt stadig er fornuftig. Genforsikringsaktiver (reinsurance assets) En cedent skal måle genforsikringsaktiverne til aktuel afståelsesværdi. For risici, der forbundet med den underliggende forsikringskontrakt, vil en risikomargen typisk forøge målingen af genforsikringsaktivet og svare til risikomargen for den tilsvarende del af den underliggende forsikringskontrakt. Den aktuelle afståelsesværdi af genforsikringsaktiver indbefatter en reduktion for den forventede (sandsynlighedsvægtede) aktuelle værdi af tab som følge af misligholdelse eller tvister med en yderligere reduktion for den margen, som markedsdeltagerne ville kræve for at påtage sig risikoen for, at misligholdelserne eller tvisterne overstiger den forventede værdi. 4

5 Diskussionsoplægget indeholder ikke nye krav om modregning i forhold til den nuværende IFRS 4. Derfor forventes det stadig at gælde, at en genforsikringskontrakt ikke må modregnes i forsikringsforpligtelser, ligesom indtægter og omkostninger fra genforsikringskontrakter ikke må modregnes i indtægter eller omkostninger fra de tilknyttede forsikringsforpligtelser. 5.2 Afgrænsninger til finansielle instrumenter mv. Sondringen mellem forsikringskontrakter og finansielle instrumenter er fortsat afgørende for den regnskabsmæssige behandling af den enkelte kontrakt. Derfor skal det fortsat og fremover også identificeres, hvilke forsikringsprodukter der er omfattet af IFRS 4, fase II, og hvilke der er omfattet af IAS 39. IFRS 4, fase II lægger efter vores vurdering ikke op til en ændret klassifikation af forsikringskontrakter (IFRS 4), finansielle instrumenter (IAS 39) og andre kontrakter. Det skal dog bemærkes, at finansielle garantier (herunder debitorforsikring) som defineret i IAS 39 skal behandles som finansielle instrumenter. Vi har valgt at medtage vores oversigt med følgende eksempler på kontrakter og deres klassifikation: Klassifikation af forsikringskontrakt og finansielt instrument mv. Forsikringskontrakt (IFRS 4, fase II) Skadesforsikringer (tyveri, indbo, bil, rejse, ansvar osv.). Produktansvarsforsikringer, indirekte tegnet for producent. Livs- og pensionsforsikringer. Invalide og sygeforsikringer. Opsparingsprodukter med skønsmæssig bonusuddeling. Livsvarige løbende ydelser og pensioner. Genforsikring, som overfører forsikringsrisici. Finansielt instrument (IAS 39) Investerings- og opsparingsprodukter, uden betydelig forsikringsrisiko (eksempelvis rene unit-link-kontrakter), eller som primært indeholder finansielle risici. Rene opsparingsprodukter uden skønsmæssig bonusuddeling. Finansielle garantier (inkl. debitorforsikring). Finansiel reassurance, som tilbagefører al betydelig forsikringsrisiko til forsikringstager. Andre kontrakter Produktgarantier direkte udstedt af producent (IAS 18 og IAS 37) Arbejdsgiverens aktiver og forpligtelser under medarbejderes pensionsordninger (IAS 19). Egenkapitalinstrumenter udstedt af selskabet selv. Spil. Opdeling i forsikringskontrakt og opsparingsdel/låneforhold ("unbundling") Nogle forsikringskontrakter indeholder både en forsikringskontrakt og en opsparingsdel/et låneforhold. Et typisk eksempel herpå er tilbagekøbsværdien for traditionelle livs- og pensionsforsikringer. Et forsikringsselskab skal behandle disse kontrakter som følger: (a) Hvis delene er så indbyrdes afhængige, at de kun kan måles separat på et vilkårligt grundlag, skal IFRS 4, fase II anvendes på hele kontrakten. (b) Hvis delene ikke er indbyrdes afhængige, skal IFRS 4, fase II anvendes på forsikringsdelen, og IAS 39 anvendes på opsparingsdelen. (c) Hvis delene er indbyrdes afhængige, men kan måles separat på et ikke-vilkårligt grundlag, skal hele kontrakten først måles efter IFRS 4, fase II. Herefter fratrækkes opsparingsdelen målt efter IAS 39. Som konsekvens heraf bliver forsikringsdelen målt som forskellen mellem målingen af hele kontrakten og målingen af opsparingsdelen. Sammenhæng til måling af investeringskontrakter Mange forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber udsteder både forsikringskontrakter og kontrakter, der ikke overfører betydelig forsikringsrisiko (investment contracts). Investeringskontrakter falder inden for rammen af IAS 39 og i nogle tilfælde IAS 18, Indtægter. Appendiks B i diskussionsoplægget opsummerer forskellene mellem eksisterende krav i IAS 39 og IAS 18 samt IASB's foreløbige holdninger om forsikringskontrakter. IASB ville i princippet foretrække, at der ikke var disse forskelle. IASB har dog ikke konkluderet herpå. Derfor indeholder oplægget ingen specifikke forslag om sådanne kontrakter. 5.3 Måling til current exit value Formålet med indregning og måling af forsikringskontrakter er at måle de aktiver og forpligtelser, som opstår ifølge forsikringskontrakter ( Asset and Liability model), i stedet for at udskyde indtægter og omkostninger, således at de kan blive matchet med hinanden ( Deferral and Matching model). Indregning og ophør af indregning Et forsikringsselskab skal indregne de rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af en forsikringskontrakt, når kontrakten indgås (dvs. ved tegning). Det er nyt i forhold til dansk praksis, hvor forpligtelsen først indregnes ved præmieindbetaling eller opstart af forsikringsperioden. Ligeledes skal forsikringsselskaber ophøre med at indregne en forsikringsforpligtelse (eller en del heraf), når, og kun når, forpligtelsen ophører, dvs. når den kontraktmæssige forpligtelse overdrages, annulleres eller udløber. Disse krav svarer til de tilsvarende bestemmelser i IAS 39 for finansielle instrumenter, og IASB ser ingen grund til, at det skulle være anderledes for forsikringskontrakter. IASB foreslår, at alle forsikringsforpligtelser måles til den aktuelle afståelsesværdi. Definition af aktuel afståelsesværdi ("current exit value") Oplægget definerer den aktuelle afståelsesværdi som "det beløb, et forsikringsselskab ville forvente at betale på balancedagen for at overføre sine resterende kontraktmæssige rettigheder og forpligtelser direkte til en anden virksomhed". 5

6 Anvendelsen af aktuel afståelsesværdi har ikke til hensigt at antyde, at et forsikringsselskab kan, vil eller skal overføre sine forsikringsforpligtelser til en tredjepart. I de fleste tilfælde kan forsikringsselskaber ikke overføre forpligtelserne til en tredjepart og har heller ikke til hensigt at gøre det. Formålet med at angive måling til aktuel afståelsesværdi er at tilvejebringe nyttig information, der kan hjælpe brugerne med at træffe økonomiske beslutninger. Til målingen af aktuel afståelsesværdi for forsikringsforpligtelser skal et forsikringsselskab benytte de tre byggeklodser: opgørelse af aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme, tilbagediskonteret for at reflektere den tidsmæssige værdi af penge og tillagt en risiko- og servicemargen. Indholdet af de tre byggeklodser beskrives nærmere nedenfor i afsnit Forsikringsforpligtelsers kreditværdighed Den aktuelle afståelsesværdi af en forsikringsforpligtelse er prisen for en overførsel, der hverken forbedrer eller forringer forpligtelsens kreditkarakteristika. Et forsikringsselskab skal oplyse om sådanne kreditkarakteristika ved tegning og ved evt. efterfølgende ændringer. Det betyder i teorien, at selskabets kreditværdighed indirekte kan få indflydelse på størrelsen af forsikringsforpligtelserne. Det har været fremført i debatten, at det synes ulogisk, hvis selskabets kreditværdighed falder væsentligt, så stiger margen for kreditrisiko i diskonteringssatsen tilsvarende, forsikringsforpligtelsen falder og selskabet rapporterer en indtægt i resultatopgørelsen. I praksis forventer IASB imidlertid, at sådanne effekter i de fleste tilfælde ikke er væsentlige pga. krav om registrerede aktiver, forskellige garantiordninger og overvågning fra tilsynsmyndigheder (fx Finanstilsynet i Danmark). 5.4 Aktuelle skøn over fremtidige pengestrømme Byggeklods I Eksplicitte Markedskonsistente Neutrale Aktuelle Virksomhedsspecifikke pengestrømme udeholdes (b) er så markedskonsistente som muligt. Aktuelle observerbare markedspriser anvendes i så høj grad som muligt (fx rentesatser). Nogle variabler har ikke et observerbart marked (fx dødelighed, frekvens og omfang af skader). De anvendes, så længe de ikke er i konflikt med aktuelle observerbare markedspriser. (c) på en neutral måde indarbejder al tilgængelig information om størrelsen, timingen og usikkerheden i alle pengestrømme, der stammer fra kontraktlige forsikringsforpligtelser, dvs. sandsynlighedsvægtet med brug af alle mulige scenarier. (d) er aktuelle, dvs. at de svarer til forholdene ved regnskabsperiodens udløb (i stedet for at være fastlåst ved tegning lockin-approach"). Brug af tilstrækkelighedstest ("Liability Adequacy Test") bliver overflødig. Adskillelse af indbyggede afledte finansielle instrumenter ("Embedded Derivatives") er heller ikke nødvendig, idet de fremtidige pengestrømme indeholder indre værdi og tidsmæssig værdi af indbyggede optioner og garantier. Det betyder hyppigere, men mindre ændringer i målingen. (e) ikke indeholder virksomhedsspecifikke pengestrømme. Pengestrømme er virksomhedsspecifikke, hvis de ikke opstår for andre virksomheder, der har en identisk forpligtelse. Ved opgørelsen må der ikke tages hensyn til interne synergier eller pengestrømme fra andre aktiver og forpligtelser. Dette forbud må dog ikke forveksles med portefølje-specifikke pengestrømme (fx dødelighed). Enhed for måling af fremtidige pengestrømme ("unit of account") Det skal også fremhæves, at der ved måling af forsikringskontrakter ikke arbejdes ud fra et "kontrakt for kontrakt" perspektiv, men derimod med en portefølje-betragtning af ensartede forsikringskontrakter med samme risikoprofil. Dette skyldes, at det ikke vil være muligt at foretage en pålidelig måling af størrelsen af den fremtidige udbetaling "kontrakt for kontrakt". Det vil derimod være muligt ud fra en portefølje af ensartede forsikringskontrakter med samme risikoprofil at sandsynliggøre en fremtidig forventet udbetaling og at opgøre størrelsen af denne pålideligt. Risikomargen (der omtales yderligere nedenfor) skal opgøres pr. portefølje af forsikringskontrakter, der har ensartede risici, og som styres som én samlet portefølje. Der må ikke tages hensyn til diversifikation mellem porteføljer eller negativ korrelation mellem porteføljer. Aggregeringsniveauet for porteføljer er det samme som for tilstrækkelighedstesten i den nuværende IFRS Tidsmæssig værdi af penge Den første byggeklods er et estimat over de fremtidige pengestrømme, der opstår på baggrund af kontrakten. IASB overvejer at udarbejde overordnet vejledning til at opgøre estimaterne, men vil ikke udarbejde detaljeret vejledning, som kan findes i en aktuarlærebog, når den endelige IFRS 4, fase II-standard offentliggøres. Appendiks E i diskussionsoplægget er et arbejdsudkast til en sådan vejledning. IASB's foreløbige holdning er, at et forsikringsselskab ved målingen af forsikringsforpligtelser skal udarbejde estimater over fremtidige pengestrømme, der: (a) er eksplicitte (dvs. beregnet med reference til forventede pengestrømme, der troværdigt afspejler træk på forsikringsselskabets ressourcer). Byggeklods II Krav om tilbagediskontering Væsentlighed Diskonteringssats skal være konsistent med aktuelle observerbare markedspriser og afspejle forpligtelsernes egenskaber 6

7 Den anden byggeklods, der bruges til måling af en forsikringsforpligtelse, vedrører den tidsmæssige værdi af penge. I oplægget behandles to spørgsmål under denne overskrift: (a) Skal den regnskabsmæssige værdi af forsikringsforpligtelser afspejle den tidsmæssige værdi af penge? IASB's foreløbige holdning er, at tilbagediskontering skal benyttes ved alle forsikringsforpligtelser, herunder også for skadesforsikring. Der må ikke være nogen specifik undtagelse for pengestrømme inden for et år, da diskontering nogle gange kan påvirke disse poster væsentligt. Som forklaret i IAS 8, Anvendt regnskabspraksis, ændring i regnskabsmæssige skøn og fejl (afsnit 8), er diskontering ikke nødvendig, når dens virkning er uvæsentlig. (b) Hvis den regnskabsmæssige værdi af forsikringsforpligtelser afspejler den tidsmæssige værdi af penge, hvordan skal diskonteringssatsen så fastsættes? Diskonteringssatsen skal være konsistent med de observerbare markedspriser for de pengestrømme, hvis egenskaber stemmer overens med forsikringsforpligtelsens med hensyn til timing, valuta og likviditet. Den skal udelukke eventuelle faktorer, der påvirker den observerede sats, og som ikke er relevante for forpligtelsen (eksempelvis risici, der ikke indgår i forpligtelsen, men som indgår i det instrument, for hvilket markedspriserne observeres). Det er ikke IASB's hensigt at udarbejde detaljeret vejledning til, hvordan dette mål nås. 5.6 Risiko- og servicemargen Risikomargen (risk margin) Formålet med en risikomargen er at formidle nyttig information til brugere om den usikkerhed, der er knyttet til fremtidige pengestrømme. Formålet er ikke at tilvejebringe en støddæmper for det uventede eller at øge forsikringsselskabers solvens. For bedst at kunne opfylde det mål skal risikomargenen være et eksplicit og neutralt estimat over den margen, som markedsdeltagerne kræver for at påtage sig risiko. Det er ikke IASB's hensigt at diktere specifikke teknikker til at udarbejde risikomargen. I stedet påtænker IASB at forklare elementerne i de teknikker, der gør det muligt at formidle nyttig information til brugere om den usikkerhed, der knytter sig til risikomargen (jf. Appendiks F). Flere bestyrelsesmedlemmer i IASB mener, at margenen burde kalibreres til den observerede pris for transaktionen med forsikringstageren (dvs. præmien). Det vil medføre, at et forsikringsselskab ikke indregner en indtægt eller et tab ved tegning. Et flertal af IASB's bestyrelsesmedlemmer mener dog, at den observerede pris for transaktionen med forsikringstageren, selvom den er vigtig, ikke skal tilsidesætte et neutralt estimat over den margen, som en tredjepart ville kræve, hvis denne part overtog forsikringsselskabets kontraktmæssige rettigheder og forpligtelser. Servicemargen (service margin) Byggeklods III Byggeklods III Risikomargen Eksplicit og udtryk for den godtgørelse, som forsikringsvirksomheder i markedet kræver for at påtage sig risiko Skønnes ved tegning og justeres ved hver balancedato Muligt at indregne indtægter/tab ved tegning Hvis regnskabsaflæggelsen skal give et korrekt billede af forskellene mellem en forpligtelse med faste pengestrømme og en forpligtelse med usikre pengestrømme, skal målingen af forpligtelserne indeholde et input, der afspejler omfanget af usikkerheden. Diskussionsoplægget beskriver det input som en risikomargen. Oplægget behandler: (a) formålet med en risikomargen (b) estimeringen af risikomargenen (c) kalibrering af risikomargenen pr. enhed (d) indtægt/tab ved tegning (e) IASB's foreløbige holdning til risikomargenen. Servicemargen Neutralt skøn over den margen, som markedsdeltagere kræver for at levere øvrige serviceydelser Diskussionsoplægget fokuserer mest på margen for påtagelse af risiko (risikomargen). Mange forsikringskontrakter stiller imidlertid krav om, at forsikringsselskaber også leverer andre ydelser. Et vigtigt eksempel er, når forsikringsselskaber ifølge kontrakten skal levere porteføljestyring, som det er tilfældet i mange unit-link-kontrakter og nogle forsikringskontrakter med bonusret. En fondsmæglervirksomhed ville ikke påtage sig en forpligtelse om at levere porteføljestyring uden passende godtgørelse. På samme måde ville et forsikringsselskab formodentlig ikke velvilligt levere de samme ydelser som led i en forsikringskontrakt uden passende godtgørelse. Dette viser, at målingen af forsikringsforpligtelsen skal indeholde en servicemargen, hvis markedsdeltagerne typisk stiller krav om sådan et margen. IASB's foreløbige holdning er, at målingen af en forsikringsforpligtelse, ud over margenen for ydelsen for at påtage sig risiko (risikomargen), skal indbefatte et neutralt estimat over det evt. tillæg, som markedsdeltagerne ville kræve for at levere andre ydelser (servicemargen). Det er dog vores opfattelse, at det ikke er relevant at indarbejde en servicemargen i alle forsikringskontrakter. 7

8 5.7 Forsikringstagers adfærd og kundeforhold Mange forsikringskontrakter tillader, men stiller ikke krav om, at forsikringstagerne fortsætter med at betale præmier for at opnå fortsat forsikringsdækning. Det betyder, at der opstår økonomiske fordele eller tab ved, at forsikringstageren fortsætter med at betale præmier. Skønnet over de fremtidige pengestrømme skal omfatte præmier, der medfører ekstra fordele for forsikringstagerne (dvs. de forventede præmier er mindre end de forventede fordele for forsikringstageren, dvs. tab for forsikringsselskabet). Bør forsikringsselskabet indregne præmier, der netto medfører økonomiske fordele? Det foreslås i diskussionsoplægget, at måling af forsikringskontrakter indeholder al forsikringstageradfærd, både gunstig og ugunstig i forhold til eksisterende kontrakter. IASB argumenterer for, at muligheden for at udlede økonomiske fordele fra forsikringstageradfærd opstår på baggrund af et kundeforhold; ikke fra selve kontrakten. Det afgørende kriterium er ifølge diskussionsoplægget: fornyelsesgarantien ( guaranteed insurability ). Fornyelsesgarantien er forsikringstagerens ret, som tillader fortsat dækning, uden at genbekræftelse af forsikringstagerens risikoprofil er nødvendig, og at prisen er kontraktligt fastlagt. Hvis dette kriterium er opfyldt, indregnes et kundeforhold som et aktiv også målt til aktuel afståelsesværdi for forsikringskontrakter, men ikke for andre kontrakter (eller virksomhedstyper), hvilket er en af de fundamentale udfordringer ved dette forslag. Aktivet skal opgøres til de fremtidige præmier og tilknyttede forpligtelser, der indregnes, hvis de opfylder det angivne kriterium. Den indregnede del af kundeforholdet skal dog præsenteres som et fradrag i den tilknyttede forsikringsforpligtelse. 5.8 Erhvervelsesomkostninger Et forsikringsselskab skal som hovedregel indregne erhvervelsesomkostninger ("acquisition costs") som en omkostning i resultatopgørelsen, når de afholdes. Hvis forsikringsselskabet forventer at genindvinde erhvervelsesomkostningerne i de fremtidige præmier, som forsikringstagerne skal betale for at opretholde fornyelsesgarantien, skal disse præmier reducere størrelsen af forpligtelsen (en del af kundeforholdet, jf. ovenfor). Hvis forsikringsselskabet har genindvundet erhvervelsesomkostningerne i de præmier, der allerede er modtaget, øger modtagelsen af den del af disse præmier ikke målingen af forpligtelsen. 5.9 Forsikringer med ret til bonus Som allerede nævnt er en af byggeklodserne, der bruges til at måle en forsikringsforpligtelse, et estimat over pengestrømmene i det enkelte scenarie. Hvis der eksisterer en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen, skal de beregnede pengestrømme for det enkelte scenarie indeholde et neutralt estimat over forsikringstagerens ret til bonus. Et forsikringsselskab skal overveje vejledningen i IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver for at afgøre, om en sådan forpligtelse eksisterer. En sådan forpligtelse kan opstå, når forsikringsselskabet bliver part i en forsikringskontrakt med bonusret, men det afhænger af de faktiske forhold i den enkelte sag. Det er IASB's hensigt at færdiggøre en revideret udgave af IAS 37 i 2008, der bygger på et høringsudkast fra Ved måling af en forsikringskontrakt med bonusret til aktuel afståelsesværdi skal et forsikringsselskab måle aktivbetingede pengestrømme på et grundlag, der stemmer overens med måling af de underliggende aktiver. Forsikringsselskaber skal benytte optionsprisfastsættelsesmodeller, der på et markedskonsistent grundlag både indarbejder den indre værdi og den tidsmæssige værdi af de asymmetriske udbetalinger, der hidrører fra forsikringselementet med bonusret. De foreløbige holdninger gælder i lige så høj grad for forsikringskontrakter med bonusret som for investeringskontrakter med bonusret. De gælder også for forsikringskontrakter med bonusret, der er udstedt af både forsikringsselskaber, som ejes af aktionærer, og gensidige selskaber. Unit-link-kontrakter Ved unitlinkkontrakter afhænger forsikringsydelsen delvis af dagsværdien af en bestemt pulje af aktiver. Der kan opstå "accounting mismatch" i regnskabsaflæggelsen, hvis disse aktiver ikke måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen, når den tilknyttede forsikringsforpligtelse samtidig måles til aktuel afståelsesværdi. IASB ville foretrække at eliminere dette "mismatch", men er endnu ikke nået frem til en foreløbig holdning, om dette er hensigtsmæssigt. IASB er heller ikke nået frem til en foreløbig holdning om indregning og præsentation af disse aktiver Ændringer i forsikringsforpligtelser Alle ændringer i de regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser fra forsikringskontrakter indregnes i resultatopgørelsen. Ved udarbejdelsen af høringsudkastet (ED) vil IASB overveje, om et forsikringsselskab skal angive dele af præmier som omsætning eller som indbetalt opsparing direkte på balancen ( deposit accounting ), og om et forsikringsselskab resultatopgørelse skal indeholde særskilt angivne dele af ændringerne i forsikringsforpligtelsernes regnskabsmæssige værdi. IASB er endnu ikke nået frem til en foreløbig holdning om disse emner, der også skal ses i sammenhæng med IASB's igangværende projekt om præsentation af årsregnskaber. 8

9 6. Eksempler på betydning for danske forsikringsselskaber IFRS 4 fase II vil komme til at påvirke opfattelsen af risiko i de danske forsikringsselskaber. Der vil komme endnu mere fokus på risiko ved introduktionen af den eksplicitte risikomargen, der skal svare til den pris, markedet ville tage for at overtage en tilsvarende risiko. I forhold til de nuværende danske regnskabsregler indføres der for skadesforsikring en margen til hensættelsen for at opnå den aktuelle afståelsesværdi ("current exit value"). Risikomargenen adskiller sig fra de andre dele af hensættelsen ved, at den ikke forventes at skulle udbetales til forsikringstageren eller anvendes til administrativ skadebehandling. Der er ikke tale om en sikkerhedsmargen, men derimod en margen, der sikrer at hensættelsen på tidspunktet for måling svarer til den aktuelle afståelsesværdi. Den direkte konsekvens bliver: Krav om risikomargen vil påvirke egenkapitalen Krav om eksplicit risikomargen vil give markedet øget indsigt i ledelsens risikovurdering. 6.1 Betydning for et dansk skadesforsikringsselskab Passiver før Egenkapital Passiver efter Egenkapital Resultatudvikling for skadesforsikring brand og ansvar År Brand DK Ansvar DK Brand IFRS Ansvar IFRS Forudsætninger for eksemplet: To forsikringsklasser: Brand og ansvar Brand: Præmie 120, Erstatninger 100, Risikomargen 10, Resultat ved tegning 10 Ansvar: Præmie 120, Erstatninger 100, Risikomargen 15, Resultat ved tegning 5 Afløbsprofiler er taget fra Finanstilsynets vejledende afløb fra QIS3 beregningerne Usikkerhed på hensættelserne er taget fra CEIOPS markedsusikkerhed fra QIS3. Usikkerheden er proportional med hensættelsen Standardafvigelse for brand = 10% Standardafvigelse for ansvar = 15% Diskontering er sat til 0% Hensættelser til forsikringskontrakter IFRS 4, fase I Aktuelle skøn Risikomargen IFRS 4, fase II Aktuelle skøn delen af hensættelsen skal baseres på en sandsynlighedsvægtning af relevante scenarier, der afspejler forpligtelsens usikkerhed med hensyn til størrelse og timing. Dette er en generel udvidelse i forhold til dagens praksis, hvor hensættelsen som regel baseres på den forventede fremtidige betalingsstrøm. Forpligtelser IAS 12, IAS 19, IAS 37 & IAS 39 Forpligtelser IAS 12, IAS 19, IAS 37 & IAS 39 De danske skadesforsikringsselskaber skal introducere en risikomargen som en del af hensættelsen. Som vist i figuren vil det reducere egenkapitalen. Risikomargenen reduceres i takt med, at hensættelsen udbetales til de forsikrede eller forsikringsbegivenheden ikke indtræffer. Den enkelte kontrakts resultatpåvirkning bliver ændret. Kravet om risikomargen medfører, at resultatpåvirkningen spredes over hele risikoperioden, dvs. indtil hensættelsen er afviklet. Under gældende regler påvirkes resultatet alene i takt med, at præmien indtjenes. Selve diskonteringssatsen vil også skulle afspejle forpligtelsens egenskaber med hensyn til timing, valuta og likviditet. Det er endnu usikkert, hvordan reglerne på dette område kommer til at se ud, men det er muligt, at diskontering med en fast observerbar diskonteringssats bliver afløst af et nyt regelsæt på dette område. Oplysningskravene er ikke på plads endnu, Det er sandsynligt, at der vil blive stillet nye oplysningskrav om risikomargenen. 6.2 Betydning for et dansk livsforsikringsselskab Passiver før Egenkapital Passiver efter Egenkapital Garanterede ydelser Bonuspotentiale fremtidige præmier Bonuspotentiale fripoliceydelser LFH IFRS 4 fase I Aktuelle skøn Risikomargen LFH IFRS 4 fase II Kollektivt bonuspotentiale KB Aktuelle skøn Risikomargen KB Forpligtelser IAS 12, IAS 19, IAS 37 & IAS 39 Forpligtelser IAS 12, IAS 19, IAS 37 & IAS 39 LFH = Livsforsikringshensættelser KB = Kollektivt bonuspotentiale 9

10 1 De danske liv- og pensionsselskaber skal vise risikomargenen eksplicit som en del af hensættelsen også for det nuværende kollektive bonuspotentiale. Sammen med de andre ændringer, primært at der ikke nødvendigvis skal holdes en hensættelse svarende til den retrospektive hensættelse, fører dette til en omlægning af balancen. Efter IASB s opfattelse vil bonus som hovedregel skulle føres via en separat reserve i egenkapitalen, medmindre forsikringsselskabet har en forpligtelse til at betale bonus til forsikringstagerne, hvilket dog ofte kan være tilfældet. På nuværende tidspunkt er det en udbredt opfattelse, at de danske kontributionsregler fører til at bonus skal føres som en forpligtelse. Udvikling af livsforsikringshensættelse År Kr. Aktuelle skøn garanteret del Aktuelle skøn bonusdel Risikomargen Opsparingsdel Forudsætninger for eksemplet: Kapitalforsikring, præmier betales forud i 10 år Rente i tegningsgrundlag 2% Risikofri rente 5% (flad rentestruktur) Risikoforrentning 50 basispoint af livsforsikringshensættelserne Tidsværdi af optioner og garantier er indregnet som nutidsværdien af 0,1% årligt af de garanterede ydelser Risikomargen er indregnet som 80 % af nutidsværdien af risikoforrentningen Bonus udbetales løbende Aktuelle skøn delen af hensættelsen skal baseres på en sandsynlighedsvægtning af relevante scenarier, der afspejler forpligtelsens usikkerhed med hensyn til størrelse og timing. Dette indebærer, at der i modsætning til de nuværende regler, hvor der alene tages hensyn til den indre værdi, også skal tages hensyn til tidsværdien af indbyggede optioner og garantier. Da dette skal gøres i hvert scenarie, vil der muligvis også skulle ændres ved de nuværende regler for diskontering (tæt på risikofrie satser), idet diskonteringssatserne skal være markedskonsistente i hvert scenarie. Dette peger, som tidligere nævnt, på et nyt regelsæt på dette område. 7. Forventet sammenhæng mellem IFRS 4, fase II og Solvency II I juli 2007 udsendte EU Kommissionen udkast til direktiv som en del af Solvency II projektet. Regnskabsreglerne er beskrevet i artiklerne Det fremgår af indledningen til direktivet, at udgangspunktet for værdiansættelse for alle aktiver og passiver er den aktuelle definition af dagsværdi (fair value) ifølge IFRS. Det er hensigten, at der vil blive udarbejdet gennemførelsesbestemmelser (svarende til bekendtgørelser), der beskriver hvordan dagsværdien af specifikke balanceposter skal beregnes med henblik på at opnå ensartet værdiansættelse i alle EU-medlemsstaterne. Der forventes ikke væsentlige forskelle mellem regnskabsmodellerne i de to projekter; IFRS 4, fase II og Solvency II. På nuværende tidspunkt er der imidlertid nogle områder, hvor der er forskelle, fx indregning af egen kreditværdighed (der indregnes under IFRS 4, fase II, men ikke under Solvency II) og behandlingen af bonus (der indregnes under Solvency II, men ikke altid under IFRS 4, fase II). Vi forventer og håber, at disse forskelle forsvinder over de næste par år frem mod fastlæggelsen af de endelige regnskabs- og solvensregler. 8. Afsluttende kommentarer Som afslutning har vi oplistet en række væsentlige konsekvenser for danske børsnoterede forsikringsselskaber, som vi også forventer vil få en afsmittende effekt på Finanstilsynets IFRS-forenelige regler for ikke-børsnoterede forsikringsselskaber i Danmark. Væsentlige konsekvenser: 1. Behov for udvikling af praksis for ensartede og eksplicitte risiko- og servicemargen for markedet 2. Øgede udsving i resultatet, og i visse tilfælde vil der opstå indtægter og tab ved tegning, som er første indregningstidspunkt 3. Krav om at indregne alle pengestrømme ved opgørelse af forventede sandsynlighedsvægtede gennemsnitlige pengestrømme 4. Aktuel afståelsesværdi skal indeholder forpligtelsens kreditkarakteristika der skal etableres ensartet praksis for det konkrete indhold heraf 5. Fastlæggelse af diskonteringssatser, der er markedskonsistente i hvert scenarie 6. Behov for konvergens mellem regnskabsregler og Solvency II ved prisfastsættelse og risikostyring samt forankring af modelleringsteknik i forretningen 7. Behov for nye regnskabs- og IT-systemer til måling af aktuel afståelsesværdi 8. Behov for dialog med investorer/analytikere om konsekvenser af den nye rapporteringsmodel fx om resultatdannelsen mv. 10

11 Desuden har vi i Deloitte identificeret følgende potentielle forretningsmæssige konsekvenser for den danske forsikrings- og pensionsbranche: Forretningsmæssige konsekvenser for forsikringsbranchen Behov for at undersøge konsekvenser for: Kapitalstyring og link til Solvency II Matching af aktiver og forpligtelser It-systemer, modeller, processer og interne kontroller Skatteplanlægning Implementering af IFRS 4, fase II Prissætning og design af produkter Måling og vurdering af finansiel performance Ekstern rapportering, oplysninger og finansiel kommunikation Intern regnskabsaflæggelse og budgettering Udgiver Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Branchegruppe Forsikring og Pension Adresse Deloitte Weidekampsgade København S Ansvarshavende redaktører Lone Møller Olsen Tlf Thomas Ringsted Tlf Fusioner & opkøb Uddannelse/træning Leif Zilmer Tlf Diskussionsoplægget er kun et oplæg, som efterfølgende skal udsendes som et høringsudkast (ED), før end den endelige standard offentliggøres. Tillige træder standarden måske først i kraft for 2010 eller Alligevel begynder arbejdet at tage fart, bl.a. i form af forholdsvis præcise holdninger fra IASB til byggeklodserne, aktuel afståelsesværdi og risikomargen. I Deloitte i Danmark og globalt er vi i gang med at formulere vores holdninger til diskussionsoplægget, særligt til: aktuel afståelsesværdi i forhold til aktuel afregningsværdi over tid, brug af markedets vurdering af risiko- og servicemargen frem for forsikringsselskabets egne forudsætninger, vejledning om diskonteringssatser, indregning af kundeforhold som aktiv som følge af forsikringstagers gunstige adfærd og effekt på resultatdannelsen over forsikringskontraktens løbetid. Vi opfordrer til dialog og håber også, at forsikrings- og pensionsbranchen vil indsende kommentarer og eventuelle bekymringer vedrørende diskussionsoplægget til IASB inden kommenteringsfristens udløb den 16. november Martin Faarborg Tlf Projektgruppen bag IFRS om forsikring Jacques Peronard Tlf Kasper Bruhn Udam Tlf Peter Fledelius Tlf Andreas Bak-Jensen Tlf Lars Skovsende Tlf Hvis du ønsker yderligere information, henviser vi til Deloittes globale website om IFRS 11

12 Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 21 lokale kontorer landet over de 4 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores godt medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte Touche Tohmatsu er en organisation af medlemsfirmaer, hvis primære opgave er at tilbyde professionelle ydelser og rådgivning. Vi fokuserer på kundeservice gennem en global strategi, som udføres lokalt i 140 lande. Med adgang til dybtgående viden hos mennesker på verdensplan leverer vores medlemsfirmaer og deres tilknyttede firmaer ydelser inden for fire overordnede kompetencer: Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory. Vores medlemsfirmaer servicerer mere end 80 procent af verdens største selskaber og store nationale virksomheder, offentlige institutioner, lokalt vigtige kunder og succesrige, hurtigt voksende, globale selskaber. På grund af lovgivning og lignende tilbyder visse medlemsfirmaer ikke ydelser inden for alle fire forretningsområder. Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), dets medlemsfirmaer og deres respektive datterselskaber og associerede selskaber. Som schweizisk organisation er hverken Deloitte Touche Tohmatsu eller nogen af dets medlemsfirmaer ansvarlige for hinandens handlinger eller mangel på samme. Hvert medlemsfirma er en separat og uafhængig juridisk enhed, som opererer under Deloitte, Deloitte & Touche, Deloitte Touche Tohmatsu eller andre lignende navne. Ydelser leveres af medlemsfirmaerne eller deres datterselskaber eller associerede selskaber og ikke af Deloitte Touche Tohmatsuorganisationen. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2007 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

Deloitte & Touche. Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter

Deloitte & Touche. Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter VNYT N Y H E D S B R E Forsikring Midlertidige IAS regler for forsikringskontrakter D Deloitte & Touche August 2003 en 31. juli 2003 offentliggjorde IASB (International Accounting Standards Board) udkast

Læs mere

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter På vej mod en global standard 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og fremtidig

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Regnskab v. Kasper Bruhn Udam og Thomas Ringsted

Regnskab v. Kasper Bruhn Udam og Thomas Ringsted Regnskab v. Kasper Bruhn Udam og Thomas Ringsted Aktuarstudiet 2009 Agenda Hvem er vi Hvad er formålet Hvad er pensum Hvad forventes til eksamen Undervisningsplan 2 Hvem er vi Generelt om regnskab og bogføring

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) I medfør af 196 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx fastsættes:

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab Halvårsregnskab 1. halvår 2004 Danica Pension I Periodens resultat 1. halvår 1. halvår Året (Mio. kr.) 2004 2003 2003 Præmier f.e.r. 963 1.027 2.034 Resultat

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde. Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013

IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde. Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013 IFRS ED Insurance Contracts 2013 FAF medlemsmøde Jesper Dan Jespersen 31. oktober 2013 Agenda Baggrund Hovedprincipperne Simplifikation "Skadeforsikring" Simplifikation "Liv og pension" Præsentation og

Læs mere

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2014 PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S Gentofte Kommune CVR nr. 16 37 61 91 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Resultatopgørelse for perioden 01.01

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1.

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. Til pengeinstitutterne 17. december 2004 Ref. MT/TH/LOE J.nr. 122-0031 Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar

Læs mere

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Side 1 Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Livsforsikringsselskabet A/S PBU etablerede i 2008 datterselskabet Livsforsikringsselskabet A/S med henblik på at give PBU s medlemmer

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 8. februar 2013. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1)

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 8. februar 2013. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 8. februar 2013 7. februar 2013. Nr. 112. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) I medfør af 188, stk. 3, 192, 196,

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements )

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) UEFA Club Licensing and Financial Fair Play Regulations - Edition 2012 Annex Vl Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) A. Princip 1. Hver bestanddel af årsrapporten skal kunne identificeres

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Nye solvensregler i Danmark endnu et skridt på vejen mod Solvens II. Nu kan vi ikke vente længere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Nye solvensregler i Danmark endnu et skridt på vejen mod Solvens II. Nu kan vi ikke vente længere Nye solvensregler i Danmark endnu et skridt på vejen mod Solvens II Nu kan vi ikke vente længere Sådan udtalte det danske Finanstilsyns direktør Ulrik Nødgaard på brancheorganisationen Forsikring & Pensions

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

Nr. 2 30. desember 2009

Nr. 2 30. desember 2009 Nr. 2 30. desember 2009 Kunngerð um ársfrásagnir hjá tryggingarfeløgum og haldfelagsskapum (Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og finansielle holdingvirksomheder) Við heimild

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Arbejdsplan for revisionsudvalget.

Arbejdsplan for revisionsudvalget. . Introduktion Nærværende model til en arbejdsplan kan anvendes som hjælp til udarbejdelse af en specifik arbejdsplan for revisionsudvalget. Formålet med arbejdsplanen er overordnet at fastlægge antallet

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4.

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup Årsrapport for 2008/2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2009 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 1 l 2009 l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr. 1 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l

l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 1 l 2009 l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr. 1 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr. 1 2009 TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l l Side 1 af 7 l Velkommen til TrygVesta s første IR-nyhedsbrev. Vi vil fremover udsende nyhedsbreve som med jævne mellemrum

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

Deloitte & Touche. Nye lempeligere regler for overgang til IFRS/IAS. Standarden i hovedtræk

Deloitte & Touche. Nye lempeligere regler for overgang til IFRS/IAS. Standarden i hovedtræk VNYT N Y H E D S B R E Regnskab Nye lempeligere regler for overgang til IFRS/IAS D Deloitte & Touche Juli 2003 en 19. juni 2003 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) den nye standard

Læs mere

4) Forsikringsselskabet har indsendt den i 3 nævnte dokumentation til Finanstilsynet.

4) Forsikringsselskabet har indsendt den i 3 nævnte dokumentation til Finanstilsynet. Bekendtgørelse om filialer af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område 1 I medfør af 1,

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011 FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Notat. IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers

Notat. IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers AuditBusinessSolutions Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Notat g Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Ny IAS/IFRS om virksomhedssammenslutninger April 2004

Ny IAS/IFRS om virksomhedssammenslutninger April 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Regnskabsmæssig behandling af virksomhedssammenslutninger Kostpris for en overtaget virksomhed Fordeling af kostpris på overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen for København Årsrapport 2010. CVR-nummer 54 75 24 15

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen for København Årsrapport 2010. CVR-nummer 54 75 24 15 Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen for København CVR-nummer 54 75 24 15 Indhold Påtegninger... 3 Ledelsens regnskabspåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning... 5 Anvendte regnskabsprincipper...

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Halvårsrapport 30. juni 2008 Ledelsesberetning Hovedtal for 1. halvår: Kollektivt bonuspotentiale på 2,4 mia. kr. En balance på 26 mia. kr. Afkast efter

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Vestre Havnepromenade 1A Postboks 710 9100 Aalborg. Blokhus Golf Klub. Årsregnskab 2012/13

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Vestre Havnepromenade 1A Postboks 710 9100 Aalborg. Blokhus Golf Klub. Årsregnskab 2012/13 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Vestre Havnepromenade 1A Postboks 710 9100 Aalborg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Fremlagt på generalforsamlingen den 26. november 2013

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse

Forbrugerbeskyttelse Forbrugerbeskyttelse Julie Galbo, Finanstilsynet AIDA Det danske selskab for forsikringsret 27/1-2011 Oversigt Sampension Tanker om gruppelivsforsikring SEB-afgørelsen Ny informationsbekendtgørelse God

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

ectrl Modtagelse af elektroniske

ectrl Modtagelse af elektroniske ectrl Modtagelse af elektroniske fakturaer. ectrl vejledning 1 ectrl Modtagelse af elektroniske fakturaer Modtagelse af elektroniske fakturaer OBS: Dette dokument opdateres løbende med nye funktioner efterhånden

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastsætte krav om, at virksomhederne i deres årsregnskaber

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere.

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere. Standarden fastlægger oplysningskrav vedrørende nærtstående parter og transaktioner med disse. Transaktioner og mellemværender mellem en virksomhed og andre virksomheder i samme koncern skal oplyses i

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Ledelsesberetning 1. Ledelsespåtegning 2. Anvendt regnskabspraksis 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning 1 Ledelsespåtegning 2 Anvendt regnskabspraksis 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2009 4 Balance pr. 30. juni 2009 5-6 Egenkapitalforklaring

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Grundejerforeningen Ørbækhave. Årsregnskab 2014

Grundejerforeningen Ørbækhave. Årsregnskab 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Grundejerforeningen Ørbækhave Årsregnskab

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Danica Pensions årsrapport for 2014

Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Danica Pensions årsrapport for 2014 Bestyrelsen og direktionen for Danica Pension A/S Finanstilsynet 14. september 2015 Ref. HHE J.nr.6645-0502 Afgørelse om delvis regnskabskontrol af Danica Pensions årsrapport for 2014 I forlængelse af

Læs mere

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Foreningen Støt Soldater & Pårørende

Læs mere