Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING

Transkript

1 Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING 2000

2 Årsberetning 2000 Amtssygehuset i Gentofte Niels Andersens Vej Hellerup [email protected] Redaktionsudvalg: Anne Baxter, informationsmedarbejder Helene Ryttersgaard, fotograf Karina Bjerregaard, tegner/grafiker Tekst: Teksten er skrevet af Anne Baxter, samt de respektive afdelingsledelser. Fotos: Mette Bøgemose & Ditte Løkken, Klinisk Foto Illustrationer: Karina Bjerregaard, Tegnestuen / Klinisk Foto Illustrationerne er tegnet på Afdeling L, T, Teknisk afdeling, Centralkøkkenet, Klinisk Foto og i kantinen i august Layout: Lisa Kahn, Tegnestuen / Klinisk Foto Produktionsstyring Karina Bjerregaard Tryk: Kailow Tryk ISO Miljøcertificeret Oplag: 2000 Tryksag

3 Indhold Forord Amtssygehuset i Gentofte Informationsteknologi Uddannelse og udvikling Nye behandlingstilbud Børn på hospitalet Miljø Forskning og kvalitetsudvikling Apopleksi og demens Sygehuset i tal Afdelingsoversigt Organisationsplan

4

5 Forord Spådomme om IT-nedbrud og andre IT-ulykker udeblev, da årstallet 1999 blev udskiftet med år Alle IT-systemer, som kunne tænkes at gå i sort, var i god tid blevet udskiftet med nye og mere avancerede systemer, så det blev et godt og roligt nytår, hvor nye udfordringer kunne begynde. De forestående dialogbaserede aftaler var blandt de mange nye udfordringer, som Københavns Amtssygehus i Gentofte beskæftigede sig med i år Med virkning fra år 2001 træder aftalen i kraft mellem Københavns Amts sygehusledelser og Sygehusudvalget samt mellem den enkelte afdeling og sygehusledelsen. Aftalerne vil indeholde en række mål, herunder servicemål, kvalitetsmål og mål for sundhedsvidenskabelig forskning. Alle mål, som er vigtige for at opfylde de krav, der stilles til et moderne og velfungerende sygehusvæsen. Ovennævnte mål er ikke nye for sygehuset. Igennem flere år har netop servicemål og kvalitetsudvikling været særlige indsatsområder, med uddannelse af kvalitetsnøglepersoner, kompetenceudvikling, etablering af kliniske databaser mv. Årsberetningen er med til at belyse netop disse indsatsområder. Samtidig giver beretningen et godt billede af Københavns Amtssygehus i Gentofte og de indsatsområder, som sygehuset ønsker at udbygge og videreføre i årene fremover for fortsat at tiltrække, tilfredsstille og fastholde et højt specialiseret personale samt borgerne i sygehusets optageområde. Herudover er årsberetningen også en god anledning til at takke sygehusets personale og samarbejdspartnere for et godt samspil i det forgangne år. Sygehusledelsen 5

6 År 2000 blev et travlt år på Københavns Amtssygehus i Gentofte (KAS Gentofte). Det vidner blandt andet sygehusets aktivitetstal tydeligt om patienter blev afsluttet i år 2000 i forhold til afsluttede patienter i Inden for forskning, uddannelse, kvalitetsudvikling og miljø har der, traditionen tro, også i det forgangne år været en mærkbar aktivitet, som har præget sygehuset i en fremadgående retning. Også på det personalepolitiske, det organisatoriske og det bygningsmæssige område har der været igangsat mange nye tiltag. På de følgende sider er det muligt at få et lille indtryk af de mange aktiviteter, som sygehuset har beskæftiget sig med i år Røgfrit sygehus år 2000 Som et af de første større sygehuse i Danmark blev der med virkning fra den 1. januar 2000 indført rygeforbud på KAS Gentofte for personalet. Rygeforbudet gælder både inde og ude. Beslutningen er taget af hovedsamarbejdsudvalget og har været en proces, som har stået på igennem flere år. I forlængelse af rygeforbudet er der etableret et 2-årigt rygeafvænningsprojekt, hvor personalet kan deltage. Sygehusledelsen samlet igen Sygehusledelsen blev i løbet af sommeren igen en samlet sygehusledelse med ansættelsen af chefsygeplejerske MPA Torben Laurén og cheflæge Niels Henrik Holländer.

7 Amtssygehuset i Gentofte Ny løn I april 2000 overgik hovedparten af sygehusets ansatte til ny løn. Ny løn afløser den tidligere automatiske lønstigning via anciennitet. Fremover forhandles grundlønnen med supplement af kvalifikationsløn og funktionsløn. Det har krævet omfattende forhandlinger, men mod årets slutning var de fleste forhandlinger gennemført. Samtidig har sygehusets hovedsamarbejdsudvalg igangsat et udvalgsarbejde, der skal udarbejde en lønpolitik for sygehuset. Modul tjenestetid I efteråret startede planlægningen af implementeringen af vagtplanlægningsmodulet»modul tjenestetid på sygehuset«. En styregruppe blev nedsat. Gruppen forventer en opstart af implementeringen primo Medarbejderundersøgelse Hvert år gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne. Hovedtemaet for undersøgelsen i 2000 var: Mål og strategi, personalepolitik, ledelsesforhold, personaleudvikling, arbejdsforhold og samarbejde. På trods af den lave svarprocent på 41% viste undersøgelsen dog, at der skal meget mere fokus på undersøgelsens hovedtemaer. Rekrutteringsudvalg I år 2000 blev der, efter ønske fra afdelingsledelserne, nedsat et rekrutteringsudvalg. Udvalget skal følge rekrutteringssituationen og drøfte forslag til forskellige initiativer. Seniorpolitik, sygdomspolitik og graviditetspolitik Mangel på arbejdskraft samt fravær i forbindelse med sygdom og graviditet er nogle af de områder, som sygehuset har ønsket at sætte fokus på. Hovedsamarbejdsudvalgudvalget har derfor nedsat et udvalg indenfor de 3 nævnte områder, med henblik på at udarbejde en politik på disse områder, som kan fremlægges i løbet af Hovedsamarbejdsudvalget skifter navn Den 1. oktober 2000 trådte den nye lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse (MED-aftale) i kraft. Det betød, at det tidligere hovedsamarbejdsudvalg blev nedlagt, og et nyt hovedudvalg blev oprettet. Lokalaftalen er indgået på baggrund af rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, som de centrale parter indgik den 25. oktober

8 Forslag til ny ledelse af sygehusene I efteråret blev en ledelsesrapport med forslag til en ny ledelsesstruktur sendt til høring på Københavns Amtssygehuse. Færre afdelinger med kun én chef i spidsen var blandt andet nogle af forslagene. I december 2000 kom resultatet af høringen og amtsrådets beslutning. Afdelingsledelserne forbliver, men det skal være en entydig ledelse. Sygehusledelsen styrkes, og vil fra medio 2001 bestå af en sygehusdirektør og 3 vicedirektører. Serviceudviklingsprojekter I september 1999 nedsatte sygehusledelsen en projektgruppe med ledelse og tillidsrepræsentanter fra sygehusets rengøringsafdeling og portørcentral. Følgende 5 udviklingsprojekter blev udgangspunktet: Sengerengøring og -opredning Serviceopgaver på sengeafsnit Administrative serviceopgaver Rengøringsopgaver inde og ude Vaskeriopgaver I år 2000 blev sengerengøringen og -opredning gradvist igangsat. Herudover blev også udendørsrengøringen igangsat omfattende rengøring af blandt andet terrasser, havemøbler, parasoller, askeurner m.v. Der blev etableret et flytteteam, og endelig blev der i telefoncentralen etableret en nattekoordinator for portør, rengøring og vægter. andre sygehuse. En meget vigtig, men knap så synlig aktivitet foregår, når praksiskonsulenten er på besøg på afdelingen, og der drøfter fælles problemer for primær og sekundærsektoren. Derved kan barrierer nedbrydes, og der kan i fællesskab udarbejdes patientforløbsbeskrivelser, som kan medvirke til en optimal udnyttelse af ressourcerne og til flere tilfredse patienter. Et velfungerende samarbejde mellem afdeling og praktiserende læger kan blandt andet have betydning for antallet af henviste patienter og dermed en økonomisk besparelse for behandling i fremmede amter. I år 2000 har der været udarbejdet 34 Klinik Nyt, heraf 20 fælles for hele Københavns Amt. Herudover har der været afholdt en række temadage, gå-hjemmøder og kurser. Højt specialiseret lungemedicin samlet Den 1. september 2000 var overflytningen af lungemedicinske aktiviteter fra Rigshospitalet gennemført. Det betyder, at Amtssygehuset i Gentofte nu har en højt specialiseret lungemedicinsk afdeling. I forbindelse med overflytningen blev der bevilget et beløb på 5 mill. kr. til gennemførelse af de nødvendige bygningsmæssige ændringer. Praksiskonsulentordningen Ordningen har eksisteret siden Seks praktiserende læger har, udover deres fuldtidsjob i deres klinikker, et konsulentjob på hospitalet. En praksiskoordinator, som også er praktiserende læge, er ansat til at koordinere arbejdet på sygehuset og til at sørge for koordination med praksiskonsulentarbejdet på amtets 8

9 Renoveringen af badeforhold er fortsat i år 2000 Efter afslutning af renoveringsarbejderne på medicinsk afdeling F og kirurgisk afdeling D i 3. patientbygning er renoveringen fortsat i en del af 2. patientbygning. Renovering af kloaknet Københavns Amtsråd bevilgede i marts ,6 mill. kr. til renovering af sygehusets kloaknet. I første etape blev 900 meter kloaknet renoveret, svarende til 55% af det første indsatsområde. Renoveringen fortsætter i år 2001 og Udsugning i cochleografirum Som følge af ændrede bedøvelsesmetoder har det været nødvendigt at installere udsugning i det eksisterende cochleografirum, hvilket medførte en gennemgribende renovation af rummet. Udvidelse af røntgenafdelingen I 2000 fik røntgenafdelingen bevilget en ny MR- og CT-skanner. I samme forbindelse blev afdelingen udbygget med en ekstra tilbygning oven på den eksisterende røntgenbygning. Udbygningen, også kaldet»den grå diamant«, er»fremtidssikret«da der er gjort plads til yderligere to skannere. Medarbejderidéprisen Professor, overlæge, dr.med. Torkil Menné, Kursusreservelæge, ph.d. Eva Benfeldt, begge dermatologisk afdeling K, og overlæge, dr.med. Jesper Sonne, kl. farmakologisk enhed, medicinsk afd. F, modtog i februar 2000 Københavns Amts Erhvervspris på kr. Prisen blev givet for ideen bag oprettelsen af et Dermatologisk-Farmakologisk Forskningscenter et murstensløst center med Løvens Kemiske Fabriks Dermatologiske Forskningsafdeling som samarbejdspartner. Samarbejdsprojektet handler om forskning i lægemiddelkemi. Hvad sker der, når man smører lægemidler på den menneskelige hud? Hvor hurtigt trænger lægemiddelerne ind i huden, og hvordan reagerer huden på dem? Samarbejdsprisen Klinisk-biokemisk afdeling og kardiologisk afdeling P modtog sammen med firmaet Merck, Sharp & Dohn (MSD) Københavns Amts Samarbejdspris Prisen blev givet for initiativet og samarbejdet omkring udvikling af den elektroniske patientjournal i HjerteRask. 3,5 mio. kr. fra A. P. Møllers forskningsfond Overlæge, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen og overlæge, dr. med. Steen Pehrson, kardiologisk afdeling P, modtog 3,5 mio. kr. fra A.P. Møllers forskningsfond til køb af et avanceret elektrofysiologisk computersystem, CARTO systemet, som bruges til kortlægning af hjerterytmeforstyrrelser. Legetøj og inventar fra Lions Club Lions Club donerede legetøj og inventar til et nyindrettet børneventeværelse ved lægevagten. Kunstnergave fra Nykredit Til glæde for personale, patienter og pårørende har Nykredits Fond med støtte fra Sundhedsministeriet gennemført et projekt med det formål at forære samtlige danske offentlige hospitaler et antal litografier. Børnehjælpsdagen Fonden»Børnehjælpsdagen«spredte glæde hos de mange indlagte børn med et forrygende julegaveorgie. Gaverne blev uddelt af skuespillerne Peter Mygind og Sofie Lassen-Kalhke. Åbent-hus-arrangementer for borgere Sygehusets årlige åbent-hus-arrangementer startede i marts 2000 på Gentofte Salgsmessen i Kildeskovshallen. Lungemedicinsk afdeling Y tog temperaturen på Gentofte kommunes borgeres rygevaner. Herudover blev der afholdt åbent-hus-arrangementer på sygehuset omhandlende ledegigt, depression og hjertesygdomme. Alle arrangementer var mere end velbesøgte. Forskning og kvalitetsudvikling 9

10 Kortere ventetid for patienterne på Klinisk-biokemisk Afdeling Med indførelse af elektronisk køsystem er den gennemsnitlige ventetid faldet fra 16 til 7 minutter I juni 2000 indførte Klinisk-biokemisk afdelings ambulatorium elektronisk køsystem, som det kendes fra posthuse og banker. Det betyder, at ventetiden for de godt 900 patienter, som hver uge får taget blodprøver, EKG og glucosebelastninger, er mere end halveret. Når patienterne møder i ambulatoriet, får de udleveret et nummer udskrevet fra det elektroniske køsystem. Systemet giver mulighed for at skelne mellem forskellige typer patienter, således at en gruppe patienter, f.eks. patienter, hvor hastesvar er påkrævet eller patienter, der får foretaget de såkaldte»spar et besøg«- prøver, prioriteres før andre. Prioriteringen eller servicetyper, som det kaldes, håndteres på samme måde som pakkepost, billetkø osv. på posthusene. Når patienten kaldes til blodprøvetagning, trykker bioanalytikeren på en knap i prøvetagningsstedet. Herved registreres ventetiden automatisk på samtlige patienter. Betjeningstiden registreres automatisk, når næste patient kaldes ind. Forlades prøvetagningsstedet, f.eks. i forbindelse med en pause, trykker bioanalytikeren på <stop>, herved opdateres antallet af åbne prøvetagningssteder automatisk.

11 Informationsteknologi En overvågningscomputer er placeret hos den bioanalytiker, der tilrettelægger personalefordelingen til de forskellige arbejdsfunktioner. Via overvågningscomputeren får bioanalytikeren et hurtigt overblik over den aktuelle situation i ambulatoriet. Det betyder, at personale fra andre arbejdsfunktioner hurtigt kan tilkaldes, når ventetiden overstiger minutter. Er der kun få eller ingen patienter, bliver personalet fra ambulatoriet tildelt andre arbejdsopgaver. Overvågningscomputeren fører daglig statistik. Nedennævnte præsentationer kan fås i talform eller som grafisk oversigt. Ventetidsstatistik herunder også akumuleret ventetid Antal ambulante patienter, - fordelt på de forskellige servicetyper - fordelt pr. time, pr. dag eller pr. uge Betjeningstid pr. patient Antal betjente patienter pr. prøvetagningssted I programmet er der endvidere mulighed for simulation af ændrede forhold, f.eks. åbning af flere prøvetagningssteder og heraf følgende konsekvenser for ventetiden. Efter indførelsen af det elektroniske køsystem er middelventetiden faldet fra 16 minutter til 7 minutter med samme personaleforbrug, men bemandet efter travlhedsperioderne. Dermatologisk afdeling K Medicinsk Multimedie Center Dermatologisk afdeling deltager i Medicinsk Multimedie Center i samarbejde med andre afdelinger i Københavns Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Panum Instituttet og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Projektets formål er at udbrede udnyttelsen af den moderne informationsteknologi i undervisningen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Herunder at evaluere og klassificere multimedie produkter til brug i undervisningen. Projektet er støttet af Center for Teknologistøttet Uddannelse. Gynækologisk/obstetrisk afdeling G Nye dimensioner inden for fosterovervågning Gynækologisk/obstetrisk afdeling deltager som eneste danske center i et toårigt fælleseuropæisk EU-finansieret kvalitetsudviklingsprojekt. Projektets formål er at udbrede og implementere et vidensbaseret system (STAN). Ved hjælp af avanceret computerteknologi kombinerer systemet den hidtil anvendte analyse af fosterhjertefrekvens (CTG) med en computeranalyse af fosterhjertecardiogrammet (ST-analyse under fødslen). Store internationale 11

12 undersøgelser har vist, at STAN- systemet forbedrer muligheden for at identificere de fostre, der er truet af iltmangel under fødslen. Resultatet af disse studier viser, at antallet af børn med hjerneskade som følge af iltmangel under fødslen kan nedbringes betydeligt. Undersøgelsen viser også, at det er muligt at nedsætte antallet af kejsersnit, hvor der er mistanke om iltmangel hos fosteret. Kvalitetsudviklingsprojektet vil vise, om disse resultater kan genfindes ved brug af STAN-apparatur i den daglige klinik, idet man indfører systemet ledsaget af en»undervisningspakke«forestået af særlig uddannede jordemødre og læger i afdelingen. Karkirurgisk afdeling B Optimering af kvaliteten På karkirurgisk afd. B registreres al aktivitet i den landsdækkende kliniske database KarBase. Denne indeholder foruden data om aktivitet tillige en række oplysninger om årsager til behandling, komplikationer og resultater af behandlingen både på kort og lang sigt. Karkirurgisk afd. B har siden sin åbning 1/ løbende overvåget patientbehandlingen og foretaget justeringer, når det har været fundet nødvendigt. Dette har medført, at afdelingen i år 2000 på en række områder har noteret sig forbedringer. Når der ses på det samlede antal af komplikationer, lige fra de næsten ubetydelige til de alvorlige, er der registreret et fald på 33%, når år 2000 sammenlignes med årene I disse år var afdelingen i øvrigt på linie med landsgennemsnittet. Ses mere specifikt på enkeltområder er eksempelvis antallet af sårkomplikationer, som kan være meget alvorlige indenfor karkirurgien, faldet fra 8% til 5% og antallet af almene komplikationer (hjerte- og lungekomplikationer) er faldet fra 7,4% til 4,8%. Også inden for disse områder lå afdelingen i omkring landsgennemsnittet. Den umiddelbare holdbarhed af perifere omkørselsoperationer (bypass) er steget, ligesom dødeligheden på såvel planlagt som akut operation for udposning på hovedpulsåren er faldet med godt en tredjedel. Disse observationer viser værdien af kontinuerlig overvågning ikke kun af aktivitet men også kvaliteten af de ydelser, der leveres på en sygehusafdeling. Afdelingens registrering af en positiv effekt af en række foranstaltninger virker motiverende for fortsat kvalitetsudvikling på alle niveauer i afdelingen og formentlig også på de serviceafdelinger, der har andel i de forbedrede resultater. Thoraxkirurgisk afdeling R Elektronisk patientjournal (EPJ) Den 4. september fejrede hele Thoraxkirurgisk afdeling R, at den nye udgave af afdelingens elektroniske patientjournal var klar til at blive taget i brug. Der var tale om den foreløbige kulmination af halvandet års arbejde. Overalt i afdelingen, på operationsstuerne, i ambulatoriet, i sekretariatet, på sengeafdelingerne og lægekontorerne er der opstillet PC ere. I alt 45 arbejdsstationer, der via sygehusets netværk har forbindelse til afdelingens database. Programmet, som er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af egne medarbejdere og programmører fra WM-data, giver adgang til alle de kendte elementer i den gamle papirudgave af patientjournalen samt alle afdelingens instrukser og vejledninger. Yderligere er

13 der mulighed for at supplere med oplysninger fra hjemmesider på Internettet. Dokumentation og sundhedsfaglig vejledning forenes herved. I den elektroniske journal indgår afdelingens standard plejeplaner, og der er sider til registrering af afvigelser i henhold til VIPS-modellen. Denne problemorienterede struktur går igen i kontinuationsnotaternes opbygning. I det hele taget er programmet tilpasset afdelingens arbejdsgange. Det medfører derfor en revision af afdelingens arbejdsrutiner. Det er afdelingens mål at blive helt fri for papir, men indtil sygehusets afdelinger er blevet opdateret til elektronisk standard, vil der blive lavet papirdokumentation af alle forløb. at udelukke muligheden for at begå de fejl, som i det nuværende ordinationssystem sker ved overførsel af data fra diktafon/kladde til journal og medicinkardex. at systematisere registreringen af medicineringen at dokumentere medicingivningen at få større fokus på brug af rekommanderede lægemidler Med baggrund i nogle af de medicinjournaler, der findes på andre sygehuse i Danmark, er der designet et skema med hjælp fra amtets AV-central. Dette skema forventes endelig godkendt i marts 2001, hvorefter det trykkes og sættes i pilotdrift. Til efteråret korrigeres journalen på baggrund af de indhøstede erfaringer, og vil så blive tilbudt til alle øvrige afdelinger på amtets sygehuse. Centralapoteket ApoVision Dansk Selskab for Sygehusapotekere har i samarbejde med Amgros udviklet en IT-løsning fælles for alle landets sygehusapoteker med betegnelsen ApoVision. Projektet startede i 1998, og i sommeren 1999 tog Centralapoteket første version af programmet i brug. I 2000 er apotekets indkøb og registrering af råvarer omlagt til ApoVision, og der er skabt adgang til online bestilling af medicin på de afdelinger, hvor Centralapotekets farmakonomer udfører medicinservice. Projektet fortsætter i 2001, hvor en række manuelle kontrolfunktioner erstattes af skanning af stregkoder og der åbnes mulighed for, at apotekets grønlandske kunder kan bestille medicin og statistikker på internettet. KAMOS I projekt KAMOS, Kvalitetsudvikling Af Medicin Ordinationerne på amtets Sygehuse, indføres som forsøg på Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i Herlev en medicinjournal fælles for læger og sygeplejersker. Projektet har følgende mål: Patologisk-anatomisk institut Elektronisk diktersystem Patologisk-anatomisk institut overgik i 2000 til elektronisk diktersystem. Alle diktater arkiveres som en lydfil, hvorfra de kan hentes frem af sekretæren. Lydkvaliteten er væsentlig bedre end ved vanligt diktersystem. Man har dog endnu ikke fået sammenkoblet det elektroniske diktersystem og afdelingens patologisystem. Elektronisk indkaldelsessystem 1. april 2000 tog Patologisk-anatomisk institut et nyt elektronisk indkaldelssessytem til Folkeundersøgelsen mod livmoderkræft i brug. Da man et halvt år tidligere tog det elektroniske patologisystem i brug var der ikke taget højde for, at man skulle indkalde patienter til de profylaktiske undersøgelser. Amtets patologiafdelinger har i samarbejde med amtets IT-afdeling og JO-informatik udviklet en indkaldelsesmodel. Herved sikrer man, at kvinder i aldersgruppen år indkaldes til forebyggende undersøgelser mod livmoderkræft. Amtet har endnu ikke besluttet at udvide aldersintervallet til aldersgruppen år. Informationsteknologi 13

14 Anæstesiologisk afdeling Ny intensiv specialuddannelse Med Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 19. juni 1997 blev den intensive efteruddannelse til en specialuddannelse på lige fod med anæstesisygeplejerskernes. Formålet med den nye uddannelse er, at sygeplejersker erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder for at kunne varetage funktionsområder på intensiv afsnit m.v. På KAS Gentofte blev uddannelsen så småt igangsat i 1998 og i år 2000 er 15 sygeplejersker startet på den nye uddannelse. Uddannelsen er 2-årig, inddelt i 3 perioder. En introduktionsperiode på 6 måneder efterfulgt af to blokke på henholdsvis 6 og 12 måneder. Uddannelsen er en kombination af praktik, teoretisk undervisning, praktikperioder på andre kliniske afdelinger/sygehuse og udarbejdelse af en afsluttende skriftlig opgave. Kursisterne indgår med differentieret arbejdsværdi i normeringen, afhængig af den enkeltes uddannelsesfase. Kursisterne modtager systematisk vejledning og supervision i både den praktiske uddannelse og ved udarbejdelsen af eksamensopgaven. For sygeplejersker, som har gennemgået efteruddannelsen for intensivsygeplejersker, er der en meritordning. En del af sygeplejerskerne ved intensivafdelingen har allerede et efteruddannelsesbevis. De kan derfor nøjes med den teoretiske eksamen samt udarbejdelse af en skriftlig opgave på minimum 15 sider.

15 Uddannelse & udvikling Ny fælles nordisk overbygningsuddannelse i intensiv medicin En ny fælles nordisk overbygningsuddannelse i intensiv medicin er etableret i samarbejde med en række universitetsafdelinger og The Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Medicine (SSAI). Anæstesiologisk afdeling er involveret både organisatorisk og i tilrettelæggelse af og afvikling af kurserne, og lægerne fra afdelingen er blandt de første danske deltagere i denne uddannelse. Stolpegård, afdeling V Evaluering af uddannelsesforløb for behandlere i at medinddrage børn og unge af psykisk syge i den psykoterapeutiske behandling. Børn af psykisk syge forældre har særlig risiko for at udvikle psykiske problemer, men overses alligevel ofte i voksenpsykiatrien som vigtige pårørende. På den baggrund bevilgede Sundhedsministeriet i 1998 økonomiske midler til et 2 1 /2-årigt projekt, der havde til hensigt at udvikle den forebyggende indsats overfor børnene af de psykisk syge voksne, som blev henvist til behandling på Stolpegård. Projektet omfattede forskellige elementer, bl.a. gennemgik det behandlende personale et efteruddannelsesforløb i familiesamtaler med deltagelse af børn og unge. I uddannelsen indgik både teoretisk undervisning og oplæring under supervision. I forbindelse med nøglepersonuddannelsen i kvalitetsudvikling i Københavns Amt blev denne efteruddannelse evalueret. Formålet var at undersøge, om uddannelsesforløbet førte til, at personalet udviklede større kompetence til at inddrage børn i familiebehandling og rådgivning. Evalueringen omfattede både en spørgeskemaundersøgelse og flere fokusgruppeinterviews. Behandlerne var meget tilfredse med uddannelsen. Forløbet medførte en større kompetence til at motivere de voksne patienter til at tage børnene med til samtale, og til at inddrage børnene på en relevant måde i familiesamtaler. De behandlere, som havde haft flest sagsforløb fik mest kompetence. Størst blev kompetencen i forhold til teenagere, mens der fortsat er behov for træning i at inddrage småbørn og vurdere indikation for at inddrage børnene i familiesamtaler. Projektet er for tiden under afslutning, og det diskuteres i øjeblikket, hvordan den erhvervede kompetence kan fastholdes og udvikles i en form, der modsvarer afdelingens fremtidige behandlingsopgaver. Der er udarbejdet en evalueringsrapport om uddannelsesforløbet, som kan rekvireres. 15

16 Børneafdelingen Pædiatrisk sygepleje To sygeplejersker har deltaget i pædiatrisk efteruddannelse. Uddannelsen varer et år og indeholder fem teoriuger samt et års praktik på en anden børneafdeling. Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et skriftligt projekt. Internt i afdelingen er der oprettet en rotationsstilling for sygeplejersker. Formålet med stillingen er at få et bredt og grundigt kendskab til pædiatrisk sygepleje, men også at sygeplejersken udvikler sig fagligt. I rotationen kommer sygeplejersken ud på alle afsnit samt i ambulatoriet. Til stillingen er knyttet selvstændige litteraturstudier samt vejledning. En afdelingssygeplejerske har taget sundhedsplejerskeuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og er nu ansat som uddannelsesansvarlig. Undervisning af praktiserende læger Børneafdelingen har, i samarbejde med praksiskonsulenten arrangeret, undervisningsdag for amtets praktiserende læger med deltagelse af undervisere fra amtets 2 børneafdelinger Introduktionsstilling i pædiatri En reservelæge fra afdelingen har taget initiativ til oprettelse af undervisningskurser for alle læger i introduktionsstilling i pædiatri på Sjælland. Dermatologisk afdeling K Fokus på IT-uddannelse Afdelingens ledelsesmæssige strategi for personaleudvikling har gennem år 2000 været at styrke den personlige og faglige udvikling af både ledere og medarbejdere. Afdelingen har fokuseret på blandt andet ITuddannelse af så mange faggrupper som muligt. Kompetenceudvikling af personalet planlægges i dialog mellem leder og medarbejder, og er en del af den årlige medarbejdersamtale. Der er lagt vægt på uddannelse af nøglepersoner inden for kvalitetsudvikling, sygeplejedokumentation, IT og nøglepersoner vedrørende sygehusets misbrugspolitik. I afdelingen foregår udviklingen via monofaglige og tværfaglige team.

17 Sygeplejens udvikling og forskningsudvalg Afdelingssygeplejerskernes uddannelsesprofil Under arbejdet med den lokale udviklings- og forskningsstrategi blev udvalget opmærksom på, hvor vigtigt det er, at afdelingssygeplejerskerne har den uddannelsesmæssige baggrund til at varetage udviklingen af faget. Der gennemførtes derfor en spørgeskemaundersøgelse til belysning af denne gruppes uddannelsesprofil. Undersøgelsens resultat indgik i overvejelserne omkring fordeling af midler til sygeplejerskers videreuddannelse. Skadestuen Ekstra fokus på uddannelse Skadestuen har et tværfagligt uddannelsesudvalg. Formålet med udvalget er bl.a. at styrke skadestuens faglige udvikling og at økonomisere bedst muligt med de til rådighed stående midler. I år 2000 var der satset ekstra kraftigt på uddannelse af personalet, såvel internt som eksternt. Taget som et gennemsnit har medarbejderne været på uddannelse/kursusdage, svarende til 5,7 dage pr. medarbejder. Dette er en øgning på 1,9 dage pr. medarbejder i forhold til Skadestuen har kunnet opnå denne kraftige øgning af tilbud til personalet gennem stor fleksibilitet fra personalets side, samt stor velvilje og hjælp fra andre afdelinger på sygehuset. Fordelingen af uddannelse og kurser har været 25% på temadage, 50% på enkeltpersoners kursus og de sidste 25% på VIPS aktiviteter, skadestuekongres i Edinburgh og tillidsmandskurser Der er en kontinuerlig uddannelse af personalet i skadestuen. Baggrunden for dette er ønsket om udvikling af personalet og samtidig en naturlig følge af Medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Meget af uddannelsen er kommet i stand som et samarbejde mellem læger og sygeplejersker på skadestuen, medens anden undervisning er kommet i gang med god hjælp fra vore samarbejdspartnere på sygehuset. ATCN & ATLS ATCN = Advanced Trauma Care for Nurses ATLS = Advanced Trauma Life Support ATCN blev etableret i 1985 I Arizona, USA. En gruppe sygeplejersker blev inspireret af lægernes kursus ATLS, og samtidig mente de, at det ville gøre en forskel på plejen af den svært tilskadekomne patient, hvis modtagelse, behandling og pleje blev varetaget af læger og sygeplejersker efter samme principper. ATCN bygger på enkelte principper for modtagelse, behandling og pleje af svært tilskadekomne patienter nøjagtig som ATLS. I 1998 fik Hong Kong som det første land, uden for USAs grænser, ATCN. Danmark er med planlægningen (2000) og etableringen (2001) kun det tredje land i verden, som kan tilbyde ATCN -kurser for sygeplejersker. Hvorfor så denne snak om ATCN, jo, det skyldes, at KAS Gentofte, som én af de eneste skadestuer i landet, bortset fra traumecentrene, har fået uddannet en sygeplejerske efter disse principper. Sygeplejersken er gået videre og er blevet instruktør i ATCN. Det er fremover denne sygeplejerskes opgave at oplære personalet efter disse principper. Uddannelsen kommer til at øge det faglige niveau i skadestuen på såvel den sygeplejefaglige som den lægelige side. Undervisning af andre personalegrupper På skadestuen uddannes der sideløbende med sygeplejestuderende i punktpraktik, lægesekretærelever og læger også forskellige andre personalegrupper, herunder militærfolk, søofficerer, tandlæger, ambulancetjenesten og politiet. I 2000 blev forberedelserne gjort, således at skadestuen i januar 2001 har kunnet byde den første sygeplejestuderende velkommen til hendes 7. semester. Dette betyder, at sygeplejestuderende fremover kan tage deres afsluttende eksamen herfra. I første omgang kun i den medicinske skadestue, men afdelingen håber i løbet af dette år også at kunne byde velkommen til en sygeplejestuderende i den kirurgiske del af skadestuen. Skadestuen på KAS Gentofte er den eneste skadestue i amtet, hvor dette for nærværende er muligt. Uddannelse & udvikling 17

18 Projekt Gang-i-Gen Karkirurgisk afdeling B tilbyder medicinsk behandling til patienter med åreforkalkning i benene Som den første karkirurgiske afdeling i Danmark har Karkirurgisk afdeling B startet projektet Gang-i-Gen. I stedet for blot at tilbyde patienten karkirurgisk operation eller såkaldt konservativ behandling, hvor patientens symptomer ikke er fremskredne nok til operation, tilbyder afdelingen at behandle årsagen til åreforkalkningen. Projekt Gang-i-Gen fokuserer på risikofaktorerne, der ligger til grund for åreforkalkning. Åreforkalkning er den populære samlebetegnelse for fedt-, bindevæv-, protein- og kalkaflejringer i karvæggen, som giver forsnævring og hindrer blodet i frit at løbe igennem blodåren. Behandlingen i projektet bygger på de samme principper, som dem hjertepatienter tilbydes i HjerteRask-i-Gen ambulatoriet på Kardiologisk afdeling: omlægning af kost, kolesterolsænkende medicin, hjælp til rygeophør og motion. Når åreforkalkningen viser sig ved vindues-kiggersyge (claudicatio intermittens), hvor patienten får smerter i benene ved at gå en kortere eller længere strækning, er der ofte åreforkalkning andre steder i kroppen, f.eks. ved hjertet eller halsens pulsåre. Symp-

19 Nye behandlingstilbud tomerne viser sig som hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet eller slagtilfælde, afhængig af hvor forkalkningen er værst. Uanset hvor åreforkalkningen sidder er årsagen den samme, og det vil derfor være logisk at tro, at kolesterolsænkende behandling vil have samme gavnlige effekt hos patienter med åreforkalkning i benene som i hjertet. Projektets to hovedformål er at undersøge om: patienter, der er karopereret med primær by-pass operation i benet og efterfølgende behandles medicinsk, har større chance for, at operationen holder, og åreforkalkningen standses, og om patienter med gangudløste smerter, som behandles med kolesterolsænkende medicin, har mindre risiko for, at der viser sig symptomer fra åreforkalkning i hjerte og hjerne. Klinisk assistent Jean Bismuth og projektsygeplejerske Søs Madelung varetager i praksis undersøgelserne, vejledningen og behandlingen ved regelmæssige ambulatoriebesøg. Ved hvert besøg får patienten, ud over en undersøgelse af blodkar, blodtryk og måling af kolesteroltal, en individuel vejledning og samtale om faktorer, som har indflydelse på sygdommens forløb nemlig rygning, kost og motion. Der tages ligeledes stilling til, om der skal gives kolesterolsænkende medicin. Da afdelingen ikke har kapacitet til at inddrage alle patienter i projektet, vil der være grundlag for sammenligning med den gruppe patienter, som ikke deltager i projektet, ligesom den landsdækkende kliniske database, karbasen, giver mulighed for sammenligning. Det er endnu for tidligt at uddrage konklusioner, men det er afdelingens opfattelse, at det har langt større virkning, når patienten taler med og behandles af de samme personer, samme sted hver gang, frem for at de ellers skulle henvende sig flere steder på sygehuset. Nogle patienter bliver skuffede, når der ikke kan gøres noget her og nu, men forstår hurtigt sammenhængen mellem levemåde, risiko for hjertesygdom og betydningen af egen indsats. Afdelingen ønsker på sigt at kunne tilbyde alle patienter med karsygdomme denne forebyggende behandling og vejledning i samarbejde med primær praksis. 19

20 Håndkirurgisk afdeling T1 Ledbånds- og meniskskader I behandling af håndleddets ledbånds- og meniskskader har afdelingen udviklet en ny behandlingsmetode til suturering af meniskskader artroskopisk (via kikkertmetoden). Meniskskader i håndleddet giver ofte anledning til smerter og bevægeindskrænkninger. Behandlingen har tidligere bestået i enten åben minisksuturering, artroskopisk fjernelse af meniskrester eller dekompression (aflastning af meniskområdet). Røntgenafdelingen Udposning på hovedpulsåren i brysthulen Behandling af udposning på hovedpulsåren i brysthulen kræver som oftest et større operativt indgreb. I samarbejde med Thoraxkirurgisk afdeling R og Karkirurgisk afdeling B har Røntgenafdelingen foretaget den første behandling med indlæggelse af en stentgraft (selvekspanderende, coated metalgitter) i en udposning (aneurisme) på hovedpulsåren i brysthulen. Behandlingen foregik på Thoraxkirurgisk operationsstue under røntgengennemlysning, hvor stentgraften blev indført via bækkenpulsåren og herefter placeret ud for udposning (aneurismet) i hovedpulsåren i brysthulen, så udposningen var dækket, og risikoen for at udposningen brister mindskes betydeligt. Nye skannere til millioner Røntgenafdelingen fik i år 2000 en ny CT-skanner og en ny MR-skanner. Herefter råder afdelingen over to CT-skannere og én MR-skanner. Den gamle CTskanner er dog rent teknologisk langt fra så avanceret som den nye. Den nye MR-skanner er en væsentlig serviceforbedring for amtets borgere. Det er nu blevet muligt i eget regi at kunne foretage en ny form for billeddiagnostik af blandt andet hjerne, hjerte, lunger og organer i bugen, samt muskler og bruskvæv. Gynækologisk/obstetrisk afdeling G Akupunktur til gravide og fødende Læger og jordemødrene på Gynækologisk/obstetrisk afdeling G har i maj-juni måned været på kursus i akupunktur for at kunne give behandling til gravide og fødende. 20

21 I 1984 tog afdelingen, som den første i landet, initiativ til at indføre vandbassin som smertelindring under fødslen, og det har siden været brugt med stor succes. Afdelingen har nu ønsket at udvide tilbuddet til gravide og fødende med akupunktur. Behandlingen anvendes blandt andet til: smertelindring under fødslen stimulation af veerne, hvor fødslen trækker i langdrag bækkenløsning og lændesmerter under graviditeten sværere svangerskabskvalme Såvel fødende som jordemødrene og lægerne ønsker, at graviditet og fødsel skal foregå så naturligt som muligt. Det er også et ønske om at kunne vælge metoder, som griber mindst muligt ind i det normale forløb. Behandlingen udføres naturligvis både på fødegangen og på fødeklinikken. Afdelingen har indført et registreringsskema for at kunne følge op på, hvor mange der har fået behandlingen, hvad de har fået behandlingen for, hvordan kvinden har oplevet effekten, samt hvordan jordemoderen/lægen har oplevet effekten. Færre operative indgreb og indlæggelser for kvinder, der aborterer Med stor succes har Gynækologisk/obstetrisk afdeling G i de sidste to år ved provokeret abort tilbudt medicinsk behandling som alternativ behandling til den kirurgiske behandling. Den traditionelle behandling af kvinder med spontan abort og missed abortion (en tilstand hvor graviditeten er gået til grunde inde i livmoderen, uden at selve abortprocessen er gået i gang) har igennem de sidste 100 år været en udskrabning i fuld bedøvelse. I år 2000 har Gynækologisk/obstetrisk afdeling G i samarbejde med amtets to øvrige gynækologiske/obstetriske afdelinger gennemført en undersøgelse, om ikke også kvinder med spontan abort og missed abortion kunne tilbydes ikke-kirurgisk behandling. To videnskabelige undersøgelser, hvor den medicinske behandling, den kirurgiske behandling og en afventende behandling af kvinder med abort blev sammenlignet. Resultatet af disse undersøgelser har ført til et ændret behandlingstilbud til abortpatienter. Kvinder med ufuldstændig spontan abort behandles nu med en afventende behandling, idet over 80% af disse kvinder i løbet af en uge selv kvitterer det resterende abortvæv. Disse kvinder undgår nu indlæggelse og fuld bedøvelse og bliver fulgt med ambulant ultralyd og kontrol af graviditetshormonet i blodet efter en uge. Hvis ikke aborten er afsluttet på dette tidspunkt, tilbydes kvinderne en udskrabning. Der er ingen øget risiko for blodmangel, infektion eller andre komplikationer ved den afventende behandling. Kvinder med missed abortion kan vælge mellem medicinsk behandling og kirurgisk behandling, idet den afventende behandling ikke egner sig til disse kvinder. Børneafdeling L Børn og gastroenterologi Ansættelse af en overlæge med ekspertise indenfor børnegastroenterologi har betydet, at Børneafdelingen igen varetager sin amtsfunktion inden for dette område. DAMP-funktion Børneneurologisk ambulatorium har amtsfunktion for børn med DAMP (svag funktion af afledelighed, motorik og forståelse). Ved første konsultation foretages neurologisk og funktionsneurologisk undersøgelse af barnet. Der tales med både børn og forældre om diagnose, yderligere undersøgelser og behandlingsmæssige muligheder. Er der behov for det, vil der tillige blive foretaget en neuropsykologisk undersøgelse, der følges op med møde på barnets skole om fremtidig skoleplacering og indsatsaftale. Ved afslutningen udleveres skriftligt informationsmateriale til både familie og skole. Nye behandlingstilbud 21

22 Børn på hospitalet Danmarks største børneallergiambulatorium Børneafdelingen har gennem de sidste 20 år udviklet et specialambulatorium for allergi- og lungesygdomme. Dette ambulatorium har nu amtsfunktion i Københavns Amt, og børn fra hele Københavns Amt henvises derfor til ambulatoriet. Ambulatoriet er Danmarks største børneallergiambulatorium. Årligt optager ambulatoriet ca. 700 nyhenviste patienter og har ca ambulante kontakter. Allergiambulatoriet har, som det eneste i Danmark, en uddannelsesstilling til speciallæger i børnesygdomme med henblik på uddannelse til speciallæge i børneallergologi. Derudover uddanner ambulatoriet kommende børnelæger og praktiserende læger. En specialuddannet astmasygeplejerske indenfor børneallergologi arbejder tæt sammen med ambulatoriets læger i behandling og vejledning af børn og forældre. Ud over allergiske sygdomme tager ambulatoriet sig også af børn med andre kroniske lungesygdomme. Allergiambulatoriet arbejder tæt sammen med de praktiserende læger. Alle ambulante notater sendes i kopi til egen læge. Når patienterne har gået 2-3 gange i Allergiambulatoriet, overgår de til skiftevis at gå til egen læge og i Allergiambulatoriet med ca. halvårlige intervaller. Denne ordning er oprettet i samarbejde med de praktiserende læger, og er et vigtigt led i børneafdelingens bestræbelser på at styrke samarbejdet med primærsektoren, så praktiserende læger og hospitalsafdelingen opfattes som en samarbejdende enhed. Børn med astma et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt Projektets formål er at styrke børnenes evne til at overholde behandlingen, at sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau i observationen, plejen og behandlingen af børn indlagt med astma, og at forbedre dokumentationen af observationen, plejen og behandlingen af børn med astma. Hvert år modtager Børneafdelingen 600 børn med ny diagnosticeret astma (astma bronkiale), og i ambulatoriet følges ca børn med astma. Nogle børn får stillet diagnosen i forbindelse med akut indlæggelse, andre henvises til ambulatoriet fra praktiserende læge eller fra KAS Glostrups børneafdeling. Diagnosen giver ofte anledning til meget høj grad af bekymring hos såvel de større børn som hos forældrene. Både børn og forældre har et omfattende informations-, undervisnings- og vejledningsbehov, 22

23 23

24 24

25 inden de selv kan administrere og vurdere effekten af den medicinske behandling, forebygge nye astmaanfald, ved hvordan de skal forholde sig i dagligdagen og har accepteret sygdommen. Det er almindeligt kendt, at der er problemer med i hvilken grad barnet og forældrene følger lægens anvisninger i behandlingen af astma. Undersøgelser viser, at børn med astma højst tager 75% af den ordinerede medicin. Problemet forstærkes, når barnet selv skal administrere medicinen. Det kan føre til, at barnet må indlægges med akut astmaanfald, eller at barnet ikke er i stand til at deltage i aktiviteter på lige fod med andre jævnaldrende børn. Det er således et forløb, hvor kvalitetsbrist ikke blot vil kunne få helbredsmæssige konsekvenser for barnet, men som også vil kunne hindre barnet og dets familie i at leve en normal og aktiv tilværelse på trods af sygdommen. Arbejdet med børn med astma involverer mange fagpersoner, og da behandlingen og plejen er af høj kompleksitet, kræves der løbende udvikling for at fastholde kvaliteten. Som konsekvens af ovenstående indgår følgende kvalitetsmål i afdelingens dialogbaserede aftale for 2001:»astmabørn i alderen 6-10 år tager deres medicin korrekt og fungerer optimalt med deres sygdom«. Forældre til børn med astma Børneafdelingens tværfaglige temadag i maj 2000 drejede sig om astmabørn. To forældre var inviteret til at fortælle om deres oplevelser af indlæggelser og ambulante konsultationer på børneafdelingen. Forældrene var vældigt godt forberedt, og gav afdelingen megen ros samt mange gode ideer til, hvordan forskellige forhold kan forbedres i patientforløbene. Forældrenes input bliver nu anvendt i afdelingens kvalitetsprojekt om forbedring af behandling og pleje af astmabørn. Forældrenes ideer og forslag vil desuden indgå i de data, afdelingen skal bruge ved revision af afdelingens målsætning i år Allergi mod æg og mælk kan være et stort problem i de første leveår. I samarbejde med Dermatologisk afdeling har afdelingen forsøgt at forbedre undersøgelsesmetoderne til påvisning af allergi hos småbørn over for æg og mælk. Børn med lungebetændelse Nedre luftvejsinfektioner er én af de hyppigste årsager til indlæggelse på børneafdelingen. Komplikationer til nedre luftvejsinfektioner hos børn kan være sammenfald af et lungeafsnit (atelektase). Afdelingen har gennemført en efterundersøgelse af alle børn indlagt med lungebetændelse kompliceret med atelektase i Københavns Amt inden for de sidste 10 år. Formålet med undersøgelsen har været at belyse behovet for efterfølgende behandling og kontrol. En hyppig årsag til indlæggelse for lungebetændelse i småbørnsalderen er RS-virus infektion. Afdelingen har stået for en multicenterundersøgelse omfattende børneafdelinger på Sjælland. Undersøgelsen skulle vise værdien af behandling med binyrebarkhormon hos børn indlagt med RS-virus lungebetændelse. Luftvejsinfektion skyldes oftest virus, og mange luftvejsinfektioner behandles derfor unødigt med antibiotika. Da diagnosen bakteriel lungebetændelse kan være vanskelig at stille, har afdelingen gennem en meget omfattende retrospektiv undersøgelse udarbejdet mere sikre holdepunkter for, hvornår antibiotisk behandling er indiceret. Børn med urinvejsinfektion Urinvejsinfektion er meget hyppigt forekommende hos børn. Undertiden er der tegn på infektion, men man kan ikke påvise bakterier. Afdelingen har i samarbejde med Statens Seruminstitut påbegyndt undersøgelse for virusinfektion i urinvejene som årsag til blærebetændelse uden påviselige bakterier. Astma og arv Astma er resultatet af samspillet mellem miljø og arvelige egenskaber. Afdelingen har deltaget i et nordisk projekt, som har til hensigt at belyse den genetiske baggrund for astma. 25

26 Centralapoteket Farmakonomer overtager afdelingernes medicinansvar Medicinservice indebærer, at farmakonomer fra Centralapoteket overtager ansvaret for afdelingens bestilling og modtagelse af medicin. Målene er at opnå: reduceret lager, mindre mængde returmedicin og kassation færre situationer, hvor afdelingerne mangler medicin færre éngangsordinationer og telefonbestillinger øget samarbejde mellem apotek og sygehusafdeling frigørelse af sygeplejerskeressourcer Medicinservice blev gennemført som forsøgsordning på 3 afdelinger i Af en spørgeskemaundersøgelse fremgik det, at medicinskabene var blevet langt mere overskuelige, samtidig med at man sjældnere manglede medicin. 85 % af de adspurgte brugte farmakonomerne til informationsspørgsmål, som enten blev besvaret på stedet eller kanaliseret videre til Centralapotekets informationsafdeling. Endelig kunne det konstateres, at medicinforbruget på forsøgsafdelingerne blev holdt i ro, mens det er steget på praktisk talt alle andre afdelinger. Ved udgangen af 2000 fungerede Medicinservice permanent på Medicinsk afdeling F, Neurologisk afdeling N, Lungemedicinsk afdeling Y, Kardiologisk afdeling P og Intensiv afdeling I på KAS Gentofte. På KAS Herlev er ordningen etableret på Medicinsk

27 Miljø afdeling E, Onkologisk afdeling R og Hæmatologisk afdeling L. Der er truffet aftale om, at yderligere 5 afdelinger kobler sig på Medicinservice i løbet af 1. halvår Ny afdeling til serviceproduktion Centralapotekets serviceproduktion er vokset voldsomt i omfang gennem de seneste 5-10 år, blandt andet som følge af fremkomsten af total parenteral ernæring og smertekassetter. Produktionslokalerne var for små indrettet til en anden form for produktion, og ventilationssystemet levede ikke op til myndighedernes krav. Det blev besluttet at nedrive de gamle lokaler og bygge en helt ny afdeling til serviceproduktion. Efter licitation i sommeren 1999 og en byggefase på et halvt år blev de nye lokaler taget i brug i maj De er velfungerende, og Centralapoteket kan nu efterkomme afdelingernes efterspørgsel efter serviceprodukter under fuld overholdelse af Lægemiddelstyrelsens krav til moderne lægemiddelproduktion. Børneafdeling L Nye ledere ny kultur Nye ledere betyder ofte forandring og ny kultur. På den baggrund tog ét af afdelingens sengeafsnit på internat for at diskutere deres fælles fremtid, samarbejde og arbejdsmiljø. En dygtig psykolog ledte personalet igennem to spændende dage, hvor kulturbegrebet blev styrende for forløbet. Nye kontorfaciliteter Sikkerhedsgruppen har gennem året arbejdet intenst med at få iværksat de påbudssager, som Arbejdstilsynet har igangsat. Arbejdet er foregået i tæt samarbejde med sygehusets sikkerhedsudvalg og er forløbet ganske tilfredsstillende. Især er lægesekretærerne i sengeafsnittet tilfredse med deres nye kontorfaciliteter. Patologisk-anatomisk institut Arbejdsmiljøforbedringer Patologisk-anatomisk institut fik i år 2000 en del påbud fra Arbejdstilsynet. Som følge heraf er der inden årets udgang etableret nye skærepladser, herunder indkøb af højdejusterbare borde. Samtidig er der eta- 27

28 bleret en helt ny udskæringsfunktion med stinkskab. Der er etableret kontrolanordninger på procesventilation på ca. 20 stinkskabe. Endelig er der indkøbt ergonometriske borde i cytologimikroskopirummet for at eliminere uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Sikkerhedsudvalget Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurderinger (APV) skal foretages på samtlige arbejdspladser og ved samtlige processer. Alle afdelinger har derfor skulle gennemgå deres arbejdsmiljø og efterfølgende fremsende en liste over de væsentligste arbejdsmiljøproblemer til sikkerhedsudvalgets sekretariat. Alle afdelingernes APV er undersøgt og vurderet med hjælp fra Teknisk afdeling og/eller Bedriftssundhedstjenesten. Problemet med tilhørende løsningsforslag indgik herefter i sygehusets handlingsplan. Arbejdspladsvurderingerne er en vedvarende proces, hvor væsentlige arbejdsmiljøproblemer indrapporteres og indsættes i handlingsplanen efterhånden, som de opstår. Siden opstarten i foråret 2000 har sikkerhedsudvalget modtaget 163 forskellige arbejdsmiljøproblemer fra 28 afdelinger. 63 problemer er blevet løst på forskellig vis. En stor del af problemerne havde ikke relation til arbejdsmiljøet eller blev vurderet som»ikke væsentlige«og blev sendt retur til afdelingerne med bemærkning om, hvordan de kunne løses. Sikkerhedsudvalget har besluttet at besøge samtlige afdelinger for her at vejlede i kortlægning og vurdering af arbejdsmiljø med henblik på en nøjere gennemarbejdet APV. Ergonomigruppen Ergonomigruppen er»konsulenter«for sikkerhedsuvalget og er dermed fagligt bagland på det ergonomiske område. Gruppen består af 2 ergoterapeuter og 2 fysioterapeuter, der sammenlagt er frikøbt med 40 timer månedeligt fra deres afdeling. Sikkerhedsudvalget har modtaget 24 anmodninger om ergonomisk tilsyn til enkeltpersoner eller hele kontorer. Den primære opgave for ergonomigruppen i år 2000 og et stykke ud i fremtiden er vurdering af sundhedsskadelige arbejdsstillinger ved skærmterminalarbejdspladser og indstilling og instruktion i korrekte arbejdsstillinger. 28

29 Et hæve/sænkebord til skræmterminalarbejdspladser, der opfylder lovens krav og som tilfredsstiller brugerens behov, er udviklet i samarbejde mellem ergonomigruppen, driftsafdelingen, sikkerhedsudvalget og firmaet Hass & Berg. Skærmbriller Udvidelsen af antallet af skærmarbejdspladser har medført et stigende behov for brug af skærmbriller. I år 2000 modtog sikkerhedsudvalgets sekretariat 53 anmodninger om skærmbriller. Forholdene blev drøftet og vurderet af sikkerhedsudvalget i samarbejde med Teknisk afdeling og de involverede afdelinger, før en endelig efterkommelsesfrist blev fastsat i dialog med Arbejdstilsynet. Efter en lang og krævende proces er størsteparten af påbudene efterkommet, og de resterende påbud vil være efterkommet senest Tilpasset tilsyn Sygehuset kom i efteråret 1999 ind under Tilpasset tilsyn. Arbejdstilsynet var på besøg i 12 udvalgte afdelinger, og her blev der oplistet 80 væsentlige arbejdsmiljøforhold der ikke, efter Arbejdstilsynets opfattelse, opfyldte lovens krav til sikkerhed og sundhed. Miljø 29

30 Urologisk afdeling H Det gode patientforløb En god behandlingsplanlægning sparer ambulatoriebesøg og sengedage. Urologisk afdeling H har i år 2000 gennemført første fase af et projekt, der skal sætte afdelingen i stand til at give patienter med vandladningsproblemer (Benign Prostata Hypertrofi) et bedre behandlingsforløb. I første fase har det handlet om at få et mere struktureret forambulant forløb. Alle ved, hvordan en god undersøgelse af patienter med vandladningsproblemer skal udføres, men er undersøgelsen ikke struktureret rigtig, bliver det ofte et forløb med megen ventetid og mange ambulatoriebesøg. Urologisk afdeling har derfor stillet sig selv en række mindste krav, der blandt andet omfatter, at patienten på forhånd ved, hvilke undersøgelser han skal til han er godt forberedt, når han kommer han har besvaret nogle spørgsmål, som afdelingen har udsendt, om vandladningsproblemer han har målt sin vandladning over 3 døgn han har oplyst om, hvad han eventuelt ellers fejler På denne måde er det blevet muligt at få alle oplysninger om patienten, inden patienten møder på ambulatoriet. Når patienten kommer, får han så målt, hvor kraftig hans vandladning er. Sygeplejerskerne i ambulatoriet er blevet instrueret i de forskellige skemaer, der anvendes i forløbet. Sammen med patienten gennemgår de skemaerne og sik-

31 Forskning & kvalitetsudvikling rer, at alle oplysninger er til stede og korrekte. Dokumentationsværktøjer såsom VIPS bliver ligeledes udfyldt for disse patienter. Når alt er gennemgået og i orden, går patienten videre til lægen. Lægen har nu alle oplysninger, og kan fortsætte med sin objektive undersøgelse og beslutte, hvad der videre skal ske. Ved brug af skemaer er det blevet meget enklere at stille en diagnose og planlægge en behandling. Alt står nu opført i journalen det gjorde det ikke tidligere. Ikke at man ikke fik spurgt, men det var bare ikke alt, der blev skrevet ind i journalen. Forundersøgelsen er nu blevet skåret ned fra mellem 4 8 ambulatoriebesøg til mellem 1 2 besøg. Sammenhæng i hele behandlingsforløbet Nogle patienter vil, efter ambulant undersøgelse, blive henvist til egen læge, mens andre vil blive indlagt til et kirurgisk indgreb. Det er vigtigt, at indlæggelsesforløbet hænger sammen med ambulatoriebesøget, så patienten får en oplevelse af kvalitet hele vejen igennem behandlingsforløbet. En patient, der er blevet opereret for et vandladningsproblem, er gennemsnitlig indlagt i 5 1 /2 dage. Afdelingen har derfor valgt at sige, at patienterne opereres mandag og tirsdag med henblik på en udskrivning til weekenden. Hver patient får tildelt en kontaktlæge, som vil følge samme patient igennem hele forløbet. En tværfaglig gruppe af sygeplejersker og læger har beskrevet, hvad et godt behandlingsforløb er, og har efterfølgende udarbejdet standardplejeplaner, der fortæller noget om, hvornår blære og topkateter skal fjernes, hvornår blodtrykket skal måles, hvornår der skal tages urinmikroskopi, hvilken information patienten skal have osv. Derved er sygeplejersken i stand til selv at tage ansvaret for patientplejen. Praktiserende læger De praktiserende læger i optageområdet er også blevet godt informeret. En læge fra afdelingen har, med udgangspunkt i afdelingens forundersøgelse, undervist dem i de standarder der bruges på sygehuset. Tidligere blev patienter med vandladningsproblemer ofte medicinsk behandlet hos den praktiserende læge, inden patienten overhovedet blev henvist til sygehuset. I dag kan den praktiserende læge med 14 dages varsel henvise en patient til sygehuset og få målt og beskrevet vandladningskraften. Herefter kan den praktiserende læge tage stilling til, hvilken behandling der skal tilbydes. Fremtidsvisioner Forud ligger en patientspørgeundersøgelse samt et kontrolleret patientforløb på 25 patienter, som vil gennemgå hele forløbet før, under og efter operation, og som vil indgå i en database. Databasen skal derefter 31

32 danne grundlag for en finpudsning af det fremtidige planlægningsarbejde og videreudvikling af kvaliteten. Det gode patientforløb forventes på længere sigt også at omfatte andre patientgrupper. Sygeplejens Udviklingsog forskningsudvalg Lokal Strategi for Udvikling og Forskning i Sygeplejen I 2000 barslede Udviklings- og forskningsudvalget med en lokal strategi for Udvikling og Forskning i Sygeplejen. Strategien beskriver de af Europarådet anbefalede fem omdrejningspunkter: Struktur og organisation, Integration af forskning og praksis, Uddannelsesmæssige muligheder, Finansiering og Nationalt og internationalt samarbejde. Udvalget opfatter de fem aspekter som forudsætninger for, at udvikling og forskning kan finde sted i et hvilket som helst fagområde og er derfor temaer, det er nødvendigt at forholde sig til. Sygeplejeforskning har ikke en lang tradition, og er ikke en del af den daglige virksomhed i det danske sygehusvæsen generelt. Strategien er derfor ikke, at alle sygeplejersker skal forske, men snarere at alle sygeplejersker skal basere deres praksis på forskningsresultater, altså oparbejde en vidensbaseret virksomhed. Strategien kan rekvireres hos forsknings- og udviklingssygeplejerske Tove Lindhardt på tlf Model for konkret handleplan for strategiens intentioner I en travl virksomhed, hvor der er gang i mange forskellige tiltag, er det vigtigt at forsøge at koordinere disse og få udviklingsaktiviteter til at indgå i sammenhæng hermed, samt ikke mindst tage udgangspunkt i den relevante praksis. I den ovenstående model for handleplan er intentionen om at stimulere til en vidensbaseret sygeplejepraksis foreslået konkretiseret i udfærdigelse af evidensbaserede kliniske retningslinier, som siden skal indgå i tværfaglige patientforløbsbeskrivelser. Arbejdet skal struktureres efter VIPSmodellen, og vil indgå i de dialogbaserede aftaler, som afdelingerne indgår med sygehusdirektionen, ligesom det vil være naturligt at lade de uddannede kvalitetsnøglepersoner stå for dette arbejde.

33 Symposium Sygeplejens Udviklings- og Forskningsudvalg har taget beslutning om at afholde et årligt sygeplejesymposium. Årets titel var»profil af Sygeplejen år 2000«, og det var netop intentionen at give et bredt billede af sygeplejerskernes arbejde med at udvikle sygeplejen på Amtssygehuset i Gentofte. Det blev en spændende og stimulerende dag med 14 indlæg fra forskellige afdelinger. Dagen blev velbesøgt af sygeplejersker såvel internt fra sygehuset som fra resten af landet. Årets Pris for enestående sygepleje For første gang uddeltes i år en pris for klog, kyndig og hjertevarm sygepleje. Udvalget ønskede at skabe opmærksomhed om sygeplejen, som den udføres hver dag ude i afdelingerne. Derfor gives Årets Pris til en sygeplejerske, som udfører patientrelateret sygepleje. I år gik prisen til sygeplejerske i Hudambulatoriet Helle Correll. Med æren følger en gave og et diplom. Temadage Sygeplejens Udviklings- og Forskningsudvalg har forpligtet sig til at afholde et antal temadage om året. Dagene tilrettelægges med aktuelle temaer inden for sygeplejen, som vurderes at kunne inspirere sygehusets sygeplejersker i deres hverdag med de problemstillinger, de er optaget af netop nu. Det blev i årets løb til en hel temadag og to temaeftermiddage, som blev afholdt med stor tilslutning. 28. marts 2000: Temaeftermiddag for over- og afdelingssygeplejersker om den kliniske udviklingssygeplejerskes funktion. 6. juni 2000: Temaeftermiddag for alle sygeplejersker om Kvalitetsudvikling og MTV i sygeplejen v/ph.d. sygeplejerske, Preben U. Pedersen 12. september 2000: Hvordan skaber ledere faglig udvikling i sygeplejen - Temadag for over- og afdelingssygeplejersker v/chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Herning Centralsygehus Tværfagligt forskningsudvalg Formændene for Overlægerådets Forskningsudvalg og Sygeplejens Udviklings- og Forskningsudvalg blev sidst på året bedt om at etablere et tværfagligt forskningsudvalg, og sidst på året forelå første udkast til kommissoriet. Dette udvalg skal ikke i første omgang overflødiggøre Sygeplejens Udviklings- og Forskningsudvalg, idet der i sygeplejen i højere grad arbejdes med udvikling end med forskning. Fem af udvalgets medlemmer indgår i det tværfaglige forskningsudvalg. Det tværfaglige forskningsudvalg har til formål at: facilitere den tværfaglige forskning, som udmønter sig i publicering arbejde for, at der i forskningsprojekter så vidt muligt medtænkes alle elementer i patientforløbet at videnskabeliggøre rutinebehandlingen og -plejen i forhold til en række udvalgte sygdomme Det nye udvalg holder sit første møde i februar Børnepsykiatrisk afdeling Q Behov for skærpet opmærksomhed på visitation af børn til børnepsykiatrien Børnepsykiatrisk afdeling Q har, i lighed med alle andre børnepsykiatriske afdelinger i landet, lange ventetider på grund af et stigende antal henvisninger. Der er formentlig flere årsager til at et øget antal børn i disse år henvises til undersøgelse og behandling. Der er øget opmærksomhed på børn med psykiatriske problemer og måske også et større ønske hos forældrene om at søge hjælp, hvis deres barn har psykiske vanskeligheder. Det er derimod uafklaret, om der også er en stigende forekomst af børn med psykiske lidelser. Børnepsykiatrisk afdeling Q har fået bevilget ressourcer til et ventelisteprojekt, men der har samtidig været behov for skærpet opmærksomhed på visitation af børn til afdelingen. Afdelingen har i år 2000 lavet et kvalitetssikrings- og udviklingsprojekt for at få præciseret, hvilke børn der har brug for børnepsykiatrisk undersøgelse. På baggrund af dette har børnepsykiatrisk afdeling iværksat en række orienteringsmøder med de primærkommunale instanser i de distrikter, som henviser børn. (De pædagogiske/psykologiske rådgivninger, socialforvaltninger og de praktiserende læger). Forskning & kvalitetsudvikling 33

34 På den måde sikres, at henviserne i højere grad er sikre på, hvilke børn der bør henvises, og hvilke børn der skal have hjælp i egen primærkommune. Børnepsykiatrisk afdeling har i den forbindelse tilbudt konsulentbistand til primærkommunerne. Kirurgisk gastroenterologisk afdeling D Kompetenceudvikling for sygeplejersker Den kompetencebeskrivelsesmodel, som er indført i afdelingen, blev i løbet af år 2000 evalueret. I august måned udkom en rapport med anbefalinger til det videre arbejde. På baggrund af disse er der udarbejdet en mere struktureret uddannelsesplan. Kvalitetssikring af smertebehandling To afdelingssygeplejersker har gennemført uddannelsen til nøgleperson inden for kvalitetsudvikling. De to sygeplejersker har henholdsvis arbejdet med smertebehandling og med en problemstilling omkring efterlevelse af procedurer på en operationsgang. Afdækning af de væsentligste problemområder inden for stomiplejen Afdelingen deltager i et kvalitetsudviklingsprojekt for de tre gastroenterologiske specialafdelinger i Københavns Amt. Projektets formål er at afdække de væsentligste problemområder inden for stomiplejen, og derudfra fastlægge kliniske retningslinier, og dermed kliniske indikatorer til måling og udvikling af kvaliteten. Projektet forventes afsluttet i maj Nordisk Benchmarking projekt om kræft i tyktarmen (colerectal cancer) Afdelingen indgår i et nordisk Benchmarking projekt om undersøgelse og behandling af kræft i tyktarmen i Norden. Ementor er det konsulentfirma, som udfører undersøgelsen for Sundhedsministeriet. En rapport forventes fremlagt i løbet af 2001.

35 Dermato-venerologisk afdeling K Allergisk kontakteksem Allergisk kontakteksem er et forskningsprojekt, som har til formål at tilvejebringe den lægevidenskabelige baggrund for forebyggelse af kontaktallergi overfor de væsentligste hudallergener som nikkel, parfumestoffer, gummikemikalier og konserveringsmidler. Årsagerne til kontaktallergi kortlægges ved hjælp af epidemiologiske, kemiske og kliniske allergologiske og immunologiske metoder. Mekanismen bag udviklingen af tolerance søges belyst. Der arbejdes på udvikling af experimentelle expositionsmodeller beregnet til at fastlægge sikre udsættelseskoncentrationer for de almindeligste hudallergener. Herunder undersøges duftstoffers betydning for opståen og vedbliven af håndeksemer. Urologisk afdeling H Mikrobølge termoterapi til behandling af vandladningsproblemer hos mænd Forstørrelse af blærehalskirtel (Bening Prostata Hyperplasi BPH) er et almindeligt problem hos den ældre mandlige del af befolkningen. Symptomerne er vandladningsproblemer i form af vanskelig vandladning (urinretension). Lidelsen bliver i den akutte fase behandlet med kateter, og herefter kan behandlingen være enten medicinsk eller kirurgisk. Den kirurgiske behandling foregår ved et indgreb gennem urinrøret med et cystoskop (transurethral resection, også kaldet TUR-P). Den gennemsnitlige liggetid for denne behandling er 5,6 dage. Ved en mikrobølge termoterapibehandling sker der en koagulation af blærehalsvævet ved hjælp af varme. Mikrobølgetermoterapien udføres under lokal bedøvelse, med et specielt transurethralt kateter med en mikrobølgeantenne, som producerer mellem graver varme i prostatavæven. Patienten behandles i dagkirurgisk regi, det vil sige, at patienten møder om morgenen og går hjem om eftermiddagen. Arbejdsbetinget håndeksem Med udgangspunkt i patienter med anerkendt arbejdsbetinget håndeksem foretages en follow-up undersøgelse med henblik på identifikation af risikofaktorer, herunder psykosociale faktorer for svær sygdomsgrad samt manglende arbejdsmarkedstilknytning. Sikkerhed ved brug af parfumer i kosmetik, rengøringsmidler m.v. Dermatologisk afdeling har i 2000 startet et nyt forskningsprojekt indenfor sikkerheden ved brug af parfumer i kosmetik, rengøringsmidler og andet. Projektet støttes af EU og har deltagelse af i alt 11 europæiske afdelinger, herunder 3 afdelinger fra analytisk kemi og 8 kliniske afdelinger. Formålet med projektet er at identificere nye allergifremkaldende parfumestoffer, fastsætte grænseværdier for de allerede eksisterende og rådgive lokale regeringer samt EU vedrørende forebyggelse af allergi over for parfume. Forskning & kvalitetsudvikling 35

36 Hudirritation fra olie og sæber (Irritativt kontakteksem ) Hvilke mekanismer er der bag arbejdsbetinget irritativt kontakteksem? Hvilken rolle har cytokiners (biologisk aktivt signalstof) opståen ved hudirritation fra olier og sæber? Der foretages en række hudfysiologiske undersøgelser med henblik på at finde årsagen til hudirritationen, og hvordan den behandles. Forsøgspersoner får evalueret hudens modstandskraft over for den irritative påvirkning samt behandlingsmidlernes effekt. Hudkræft De genetiske og immunologiske forhold, som betinger udvikling af hudkræft, søges klarlagt, specielt med henblik på eventuel identifikation af risikogrupper. Superantigener (særlige bakterier som kan stimulere hormonapparatet) Dermatologisk afdeling undersøger superantigenernes betydning for udvikling af børneeksem, atopisk dermatitis og psoriasis. Røntgenafdelingen Omlægning af røntgenundersøgelse på skadestuen Ved en spørgeskemaundersøgelsen har Røntgenafdelingen i år 2000 kortlagt arbejdsgangen på skadestuen fra en røntgenundersøgelse var afsluttet til den var færdigkonfereret, herunder også tidsforløbet. Endvidere registrerede afdelingen, hvor hyppigt den primære vurdering af røntgenundersøgelser på skadestuen korrigeres ved røntgenkonferencen, og hvor hyppigt dette medførte korrektioner af den primære behandling. Undersøgelsen blev afsluttet i september med forslag om omlægning af arbejdsgangene. I november/december 2000 blev omlægningen gennemført. Lavdosis CT-skanning af lunger I samarbejde med lungemedicinsk afdeling Y afvikles et studie lavdosis CT-skanning for at bedømme vævsvægt af lungerne. Der undersøges reproducerbarhed med henblik på, om lavdosis CT-skanning kan erstatte lungefunktionsundersøgelse. Projektet forventes afsluttet ultimo Stolpegård afdeling V Ændring af afdelingens struktur Ved Stolpegård planlægges en ændring af afdelingens opbygning, der har til formål at skabe større sammenhæng mellem de psykoterapeutiske behandlingstilbuds karakter, og den måde afdelingen er organiseret på. I henhold til planen afløses den hidtidige afsnitsstruktur med parallelt fungerende afsnit af en opdeling i behandlingsområder på grundlag af de dominerende behandlingsformer. Der etableres et gruppeterapeutisk område, et par- og familieterapeutisk område, et individualterapeutisk område, et område for døgn- og intensiv dagbehandling, og et særligt projektområde, som skal varetage behandlingen på indsatsområder med projektkarakter, som f.eks. behandling af spiseforstyrrelser og af incestudsatte. I tilgift til større tydelighed i strukturen indadtil og udadtil samt øgede muligheder for behandlingsudvikling, intern uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning på de enkelte områder, forventes det, at den planlagte strukturændring vil medføre bedre udnyttelse af ressourcer og mere ensartede ventetider og patientforløb for sammenlignelige patientgrupper. Udvikling af afdelingens visitation og samarbejdet først og fremmest med amtets øvrige psykiatriske afdelinger, almenpraktiserende læger og speciallæger indgår i planlægningen. Stolpegård har fået bistand til organisationsudviklingen fra Udviklingscentret og fra Københavns Amts centrale pulje for kompetenceudvikling. Organisationsændringen vil blive gennemført i løbet af foråret Gruppeterapi af senfølger efter incest Mange steder tilbydes der behandling i såkaldte incestgrupper, men det vides ikke, hvornår denne form for behandling er særlig virksom, og hvilken type gruppeterapi, der er mest virksom. Stolpegård er det sted i Danmark, der behandler flest incestudsatte om året. Afdelingen har gennem årene udviklet to forskellige former for specialbehandling i grupper. For tiden gennemføres et projekt, hvor effekten af de to terapiformer sammenlignes. 36

37 Organisering af behandling af spiseforstyrrelser i Storkøbenhavn I 1999 nedsatte afdelingsledelserne i Københavns Amt og H:S en arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive, hvordan visitation og behandling af spiseforstyrrelser var organiseret i Storkøbenhavn og på den baggrund anbefale en fremtidig organisering. I arbejdsgruppen deltog repræsentanter fra alle børneungdomspsykiatriske og voksenpsykiatriske afdelinger. Arbejdet blev afsluttet med en rapport i juni Rapporten konkluderer, at det kun er et mindre antal spiseforstyrrede, der når frem til behandling i hospitalssysstemet. Mange er ubehandlede, og medmindre der er tale om livstruende tilstande, må de fleste affinde sig med måneders ventetid på at komme i behandling. I voksenpsykiatrien har H:S et specialiseret behandlingstilbud på Rigshospitalet til alvorligt syge anorektikere, og på Bispebjerg Hospital til moderat syge bulimikere. I Københavns Amt har Stolpegård et specialiseret behandlingstilbud til moderat syge anorektikere og bulimikere. De alvorligt syge behandles enten på en almenpsykiatrisk afdeling eller henvises til specialbehandling på Rigshospitalet. Alt i alt er behandlingskapaciten hverken tilstrækkelig eller sammenhængende, og der er ingen specifikke behandlingstilbud til kroniske patienter og patienter, der overspiser. I rapportens anbefalinger foreslås det, at Københavns Amt og H:S etablerer en sammenhængende organisering af visitation og behandling af spiseforstyrrede i Storkøbenhavn. Det anbefales også, at der etableres behandlingstilbud til alle former for spiseforstyrrelser, at der udarbejdes retningslinier for de forskellige behandlingstilbud, at ventetiden nedbringes, og at behandlingskapaciteten øges. Efterfølgende har Det Psykiatriske Specialråd i Københavns Amt foreslået, at der sker en oprustning af Forskning & kvalitetsudvikling 37

38 behandlingstilbudene i amtet. Stolpegård er tiltænkt en kompetencefunktion på området og en central rolle i organisering og varetagelse af behandlingen. Skadestuen Gennem 1999 og 2000 har kvalitetssikringsprojektet»den Gode Skadestue«været afholdt én gang årligt. Projektet, der primært skulle se på en omstrukturering af arbejdsgange og uddelegering af ansvar for at sikre et godt patientforløb, er nu konverteret til at udføre spørgeskemaundersøgelser blandt brugerne af skadestuen. Kvalitetssikringsprojektet i skadestuen har betydet en omlægning af arbejdsgange, en tværfaglig forståelse for, hvordan man kan hjælpe og kompensere for hinanden i teamet (lægesekretærer, læger og sygeplejersker) og sidst men ikke mindst har det forhøjet standarden af den pleje og behandling, der ydes i skadestuen. Borgerne i vort optageområde og dermed de potentielle brugere af skadestuen har kunnet mærke kvalitetssikringsprojektet i form af en højere behandlingsog plejestandard og kortere ventetider i skadestuen. De afledte brugertilfredshedsundersøgelser har været meget positive i deres karaktergivning af skadestuen, men har også hjulpet med til at afklare områder, hvor vi skal yde mere. Øre-, næseog halsafdeling E Forskning på verdensplan Øre-, næse og halsafdelingen har altid haft og har fortsat en omfattende forskningsaktivitet. Den består i basal forskning og klinisk forskning, heri er inkluderet kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter af stort set alle nyindførte kirurgiske behandlingsmetoder. I en statistik foretaget af et Svensk Forskningsinstitut for perioden , som blev offentliggjort i Berlingske Tidende, fremgår det, at dansk øre-, næse- og halsforskning er nr. 1 i verden, før USA, Frankrig og Sverige. Hovedfortjenesten til dette har Øre-, næse- og halsafdeling E med professor Mirko Tos i spidsen.

39 Centralapoteket Produktion af injektionsvæske Amternes Lægemiddelregistreringskontor I/S (AL I/S) har efter godkendelse i bestyrelsen indgået kontrakt med den portugisiske virksomhed Hovione om overdragelse af registreringsrettigheder og levering af råvaren Iohexol. Iohexol er aktivt indholdsstof i det mest udbredte røntgenkontrastmiddel i Danmark. Der er etableret en projektorganisation med deltagelse fra AL I/S, Centralapoteket og Sygehusapoteket i Aalborg, der er i fuld gang med at udarbejde holdbarhedsdokumentation, og har fremsendt ansøgning om markedsføringstilladelse til Lægemiddelstyrelsen. Det er hensigten, at Centralapoteket skal producere injektionsvæske i hætteglas, mens sygehusapoteket i Aalborg skal fremstille engangssprøjter. Iohexol SAD injektionsvæske, der forventes markedsført i sommeren 2001, udbydes til priser, der er væsentlig lavere end priserne på de industriprodukter, der bruges i dag. Allerede nu kan der ses en afsmittende effekt på markedet, da en række af industriens røntgenprodukter bliver sat ca. 10% ned i pris i Centralkøkkenet Valgmenu til middagsmåltidet Centralkøkkenet startede i år 2000 et projekt hvis formål er at få udarbejdet en menuplan til middagsmåltider, hvor levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger for normalkost og sygehuskost efterleves. Menuplanen skal give 70% af de indlagte patienter en reel valgmulighed. Endvidere var formålet at afskaffe kostkortene til middagsmåltidet for på den måde at spare arbejdstid for både centralkøkkenet og sengeafdelingerne. I stedet skal der udarbejdes en bestillingsseddel til middagsmåltidet, hvor sengeafdelingen afgiver sin bestilling samlet for alle patienter. Derudover skulle det nye kosttilbud forbedre mellemmåltidet således, at der serveres kage om eftermiddagen og boller til sen aften. Afdeling B og F var forsøgsafdelinger, og med et positivt resultat blev flere afdelinger inddraget. Ved udgangen af januar 2001 får alle afdelinger menuplaner og kostarter samt en samlet bestillingsseddel for hele afdelingen. Ny serverings- og distributionsform Projektets formål er at finde en madvogn samt optimere kosttilbudet til patienter med hensyn til fleksibilitet og temperaturer. Madvognen må samtidig gerne fungere som buffetvogn til hovedmåltiderne, idet mange sengeafdelinger har et ønske om denne serveringsform. Kan de leveringer, der leveres til mellemmåltiderne, ikke være med transporten til hovedmåltiderne, skal alternative løsninger findes. Projektet forventes afsluttet september Forskning & kvalitetsudvikling 39

40 Apopleksi & demens Erfaringen fra et nystartet apopleksiafsnit Den 38-årige erhvervsaktive familiefar indlagt til observation på grund af føleforstyrrelser i den ene arm. Han skuer med en vis rædsel ned ad den lange hospitalsgang, hvor den ene kørestolsbruger efter den anden sidder linet op, mere eller mindre bevidste i blikket. Den 90-årige enke der indlægges på grund af afasi og hukommelsestab. Hun har sin fulde førlighed og er adræt, men mener nu, at hun skal hjem til mand og børn. Hun har ingen ide om, hvor hendes ben fører hende hen. Den 72-årige mand med halvsidig lammelse, urinretention og sprogproblemer, der indtil nu har fungeret som patriarken i en stor familie. Den 55-årige kvinde hvis mest trofaste følgesvend i livet har været et alkoholmisbrug, der indbringes comatøs og respiratorisk påvirket. Indsatsområderne hos apopleksipatienter spænder vidt fra fuld kompenserende til minimal pleje. Hver 5. dansker over 50 år rammes af en apopleksi, chancen for at dø af en apopleksi er lige så stor som at dø af kræft. 10% af de medicinske senge i sundhedssektoren er belagt med apopleksipatienter. Apopleksiafsnittet har været i gang i mere end 1 1 /2 år. Afsnittet er normeret til 29 patienter, hvoraf 10 sengepladser udgør akutafsnittet. Tæt ved 1000 patienter med apopleksi er behandlet, så afdelingen har efterhånden oparbejdet en betydelig ekspertise på dette område. Afdelingen har som mål, at dødeligheden skal være under 20% svarende til WHOs mål for dødeligheden for apopleksi i de europæiske lande år Imidlertid er dødeligheden på neurologisk afdeling N helt nede på 11%. Det er et udtryk for at plejen på afdelingen er af meget høj kvalitet. I europæisk målestok ligger afdelingen faktisk i top. Liggesår er et nærmest ukendt begreb i afdelingen. Ingen patienter får lov at fejlsynke, før plejepersonalet er over dem. I år 2000 har sygeplejen blandt andet været fokuseret på den akutte apopleksipatient. Der har blandt andet været fokuseret på forståelsen af sygeplejen i en speciel enhed, som det nye apopleksiafsnit er. Målet er, at KAS Gentofte tilbyder alle apopleksipatienter indlæggelse på apopleksiafsnittet. Det betyder, at sygeplejen skal være målrettet og effektiv, så man kan opretholde det flow, som målsætningen forudsætter. Modtagelsen og det tidligere forløb er blevet effektiviseret, så der kort inde i forløbet tages hånd om problemområderne. Flow et i afsnittet medfører, at alle patienter uden undtagelse har brug for hjælp og støtte indenfor én og som regel flere basale funktioner. Patienterne i afsnittet er ganske enkelt mere medtagne af deres apopleksi. De patienter der ligger mere end 4-5 uger er som 40

41

42 42

43 oftest så dårlige, at det ikke er etisk at flytte dem, hertil kommer, at primærkommunerne ikke har faciliteter, der understøtter deres behov. Det store patientflow betød en ændring af modtagelsen. Fra tidligere at være en lang gang med grupper blev det til en lang gang med et miniafsnit på 10 senge til modtagelse, observation, pleje og behandling de første 5-7 døgn. Denne del kaldes akutfunktionen. I dagtimerne, hvor afdelingen har åben for modtagelse, er den bemandet med sygeplejersker. En del af apopleksipatienterne udskrives direkte fra akutfunktionen, mens de regelrettede apopleksipatienter flyttes videre til de stationære senge. I den stationære del er det primært social- og sundhedsassistenter, der varetager den videre pleje, genoptræning og planlægning i samarbejde med sygeplejersker og de tværfaglige samarbejdspartnere. Et apopleksiafsnit er ressourcekrævende. Sygeplejen skal være gearet til at genoptræne. Det tager tid at lære nyt plejepersonale op. Der skal være tid til at omsætte teorien til praksis, og der skal være tid til, at plejepersonalet kan sætte sig ved sengen hos patienten. Demens- og hukommelsesklinikken Demens er betegnelsen for et syndrom, som fører til svækkelse af hjernens overordnede funktioner. Det medfører problemer med hukommelse, indlæring, koncentration, sprog, orienteringsevne og andre kognitive funktioner. Desuden ses forstyrrelser af personlighed, adfærd og følelser. Demenstilstanden medfører et svækket funktionsniveau for patienten, med en nedsat livskvalitet for såvel patienten som de pårørende til følge. For samfundet indebærer de kroniske demenssygdomme store økonomiske omkostninger. Det er væsentligt at gøre sig klart, at demens er ensbetydende med hjernesygdom og ikke en følge af almindelige aldersforandringer. Det er derfor også væsentligt at tilbyde patienter med symptomer på demens en lægefaglig udredning til afklaring af årsag, prognose og eventuel behandlingsmulighed. På Neurologisk afdeling har udredning af demens gennem årene været en almindelig forekommende opgave, men aktiviteten har været begrænset af kapaciteten i Neurologisk ambulatorium, hvor udredningen af de andre neurologiske sygedomme også har skullet tilgodeses. I Demensklinikken er nu tilknyttet 1 overlæge, 1 neuropsykolog, 1 socialrådgiver, 1 sekretær og 1 sygeplejerske. Klinikken åbnede d og benævnes Demens- og hukommelsesklinikken. Der er udarbejdet et lokalt referenceprogram for demensudredning og efter retningslinier fra Dansk Neurologisk Selskabs Referenceprogram. Der er indledt samarbejde med de 3 amtslige gerontopsykatriske teams (Gentofte, Ballerup og Glostrup), som afholder fælles konference en gang om måneden. For Demens- og hukommelsesklinikken er basisydelsen en lægefaglig udredning efter det foreliggende nationale referenceprogram og en socialmedicinsk vurdering af behovet for intervention. Satsningsområderne, der ønskes udviklet de kommende år, er samarbejdsrelationer med primærsektoren, kvalitetssikringsprojekter, forskning og undervisning. Vaskulær demens vil være et særligt fokusområde. 43

44 Sygehuset i TAL Kapacitet, aktivitet og regnskab på KAS Gentofte KAS Gentofte Faktisk 1999 Budget 2000 Faktisk 2000 Normerede senge (ultimo året) excl. deldøgnspladser Udskrivninger Sengedage Opererede patienter Afsluttede patienter (cpr.nr.) Skadestuebesøg * * incl. skadestuens obs-afsnit Ambulante besøg Antal ansatte (fuldtidsstillinger) Regnskab i mio. kr

45 Optageområde KAS Gentofte betjener som lokalsygehus med almen medicin, kirurgi og psykiatri borgere i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner. Endvidere omfatter optageområdet Ryvang Øst distriktet i Københavns Kommune. Optageområdet er på i alt ca indbyggere. KAS Gentofte betjener sammen med KAS Glostrup hele amtet for så vidt angår pædiatri, børnepsykiatri, øre-, næse- og halssygdomme samt neurologi. Endvidere har KAS Gentofte amtsspecialet inden for dermatologi og venerologi (hud- og kønssygdomme), lungemedicin, audiologi (hørelsessygdomme), håndkirurgi, karkirurgi og hjertekirurgi. Ekstraordinære driftsudvidelser I budgettet for 2000 blev der bevilget beløb til aktivitetsudvidelser på blandt andet følgende områder: Udbygning af intensiv kapacitet Udvidelse af hjertekapaciteten på kardiologisk afdeling P Udvidelse af MR- og CT-skannerkapaciteten på Røntgenafdelingen Overførsel af den højspecialiserede lungemedicinske funktion fra Rigshospitalet I forbindelse med behandlingsgarantien og ventelisteområdet blev behandlingskapaciteten udvidet på afdeling D, Y, R, H, Audiologisk afdeling samt Håndkirurgisk afdeling T1. Nøgletal Kapacitet, aktivitet og økonomi mv. på KAS Gentofte fremgår af tabellen til venstre. Økonomi Regnskabsresultatet i 2000 for KAS Gentofte blev mio. kr. I forhold til budgettet var der et merforbrug på kr mio. kr. hvoraf 15.3 mio. kr. vedrører merforbrug til fremmede sygehuse Sygehusets producerede sengedage i 2000 udgjorde i alt Den gennemsnitlige sengedagspris udgjorde kr. Patienterne har i gennemsnit ligget 6,79 dage på sygehuset i Anlæg Følgende anlægsarbejder er blevet påbegyndt/videreført i 2000: Renovering af sygehusets kloakanlæg. Renoveringen fortsætter i Renovering af tagbelægning Fortsat renovering af sygehusets patientbadeforhold Tilbygning på røntgenafdelingen i forbindelse med anskaffelse af MR-skannere Ændring af cochleografirum på øre-, næse- og halsafdeling E Fortsat renovering af el-forsyningen til bygningerne NA, NB og NC.

46 Afdelingsoversigt Nedennævnte opgørelse er baseret på den faktiske kapacitet og aktivitet pr Kliniske afdelinger, medicin Børneafdeling L Adm. overlæge, dr.med. Palle Prahl Oversygeplejerske Merete Thomsen Medicinske og kirurgiske sygdomme for børn i alderen 0-15 år. Afdelingen har specialambulatoriefunktion for nedennævnte sygdomme, for neurologiske sygdomme og nefrologi, samt ambulatorium for almindelig pædiatri. Lokal- og lands- og Amtsfunktion: Børneallergologi, kroniske lungesygdomme, DAMP, reumatologi, blodsyglandsdelsfunktion: domme, immundefektsygdomme, kroniske mave-tarmsygdomme Kapacitet og aktivitet: Kapacitet Aktivitet: Heldøgnssenge: 38 Afsluttede CPR-numre i alt: Deldøgnssenge: 24 Opererede patienter: 660 Observationsafsnit Producerede sengedage: Diverse ambulatorier Udskrevne: Børnemodtagelse Ambulante besøg: Skolefunktion

47 Dermatologisk afdeling K Adm. overlæge, professor, dr.med. Torkil Menné Oversygeplejerske Jane Olesen Hud- og kønssygdomme med universitetsfunktion og tilknyttet professorat, herunder psoriasis, div. eksemer, bensår, tryksår, hudinfektioner, bindevævssygdomme, kønssygdomme, m.m. Lokal- og lands- og Lands- og landsdelsfunktion på lige fod med de øvrige dermatologiske afdelinger i landet. landsdelsfunktion: Varetager behandling af svære dermato-venerologiske tertiært niveau Kapacitet og aktivitet: Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 18 Afsluttede CPR-numre i alt: Div. laboratorium Opererede: 257 Div. klinikker Producerede sengedage: Div. ambulatorier Udskrevne: 449 Ambulante besøg: Fysiurgisk-reumatologisk afdeling U (Pr er afdelingen excl. ergoterapien underlagt dermatologisk afdeling K) Administrerende overlæge Lisbeth Krohn Oversygeplejerske Lene Andersen Overfysioterapeut Winnie Hessing Inflammatoriske reumatiske sygdomme (herunder bindevævsimmunsygdomme) degenerative reumatiske sygdomme, bløddelsreumatisme, ryglidelser (herunder diskusprolaps) Fysioterapi: ryggens holdningsanomalier, muskel- og ledtræning, lungehjerte optræning, ortopædisk efterbehandling, neurologisk og medicinsk efterbehandling Ergoterapi: Håndkirurgiske, neurologiske og allergologiske patienter, hjemmebesøg for børn med allergi i amtet Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet, afd. U Ergoterapien Fysioterapien Heldøgnssenge: 28 Afsluttede CPR-numre i alt: Henvisninger: Henvisninger: Lægeambulatorium Opererede: Ergoterapiafsnit Producerede sengedage: Behandlinger: Behandlinger: Fysioterapiafsnit Udskrevne: Ambulante besøg: Pr under afdeling N Kardiologisk afdeling P Administrerende overlæge, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen Oversygeplejerske Lone Koch Afdelingens speciale dækker undersøgelser, kontrol og forebyggelse af alle hjertesygdomme, undtaget medfødte hjertesygdomme hos børn mindre end 15 år Lokal- og lands og Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion i kardiologi landsdelsfunktion Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 59 Afsluttede CPR-numre i alt: Deldøgnssenge 18 Opererede: 615 Ambulatorium Producerede sengedage Udskrevne Ambulante besøg

48 Lungemedicinsk afdeling Y Administrerende overlæge, dr.med. Philip Tønnesen Konstitueret oversygeplejerske Ingelise Trosborg Medicinske lungesygdomme, medicinsk allergologi, herunder kroniske sygdomme i nedre luftveje, kræft i åndedrætsorganerne, organer i brysthulen, tuberkulose, astma bronkiale, insektstik, nældefeber, fødemiddelallergi m.m. Lokal- og lands- og Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion og modtager pt. fra hele amtet til udredning af landsdelsfunktion lungeinfiltrater, diffuse lungelidelser, tuberkulose, forundersøgelse til lungetransplantation, allergiudredning af pt. med astma, høfeber og Quinkes ødem, svære tilfælde af astma, kronisk bronkitis og emfysem. m.fl. Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 26 Afsluttede CPR-numre i alt: Deldøgnssenge: 5 Opererede: 112 Div. ambulatorier Producerede sengedage: Lungeklinik (internt) 1 Udskrevne: Lungeklinik/amb (eksternt) 1 Ambulante besøg: Medicinsk afdeling F Administrerende overlæge, dr.med. Per Buch Andreasen Oversygeplejerske Anne Mette Midtgård Hepatologi, endokrinologi og gastroenterologi. Sygdomme i kredsløbsorganer, fordøjelsesorganer, endokrine sygdomme, psykiske lidelser, infektiøse sygdomme, sygdomme i bevægeapparatet, svulster, symptomer og abnorme fund, faktorer af betydning for sundhedstilstanden. Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 119 Afsluttede CPR-numre i alt: Observationsafsnit: 4 Opererede: 170 Dagafsnit pt. Producerede sengedage: Ambulatorium Udskrevne: Laboratorium Ambulante besøg: Neurologisk afdeling N Administrerende overlæge, dr.med. Tom Skyhøj Olsen Oversygeplejerske Kirsten Ravn. Pr oversygeplejerske Birgit Schøler Neurologi, herunder neoplastiske sygdomme, infektiøse sygdomme i centralnervesystemet, bevægelsessygdomme, degenerative sygdomme og demens, epilepsi, hovedpine, nervesygdomme, apopleksier, ryglidelser og traumatiske sygdomme i nervesystemet m.v. Lokal- og lands og Lands- og landsdelsfunktion for behandling af vanskelige tilfælde af Parkinsons sygdom landsdelsfunktion og øvrige basalganglielidelser. Lokalfunktion på hele det neurologiske sygdomsområde, i praksis således også for en del neurokirurgiske sygdomme, både akut og efter henvisning Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 52 Afsluttede CPR-numre i alt: Ambulatorium Opererede: 22 Producerede sengedage: Udskrevne: Ambulante besøg:

49 Kliniske afdelinger, kirurgi Gynækologisk-obstetrisk afdeling G Administrerende overlæge, dr.med Arne Berget Oversygeplejerske Helle Abildstrup Chefjordemoder Elisabeth Feder Basisafdelingen for kvindesygdomme og fødsler, herunder bl.a. blødningsforstyrrelser, hormonforstyrrelser, graviditetsproblemer, svulster, alm. kræftformer i indre og ydre kønsorganer, ufrivillig vandladning, nedsynkning af blære/livmoder, ufrivillig barnløshed, abort og sterilisation. Specialopgave: Som de eneste i landet varetager afdelingen behandling af gravide med blodpropsygdom. Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet incl. obstetrisk afd. og fødeafd. Gynækologisk afd.: Afsluttede CPR-numre i alt: Heldøgnssenge: 20 Opererede patienter: Dagpladser: 6 Producerede sengedage: Div. ambulatorier Udskrevne: Operationsgang Ambulante besøg: Fødeafd.: Heldøgnssenge: 28 Fødeklinik: Heldøgnssenge: 12 Karkirurgisk afdeling B Administrerende overlæge, dr.med. Henrik Sillesen Oversygeplejerske Margit Roed Karkirurgi, herunder åreforkalkning i benene, udposninger på hovedpulsåren, åreforkalkning i armene, blodpropsygdomme i pulsårer til arme og ben, åreforkalkning i halspulsåren, åreknuder, kronisk venøs insufficiens i benene, akut blodprop i benenes vener, akut blodprop i lungen, forsnævring af nyrepulsåren, forsnævring af pulsårerne til tarmen, samt medfødte karlidelser m.m. Endvidere er fodklinikken underlagt Karkirurgisk afdeling B. Lokal- og lands- og Afdelingen har ikke for tiden lands- og landsdelsfunktion, men modtager, som den eneste i landsdelsfunktion Danmark, patienter til behandling for blodpropsygdomme i venerne. Afdelingen har amtsfunktion for karkirurgi. Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldagssenge: 2o Afsluttede CPR-numre i alt: Deldøgnssenge: 2 Opererede patienter: 897 Ambulatorium Producerede sengedage: Fælles operationsgang: B,D, og H Udskrevne: Ambulante besøg: 5.250

50 Kirurgisk gastroenterologisk afdeling D Administrerende overlæge, dr.med. Anders Fischer Konstitueret oversygeplejerske Edel Sonne. Pr oversygeplejerske Kirsten Ravn Kirurgi, kirurgisk gastroenterologi, samt børns kirurgiske sygdomme, herunder: kræft i mave-tarmkanal, brystkræft og andre sygdomme i brystet, sygdomme i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje og bugspytkirtel, sygdomme i tynd- og tyktarm, brok, og trauma. Brystkirurgien er pr overflyttet til Amtssygehuset i Herlev. Lokal- og lands- og Afdelingen har ikke lands- og landsdelsfunktion, men foretager endoskopisk ultralydskanning landsdelsfunktion for både inden- og udenamtspatienter Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 67 Afsluttede CPR-numre i alt: Dagkirurgi og endoskopi: B, D, H, Opererede patienter Fælles operationsgang: B, D og H Producerede sengedage Udskrevne Ambulante besøg Ortopædkirurgisk afdeling T Administrerende overlæge, dr.med. Carsten Tørholm Oversygeplejerske Bengta Madsen Afdelingen varetager behandling og pleje af patienter med akutte og elektive lidelser inden for det ortopædkirurgiske speciale, herunder ledudskiftning af hofte, knæ, skulder, albue, kikkertundersøgelse af led med samtidig behandling af meniskskader, korsbåndsskader, idrætsskader, gigtsygdomme, alvorlige betændelsestilstande i knogler og led, ortopædkirurgiske lidelser i hænder, samt ortopædkirurgiske lidelser hos børn. Lokal- og lands- og Afdelingen er klassificeret som lands- og landsdelsafdeling landsdelsfunktion Afdelingen har amtsfunktion inden for håndkirurgi og idrætstraumatologi Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge 75 Afsluttede CPR-numre i alt: Håndkirurgi Opererede patienter: Ambulatorium Producerede sengedage: Operationsgang Udskrevne: Ambulante besøg: Thoraxkirurgisk afdeling R Administrerende overlæge, dr.med. Søren Aggestrup Oversygeplejerske Bente Ourø. Pr konstitueret oversygeplejerske Dorthe Christensen Afdelingen varetager den kirurgiske vurdering, behandling og pleje af voksne patienter med sygdomme i hjerte, lunger, bryst og spiserør Lokal- og lands- og Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion for sygdomme i hjerte, lunger og spiserør, og er landsdelsfunktion én ud af de fem thoraxkirurgiske afdelinger i Danmark Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 52 Afsluttede CPR-numre i alt: R-IMA senge: 4 Opererede patienter: ambulatorium Producerede sengedage: laboratorium Udskrevne: operationsgang Ambulante besøg:

51 Urologisk afdeling H Administrerende overlæge, dr.med. Cai Frimodt-Møller Pr oversygeplejerske Jørgen Overgaard Urologi og akut kirurgisk visitation af patienter med kirurgiske gastroenterologiske karkirurgiske- og urologiske sygdomme, herunder: nyresygdomme, stensygdomme, kræft i urinveje, prostatasygdomme, blærens sygdomme, forstadier til kræft, urininkontinens, infektioner, sygdomme i de mandlige kønsorganer, impotens. Lokal- og lands- og Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion for urologi landsdelsfunktion Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 20 Afsluttede CPR-numre i alt: Deldøgnssenge: 3 Opererede patienter: Kirurgiske visitationssenge: B, D, H 10 Producerede sengedage: Ambulatorium Udskrevne: Laboratorium Ambulante besøg: Dagkirurgi: B, D, H Fælles operationsgang: B, D og H Øre-, næse- og halsafdeling E Professor, administrerende overlæge, dr.med. Mirko Tos Oversygeplejerske Anette Clemmesen Øre-, næse-, hals- samt hoved- og halskirurgi samt audiologi, herunder: kranienervediagnostik, specielt svimmelhed, skjoldbruskkirtelkirurgi, endoskopiske undersøgelser af luftveje samt mediastinoskopier Audiologisk afdeling varetager bl.a: børneaudiologi, såvel diagnostisk som terapeutisk, voksenaudiologi med henblik på revalidering eller henvisning til operativ behandling samt vanskeligt diagnosticerbare tilfælde, der er henvist fra øreafdelingen på KAS Glostrup. Indkøb og tilpasning af høreapparater, samarbejde med amtets skolevæsen og høreinstitutter med henblik på revalidering af børn og voksne. Lokal- og lands- og Øre-, næse- og halsafdelingen har lands- og landsdelsfunktion som omfatter landsdelsfunktion hoved- og halskirurgi Audiologisk afdeling har lands- og landsdelsfunktion som omfatter : Diagnostik og revalidering af døvhed, chochleografi, audiometri, apparattilpasning hos cochlear implant patienter Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 24 Afsluttede CPR-numre i alt: Ambulatorium Opererede patienter: Laboratorium Producerede sengedage: Operationsgang Udskrevne: Audiologiafdeling Ambulante besøg:

52 Psykiatriske afdelinger Børnepsykiatrisk afdeling Q Adm. overlæge Karl Johan Rump Distriktsambulatorium for de 7 nordlige kommuner i amtet samt Dragør og Tårnby. Distrikspykiatrisk ambulante funktioner overfor børnefamilier i nævnte kommuner. Aktitivet Afsluttede cpr. nr: 104, ambulante besøg incl. tilsyn: 686 Psykiatrisk afdeling A Administrerende overlæge, dr.med. Annette Gjerris Oversygeplejerske Connie Pedersen Afdelingen behandler overvejende personer med sværere psykiske forstyrrelser som f.eks.: Psykotiske tilstande, patienter med misbrug og psykose, alvorlige personlighedsforstyrrelser, psykiske forstyrrelser hos patienter med legemlige sygdomme Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Heldøgnssenge: 88 Afsluttede CPR-numre i alt: Gerontosenge: 29 Opererede patienter: 7 Skadestuesenge: 4 Producerede sengedage: Ambulatorium Udskrevne: 915 Aktivitetshus Ambulante besøg: Udslusningsboliger: 4 Ergoterapi Distriktspsykiatri: 2 Psykiatrisk afdeling V, Stolpegård Administrerende overlæge Joachim Hoffmeyer Oversygeplejerske Annette Mygind Afdelingen varetager behandling af personer med psykiske lidelser af overvejende ikke-psykotisk art. Behandlingen er hovedsagelig psykoterapeutisk Patientgruppen omfatter bl.a.: Forstyrrelser af personlighedsstrukturen, incest, spiseforstyrrelser, unge med kontakt- og indentitetsproblemer, ældre med bl.a. angst og depressive symptomer, personer med grænsetilstande, behandling af familier med børn og unge hvor forældre har psykiske vanskeligheder. Tilbyder akut krisehjælp til volds- og voldtægtsramte efter henvisning fra Retsmedicinsk Institut og Rigshospitalet Kapacitet og aktivitet Kapacitet Aktivitet Deldøgnssenge: 24 Afsluttede CPR-numre i alt: Dagpladser: 54 Opererede patienter: 0 Skolestuepladser: 10 Producerede sengedage: Udskrevne: 195 Ambulante besøg, incl. tilsyn:

53 Kliniske Tværfaglige afdelinger Anæstesiologisk afdeling Administrerende overlæge, dr.med. Bent Husum Oversygeplejerske Jytte Rønnow Jessen Afdelingen yder anæstesi til kirurgiske, medicinske og diagnostiske procedurer, og anæstesipersonalet deltager i behandling af patienter med akut respiration- og kredsløbssvigt overalt i sygehuset, i behandling af svært tilskadekomne på skadestuen og ved transport af patienter til andre sygehuse. Afdelingen har en smertebehandlingsfunktion, der modtager såvel indlagte som ambulante patienter med tilknytning til sygehusets øvrige afdelinger. Endvidere råder afdelingen over en intensiv afdeling, der modtager patienter med respirations- og kredsløbssvigt til diagnostik og behandling. Herudover ydes observation, pleje og intensiv behandling af patienter, der har gennemgået store operationer Kapacitet og aktivitet Kapacitet Antal ITA patienter Antal anæstesier Smerte behandlinger og plejedage og anæstesitimer Heldøgnssenge: 15 Patienter: Anæstesier: Timer Klinisk biokemisk afdeling Professor, administrerende overlæge, dr.med. Steen Stender Foruden den egentlige kliniske biokemiske funktion omfatter afdelingen også Koagulationslaboratoriet samt Blodbanken. Kl. biokemisk funktion har som arbejdsområde: Undersøgelser rekvireret af sygehusets læger, praktiserende læger og speciallæger herunder informationsteknologisk bearbejdning af analyseresultaterne samt den patobiokemiske baggrund for udvikling og videreudvikling af iskæmisk hjertekarsygdom. Blodbanken fremskaffer ved bloddonortapning blod, som viderebehandles til produkter, der anvendes til patientbehandling samt leveres til videreforarbejdning på medicinvirksomheden Novo-Nordisk. Patientundersøgelser, der er nødvendige for en risikofri anvendelse af blodprodukterne, herunder blodtypebestemmelse og forligelighedsundersøgelser, samt undersøgelse for smittemakører hos alle tappede donorer m.v. Aktivitet Kl. biokemisk afd. Blodbanken Rekvirerede analyser: Udførte analyser: Afgivne resultater: Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling S Administrerende overlæge Jens Otto Lund Afdelingen udfører klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser for sygehusets sengeafdelinger og ambulatorier samt for primærsektorens læger i sygehusets optageområde. De klassiske fysiologiske undersøgelser drejer sig specielt om vurdering af kredsløbsfunktion i arme og ben. Afdelingen udfører næsten al nuklearmedicin (diagnostik ved hjælp af radioaktive sporstoffer) for sygehuset, først og fremmest ved hjælp af gammakamerarer, der er i stand til at afbilde radioaktive sporstoffers fordeling i legemet. Endvidere udfører afdelingen, i samarbejde med medicinsk afdeling F, behandling af forhøjet stofskifte eller forstørret skjoldbruskkirtel (struma) ved hjælp af radioaktivt jod. Aktivitet Antal undersøgelse i alt:

54 Klinisk neurofysiologisk afdeling M Administrerende overlæge, dr.med. Anders Fuglsang-Frederiksen. Pr fungerende administrerende overlæge Jens Otto Lund som afdelingens ansvarlige overlæge Klinisk neurofysiologi er et laboratoriespeciale, der fortrinsvis benytter elektrofysiologiske metoder til undersøgelse og diagnostik af sygdomme i det perifere og det centrale nervesystem og i musklerne Lokal- og lands- og Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion for elektromyografiske undersøgelser (EMG), evolandsdelsfunktion kerede potentialer undersøgelser (EP) og encefalografiske undersøgelser (EEG) Aktivitet Undersøgelser i alt: Patologisk-anatomisk institut Administrerende overlæge Anders Glenthøj Afdelingen udfører mikroskopiske undersøgelser af vævs- og sekretprøver fra alle sygehusets kliniske afdelinger. Der er tale om operationspræparater og mindre vævsprøver samt sekreter og aspirater fra bl.a. finnålspunkturer. I et betydeligt omfang udføres akutte frysesnitsundersøgelser af væv fra patienter under operation Sygehusets obduktioner udføres af instituttet, hvorunder også hører sygehusets kapel og kapelfunktion Aktivitet Diverse prøver: Obduktioner: 249 Røntgenafdelingen Administrerende overlæge dr.med. Lars Nielsen Oversygeplejerske Kirsten Juul Afdelingen modtager patienter fra alle sygehusets kliniske afdelinger og ambulatorier samt praktiserende læger. Afdelingen udfører konventionelle undersøgelser, MR-skanning, CTskanning samt ultralydskanning. Endvidere udføres et stort antal interventionelle procedurer, såsom røntgen af pulsåre med anlæggelse af stents, røntgen af pulsårer med ballonudvidelse og blodpropopløsende behandling i samarbejde med Karkirurgisk afd. B og Koagulationslaboratoriet. Herudover foretages i forbindelse med mammografi ultralydvejledt vævsprøve, udtagelse af væskesamling og røntgenmarkering af svulster før operation. Afdelingens ultralydafsnit udfører, foruden diagnostiske undersøgelser, et bredt spektrum af interventionelle procedurer. Der foretages i stigende omfang punkturer, drænager og vævsprøver Aktivitet Non-invasiv: CT-skanning: Ultralyd: Total: Intervention: 528 MR-skanner: 589 A-Grafi+fleborgr: Skadestuen Administrerende overlæge, dr.med. Carsten Tørholm Oversygeplejerske Niels J. Hoffmeyer Afdelingen varetager skadestuefunktionen samt visitations- og indlæggelsesfunktionen. Skadestuen modtager patienter hele døgnet rundt. Nogle patienter afsluttes i skadestuen, mens andre først skal stabiliseres før de videreføres til sygehusets afdelinger eller andet sygehus. Skadestuefunktionen er opdelt i en skadestue og et observationsafsnit. Aktivitet Skader på børn: Kirurgiske skader: Medicinske skader:

55 Serviceafdelinger Centralkøkkenet Cheføkonoma Kirsten Koudal Afdelingen varetager kostforplejningen til indlagte og ambulante patienter på Amtssygehuset i Gentofte og Stolpegård, kunder i sygehusets personalekantine og automatcafé samt til mødeog kursus aktiviteter Linneddepotet Oldfrue Tina Hansen Linned- og beklædningsservicering af alle afdelinger, uniformsservicering, gardinnedtagning og -opsætning, gardinsyning og sengeopredning i gæsteboliger Medicoteknisk afdeling Civilingeniør Jens Peter Torngaard Afdelingen foretager sikkerhedskontrol ved modtagelse af alt nyindkøbt, lånt, doneret og repareret medicoteknisk udstyr. Afdelingen registrerer alle detaljer, reparationer m.v. af udstyret på et»livsløbskort«. Ved indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsteknikker tilbydes afdelingerne støtte vedrørende afdækning af det tekniske indhold og nødvendigt hjælpeudstyr. Sikkerhedtjek af elektriske installationer på operationsstuer, hjertekaterisationsrum m.fl. Endvidere står afdelingen for forebyggelse og vedligeholdelse af div. medicoteknisk udstyr, rådgivning, tilpasning af apparatur herunder udvikling af nye konstruktioner, undervisning og instruktion. Portør/piccolinecentralen Chefportør Johnny Sjøberg Afdelingen omfatter: Postafdelingen, piccoliner, hjælpemiddeldepot, sengecentral. Opgaverne omfatter bl.a.: Intern patienttransport, udbringning af mad, intern og ekstern postbehandling, varetagelse af hjælpemidler, intern transport af ilt- og trykluftsflasker, affaldstransport og løftehold Rengøringsafdelingen Rengøringschef Henning Skotte Afdelingen varetager den daglige rengøring af alle områder på sygehuset, herunder hovedrengøring samt rengøring efter håndværkere, rengøring af lejligheder, udendørsskilte, bænke og lamper, rensning af møbler og tæpper m.m.. Endvidere står afdelingen for bekæmpelse af bakterier og forebyggelse af infektioner, eksempelvis skærpet kontrol med salmonellabakterien og MRSA 55

56 Teknisk afdeling Teknisk chef Jørgen Søtoft Afdelingen fungerer som en serviceafdeling, der kan yde en døgnbetjent service overfor sygehusets afdelinger. Afdelingen varetager både den daglige drift og den planlagte vedligeholdelse inden for de afstukne økonomiske rammer på såvel KAS Gentofte, Stolpegård, Skt. Lukas Stiftelsen, Hvidovre Lungeklinik samt de distriktpsykiatriske centre i Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommune. Fungerer som rådgivere og vejledere ved planlægning af ombygninger, modernisering m.v. samt anskaffelse af inventar, apparatur og udstyr Centralapoteket Sygehusapoteker Lars Nielsen Centralapoteket er sygehusapotek for Københavns Amt og leverer lægemidler og andre varer til amtets sygehuse, Det Grønlandske Sundhedsvæsen og andre kunder. Herudover deltager Centralapoteket i samhandel mellem landets sygehusapoteker med SAD-registrerede læge midler 56

57 Administrationen Patientservice afdelingen (Pr er afdelingen omlagt og benævnes driftsafdelingen) Patientservicechef Gert Magnussen Patientserviceafdelingen omfatter følgende funktioner: AV/auditorium, driftsfunktionen, telefonomstillingen, værdigenstande, fag- og patientbiblioteket, klinisk foto, patientvejleder, patientjournalen, patientklager og trykkeriet. Endvidere har afdelingen ansvar for planlægning af vedligeholdelse og udvikling af sygehusets beredskabsplan. Pr er funktionerne overgået til nyoprettet Udviklings- og uddannelsesafdeling. Personaleafdelingen Personalechef Mette Aabrink Personaleafdelingen omfatter følgende funktioner: Løn- og personale, sikkerhedsudvalg, uddannelsesfunktionen. Pr er funktionerne overgået til nyoprettet udviklings- og uddannelsesafdelingen. Udviklings-og uddannelsesafdelingen (oprettet pr ) Konstitueret udviklingschef Lene Hartmann Udviklings- og uddannelsesafdelingen omfatter følgende funktioner: Uddannelse, udvikling, kvalitetssikring, information, klinisk foto, auditoriet, fagbiblioteket, patientbiblioteket, trykkeriet, patientklager, patientvejleder Økonomiafdelingen (ændres pr til økonomi og planlægningsafdelingen) Økonomichef Susanne Bentkjær Økonomiafdelingen omfatter følgende funktioner: Budget, regnskab, administrativ journal Pr omfatter afdelingen tillige planlægning, IT/Puk/BSC og GS-åben Funktionen bliver pr overført til nyoprettet ledelsessekretariat 57

58 A n Praksiskoordinering Sygehusdirektionen Sekretariat Hovedudvalget Planlægning og økonomi Sikkerhedsudvalget Personale Overlægerådet Udvikling og uddannelse Oversygeplejerskerådet Drift B R T A F K L N P Q V Y D E G H S k A p o t e k Røntgen Klinisk Biokemi Patologisk Anatomi Klinisk Fysiologi Centralkøkken Rengøring Portør Teknisk afdeling Medicoteknisk Linneddepot 58

59

60