Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning

Transkript

1 Vindtræf 2012 Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Kåre Albrechtsen Funktionsleder for Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen

2 Agenda Vindmøllerejseholdet Vindmølleplanlægning i kommunerne Borgerdialog Nye initiativer Forslag fra arbejdsgruppe

3 Vindmøllerejseholdet Vindmøllerejseholdet blev etableret i 2008, som en del af aftale med KL om arealreservation for 150 MW frem til Fire årsværk. Et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Forlænget til 2015 i den nye energiaftale, hvor der frem til 2020 skal findes pladser til 1800 MW vindmøller (1300 MW udskiftning og 500 MW nye). Base fremover sammen med Naturstyrelsens myndighedsopgaver i København. Vil fortsat rejse ud til kommunerne. WINDMØLLEWORKSHOP Naturstyrelsen - Vindmøllerejseholdet Vindmøllesrejseholdet 2012 SIDE 3

4 Vindmøllerejseholdet Yder konkret service til kommunerne i forbindelse med vindmølleplanlægning: Placeringshensyn Grundlag for at lokalisere potentielle vindmølleområder Hjælp til afklaring af områdeafgrænsninger Planlægningsproces Vejlede i forbindelse med planlægningsprocessen Deltagelse på politiske udvalgsmøder og borgermøder Problemknusning Erfaringer og eksempler fra andre kommuner Assistance i forbindelse med dialog med statslige myndigheder Fremover Styrket informationsindsats rettet mod borgere Naturstyrelsen - Vindmøllerejseholdet Vindmøllesrejseholdet

5 Bistand gennem hele processen Komm. Offentligheds- Nationale forarb. faser myndigheder Proces Vindmøllerejseholdet

6 Vindmølleplanlægning i kommunerne

7 Vindmølleplanlægning i Danmark Myndighed På havet Klima- og Energiministeriet På land < 150 meter Kommuner På land > 150 meter Miljøministeriet

8 Kommuneplan % af elforbruget i 2020 skal komme fra vind på land og til havs Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på MW Gennemgå eksisterende arealer hvilke kan genbruges evt. med større møller? Udpege nye vindmølleområder. Naturstyrelsen vil følge planlægningen.

9 Overordnet planlægning Projekt planlægning

10 Planlægningsproces (overordnet) Lokalisering af potentielle områder Politisk prioritering Foroffentlighedsfase med idéfase Udarbejdelse af planforslag inkl. miljøvurdering af udlagte områder Offentliggørelse af politisk vedtaget planforslag Endelig kommuneplan eller temaplan

11 Planlægningsproces (konkret projekt) Ansøgning om konkret projekt fra investor/bygherre Detailplanlægning med VVM Offentlighedsfase Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg

12 Mulige områder Screening Vindmølleplanlægning involverer forskellige regler og lovgivning. For at gøre det enklere, har vi opdelt hensyn i forskellige farver: Røde (sædvanligvis ikke mulige) Orange (kræver sædvanligvis tilladelse fra national myndighed) Gule (afhænger sædvanligvis af kommune) Grønne (ingen direkte restriktioner, men fortsat landskabsvurdering)

13 Lokalisering af potentielle områder (1) Screeningsmetode på tværs af lovmæssige begrænsninger: Røde områder - sædvanligvis absolutte begrænsninger Natura 2000-områder, eksisterende beboelse. Fredede områder mv.

14 Lokalisering af potentielle områder (2) Orange områder - skal afklares med andre myndigheder Afstandskrav til overordnede veje og jernbaner, gasledninger, radiokæder mv. Gule områder -konkret vurdering/skøn af kommune eller Naturstyrelsen Kystnærhedszonen, bygge- og beskyttelseslinjer, landskabsudpegninger mv. Der skal altid foretages en landskabsvurdering.

15 Borgerdialog

16 Tidlig dialog Det kan i mange tilfælde godt lade sig gøre at løfte dialogen over not in my back yard niveauet og nå til en fælles forståelse af behov og muligheder i placeringen af vindmøller. Det kan ske ved at inddrage naboer og andre lokale interessenter tidligt i planlægningsprocessen, mens der er mulighed for at påvirke beslutningen. En god og konstruktiv dialog kræver tid og plads til, at borgere, politikere, fagfolk, investorer og andre interessenter sammen kan overveje fordele og ulemper ved forskellige placeringer og drøfte deres bekymringer og forestillinger. Mennesker er forskellige og der er brug for opmærksomhed både etisk, æstetisk, emotionelt og rationelt. Det er en fordel for dialogen, hvis debatten kan flyttes fra om der skal være vindmøller til hvor de bedst placeres og hvilke lokale fordele, der kan være. Bl.a. via sammenhæng til national planlægning.

17 I Lemvig er der stor lokal opbakning til vindmøller og biogasanlæg. Ca. 800 borgere står på venteliste til at investere i lokale møller. Jørn Nørby, formand for Teknik og Miljøudvalget i Lemvig Kommune: Når man skal placere vindmøller lokalt er det vigtigt at invitere borgerne ind til en dialog og spørge: Når nu møllerne skal være her - hvordan er det så, vi gør? Og så er det utroligt væsentligt at skabe en forbindelse fra vindmøllerne til folks egen baglomme. Så lever man langt, langt bedre med det, end når det er en investor fra en anden ende af landet. Det lokale engagement er det, der driver det.

18 Kommunikation Det kan være relevant at planlægge kommunikationen systematisk, f.eks. ved at udarbejde en kommunikationsplan, der beskriver, hvilke målgrupper, der sigtes mod at nå med hvilke budskaber hvornår og gennem hvilke medier. Det kan gøre debatten mere kvalificeret at klæde deltagerne på forud for dialogen. Et godt debatoplæg vil ofte være: Kort Skrevet i et sprog, der er til at forstå Sætter det lokale projekt ind i en større sammenhæng (f.eks. Den nationale energiaftale) Indeholder illustrativt billedmateriale f.eks. kort og visualiseringer Fortæller, hvad borgerne har mulighed for at få indflydelse på, hvordan og hvornår

19 Hvem skal inddrages og hvordan Traditionelle borgermøder er ofte præget af Tordenskjolds Soldater, en lille, trofast skare af engagerede borgere, der møder op igen og igen - ofte for at kæmpe for deres egne mærkesager. For at komme i dialog med en bredere kreds, kan det være nyttigt at lave en interessentkortlægning, der kan pege på, hvilke grupper af borgere og interessenter, det er relevante at inddrage: Hvem er særlig berørt af beslutningen, hvem sidder inde med værdifuld viden, hvem kan bidrage med de gode ideer Det er også relevant at huske de interne interessenter i kommunen. Politikere samt ledere og embedsfolk i andre relevante forvaltninger. Det er vigtigt også at skabe et internt ejerskab til vindmølleplanlægningen. Der ligger et stort arbejde i at sikre sig, at organisationen er klar til at tage imod input fra borgere og interessenter og omsætte dem til beslutninger.

20 Borgermøder Forberedelse Et borgermøde er som en fest - meget af succesen ligger i forberedelsen: Hvordan byder værterne velkommen? Hvem skal have mulighed for at tale sammen? Hvilken stemning vil vi gerne skabe? Centralt at forberede hovedbudskaber og formidling af de fagligt/tekniske fakta, så de er til at forstå for borgerne. Evt. med ekstern hjælp. Mødeledelse Mødelederen bør først og fremmest have ansvar for processen. Nogle vælger at bruge en kendis, f.eks. en nyhedsjournalist som mødeleder. En professionel procesleder/mødeleder kan evt. hjælpe med at tilrettelægge og styre borgermøder, så de foregår værdigt og ordentligt. Mødelederen kan fungere som en neutral part, der sikrer, at alle kommer til orde under mødet og at alle synspunkter bliver hørt og anerkendt. Det har stor betydning for at deltagerne får udbytte af mødet. Selve mødet Det er som regel vigtigt med god tid og mulighed for at lytte, evt. i mindre grupper. Det kan fremme dialogen, at politikere og fagfolk er til stede, ikke for at forsvare en bestemt løsning eller politik, men for at få mulighed for at lytte til borgernes holdninger og bekymringer og bidrage med deres særlige vinkel på emnet.

21 VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (adm.: Energinet.dk) Køberet (20 % til naboer) Værditab (dækning af værditab over 1 %) Grøn ordning (88.000/MW til lokale projekter) Garanti til vindmøllelaug ( kr)

22 Nye initiativer

23 Vejledningsnotat om husstandsvindmøller Vejledningsnotat er revideret 3. september 2012 Gennemgår planlovens landzonebestemmelser, VVM-regler mv. 10 spørgsmål med svar Processkema fra ansøgning til tilladelse

24 Planlægning for husstandsmøller Vindmøllecirkulæret - Cirkulære 9295 af 22. maj 2009 Hovedregel: Områder til vindmøller skal udpeges i kommuneplanen. Det gælder også områder til små møller, der ikke rejses i umiddelbar tilknytning til eksisterende bydningsanlæg. Undtagen: Møller < 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg Tilknytning: ca. 20 m fra eksisterende bygningsanlæg samlet vurdering af, om vindmøllen sammen med ejendommes bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet bl.a. i forhold til terræn og landskab. Kommuneplanen: kan indeholde områder til både små og store møller.

25 Eksempelsamling Inspiration til lokal- og kommuneplanlægning Paradigme for en vellykket vindmølleplanlægning 9 eksempler Eksempler på samarbejde og borgerinddragelse Eksempler på god landskabelig placering Eksempler på overordnet planlægning Offentliggøres og udsendes ultimo 2012

26 Her er eksemplerne fundet + et fiktivt eksempel

27

28

29 Forslag fra arbejdsgruppe

30 Arbejdsgruppe om fremtidens vindmølleplanlægning på land Der foreslås ikke lovændringer. Behov for justeringer og præciseringer i vindmøllecirkulæret og vejledningen. Forslag om nye redskaber: GIS, opkøbsordning Behov for styrket statslig information til borgerne.

31 Hvad foreslås der set nærmere på. - Vindmøller i naturområder? 3 analyse: ud fra forudgående vurdering af, hvilke af de beskyttede naturtyper der er mest robuste for opsætning af vindmøller en analyse, der belyser potentiale for en ordning, hvor der kan ske opførsel af vindmøller i visse områder, mod at opstilleren erstatter denne natur ved etablering af erstatningsnatur. Mindretalsudtalelse fra DN Undersøgelse ved DCE (Nationalt center for miljø og energi) igangsættes i år.

32 Hvad foreslås der set nærmere på. Etablering af en opkøbsordning? Give kommunerne nye muligheder for at opkøbe boliger, nye områder kan komme i spil Økonomiske konsekvenser. Mindretalsudtalelser omkring økonomi

33 Hvad foreslås der set nærmere på. Mulige nye GIS redskaber? - undersøgelse af antal boliger inden for en bestemt polygon, hvor 1-2 boliger kunne forudsættes nedlagt - stamdata register om realiserede vindmølleprojekter skal kunne hentes direkte fra Naturstyrelsens hjemmeside - Kort der viser overblik over de områder, hvor kommuner, evt. i samarbejde med rejsehold, kan undersøge potentielle arealer til opstilling af møller langs veje og jernbaner (hhv. 400m og 600m til næmeste bolig suppleret med 100m hhv. 150m til nærmeste vej og jernbane) - Løbende dataopdatering (udover indberetning jf. digitale planregister)

34 Hvad foreslås der set nærmere på. Revision af vindmøllecirkulære - 4 x møllehøjden: præcisere eventuelle boliger indenfor skal forudsættes nedlagt i planen ( 2, stk3) - Om muligt forenkle krav til udpegning ( 3, stk 2) (max antal, størrelse, afstand) Revision af vindmøllevejledning - Præcisere mulighed for frivilligt opkøb (overvejelser og proceskridt), men også ekspropriation (som mulighed er i dag) - Skyggekast: undersøge mulighed for ensartede basisforudsætninger for beregning - Mulighed for kombinerede vindmølle- / og vådområder - Veje og jernbaner opdatering

35 Forslag om styrket statslig information Hvordan kan den statslige information forbedres? Portal-hjemmeside (koordinering af information) Målrettede informationsmaterialer Øget deltagelse i borgermøder (Energinet.dk og Vindmøllerejsehold)

36 Portal-hjemmeside, evt. SIDE 36

37 Målrettede informationsmaterialer Vidensblade målrettet borgere og kommunale politikere Faktaark målrettet planlæggere og sagsbehandlere i kommunerne Naturstyrelsen WINDMØLLEWORKSHOP - Vindmøllesrejseholdet 2012 SIDE 37

38 Vandreudstilling Udstilling om aktuelle emner Kan anvendes på f.eks. borgermøder Alternativ ramme for dialog Formidling gennem bl.a. visualiseringer og modeller Naturstyrelsen WINDMØLLEWORKSHOP - Vindmøllesrejseholdet 2012 SIDE 38

39 Plan for borgerinvolvering Øget behov for dialog hos kommuner og borgere. Interesseorg imod vidmøller Naboer Borgere I kommunen Inspirationshæfte Interesseorg for vindmøller Vindmølleplanlægning I kommunen Kommunal Forvaltning Møder med vindmøllerejseholdet Interesseorg Natur og friluftsliv Projektmagere Politikere/by råd Interessentanalyse Kommunikationsplan Naturstyrelsen WINDMØLLEWORKSHOP - Vindmøllesrejseholdet 2012 SIDE 39

40 Kontakt: Naturstyrelsen Vindmøllerejseholdet