Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?"

Transkript

1 Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

2 Netværksfamilier TIL FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Hvad kan en Netværksfamilie? I forhold til flygtninge Flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og skal i gang med at etablere en tilværelse i et nyt lokalsamfund, står ofte på bar bund på en række områder, alt afhængigt af, hvor længe de allerede har opholdt sig i Danmark, og hvor i verden de kommer fra. Nogle flygtninge kommer direkte fra flygtningelejre i f.eks. Afrika eller Asien. Disse flygtninge har meget lidt kendskab til Danmark og det danske sprog. Andre har opholdt sig i en kortere eller længere periode på et asylcenter i Danmark, og mange har dér haft lejlighed til at lære lidt dansk og tilegne sig viden om, hvordan det danske samfund fungerer. Fælles for disse flygtninge er, at de nu skal stable en ny tilværelse på benene i omgivelser som, for de fleste, er meget forskellige fra dem, de kommer fra. De skal lære et nyt lokalområde at kende, de skal lære at tale dansk, og de skal tilegne sig viden om det danske samfund, kende deres rettigheder og pligter. En netværksfamilie eller netværksperson 1) kan være med til at støtte en flygtningefamilie i denne proces og dermed bidrage til et positivt integrationsforløb til glæde for familien og lokalsamfundet som helhed. Da der er stor forskel på de flygtninge, der kommer til Danmark, er der ingen endelig opskrift på, hvordan man griber opgaven an, men vi har samlet en række erfaringer og ideer i dette hæfte, som kan bruges som inspiration. Som netværksfamilie er din opgave overordnet set at støtte flygtningefamilien både på det praktiske og det sociale plan. Det kan f.eks. være, at du skal vise familien, hvordan vaskemaskinen fungerer, og hvad køleskabstemperaturen skal indstilles på. Det kan være, at du tilbyder at sidde med, når familien er til møder med sagsbehandleren på kommunen eller ved forældremøder i skolen og være med til at sikre, at informationerne bliver forstået korrekt. Endelig kan det være at du støtter familien i at skabe netværk lokalt, enten ved at stille dit eget netværk til rådighed, eller introducere familien til det lokale foreningsliv. Til at begynde med kan det være svært at vide, hvad familien har brug for. Men efterhånden som du lærer familien bedre at kende, bliver det mere klart for dig, hvad de selv kan klare, og hvornår de har glæde af, at du som frivillig træder hjælpende til. I forhold til indvandrere De fleste familier, som tager imod tilbuddet om at få en netværksfamilie, er flygtningefamilier. Men særligt i landets største byer er der også indvandrerfamilier, som gør brug af tilbuddet. Indvandrerfamilierne har som regel allerede opholdt sig i Danmark i lang tid, og deres kendskab til det danske samfund vil derfor typisk være meget større, end hos gruppen af flygtninge. Den støtte, man som netværksfamilie kan yde denne gruppe, vil derfor ofte være mindre praktisk betonet end den, man yder gruppen af flygtninge. Som netværksfamilie til en familie med indvandrerbaggrund er din opgave at være den gode nabo, der løbende har kontakt med familien og tilbyder hjælp i situationer, hvor du vurderer, at familien kunne have glæde af det. Du kan fungere som døråbner til de sider af det danske samfund, familien endnu ikke har haft berøring med, f.eks. ældreområdet, arbejdsmarked eller foreningsliv. Endelig kan du være den person, familien kan spørge til råds om holdninger og begreber, som stadig er svære at forstå, selvom de har opholdt sig i Danmark i mange år. 1) Man behøver ikke at være en familie for at få en netværksfunktion i forhold til flygtninge. For overskuelighedens skyld bruger vi dog begrebet netværksfamilie gennem hele hæftet. 2

3 Hvordan bliver man netværksfamilie? Hvis du og din familie gerne vil være netværksfamilie kan I melde jer hos regionskonsulenterne i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp (se adresser og telefonnumre på bagsiden). I vil herefter blive registreret i Frivillignets database over frivillige og inviteret til et interview hos enten konsulenten eller en koordinator, der matcher netværksfamilier. Når der kommer en familie, som konsulenten finder egnet til et match med jer, vil I blive kontaktet. Det er naturligvis vigtigt, at hele familien bakker op om beslutningen om at blive netværksfamilie. Alle behøver ikke at være lige aktive i forhold til familien, men alle familiemedlemmer skal gerne være positivt indstillet over for opgaven. Hvad forpligter du dig til? Som netværksfamilie forpligter du dig til at støtte en flygtninge- eller indvandrerfamilie praktisk og socialt. Hvor ofte du vil mødes med familien aftaler I indbyrdes, men du skal regne med at afsætte tid til familien én gang om måneden og derudover løbende hjælpe dem med oplysninger og informationer pr. mail eller telefon. Hvis der er tale om en nyankommen flygtningefamilie skal du regne med at afsætte ekstra tid til familien, da de typisk vil have mere brug for hjælp i denne periode. Derudover forpligter du dig til at arbejde inden for Frivillignets retningslinjer for frivilligt arbejde. Retningslinjerne skal sikre, at relationen bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation, og at det frivillige arbejde foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på Tavshedspligt og underretningspligt En vigtig forudsætning i det frivillige arbejde er, at samværet med flygtninge og indvandrere bygger på gensidig tillid og respekt. For at denne tillid og respekt kan opretholdes er det vigtigt, at du som frivillig behandler den viden og de oplysninger, du får om flygtningenes private og personlige forhold, fortroligt. Du må altså ikke give fortrolige oplysninger videre til uvedkommende. Som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp arbejder du under Straffelovens 264, der regulerer private personers videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden person. Efter denne bestemmelse må meddelelser eller billeder, der angår en andens private forhold ikke uberettiget videregives. De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige kan fx være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Bemærk at religion og etnicitet også falder under denne kategori. Man er dog undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da dine frivillige kollegaer med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du får oplysninger, som du har brug for at drøfte med andre. Alle borgere i Danmark er underlagt servicelovens 154, som er en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år, udsættes for vanrygt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Får du kendskab til forhold, som du er i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at videregive til myndighederne, kan du henvende dig til din regionale konsulent og få rådgivning. Kulturmødet Flygtninge og indvandrere er ofte opvokset i dele af verden, hvor der på nogle områder hersker andre forestillinger om, hvordan hverdagen skal fungere. Det kan være i forhold til mad, hjemmet, børneopdragelse og fritid. Det er helt naturligt at undre sig, når man oplever, at andre mennesker handler helt anderledes, end man selv ville have gjort. I de situationer er det vigtigt, at man ikke pr. automatik begynder at problematisere familiens adfærd. Hold hovedet koldt og overvej nøje, om situationen kræver, at du forsøger at påvirke dem til at handle anderledes. F.eks. er det mange steder i verden helt almindeligt, at børn sover sammen med deres forældre. I Danmark er mange derimod indstillet på hurtigt at få børnene over i deres egen seng og ind i deres egne værelser. Men forskellige sovevaner er ikke et problem, så længe alle familiemedlemmer trives med dem. Ligeledes lærer mange etnisk danske børn at cykle i 4-5 års alderen, men derfor er det ikke et must, at alle børn skal lære at cykle. Til gengæld kan det være en god idé at gøre børnenes forældre opmærksomme på, at det at kunne cykle mange steder er en vigtig adgang til børnefællesskabet i lokalområdet, og at der i skolen også kan forekomme undervisning, hvor det forudsættes, at børnene kan cykle. 3

4 SÆRLIGT OM FN-FLYGTNINGE 1. FN-flygtninge De flygtninge, som kommer direkte til Danmark uden om asylproceduren i Danmark, kaldes FN-flygtninge. Det er FN, der anerkender disse flygtninge og derefter beder Danmark om at udvælge en gruppe, som skal til Danmark. 2) Som allerede nævnt har disse flygtninge ikke opholdt sig i et asylcenter i Danmark, og har derfor stort set intet kendskab til det danske samfund og det danske sprog. Det kræver derfor en særlig indsats af frivillige at være med til at modtage disse flygtninge. 2. Hvad sørger kommunen for? Når flygtningene ankommer til en kommune har kommunen en række forpligtelser. Kommunen skal f.eks. sørge for, at der står en bolig klar til flygtningene, og at de bliver mødt i lufthavnen og transporteret hjem til boligen. Det er også kommunen, der er ansvarlig for, at alle formelle papirer er bragt i orden, f.eks. integrationskontrakt, huslejekontrakt og opholdskort, at der er oprettet en bankkonto (og at der er penge på den!). Ligeledes skal kommunen sørge for, at der er købt mad ind til den første dag, at børnene kommer i skole eller daginstitution, og at de voksne bliver tilmeldt sprogundervisning. Det er også en professionel opgave at sørge for, at der er de mest nødvendige møbler i boligen ved ankomsten. Der skal f.eks. være en seng med sengetøj og en stol til hver, et bord og selvfølgelig noget køkkengrej. Kommunens medarbejder vil gennemgå boligen med flygtningene, dvs. forklare om vand og varme, vaskekælder, cykelkælder, affald osv. Alle formelle samtaler vil foregå med tolk. Som frivillig skal du tænke på dig selv som den gode nabo. Det er ikke din opgave at løse alle de nyankomne flygtninges problemer, men du kan stille dig til rådighed med praktisk hjælp og venlighed. Oplever du, at kommunen ikke lever op til sine forpligtelser, eller er der opgaver, som du er i tvivl om, hvorvidt kommunen skal løse, kan du kontakte din regionskonsulent. Du finder kontaktoplysninger på bagsiden. 3. Før ankomsten Både kommunerne og Frivillignet får besked om, hvor i landet nyankomne FN-flygtninge placeres, så man kan nå at forberede ankomsten. Det betyder, at du som netværksfamilie allerede kan begynde at forberede ankomsten, inden flygtningene er ankommet. Det vil få flygtningene til at føle sig velkomne. Du kan f.eks. Finde aflagt legetøj til børnene. Kig på loftet, eller spørg venner og familie, om de har noget liggende, de kan undvære. Pluk eller køb en buket blomster - husk en vase Tilbered et velkomstmåltid. Husk at undersøge, om der er noget, de ikke spiser. De fleste kan spise kylling, ris og grøntsager. Find aflagt tøj, som flygtningene kan låne eller få. Mange flygtninge kommer fra lande, hvor temperaturen er meget højere end i Danmark, og de har derfor ikke varmt tøj med. Hvis der allerede er beboere i lokalområdet, der kommer fra samme sted, som de nye flygtninge, er det en god idé at få dem til at være med til modtagelsen. Men husk, at fordi man kommer fra samme land, bliver man ikke nødvendigvis venner. Der kan også være etniske, sproglige eller sociale forskelle på flygtninge fra samme land, som gør at de ikke kan kommunikere 4. Ved ankomsten Det betyder meget for flygtninge, at almindelige mennesker (i modsætning til professionelle) er med til at tage imod dem. Det giver dem mod på den tilværelse, de nu skal til at etablere. Vær med ved ankomsten Det er godt, hvis du og et par andre frivillige sammen med en professionel er med når flygtningene ankommer til deres bolig. Husk at de er trætte Når flygtningene ankommer, sørger kommunen for en tolk, og det er godt at udnytte. Præsentér dig og fortæl, hvem du er, at du er en slags nabo, som gerne vil hjælpe, men som ikke kan bestemme noget omkring penge, bolig eller skole. Spørg om flygtningene gerne vil have, at du kommer igen, og aftal evt. et besøg, f. eks. dagen efter. Respekter hvis flygtningene siger nej tak. Giv dem ro FN-flygtninge har ofte haft en lang rejse med mange mellemlandinger og venten i lufthavne, så de er som regel meget trætte, når de endelig ankommer. Der er derfor ingen grund til, at man som netværksperson har forberedt den helt store fest. Allerede på ankomstdagen er der en del ting, som kommunens medarbejder skal have klaret, så pas på ikke at stjæle for meget tid flygtningene har sikkert brug for at kunne falde til ro. 2) Danmark har forpligtet sig på at modtage 1500 FN-flygtninge over perioder på tre år. 4

5 5. De første uger Vis, at I kommer af lyst Som nævnt er det kommunens opgave at sørge for, at alle formelle og praktiske ting er i orden. Derfor vil de nyankomne FN-flygtninge sikkert have travlt de første dage. Dertil kommer, at de sikkert stadig er trætte efter rejsen, at alting er nyt og anderledes end de troede. Det kan være, at de er ivrige efter at komme i gang og samtidig usikre på, hvad der skal ske. Det er kort og godt en meget forvirrende periode for de fleste nyankomne, og som frivillig skal man passe på ikke at ville fylde for meget på. Kommunens medarbejder har et program, der skal gennemføres inden for en bestemt tid. Det har du ikke som frivillig. Du kan til gengæld tage udgangspunkt i FN-flygtningenes behov her og nu og lade det styre, hvad der skal ske. Det vigtigste er, at du viser, at du kommer, fordi du har lyst. Tjek deres forståelse De første dage vil integrationsmedarbejderen fylde flygtningene med informationer også om begreber, de måske ikke kender til i forvejen: Huslejekontrakt, vaskekælder, affaldssortering, á conto varmeregning, etableringshjælp, sprogskole o.s.v. Selv om integrationsmedarbejderen bruger tolk er det langt fra sikkert, at flygtningene forstår eller husker det hele. Der er mange af de praktiske ting, der vil være behov for at få vist flere gange, og der kan du som frivillig være en stor hjælp. Giv en hånd med opvasken: Er det opvaskemiddel, der bliver brugt og ikke noget, der er beregnet til at fjerne kalk fra fliser? Gå med ud med affaldet: Bliver det placeret det rigtige sted? Gå med ned med vasketøjet: Hvilket vaskeprogram skal man vælge? 5

6 Lav klare aftaler Lav klare aftaler om, hvornår I skal ses og lav en ny aftale i tilfælde af aflysning. Som frivillig kan man ikke forvente, at flygtningen tager initiativ til at lave en aftale. Måske vil du også opleve at en aftale ikke altid bliver opfattet som en aftale af flygtningen. Det skyldes ikke uhøflighed men uvidenhed om, hvad vi i Danmark lægger i dette at have en aftale. Snak om, hvad invitationer og aftaler betyder i Danmark der er ingen, der ønsker at være uhøflige. Man kan f.eks. fortælle, at man også laver aftaler med sin egen familie og nære venner, og hvad der skal til, før man aflyser dem. El og varme For de fleste flygtninge føles klimaet i Danmark koldt. De færreste kender til centralvarme, radiatorer og termostatstyring, men skruer op for varmen når de fryser. På et tidspunkt bliver der for varmt i stuen, og så bliver vinduet åbnet. Nu er temperaturen fin og man er glad lige indtil årets opgørelse kommer hen på foråret sammen med en regning på tusindvis af kroner. Mange kan slet ikke forstå det, for de ved at de har betalt for varme. Det, de ikke har forstået, er begrebet a conto. For nogle er køleskabe og frysere også uvante ting. En familie havde forstået, at de skulle spare på strømmen, så de slukkede for fryseren i perioder på 3-4 dage ad gangen. Hjælp med at styre radiatorer og udluftning og hjælp med at huske at slukke lyset i rum, man ikke opholder sig i. Hjælp med at købe ind Inden ankomsten er boligen blevet udstyret med det allermest nødvendige, men de fleste integrationsmedarbejdere vil helst overlade det til flygtningene selv at indkøbe det, de synes, de har behov for. Tilbyd gerne at tage med, når der skal købes møbler, tøj og køkkenredskaber, men husk at flygtningene bedst selv ved, hvad de vil have. Et køkkenredskab kan være helt nødvendigt for én person og totalt ligegyldigt for en anden. De fleste danskere synes at en osteskærer er uundværlig, men de bruges dårligt nok uden for Danmark. Til gengæld er det de færreste danske familier, der som noget af det første anskaffer en riskoger. Det er i det hele taget en god idé at huske, at ens opgave som frivillig ikke er at pådutte flygtningene ens egne holdninger og måder at gøre ting på. Ved at invitere flygtningene hjem til dig, har du mulighed for at vise, hvordan du selv bor og har valgt at indrette dig. Man det er vigtigt at respektere, at flygtningene ikke nødvendigvis ønsker at leve på samme måde. 6. Når det bliver hverdag Meget er stadig nyt Efter nogle uger begynder det allerede at blive hverdag for de nyankomne flygtninge. De fleste er startet i sprogskole og aktivering, og børnene er kommet i daginstitution eller skole. Men der er stadig meget nyt at forholde sig til for flygtningene, og netværksfamilien er måske den eneste livline til det omgivende samfund. Kig forbi et par gange om ugen Allerede kort tid efter ankomsten holder kommunens integrationsmedarbejder op med at komme på besøg i hjemmet. Ligesom alle andre, der modtager start- eller kontanthjælp, kommer flygtningene til opfølgningssamtaler hver 3. måned hos deres sagsbehandler men er ellers overladt til sig selv. Det er en god idé, at du kigger ind på korte besøg et par gange om ugen, for så når små problemer ikke at vokse sig store. Kommunikation med skoler Skoler og daginstitutioner er bygget op omkring et samarbejde mellem forældre og lærere eller personale. Det betyder bl.a., at institutionen eller skolen forventer, at forældrene holder sig orienteret om fællesarrangementer og deres børns hverdag ved at læse beskeder og selv give besked, når noget er anderledes end normalt. For nyankomne flygtninge er det ikke en selvfølge at få fredagssedler, hvor man skal krydse af, hvornår man bedst kan komme til skole-hjem-samtale og at huske at give barnet 25 kr. med til klassekassen. Mange skoler kommunikerer i dag med forældre på et forældreintranet, men det er ikke alle flygtninge, der har adgang til nettet hjemmefra, og det er ikke alle, der er vant til at bruge internettet. Som frivillig kan du hjælpe flygtninge med at få adgang til beskederne og sørge for, at de reagerer på dem. Du kan også tilbyde at gå med til forældremøder eller arrangementer i skole eller daginstitution. Det er en stor overvindelse for en flygtning at møde op den første gang, når man ikke forstår sproget og ikke kender de andre forældre. 7. Hvis det ikke fungerer Hvis du ikke oplever, at det fungerer mellem dig og den familie, du er blevet matchet med, skal du tage kontakt til Frivillignets regionale konsulent eller den lokale koordinator, der koordinerer netværksfamilier. 8. Flygtninge med traumer Mange flygtninge har haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten. Det er oplevelser, der kan føre til diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse, i daglig tale kaldet PTSD. Man regner med, at mellem % af de flygtninge, der opholder sig i Danmark lider af PTSD, men langt fra alle tilfælde opdages og behandles. De karakteristiske symptomer på PTSD er: Øget stress: konstant nervøs uro, vanskeligheder med at falde i søvn, svært at huske og koncentrere sig, overfølsomhed over for støj, pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture. Genoplevelsesfænomener: Personer med traumer gennemlever de traumatiske oplevelser, f.eks. i form af mareridt, men også i vågen tilstand som flash-backs. Mens det 6

7 står på, kan flygtningen have svært ved at skelne fortid fra nutid. Undgåelsesreaktioner: Personer med traumer vil forsøge at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Nogle isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker. Fysiske smerter: hovedpine, muskelspændinger og/eller diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på. Børn i traumatiserede familier Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støtte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer. Mange får ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene selv. Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering. Frivillige kan være en vigtig støtte for personer med traumer, men skal naturligvis ikke fungere som behandlere. Hvis du har indstryk af, at et eller flere familiemedlemmer lider af PTSD, kan du spørge til familiens tilstand og evt. råde dem til at opsøge lægen eller en af Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger, som også rådgiver i psyko-sociale forhold. Du finder en liste med rådgivningernes adresser og åbningstider på bagsiden. 9. Hvad kan man lave sammen? Som frivillig netværksfamilie kan du lave fællesarrangementer for alle flygtninge og andre netværksfamilier, f.eks. i forbindelse med danske højtider og festdage. Men det er også en god idé at lade flygtninge selv invitere til fest og arrangementer og vise nogle af deres traditioner frem. På den måde kommer man til at kende hinanden bedre. Vis gerne billeder af din familie fra både hverdage og festdage. Det er god sprogtræning at snakke sammen om familierelationer og højtider, og det giver også flygtningene et billede af, at familie også betyder meget i Danmark, selvom generationerne ikke bor sammen. Tag på udflugter sammen. Besøg en anden by, end den hvor flygtningene plejer at komme eller lav en skovtur til havet, søen, parken eller skoven. I Danmark er det nemt og gratis at komme rundt på cykel, hvis man har én, ved hvordan man gør og kender færdselsreglerne. Som kontaktperson kan du hjælpe med begge dele. Dansk Cyklistforbund har lavet et cykelkursus for flygtninge/indvandrere: Lær at cykle som voksen Du kan downloade den på Man kan også: Hjælpe med at finde genbrugsbutikker og loppemarkeder Introducere familien til svømmehal, bibliotek, kultur- og foreningsliv, f.eks. en lokal frivilliggruppe. Spille spil og lære nye af hinanden Invitere flygtningen med en dag på sin arbejdsplads Hjælpe i gang med at deltage i en mødregruppe Hjælpe med jobsøgning Ansøge kommunen om en kolonihave til flygtningene og meget meget mere. Sæt grænser for din hjælp Når du arbejder frivilligt er det vigtigt, at du løbende sætter grænser for din hjælp på en god måde. Ellers er der stor sandsynlighed for, at du kører træt i arbejdet. Det er vigtigt, at du selv har glæde og fornøjelse ud af det. Du kan evt. bede andre frivillige om at tage over, eller hjælpe familien med at finde ud af at løse problemerne selv. Også i forhold til følelsesmæssige oplysninger kan det være vigtigt at markere sine grænser. Særligt gruppen af flygtninge kan bære på voldsomme oplevelser, som du ikke har lyst til at få betroet. Hvis du oplever at den eller de flygtninge, du er i kontakt med, har brug for at fortælle deres historie, men gerne vil være fri for at høre den, kan du henvise til Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger, som har de professionelle forudsætninger for at indgå i en samtale om det. 10 gode råd til netværksfamilier Basér din hjælp på princippet hjælp-tilselvhjælp Sæt familiens behov i centrum Bliv ikke sagsbehandler eller terapeut for familien. Respekter at familien ikke altid har lyst til selskab Spørg gerne til traditioner og skikke i familiens hjemland Undlad at spørge om fængsel, tortur eller flugt Opmuntr familien i perioder, hvor de taber modet Sæt grænser for din hjælp, når du har behov for det. Spørg andre kontaktpersoner eller din regionskonsulent til råds, hvis du er i tvivl. Husk at familien selv har ressourcer, ellers var de aldrig kommet til Danmark. 7

8 Frivillignets regionskonsulenter Frivillig netværksfamilie i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp Hvis du melder dig som frivillig netværksfamilie i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Du finder en oversigt over det frivillige integrationsarbejde på Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige arbejde. Find adressen på Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp har du muligheder for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Du vil Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationloven samt psyko-sociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig, og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. Hjørring Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf Åben mandage i lige uger kl Holstebro Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger Odense Klingenberg 15, Odense C. Åben mandag fra kl København Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl Nykøbing Falster Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12. Vejle Borgvold 12 B, Vejle Tlf Åben torsdag kl hvert kvartal modtage magasinet Frivillig, hvor du kan få viden om flygtninge og hente inspiration og ideer til det frivillige arbejde. Derudover kan du få tilsendt en nyhedsmail til frivillige. Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp på Links: Århus Østergade 30, 2. sal 8000 Århus C Tlf , Åben mandag kl Næstved Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben: mandag i ulige uger fra Hovedstaden: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden T: / E: A: Nørre Voldgade 82, 2. sal Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Lise Hauge Regionskonsulent Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Sjælland: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland T: E: A: Næbvej 19, 4720 Præstø Syddanmark: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark T: E: A: Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Marianne Mulvad Poulsen Konsulent i Region Syddanmark T: E: A: Bøge Allé 2, 6760 Ribe Midtjylland: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland T: E: A: Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Nordjylland: Henrik Bo Rasmussen Konsulent i Region Nordjylland T: E: A: Solsortvej 2, 9000 Aalborg

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Kurser for frivillige Efterår 2009 Kurser for frivillige / Efterår 2009 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Tekst: Lone Tinor-Centi Layout: Steven Leweson Illustrationer: Johan Rutherhagen /

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge DFUNK Ung-til-Ung Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge INDHOLD Om Ung-til-ung arbejdet // side 2 Hvem er de unge flygtninge? // Side 4 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Indhold Pas og andre personlige dokumenter s. 2 Underskrift på ansøgningsskemaer den herboende reference skal være myndig s. 2 Opholdskort til visiterede

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

DAGPLEJEN SKJOLDHØJ L E G E S T U E N. Bronzealdertoften 1 8210 Aarhus V Kontakt: 41 85 74 82

DAGPLEJEN SKJOLDHØJ L E G E S T U E N. Bronzealdertoften 1 8210 Aarhus V Kontakt: 41 85 74 82 DAGPLEJEN SKJOLDHØJ L E G E S T U E N Bronzealdertoften 1 8210 Aarhus V Kontakt: 41 85 74 82 Velkommen til dagplejen Skjoldhøj Skjoldhøj dagtilbud er 6 integrerede daginstitutioner samt dagplejen: DII

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

V E L K O M M E N TIL LEJRE KOMMUNE

V E L K O M M E N TIL LEJRE KOMMUNE V E L K O M M E N TIL LEJRE KOMMUNE Dansk / Danish Indholdsfortegnelse Velkommen Her møder du kommunen Hvis du bliver syg Udbetaling af penge Kort over Osted Kort over Kirke Hvalsø Kort over Lejre / Allerslev

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning?

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Projekt Aktiv Fritid Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Kære deltagere i kick-off mødet omkring projekt Aktiv Fritid. Allerførst vil vi gerne sige tak for alle jeres bidrag i forbindelse med gruppearbejdet.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER 2009-2011 ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET

TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER 2009-2011 ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER 2009-20 1 ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET FORORD I 2009 bevilgede Integrationsministeriet penge til en

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Perioden for optælling er 1. januar 2011 31. december 2011.

Perioden for optælling er 1. januar 2011 31. december 2011. Afrapportering på aftale mellem Social- og Integrationsministeriet og Dansk Flygtningehjælp (DFH) om videreførelse og videreudvikling af det frivillige integrationsarbejde for finansåret 2011. 1. Rapportering

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. Kinesisk ordsprog NYT TLF.: 41 73 67 43 Footbase langbold vinder 2011 - klubfest

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Nordfyns Folkehøjskole KORTE KURSER VELKOMMEN

Nordfyns Folkehøjskole KORTE KURSER VELKOMMEN KORTE KURSER VELKOMMEN OM NORDFYNS FOLKEHØJSKOLE er en lille hyggelig højskole i landsbyen Harritslev få kilometer fra kystbyen Bogense. Skolen er omgivet af skøn natur, der opfordrer til både ro og inspiration.

Læs mere