Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?"

Transkript

1 Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

2 Netværksfamilier TIL FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Hvad kan en Netværksfamilie? I forhold til flygtninge Flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og skal i gang med at etablere en tilværelse i et nyt lokalsamfund, står ofte på bar bund på en række områder, alt afhængigt af, hvor længe de allerede har opholdt sig i Danmark, og hvor i verden de kommer fra. Nogle flygtninge kommer direkte fra flygtningelejre i f.eks. Afrika eller Asien. Disse flygtninge har meget lidt kendskab til Danmark og det danske sprog. Andre har opholdt sig i en kortere eller længere periode på et asylcenter i Danmark, og mange har dér haft lejlighed til at lære lidt dansk og tilegne sig viden om, hvordan det danske samfund fungerer. Fælles for disse flygtninge er, at de nu skal stable en ny tilværelse på benene i omgivelser som, for de fleste, er meget forskellige fra dem, de kommer fra. De skal lære et nyt lokalområde at kende, de skal lære at tale dansk, og de skal tilegne sig viden om det danske samfund, kende deres rettigheder og pligter. En netværksfamilie eller netværksperson 1) kan være med til at støtte en flygtningefamilie i denne proces og dermed bidrage til et positivt integrationsforløb til glæde for familien og lokalsamfundet som helhed. Da der er stor forskel på de flygtninge, der kommer til Danmark, er der ingen endelig opskrift på, hvordan man griber opgaven an, men vi har samlet en række erfaringer og ideer i dette hæfte, som kan bruges som inspiration. Som netværksfamilie er din opgave overordnet set at støtte flygtningefamilien både på det praktiske og det sociale plan. Det kan f.eks. være, at du skal vise familien, hvordan vaskemaskinen fungerer, og hvad køleskabstemperaturen skal indstilles på. Det kan være, at du tilbyder at sidde med, når familien er til møder med sagsbehandleren på kommunen eller ved forældremøder i skolen og være med til at sikre, at informationerne bliver forstået korrekt. Endelig kan det være at du støtter familien i at skabe netværk lokalt, enten ved at stille dit eget netværk til rådighed, eller introducere familien til det lokale foreningsliv. Til at begynde med kan det være svært at vide, hvad familien har brug for. Men efterhånden som du lærer familien bedre at kende, bliver det mere klart for dig, hvad de selv kan klare, og hvornår de har glæde af, at du som frivillig træder hjælpende til. I forhold til indvandrere De fleste familier, som tager imod tilbuddet om at få en netværksfamilie, er flygtningefamilier. Men særligt i landets største byer er der også indvandrerfamilier, som gør brug af tilbuddet. Indvandrerfamilierne har som regel allerede opholdt sig i Danmark i lang tid, og deres kendskab til det danske samfund vil derfor typisk være meget større, end hos gruppen af flygtninge. Den støtte, man som netværksfamilie kan yde denne gruppe, vil derfor ofte være mindre praktisk betonet end den, man yder gruppen af flygtninge. Som netværksfamilie til en familie med indvandrerbaggrund er din opgave at være den gode nabo, der løbende har kontakt med familien og tilbyder hjælp i situationer, hvor du vurderer, at familien kunne have glæde af det. Du kan fungere som døråbner til de sider af det danske samfund, familien endnu ikke har haft berøring med, f.eks. ældreområdet, arbejdsmarked eller foreningsliv. Endelig kan du være den person, familien kan spørge til råds om holdninger og begreber, som stadig er svære at forstå, selvom de har opholdt sig i Danmark i mange år. 1) Man behøver ikke at være en familie for at få en netværksfunktion i forhold til flygtninge. For overskuelighedens skyld bruger vi dog begrebet netværksfamilie gennem hele hæftet. 2

