Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING"

Transkript

1 Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING 2000

2 Årsberetning 2000 Amtssygehuset i Gentofte Niels Andersens Vej Hellerup Redaktionsudvalg: Anne Baxter, informationsmedarbejder Helene Ryttersgaard, fotograf Karina Bjerregaard, tegner/grafiker Tekst: Teksten er skrevet af Anne Baxter, samt de respektive afdelingsledelser. Fotos: Mette Bøgemose & Ditte Løkken, Klinisk Foto Illustrationer: Karina Bjerregaard, Tegnestuen / Klinisk Foto Illustrationerne er tegnet på Afdeling L, T, Teknisk afdeling, Centralkøkkenet, Klinisk Foto og i kantinen i august Layout: Lisa Kahn, Tegnestuen / Klinisk Foto Produktionsstyring Karina Bjerregaard Tryk: Kailow Tryk ISO Miljøcertificeret Oplag: 2000 Tryksag

3 Indhold Forord Amtssygehuset i Gentofte Informationsteknologi Uddannelse og udvikling Nye behandlingstilbud Børn på hospitalet Miljø Forskning og kvalitetsudvikling Apopleksi og demens Sygehuset i tal Afdelingsoversigt Organisationsplan

4

5 Forord Spådomme om IT-nedbrud og andre IT-ulykker udeblev, da årstallet 1999 blev udskiftet med år Alle IT-systemer, som kunne tænkes at gå i sort, var i god tid blevet udskiftet med nye og mere avancerede systemer, så det blev et godt og roligt nytår, hvor nye udfordringer kunne begynde. De forestående dialogbaserede aftaler var blandt de mange nye udfordringer, som Københavns Amtssygehus i Gentofte beskæftigede sig med i år Med virkning fra år 2001 træder aftalen i kraft mellem Københavns Amts sygehusledelser og Sygehusudvalget samt mellem den enkelte afdeling og sygehusledelsen. Aftalerne vil indeholde en række mål, herunder servicemål, kvalitetsmål og mål for sundhedsvidenskabelig forskning. Alle mål, som er vigtige for at opfylde de krav, der stilles til et moderne og velfungerende sygehusvæsen. Ovennævnte mål er ikke nye for sygehuset. Igennem flere år har netop servicemål og kvalitetsudvikling været særlige indsatsområder, med uddannelse af kvalitetsnøglepersoner, kompetenceudvikling, etablering af kliniske databaser mv. Årsberetningen er med til at belyse netop disse indsatsområder. Samtidig giver beretningen et godt billede af Københavns Amtssygehus i Gentofte og de indsatsområder, som sygehuset ønsker at udbygge og videreføre i årene fremover for fortsat at tiltrække, tilfredsstille og fastholde et højt specialiseret personale samt borgerne i sygehusets optageområde. Herudover er årsberetningen også en god anledning til at takke sygehusets personale og samarbejdspartnere for et godt samspil i det forgangne år. Sygehusledelsen 5

6 År 2000 blev et travlt år på Københavns Amtssygehus i Gentofte (KAS Gentofte). Det vidner blandt andet sygehusets aktivitetstal tydeligt om patienter blev afsluttet i år 2000 i forhold til afsluttede patienter i Inden for forskning, uddannelse, kvalitetsudvikling og miljø har der, traditionen tro, også i det forgangne år været en mærkbar aktivitet, som har præget sygehuset i en fremadgående retning. Også på det personalepolitiske, det organisatoriske og det bygningsmæssige område har der været igangsat mange nye tiltag. På de følgende sider er det muligt at få et lille indtryk af de mange aktiviteter, som sygehuset har beskæftiget sig med i år Røgfrit sygehus år 2000 Som et af de første større sygehuse i Danmark blev der med virkning fra den 1. januar 2000 indført rygeforbud på KAS Gentofte for personalet. Rygeforbudet gælder både inde og ude. Beslutningen er taget af hovedsamarbejdsudvalget og har været en proces, som har stået på igennem flere år. I forlængelse af rygeforbudet er der etableret et 2-årigt rygeafvænningsprojekt, hvor personalet kan deltage. Sygehusledelsen samlet igen Sygehusledelsen blev i løbet af sommeren igen en samlet sygehusledelse med ansættelsen af chefsygeplejerske MPA Torben Laurén og cheflæge Niels Henrik Holländer.

7 Amtssygehuset i Gentofte Ny løn I april 2000 overgik hovedparten af sygehusets ansatte til ny løn. Ny løn afløser den tidligere automatiske lønstigning via anciennitet. Fremover forhandles grundlønnen med supplement af kvalifikationsløn og funktionsløn. Det har krævet omfattende forhandlinger, men mod årets slutning var de fleste forhandlinger gennemført. Samtidig har sygehusets hovedsamarbejdsudvalg igangsat et udvalgsarbejde, der skal udarbejde en lønpolitik for sygehuset. Modul tjenestetid I efteråret startede planlægningen af implementeringen af vagtplanlægningsmodulet»modul tjenestetid på sygehuset«. En styregruppe blev nedsat. Gruppen forventer en opstart af implementeringen primo Medarbejderundersøgelse Hvert år gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne. Hovedtemaet for undersøgelsen i 2000 var: Mål og strategi, personalepolitik, ledelsesforhold, personaleudvikling, arbejdsforhold og samarbejde. På trods af den lave svarprocent på 41% viste undersøgelsen dog, at der skal meget mere fokus på undersøgelsens hovedtemaer. Rekrutteringsudvalg I år 2000 blev der, efter ønske fra afdelingsledelserne, nedsat et rekrutteringsudvalg. Udvalget skal følge rekrutteringssituationen og drøfte forslag til forskellige initiativer. Seniorpolitik, sygdomspolitik og graviditetspolitik Mangel på arbejdskraft samt fravær i forbindelse med sygdom og graviditet er nogle af de områder, som sygehuset har ønsket at sætte fokus på. Hovedsamarbejdsudvalgudvalget har derfor nedsat et udvalg indenfor de 3 nævnte områder, med henblik på at udarbejde en politik på disse områder, som kan fremlægges i løbet af Hovedsamarbejdsudvalget skifter navn Den 1. oktober 2000 trådte den nye lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse (MED-aftale) i kraft. Det betød, at det tidligere hovedsamarbejdsudvalg blev nedlagt, og et nyt hovedudvalg blev oprettet. Lokalaftalen er indgået på baggrund af rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, som de centrale parter indgik den 25. oktober

8 Forslag til ny ledelse af sygehusene I efteråret blev en ledelsesrapport med forslag til en ny ledelsesstruktur sendt til høring på Københavns Amtssygehuse. Færre afdelinger med kun én chef i spidsen var blandt andet nogle af forslagene. I december 2000 kom resultatet af høringen og amtsrådets beslutning. Afdelingsledelserne forbliver, men det skal være en entydig ledelse. Sygehusledelsen styrkes, og vil fra medio 2001 bestå af en sygehusdirektør og 3 vicedirektører. Serviceudviklingsprojekter I september 1999 nedsatte sygehusledelsen en projektgruppe med ledelse og tillidsrepræsentanter fra sygehusets rengøringsafdeling og portørcentral. Følgende 5 udviklingsprojekter blev udgangspunktet: Sengerengøring og -opredning Serviceopgaver på sengeafsnit Administrative serviceopgaver Rengøringsopgaver inde og ude Vaskeriopgaver I år 2000 blev sengerengøringen og -opredning gradvist igangsat. Herudover blev også udendørsrengøringen igangsat omfattende rengøring af blandt andet terrasser, havemøbler, parasoller, askeurner m.v. Der blev etableret et flytteteam, og endelig blev der i telefoncentralen etableret en nattekoordinator for portør, rengøring og vægter. andre sygehuse. En meget vigtig, men knap så synlig aktivitet foregår, når praksiskonsulenten er på besøg på afdelingen, og der drøfter fælles problemer for primær og sekundærsektoren. Derved kan barrierer nedbrydes, og der kan i fællesskab udarbejdes patientforløbsbeskrivelser, som kan medvirke til en optimal udnyttelse af ressourcerne og til flere tilfredse patienter. Et velfungerende samarbejde mellem afdeling og praktiserende læger kan blandt andet have betydning for antallet af henviste patienter og dermed en økonomisk besparelse for behandling i fremmede amter. I år 2000 har der været udarbejdet 34 Klinik Nyt, heraf 20 fælles for hele Københavns Amt. Herudover har der været afholdt en række temadage, gå-hjemmøder og kurser. Højt specialiseret lungemedicin samlet Den 1. september 2000 var overflytningen af lungemedicinske aktiviteter fra Rigshospitalet gennemført. Det betyder, at Amtssygehuset i Gentofte nu har en højt specialiseret lungemedicinsk afdeling. I forbindelse med overflytningen blev der bevilget et beløb på 5 mill. kr. til gennemførelse af de nødvendige bygningsmæssige ændringer. Praksiskonsulentordningen Ordningen har eksisteret siden Seks praktiserende læger har, udover deres fuldtidsjob i deres klinikker, et konsulentjob på hospitalet. En praksiskoordinator, som også er praktiserende læge, er ansat til at koordinere arbejdet på sygehuset og til at sørge for koordination med praksiskonsulentarbejdet på amtets 8

9 Renoveringen af badeforhold er fortsat i år 2000 Efter afslutning af renoveringsarbejderne på medicinsk afdeling F og kirurgisk afdeling D i 3. patientbygning er renoveringen fortsat i en del af 2. patientbygning. Renovering af kloaknet Københavns Amtsråd bevilgede i marts ,6 mill. kr. til renovering af sygehusets kloaknet. I første etape blev 900 meter kloaknet renoveret, svarende til 55% af det første indsatsområde. Renoveringen fortsætter i år 2001 og Udsugning i cochleografirum Som følge af ændrede bedøvelsesmetoder har det været nødvendigt at installere udsugning i det eksisterende cochleografirum, hvilket medførte en gennemgribende renovation af rummet. Udvidelse af røntgenafdelingen I 2000 fik røntgenafdelingen bevilget en ny MR- og CT-skanner. I samme forbindelse blev afdelingen udbygget med en ekstra tilbygning oven på den eksisterende røntgenbygning. Udbygningen, også kaldet»den grå diamant«, er»fremtidssikret«da der er gjort plads til yderligere to skannere. Medarbejderidéprisen Professor, overlæge, dr.med. Torkil Menné, Kursusreservelæge, ph.d. Eva Benfeldt, begge dermatologisk afdeling K, og overlæge, dr.med. Jesper Sonne, kl. farmakologisk enhed, medicinsk afd. F, modtog i februar 2000 Københavns Amts Erhvervspris på kr. Prisen blev givet for ideen bag oprettelsen af et Dermatologisk-Farmakologisk Forskningscenter et murstensløst center med Løvens Kemiske Fabriks Dermatologiske Forskningsafdeling som samarbejdspartner. Samarbejdsprojektet handler om forskning i lægemiddelkemi. Hvad sker der, når man smører lægemidler på den menneskelige hud? Hvor hurtigt trænger lægemiddelerne ind i huden, og hvordan reagerer huden på dem? Samarbejdsprisen Klinisk-biokemisk afdeling og kardiologisk afdeling P modtog sammen med firmaet Merck, Sharp & Dohn (MSD) Københavns Amts Samarbejdspris Prisen blev givet for initiativet og samarbejdet omkring udvikling af den elektroniske patientjournal i HjerteRask. 3,5 mio. kr. fra A. P. Møllers forskningsfond Overlæge, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen og overlæge, dr. med. Steen Pehrson, kardiologisk afdeling P, modtog 3,5 mio. kr. fra A.P. Møllers forskningsfond til køb af et avanceret elektrofysiologisk computersystem, CARTO systemet, som bruges til kortlægning af hjerterytmeforstyrrelser. Legetøj og inventar fra Lions Club Lions Club donerede legetøj og inventar til et nyindrettet børneventeværelse ved lægevagten. Kunstnergave fra Nykredit Til glæde for personale, patienter og pårørende har Nykredits Fond med støtte fra Sundhedsministeriet gennemført et projekt med det formål at forære samtlige danske offentlige hospitaler et antal litografier. Børnehjælpsdagen Fonden»Børnehjælpsdagen«spredte glæde hos de mange indlagte børn med et forrygende julegaveorgie. Gaverne blev uddelt af skuespillerne Peter Mygind og Sofie Lassen-Kalhke. Åbent-hus-arrangementer for borgere Sygehusets årlige åbent-hus-arrangementer startede i marts 2000 på Gentofte Salgsmessen i Kildeskovshallen. Lungemedicinsk afdeling Y tog temperaturen på Gentofte kommunes borgeres rygevaner. Herudover blev der afholdt åbent-hus-arrangementer på sygehuset omhandlende ledegigt, depression og hjertesygdomme. Alle arrangementer var mere end velbesøgte. Forskning og kvalitetsudvikling 9

10 Kortere ventetid for patienterne på Klinisk-biokemisk Afdeling Med indførelse af elektronisk køsystem er den gennemsnitlige ventetid faldet fra 16 til 7 minutter I juni 2000 indførte Klinisk-biokemisk afdelings ambulatorium elektronisk køsystem, som det kendes fra posthuse og banker. Det betyder, at ventetiden for de godt 900 patienter, som hver uge får taget blodprøver, EKG og glucosebelastninger, er mere end halveret. Når patienterne møder i ambulatoriet, får de udleveret et nummer udskrevet fra det elektroniske køsystem. Systemet giver mulighed for at skelne mellem forskellige typer patienter, således at en gruppe patienter, f.eks. patienter, hvor hastesvar er påkrævet eller patienter, der får foretaget de såkaldte»spar et besøg«- prøver, prioriteres før andre. Prioriteringen eller servicetyper, som det kaldes, håndteres på samme måde som pakkepost, billetkø osv. på posthusene. Når patienten kaldes til blodprøvetagning, trykker bioanalytikeren på en knap i prøvetagningsstedet. Herved registreres ventetiden automatisk på samtlige patienter. Betjeningstiden registreres automatisk, når næste patient kaldes ind. Forlades prøvetagningsstedet, f.eks. i forbindelse med en pause, trykker bioanalytikeren på <stop>, herved opdateres antallet af åbne prøvetagningssteder automatisk.

11 Informationsteknologi En overvågningscomputer er placeret hos den bioanalytiker, der tilrettelægger personalefordelingen til de forskellige arbejdsfunktioner. Via overvågningscomputeren får bioanalytikeren et hurtigt overblik over den aktuelle situation i ambulatoriet. Det betyder, at personale fra andre arbejdsfunktioner hurtigt kan tilkaldes, når ventetiden overstiger minutter. Er der kun få eller ingen patienter, bliver personalet fra ambulatoriet tildelt andre arbejdsopgaver. Overvågningscomputeren fører daglig statistik. Nedennævnte præsentationer kan fås i talform eller som grafisk oversigt. Ventetidsstatistik herunder også akumuleret ventetid Antal ambulante patienter, - fordelt på de forskellige servicetyper - fordelt pr. time, pr. dag eller pr. uge Betjeningstid pr. patient Antal betjente patienter pr. prøvetagningssted I programmet er der endvidere mulighed for simulation af ændrede forhold, f.eks. åbning af flere prøvetagningssteder og heraf følgende konsekvenser for ventetiden. Efter indførelsen af det elektroniske køsystem er middelventetiden faldet fra 16 minutter til 7 minutter med samme personaleforbrug, men bemandet efter travlhedsperioderne. Dermatologisk afdeling K Medicinsk Multimedie Center Dermatologisk afdeling deltager i Medicinsk Multimedie Center i samarbejde med andre afdelinger i Københavns Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Panum Instituttet og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Projektets formål er at udbrede udnyttelsen af den moderne informationsteknologi i undervisningen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Herunder at evaluere og klassificere multimedie produkter til brug i undervisningen. Projektet er støttet af Center for Teknologistøttet Uddannelse. Gynækologisk/obstetrisk afdeling G Nye dimensioner inden for fosterovervågning Gynækologisk/obstetrisk afdeling deltager som eneste danske center i et toårigt fælleseuropæisk EU-finansieret kvalitetsudviklingsprojekt. Projektets formål er at udbrede og implementere et vidensbaseret system (STAN). Ved hjælp af avanceret computerteknologi kombinerer systemet den hidtil anvendte analyse af fosterhjertefrekvens (CTG) med en computeranalyse af fosterhjertecardiogrammet (ST-analyse under fødslen). Store internationale 11

12 undersøgelser har vist, at STAN- systemet forbedrer muligheden for at identificere de fostre, der er truet af iltmangel under fødslen. Resultatet af disse studier viser, at antallet af børn med hjerneskade som følge af iltmangel under fødslen kan nedbringes betydeligt. Undersøgelsen viser også, at det er muligt at nedsætte antallet af kejsersnit, hvor der er mistanke om iltmangel hos fosteret. Kvalitetsudviklingsprojektet vil vise, om disse resultater kan genfindes ved brug af STAN-apparatur i den daglige klinik, idet man indfører systemet ledsaget af en»undervisningspakke«forestået af særlig uddannede jordemødre og læger i afdelingen. Karkirurgisk afdeling B Optimering af kvaliteten På karkirurgisk afd. B registreres al aktivitet i den landsdækkende kliniske database KarBase. Denne indeholder foruden data om aktivitet tillige en række oplysninger om årsager til behandling, komplikationer og resultater af behandlingen både på kort og lang sigt. Karkirurgisk afd. B har siden sin åbning 1/ løbende overvåget patientbehandlingen og foretaget justeringer, når det har været fundet nødvendigt. Dette har medført, at afdelingen i år 2000 på en række områder har noteret sig forbedringer. Når der ses på det samlede antal af komplikationer, lige fra de næsten ubetydelige til de alvorlige, er der registreret et fald på 33%, når år 2000 sammenlignes med årene I disse år var afdelingen i øvrigt på linie med landsgennemsnittet. Ses mere specifikt på enkeltområder er eksempelvis antallet af sårkomplikationer, som kan være meget alvorlige indenfor karkirurgien, faldet fra 8% til 5% og antallet af almene komplikationer (hjerte- og lungekomplikationer) er faldet fra 7,4% til 4,8%. Også inden for disse områder lå afdelingen i omkring landsgennemsnittet. Den umiddelbare holdbarhed af perifere omkørselsoperationer (bypass) er steget, ligesom dødeligheden på såvel planlagt som akut operation for udposning på hovedpulsåren er faldet med godt en tredjedel. Disse observationer viser værdien af kontinuerlig overvågning ikke kun af aktivitet men også kvaliteten af de ydelser, der leveres på en sygehusafdeling. Afdelingens registrering af en positiv effekt af en række foranstaltninger virker motiverende for fortsat kvalitetsudvikling på alle niveauer i afdelingen og formentlig også på de serviceafdelinger, der har andel i de forbedrede resultater. Thoraxkirurgisk afdeling R Elektronisk patientjournal (EPJ) Den 4. september fejrede hele Thoraxkirurgisk afdeling R, at den nye udgave af afdelingens elektroniske patientjournal var klar til at blive taget i brug. Der var tale om den foreløbige kulmination af halvandet års arbejde. Overalt i afdelingen, på operationsstuerne, i ambulatoriet, i sekretariatet, på sengeafdelingerne og lægekontorerne er der opstillet PC ere. I alt 45 arbejdsstationer, der via sygehusets netværk har forbindelse til afdelingens database. Programmet, som er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af egne medarbejdere og programmører fra WM-data, giver adgang til alle de kendte elementer i den gamle papirudgave af patientjournalen samt alle afdelingens instrukser og vejledninger. Yderligere er

13 der mulighed for at supplere med oplysninger fra hjemmesider på Internettet. Dokumentation og sundhedsfaglig vejledning forenes herved. I den elektroniske journal indgår afdelingens standard plejeplaner, og der er sider til registrering af afvigelser i henhold til VIPS-modellen. Denne problemorienterede struktur går igen i kontinuationsnotaternes opbygning. I det hele taget er programmet tilpasset afdelingens arbejdsgange. Det medfører derfor en revision af afdelingens arbejdsrutiner. Det er afdelingens mål at blive helt fri for papir, men indtil sygehusets afdelinger er blevet opdateret til elektronisk standard, vil der blive lavet papirdokumentation af alle forløb. at udelukke muligheden for at begå de fejl, som i det nuværende ordinationssystem sker ved overførsel af data fra diktafon/kladde til journal og medicinkardex. at systematisere registreringen af medicineringen at dokumentere medicingivningen at få større fokus på brug af rekommanderede lægemidler Med baggrund i nogle af de medicinjournaler, der findes på andre sygehuse i Danmark, er der designet et skema med hjælp fra amtets AV-central. Dette skema forventes endelig godkendt i marts 2001, hvorefter det trykkes og sættes i pilotdrift. Til efteråret korrigeres journalen på baggrund af de indhøstede erfaringer, og vil så blive tilbudt til alle øvrige afdelinger på amtets sygehuse. Centralapoteket ApoVision Dansk Selskab for Sygehusapotekere har i samarbejde med Amgros udviklet en IT-løsning fælles for alle landets sygehusapoteker med betegnelsen ApoVision. Projektet startede i 1998, og i sommeren 1999 tog Centralapoteket første version af programmet i brug. I 2000 er apotekets indkøb og registrering af råvarer omlagt til ApoVision, og der er skabt adgang til online bestilling af medicin på de afdelinger, hvor Centralapotekets farmakonomer udfører medicinservice. Projektet fortsætter i 2001, hvor en række manuelle kontrolfunktioner erstattes af skanning af stregkoder og der åbnes mulighed for, at apotekets grønlandske kunder kan bestille medicin og statistikker på internettet. KAMOS I projekt KAMOS, Kvalitetsudvikling Af Medicin Ordinationerne på amtets Sygehuse, indføres som forsøg på Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i Herlev en medicinjournal fælles for læger og sygeplejersker. Projektet har følgende mål: Patologisk-anatomisk institut Elektronisk diktersystem Patologisk-anatomisk institut overgik i 2000 til elektronisk diktersystem. Alle diktater arkiveres som en lydfil, hvorfra de kan hentes frem af sekretæren. Lydkvaliteten er væsentlig bedre end ved vanligt diktersystem. Man har dog endnu ikke fået sammenkoblet det elektroniske diktersystem og afdelingens patologisystem. Elektronisk indkaldelsessystem 1. april 2000 tog Patologisk-anatomisk institut et nyt elektronisk indkaldelssessytem til Folkeundersøgelsen mod livmoderkræft i brug. Da man et halvt år tidligere tog det elektroniske patologisystem i brug var der ikke taget højde for, at man skulle indkalde patienter til de profylaktiske undersøgelser. Amtets patologiafdelinger har i samarbejde med amtets IT-afdeling og JO-informatik udviklet en indkaldelsesmodel. Herved sikrer man, at kvinder i aldersgruppen år indkaldes til forebyggende undersøgelser mod livmoderkræft. Amtet har endnu ikke besluttet at udvide aldersintervallet til aldersgruppen år. Informationsteknologi 13

14 Anæstesiologisk afdeling Ny intensiv specialuddannelse Med Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 19. juni 1997 blev den intensive efteruddannelse til en specialuddannelse på lige fod med anæstesisygeplejerskernes. Formålet med den nye uddannelse er, at sygeplejersker erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder for at kunne varetage funktionsområder på intensiv afsnit m.v. På KAS Gentofte blev uddannelsen så småt igangsat i 1998 og i år 2000 er 15 sygeplejersker startet på den nye uddannelse. Uddannelsen er 2-årig, inddelt i 3 perioder. En introduktionsperiode på 6 måneder efterfulgt af to blokke på henholdsvis 6 og 12 måneder. Uddannelsen er en kombination af praktik, teoretisk undervisning, praktikperioder på andre kliniske afdelinger/sygehuse og udarbejdelse af en afsluttende skriftlig opgave. Kursisterne indgår med differentieret arbejdsværdi i normeringen, afhængig af den enkeltes uddannelsesfase. Kursisterne modtager systematisk vejledning og supervision i både den praktiske uddannelse og ved udarbejdelsen af eksamensopgaven. For sygeplejersker, som har gennemgået efteruddannelsen for intensivsygeplejersker, er der en meritordning. En del af sygeplejerskerne ved intensivafdelingen har allerede et efteruddannelsesbevis. De kan derfor nøjes med den teoretiske eksamen samt udarbejdelse af en skriftlig opgave på minimum 15 sider.

15 Uddannelse & udvikling Ny fælles nordisk overbygningsuddannelse i intensiv medicin En ny fælles nordisk overbygningsuddannelse i intensiv medicin er etableret i samarbejde med en række universitetsafdelinger og The Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Medicine (SSAI). Anæstesiologisk afdeling er involveret både organisatorisk og i tilrettelæggelse af og afvikling af kurserne, og lægerne fra afdelingen er blandt de første danske deltagere i denne uddannelse. Stolpegård, afdeling V Evaluering af uddannelsesforløb for behandlere i at medinddrage børn og unge af psykisk syge i den psykoterapeutiske behandling. Børn af psykisk syge forældre har særlig risiko for at udvikle psykiske problemer, men overses alligevel ofte i voksenpsykiatrien som vigtige pårørende. På den baggrund bevilgede Sundhedsministeriet i 1998 økonomiske midler til et 2 1 /2-årigt projekt, der havde til hensigt at udvikle den forebyggende indsats overfor børnene af de psykisk syge voksne, som blev henvist til behandling på Stolpegård. Projektet omfattede forskellige elementer, bl.a. gennemgik det behandlende personale et efteruddannelsesforløb i familiesamtaler med deltagelse af børn og unge. I uddannelsen indgik både teoretisk undervisning og oplæring under supervision. I forbindelse med nøglepersonuddannelsen i kvalitetsudvikling i Københavns Amt blev denne efteruddannelse evalueret. Formålet var at undersøge, om uddannelsesforløbet førte til, at personalet udviklede større kompetence til at inddrage børn i familiebehandling og rådgivning. Evalueringen omfattede både en spørgeskemaundersøgelse og flere fokusgruppeinterviews. Behandlerne var meget tilfredse med uddannelsen. Forløbet medførte en større kompetence til at motivere de voksne patienter til at tage børnene med til samtale, og til at inddrage børnene på en relevant måde i familiesamtaler. De behandlere, som havde haft flest sagsforløb fik mest kompetence. Størst blev kompetencen i forhold til teenagere, mens der fortsat er behov for træning i at inddrage småbørn og vurdere indikation for at inddrage børnene i familiesamtaler. Projektet er for tiden under afslutning, og det diskuteres i øjeblikket, hvordan den erhvervede kompetence kan fastholdes og udvikles i en form, der modsvarer afdelingens fremtidige behandlingsopgaver. Der er udarbejdet en evalueringsrapport om uddannelsesforløbet, som kan rekvireres. 15

16 Børneafdelingen Pædiatrisk sygepleje To sygeplejersker har deltaget i pædiatrisk efteruddannelse. Uddannelsen varer et år og indeholder fem teoriuger samt et års praktik på en anden børneafdeling. Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et skriftligt projekt. Internt i afdelingen er der oprettet en rotationsstilling for sygeplejersker. Formålet med stillingen er at få et bredt og grundigt kendskab til pædiatrisk sygepleje, men også at sygeplejersken udvikler sig fagligt. I rotationen kommer sygeplejersken ud på alle afsnit samt i ambulatoriet. Til stillingen er knyttet selvstændige litteraturstudier samt vejledning. En afdelingssygeplejerske har taget sundhedsplejerskeuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og er nu ansat som uddannelsesansvarlig. Undervisning af praktiserende læger Børneafdelingen har, i samarbejde med praksiskonsulenten arrangeret, undervisningsdag for amtets praktiserende læger med deltagelse af undervisere fra amtets 2 børneafdelinger Introduktionsstilling i pædiatri En reservelæge fra afdelingen har taget initiativ til oprettelse af undervisningskurser for alle læger i introduktionsstilling i pædiatri på Sjælland. Dermatologisk afdeling K Fokus på IT-uddannelse Afdelingens ledelsesmæssige strategi for personaleudvikling har gennem år 2000 været at styrke den personlige og faglige udvikling af både ledere og medarbejdere. Afdelingen har fokuseret på blandt andet ITuddannelse af så mange faggrupper som muligt. Kompetenceudvikling af personalet planlægges i dialog mellem leder og medarbejder, og er en del af den årlige medarbejdersamtale. Der er lagt vægt på uddannelse af nøglepersoner inden for kvalitetsudvikling, sygeplejedokumentation, IT og nøglepersoner vedrørende sygehusets misbrugspolitik. I afdelingen foregår udviklingen via monofaglige og tværfaglige team.

17 Sygeplejens udvikling og forskningsudvalg Afdelingssygeplejerskernes uddannelsesprofil Under arbejdet med den lokale udviklings- og forskningsstrategi blev udvalget opmærksom på, hvor vigtigt det er, at afdelingssygeplejerskerne har den uddannelsesmæssige baggrund til at varetage udviklingen af faget. Der gennemførtes derfor en spørgeskemaundersøgelse til belysning af denne gruppes uddannelsesprofil. Undersøgelsens resultat indgik i overvejelserne omkring fordeling af midler til sygeplejerskers videreuddannelse. Skadestuen Ekstra fokus på uddannelse Skadestuen har et tværfagligt uddannelsesudvalg. Formålet med udvalget er bl.a. at styrke skadestuens faglige udvikling og at økonomisere bedst muligt med de til rådighed stående midler. I år 2000 var der satset ekstra kraftigt på uddannelse af personalet, såvel internt som eksternt. Taget som et gennemsnit har medarbejderne været på uddannelse/kursusdage, svarende til 5,7 dage pr. medarbejder. Dette er en øgning på 1,9 dage pr. medarbejder i forhold til Skadestuen har kunnet opnå denne kraftige øgning af tilbud til personalet gennem stor fleksibilitet fra personalets side, samt stor velvilje og hjælp fra andre afdelinger på sygehuset. Fordelingen af uddannelse og kurser har været 25% på temadage, 50% på enkeltpersoners kursus og de sidste 25% på VIPS aktiviteter, skadestuekongres i Edinburgh og tillidsmandskurser Der er en kontinuerlig uddannelse af personalet i skadestuen. Baggrunden for dette er ønsket om udvikling af personalet og samtidig en naturlig følge af Medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Meget af uddannelsen er kommet i stand som et samarbejde mellem læger og sygeplejersker på skadestuen, medens anden undervisning er kommet i gang med god hjælp fra vore samarbejdspartnere på sygehuset. ATCN & ATLS ATCN = Advanced Trauma Care for Nurses ATLS = Advanced Trauma Life Support ATCN blev etableret i 1985 I Arizona, USA. En gruppe sygeplejersker blev inspireret af lægernes kursus ATLS, og samtidig mente de, at det ville gøre en forskel på plejen af den svært tilskadekomne patient, hvis modtagelse, behandling og pleje blev varetaget af læger og sygeplejersker efter samme principper. ATCN bygger på enkelte principper for modtagelse, behandling og pleje af svært tilskadekomne patienter nøjagtig som ATLS. I 1998 fik Hong Kong som det første land, uden for USAs grænser, ATCN. Danmark er med planlægningen (2000) og etableringen (2001) kun det tredje land i verden, som kan tilbyde ATCN -kurser for sygeplejersker. Hvorfor så denne snak om ATCN, jo, det skyldes, at KAS Gentofte, som én af de eneste skadestuer i landet, bortset fra traumecentrene, har fået uddannet en sygeplejerske efter disse principper. Sygeplejersken er gået videre og er blevet instruktør i ATCN. Det er fremover denne sygeplejerskes opgave at oplære personalet efter disse principper. Uddannelsen kommer til at øge det faglige niveau i skadestuen på såvel den sygeplejefaglige som den lægelige side. Undervisning af andre personalegrupper På skadestuen uddannes der sideløbende med sygeplejestuderende i punktpraktik, lægesekretærelever og læger også forskellige andre personalegrupper, herunder militærfolk, søofficerer, tandlæger, ambulancetjenesten og politiet. I 2000 blev forberedelserne gjort, således at skadestuen i januar 2001 har kunnet byde den første sygeplejestuderende velkommen til hendes 7. semester. Dette betyder, at sygeplejestuderende fremover kan tage deres afsluttende eksamen herfra. I første omgang kun i den medicinske skadestue, men afdelingen håber i løbet af dette år også at kunne byde velkommen til en sygeplejestuderende i den kirurgiske del af skadestuen. Skadestuen på KAS Gentofte er den eneste skadestue i amtet, hvor dette for nærværende er muligt. Uddannelse & udvikling 17

18 Projekt Gang-i-Gen Karkirurgisk afdeling B tilbyder medicinsk behandling til patienter med åreforkalkning i benene Som den første karkirurgiske afdeling i Danmark har Karkirurgisk afdeling B startet projektet Gang-i-Gen. I stedet for blot at tilbyde patienten karkirurgisk operation eller såkaldt konservativ behandling, hvor patientens symptomer ikke er fremskredne nok til operation, tilbyder afdelingen at behandle årsagen til åreforkalkningen. Projekt Gang-i-Gen fokuserer på risikofaktorerne, der ligger til grund for åreforkalkning. Åreforkalkning er den populære samlebetegnelse for fedt-, bindevæv-, protein- og kalkaflejringer i karvæggen, som giver forsnævring og hindrer blodet i frit at løbe igennem blodåren. Behandlingen i projektet bygger på de samme principper, som dem hjertepatienter tilbydes i HjerteRask-i-Gen ambulatoriet på Kardiologisk afdeling: omlægning af kost, kolesterolsænkende medicin, hjælp til rygeophør og motion. Når åreforkalkningen viser sig ved vindues-kiggersyge (claudicatio intermittens), hvor patienten får smerter i benene ved at gå en kortere eller længere strækning, er der ofte åreforkalkning andre steder i kroppen, f.eks. ved hjertet eller halsens pulsåre. Symp-

19 Nye behandlingstilbud tomerne viser sig som hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet eller slagtilfælde, afhængig af hvor forkalkningen er værst. Uanset hvor åreforkalkningen sidder er årsagen den samme, og det vil derfor være logisk at tro, at kolesterolsænkende behandling vil have samme gavnlige effekt hos patienter med åreforkalkning i benene som i hjertet. Projektets to hovedformål er at undersøge om: patienter, der er karopereret med primær by-pass operation i benet og efterfølgende behandles medicinsk, har større chance for, at operationen holder, og åreforkalkningen standses, og om patienter med gangudløste smerter, som behandles med kolesterolsænkende medicin, har mindre risiko for, at der viser sig symptomer fra åreforkalkning i hjerte og hjerne. Klinisk assistent Jean Bismuth og projektsygeplejerske Søs Madelung varetager i praksis undersøgelserne, vejledningen og behandlingen ved regelmæssige ambulatoriebesøg. Ved hvert besøg får patienten, ud over en undersøgelse af blodkar, blodtryk og måling af kolesteroltal, en individuel vejledning og samtale om faktorer, som har indflydelse på sygdommens forløb nemlig rygning, kost og motion. Der tages ligeledes stilling til, om der skal gives kolesterolsænkende medicin. Da afdelingen ikke har kapacitet til at inddrage alle patienter i projektet, vil der være grundlag for sammenligning med den gruppe patienter, som ikke deltager i projektet, ligesom den landsdækkende kliniske database, karbasen, giver mulighed for sammenligning. Det er endnu for tidligt at uddrage konklusioner, men det er afdelingens opfattelse, at det har langt større virkning, når patienten taler med og behandles af de samme personer, samme sted hver gang, frem for at de ellers skulle henvende sig flere steder på sygehuset. Nogle patienter bliver skuffede, når der ikke kan gøres noget her og nu, men forstår hurtigt sammenhængen mellem levemåde, risiko for hjertesygdom og betydningen af egen indsats. Afdelingen ønsker på sigt at kunne tilbyde alle patienter med karsygdomme denne forebyggende behandling og vejledning i samarbejde med primær praksis. 19

20 Håndkirurgisk afdeling T1 Ledbånds- og meniskskader I behandling af håndleddets ledbånds- og meniskskader har afdelingen udviklet en ny behandlingsmetode til suturering af meniskskader artroskopisk (via kikkertmetoden). Meniskskader i håndleddet giver ofte anledning til smerter og bevægeindskrænkninger. Behandlingen har tidligere bestået i enten åben minisksuturering, artroskopisk fjernelse af meniskrester eller dekompression (aflastning af meniskområdet). Røntgenafdelingen Udposning på hovedpulsåren i brysthulen Behandling af udposning på hovedpulsåren i brysthulen kræver som oftest et større operativt indgreb. I samarbejde med Thoraxkirurgisk afdeling R og Karkirurgisk afdeling B har Røntgenafdelingen foretaget den første behandling med indlæggelse af en stentgraft (selvekspanderende, coated metalgitter) i en udposning (aneurisme) på hovedpulsåren i brysthulen. Behandlingen foregik på Thoraxkirurgisk operationsstue under røntgengennemlysning, hvor stentgraften blev indført via bækkenpulsåren og herefter placeret ud for udposning (aneurismet) i hovedpulsåren i brysthulen, så udposningen var dækket, og risikoen for at udposningen brister mindskes betydeligt. Nye skannere til millioner Røntgenafdelingen fik i år 2000 en ny CT-skanner og en ny MR-skanner. Herefter råder afdelingen over to CT-skannere og én MR-skanner. Den gamle CTskanner er dog rent teknologisk langt fra så avanceret som den nye. Den nye MR-skanner er en væsentlig serviceforbedring for amtets borgere. Det er nu blevet muligt i eget regi at kunne foretage en ny form for billeddiagnostik af blandt andet hjerne, hjerte, lunger og organer i bugen, samt muskler og bruskvæv. Gynækologisk/obstetrisk afdeling G Akupunktur til gravide og fødende Læger og jordemødrene på Gynækologisk/obstetrisk afdeling G har i maj-juni måned været på kursus i akupunktur for at kunne give behandling til gravide og fødende. 20

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 20.12.2016 Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 1 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Skadeklinik, SVS Grindsted. Adresse Telefon til afdelingen: 79188285 / 79189565 Engparken 1,

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002 KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Afrapportering af LUP Somatik 2013 Dato: 1. maj 2014 Brevid: 2290302 Afrapportering af LUP Somatik 2013 Den Landsdækkende Undersøgelse (LUP) 2013 blev offentliggjort den 28. april 2014. Svarprocenten på landsplan er 59 %. Undersøgelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

Resultater for LUP 2013

Resultater for LUP 2013 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Gastroenterologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdelingen: 79 18 95 65 Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Skadeklinik, SVS Grindsted. Engparken 1, 7200 Grindsted

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere