Cirkulation af kølemiddel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cirkulation af kølemiddel"

Transkript

1 Cirkulation af kølemiddel Gas- eller pumpedrevet? Århus Maskinmesterskole Jacob Musse Rasmussen # #

2 Titel Emne Projekttype Cirkulation af kølemiddel Gas- eller pumpedrevet? Køleteknik Bachelorprojekt Tidsramme Til Afleveringsdato Vejleder Virksomhed Udannelsesinstitution Udannelse Karsten Jepsen Carrier Refrigeration Denmark A/S Århus Maskinmesterskole Maskinmester Antal sider 51 Antal normalsider 26,7 Antal bilag 2 Forfatter: Jacob Musse Rasmussen / Studienummer # # 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Metode og teori Metode Teori Anlægsbeskrivelse Kaskadekøleanlæg Propenesiden Co2 siden Frostkredsen Kølekreds Det pumpefrie princip Beholder A Udligning af beholder Beholder B Sugegasveksler Beregning Beregning uden sugegasveksler Beregning med sugegasveksler Gasgenerator Kredsproces for Co Kølekredsen Delkonklusion Co2 pumpe Co2 som skal pumpes RC pumpens opbygning Styring af RC pumpen Energiforbrug Analyse af Birtons eksempel

4 7.2. RC pumpens energiforbrug Fordele/Ulemper Sammenligning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag

5 Abstract This Bachelor report Cirkulation af kølemiddel - Gas- eller pumpedrevet is composed as the final procedure of the education Bachelor of Technology Management and Marine Engineering at Aarhus School of Marine and Technical Engineering. Birton A/S is the inventor of, as they claim, an energy neutral solution, which can circulate the refrigerant by means of a thermal pump. The system uses heat exchangers to evaporate the Co2 refrigerant, which will be returned to the receiver and there by be creating a higher pressure which enable the refrigerant to circulate. This system was invented because Birton A/S had experienced that the refrigerant pumps was expensive in energy consumptions and had problems with circulating the refrigerant R744 (Co2). Grundfos made in the summer of 2010 a refrigerant pump (RC pump) which is designed and optimized for Co2 and has a minimum of energy consumption. The purpose of this report is to investigate if the gas driven principle by Birton A/S is able to produce an energy neutral solution, which can circulate the refrigerant. The new Grundfos pump is more energy effective than other refrigerant pumps, therefore will this pump be used to compare to the Birton A/S gas driven principle. And there by a comparison of a system that circulate refrigerant by means of the gas driven principle and a system with a refrigerant pump. This comparison will show which opportunities the systems have. To investigate whether the gas driven principle is energy neutral it is necessary to have an understanding of the refrigerants way through the system. When this is obtained it is possible to explain how the gas driven principle works and with an understanding of the refrigerants way through the whole system, it is now possible to analyze the transferred energy in the thermal pump called gasgenerator. To compare the two systems it is necessary to make an analysis of the RC pump to see how the pump works and to determine the pumps energy consumption. The conclusion of the report is that the gas driven principle by means of the thermal pump is able to create an energy neutral solution that can circulate the refrigerant in the system. This is possible because the energy which the Co2 refrigerant receives in heat is equal to the energy which the other refrigerant receives in subcooling and there by increasing the refrigeration capacity. Because of the high number of components in the gas driven system will there in theory be more things which can break and by it means reducing the reliability of the system. Because it is Birton A/S who makes the control to the gas driven system you are almost forced to have Birton A/S to do the maintenance, because only they know how it works. The refrigerant pump from Grundfos is with its simple control, new design and an intelligent by-pass that permits the pump to be more energy effective. This is a good solution to circulate refrigerant. The gas driven principle is still the most energy effective system, but the refrigerant pump 4

6 from Grundfos should be taken into account, because of the low energy consumption and because it offers you to freely chose suppliers to maintain the system. 5

7 1. Indledning I forbindelse med uddannelsen som maskinmester er der på sidste semester et 10 ugers praktikforløb. Jeg har set praktikken som en mulighed for at udforske et felt, som jeg finder spændende. Derfor foregik den hos kølefirmaet Carrier Refrigeration Denmark A/S i Viby J. Carrier Refrigeration Denmark A/S er del af virsomheden Carrier, som ejes af den store organisation United Technologies Corporation, også kaldet UTC. Carrier laver kølemøbler og kølemaskiner. Deres kølemøbler findes bl.a. i supermarkeder som Netto, Rema 1000, LIDL, Kvickly etc. Carrier købte i foråret 2010 kølevirksomheden Birton A/S. Birton A/S har stor erfaring inden for projektering, dimensionering, installation samt vedligeholdelse af eksisterende køleanlæg. Virksomheden har som en af de første i Danmark satset på brugen af naturlige kølemidler. De har især arbejdet meget med Co2 som kølemiddel både i kaskadeanlæg, hvor Co2 bruges i den subkritiske fase, men de har også erfaring inden for Co2 anlæg, der kører i det transkritsike område. Købet af Birton har gjort, at Carrier har fået en større markedsandel, og de kan nu levere en fuld serviceydelse til kunden i form af at kunne levere et komplet køleanlæg med møbler, kølemaskine samt montering. Derudover har de nu muligheden for at servicere de færdige køleanlæg og lave løbende vedligehold. Carrier har med købet af Birton A/S også overtaget patentet på det pumpefri princip. Det pumpefri princip, som er opfundet af Birton A/S, er en måde at cirkulere kølemiddel på uden brug af kølemiddelpumpe, kølemidlet bliver i stedet cirkuleret ved hjælp af et gastryk. Grunden til at det pumpe frie princip blev opfundet var, at Birton A/S havde erfaring med, at der var problemer med at pumpe kølemiddelet Co2, og at kølemiddel pumpen havde et højt energiforbrug. Under praktikforløbet har Carrier/Birton bygget et kaskadekøleanlæg, som de kalder Co2ol Solution. Dette anlæg anvender det pumpefri princip og sælges på at være meget energirigtigt, da det skulle være gratis energi, som skaber gastrykket. Derfor vil opgaven omhandle Co2ol Solution anlægget for at finde ud af, hvordan det pumpefri princip virker, og om der kan skabes et gratis pumpetryk, som det påstås. I sommeren 2010 har Grundfos givet deres bud på en ny kølemiddelpumpe; RC pumpen, som er designet til Co2. Det vil det være spændende at finde ud af, hvordan denne virker, og om det kan medføre, at løsningen med det pumpefri princip ikke længere er så attraktivt. Set i forhold til uddannelsen som maskinmester passer dette emne rigtigt godt, da man i praksis kunne forestille sig en situation, hvor man skulle indhente tilbud på et nyt køleanlæg til sin virksomhed, og det skal derfor undersøges hvilken en løsning, der er bedst; det pumpefri princip med gastryk som drivmiddel, eller RC kølemiddelpumpen fra Grundfos. Det vil kræve, at man sætter sig ind i følgende: Hvordan anlægget virker, at forstå de processer, der sker i køleanlægget, at kunne vurdere ud fra et driftmæssigt synspunkt hvilken løsning, der skal vælges og eventuelt kunne videregive oplysninger, så andre kan se hvilke fordele samt ulemper, der er ved de to forskellige systemtyper. 6

8 1.1. Problemformulering Carrier/Birton påstår at kunne skabe et gratis pumpetryk ved at bruge det pumpefri princip. Denne påstand vil derfor blive undersøgt. I sommeren 2010 har Grundfos givet deres bud på en ny kølemiddelpumpe; RC pumpen, som er designet til Co2, og som skulle være mere energibesparende end almindelige kølemiddelpumper. Det vil derfor være spændende og relevant at sammenligne de to systemtyper; et pumpefrit system, der bruger gastryk og et system med Grundfos nye RC pumpe, for at undersøge hvad de to løsninger indebærer Problemafgrænsning Eftersom de to køleanlægs typer er ens bortset fra at det, som driver kølemidlet i kølekredsen, enten er det pumpefri princip eller en RC pumpe. Derfor vil der i opgaven ikke blive taget stilling til, hvordan styringen af køleanlægget virker, og fordi anlægget ud i kølekredsen er ens, vil der være det samme trykfald og varmeindfald ud i systemet, derfor er det ikke relevant at undersøge det. Der udover vil ikke alle komponenter i køleanlægget blive beskrevet, da de ikke er ikke er relevante i forhold til opgaven. 7