3 Hvordan bliver man netværksfamilie? Hvis du og din familie gerne vil være netværksfamilie kan I melde jer hos regionskonsulenterne i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp (se adresser og telefonnumre på bagsiden). I vil herefter blive registreret i Frivillignets database over frivillige og inviteret til et interview hos enten konsulenten eller en koordinator, der matcher netværksfamilier. Når der kommer en familie, som konsulenten finder egnet til et match med jer, vil I blive kontaktet. Det er naturligvis vigtigt, at hele familien bakker op om beslutningen om at blive netværksfamilie. Alle behøver ikke at være lige aktive i forhold til familien, men alle familiemedlemmer skal gerne være positivt indstillet over for opgaven. Hvad forpligter du dig til? Som netværksfamilie forpligter du dig til at støtte en flygtninge- eller indvandrerfamilie praktisk og socialt. Hvor ofte du vil mødes med familien aftaler I indbyrdes, men du skal regne med at afsætte tid til familien én gang om måneden og derudover løbende hjælpe dem med oplysninger og informationer pr. mail eller telefon. Hvis der er tale om en nyankommen flygtningefamilie skal du regne med at afsætte ekstra tid til familien, da de typisk vil have mere brug for hjælp i denne periode. Derudover forpligter du dig til at arbejde inden for Frivillignets retningslinjer for frivilligt arbejde. Retningslinjerne skal sikre, at relationen bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation, og at det frivillige arbejde foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på Tavshedspligt og underretningspligt En vigtig forudsætning i det frivillige arbejde er, at samværet med flygtninge og indvandrere bygger på gensidig tillid og respekt. For at denne tillid og respekt kan opretholdes er det vigtigt, at du som frivillig behandler den viden og de oplysninger, du får om flygtningenes private og personlige forhold, fortroligt. Du må altså ikke give fortrolige oplysninger videre til uvedkommende. Som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp arbejder du under Straffelovens 264, der regulerer private personers videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden person. Efter denne bestemmelse må meddelelser eller billeder, der angår en andens private forhold ikke uberettiget videregives. De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige kan fx være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Bemærk at religion og etnicitet også falder under denne kategori. Man er dog undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da dine frivillige kollegaer med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du får oplysninger, som du har brug for at drøfte med andre. Alle borgere i Danmark er underlagt servicelovens 154, som er en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år, udsættes for vanrygt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Får du kendskab til forhold, som du er i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at videregive til myndighederne, kan du henvende dig til din regionale konsulent og få rådgivning. Kulturmødet Flygtninge og indvandrere er ofte opvokset i dele af verden, hvor der på nogle områder hersker andre forestillinger om, hvordan hverdagen skal fungere. Det kan være i forhold til mad, hjemmet, børneopdragelse og fritid. Det er helt naturligt at undre sig, når man oplever, at andre mennesker handler helt anderledes, end man selv ville have gjort. I de situationer er det vigtigt, at man ikke pr. automatik begynder at problematisere familiens adfærd. Hold hovedet koldt og overvej nøje, om situationen kræver, at du forsøger at påvirke dem til at handle anderledes. F.eks. er det mange steder i verden helt almindeligt, at børn sover sammen med deres forældre. I Danmark er mange derimod indstillet på hurtigt at få børnene over i deres egen seng og ind i deres egne værelser. Men forskellige sovevaner er ikke et problem, så længe alle familiemedlemmer trives med dem. Ligeledes lærer mange etnisk danske børn at cykle i 4-5 års alderen, men derfor er det ikke et must, at alle børn skal lære at cykle. Til gengæld kan det være en god idé at gøre børnenes forældre opmærksomme på, at det at kunne cykle mange steder er en vigtig adgang til børnefællesskabet i lokalområdet, og at der i skolen også kan forekomme undervisning, hvor det forudsættes, at børnene kan cykle. 3

4 SÆRLIGT OM FN-FLYGTNINGE 1. FN-flygtninge De flygtninge, som kommer direkte til Danmark uden om asylproceduren i Danmark, kaldes FN-flygtninge. Det er FN, der anerkender disse flygtninge og derefter beder Danmark om at udvælge en gruppe, som skal til Danmark. 2) Som allerede nævnt har disse flygtninge ikke opholdt sig i et asylcenter i Danmark, og har derfor stort set intet kendskab til det danske samfund og det danske sprog. Det kræver derfor en særlig indsats af frivillige at være med til at modtage disse flygtninge. 2. Hvad sørger kommunen for? Når flygtningene ankommer til en kommune har kommunen en række forpligtelser. Kommunen skal f.eks. sørge for, at der står en bolig klar til flygtningene, og at de bliver mødt i lufthavnen og transporteret hjem til boligen. Det er også kommunen, der er ansvarlig for, at alle formelle papirer er bragt i orden, f.eks. integrationskontrakt, huslejekontrakt og opholdskort, at der er oprettet en bankkonto (og at der er penge på den!). Ligeledes skal kommunen sørge for, at der er købt mad ind til den første dag, at børnene kommer i skole eller daginstitution, og at de voksne bliver tilmeldt sprogundervisning. Det er også en professionel opgave at sørge for, at der er de mest nødvendige møbler i boligen ved ankomsten. Der skal f.eks. være en seng med sengetøj og en stol til hver, et bord og selvfølgelig noget køkkengrej. Kommunens medarbejder vil gennemgå boligen med flygtningene, dvs. forklare om vand og varme, vaskekælder, cykelkælder, affald osv. Alle formelle samtaler vil foregå med tolk. Som frivillig skal du tænke på dig selv som den gode nabo. Det er ikke din opgave at løse alle de nyankomne flygtninges problemer, men du kan stille dig til rådighed med praktisk hjælp og venlighed. Oplever du, at kommunen ikke lever op til sine forpligtelser, eller er der opgaver, som du er i tvivl om, hvorvidt kommunen skal løse, kan du kontakte din regionskonsulent. Du finder kontaktoplysninger på bagsiden. 3. Før ankomsten Både kommunerne og Frivillignet får besked om, hvor i landet nyankomne FN-flygtninge placeres, så man kan nå at forberede ankomsten. Det betyder, at du som netværksfamilie allerede kan begynde at forberede ankomsten, inden flygtningene er ankommet. Det vil få flygtningene til at føle sig velkomne. Du kan f.eks. Finde aflagt legetøj til børnene. Kig på loftet, eller spørg venner og familie, om de har noget liggende, de kan undvære. Pluk eller køb en buket blomster - husk en vase Tilbered et velkomstmåltid. Husk at undersøge, om der er noget, de ikke spiser. De fleste kan spise kylling, ris og grøntsager. Find aflagt tøj, som flygtningene kan låne eller få. Mange flygtninge kommer fra lande, hvor temperaturen er meget højere end i Danmark, og de har derfor ikke varmt tøj med. Hvis der allerede er beboere i lokalområdet, der kommer fra samme sted, som de nye flygtninge, er det en god idé at få dem til at være med til modtagelsen. Men husk, at fordi man kommer fra samme land, bliver man ikke nødvendigvis venner. Der kan også være etniske, sproglige eller sociale forskelle på flygtninge fra samme land, som gør at de ikke kan kommunikere 4. Ved ankomsten Det betyder meget for flygtninge, at almindelige mennesker (i modsætning til professionelle) er med til at tage imod dem. Det giver dem mod på den tilværelse, de nu skal til at etablere. Vær med ved ankomsten Det er godt, hvis du og et par andre frivillige sammen med en professionel er med når flygtningene ankommer til deres bolig. Husk at de er trætte Når flygtningene ankommer, sørger kommunen for en tolk, og det er godt at udnytte. Præsentér dig og fortæl, hvem du er, at du er en slags nabo, som gerne vil hjælpe, men som ikke kan bestemme noget omkring penge, bolig eller skole. Spørg om flygtningene gerne vil have, at du kommer igen, og aftal evt. et besøg, f. eks. dagen efter. Respekter hvis flygtningene siger nej tak. Giv dem ro FN-flygtninge har ofte haft en lang rejse med mange mellemlandinger og venten i lufthavne, så de er som regel meget trætte, når de endelig ankommer. Der er derfor ingen grund til, at man som netværksperson har forberedt den helt store fest. Allerede på ankomstdagen er der en del ting, som kommunens medarbejder skal have klaret, så pas på ikke at stjæle for meget tid flygtningene har sikkert brug for at kunne falde til ro. 2) Danmark har forpligtet sig på at modtage 1500 FN-flygtninge over perioder på tre år. 4

5 5. De første uger Vis, at I kommer af lyst Som nævnt er det kommunens opgave at sørge for, at alle formelle og praktiske ting er i orden. Derfor vil de nyankomne FN-flygtninge sikkert have travlt de første dage. Dertil kommer, at de sikkert stadig er trætte efter rejsen, at alting er nyt og anderledes end de troede. Det kan være, at de er ivrige efter at komme i gang og samtidig usikre på, hvad der skal ske. Det er kort og godt en meget forvirrende periode for de fleste nyankomne, og som frivillig skal man passe på ikke at ville fylde for meget på. Kommunens medarbejder har et program, der skal gennemføres inden for en bestemt tid. Det har du ikke som frivillig. Du kan til gengæld tage udgangspunkt i FN-flygtningenes behov her og nu og lade det styre, hvad der skal ske. Det vigtigste er, at du viser, at du kommer, fordi du har lyst. Tjek deres forståelse De første dage vil integrationsmedarbejderen fylde flygtningene med informationer også om begreber, de måske ikke kender til i forvejen: Huslejekontrakt, vaskekælder, affaldssortering, á conto varmeregning, etableringshjælp, sprogskole o.s.v. Selv om integrationsmedarbejderen bruger tolk er det langt fra sikkert, at flygtningene forstår eller husker det hele. Der er mange af de praktiske ting, der vil være behov for at få vist flere gange, og der kan du som frivillig være en stor hjælp. Giv en hånd med opvasken: Er det opvaskemiddel, der bliver brugt og ikke noget, der er beregnet til at fjerne kalk fra fliser? Gå med ud med affaldet: Bliver det placeret det rigtige sted? Gå med ned med vasketøjet: Hvilket vaskeprogram skal man vælge? 5

6 Lav klare aftaler Lav klare aftaler om, hvornår I skal ses og lav en ny aftale i tilfælde af aflysning. Som frivillig kan man ikke forvente, at flygtningen tager initiativ til at lave en aftale. Måske vil du også opleve at en aftale ikke altid bliver opfattet som en aftale af flygtningen. Det skyldes ikke uhøflighed men uvidenhed om, hvad vi i Danmark lægger i dette at have en aftale. Snak om, hvad invitationer og aftaler betyder i Danmark der er ingen, der ønsker at være uhøflige. Man kan f.eks. fortælle, at man også laver aftaler med sin egen familie og nære venner, og hvad der skal til, før man aflyser dem. El og varme For de fleste flygtninge føles klimaet i Danmark koldt. De færreste kender til centralvarme, radiatorer og termostatstyring, men skruer op for varmen når de fryser. På et tidspunkt bliver der for varmt i stuen, og så bliver vinduet åbnet. Nu er temperaturen fin og man er glad lige indtil årets opgørelse kommer hen på foråret sammen med en regning på tusindvis af kroner. Mange kan slet ikke forstå det, for de ved at de har betalt for varme. Det, de ikke har forstået, er begrebet a conto. For nogle er køleskabe og frysere også uvante ting. En familie havde forstået, at de skulle spare på strømmen, så de slukkede for fryseren i perioder på 3-4 dage ad gangen. Hjælp med at styre radiatorer og udluftning og hjælp med at huske at slukke lyset i rum, man ikke opholder sig i. Hjælp med at købe ind Inden ankomsten er boligen blevet udstyret med det allermest nødvendige, men de fleste integrationsmedarbejdere vil helst overlade det til flygtningene selv at indkøbe det, de synes, de har behov for. Tilbyd gerne at tage med, når der skal købes møbler, tøj og køkkenredskaber, men husk at flygtningene bedst selv ved, hvad de vil have. Et køkkenredskab kan være helt nødvendigt for én person og totalt ligegyldigt for en anden. De fleste danskere synes at en osteskærer er uundværlig, men de bruges dårligt nok uden for Danmark. Til gengæld er det de færreste danske familier, der som noget af det første anskaffer en riskoger. Det er i det hele taget en god idé at huske, at ens opgave som frivillig ikke er at pådutte flygtningene ens egne holdninger og måder at gøre ting på. Ved at invitere flygtningene hjem til dig, har du mulighed for at vise, hvordan du selv bor og har valgt at indrette dig. Man det er vigtigt at respektere, at flygtningene ikke nødvendigvis ønsker at leve på samme måde. 6. Når det bliver hverdag Meget er stadig nyt Efter nogle uger begynder det allerede at blive hverdag for de nyankomne flygtninge. De fleste er startet i sprogskole og aktivering, og børnene er kommet i daginstitution eller skole. Men der er stadig meget nyt at forholde sig til for flygtningene, og netværksfamilien er måske den eneste livline til det omgivende samfund. Kig forbi et par gange om ugen Allerede kort tid efter ankomsten holder kommunens integrationsmedarbejder op med at komme på besøg i hjemmet. Ligesom alle andre, der modtager start- eller kontanthjælp, kommer flygtningene til opfølgningssamtaler hver 3. måned hos deres sagsbehandler men er ellers overladt til sig selv. Det er en god idé, at du kigger ind på korte besøg et par gange om ugen, for så når små problemer ikke at vokse sig store. Kommunikation med skoler Skoler og daginstitutioner er bygget op omkring et samarbejde mellem forældre og lærere eller personale. Det betyder bl.a., at institutionen eller skolen forventer, at forældrene holder sig orienteret om fællesarrangementer og deres børns hverdag ved at læse beskeder og selv give besked, når noget er anderledes end normalt. For nyankomne flygtninge er det ikke en selvfølge at få fredagssedler, hvor man skal krydse af, hvornår man bedst kan komme til skole-hjem-samtale og at huske at give barnet 25 kr. med til klassekassen. Mange skoler kommunikerer i dag med forældre på et forældreintranet, men det er ikke alle flygtninge, der har adgang til nettet hjemmefra, og det er ikke alle, der er vant til at bruge internettet. Som frivillig kan du hjælpe flygtninge med at få adgang til beskederne og sørge for, at de reagerer på dem. Du kan også tilbyde at gå med til forældremøder eller arrangementer i skole eller daginstitution. Det er en stor overvindelse for en flygtning at møde op den første gang, når man ikke forstår sproget og ikke kender de andre forældre. 7. Hvis det ikke fungerer Hvis du ikke oplever, at det fungerer mellem dig og den familie, du er blevet matchet med, skal du tage kontakt til Frivillignets regionale konsulent eller den lokale koordinator, der koordinerer netværksfamilier. 8. Flygtninge med traumer Mange flygtninge har haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten. Det er oplevelser, der kan føre til diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse, i daglig tale kaldet PTSD. Man regner med, at mellem % af de flygtninge, der opholder sig i Danmark lider af PTSD, men langt fra alle tilfælde opdages og behandles. De karakteristiske symptomer på PTSD er: Øget stress: konstant nervøs uro, vanskeligheder med at falde i søvn, svært at huske og koncentrere sig, overfølsomhed over for støj, pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture. Genoplevelsesfænomener: Personer med traumer gennemlever de traumatiske oplevelser, f.eks. i form af mareridt, men også i vågen tilstand som flash-backs. Mens det 6

7 står på, kan flygtningen have svært ved at skelne fortid fra nutid. Undgåelsesreaktioner: Personer med traumer vil forsøge at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Nogle isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker. Fysiske smerter: hovedpine, muskelspændinger og/eller diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på. Børn i traumatiserede familier Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støtte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer. Mange får ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene selv. Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering. Frivillige kan være en vigtig støtte for personer med traumer, men skal naturligvis ikke fungere som behandlere. Hvis du har indstryk af, at et eller flere familiemedlemmer lider af PTSD, kan du spørge til familiens tilstand og evt. råde dem til at opsøge lægen eller en af Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger, som også rådgiver i psyko-sociale forhold. Du finder en liste med rådgivningernes adresser og åbningstider på bagsiden. 9. Hvad kan man lave sammen? Som frivillig netværksfamilie kan du lave fællesarrangementer for alle flygtninge og andre netværksfamilier, f.eks. i forbindelse med danske højtider og festdage. Men det er også en god idé at lade flygtninge selv invitere til fest og arrangementer og vise nogle af deres traditioner frem. På den måde kommer man til at kende hinanden bedre. Vis gerne billeder af din familie fra både hverdage og festdage. Det er god sprogtræning at snakke sammen om familierelationer og højtider, og det giver også flygtningene et billede af, at familie også betyder meget i Danmark, selvom generationerne ikke bor sammen. Tag på udflugter sammen. Besøg en anden by, end den hvor flygtningene plejer at komme eller lav en skovtur til havet, søen, parken eller skoven. I Danmark er det nemt og gratis at komme rundt på cykel, hvis man har én, ved hvordan man gør og kender færdselsreglerne. Som kontaktperson kan du hjælpe med begge dele. Dansk Cyklistforbund har lavet et cykelkursus for flygtninge/indvandrere: Lær at cykle som voksen Du kan downloade den på Man kan også: Hjælpe med at finde genbrugsbutikker og loppemarkeder Introducere familien til svømmehal, bibliotek, kultur- og foreningsliv, f.eks. en lokal frivilliggruppe. Spille spil og lære nye af hinanden Invitere flygtningen med en dag på sin arbejdsplads Hjælpe i gang med at deltage i en mødregruppe Hjælpe med jobsøgning Ansøge kommunen om en kolonihave til flygtningene og meget meget mere. Sæt grænser for din hjælp Når du arbejder frivilligt er det vigtigt, at du løbende sætter grænser for din hjælp på en god måde. Ellers er der stor sandsynlighed for, at du kører træt i arbejdet. Det er vigtigt, at du selv har glæde og fornøjelse ud af det. Du kan evt. bede andre frivillige om at tage over, eller hjælpe familien med at finde ud af at løse problemerne selv. Også i forhold til følelsesmæssige oplysninger kan det være vigtigt at markere sine grænser. Særligt gruppen af flygtninge kan bære på voldsomme oplevelser, som du ikke har lyst til at få betroet. Hvis du oplever at den eller de flygtninge, du er i kontakt med, har brug for at fortælle deres historie, men gerne vil være fri for at høre den, kan du henvise til Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger, som har de professionelle forudsætninger for at indgå i en samtale om det. 10 gode råd til netværksfamilier Basér din hjælp på princippet hjælp-tilselvhjælp Sæt familiens behov i centrum Bliv ikke sagsbehandler eller terapeut for familien. Respekter at familien ikke altid har lyst til selskab Spørg gerne til traditioner og skikke i familiens hjemland Undlad at spørge om fængsel, tortur eller flugt Opmuntr familien i perioder, hvor de taber modet Sæt grænser for din hjælp, når du har behov for det. Spørg andre kontaktpersoner eller din regionskonsulent til råds, hvis du er i tvivl. Husk at familien selv har ressourcer, ellers var de aldrig kommet til Danmark. 7

8 Frivillignets regionskonsulenter Frivillig netværksfamilie i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp Hvis du melder dig som frivillig netværksfamilie i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Du finder en oversigt over det frivillige integrationsarbejde på Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige arbejde. Find adressen på Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp har du muligheder for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Du vil Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationloven samt psyko-sociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig, og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. Hjørring Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf Åben mandage i lige uger kl Holstebro Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger Odense Klingenberg 15, Odense C. Åben mandag fra kl København Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl Nykøbing Falster Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12. Vejle Borgvold 12 B, Vejle Tlf Åben torsdag kl hvert kvartal modtage magasinet Frivillig, hvor du kan få viden om flygtninge og hente inspiration og ideer til det frivillige arbejde. Derudover kan du få tilsendt en nyhedsmail til frivillige. Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp på Links: Århus Østergade 30, 2. sal 8000 Århus C Tlf , Åben mandag kl Næstved Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben: mandag i ulige uger fra Hovedstaden: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden T: / E: A: Nørre Voldgade 82, 2. sal Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Lise Hauge Regionskonsulent Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden T: E: A: nørre Voldgade 82, 2. sal Sjælland: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland T: E: A: Næbvej 19, 4720 Præstø Syddanmark: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark T: E: A: Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Marianne Mulvad Poulsen Konsulent i Region Syddanmark T: E: A: Bøge Allé 2, 6760 Ribe Midtjylland: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland T: E: A: Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Nordjylland: Henrik Bo Rasmussen Konsulent i Region Nordjylland T: E: A: Solsortvej 2, 9000 Aalborg

Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE. hjælp nye familier godt i gang i Danmark

Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE. hjælp nye familier godt i gang i Danmark MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE hjælp nye familier godt i gang i Danmark NETVÆRKSFAMILIER HJÆLPER FLYGTNINGE GODT

Læs mere

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere

Frivillige hjælper flygtninge

Frivillige hjælper flygtninge SOLRØD KOMMUNE Aktivitets og Frivilligcenter Frivillige hjælper flygtninge - i samarbejde Solrød Kommune Information om frivillige tilbud og aktiviteter til flygtninge bosiddende i Solrød Kommune Fællesspisning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

GUIDE. Tavshedspligt i frivilligt socialt

GUIDE. Tavshedspligt i frivilligt socialt GUIDE Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde Udskrevet: 2016 Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde Denne guide handler om regler for tavshedspligt i det frivillige arbejde, og om hvordan I kan

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG

OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG I projekt Fri-tid arbejder vi på, at forbedre livskvaliteten for borgere med fysiske og kognitive handicap i Aalborg og omegn, ved inddragelse af frivillige.

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Hvordan samarbejder frivillige, flygtninge og Stevns Kommune Indledning om at skabe endnu mere og bedre integration på Stevns

Hvordan samarbejder frivillige, flygtninge og Stevns Kommune Indledning om at skabe endnu mere og bedre integration på Stevns Hvordan samarbejder frivillige, flygtninge og Stevns Kommune Indledning om at skabe endnu mere og bedre integration på Stevns Revideret 11.nov. 2016 Revideret 2.feb. 2017 1 Når integrationen af vores nye

Læs mere

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelse // April 2017 Indholdsfortegnelse Roller i samarbejdet... 3 Ansatte... 3 Frivillige...

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Jammerbugt Asylafdeling

Jammerbugt Asylafdeling Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet

Læs mere

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge rødekors.dk/vennerviservej RAMMERNE FOR NETVÆRKSAKTIVITETEN Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge Det personlige møde

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Frivilliggruppen. Kontaktpersoner. Frivillig - er det dig?

Frivilliggruppen. Kontaktpersoner. Frivillig - er det dig? Frivilliggruppen Skanderborg Lektiecafe Kontaktpersoner Genbrug Netværksfamilie Vesterskovvej Baunegården Handyman Udflugter Fællesspisning 1:1 dansk Frivillig - er det dig? Denne folder fortæller dig

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen

Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen Ældrecenter Dalvangens frivilligpolitik er et sæt spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og de ansatte på Ældrecenter Dalvangen.

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Hvordan samarbejder frivillige, flygtninge. og Stevns Kommune Indledning om at skabe endnu mere og bedre integration. på Stevns

Hvordan samarbejder frivillige, flygtninge. og Stevns Kommune Indledning om at skabe endnu mere og bedre integration. på Stevns Hvordan samarbejder frivillige, flygtninge og Stevns Kommune Indledning om at skabe endnu mere og bedre integration på Stevns Revideret 26.okt. 2016 1 Når integrationen af vores nye Stevns borgere skal

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt arbejde inden for. Spillereglerne

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier Hvad kigger vi efter? Og ser vi det i travlheden? Integrationstræf 15 7. september 2015 Mads Bentzen Afdelingsleder, Psykosocial afdeling Midtjylland Vores vision

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Kurser for frivillige Efterår 2009 Kurser for frivillige / Efterår 2009 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Tekst: Lone Tinor-Centi Layout: Steven Leweson Illustrationer: Johan Rutherhagen /

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE

INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE Indledning: Kære forældre. Velkommen til Vemb Børnehave og til det kommende samarbejde omkring Jeres barn og dets hverdag i børnehaven.

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet Vedrørende: Juridiske forhold i samarbejdet med frivillige Sagsnavn: Flagskib 1 - Aktivt medborgerskab og Frivillighed Sagsnummer: 15.00.00-A00-11-13 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Om kvalitetsstandarder generelt

Om kvalitetsstandarder generelt Om kvalitetsstandarder generelt Her findes serviceinformation til kommunens borgere om den hjælp eller støtte, de kan forvente fra ældreområdet. Kvalitetsstandarderne har til formål: At synliggøre kommunens

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere