ADHD MAGASINET GODT GÅET. Ny viden Side 4-9. Lav dit personlige juleklip Side 21. Læs om den vedlagte forældrepjece. Side 26. Julegavetilbud Side 29

Transkript

1 Ny viden Side 4-9 Lav dit personlige juleklip Side 21 Læs om den vedlagte forældrepjece Godt Gået Side 26 ADHD MAGASINET NUMMER 6 DECEMBER 2015 Julegavetilbud Side 29 Hverdagen melder sig efter juleferien Side 31 Mød op til generalforsamling i din lokalafdeling Side 33 GODT GÅET EN GUIDE TIL FORÆLDRE RÅD OG REDSKABER TIL HVERDAGEN MED BØRN, KÆRLIGHED OG KAOS Guiden er målrettet forældre til børn med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder. Metoderne kan dog bruges af alle forældre, der vil forebygge og håndtere udfordrende adfærd hos deres børn samt styrke selvværd, trivsel og relationer i familien. Vedlagt i dette nummer

2 Ny viden Side 4-9 Lav dit personlige juleklip Side 21 Mød op til generalforsamling i din lokalafdeling Side 33 Læs om den vedlagte forældrepjece Godt Gået Side 27 Julegavetilbud Side 28 Hverdagen melder sig efter juleferien Side 31 NUMMER 6 DECEMBER 2015 RÅD OG REDSKABER TIL HVERDAGEN MED BØRN, KÆRLIGHED OG KAOS EN GUIDE TIL FORÆLDRE Guiden er målrettet forældre til børn med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder. Metoderne kan dog bruges af a le forældre, der vil forebygge og håndtere udfordrende adfærd hos deres børn samt styrke selvværd, trivsel og relationer i familien. LEDEREN Hjælp tur/retur JETTE MYGLEGAARD, FORMAND ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev, tlf kl og info@danskbladservice.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. De fleste af os vil gerne klare os selv. Vi vil gerne vise, at vi kan selv. Det ligger dybt i os. Lige fra 2-3 års alderen hvor vi jævnligt demonstrerer ka selv øvelsen. I den alder er der mange ting, man ikke selv kan, og der står altid en velmenende parat til at hjælpe. Ofte til stor fortrydelse, når man nu så gerne vil selv. UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: CVRnr: info@adhd.dk REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 7100 DEADLINE for blad nr. 1/ januar Udkommer februar. Forsidefoto: ADHD-foreningens forældrepjece Godt Gået ADHD MAGASINET GODT GÅET Vedlagt i dette nummer Voksen med ADHD Som voksen med ADHD kan mange ting være svære at klare, og det kan bestemt være særligt vanskeligt at bede om hjælp. Først skal man erkende at have brug for hjælpen. At man ikke bare kan tage sig sammen eller yde en helt ekstraordinær indsats, og få det til at lykkes. At det rent faktisk er forbundet med det at have ADHD, at der er ting, man har brug for hjælp til. Det kan for mange være en lang og smertelig proces at komme dertil. Er man først kommet dertil, er det at bede om hjælp en stor opgave i sig selv. Man skal nemlig bede om: Den rigtige hjælp, på det rigtige tidspunkt, til den rigtige person, og på den rigtige måde. Alt sammen noget der kræver en vis portion overblik og evne til at planlægge og til at fuldføre en aktivitet. Disse funktioner er ofte nedsatte hos mennesker med ADHD. Nu er det heldigvis sådan her i Danmark, at lovgivningen tager højde for, at voksne mennesker kan have kognitive vanskeligheder, og der er i lovgivningen mulighed for at få tildelt støtte i form af en mentor eller en bostøtte, så bl.a. mennesker med ADHD har mulighed for at blive kompenseret for disse vanskeligheder. Lovgivningen er altså for så vidt i orden. Udmøntningen af netop dette lovområde foregår i landets 98 kommuner. Nogle kommuner forvalter lovgivningen efter hensigten og sikrer, at mennesker med bl.a. ADHD oplyses om muligheden for støtte og tildeles denne, så der gives optimale muligheder for at bidrage relevant til samfundet. Jeg har oplevet voksne med ADHD henvende sig for at ansøge om bostøtte og blive afvist i informationen i Jobcentret af hele tre medarbejdere, der indbyrdes og ved telefonopkald har sikret sig, at der ikke er nogen hjælp at få der. Når du ikke har nogen sagsbehandler her og ikke får nogen ydelse herfra, kan vi desværre ikke hjælpe dig. Mennesker der har funktionsnedsættelse har jf. Servicelovens 85 ret til få støtte til at klare hverdagen, uanset forsørgelsesgrundlag! Der er lang vej til at klare de udfordringer, livet som voksen med ADHD byder. Accepten af at have brug for hjælp, at bede om den rigtige hjælp, på det rigtige tidspunkt, til den rigtige person og på den rigtige måde. Håbe på at den kommune, man bor i, forvalter lovgivningen som tiltænkt, og at den rigtige hjælp tilbydes. Får man tilbudt mentor eller bostøtte fordi det er nødvendigt for at få hverdagen til at hænge sammen, venter for nogen den næste store udfordring. Bostøtte eller mentor er jo til for at hjælpe, og de vil helt naturligt stille spørgsmålet: Hvad har du brug for hjælp til? For mennesker med ADHD kan det være den store krig at besvare dette spørgsmål, og det er der i alt for lille grad taget højde for, når der tildeles støtte. Nogle voksne med ADHD føler det som et kæmpepres at skulle definere behov og ender med at miste eller frasige sig støtten. Bare fordi det er så svært at bede om hjælp, rigtigt. Servicelovens 85 Mennesker, der har funktionsnedsættelse, har jf. Servicelovens 85 ret til få støtte til at klare hverdagen, uanset forsørgelsesgrundlag. 3

3 Psykosociale indsatser for børn og unge med ADHD - effekt på symptomer og funktion AF TINE HEDEGAARD UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN Børnene lærer regler og strategier i forhold til at holde styr på materialer og organisere opgaver. Deres brug af strategierne følges og støttes korrigeres om nødvendigt og der fokuseres primært på træningssituation, fx i klassen. George DuPauls oplæg på årets konference havde fokus på psykosociale interventionsformer for børn og unge med ADHD, deres effekt på symptomer og funktionsevne - og herunder de interventionsformer, som har vist sig mest effektive i forskningsstudier. Derfor er psykosociale indsatser vigtige Behandlingen af ADHD hos børn og unge med medicin har igen og igen vist sig som meget effektivt i forhold til behandlingen af symptomerne på ADHD. Men selvom symptomerne reduceres med behandling, så har medicinen ikke samme effekt på de tilknyttede funktionsnedsættelser af akademisk eller social karakter, som studier har vist også optræder sammen med ADHD. Børn og unge med ADHD har således højere risiko for lavere karakterer og for at droppe ud af skolen (end jævnaldrende), og de modtager oftere specialundervisning. En højere risiko for afvisning fra jævnaldrende, problemer med at fastholde venskaber og en større risiko for at udvikle aggressiv adfærd, er også knyttet til ADHD-diagnosen. Derfor er der brug for psykosocial intervention ved siden af behandling, og DuPaul fremhæver 4 vigtige interventionsformer, som har vist effekt. Det drejer sig om Behavioral Parent Training, Behavioral Classroom Management Behavioral Peer Intervention Organization Training Behavioral Parent Training Behavioral Parent Training, forældretræning, er en af de effektive metoder, når det drejer sig om at reducere de tilknyttede vanskeligheder af fx social og adfærdsmæssig karakter. Træningen klæder forældrene på og instruerer dem i at anvende adfærdsbaserede principper i familien. Det drejer sig fx om effektiv kommunikation, ros, anerkendelse, belønningssystemer og time out. Programmerne kan desuden have en udbygning, som henvender sig til skolen og fritidsaktiviteter for på denne måde at forstærke effekten. Program- George DuPaul, Leigh University, USA, taler ved ADHD-foreningens konference den 3. september

4 Artiklen bygger på et oplæg ved George DuPaul, Ph.D. Leigh University, USA på ADHD-foreningens konferencen den 3. september merne har bl.a. vist en positiv effekt på relationen mellem forældre og barn og at mindske stress hos forældrene. Behavioral Classroom Management I Classroom Management fokuseres interventionen i klasseværelset. Her giver læreren instruktion og støtte i at anvende adfærdsbaserede principper, som kan forbedre barnets adfærd i skolesituationen. Det drejer sig fx om proaktive strategier så som klasseregler, tydelige forventninger og opgaver, som er tilpasset barnets evner. Dette kobles med reaktive strategier som gentagen ros, anerkendelse og belønninger. Det er vigtigt, at al intervention her tager udgangspunkt i en Functional Behavioral Assesment, hvor lærerne kortlægger, hvad barnet opnår ved den uhensigtsmæssige adfærd. Tiltagene tilrettelægges derefter på baggrund af denne viden, så man undgår utilsigtet (og ubevidst) at forstærke den negative adfærd. Interventionen har vist en positiv effekt på elev/ lærer-relationen og nogen effekt på barnet akademiske formåen. Behavioral Peer Intervention Peer Intervention gives af læreren (eller forælderen) i fritidssituationen, fx i frikvarteret eller på legepladsen. Det drejer sig om de situationer, hvor barnet interagerer med sine jævnaldrende (peers). Her bliver læreren terapeut og instrueres i at anvende adfærdsprincipper, som kan forbedre børns sociale adfærd i fritid og leg og principperne anvendes på stedet og i situationen (fremfor senere i en terapeutisk sammenhæng). Igen er der tale om en kom- bination af pro- og reaktive strategier. Fx proaktiv coaching, hvor barnet instrueres og tilskyndes til en bestemt adfærd. Derudover udnyttes naturligt opståede situationer mellem børnene (både negative og positive) reaktivt, til at træne eller forstærke positiv adfærd. Denne form for indsats har vist øget positiv social adfærd og reduceret aggressivitet hos barnet. Organization Training Her handler det om træning af evnen til at organisere. Børnene lærer regler og strategier i forhold til at holde styr på materialer og organisere opgaver. Deres brug af strategierne følges og støttes korrigeres om nødvendigt og der fokuseres primært på træningssituation, fx i klassen. Denne intervention har vist sig at have effekt på, i hvor høj grad børnene laver deres lektier og betyder dermed at børnene klarer sig bedre akademisk. Anbefaling: Psykosociale indsatser før medicin Georg DuPaul anbefaler, at man anvender psykosocial indsat før medicinsk behandling, men indsatsen designes bedst på baggrund af assestment data (en kortlægning af barnets udbytte ved negativ adfærd), og interventionen er mest effektiv, når den gives så tidligt som muligt. Mange forskellige individer og faggrupper kan bidrage til indsatsen, og ofte er det en fordel med indsatser i flere kontekster, altså både i skolen, i hjemmet og i fritiden samtidigt. Vigtigt er det også, at der er en god balance mellem proaktive og reaktive strategier. Fire vigtige interventionsformer Behavioral Parent Training Behavioral Classroom Management Behavioral Peer Intervention Organization Training George DuPaul talte på ADHD-foreningens konference den 3. september Se og download slides fra oplægget på www. adhd.dk under menupunktet Professionel. 5

5 Hvad kan vi gøre i skolen for børn med ADHD? AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN På ADHD-foreningens konference i september holdt den amerikanske professor George DuPaul en workshop om skolebaserede interventioner for børn med ADHD. George DuPaul siger: Vi kunne ikke finde på et værre sted at placere elever med ADHD end i et klasseværelse. Der er et ekstremt mismatch mellem miljøet og den måde, deres hjerner fungerer på. Derfor er der udbredte problemer med uønsket adfærd i klasselokalerne. Elever med ADHD har svært ved at koncentrere sig, holde sig i ro og leve op til kravene, og de vil typisk forsøge at undslippe opgaverne, få stimuleret deres sanser ved at pille ved noget, sidde uroligt, og prøve at få kammeraternes og lærerens opmærksomhed. Desværre er de ofte så vant til negativ opmærksomhed fra voksne, at det kan føles som om læreren kun ser dem via det negative. Ofte vil de involvere sig i uønsket adfærd i form af klovneri. Alle kammeraterne sidder jo lige der, og det er nemt at få deres opmærksomhed. Tænk på hvor stor en betydning det har for en elev, som måske ikke har ret mange venner. Mere fokus på at forebygge uønsket adfærd DuPaul taler om, at vi i skolerne alt for ofte benytter os af at reagere efter uønsket adfærd i stedet for at reagere før uønsket adfærd. Vi bør flytte en del af vores kræfter til at fokusere mere på en forebyggende og proaktiv indsats. Indsatsen skal være baseret på en positiv og anerkendende tilgang, hvor man fanger børn i at gøre det godt og hele tiden sørger for at lægge skinnerne ud foran dem. Reaktionen på uønsket adfærd må således aldrig være at råbe og skælde ud på børn, siger DuPaul. Men det er desværre ofte det, der sker. Indsatsen fra lærernes side skal således være mere positiv, mere forebyggende, og spille sammen med ADHD-symptomerne, så børnene bedre kan være i klasseværelset. Men hvordan, professor? Reaktionen på uønsket adfærd må således aldrig være at råbe og skælde ud på børn, siger DuPaul. Men det er desværre ofte det, der sker. Her er DuPauls anbefalinger: Hæng klassens regler op (så de er tydelige og visuelle) Tilpas instruktionerne til eleven (gentag kollektive beskeder én til én) Tilpas arbejdsopgaverne til eleven (fx kun 5 opgaver ud af de 15) Giv valg (fx mellem tre forskellige historier der kan læses) Brug peer tutoring (når en elev øver med en anden elev) Gensidig elevkontrakt med målsætninger (for de ældre elever) Positivt belønningssystem (med point, små brikker eller klistermærker. Giver øjeblikkelig feedback til eleverne, der jo lever i nuet. Niveauet skal sættes lige under, hvad eleven kan fra start og så hæves gradvist. Skal være overskueligt, opnåeligt og ses som en hjælp af eleven) Mundtlige beskeder (skal gives tidligt, leveres personligt i en blød tone, med øjenkontakt og holdes kort; kun 1-2 sætninger. 1. gang virker bedst, måske 2. gang, men ellers så prøv noget andet) Tage point tilbage (kan blive nødvendigt, hvis eleven er så begejstret over sine point, at det distraherer) Pause fra fællesskabet (må ikke blive et gode, så sørg for at undervisningen er så behagelig, at eleven ikke vil væk) Selvstyring (eleven skal evaluere sin egen indsats) Jeg vil herunder komme nærmere ind på peer tutoring, som jeg synes, er en af de mest interessante. Peer tutoring Oftest er der én lærer i klassen til over 25 børn. Så det gælder om at udnytte de ressourcer, der allerede er til stede i klasserummet. Peer tutoring betyder, at eleverne i par træner hinanden i det faglige stof. Klassen deles i to hold, og eleverne sættes sammen to og to. Hver elev får et ark med opgaver og svar, som passer til makkerens niveau. Den ene stiller spørgsmålet, fx i form af en matematikopgave, og den anden skal svare. Når de er færdige, bytter de. Læreren går rundt i klassen og uddeler point til dem, der arbej- 6

6 der godt sammen. Efter 20 min. tælles pointene sammen, og det vindende hold får klapsalver af de andre. Peer tutoring er en fordel for alle elever, også de dygtigste. Det er gratis, og det opfylder elevernes behov for at få deres kammeraters opmærksomhed. Desuden får eleverne med det samme at vide, om de har svaret rigtigt, og den øjeblikkelige feedback er en fordel for elever med ADHD. Eleven med ADHD er en del af fællesskabet og deltager på lige fod med de andre. Jeg håber, at dette kan inspirere nogle danske skolelærere til at prøve det af. Vi kunne ikke finde på et værre sted at placere elever med ADHD end i et klasseværelse. Der er et ekstremt mismatch mellem miljøet og den måde, deres hjerner fungerer på. 7. Vær sikker på, at aktiviteterne er forstået 8. Sørg for velorganiserede skift 9. Udtryk dine forventninger til, hvad eleverne skal bruge tiden i klasseværelset på (Paine et. al. 1983) DuPaul siger, at medicin er nummer et værktøj til at reducere ADHD-kernesymptomerne. Men han slår meget kraftigt fast, at der er brug for noget mere end medicin for at hjælpe børnene med at få succes med det faglige i skolen. Og får de støtte til læring, så forbedres deres sociale kompetencer også. Evergreen teknikker DuPaul opremser desuden en række anbefalinger til lærere ift. at forebygge uønsket adfærd i klassen. Anbefalingerne er udarbejdet for over 30 år siden, men er stadig aktuelle og vigtige især for elever med ADHD: 1. Mind eleverne om reglerne 2. Hold øjenkontakt med eleverne 3. Mind eleverne om den forventede opførsel 4. Cirkulér rundt i klassen for at overvære og give feedback 5. Brug non-verbale tegn til at guide 6. Giv hyppige instruktioner Slides til download Du kan læse og downloade slides fra George DuPaul fra ADHD-foreningens konference i september Du finder dem på under menupunktet Professionel. Hvis du vil læse mere om skoleliv med ADHD, kan du tjekke ind på ADHD-foreningens hjemmeside, under menupunktet Livet med ADHD. 7

7 At håndtere aggressiv adfærd AF KIRSTEN NØRGAARD, SOCIALRÅDGIVER I ADHD-FORENINGEN På årets konference 2015 havde vi den glæde at opleve psykolog Bo Hejlskov Elvén og her følger et sammendrag af hans oplæg. Bo Hejlskov Elvén har i mange år arbejdet med adfærdsproblemer i skolen, i psykiatrien og på det sociale område. Han arbejder med praktisk pædagogik både hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer voldelig adfærd og modstand mod de professionelle. Børns aggressive adfærd er almindeligt kendt af lærere og pædagoger. Det er også almindelig kendt, at det er meget forskelligt, hvordan konfliktsituationerne bliver løst. For nogle gribes der til at skælde ud og udvise magt, men ofte resulterer dette i forværring af situationen og læreren/ pædagogen bliver magtesløs. Bo Hejlskov Elvén taler om nødvendigheden af, at lærere og pædagoger får øget viden om adfærdsproblemer, så de bliver i stand til at håndtere problemerne effektivt, professionelt og fagligt forsvarligt. Han har videnskabeligt belæg for at fremhæve: Ved at forstå adfærd og se nærmere på metoder, kan man forandre skolens hverdag markant. Bo Hejlskov Elvén fremhæver vigtigheden i at se på, hvordan lærere og pædagog arbejder på hvilken måde de tænker, agerer og møder eleverne på, og hvordan de tager ansvaret for, at eleverne når de fælles mål. Forskningen har vist, at vi er i stand til at håndtere adfærdsproblemer mest effektivt ved at ændre på vores egen adfærd. ADHD-foreningen gør opmærksom på, at Bo Hejlskov Elvén kommer til Danmark og afholder en temadag den 17. juni 2016 for både fagfolk og andre interesserede. Der vil komme mere information herom. Hold øje med adhd.dk 8

8 Mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan. Hvis en person ikke opfører sig ordentligt, er det fordi, at han/hun ikke kan. Dette er en gennemgående pointe i Bo Hejlskov Elvéns oplæg. Børn med ADHD og andre udviklingsforstyrrelser tænker og føler i mange situationer meget anderledes end andre børn, og de kan derfor reagere på måder, som omgivelserne ikke er vant til. Det handler om, at der bliver stillet nogle krav, som de ikke forstår og/eller kan leve op til. Det kan være opgaver, hvor børnene bliver udfordret på færdigheder, som de ikke har og ikke har forudsætninger for at kunne overskue. Det skyldes således ikke manglende vilje (børn vil normalt gerne samarbejde og gøre deres bedste), men har nedsatte forudsætninger til at håndtere situationen. Når barnet mister selvkontrollen opstår den problemskabende adfærd. Mennesker har forskellige strategier for at bevare kontrollen f.eks. At nægte At lyve At gå to skridt baglæns og løbe væk At komme med trusler At komme med skældsord For lærerne og pædagogerne er det afgørende for det videre samarbejde med barnet, at de kan håndtere barnets forsvarsstrategier og hjælpe barnet med at få selvkontrollen igen. Eleven gør sit bedste for at bevare selvkontrollen. En stor del af, hvad vi ser, er i virkeligheden strategier for at bevare selvkontrollen, så man kan samarbejde. Når man modarbejder elevens strategier, resulterer det ofte i alvorligere problemadfærd. Regler og krav på skolen Det er nødvendigt at have regler på skolen og stille krav til eleverne. Men det skal give mening for eleverne og gøres begribeligt. Mennesker gør altid det meste begribelige. Det er lærere og pædagogers ansvar at stille krav og efterleve regler. Men forstår eleverne ikke meningen og skaber reglerne og kravene i virkeligheden store problemer, er det fortsat lærernes og pædagogernes ansvar at gøre det begribeligt for eleverne. Hvis reglerne ikke gøres begribelige kan barnets frustrationer ses som: Råbe, sparke, slå Smide med ting i lokalet Bide sig selv, slå hovedet ind i væggen/ ned i bordet For at takle disse situationer mest hensigtsmæssigt, opfordres der til, at lærere og pædagoger først ser på egen adfærd. Ved at tilføre vrede i situationen, hæve stemmen, gentage kravet og skælde ud, bliver barnet smittet af vreden og oplevelsen af frustration og kaos stiger, og det kan gøre, at adfærden forværres. Metoder til at håndtere aggressiv adfærd Hold følelsesintensiteten lav dæmp de store følelser først og fremmest Gå to skridt baglæns, hver gang du har lyst til at gå et skridt forlæns for at skabe kontrol i situationen Vær ikke dominerende ved hjælp af kropssprog og undgå fysisk nærhed Tag ikke fat i barnet, når det er dybt frustreret Skæld ikke ud, men giv rolige bud på at handle anderledes fremover Sæt dig ned og vis din ro det smitter positivt af på barnet Undvig forlænget øjenkontakt Lad barnet få mulighed for at trække sig - tilbyd det som en mulighed. Tilbyd nærvær på barnets vilkår Afled konkret ved at spørge til et interesseområde eller peg på noget: Se der! I de mere alvorlige situationer med selvskadende adfærd: Skab ro og få andre ud af lokalet. Er det særligt voldsomt, kan det være nødvendigt at gribe ind/få kollegas assistance. Børn med ADHD og udviklingsforstyrrelser er meget afhængige af, at de møder lærere og pædagoger, som kender til håndtering af børnenes adfærd og tager ansvaret for at samarbejdet fungerer. Når barnet oplever, at der er nogle voksne, som passer på det og forstår det, så giver det ro og overskud til at komme gennem skolehverdagen til alles glæde/arbejdsglæde. Tak til Bo Hejlskov Elvéns meget berigende og kloge budskab. Ved at forstå adfærd og se nærmere på metoder, kan man forandre skolens hverdag markant. Har du fået lyst til at læse flere ord fra Bo Hejlskov Elvén, kan du tjekke ind på ADHD-foreningens hjemmeside, dk. I Webshoppen kan du bl.a. finde bøgerne: Adfærdsproblemer i skolen og Problemskabende adfærd. 9

9 Har du brug for at tale om ADHD med en, der forstår? Du behøver ikke være nydiagnosticeret, faktisk behøver du slet ikke have ADHD vi taler nemlig også med forældre, slægtninge og partnere, og det er gratis. På linie med ADHD er en samtalelinie, hvor du gratis kan få en snak om ADHD, og hvordan det påvirker din hverdag. Du kan tale med både unge med ADHD, voksne med ADHD, forældre til børn og børnebørn med ADHD eller partnere til voksne med ADHD. Vi er ikke professionelle rådgivere, men vi er eksperter på livet med ADHD, for vi lever med det selv hver dag. Så gør som mange har gjort gennem de sidste par år gå ind på og book en samtale med lige præcis den frivillige, du bedst kan spejle dig selv og dine udfordringer i. Tjek ind på Book en tid til gratis samtale Gratis tilbud til unge med ADHD ADHD-foreningen tilbyder unge med ADHD gratis netværksforløb, hvor den unge får hjælp til at involvere og engagere det private netværk i løsningen af hans/hendes problemer. Kontakt Tine Hedegaard på th@adhd.dk og mobil ADHD nu kan du selv se hvad det er På ADHD-foreningens informationssite kan du se 9 film om livet med ADHD. Unge, voksne og forældre fortæller om deres hverdag, og en psykiater viser, hvordan man bliver udredt for ADHD. Unge og voksne med ADHD og forældre til børn med ADHD giver desuden deres bedste råd til et godt liv med ADHD. 11

10 Ferie og højtider med ADHD Nu er den søde juletid over os. Når ferier og højtider nærmer sig, bliver hele familien Danmark ramt. For familier med ADHD er det ofte en både spændende og hektisk tid. For voksne, par og familier med ADHD kræver juletiden ekstra omtanke og planlægning og en god portion humor. Vi har alle en forestilling om, hvordan den perfekte jul skal være. Mange af os skaber unødigt stress i livet i forsøget på at opnå denne forestilling og ender med helt at gå glip af juletidens glæder. Men hvis vi i stedet bevæbner os med papir, kalender og realistiske mål, kan vi planlægge og nyde juletiden. Rutiner bliver brudt og økonomien bliver ofte yderligere belastet af juleindkøb eller ferieaktiviteter, ture og arrangementer som hører tiden til. For voksne, par og familier med ADHD kræver ferier og højtider derfor ekstra omtanke og planlægning og en god portion humor. Prøv i god tid at gennemtænke, hvilke situationer, der især vil være vanskelige, og se om I sammen kan finde frem til afkølingsaktiviteter, der kan hjælpe jer med at få overblik og kontrol i disse mere stressede situationer. Nedenfor er nogle forslag til, hvad det kan være for afkølingsaktiviteter, men måske er det noget helt andet, der virker for netop jer. For små børn Sæt god musik på og få børn til at danse deres uro/stress ud Hav en særlig snack, som barnet skal sidde roligt ned og nyde Rul ærmerne op og lad barnet lege med bade-legetøj i håndvasken Hav en særlig CD eller en bog til juletiden, som kan distrahere barnet, når legen/opførslen eskalerer For ældre børn Lav små aktivitetspakker med klistermærker, malebøger, farveblyanter mv. Få børnene til at lave madpakker og lav små udflugter, hvor I spiser frokost andre steder i huset end normalt og evt. på steder uden for hjemmet Lav et julekunstværk, som kan arbejdes på over længere tid. Det kan f.eks. være en lang tegning (på rullepapir), som i juletiden hænger i hele stuens længde og langsomt bliver mere og mere dekoreret også af husets gæster Find en god familie-juleserie på nettet eller på DVD. Det kan f.eks. være en julekalender. Brug den til at få lidt stilletid. For voksne Planlæg på forhånd, hvor længe du vil deltage i et arrangement Overvej, hvad du er bedst til, før du tilbyder din hjælp. Vil det være bedst for dig at hjælpe med opvasken eller at tage ungerne ud og være lidt fysisk aktiv? Spørg evt. arrangementets vært om der er et sted, som du kan trække dig tilbage til for at få lidt ro Hjælp hinanden i familien med at tage pauser inden det bliver for meget. Fra hektisk til herlig - juletips til familier med ADHD Få idéer til, hvordan I kan få dette års juletid til at forløbe lidt mindre hektisk og blive en god oplevelse også hjemme hos jer. Find artiklen på under menupunktet Livet med ADHD/ferie og højtider med ADHD. 13

11 Socialrådgiverens side SU KLIP OG SLUTLÅN KONTAKT ADHD-FORENINGENS SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON TIRSDAG: TORSDAG OG FREDAG: MAIL: Mange studerende med en ADHD-diagnose går ikke den lige vej igennem uddannelsessystemet. Der kan være mange årsager til, at der bliver holdt pauser eller skiftet spor undervejs. Samlet kan det betyde, at nogle studerende står i den situation, at i slutningen af uddannelsen er der ikke er flere SU klip tilbage. ADHD-foreningens Rådgivning får af og til henvendelser fra studerende, der ikke har flere SU klip tilbage, og de har hermed mistet deres forsørgelsesgrundlag til at kunne gøre deres uddannelse færdig. Det er de færreste studerende med en ADHD-diagnose, som kan magte at have ekstra timer i studiejobbet samtidig med studierne - hvis de overhovedet kan have et arbejde ved siden af. Hvad gør man så? Der er muligheder for at få tildelt ekstra SU klip, hvis en studerende af særlige årsager er blevet forsinket, f.eks. grundet sygdom. Når de ekstra SU klip er opbrugt og uddannelsesforløbet endnu ikke er afsluttet, så er der kun lånemuligheder tilbage. Man kan vælge at tage et slutlån i de sidste 12 - og i nogle tilfælde 24 - måneder af en videregående uddannelse, hvis SU er opbrugt. Videregående uddannelse Der ydes 70 klip til en videregående uddannelse. Hvis den første videregående uddannelse påbegyndes senest to år efter den første afsluttede adgangsgivende eksamen, vil der gives SU til den normerede tid til uddannelsen + 12 ekstra klip. De 12 klip kan bruges, hvis der bliver behov for forlængelse af uddannelsen. Om der kan gives et slutlån i 12 eller 24 måneder afhænger af, om den studerende har fået SU til uddannelsens normerede tid og de 12 ekstra klip, eller om han/hun kun har fået SU til uddannelsens normerede tid. Uddannelsesstedet skal dokumentere, at den studerende kan gøre uddannelsen færdig inden for 12/24 måneder. SU administrationen skal godkende en låneplan inden udbetaling af slutlånet dette er sidste mulighed for økonomisk støtte inden for SU reglerne. Når alle andre muligheder er opbrugte Uddannelsessøgende kan som hovedregel ikke få bevilget uddannelseshjælp/kontanthjælp. Det er så godt som en umulighed! Der er så alligevel en lille kattelem, hvor kommunerne kan yde hjælp til forsørgelse til en uddannelsesøgende. Det er ikke en SKAL opgave for kommunerne, men en KAN opgave i særlige tilfælde. Hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, kan der ydes hjælp til uddannelsessøgende, der på grund af f.eks. sygdom eller samlivsophævelse ikke kan skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse alle muligheder for støtte fra Statens Uddannelsesstøtte skal være opbrugte. Der er tale om særlige tilfælde, og der vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen. Endvidere vil hensynet til ansøgerens mulighed for selvforsørgelse efter uddannelsen indgå i vurderingen. Kontakt kommunens Ydelseskontor. Det er muligt, at du vil blive sendt videre til revalideringsafdelingen. Det er forskelligt, hvordan kommunerne behandler disse sager. Bekendtgørelse Bekendtgørelse nr af 30/

12 Livet med ADHD RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD. BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO- FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM- MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET Spørgsmål: Nu nærmer vi os jul igen. Vi voksne herhjemme er allerede bange, fordi vores datter på 8 år, som er diagnosticeret med ADHD, plejer at være så optaget af jul, at hun stresser hele december og ender med at blive syg lige op til jul. Hvad kan vi gøre for at støtte hende? Problemet ligger formodentlig i, at hun kun er i stand til at være i nutid, og nu har gjort juleaften til nutid. Så forsøger hun at være i alt andet, dog uden at kunne fokusere på dette. Det udløser megen stress. Først er I nødt til at anerkende hende for, at det er meget naturligt, at det sker. Herefter må I hjælpe hende til at opdage, hvor svært det er, både at være i gang med sin dagligdag og med jul, på samme tid. Det gør I ved at spørge hende, om det ikke er svært. Når hun opdager, at det ikke kan lade sig gøre for hende, at være i begge ting samtidigt, spørger I hende, hvad der er vigtigst lige nu: at være i jul, eller at være i dagligdagen. Når hun vælger dagligdagen spørger I hende, hvad hun så kan gøre med julen, for at den ikke er der samtidig. Hun lærer og opdager nu, at hun er nødt til at lægge den væk, og I hjælper hende nu med at udvikle en metode, der kan hjælpe hende med at lægge tanken om jul. I sikrer nu det hele ved at spørge hende, hvad hun vil gøre, hvis hun pludselig igen kommer til at tænke på jul, og herved opdager hun, at hun må lægge tanken væk, hver gang at det sker. Endelig spørger i hende, om I må hjælpe hende, hvis I opdager at hun ikke selv lige har nået at bemærke at hun går og er i julen igen, og får så en aftale med hende. Konklusion: Det er vigtigt at finde metoder til at kunne glæde sig, også uden at det går ud over evnen til at være til stede i nuet. Har du brug for mere viden om livet med ADHD? Find viden på under menupunktet Livet med ADHD. Har du spørgsmål til Livet med ADHD? Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail: rikke@jhoconsult.dk Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte. Venlig hilsen ADHD-foreningen Juletiden SPØRG OM ADHD Spørgsmål: Vores søn på 16 år med ADHD kan ikke finde ud af at holde ferie. Han går mere og mere ind i sin egen verden, og til sidst bliver han vred, bare vi forsøger at inddrage ham i noget. Det har de konsekvenser, at han slet ikke er sammen med familien, og når han skal i gang igen med sin hverdag, går det helt galt. Nu kommer juleferien, og vi ved ikke helt, hvordan vi griber det an? Det er tydeligt, at jeres søn ikke har det overblik, som I har, over hvilke konsekvenser hans valg og handlinger har, for ham selv og familien. En måde at få ham til at opdage det på, så han selv kan tage stilling til det, er ved at I starter med at anerkende det valg, han har taget, nemlig at han holder ferie fra alt og styrer sit eget liv, og at det er han god til. I beder ham nu om at få lov at dele nogen af jeres bekymringer med ham, og om hans hjælp til at løse dem. Del så roligt jeres oplevelser med ham. En god idé er at illustrere det på en tegning, da det gør det lettere for ham at holde fast i hele billedet. Han vil formodentlig forsøge at løse hver bekymring, når I har givet ham den, men bed ham om at vente, til I har givet hele billedet. Når han har set det hele, finder han løsninger, der passer både til ham og jer Så hjælper I ham til at sikre den plan han har på en måde, hvor I kommer med jeres bekymringer i forhold til det, han vil. Når han har en løsning, som I alle er trygge ved, aftaler I at evaluere løbende for at sikre processen. Konklusion: Når det virker som om et overblik mangler, så er det ofte, fordi det netop er sådan, det er. Så skal der hjælpes til overblik, så den enkelte efterfølgende kan korrigere egne handlinger. Læs meget mere om den svære juletid på adhd.dk under menupunktet Livet med ADHD-ferie og højtider. 17

13 DIREKTØRENS KLUMME CAMILLA LOUISE LYDIKSEN, DIREKTØR Kære medlemmer ADHD-foreningen har netop fået mulighed for at gennemføre endnu en Vild og Stille indskolingskampagne. Kampagnen er støttet af Social- og Indenrigsministeriet. Det har stor betydning for os og lad mig prøve at sætte et par ord på, hvorfor jeg synes, det er vigtigt. ADHD-foreningens medlemmer bekræfter, at inklusionen af børn med ADHD er et område, som fylder i disse år. Foreningens rådgivning får mange henvendelser fra forældre, som oplever problemer, når deres børn flyttes fra et specialtilbud til en almenklasse. Forældrene oplever, at skolen ikke er klar, at lærere og pædagoger ikke er klædt tilstrækkeligt på, eller at der i klassen ikke er et miljø, som kan rumme deres barn. Ofte fortæller forældrene, at børnene føler sig anderledes og derfor ikke vil i skole. Og forældrene føler det mange gange som et overgreb, når de skal tvinge deres børn i skole. Der er således store udfordringer for en gruppe børn med ADHD, når de skal indgå i det inkluderende fællesskab i den almene skolekontekst. Hvad ved vi fra forskningen? Mange børn med ADHD har det svært i skolen. Børn med ADHD har en forhøjet risiko for at opleve konflikter i skolen med kammeraterne og med lærerne. Det er sværere for børn med ADHD at finde venner, de er mindre vellidte på grund af deres adfærd og har sværere ved at blive accepteret sammenlignet med andre børn. De er generelt mindre sammen med jævnaldrende, og det påvirker udviklingen af deres sociale kompetencer. Der er desuden en større risiko for at de bliver udsat for mobning. Vi ved, at et aktivt socialt liv fremmer gennemførelsesgraden og uddannelsespræstationer hos elever med handicap i skolen. Vi ved også, at oplevelse af eksklusion påvirker præstationerne negativt. Det sociale liv har altså stor betydning for motivationen og lysten til at deltage i skolearbejdet. Så der er ingen tvivl om, at børns trivsel i skolen, både i og uden for undervisningen, er afgørende for deres fremtidige muligheder. Inkluderende forældre er gode rollemodeller og kan blive aktive medspillere i deres børns sociale liv i skole og fritid. Dette projekt ønsker at sætte fokus på forældre som en ekstra ressource for klassefællesskabet, da det er vores overbevisning, at det kan bidrage til et arbejde, som gør en forskel for rigtig mange børn, både med og uden handicap. En forskel, som siden vil kunne ses både i deres faglige og deres sociale læring. Forældrene ADHD-foreningen har kontakt med mange forældre til børn med ADHD, som oplever, at det er svært at tale om deres barns vanskeligheder med de øvrige forældre. De føler ikke, at der i forældregruppen er rummelighed i forhold til at være anderledes. Ofte vil de holde sig tilbage af frygt for at blive set på som forældre, der ikke magter opgaven i forhold til deres barns opdragelse. Der er en del familier med ADHD, som trækker sig fra sociale situationer, fordi det er svært, og de føler, at de er til besvær. Forældrene er således i risiko for at blive lige så socialt isolerede som deres børn i forhold til det fælleskab, der er i forældregruppen omkring klassen. Vild og Stille kampagne I denne Vild og Stille kampagne sætter vi ikke direkte fokus på det barn, der har udfordringen (ADHD eller andet), men arbejder med, hvordan forældre kan styrke fællesskabet omkring klassen positivt til glæde for alle børn. Hvis der tages hul på at arbejde med kulturen i klassens fællesskab og på at arbejde konstruktivt med forældresamarbejdet, vil dette komme børn med eller uden ADHD til gode og hjælpe familierne med ADHD til at være mere åbne og tillidsfulde i forhold til de øvrige familier/forældre. Studier viser nemlig, at forældre kan være usikre på, hvad der forventes af dem i skolemæssig sammenhæng, og at krav og forventninger kan opleves meget indforståede. Vi ved også, at forældrenes måde at møde og inddrage hinanden og børnene på har betydning for, om der skabes et inkluderende miljø omkring børnene i skolen. Skolens fagpersonale kan være styrende for at rammesætte inklusion i undervisningen, men det er vanskeligt for dem at sætte rammerne for, hvordan børnene omgås i sammenhænge med mindre struktur. Som f.eks. i frikvarteret eller i fritiden med fødselsdagsfester, legeaftaler mv. Her spiller forældrene en vigtig rolle. Men der er i høj grad brug for viden om og inspiration til, hvordan forældrenes ressourcer kan aktiveres. I dette projekt er der fokus på, at forældre har en central rolle og et stort ansvar for at bidrage til positive klassefællesskaber. Vi tror på, at forældre ofte meget gerne vil bidrage og er villige til at løfte en del af opgaven. Men mange forældre mangler måske viden om børn med udfordringer, som f.eks. ADHD, og de mangler konkrete redskaber, som kan facilitere etableringen af eksempelvis et fælles sprog, fælles værdier og oplevelsen af et fælles ansvar for trivslen i klassefællesskabet. Jeg vil også spændt vente på regeringens nyligt initierede eftersyn af inklusionsindsatsen og vil følge arbejdet tæt. Vi har længe råbt efter en såkaldt tilstandsrapport, så vi kan få skabt en vis enighed om, hvor udfordringerne er og få igangsat en plan for forbedring. Vi kan ikke være andet bekendt over for vores børn. 19

14 Mit Kreative Kaos AF ANNE-METTE STORGAARD ADHD Magasinet byder igen velkommen til Anne-Mette Storgaard, som indimellem vil bringe læserne gode idéer til kreative input i hverdagen. Se flere af Anne-Mettes gode idéer i ADHD Magasinet 4, Velkommen til Mit Kreative Kaos! Mit navn er Anne-Mette Storgaard, jeg er 38 år, mor til tre skønne børn, og jeg har ADHD. Mit Kreative Kaos er en blog, hvor jeg deler mine mange kreative tanker og projekter. For 5 år siden fik jeg diagnosen ADHD. Diagnosen gav mig klarhed, og jeg fik styr på mit liv og følelser, jeg fandt en forståelse for min følelse af at være anderledes. En diagnose, der har været en let- telse af få, det har sat alting på plads for mig. Endelig gav det hele mening og jeg har fået en balance i min kaotiske verden. Mit kreative kaos blev skabt en blog fyldt med kreative, sjove og skøre input til hverdagen. Jul, jul, jul jeg elsker julen! Og december er da også en af de bedste måneder til kreativitet. Man kan lave flotte juledekorationer, nisser, juletræspynt og bage en masse dejlige julekager og meget mere. Men en af de ting jeg holder mest af og som jeg synes er en lidt glemt ting, er god gammeldags juleklip med saks og papir. Så jeg vil vise jer hvordan man hurtig og nemt kan lave fine juleranker til juletræet eller vinduet, eller som gavemærker til de mange pakker til familie og venner. Materialer kan købes i diverse hobbyforretninger. Du skal bruge: Karton, kage-udstikker, saks, hultang, snor og blyant. 1. Læg din udstik form ovenpå karton, tegn rundt om formen med blyant 2. Klip den tegnede figur ud 3. Saml det antal figurer du ønsker og lav hul i dem alle (gerne på én gang) med hultang 4. Træk dem derefter på snor Find mere på min blog : www. mitkreativekaos.blogspot.dk 21

15 KURSUS MAGASINET Uddannelse der du r Download kursus magasinet på under kursuskalender ADHD-FORENINGEN At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Tag derfor et kig i ADHD-foreningens kursusmagasin. Vi håber, du kan finde et kursus, der interesserer dig. Læs mere om basiskurser, temakurser og workshops i Kursus Magasin Nydiagnosticeret basiskursus for forældre Til forældre til børn og unge, der har fået diagnosen ADHD. Andre (voksne) familiemedlemmer er også velkomne. På dette kursus for du basisviden om ADHD, og du kommer bag om bogstaverne ADHD og finder ud af, hvordan diagnosen kan være med til at give dig handlemuligheder. Tilmelding og program: Nydiagnosticeret - basiskursus for forældre Kursus nr , den marts 2016, Sjælland Eller Kursus nr , den august 2016, Jylland Grundforløb i konflikthåndtering Familier med ADHD har ofte et højt konfliktniveau, hvor hverdagens familieliv er præget af konfrontationer, skænderier og ubearbejdede uoverensstemmelser. Det er selvsagt drænende for alle parter, og går ud over familiens trivsel og sammenhængskraft. Har du brug for at få et brugbart kursus, og få det nemmere med konflikter i familien, er grundforløbskurset i konflikthåndtering sikkert noget for dig. Kurset er for forældre til børn med ADHD, men andre voksne familiemedlemmer er også velkomne. Kurset forløber over 2 weekends. Tilmelding og program: Konflikthåndtering - grundforløb Kursus nr , marts 2016 og april 2016, Fyn Se mere i Kursus Magasin 2016, hvor du samtidig kan se datoerne for efterårets kurser i konflikthåndtering. Deltag i ADHD-foreningens temakurser Her stiller vi skarpt på en specifik målgruppe eller et bestemt emne. Vi har udvalgt de temaer, som vi oplever, der er størst efterspørgsel på. Nogle er kun for voksne og andre er for hele familien. Har du ADHD og er mellem år? Så har du måske brug for at deltage i workshoppen Uddannelse og job med ADHD. På workshoppen arbejder vi bl.a. med, at du bliver mere afklaret og dermed øger dine muligheder for at gennemføre en uddannelse og/eller fastholde et job. Du får brugbare redskaber til at takle dine udfordringer, som skyldes ADHD. Tilmelding og program: Uddannelse og job med ADHD Workshop nr , 9. april 2016, Fyn Prisen for deltagelse er 1900 kr. pr. person inkl. forplejning og kursusmaterialer. Ta et kig på ADHD-foreningens Workshops Her har vi fokus på både at få viden om et emne og på at arbejde med det konkrete, i forhold til den enkeltes voksnes deltageres hverdag. Vil du vide mere? Ta et kig på adhd.dk/kurser eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: bm@adhd.dk - telefon

16 ADHD-foreningens kurser 2016 KURSUS MÅLGRUPPE DATO STED KURSUS NR. BASISKURSER Nydiagnosticeret basiskursus Forældre til børn og unge, marts Korsør for forældre der har fået diagnosen ADHD Andre (voksne) familiemedlemmer august Fredericia er også velkomne Basiskursus for voksne med ADHD Voksne med ADHD 21. maj Odense Andre (voksne) familiemedlemmer er også velkomne TEMAKURSER Familieliv med ADHD Familier med ADHD hos børn april Middelfart i alderen 9-15 år Søskende over 9 år er velkomne september Middelfart Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere med ADHD marts Korsør oktober Fredericia Konflikthåndtering grundforløb Forældre marts Middelfart (1.+2. modul) Andre (voksne) familiemedlemmer + er også velkomne april Middelfart august Middelfart oktober Middelfart Konflikthåndtering viderebygning Forudsætter, at man har taget 1. oktober Middelfart (1.+2. modul) grundforløbet + Forældre 5. november Andre (voksne) familiemedlemmer er også velkomne ADHD i parforholdet Par, hvis forhold er udfordret september Ejby (Vestfyn) af ADHD WORKSHOPS Uddannelse og job Unge og unge voksne med ADHD 9. april Odense (16-30 år) Familiemedlemmer er også velkomne Voksenliv med ADHD Voksne med ADHD 19. november Odense ADHD-foreningen tager forbehold for ændringer. Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www. adhd.dk eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtte Har du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: eller mail: socialrdg@adhd.dk Mere info Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: bm@adhd.dk - telefon Se Kursus Magasin 2016, som kan findes på adhd.dk under Kursuskalender - eller på midtersiderne i ADHD Magasinet nr. 4/

17 Jeg fik en krammer og så gik han i bad! - Om forældretræning og succeshistorier AF ANNA FURBO REWITZ, CAND. COMM. OG UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN, AFR@ADHD.DK ADHD-foreningen har udviklet det første danske evidensbaserede forældretræningsprogram. Det hedder Kærlighed i Kaos og er for forældre til børn med ADHD eller ADHD-lignende adfærd på 3-9 år. I denne artikel fortæller projektlederen fra et af sine observationsbesøg på kurset. 8. kursusgang Det er tirsdag og klokken er et par minutter i fem om eftermiddagen. Jeg er taget til Vejle, hvor 14 forældre sidder klar rundt om bordet, beredt med kaffekander og kuglepenne. De kigger afventende på de to frivillige trænere, psykolog Sigrid og børneergoterapeut Marianne. Trænerne går i gang, så snart viseren rammer 17.00, for de har meget, de skal nå. Det er 8. kursusgang ud af 12, og de er nået til emnet Planlægning og visualisering. Kurset starter med Siden sidst runden, hvor hvert forældrepar får lov at fortælle om, hvordan det går, og hvad de har fået ud af sidste uges hjemmeopgave. Sidste uges emne var Rutiner og faste rammer og hjemmeopgaven hed Lav familiens husregler. Taletingen Det første forældrepar får stukket Taletingen i hånden og begynder at fortælle. De har holdt et familiemøde derhjemme, hvor børnene var med til at lave reglerne og tegne dem på en stor planche. Mor fortæller med smilende øjne om, hvordan mødet går over al forventning, børnene er positivt involveret og resultatet er et sæt regler, som ser ud til at virke efter hensigten. Reglerne er for alle, de er et fælles projekt, de er tydelige, de er visuelle, og konsekvensen er fastlagt. I de følgende dage gør alle sig umage for at følge dem. Den, der oftest falder i er faktisk far, fortæller mor, mens far nikker med et skævt grin. For én af reglerne hedder Man må ikke bande, og det er svært for far. Hvert bandeord udløser en streg, og når der er tre streger, skal man som en konsekvens være den, der tager ud af bordet. Så far jonglerer med tallerknerne til stor morskab for familiens børn, især Sebastian på 8 år. Han vokser et par centimeter ved at opdage, at det ikke kun er ham og hans ADHD, der har svært ved at følge regler. Taletingen går videre Taletingen går videre til næste forældrepar. Det er en gammel indiansk tradition. Den, der har Taletingen, taler. Og dem, der ikke har Taletingen, lytter. Mor tager den og starter med at fortælle om den tilbagevendende konflikt i familien: Når Mathias på 7 år skal slukke for fjernsynet. En typisk hadeopgave for børn med ADHD. Mor beretter om den anden dag, hvor Mathias ikke bare skulle slukke for fjernsynet, han skulle også i bad. Endnu en hadeopgave. Men hun fortæller, at hun har brugt sin viden fra kurset til at prøve en ny taktik. Hun talte med Mathias inden fjernsynet blev tændt, hvor hun forberedte ham på, at han efter 30 minutter skulle slukke for fjernsynet og så gå i bad. Hun gjorde tiden visuel for ham med et æggeur. Da uret ringede, slukkede Mathias uden problemer. Jeg fik en krammer og så gik han i bad! siger mor med stolt glæde i stemmen. Også dette forældrepar har haft succes med at udarbejde husregler. En anden ting fra kurset, som mor har brugt, er at formulere sig anvisende og positivt i stedet for altid at formane og skælde ud. En dag Mathias slog ud efter hende i afmagt, tog hun en dyb indånding og sagde: Du må rigtig gerne bruge din ae-hånd i stedet for. Og det gjorde han så. Ordene lød dumt i egne ører, men de virkede! Taletingen går videre. Den udløser straks en længe tilbageholdt nyhed fra mor: Vi har været på restaurant! Stort smil. Og det gik godt, selvom alle odds var imod os. Fredag havde Christian på 7 år med svær ADHD pludselig sagt: Jeg vil gerne på restaurant. Forældrene havde set på hinanden med store øjne. At gå på restaurant er bare det værste. Desuden havde han ikke fået sin medicin. Men de besluttede sig for at vove forsøget. Da de ankommer til den restaurant, som Christian kender, og hvor der er hurtig adgang til buffet, er der helt fyldt op. Forældrene ser endnu en gang på hinanden og tager en beslutning om at springe ud på dybt vand. De kører hen til en anden restaurant, som Christian ikke kender, og hvor han ikke kan forvente at finde sin favorit kyllingespyd. Ændrede planer, en ny restaurant, uden medicin og fredag aften. Her kan de virkelig ikke bunde! Men forældrene vælger at navigere efter de nye ting, som de har lært på kurset. Vi droppede på forhånd at være over ham med sid nu stille og den slags. I stedet brugte vi masser af positive anvisninger, hvor vi fortalte ham, hvad han skulle gøre og roste ham, når han klarede det. Desuden er forældrene på forkant med at være opmærksomme på Christian. Når der var optræk til noget, så kunne vi aflede ham. Når han fx begyndte at rotere på stolen, så gik vi op og tog af isdesserten i stedet for at forlange, at han skulle slappe af. Det hele ender med at gå op i en højere enhed for familien, for der viser sig at være kyllingespyd i buffeten, og tjeneren er en sød, ung pige, som Christian kender fra bag kassen i BR. Hun talte med ham om nogle legetøjsfigurer, som han havde med, og det var han rigtig glad for. Det var bare så fedt! Vi havde været på restaurant alle fire og alle var glade og tilfredse, siger mor, mens far tilføjer: De her ting, de virker altså bare på Christian. 24