9 1.3. Metode og teori De følgende afsnit omhandler, hvorledes opgaven er blevet grebet an og hvilken teori, der anvendes for at anskue problemet Metode For at kunne analysere hvordan det pumpefri princip virker, skal der først skabes en forståelse af, hvordan køleanlægget virker. Dette vil ske ud fra kølemaskinens principtegninger, samt samtaler med personale hos Carrier. Når der er opnået en forståelse for, hvordan kølemidlets vej gennem anlægget er, kan der undersøges, hvordan det pumpefri princip med gasgeneratoren virker. Herefter vil det være muligt at analysere, hvordan kølemidlets energistrømme gennem denne løber, og ud fra hvordan energistrømmene fordeler sig, gøres det muligt at sige hvor meget energi, der bliver brugt i gasgeneratoren for at skabe drivtrykket. Når energiforbruget for gasgeneratoren er fundet, kan der laves en sammenligning med RC pumpen fra Grundfos. For at lave sammenligningen skal der skabes en forståelse af, hvordan pumpen virker. Dette vil ske på baggrund af en samtale med Bjarne Dindler Rasmussen, som er Product Manager Refrigerant Pumps hos Grundfos. Desuden vil analysen blive lavet på baggrund af udleveret materiale fra Grundfos. Af analysen vil det fremgå, hvilke fordele og ulemper pumpen har. Derudover skal energiforbruget for pumpen findes Teori Teorien, som anvendes i opgaven, er baseret på viden fra undervisningen i Maskinteknisk fag på Århus Maskinmesterskole, samt teori fra relevante fagbøger, derudover vil der til flere analyser blive brugt Log p,h-diagrammer fra programmet Coolpack. 8

10 2. Anlægsbeskrivelse I dette afsnit vil der være en kort beskrivelse af, hvordan et kaskadekøleanlæg virker. Herefter beskrives kølemidlets vej rundt i systemet i kaskadekøleanlægget Co2ol Solution, som opgaven bygger på. Denne beskrivelse tager udgangspunkt i propenesiden af køleanlægget med start umiddelbart efter kompressorerne. (På bilag 1 ses princip tegningen for hele kølemaskinen) 2.1. Kaskadekøleanlæg Som det ses på figur 1, virker et kaskadekøleanlæg som to almindelige et- trinsanlæg, hvor man bruger en varmeveksler som fordamper på den ene side og den samme varmeveksler som kondensator på den anden side. Det vil altså sige, at effekten for fordamperen bliver den samme som effekten for kondensatoren. Mange gange bruger man kaskadekøleanlæg, når der ønskes en meget lav temperatur, men det egner sig udmærket til at køre Co2 på sekundærsiden, fordi man på den måde ikke kommer til at arbejde i det transkritiske område. Figur 1 Kaskade Princip. 9

11 2.2. Propenesiden Det følgende vil blive beskrevet ud fra figur 2. Figur 2 Propenesiden. Kilde: Carrier Den varme kølemiddel gas kommer fra de fire kompressorer (Bitzer 6G-30.2P-40P) ud i et fælles trykrør, hvor gassen fra de fire kompressorer bliver samlet. Herefter passerer den varme gas gennem en vibrationseliminator. Vibrationseliminatoren sidder her for at de rystelser og træk, der kommer fra kompressorerne under drift samt opstart, ikke ødelægger rør og samlinger i køleanlægget. Efter vibrationseliminatoren kommer den varme gas til systemet for varmegenvinding. Dette sker ved brugen af to pladevarmevekslere. I bygningen, hvor køleanlægget skal stå, er der to varmekredse, der kan anvende den varme, som opstår, når kompressorerne komprimerer kølemiddel gassen. Den første kreds består af den øverste pladeveksler, den bliver kaldt overhedningsfjerner på figur 2. Denne pladeveksler bruges til at forvarme brugsvandet i bygningen. Pladeveksler er dimensioneret til 55 kw ved en indgangstemperatur på kølemiddelgassen på 10

12 87 grader og en udgangstemperatur på 55 grader. På den anden side af pladeveksleren er der en vand/glykolkreds, her har man dimensioneret med en indgangstemperatur på 30 grader og en udgangstemperatur på 50 grader. For at levere de 55 kw kræver det, at de forsætninger, der er sat op med indgangstemperatur på kølemiddelgassen og vand/glykol, samt mængden af kølemiddel og vand/glykol passer. Den beregning er lavet ud fra en statisk driftsituation. Køleanlægget kører dynamisk og vil derfor ændre sig, derfor kan man ikke sige, at pladeveksleren leverer 55 kw hele tiden, men der vil hele tiden blive flyttet en effekt i overhedningsfjernerne fra kølemiddelgassen til vand/glykolkredsen. Den anden pladeveksler, som også bliver kaldt overhedningsfjerner, sidder lige under den første overhedningsfjerner på figur 2. Her kommer den nu koldere kølemiddelgas ind, hvor den leverer varme til bygningens anden vand/glykolkreds. Denne kreds bruges til at holde gulvet i bygningen fri for frost, dette gøres for at sikre bygningen mod permafrost. Permafrost kan opstå, når man har frostrum, som konstant er kolde; -20 til 30. Kulden fra rummet vil trænge ned i gulvet og i fundamentet, hvor kulden vil få vandet i jorden til at fryse. Det betyder, at der kan opstå skader på bygningen ( n.d, set den ). Derfor er det nødvendigt at bruge gulvvarme i frostrum, men kun så lidt varme, at det undgås, at der kommer permafrost. Den anden overhedningsfjerner leverer altså gulvvarme til frostrummet ved, at vand/glykol kredsen bliver cirkuleret rundt i gulvet. Gennem cirkulationen i gulvet bliver vand/glykol blandingen nu afkølet, men inden den bliver leveret tilbage til overhedningsfjerneren for igen at blive opvarmet, løber en del af den kolde vand/glykol blanding gennem serverrummet for at køle også tilbage til overhedningfjerneren. Det vil være spændende at se, hvor og hvilken indflydelse pladevarmevekslerne til overhedningsfjernerne har på processen set i et log p,h-diagram for propene. Der vil i slutningen af afsnittet blive tegnet en kredsproces for propene, hvor det vil være muligt at s, hvilken indflydelse overhedningsfjernerne har. Efter at kølemiddelgassen har været igennem de to pladevekslere(overhedningsfjerner), kommer den ud til kondensatoren, hvori gassen vil kondensere og blive til væske. 11

13 Kondensatoren er på Co2ol Solution anlægget er en del af kølemaskinen, som ses på figur 3. Figur 3 Kondensator/Maskinhuse Det er kondensatoren, som ligger mellem de to maskinhuse, som ses i hver sin ende af kondensatoren. På kondensatoren er der monteret ec-fans, det vil sige, at de blæsere, som er monteret på kondensatoren, er justerbare i hastighed, og på den måde sparer man på energiforbruget i forhold til blæsere, som kører med en tænd/sluk funktion. Kølemidlet, som nu er blevet til væske, løber fra kondensatoren og ned i beholderen for propene. Beholderen skal overholde nogle krav ifølge trykdirektivet, det vil sige at alt efter hvilken type kølemiddel, størrelsen på beholderen, samt hvilket tryk, der er i beholderen, kommer den ind under nogle kategorier i direktivet. Dette gælder for alle typer af beholdere, hvilket betyder, at også varmevekslerne går ind under krav til beholdere. Der er i direktivet også beskrevet, hvilke kategorier rør kommer ind under. Der er materiale nok i dette direktiv til at skrive en hel rapport, og fordi det ikke er relevant for hvordan køleanlægget virker, vil der ikke blive gået i dybden med dette, men man skal blot være opmærksom på, at der er regler, som skal overholdes. Væsken løber igennem et tørrefilter, som sørger for at opsamle den fugt, som der kunne være til stede i systemet. Grunden til at have et tørrefilter er, at hvis man har forekomster af vand i kølemidlet, og man har fordampningstemperaturer på under 0 grader, kan der dannes is, som kan stoppe ekspansionsventiler, magnetventil, filter osv. Efter passage gennem tørrefilteret kommer væsken frem til 2 små pladevekslere, de er benævnt som gasgenerator på figur 2. Her sker der en underkøling af kølemidlet, men formålet med gasgeneratoren er ikke at underkøle propenen, men at koge Co2 væsken på den anden side af veksleren op. Dette vil blive forklaret under afsnittet Co2 siden. Væsken passerer fra gasgeneratoren videre til sugegasveksleren, her bliver kølemidlet underkølet af den kolde gas, der kommer fra ekspansionen af kølemidlet. Fra sugegasveksleren passerer kølemidlet op og igennem ekspansionsventilen, hvor det 12

14 ekspanderer ned til driftstrykket -10 grader og fordamper gennem de to kaskadevekslere. I køleanlægget er det disse to pladeveksler, der fungerer som fordamper for propene og overfører effekten til Co2 kølemidlet. Fra kaskadevekslen passerer gassen igennem sugegasveksleren, hvor den bliver overhedet. Det gøres for at være sikker på, at der ikke skal komme væskedråber med ud til kompressoren, da det giver mulighed for væskeslag, som i værste tilfælde kan betyde, at kompressoren bliver ødelagt, fordi væsken ikke kan komprimeres. Inden gassen kommer til kompressoren, sidder der endnu en vibrationseliminator, som har samme formål som den anden; at mindske vibrationerne ud i systemet. Gassen er nu kommet frem til kompressorerne, hvor den nu vil blive komprimeret op til driftstrykket. Figur 4: Propene overhedningfjerner På figur 4 ses den indvirkning overhedningsfjernerne har på processen. De to pladevekslere vil fjerne noget af energien, som vil blive brugt i bygningen, som tidligere omtalt. Desuden betyder det også, at der ikke skal fjernes lige så meget effekt i kondensatoren. 13

15 2.3. Co2 siden Co2 siden i køleanlægget er den, som leverer køleeffekten ud i de rum, der skal køles. Der vil i det følgende afsnit være en gennemgang af kølemidlets vej gennem Co2 kredsen. Da mange af komponenterne er de samme, vil der ikke blive brugt længere tid på at uddybe dem, men blot kort blive redegjort for dem. Der vil igen blive startet med kølemidlet lige efter kompressorerne. I dette afsnit er der lagt særlig vægt på olieudskilleren, da denne har indflydelse på varmevekslerne og RC pumpen. Co2 siden bliver beskrevet ud fra figur 5 (På bilag 1 ses principtegningen for hele kølemaskinen). Figur 5 Co2 siden, Kilde: Carrier 14

16 Efter at gassen er blevet komprimeret, kommer den ud i det fælles trykrør, hvor den blandes med gassen fra de fire kompressorer. Den passerer herefter videre gennem vibrationseliminatoren og frem til olieudskilleren. Olieudskillerne, som er vist på de følgende figurer, er ikke den samme model, som der sidder i anlægget, men det ændrer ikke princippet for, hvordan selve olieudskilleren virker. Olieudskilleren har til formål at separere oliepartikler fra kølemiddelgassen, så olie ikke cirkulerer med rundt i systemet. Problemet med at have olien cirkulerende rundt i systemet er, at olie lægger sig som et lag film på overfladerne, hvilket betyder, at varmeledningen ikke bliver optimal i de flader, der skal overføre effekt, som er varmevekslere, fordampere og kondensatorer. Olieudskillerens opbygning ses på figur 6. Kølemiddelgassen, som er blandet med olie, kommer ind i toppen af olieudskilleren, hvor det passerer gennem filteret. Det rene kølemiddel vil derefter passere ud gennem åbningen øverst til højre. Figur 6 Olieudskiller kilde: Temprite Filteret i denne olieudskiller er opbygget af små fibre af glasmateriale, og de er placeret på sådan en måde, at der skabes turbulens, når kølemidlet passerer gennem filteret. Glasfibrene gør, at oliemolekylerne støder sammen, det bevirker at små oliedråber støder sammen med andre oliedråber, og derved vil dråben blive større. Oliedråberne vil til sidst blive presset ud mod det sidste lag i filteret kaldet drain layer. Her kan de nu store oliedråber ikke passere igennem og vil på grund af tyngdekraften falde ned i bunden af olieudskilleren. Her vil olien blive samlet, for derefter at blive ført tilbage til kompressorens oliesump eller på sugesiden af kompressoren igen. En anden vigtig ting er, at olieudskilleren ikke kun skiller olie fra, men også de urenheder, der forekommer i systemet, vil blive samlet i filteret. Derfor er det vigtigt at holde øje med, at filteret ikke bliver stoppet til, da dette vil betyde at tryktabet over olieudskilleren vil blive meget stort. Figur 7 Olieudskiller filter kilde: Temprite 15

17 Tryktab i olieudskilleren i følge figur 8: På kurvens X-akse er der angivet, hvor meget filteret i olieudskilleren er fyldt i procent. På Y-aksen ses tryktabet i psi. Her kan det ses, at det er vigtigt at holde øje med filteret, da der er omkring 80 procent fylding af filteret, og op efter sker der en meget stor stigning i tryktabet. Ved 80 procent er tryktabet 1.03 bar. Ved 90 procent er tryktabet 2,5 bar. Dette tryktab vil betyde, at Figur 8 Tryk tab Olieudskiller kilde: Temprite kompressoren skal levere et højere tryk for at holde driftstrykket, hvilket koster mere kompressor arbejde. Det vil give anlægget en dårligere COP. Kølemiddelgassen løber gennem kondensatoren, som ellers er tilstede for at kondensere propenen. Dette gør, at man allerede her kan fjerne en del af kondenseringseffekten fra frostkredsen, og derved skal der overføres mindre effekt i kaskadevekslerne. Efter kondensatoren mødes kølemiddelgassen fra frostkredsen med gassen, som kommer fra kølekredsen. De to forskellige tilstande; kølemidlet, som er blevet komprimeret og kølemidlet fra kølekredsen, vil blive blandet i tilgangsrøret, mens de løber frem mod kaskadeveksleren. På køleanlæggets Co2 side virker kaskadeveksleren som kondensator, hvor imod den for propenesiden virkede som fordamper. Kølemidlets blanding af Co2 væske og gas passerer gennem kaskadeveksleren og vil kondensere til væske her. Køleanlægget er på en måde delt op ved, at der findes en frostkreds og en kølekreds. I frostkredsen kan kølemidlet selv cirkulere, fordi der er en trykforskel fra kondenseringstemperaturen til fordampningstemperaturen, hvilket også betyder, at trykket i frostkredsen skal hæves igen med hjælp fra kompressorerne. I kølekredsen er kondenserings- og fordampningstemperatur den samme. Det vil sige, at der ikke er noget til at drive kølemidlet rundt, og derfor skal der bruges en form for drivmiddel enten gasdreveteller en kølemiddelpumpe. 16

18 Frostkredsen Efter at være kondenseret løber væsken ned gennem hovedrøret og det, som skal bruges til frostkredsen løber ud gennem et tørrefilter og videre ud til en sugegasveksler, hvor væsken bliver underkølet af den kolde gas, som kommer tilbage fra fordamperne. Kølemiddelgassen, der kommer tilbage fra fordamperne, passerer gennem den samme sugegasveksler, men bliver nu overhedet af den varme væske på den anden side af sugegasveksleren. Kølemiddelgassen kommer efter sugegasveksleren til vibrationseliminatoren. Hvorefter den løber ind i den fælles sugebro. Her vil gassen blive fordelt til de fire Bitzer 4VHC-10K-40P kompressorer, som komprimerer gassen til drifttrykket Kølekreds Fra hovedrøret efter kaskadeveksleren kommer der også kølemiddelvæske ud til kølekredsen, det sker dog på helt anden måde. Fordi der ikke er nogen trykforskel i kølekredsen, kan kølemidlet ikke cirkulere selv. Dette kan løses ved at anvende en cirkulationspumpe eller en gaspumpe fra Carrier/Birton. I dette anlæg har Carrier/Birton valgt at bruge gaspumpen. Funktionen af denne vil blive beskrevet i afsnittet Det pumpefrie princip. Kølekredsen, som nu ved hjælp af gaspumpen, er blevet tryksat til et højere tryk end kondenseringstemperaturen, kan nu cirkulere kølemidlet ud i kølekredsen. Ved fordamperne sidder der ekspansionsventiler, som sænker trykket til minus 5 grader igen. Efter fordamperne vil gassen løbe tilbage for at blive blandet med gassen fra frostkredsen for derefter igen at blive kondenseret i kaskadeveksleren. 17

19 3. Det pumpefrie princip I dette afsnit vil der blive anlyseret på det pumpefrie princip, også kaldet gaspumpen. Formålet er at finde ud af, hvor denne såkaldte gratis energi kommer fra, og hvis den ikke er gratis, hvor meget den så bruger. Det pumpefrie princip er opfundet som et modsvar til de tidligere kølemiddelspumper, som Birton havde erfaring med, ikke kunne løfte opgaven med at pumpe Co2 kølemiddel rundt i systemet, samt at de havde et højt energiforbrug. Hos Birtion A/S bliver der brugt et eksempel på, hvad det koster at drive en cirkulationspumpe. Her regnes med, at pumpen har en effekt på 3 kw plus den effekt, som pumpen leverer til kølemidlet, også skal fjernes. De finder frem til, at det koster 4,2 kw at bruge kølemiddelpumpen. De 4,2 kw bliver således til et årligt energiforbrug på kwh denne beregning vil blive analyseret senere, under afsnittet Energiforbrug. Det pumpefrie princip virker ved at varme kølemidlet op for derefter at bruge det som gastryk til at skabe et drivtryk i beholderen. Dette system bliver af Birton A/S kaldt energineutralt og skulle virke som gratis pumpeenergi. Før der kan analyseres på, hvor energien kommer fra, bliver man nødt til at få en forståelse for, hvordan det pumpefrie princip virker. Der vil derfor være en forklaring af funktionerne, samt funktionen af det pumpefrie princip. Det pumpefrie princip står kun for cirkulationen af kølemidlet til kølekredsen. Frostkredsen har på grund af trykforskel, som tidligere fortalt, ikke problemer med at cirkulere kølemidlet. For lettere at kunne forstå processen i det pumpefrie princip, bliver der brugt 3 principtegniger. 18

20 3.1. Beholder A Kølemidlet kommer fra kaskadeveksleren, hvor kølemiddelgassen er blevet kodenseret til væske, ned gennem hovedrøret, hvor det enten kan løbe til beholder A eller beholder B gennem de kontraventiler, der sidder ved de to beholdere. Figur 9 Det pumpefri princip (Beholder A), kilde: Carrier På figur 9 er det beholderen A, som nu er blevet fyldt med væske, og magnetventilen A2 åbner. Væsken, som er i beholderen, løber ned gennem magnetventilen og ud til gasgeneratoren. Gasgeneratoren er den pladevarmeveksler, som bruges til skabe det drivende gastryk. Her fordamper væsken hurtigt, det kan siges at kølemiddelvæsken bliver kogt op, så den bliver til gas. Kølemidlet, som nu er i gasform, bliver ført tilbage til toppen af beholder A, og skaber dermed et overtryk i beholderen. På grund af det overtryk, som nu er til stede i beholderen A, vil den kondenserede væske fra kaskadeveksleren, ikke længere løbe ned i beholder A. Det er sådan med væsker, at de løber hen, hvor der er mindst modstand, derfor løber væsken ikke gennem kontraventilen i beholder A, da der er et overtryk på den anden side af ventilen, men vælger derimod den nemme løsning, og løber ned gennem kontraventilen i beholder B, hvor der ikke er overtryk. Det vil sige, at når der er overtryk i beholder A, vil væsken løbe til beholder B, fordi det er nemmere. 19

21 I beholder A åbner og lukker magnetventilen for at holde et konstant tryk i systemet. Det sker ved, at der måles på differenstrykket mellem væskeledningen og sugeledningen for kølekredsen. Man ønsker at holde et differenstryk på omkring 4 bar. På grund af det overtryk, der nu er beholder A, kan væsken her fra nu cirkulere ud i kølekredsen uden brug af en kølemiddelpumpe. Imens der i beholder A holdes et gastryk ved hjælp gasgeneratoren, bliver beholder B fyldt med væske fra kaskadeveksleren gennem kontraventilen i beholder B. I bunden af beholderen sidder der en niveauføler, som registrerer, når beholderen er tom. Når niveauføleren giver signal, skifter anlægget til næste trin i processen Udligning af beholder Figur 10 Det pumpefri princip (udligning), kilde: Carrier Næste trin i processen er udligning. Beholder B er nu blevet fyldt med væske, men der stadigvæk et overtryk i beholder A. Derfor åbner magnetventilerne A1 og B1. Dette medfører, at trykket i de to beholdere vil blive ens. Magnetventilerne bliver holdt åbne i 5 sekunder for at sikre, at der opnås det samme tryk i de to beholdere. Efter at trykket er udlignet, lukkes de to magnetventiler, og processen kan forsætte med den sidste sekvens. 20

22 3.3. Beholder B I den sidste sekvens sker det samme som i den første, bare med den anden beholder. Figur 11 Det pumpefri princip (Beholder B), kilde: Carrier Væsken i beholder B bliver drevet ud i systemet af gastrykket fra gasgeneratoren, og imens der bliver brugt væske fra beholder B, bliver beholder A fyldt med væske. Sådan vil processen stå og skifte hele tiden mellem beholder B og beholder A. Til styringen af det pumpefri princip bliver der brugt en PLC, som bliver programmeret efter de specifikationer og erfaringer, de har hos Carrier. Dette betyder, at styringen kan være forskellig fra anlæg til anlæg, derfor vil det være svært for en udefrakommende at få et overblik over hvordan styringen virker, og den kan derfor virke indviklet. 21

23 4. Sugegasveksler Der vil i dette afsnit være beskrivelse samt procesforklaring af, hvordan sugegasveksleren virker. For at opnå en forståelse af, hvordan effekterne i en sugegasveksler ligger, bliver der anvendt et log p,h-diagram. Det er relevant at kigge på sugegasveksleren, fordi dens virkemåde minder om gasgeneratorens. Der bliver i dette afsnit kigget på sugegasveksleren for propene, men virkemåden for sugegasvekslerne er ens. Sugegasvekslerne er i dette anlæg pladevarmevekslere. Når der kigges på sugegasveksleren, vil den effekt, som bliver brugt til at underkøle med, være lige så stor som den effekt, der bliver brugt til overhedningen. Det vil se ud som på figur 12. Figur 12 Propene sugegasveksler Her kan man se, at den effekt, som bliver overført ved underkølingen, er den samme som den, der ligger ved overhedningen. Fordelen ved at underkøle væsken inden man ekspanderer, er at man opnår en større kuldeydelse, men det er på bekostning af, at der også vil komme en større overhedning. Ved en stor overhedning skal man være opmærksom på at sluttemperaturen, den temperatur kølemidlet har, når den forlader kompressoren, ikke bliver højere end den tilladte for kompressoren og olien. Når man vælger en større overhedning, burde det koste mere energi i kompressorarbejde, fordi volumen på gassen bliver større, jo varmere den bliver. Derfor bliver det nødvendigt, at kompressorerne kører hurtigere for at kunne opretholde den samme masse af kølemiddel. 22

24 4.1. Beregning Tager man situationen fra figur 12 og holder samme kuldeydelse i en situation med sugegasveksler og en situation uden sugegasveksler, må det fremgå, om denne overhedning koster ekstra kompressorarbejde, og hvilken indflydelse underkølingen har på massen af kølemiddel. Anlæggets kuldeydelse er 316 kw. Aflæsningen af Entalpier i log p,h-diagrammet er ikke lavet med decimaler Beregning uden sugegasveksler På figur 13 ses situationen uden sugegasveksler. H1 = 569 kj/kg H4 = 263 kj/kg v 1 = 0,1094 m 3 /kg Figur 13 Propene uden sugegasveksler Ud fra effekten kan massen af kølemiddel beregnes ved (Guntoft og Birkkjær, Lauritsen, 2003: s.95): = Massen af kølemiddel H = kølemiddels entalpi Q = kuldeydelsen Volumenstrømmen gennem kompressoren findes ved: = Massen af kølemiddel = volumenstrøm v 1 = specifikt volumen af kølemiddel 23

25 Beregning med sugegasveksler H1 = 569 kj/kg H4 = 232 kj/kg v 1 = 0,1205 m 3 /kg Figur 14 Propene med sugegasveksler Som det fremgår af figur 14, ses det, at der nu findes en underkøling og overhedning. Som det fremgår af beregningen, vil en underkøling af kølemidlet gøre, at mængden af kølemiddel bliver mindre; den går fra 1,0327 kg/s til 0,93769 kg/s, hvilket burde betyde at kompressoren kunne sænke hastigheden og stadigvæk levere samme kuldeydelse, men fordi den specifikke volumen af kølemidlet bliver større på grund af overhedningen, den stiger fra 0,1094 m 3 /kg til 0,1205 m 3 /kg, betyder det, at volumenstrømmen gennem kompressoren bliver den samme. De to beregnede volumenstrømme er ens, derfor kan det siges at brugen af sugegasveksler ved en overhedningen på 20 grader kelvin ved et tryk på 4,3 bar for propene, ikke giver større volumenstrøm gennem kompressoren i forhold til anlæg, der ikke har sugegasveksler. Men på grund af overhedningen vil entropien (s) blive større, og derved bliver kompressorarbejdet øget. Den effekt, som der er blevet overhedet med, plus den ekstra effekt som kompressoren kommer med, skal fjernes igen i kondensatoren. Derfor koster det mere effekt i kompressorarbejde og til kondensering at bruge sugegasveksler. 24

26 5. Gasgenerator I det foregående afsnit blev det vist, hvordan suggasveksleren virker og hvor de effekter, der bliver overført i den, ligger henne set i et log p,h-diagram, samt om denne overhedning bevirkede, at der skulle være en større volumenstrøm gennem kompressorerne. I dette afsnit vil der blive fokuseret på, hvordan gasgeneratorens proces ser ud i log p,h-diagram og om de effekter, som af Birton A/S kaldes energi neutrale, i virkeligheden er det. Gasgenerator figur 15 bruger, som forklaret tidligere, kølemidlet propene til at koge Co2 væsken op, for at Co2 gassen kan danne et overtryk i beholderen, som skaber drivtrykket. Figur 15 Gasgenerator, Kilde: Carrier Der kigges først på propenesiden af gasgeneratoren i et log p,h-diagram. Her vil det fremgå, hvor effekten til gasgeneratoren befinder sig. Figur 16 Propene kredsproces Kigges processen hurtigt igennem på figur 16, ses det, at kompressorens arbejde ligger i den skrå linie til højre. Derefter bliver der fjernet effekt i overhedningsfjernerne, hvorefter 25

27 gassen kondenserer gennem kondensatoren og løber i beholderen for propene. Herefter løber kølemidlet igennem gasgeneratoren, videre til sugegasveksleren, der begge er med til at underkøle væsken mere. Væsken ekspanderer og fordamper gennem kaskadeveksleren. Sugegasveksleren overheder gassen inden kompressoren komprimerer gassen, hvorefter hele processen gentages. På grund af ovenstående kigges der nærmere på underkølingen, hvor det tyder på, at gasgeneratoren modtager effekt for at skabe gastrykket, som bruges i beholderen. Figur 17 Propene underkøling På figur 17 ses den effekt, som bruges til at skabe gastrykket med. Den ligger altså mellem den tilstand kølemiddelvæsken kommer med fra propenebeholderen og underkølingen fra sugegasveksleren. Hvis der kigges på den anden side af gasgeneratoren, må det fremgå af log p,h-diagrammet, hvor denne effekt bliver overført til. Kølekredsen har et tryk på 30,4 bar svarende til minus 5 grader. Det vil sige, at det er ved dette tryk, at gasgeneratoren skal koge væsken op, for at skabe drivtrykket i beholderen, se figur 18. Når man kigger på Figur 18 Fordampnings temperatur gasgenerator/ gasgenerator effekt log p,h-diagrammet i figur 18, kan det ses, at det ikke er gratis energi, der laver væsken om til et gastryk, da det er to forskellige entalpier, som findes for kølemiddelvæske og for kølemiddelgas. Væsken, der kommer ned til gasgeneratoren, har en entalpi 188 kj/kg som minum, hvis den ikke er underkølet, hvorimod gassen, der forlader gasgeneratoren, minimum har en entalpi på 433 kj/kg alt efter, hvor meget den er overhedet. Derfor må der blive tilført energi et sted fra og det eneste sted, der kan komme energi fra, er fra propenesiden af gasgeneratoren. 26

28 Det vil sige, at effekten, som ligger på figur 19 for propene, er den samme som den effekt, der ligger på figur 18 for Co2. Figur 19 Gasgenerator effekt Det må derfor undersøges, hvordan den effekt, der bliver tilført gasgeneratoren på Co2 siden af veksleren, bliver fjernet igen. Derfor bliver det nødvendigt at kigge hele processen for Co2 siden igennem for at skabe en forståelse af, hvordan Co2 kredsen ser ud. 27

29 5.1. Kredsproces for Co2 Eftersom tegningen bliver uoverskuelig, hvis hele Co2 kredsen tegnes i et log p,h-diagram, vil der derfor blive lavet skitsetegninger over de forskellige trin i kredsen, som til sidst vil blive samlet til en hel kredsproces. Der startes med kondensering af Co2 gassen i kaskadeveksleren. Stregerne/figurerne til højre repræsenterer de forskellige trin i processen Frostkredsen Startende ved kaskadeveksleren. Gassen kondenserer ved en temperatur på minus fem grader gennem kaskadeveksleren. Den væske, som løber til frostkredsen, vil blive underkølet gennem sugegasveksleren. Væsken ekspanderer og fordamper ved en temperatur på minus 30 grader, hvorefter den gennem sugegasveksleren bliver overhedet, inden den kommer frem til kompressoren. Kompressoren komprimerer gassen fra fordampningstrykket på minus 30 grader til kondenseringstrykket på minus 5 grader. Kondensatoren tager noget af overhedningsvarmen fra kølemidlet. 28

30 Kølekredsen Startende ved kaskadeveksleren. Kølekredsen starter på samme måde som frostkredsen, og det er ikke så mærkeligt, da det er den samme væske, som bruges til køl og frost. Den beholder, som der er væske i, skal bruge et drivtryk for at cirkulere væsken ud i systemet. Det vil sige, at der bliver tilført et arbejde i form af en trykstigning af beholderen og dermed af væsken. Der bliver tilført en effekt, som gør, at der sker en trykstigning i beholderen. Effekten kommer fra gasgeneratoren som tilført arbejde. Det højere drivtryk eksisterer indtil ekspansionsventilen sænker trykket til fordampningstrykket på minus 5 grader i fordamperne. Fordampningen sker ved samme tryk som kondensering ved minus 5 grader. Hvis man tegner hele processen op, vil den se ud som på figur 20. Farve kode: Rød: Tilført arbejde Orange: Kondensator Lysegrøn: Kondensering Mørkegrøn: Underkøling Lyseblå: Ekspansion Mørkeblå: Lyserød: Fordampning Overhedning Figur 20 Kredsproces Co2 Den mørkeblå og lysegrønne linje ligger ved samme tryk, men er tegnet forskudt for at give en bedre forståelse af processen. 29

31 Det vil sige, at den effekt, som bliver tilført i form af en trykstigning, nu er fundet. Ved at kigge nærmere på den, er det være muligt at undersøge, hvad det koster i energi at skabe dette gastryk. Tager man kølekredsen og deler den i to; den ene hvor man ser kondensering, og den anden hvor man ser trykstigning og fordampning. Der vil være en kondenseringstemperatur ved et tryk på minus 5 grader; det er vist ved den grønne streg. Kuldeydelsen er vist ved den blå streg, den sker også ved et tryk på minus 5 grader. Lægger man disse to sammen, burde de være lige store, men dette er ikke tilfældet. Forskellen på kondenseringseffekten og kuldeydelseseffekten er den effekt, som ligger i gasgeneratoren, der bruges til at skabe drivtrykket med. Det betyder, at den effekt som gasgeneratoren bruger til at skabe drivtrykket med, går fra kuldeydelsen i kølekredsen. Hvilket betyder, at propenesiden skal levere mere effekt til kaskadeveksleren for at fjerne det effektbidrag, gasgeneratoren kommer med. Herefter skal der kigges på propenesiden for at undersøge, hvordan denne effekt bliver fjernet. Når man kigger på log p,h-diagrammet for propene, ligger kuldeydelsen for kaskadeveksleren ved minus 10 grader og mellem de punkter, som er indtegnet på figur 21. Den kuldeydelse propene har, svarer til den samme effekt som kondenseringenseffekten på Co2 siden. Derfor skal den effekt, som skal fjernes fra Co2 siden, tilføres kuldeydelsen på propenesiden. Figur 21 Propene 30

32 På figur 21 ses det i markeringen med zoomglasset, at der på dette stykke i processen bliver lavet en underkøling. Som tidligere fortalt er effekten, som gasgeneratoren underkøler propenen med, lige så stor som den effekt, der bruges til koge Co2 væsken op for at skabe drivtrykket. Og som før omtalt bliver kuldeydelsen større ved underkøling af væsken, og fordi at gasgeneratoren ikke tilfører overhedningen (ligesom sugegasveksleren), koster det ikke mere i kompressorarbejde. Den ekstra effekt som gasgeneratoren har tilført kølekredsen på Co2 siden ved at skabe drivtrykket, fjerner den selv ved at lave den samme effekt i underkøling, som derved giver en større kuldeydelse Delkonklusion Derfor kan det udledes, at det pumpefri princip er energi neutralt, da det ikke bruger mere energi på at skabe drivtrykket, end det der bliver tilført i form af underkøling. 31

33 6. Co2 pumpe Der vil i dette afsnit blive forklaret, hvorfor almindelige kølemiddelpumper har problemer med at pumpe kølemiddelet Co2. Der vil blive kigget på, hvad der gør, at Co2 skiller sig ud fra andre kølemidler, når det skal pumpes, og hvorfor det er så svært med dette kølemiddel. Grundfos har siden 2007 arbejdet på at udvikle en ny type af kølemiddelpumper. Der vil blive en analyse af denne nye type pumpe, som i sommeren 2010 er blevet frigivet til salg. Grunden til at denne pumpe er valgt, er at den eftersigende skulle have et lavt energiforbrug, samt at den skulle være designet til at pumpe Co2. Det er derfor den eneste relevante pumpe at kigge på i forhold til Carrier/Birtons løsning med det pumpefri princip. Afsnittet er skrevet ud fra udleveret materiale om pumpen fra Grundfos (Grundfos data booklet: RC pumps og Grundfos instructions: RC - installation and operating instructions), samt samtale med Bjarne Dindler Rasmussen fra Grundfos. Den almindelige kølemiddelpumpe har været kendt i mange år, og i mange år er der sket løbende forbedringer på pumpen. Det er gjort for at gøre den mere driftsikker og mere energirigtig, men problemet med den almindelige pumpe er, at det stadig er en gammel pumpetype. Hvis man skal lave en energirigtig pumpe, skal pumpens energiforbrug tænkes ind allerede i designfasen. Grundfos, som normalt laver pumper til vandapplikationer, har siden 2007 arbejdet på at lave en ny type af pumpe til kølemidler. Her har de helt fra designfasen tænkt, at pumpen skal være nem at montere, nem at vedligeholde, nem at skifte, samt at pumpen skal have et lavt energiforbrug. Grundfos har valgt at designe pumpen til kølemidlet Co2. Grunden til at det er valgt, er at der på markedet i dag, ikke findes en kølemiddelpumpe, som er designet til dette kølemiddel, og hvis pumpen kan cirkulere Co2, vil de andre kølemidler heller ikke være et problem. 32

34 På figur 22 ses den nye RC pumpe fra Grundfos. Den er lavet i rustfri stål, hvilket gør, at den er lettere end almindelige pumper på markedet, som laves i støbejern. RC pumpen vejer mellem 24 og 35 kg alt efter hvilken, der vælges. Vægten gør, at den er nemmere at montere, da der ikke skal bruges løfteværktøj. Pumpen består af to dele; pumpen og pumpehuset. Pumpen kan fås uden tilslutningsflanger. Man kan købe en pumpe med svejsetilslutninger, hvilket gør det muligt at svejse pumpen ind i rørsystemet og fordi den ikke vejer, mere end den gør, kan pumpen hænge i rørene tilkøleanlægget uden anden støtte. Figur 22 RC pumpen fra Grundfos, kilde; Grundfos En anden ting, som skiller sig markant ud i forhold til almindelige kølemiddelpumper er, at denne pumpe kun har en samling. Der sidder en O-ring til at holde pumpen tæt, hvilket mindsker risikoen for utætheder i pumpen. 33

35 Pumpen fås i mange forskellige varianter. Alt efter hvordan man ønsker at montere den, kan den fås med topsug, endesug og med forskellige flanger til montering i systemet. Men grundlæggende findes der tre pumper; RC 2, RC 5 og RC 8. Det vil sige, at hvis en pumpe går i stykker, kan den hurtigt skiftes, eftersom man allerede har tænkt det ind i designfasen. Figur 23 RC pumpe adskilt, kilde; Grundfos Der findes nemlig kun en reservedel til pumpen, og det er en ny pumpe. Det smarte er, at pumpehuset bliver siddende i køleanlægget, det betyder at hvis pumpen skal skiftes, tager man pumpen ud og sætter den nye ind i pumpehuset, som stadigvæk sidder i anlægget, også er køleanlægget hurtigt oppe at køre igen. Fordi der kun findes tre forskellige pumper, skal servicevirksomheden (kølefirmaet) kun have disse tre typer på lager; en RC 2, RC 5 og en RC 8 for at servicere hele Grundfos pumpeprogram. Dette gør, at deres lager bliver mindre, og at de ikke behøver at vente på en lille reservedel, før køleanlægget kan køre igen. Endnu mere vigtigt er det, at pumpen kan skiftes på kort tid, hvilket betyder at driftssikkerheden bliver langt større. 34

36 6.1. Co2 som skal pumpes På figur 24 ses det, at kølemidlet er begyndt at koge op. Det kan være lidt svært at se, men man kan fornemme at væsken er hvidlig, hvis man kigger i venstre side af skueglasset. Væsken er dog ikke hvid, men alle de små bobler, får det til at se sådan ud. Når denne tilstand er nået, vil væsken være som en skum, og det er dette skum, som gør, at den bliver svær at pumpe. Figur 24 Skueglas (Co2 koger op), kilde; Carrier For at undgå, at der dannes bobler(skum) i kølemidlet, kan man underkøle væsken. Det vil sige, at der skal mere energi til, før at væsken begynder at gå over på gasform. Ved andre kølemidler kan man ved hjælp af en højdeforskel fra beholderen til pumpen, opnå en underkøling af kølemidlet. Men eftersom at Co2 på væskeform næsten har samme massefylde som vand, vil det kræve en stor højdeforskel, for at skabe en trykændring. Problemet med Co2 er, at når der laves trykændring, vil den kun give en lille ændring i forhold til mætningstrykket. Det vil sige, at det svært at opnå denne underkøling ved brugen af væskesøjle med Co2, med mindre at den bliver meget høj. En højde forskel på 1 meter vil give en trykændring på ca. 0,1 bar, hvilket vil give en underkøling på 0,1 kelvin. Dette er ifølge Coolpack, se bilag 2. NPSH(Net Positive Suction Head) er et udtryk for, hvor meget underkøling pumpen skal bruge for ikke at få kavitation, som giver støj, vibrationer og skade på pumpen(grundfos instructions: RC - installation and operating instructions). NPSH bliver angivet i meter væskesøjle og er forskellen mellem det aktuelle tryk og mætningstrykket ved en given temperatur. 35

37 Grundfos har lavet deres pumpe, så den kan køre med en lille NPSH. Det vil sige, at forskellen mellem det aktuelle tryk og mætningstemperaturen kan være lille. Figur 25 NPSH kurve. Kilde; Grundfos Ud fra figur 25 kan der alt afhængig af kølemiddel, mængde af kølemiddel og om pumpen suger fra toppen eller enden af pumpehuset, findes den NSPH, som pumpen skal bruge. Dertil lægges en sikkerhedsfaktor oveni, for Co2 er den 0,1 meter RC pumpens opbygning På figur 26 kan pumpens opbygning ses. Kølemidlet kommer ind i den tilslutning, som kaldes Inlet. I denne ende af pumpen sidder der et indløbsfilter, som er beregnet til at tage de større stykker af skidt, som kan forekomme i køleanlægget, og som ikke ønskes inde i pumpen. Dette indløbsfilter sorterer alt over 2-3 mm fra. Figur 26 Snit af RC pumpe, kilde Grundfos 36

38 Efter indløbsfilteret kommer det første tryktrin, hvilket er anderledes end ved andre almindelige pumper. Normalt er de trin, som findes i pumpen lige store, men i denne pumpe er det første tryktrin større end de andre, trinnet ses markeret med rødt på figur 26. Kigger man på Co2, der ligger på væskelinjen set i et log p,h-diagram, kan man se, at når trykket hæves, opnår man en underkøling. Det vil sige, at man kommer længere væk fra væskelinjen, og dermed kan væsken optage mere varme, inden den begynder at blive til skum(gas). Det, der sker i første tryktrin, er at trykket bliver hævet markant, og derved kommer længere væk fra væskelinjen. Som tidligere beskrevet, danner Co2 mange små bobler, når det begynder at fordampe, hvilket gør, at det er skum, som pumpen prøver at pumpe rundt. Ved at have dette store første tryktrin, som laver en trykstigning i væsken, vil de små bobler forsvinde, fordi trykket bliver hævet, på den måde vil det være væske, som kommer til de andre tryktrin i pumpen. Efter det sidste tryktrin forlader størstedelen af kølemidlet pumpen, mens det sidste passerer gennem endnu et filter; motor filteret, som har en tolerance på 0,3 mm. Dette filter skal især tage alle de små metalspåner, som vil være i systemet på et nyt køleanlæg. Metalspånerne kommer fra køleanlæggets rør, som mange gange er lavet i stål, derfor vil der være spåner og skidt fra vinkelslibere og svejsning, når rørene bliver tilpasset. Mange af de urenheder, som er i kølesystemet, vil blive fanget i olieudskilleren, som der er blevet fortalt om tidligere i opgaven. Kølemidlet kommer igennem filteret, hvor det bruges til at køle motoren med, og til at smøre de bøsninger som motoren kører i. Kølemidlet forlader motorhuset gennem den aksel, som driver pumpen. Der er i akslen lavet et udgangshul ved næstsidste tryktrin, her kommer kølemidlet ud og bliver derefter kørt gennem de sidste to tryktrin og derfra videre ud i systemet igen. 37

39 Hvis man ser processen for pumpen i et log p,h-diagram, vil den se ud som på figur 27. Processen for pumpen er tegnet for et system med fordamper og seperator, så de punkter vil ikke blive taget i betragtning, da det ikke er relevant i denne sammenhæng, da der ikke er seperator på Carriers kølesystem. Det undersøges, hvordan processen ville se ud, hvis det pumpefrie princip med gasgenerator bliver erstattet med en Grundfos RC pumpe. Derfor startes der i punkt 0, her ligger kølemidlet på væskelinjen, det vil sige, at det er den kølemiddelvæske, som er til stede i beholderen, der er blevet kondenseret i kaskadeveksleren. Figur 27 Pumpe forløb i log p,h-diagram, kilde Grundfos Punktet 0 til 1 svarer til den højde, som væsken har i beholderen og vil altså være afhængig af hvilken type beholder, der sidder på anlægget, samt hvor meget der er i den. Punktet 1 til 2 svarer til den fysiske væskesøjle altså højden fra beholderen til pumpen i køleanlægget. Grunden til at der er en forskel i entalpi er, at der tages højde for varmeindfald i røret fra beholderen ned til pumpen. Det bliver der, som tidligere fortalt ikke i denne opgave. Punktet 2 til 3 er væsken igennem pumpen. Der ser man, at der sker en større trykstigning fra P2 til P4, men også at der bliver tilført varme til kølemiddelet fra h2 til h3. Det vil sige, at den effekt, som pumpen overfører til kølemidlet, ligger mellem h2 til h3. Punktet 3 og frem til 0 er ikke relevant, da det er processen ud i systemet og i separatoren. 38

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler Termostatiske ekspansionsventiler...

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014 Bilagsrapport Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann Aarhus Maskinmester skole 15. december 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1: 1- TRINS KREDSPROCES... 4 BILAG 1A: ANLÆGS DIAGRAM FOR R290 ANLÆG (SSE ELECTRICAL)...

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure

Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Teknisk brochure Indhold Side Introduktion.......................................................................................

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

VAI - Teknik. Injektorer

VAI - Teknik. Injektorer VAI - Teknik Injektorer 1. Hvem er VAI Teknik 1. Firmaet er arvtager til DIKKERS, som kom uheldigt af dage. 2. Firmaet arbejder, som agentur og lagerførende grossist indenfor tilbehør til industrielle

Læs mere

Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift

Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger

Læs mere

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.

Læs mere

HPW varmepumpe væske-vand

HPW varmepumpe væske-vand HPW varmepumpe væske-vand Sammendrag Geotermisk varmepumpe Siemens PLC kontroller, forenklet regulator Intern softstart for enfasede enheder; regulerings funktion El-varme er valgfri Scroll kompressor;

Læs mere

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING Akvaheat AH26P-MC Installations- og betjeningsvejledning 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse og overholde instruktionerne

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Kontraventil type NRV og NRVH

Kontraventil type NRV og NRVH MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Teknisk brochure Kontraventil type NRV og NRVH Hydrocarbons www.danfoss.com/hydrocarbons Introduktion NRV og NRVH ventiler kan bruges i væske-, suge- og varmgasledninger i

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Brugsanvisning VAL 6

Brugsanvisning VAL 6 Brugsanvisning VAL 6 Betjeningsvejledning Vigtigt! Den Infrarøde oliebrænder VAL 6 må ikke placeres i nærheden af eksplosive eller let antændelige materialer. Ydermere er det ikke tilladt at opstille VAL

Læs mere

Roth SnowFlex Rørsystem

Roth SnowFlex Rørsystem Roth SnowFlex Rørsystem Planlægning og projektering... living full of energy! 204 Roth SnowFlex Rørsystem Et komplet system som holder arealer fri for sne og is Roth Snowflex anlæg anvendes til at holde

Læs mere

Trykluftinstallationen

Trykluftinstallationen Trykluftinstallationen En trykluftinstallation består af en luftkompressor, der drevet af motor (elmotor eller undertiden en forbrændingsmotor) frembringer trykluft, som eventuelt gennem en efterkøler

Læs mere

Magnetventiler Type EVR 2 40 NC/ NO REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure

Magnetventiler Type EVR 2 40 NC/ NO REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure Magnetventiler EVR 2 40 NC/ NO REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Teknisk brochure 2 DKRCCPDBB0A20-520H70 Danfoss A/S, 04-2006 Indhold Side Introduktion.......................................................................................

Læs mere

Husvandværk. DAVIDSENshop.dk. Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk

Husvandværk. DAVIDSENshop.dk. Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk Husvandværk 9135943 DAVIDSENshop.dk Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk GARDEN PUM Kære kunde, Tak fordi du købte dette hus vandværk! Før installering skal du

Læs mere

AkvaHeat AH26P-MCI26H

AkvaHeat AH26P-MCI26H AkvaHeat AH26P-MCI26H AKVAHEAT AH26P-MCI26H/INSTALLATIONSVEJLEDNING/NEOTHERM / 04 206 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sammenligning af energiforbruget til køling i supermarkeder med transkritisk CO2 og kaskade system. Kenneth B. Madsen Teknologisk Institut

Sammenligning af energiforbruget til køling i supermarkeder med transkritisk CO2 og kaskade system. Kenneth B. Madsen Teknologisk Institut Sammenligning af energiforbruget til køling i supermarkeder med transkritisk CO2 og kaskade system Kenneth B. Madsen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1073 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Beholdere 200-450 l central- og FJernVarMe

Beholdere 200-450 l central- og FJernVarMe Creating hot water Beholdere 200-450 L central- og FJERNVARME 200 til 450 liter til central- og fjernvarme VA nr. 3.21/DK 16468 Farve: hvid Prøvetryk Drifttryk Varmtvandsbeholder 13 bar 10 bar Varmespiral

Læs mere

(vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter. - 4 T Benzinmotor 102503. - 220V El-motor 102512. - 380V El-motor 102513

(vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter. - 4 T Benzinmotor 102503. - 220V El-motor 102512. - 380V El-motor 102513 (vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter - 4 T Benzinmotor 102503-220V El-motor 102512-380V El-motor 102513 INDHOLD 1 ANVENDELSESOMRÅDE 2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER 3 FORENKLET

Læs mere

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17. Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17

UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17. Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17 UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17 Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17 06 2010 5013 Uponor Gulvvarmesystem 17 Det ideelle gulvvarmesystem til nye trægulve Installation af vandbåren gulvvarme er den moderne

Læs mere

OPTIMA 85. BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 27.06.2014 SOFTWARE VER. 1,0 / PRINT ES952 JORDVARMEPUMPE GS-4

OPTIMA 85. BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 27.06.2014 SOFTWARE VER. 1,0 / PRINT ES952 JORDVARMEPUMPE GS-4 BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 7.06.04 OPTIMA 85 SOFTWARE VER.,0 / PRINT ES95 JORDVARMEPUMPE GS-4 Genvex A/S Sverigesvej 6 DK-600 Haderslev Tel.: +45 73 53 7 00 salg@genvex.dk genvex.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Atlas Copco. Efterkølere, vandudskillere og dræn. HD 4-96 og TD 8-650, WSD 25-750 og WD 80/EWD 50-1500

Atlas Copco. Efterkølere, vandudskillere og dræn. HD 4-96 og TD 8-650, WSD 25-750 og WD 80/EWD 50-1500 Atlas Copco Efterkølere, vandudskillere og dræn HD -96 og TD 8-650, WSD 25-750 og WD 80/EWD 50-1500 En serie effektive efterkølere og vandudskillere, som passer til din kompressor Vandkølede HD efterkølere

Læs mere

DRIFTSVEJLEDNING NPC - SERIEN

DRIFTSVEJLEDNING NPC - SERIEN DRIFTSVEJLEDNING NPC - SERIEN 13.01.09/FKO 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Varemodtagelse 3 2. Generelt 2.1 Tørkørsel og kavitation 3 2.2 Driftstemperatur og afgangstryk 3 2.3 Minimum flow 3 2.4 Massefylde og

Læs mere

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens. Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Lamborghini. Oliebrænder ECO 3R 14-35 KW Monterings og brugsvejledning

Lamborghini. Oliebrænder ECO 3R 14-35 KW Monterings og brugsvejledning Lamborghini Oliebrænder ECO 3R 14-35 KW Monterings og brugsvejledning Installation på kedel: Monter flangen på kedlen med 4 stk M8 mm bolte, vend flangen det lille hul vender op. El-diagram: CO ekstern

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren

Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren Vakuum på hospitaler Anvendes: - Sug på sengestuer. - Operationsstuer. - Udstyr. - Ikke at forveksle med: - Anæstesisug - Diatemisug - Lab. vakuum Hvilke

Læs mere

OLIEBRÆNDER VVS 2000

OLIEBRÆNDER VVS 2000 1 INSTRUKTION OLIEBRÆNDER VVS 2000 Udgave 2008.09 DYMA & DANHEAT A/S Tlf. +45 97 42 30 99 Fax +45 97 40 27 70 Niels Ebbesens Vej 9, DK 7500 Holstebro Internet www.danheat.dk E-mail danheat@danheat.dk 2

Læs mere

Kategoriseringsopgaver - løsningsforslag:

Kategoriseringsopgaver - løsningsforslag: seringsopgaver - løsningsforslag: Opgave 1: Beregnet nødvendig kuldeydelse = 12 kw. Kølemiddel: R404A. Receiverens volumen er på 15 ltr. Trykledningen er 5/. Bestem PS: Tørrefilter = 0,3 liter. Kondensator

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Pneumatik. Pneumatik. Pneumatik

Pneumatik. Pneumatik. Pneumatik Oversigt Trykluft forsyning: Kompressor Køletørre Filter & Vandudskiller Tryktank/ beholder Fremføring af trykluft: Rørføring med udtag og kondenspotter Luftbehandling FRS Enhed : Cylinder og aktuator

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

Installationsmanual KLINGER Ballostar KHI 2-delte Kuglehaner DN 125 800FB

Installationsmanual KLINGER Ballostar KHI 2-delte Kuglehaner DN 125 800FB Installationsmanual KLINGER Ballostar KHI 2-delte Kuglehaner DN 125 800FB 1 Ventilhus 2 Ventilhusende 3 Øverste spindel 4 Kugle 5 Nederste bærende spindel 7 Aktuatorflange 8 Øverste bøsning 10 Nederste

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder compsuper Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper Med mere end 10 års udviklingsarbejde af køleanlæg, hvor der anvendes CO ² som kølemiddel,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG

WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG 1 1 2 3 6 4 7 5 8 9 10 12 13 21 11 20 18 19 16 17 14 15 2 I. Tekniske Data Model: WIC 4000 Plus. Tilslutning: 12V DC via. krokodillenæb. Strømforbrug: 192 W. Dimensioner:

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

OCTOEL - BRUGEVEJLEDNING & FEJLFINDING

OCTOEL - BRUGEVEJLEDNING & FEJLFINDING OCTOEL - BRUGEVEJLEDNING & FEJLFINDING KONTROLLPANELEN T1 T2 F1 set out 1 out 2 set out ewdr905t ewdr902t T1 T2 F1 Rum temperatur (føler placeres inde i huset) Viser nuværende fremløbs temperatur Hoved

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73

KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning Samle og betjeningsvejledning Moreland A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S Denmark Ver. 11.1 Tel. +45 7022 7292 - www.moreland.dk - post@moreland.dk Advarsel Vi anbefaler at du før brug, grundigt læser

Læs mere

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Teknisk beskrivelse www.heating.danfoss.com Danfoss A/S er ikke ansvarlig eller bundet af garantien, hvis disse instruktionsvejledninger ikke overholdes under installation

Læs mere

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 Instruktion Installation 7340041 IMP Pumper erklære at disse produkter er i overensstemmelse med følgende EU-direktiver: CE Overensstemmelseserklæring

Læs mere

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Flygt PumpSmart, PS00 Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Mindre tilstopning, færre driftsstop, større effekt Et standard-frekvensomformerdrev kan bruges til mange forskellige anvendelser.

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere. 8/5 Filtre bruges til at fremhæve eller dæmpe nogle frekvenser. Dvs. man kan fx få kraftigere diskant, fremhæve lave toner Passive filtre Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Læs mere

Afsnit 9. Vandkøleanlæg, varmepumper og kondenseringsaggregater. Beskrivelse

Afsnit 9. Vandkøleanlæg, varmepumper og kondenseringsaggregater. Beskrivelse Afsnit Beskrivelse Side IDRA RSA, luftkølede chillere med aksiale ventilatorer 140-144 EGEA RMA, luftkølede chillere og varmepumper samt kondenseringsaggregater 145+147 IDRA RSC, luftkølede chillere og

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Renere produkter. Konvertering af køleanlæg i supermarkeder til anvendelse af CO 2 med direkte ekspansion i frost- og kølemøbler. J.nr.

Renere produkter. Konvertering af køleanlæg i supermarkeder til anvendelse af CO 2 med direkte ekspansion i frost- og kølemøbler. J.nr. Renere produkter J.nr. M 126-0793 Konvertering af køleanlæg i supermarkeder til anvendelse af CO 2 med direkte ekspansion i frost- og kølemøbler Forfatter(e): Kenneth B. Madsen, Teknologisk Institut René

Læs mere

Simulator : Koldt skib (opstart af hjælpe DG)

Simulator : Koldt skib (opstart af hjælpe DG) Simulator : Koldt skib (opstart af hjælpe DG) MD70. Electrical power plant. Emergency generator skal startes op, det kan gøres ved hjælp af batteri eller håndkraft for at få EL til at drive fuell systemet

Læs mere

OPTYMA PLUS. R404A/R507 R134a R407C. Støjsvage kondenseringsaggregater udviklet af Danfoss MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

OPTYMA PLUS. R404A/R507 R134a R407C. Støjsvage kondenseringsaggregater udviklet af Danfoss MAKING MODERN LIVING POSSIBLE MAKING MODERN LIVING POSSIBLE R404A/R507 R134a R407C OPTYMA PLUS Støjsvage kondenseringsaggregater udviklet af Danfoss REFRIGERATION & AIR CONDITIONING DIVISION OPTYMA PLUS kondenseringsaggregater for

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN Tilbehør Bolig FROSTSIKRING Produktbeskrivelse I modstrømsvekslere med høj temperaturvirkningsgrad vil der i perioder med frost, ske en til-isning. Styringen i Nilans aggregater

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Gør både dig og dit hus glad

Gør både dig og dit hus glad Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002. Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,

Læs mere

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Stirling-motorer Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Introduktion Stirling-motoren er en spændende motortype, der baserer sig på et noget anderledes princip end de mere traditionelle forbrændingsmotorer.

Læs mere

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN Mogens Ebsen E20122067 Michael Jørgensen E20122048 FREDERICIA MASKINMESTERSKOLE 11/12-2015 Indhold Bilag 1 Projektskabelon... 4 Bilag 2 Installationstegning

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Driftsvejledning MDG serien

Driftsvejledning MDG serien Driftsvejledning MDG serien 08.01.2008 Nr. MDG9803_1-DK Indholdsfortegnelse 1. Varemodtagelse..................................... 3 2. Generelt.......................................... 3 2.1 Pumpeprincip.......................................

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere