Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget : Tirsdag den 04. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:35 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Duygu A. Ngotho (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Fraværende: Duygu A. Ngotho Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Boliger - et tværgående tema Etablering af tidssvarende boliger til borgere med psykiske lidelser Hjemløsetælling Bolig og økonomi for unge STU-elever og kontanthjælpsmodtagere, der bor i et af Helsingør Kommunes botilbud Introduktion til Center for Borgerservice, IT og Digitalisering - orientering Godkendelse af vision og modelprojekt for fælles Sundhedshuse Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund Evaluering af praksisnær kompetenceudvikling i ældreplejen - orientering Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...33 Bilagsliste...34

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1489 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Afbud fra Duygu A. Ngotho (A) på grund af sygdom. Dagsorden godkendt.

3 3 02. Boliger - et tværgående tema Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3756 Socialudvalget Præsentation - Tema om boliger Kontanthjælpsreformen Indledning/Baggrund Socialudvalget orienteres igennem dette temaoplæg omkring de forskellige problemstillinger, som opleves i forhold til boligsituationen i Helsingør. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I slutningen af 2013 havde det forrige Socialudvalg forskellige drøftelser i forhold til boligsituationen i Helsingør Kommune. Sager såsom rådighedstillæg, hjemløsetælling og bevilling af 25 % boliger afstedkom dialog omkring boligproblematikkerne og hvordan disse kan/skal løses politisk. Det forrige socialudvalg anbefalede således, at det nye Socialudvalg skulle have en sammenhængende introduktion til boligområdet og en orientering om de problemstillinger centrene til daglig oplever. Center for Psykiatri og Handicap samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering har i samråd udarbejdet et temaoplæg på ca. 3 timer. Der vil blive mulighed for dialog og debat. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering samt Center for Psykiatri og Handicap indstiller, 1. at sagen forelægges til orientering. 2. at Socialudvalget vurderer videre tiltag på baggrund af dagens temamøde. Beslutninger Socialudvalget den

4 Ikke til stede: Duygu A. Ngotho 4 Juridisk konsulent Per Korup-Lauridsen, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling samt områdeleder Anne Kyung Nielsen, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering deltog under punktet. Ad 1 Orientering foretaget. Ad 2 Udvalget ønsker at fastholde ansøgning til Boligministeriet om midler til skæve boliger. Center for Psykiatri og Handicap præciserer kravene for ansøgning til socialstyrelsens pulje Den sociale særtilskudspulje og udarbejder en projektansøgning, som fremlægges for udvalget på næste møde.

5 5 03. Etablering af tidssvarende boliger til borgere med psykiske lidelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/15218 Byrådet Bilag 1. Boliganalyse 26. november 2013.pdf Bilag 2. CEs bygningsmæssige og økonomiske analyse af anbefalinger pdf Bilag 3. TEGLHUSET Foreløbigt programoplæg Bilag 4. Oplæg om udvidelse af Lindevang 30. oktober 2013.pdf Bilag 5. SWOT-analyse - Broens flytning til Kronborgkollegiet.pdf Præsentation af boliganalyse Indledning/Baggrund n sommeren 2010 har det været et ønske fra Socialudvalget, at der skulle etableres mere tidssvarende boliger til 13 borgere med psykiske lidelser, som bor i Bofællesskabet Petersborg i Helsingør Kommune. I forbindelse med et eventuelt nybyggeri på en anden grund blev det foreslået, at også borgere fra nogle af kommunens andre tilbud (Wisborg, Lindevang) kunne flytte til de nye boliger, og at man skulle bygge 24 nye boliger. I 2011 blev anlægsprojektet udskudt til , og indtil da skulle der arbejdes på at undersøge den optimale placering af boligerne. Undersøgelsen blev fremlagt af Center for Ejendomme i august 2012, hvorefter det blev besluttet, at Center for Psykiatri og Handicap skulle undersøge det reelle behov for boligerne nu og i fremtiden samt tendenser i tilbudsstrukturen, ventelister og borgergrundlag i andre kommuner i Region Hovedstaden. Resultatet af undersøgelserne findes i Boliganalysen 26. november 2013 (bilag 1). På baggrund af boliganalysen fremsættes forslag til hvordan Helsingør Kommune kan sikre tidssvarende boliger til borgere med sindslidelser både nu og på sigt. Sagen blev forelagt det tidligere Socialudvalg på møde den 12. december 2013, der besluttede at udsætte sagen til det nye Socialudvalg. Punktet er en del af det tværgående tema om boliger. Repræsentant for Center for Ejendomme deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om Social Service Almenboligloven Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitikken samt fokus på tidlig indsats gennem at skabe gode rammer for rehabilitering og recovery. Sagsfremstilling Der orienteres om boliganalysens fokuspunkter på mødet. Boliganalysen peger på følgende konkrete udfordringer: Der skal sikres tidssvarende boliger til de 13 borgere på Petersborg og de fire borgere på Broen.

6 6 Helsingør Kommune har behov for at imødegå borgeres akutte og midlertidige behov for bolig og støtte før/efter behandling på psykiatrisk afdeling. En del af de midlertidige pladser med begrænset støtte, som findes i Helsingør Kommune, er fastlåst, fordi borgerne har lejekontrakter og derfor ikke kan flyttes. Der er således manglende flow i de midlertidige tilbud, og derfor mangel på pladser til borgere med et midlertidigt behov for støtte. Center for Ejendomme har besigtiget Wisborg og vurderer, at bygningen skal renoveres udvendigt. Boliganalysen peger endvidere på, at der skal tages følgende hensyn ved etablering af boliger såvel arkitektonisk som i forhold til placering: Boligerne skal give mulighed for at medarbejdernormeringen kan holdes inden for den nuværende ramme. Boligerne skal honorere de krav, som borgerne kan have til deres private hjem. Boligerne skal give mulighed for inklusion i nærmiljøet og deltagelse i forskellige fællesskaber, for derigennem at forbedre grundlaget for borgernes recoveryproces. Boligerne etableres på en måde, så de på sigt kan anvendes til andre målgrupper, efterhånden som behovene måtte opstå. Boligerne skal være fleksible, således at de kan bruges til borgere med forskellige støtte- samværs- og kontaktbehov. Boligerne skal have en husleje, som borgerne i målgruppen kan betale. Følgende muligheder har tidligere været drøftet ift. at forbedre de nuværende boligforhold for borgerne på Petersborg: 1. Ombygning af Petersborg 2. Et almennyttigt boligselskab opfører nye boliger 3. Helsingør Kommune er selv bygherre 4. Der indgås et samarbejde med Lindevang om udvidelse Center for Psykiatri og Handicap har følgende faglige vurdering vedr. de 4 muligheder: Ad 1: Der kan kun skaffes nok pladser ved at inddrage Broen samt opføre endnu en bebyggelse, hvilket medfører fysisk afstand mellem boligerne. Dette kan ikke gøres med de eksisterende personaleressourcer, og kan derfor betyde en driftsudvidelse. Derudover skal borgerne genhuses i pavilloner på grunden under ombygningen, og dette vil erfaringsmæssigt være en stor belastning. Se Center for Ejendommes bygningsmæssige og økonomiske vurdering, bilag 2. Ad 2: Hvis et almennyttigt boligselskab opfører og Helsingør Kommune lejer, vil man ikke opnå den ønskede fleksibilitet i forhold til flow, visitation, fremtidig anvendelse og målgruppe, se bilag 2. Ad 3: Ved selv at opføre byggeriet vil Helsingør Kommune opnå fleksibilitet i forhold til fremtidig målgruppe og have mulighed for at sikre flow i 107-pladserne. Teglhuset ligger tæt på Ålsgårdecentret og Kulturhuset Bølgen, hvilket giver muligheder for deltagelse i lokalsamfundet. Den visiterende myndighed ser fordele i, at enheden er forholdsvis lille og hjemlig, således at man har bedre mulighed for at træne madlavning osv. med henblik på fremtidig udflytning til egen bolig. Center for Psykiatri og Handicap og Center for Ejendomme anbefaler denne løsning. Ad 4: Hvis Lindevang udvider og virksomhedsovertager Petersborgs personale og leder, jf. tilkendegivelse fra forstanderen pr. 4. februar 2014, vil man kunne høste såvel driftsmæssige som kompetencemæssige stordriftsfordele. Lindevang er i forvejen en stor institution, hvilket i forvejen kan være en barriere for borgernes inklusion i lokalsamfundet. Helsingør Kommune kan søge at sikre sig indflydelse på den fremtidige udvikling i forhold til målgruppe og pladser, men der vil ikke opnås den grad af fleksibilitet, som Boliganalysen

7 7 peger på er nødvendig i forhold til at matche en ændring af målgruppen. Den visiterende myndighed lægger vægt på, at en sammenlægning af Petersborg og Lindevang kan resultere i ringere fleksibilitet og færre valgmuligheder i visitationen. Lindevang har udvidet sin målgruppe til også at omfatte sindslidende borgere med misbrug. Dette imødekommer et behov, men visitationen vurderer, at der nu som fremadrettet også vil være et behov for et tilbud, hvor der som udgangspunkt ikke er væsentlige misbrugsproblematikker. Dette gælder især på ungeområdet. Angående Broen: I forbindelse med en eventuel udflytning af borgerne på Petersborg har portnerboligen til stedet, kaldet Broen, indgået i planerne om et samlet salg eller andre anvendelsesmuligheder af bygningerne. En af konklusionerne i boliganalysen er, at de unge, som pt. bor på Broen, vil kunne tilbydes en bolig på Kronborgkollegiet. Borgere og personale har tidligere været flyttet på Kronborgkollegiet i forbindelse med renovering af Broen, og har været glade for denne løsning (se bilag 5). Angående Wisborg: Både Opgangsbofællesskaberne Sudergade og Wisborg har været en del af den tidligere plan om et større, samlet nyt byggeri. I forbindelse med boliganalysen er borgernes lejeforhold blevet juridisk vurderet, og det konkluderes, at Helsingør Kommune ikke kan opsige lejekontrakterne eller sætte Wisborg til salg. Center for Ejendomme har besigtiget Wisborg og fremlagt et forslag til renovering, se bilag 2. Økonomi/Personaleforhold Center for Ejendomme har vurderet de økonomiske og bygningsmæssige forhold for de forskellige scenarier. For en nærmere belysning af de økonomiske og bygningsmæssige forhold henvises til bilag I forhold til borgerne på Petersborg 1.1. Renovering samt til- og ombygning af Petersborg og Broen til 14 boliger og serviceareal I økonomien indgår leje af midlertidig pavillon for genhusning af beboerne. Der ansøges om deponeringsfritagelse, da der kun er tale om et midlertidigt lejemål af ca. et års varighed. Der indgår ikke deponering i beregningen. Såfremt der ikke opnås deponeringsfritagelse, skal det samlede kassetræk forhøjes. Samlet kassetræk: 21,9 22,6 mio. kr Boligerne opføres og finansieres i henhold til almenboligloven Da boligerne er 107-boliger skal kommunen indgå lejekontrakt for alle 14 boliger samt serviceareal. Kommunen skal betale grundkapitallån, beboerindskud samt deponere det lejedes værdi. Samlet kassetræk: ca. 25,2 mio. kr. Årlig husleje vurderet til: ca. 1,1 mio. kr Til og ombygning af Teglhuset til 14 boliger og serviceareal Kommunal finansiering af hele byggeriet. Samlet kassetræk: ca. 22,3 mio. kr Helsingør Kommune indgår aftale med Lindevang om udvidelse af kapaciteten Økonomien og finansieringen kendes ikke. Såfremt Lindevang skal optage lån til finansiering af til- og ombygning, skal kommunen deponere.

8 8 Der er i anlægsplanen indarbejdet et rådighedsbeløb på i alt 15,8 mio. kr. til Bofællesskab Teglværksgården baseret på finansiering af serviceareal samt nedrivning af den eksisterende bygning Teglværksgården. Dertil kommer kommunalt grundkapitallån for de almene ældreboliger. Der skal for scenarierne 1, 2 og 3 ansøges om at overføre rådighedsbeløbet fra projektet Bofællesskab Teglværksgården til det af ovennævnte scenarier, der skal gennemføres. Der skal tillige ansøges om forhøjelse af rådighedsbeløbet. Center for Psykiatri og Handicap samt Center for Ejendomme anbefaler scenarie 3, hvilket har følgende økonomiske konsekvenser kr I alt Rådighedsbeløb Bofællesskab Teglværksgården Forhøjelse af rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Bofællesskab Teglhuset Såfremt projektet vedtages, skal forhøjelsen indarbejdes i den bundne anlægsplan. 2. I forhold til Broen Center for Psykiatri og Handicap har indgået er rammeaftale om leje af boliger på Kronborgkollegiet, så der betales i forvejen husleje for boligerne. 3. I forhold til Wisborg Udvendig renovering af Wisborg er vurderet til ca. 2,9 3,2 mio. kr. Beløbet indarbejdes som anlægsønske til budget Indtægter ved salg af Petersborg/Broen samt udgifter til nedrivning af Teglværksgården og klargøring af grund og efterfølgende indtægt ved salg af grund indgår ikke i nærværende sag. Der er ikke regnet med øget afledt drift, da udgangspunktet er, at boligerne skal give mulighed for, at medarbejdernormeringen kan holdes inden for den nuværende ramme. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap og Center for Ejendomme indstiller, 1. at der etableres 14 tidsvarende 107-boliger til borgerne på Petersborg (i form af 12 almindelige boliger og to mindre akutboliger). Dette sker ved at Helsingør Kommune ombygger Teglhuset og etablerer 12 boliger og to akutboliger. Tidsplan ca. tre år. Anlægsrammen forhøjes med 6,455 mio. kr. Rådighedsbeløbet fra projekt Bofællesskab Teglværksgården overføres til projekt Bofællesskab Teglhuset og forhøjes med 6,455 mio. kr. i den bundne anlægsplan. 2. at Broen nedlægges og borgerne tilbydes boliger på Kronborgkollegiet. 3. at der indarbejdes et anlægsønske på 3,2 mio. kr. til budget til renovering af Wisborg.

9 9 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Områdeleder Inger Dreyer og byggeprojektkoordinator Inge Metha Schmidtsdorff deltog under punktet. Indstillingerne anbefales.

10 Hjemløsetælling 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23439 Socialudvalget Hjemløsepræsentation.pptx Indledning/Baggrund National kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen er bestilt og finansieret af Social- og Integrationsministeriet og udført af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Man har anvendt samme metode i årene 2007, 2009 og 2011 ved kortlægningen. Kortlægningen foretages for at kunne følge udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløshed i Danmark. Punktet er en del af det tværgående tema om boliger. Lotte Kragelund, leder af Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om Social Service. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune har en mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling Definition af hjemløshed Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat, jfr. Socialstyrelsen: Antallet af hjemløse borgere i uge 6, 2013 er opgjort til personer. Det er en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i I Helsingør Kommune var der i 2013 i alt 52 personer mod 43 personer i 2011; en stigning på 9. Når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft 1. januar 2014 udvides den lave kontanthjælpsydelse til at gælde store grupper af unge under 30 år. Den hjælp de får kaldes uddannelseshjælp og skal være sammenlignelig med SU. Derfor er unge på kontanthjælp i større risiko for at stifte gæld og blive hjemløse. Den afledte udfordring er også, hvordan man som ung hjemløs kan blive uddannelsesparat, da der er dokumentation for, at det at have et sted er bo er forudsætningen for uddannelse, job osv.

11 11 En anden udfordring er de hjemløses helbred psykisk som somatisk. Omkring det somatiske er levetiden for hjemløse 22 år kortere end i normalbefolkningen. Dette skyldes en lang række helbredsmæssige problemer sammenlignet med befolkningen som helhed. Knapt halvdelen af de hjemløse har en psykisk sygdom mod hver 5 dansker i den almene befolkning, jfr. Lægeforeningen. Kilder: Årsrapport 2013 fra Rådet for Socialt Udsatte, Hjemløshed i Danmark 2013, SFI, nationalkortlægning, Lars Benjaminsen og Heidi Hesselberg Lauritzen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen vil efterfølgende blive sendt til orientering i Udsatterådet. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Udvalget orienteret og sagen drøftet. Sagen tages op på et temamøde i februar Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen behandlet i sammenhæng med punkt 2 Boliger tværgående tema.

12 Bolig og økonomi for unge STU-elever og kontanthjælpsmodtagere, der bor i et af Helsingør Kommunes botilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21293 Socialudvalget Budget for ung på Kronborg Kollegiet og ung på Vinkeldams Vej Indledning/Baggrund Sagen drejer sig om de økonomiske forhold for såvel unge, der deltager i Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, og unge kontanthjælpsmodtagere, som bor i et af Helsingør Kommunes botilbud eller på Kronborg Kollegiet. Socialudvalget blev den 27. august 2013 orienteret om en evaluering af Kronborg Kollegiet og herunder problemerne med de unges økonomi. Punktet er en del af det tværgående tema om boliger. Områdeleder i Center for Job og Arbejdsmarked Annelise Matthiasen og funktionsleder i Center for Psykiatri og Handicap Marianne Mandal deltager under punktet. Retsgrundlag Almenboligloven (ABL) 4 og 52 (ungdomsboliger). Serviceloven 85 (socialpædagogisk støtte), 100 (merudgifter). Lov om aktiv Socialpolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Handicappolitik og til visionen Livslang Læring. Sagsfremstilling Gruppen af unge STU-elever og unge med forskellige generelle indlæringsvanskeligheder (psykiatri, udviklingshæmning, adhd m.v.), der modtager kontanthjælp, har væsentlige økonomiske problemer, såfremt de bor enten på Kronborg Kollegiet eller i et af Helsingør Kommunes botilbud. De økonomiske problemer er med kontanthjælpsreformen tiltaget for gruppen af unge mellem år, idet den grundlæggende kontanthjælp for denne gruppe er mindsket. Alle unge vurderes individuelt, og såfremt den unges handicap har et sådant omfang, at den unge ikke kan klare sig med den støtte, der kan ydes fra Kronborg Kollegiet, kan den unge tilbydes en bolig på f. eks. Vinkeldams Vej, hvor støtten er større. Her er huslejen dog betragtelig større (se bilag 1, som viser 2 konkrete borgeres budgetter), og som følge heraf, kan der ydes en større boligstøtte. Men da indtægterne ikke stiger, har den unge et stort underskud på grund af den større husleje. Da det er omfanget af den unges handicap, der afgør, hvor den unge skal bo, nemlig på det sted, hvor støtten modsvarer den unges handicap og heraf følgende behov for støtte, kan der ydes hjælp til dækning af den unges merudgift til husleje efter Serviceloven 100. Det er således omfanget af handicappet, der afgør, om der kan ydes hjælp til merudgifter efter 100.

13 13 Hos unge på Vinkeldams Vej har omfanget af handicappet en sådan størrelse, at de unge ikke kan klare sig med den støtte, Kronborg Kollegiet kan yde, og de må således på grund af deres handicap bo på Vinkeldams Vej, hvor støtten passer til deres handicap. Imidlertid er huslejen væsentlig større, og da det er omfanget af den unges handicap, der begrunder valget af bolig, er der mulighed for at yde den unge hjælp til den merudgift, den unge får i form af en større husleje. Denne hjælp ydes i henhold til 100 i Serviceloven. Center for Psykiatri og Handicap accepterer i beregningen, at den unge på Vinkeldams Vej har et rådighedsbeløb på 1500 kr. Det er således omfanget af den unges handicap, der udløser hjælp efter 100. For unge på Kronborg Kollegiet er uddannelseshjælpen på kr kr. mdl., og hertil ydes et aktivitetstillæg (hvis den unge har tilkendegivet gerne at ville i aktivitet) på 1014 kr., altså en månedlig bruttoydelse på 6767 kr., hvilket svaret til en månedlig nettoydelse på ca kr.. Hos denne gruppe af unge er handicappet ikke så omfattende, at 100 kan bringes i spil. Her der det således heller ikke muligt at godkende et rådighedsbeløb på 1500 kr., da PH ikke har mulighed for at yde økonomisk hjælp. Begge budgetter se venligst bilag 1 - viser de udgifter, som anerkendes af Ydelsescentret, og der resterer så et rådighedsbeløb, som de unge skal bruge til ikke-anerkendte udgifter (tandlæge, privat gæld, ikke anerkendt bankgæld, tøj, ferie, biograf telefonudgifter ud over abonnement m.v.) og til at leve et almindeligt ungeliv for. Gruppen af unge med særlige behov har ikke samme mulighed som andre unge for at finde sig et almindligt job til overenskomstmæssig løn og derved selv være med til at ændre sin økonomiske situation. De er visiterede til et tilbud, netop fordi de har særlige behov og behøver støtte for at komme videre i livet og blive selvstændige borgere, der kan klare sig i den udstrækning, deres evner rækker. Det skal nævnes, at andre kommuner har tilsvarende problemer, og det drøftes, hvilke muligheder kommunerne har for at oplyse om problemstillingen. Økonomi/Personaleforhold På grund af kontanthjælpsreformen er Center for Psykiatri og Handicap blevet yderligere opmærksom på en gruppe borgere, som på grund af deres handicap kan være berettigede til dækning af merudgifter efter 100 grundet høje boligudgifter. Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Handicaprådet den 17. marts Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen drøftet.

14 Introduktion til Center for Borgerservice, IT og Digitalisering - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2128 Socialudvalget Præsentation af Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Indledning/Baggrund Center for Borgerservice, IT og Digitalisering referer både til Socialudvalget og Økonomiudvalget. Der vil på mødet blive en kort introduktion til de fagemner, der relaterer sig til Socialudvalget. Områdeleder Anne Kyung Nielsen og Områdeleder Peter Stougaard Christensen deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling På Socialudvalgets første møde i januar 2014 fik udvalget en kort orientering om de områder, hvor Center for Borgerservice, IT og Digitalisering referer til udvalget. Jf. Styrelsesvedtægten omhandler det følgende områder: Boligstøtte/Boligindskudslån Kropsbårne hjælpemidler Midlertidige indkvarteringer Førtidspension og enkeltydelser til førtidspensionister efter nye regler Forhøjelse af førtidspension Personlige tillæg og helbredstillæg Varmetilskud Befordring efter sundhedsloven 170 Begravelseshjælp Befordring efter servicelovens 117 Efterlevelseshjælp Enkeltydelser Særlig hjælp, integrationsydelse Lån til betaling af ejendomsskatter På temamødet omkring boliger vil Center for Borgerservice, IT og Digitalisering komme ind på store dele af ovenstående områder, hvorfor introduktionen til centeret vil begrænse sig til de områder, som ikke berøres i temadrøftelsen. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering har tillige vurderet, at Socialudvalget orienteres om Helsam og kommende tiltag i forhold til obligatorisk digital selvbetjening. Disse emner

15 15 sorterer reelt under Økonomiudvalget, men vurderes at være relevant for Socialudvalget. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

16 Godkendelse af vision og modelprojekt for fælles Sundhedshuse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3551 Byrådet Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør 23 feb 2014.pdf Vision for fælles sundhedshuse version pdf Indledning/Baggrund I forlængelse af lukningen af Helsingør Sygehus og etablering af sundhedshuset i Murergade har Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalt at indgå et samarbejde om at konkretisere et fælles sundhedshus med både kommunale og regionale funktioner i Helsingør. Udgangspunktet for et fælles sundhedshus skal være en vision for fælles sundhedshuse generelt i Region Hovedstaden samt et modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør. Sundhedshuset skal dække Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner. Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene. I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives tilbud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opgaver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision 2020 med fokus på en tidlig indsats. Sagsfremstilling På Byrådets møde den 28. januar 2013 blev det besluttet, at Helsingør Kommune indbyder Region Hovedstaden/Regionsrådet til et intensiveret samarbejde. I første omgang med henblik på afklaring af indhold og volumenbehov, og herefter drøftelse af selve placeringen af et fremtidigt fælles sundhedshus. En styregruppe bestående af repræsentanter for Region Hovedstaden, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner har siden juni 2013 arbejdet med en vision for fælles sundhedshuse mellem region og kommuner i Region Hovedstaden bl.a. for at have en ramme for det videre arbejde med et fælles sundhedshus i Helsingør. (Vision og modelprojekt vedhæftet som bilag). Vision for fælles sundhedshuse/modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør Visionen er udarbejdet med udgangspunkt i to formål. Dels er der et ønske om, at se på nye samarbejdsformer på sundhedsområdet og dels er der et ønske om, at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør.

17 17 I visionen fremhæves, hvilke gevinster fælles sundhedshuse forventes at bidrage med. Fælles sundhedshuse forventes at gøre en forskel i forhold til at sikre sammenhængende forløb for borgere og patienter, at bidrage til livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud, bidrage til større lighed i sundhed og forbedre den tidlige opsporing af sygdom. Visionen tager udgangspunkt i ambitionen om at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Samtidig skal visionen tage afsæt i borgerens og patientens behov, den faglige kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Gevinsterne ved et fælles sundhedshus skal opnås gennem nye samarbejdsformer, bedre opgaveløsning og arbejdsdeling samt ved at fælles sundhedshuse huser mange forskellige aktører og funktioner. De praktiserende læger spiller en vigtig rolle i forhold til at løfte ambitionen for det sammenhængende sundhedsvæsen. Et vigtigt element i visionen er, at fælles sundhedshuse skal være for alle borgere i området. Det vil sige, at der også skal være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune som sundhedshuset er placeret i. Det er derfor ambitionen, at fælles sundhedshuse skal invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne. I konstitueringsaftalen for Regionrådet er det desuden aftalt mellem parterne, at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Et af midlerne er blandt andet udviklingen af regionens sundhedshus i Helsingør. Det er også aftalt, at Region Hovedstaden er indstillet på at flytte Sundhedshuset i Murergade til en anden adresse, hvis Helsingør Kommune ønsker dette, under forudsætning af, at det er fagligt forsvarligt. Økonomi/Personaleforhold Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af indstillingen. Visionen for fælles sundhedshuse er rammesætningen af ambitionerne med fælles sundhedshuse. En konkretisering af visionen, vil medføre økonomiske konsekvenser. Kommunikation/Høring Visionen for Fælles Sundhedshuse skal politisk godkendes i Helsingør Kommune i Socialudvalget, Sundheds- Idræts- og Fritidsudvalget samt i Byrådet. Visionen for Fælles Sundhedshuse skal ligeledes godkendes i Regionsrådet. I Fredensborg og Hørsholm Kommune forventes visionen også at blive forelagt til drøftelse i de kommende måneder. Efter godkendelsen af visionen fortsættes arbejdet med at konkretisere modelprojektet om et fælles sundhedshus i Helsingør, herunder placering og ejerskabsforhold og de økonomiske rammer. Regionsrådet og Helsingør Kommune vil derfor på et senere tidspunkt blive præsenteret for en sag om det konkrete projekt i Helsingør. Der planlægges afholdt et borgermøde i Helsingør inden sommerferien, hvor regionen og de tre involverede kommuner vil invitere borgere og andre interesserede (bl.a. patientforeninger, praktiserende læger og andre private sundhedsleverandøre) til at drøfte indhold i et kommende sundhedshus. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at Visionen for Fælles Sundhedshuse godkendes som grundlag for en konkretisering af et fælles sundhedshus i Helsingør.

18 18 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingen anbefales.

19 Indsatser til opsøgning af seniorer med etnisk minoritetsbaggrund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3460 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar Indledning/Baggrund Ved budgetvedtagelsen for 2014 blev det besluttet at opgradere den forebyggende indsats for ældre borgere af anden etnisk oprindelse. Indsatsen blev opgraderet årligt med kr. Finansieringen sker gennem en nedjustering af de generelle lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til de plus 75 årige med kr. Nærværende sag beskriver de indsatser, der er planlagt for den forebyggende indsats for ældre borgere af anden etnisk oprindelse. Og dertil hørende konsekvenser for de generelle lovpligtige tilsyn. Retsgrundlag Lov om Socialservice 79. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forebyggelse og Visitation tilbyder forebyggende hjemmebesøg til + 75 årige med etnisk minoritetsbaggrund på samme måde som til alle andre + 75 årige. Der er imidlertid behov for, at der er gøres en særlig indsats blandt seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. Det med henblik på at afdække og forbedre deres sundhedstilstand, samt give råd og vejledning om forebyggende tiltag og aktivitetsmuligheder for ældre borgere. Konkret er der behov for at oplyse om muligheder for træning, rehabilitering, hjælpemidler, ældreboliger, hjemmehjælp mv. Derudover er der også behov for at tale om økonomi, da det ofte fylder meget for ældre borgere og fordi der ofte er en egenbetaling til træningstilbud og dagcenter, samt for kørsel. Det er vigtigt, at der tænkes på tværs af centre, i det opsporende arbejde af seniorer med etnisk baggrund med sundhedsproblemer. Eksempelvis med inddragelse af Borgerservice omkring oplysninger om økonomi mv. Det er også relevant at tænke de to koordinatorer for hhv. frivillige og medborgerskab i Center for Kultur, Plan og Erhverv ind i det opsøgende arbejde fx gøre brug af eksisterende netværk omkring borgere med etnisk minoritetsbaggrund og information om allerede eksisterende tilbud til ældre borgere. Et samarbejde med område Sundhed i Center for Sundhed og Omsorg er også en naturlig del af det opsøgende arbejde i forhold til borgerne, som Forebyggelse og Visitation skal gennemføre. Konkrete tiltag, der vil starte op i foråret 2014:

20 20 Information om forebyggende tiltag og aktivitetsmuligheder for ældre borgere. Informationen skal kanaliseres gennem de forskellige netværk i boligområderne, fx i den arabiske kvindeklub, Torsdagscaféen i Vapnagård og Kvindenetværket i Nøjsomhed. Inddragelse af sundhedsambassadørerne ude i boligområderne, så de kan kommunikere/rekvirere deltagere til aktiviteter via deres egne netværk. Tættere samarbejde med de praktiserende læger omkring ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Lægen har høj status hos etniske seniorer. Det er derfor vigtigt, at lægerne informerer om Forebyggelse og Visitations muligheder for at yde råd og vejledning om forebyggende tiltag mv. Samarbejde med de to koordinatorer for hhv. frivillige og medborgerskab, som har kontakt til frivillige med etnisk baggrund. Disse frivillige skal være med til at skabe kontakt til seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. Det er meningen, at de nævnte tiltag bliver integreret i den løbende drift i Forebyggelse og Visitation. Da der er tale om en udvidelse af arbejdsområdet i Forebyggelse og Visitation, er der behov for at nedjustere på et andet område. Forebyggelse og Visitation vil fremover nøjes med at sende erindringsbreve om et forebyggende hjemmebesøg ud til de + 75 årige. Praksis er i dag, at der sendes datobreve ud til nye +75 årige borgere, der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Et erindringsbrev om et forebyggende hjemmebesøg betyder, at borgeren skal selv tilmelde sig et besøg en aktiv tilmelding. Udsendelse af datobreve til et forebyggende hjemmebesøg betyder derimod, at alle disse borgere får et tilbud om besøg med en konkret dato, hvor de aktivt skal melde fra. Ulempen ved overgang til erindringsbreve er, at kun de mest ressourcestærke borgere gør brug af tilbuddet, og de svageste risikerer at falde igennem. Og det er som oftest de svageste borgere, der har størst gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Et datobrev har også den fordel, at få opsporet demente borgere, der ikke har formået at melde afbud til et bestemt tidspunkt i et datobrev. Økonomi/Personaleforhold Der flyttes 0,3 mio. kr. fra de generelle forebyggende hjemmebesøg til en ekstra indsats for at opspore seniorer med etnisk minoritetsbaggrund. Kommunikation/Høring Der er behov for yderligere information om nye tiltag indenfor de forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere af anden etnisk oprindelse. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at sagen forelægges til drøftelse. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho

21 Sagen udsat til næste møde. 21

22 Evaluering af praksisnær kompetenceudvikling i ældreplejen - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/15193 Socialudvalget Indledning/Baggrund På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets indstilling besluttede Byrådet i maj 2010 at afsætte midler til idriftsættelse af kompetenceudviklingskonceptet i ældreplejen. Konceptet udspringer af et projekt om kompetenceudvikling, som var en del af det overordnede rekrutterings- og fastholdelsesprojekt HelsingørModellen for den gode ældrepleje, som blev iværksat i Idriftsættelsen af konceptet finansieres af de finanslovsmidler, der i 2010 og frem er afsat til at styrke kvaliteten i ældreplejen. Gennem delprojektet kompetenceudvikling blev der udviklet et koncept for kompetenceudvikling i form af praksisnær læring, hvor udgangspunktet er, at læring og udvikling skal finde sted og være relateret til den daglige opgaveløsning. Dvs. at kompetenceudviklingen af medarbejderne foregår i eget regi og er direkte relateret til den daglige praksis og arbejdet hos borgeren/beboeren. Konceptet blev idriftsat i 2. halvår af 2010 i den kommunale hjemmepleje og på de fem kommunale plejehjem. Center for Omsorg og Ældre gav Socialudvalget en status på den praksisnære kompetenceudvikling i december Efter mere end tre år i drift er den praksisnære kompetenceudvikling blevet evalueret i efteråret Center for Omsorg og Ældre ønsker hermed at orientere Socialudvalget om evalueringen af den praksisnære kompetenceudvikling. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Den praksisnære kompetenceudvikling af medarbejderne skal ses i sammenhæng med kommunens ældrepolitik , især fokusområderne Vedligeholde egne ressourcer og Borgere med en demenssygdom og svage ældre. Ligeledes relaterer kompetenceudviklingskonceptet sig til Helsingør Kommunes kompetenceudviklingsstrategi, idet kompetenceudviklingsforløbene er medvirkende til at give medarbejderne de nødvendige redskaber og den rette viden til at løse daglige arbejdsopgaver og herigennem understøtte Helsingør Kommunes Vision Sagsfremstilling 1. Beskrivelse af kompetenceudviklingskonceptet Som nævnt i det ovenstående tager konceptet udgangspunkt i, at læring og udvikling skal finde sted på arbejdspladsen og være relateret til den daglige opgaveløsning. Konceptet består i, at der blandt nuværende medarbejdere er blevet uddannet kompetencevejledere, som planlægger konkrete kompetenceudviklingsforløb og vejleder grupper af medarbejderne i forhold til et fælles emne. Det kan f.eks. være i forhold til forebyggelse og behandling af urinvejsinfektioner, nedre luftvejssygdomme, hverdagsrehabilitering, medicinhåndtering,

23 23 inkontinens, forebyggelse af (gen)indlæggelser etc. Emnet vælges på baggrund af særligt vanskelige arbejdsopgaver eller situationer, hvor medarbejderne har behov for at blive opkvalificeret. Hver medarbejder, som deltager i et kompetenceudviklingsforløb, får minimum 6 timers kompetenceudvikling inden for det specifikke emne. Hvert kompetenceudviklingsforløb gennemføres inden for en 10 ugers periode. Selve kompetenceudviklingen er en vekselvirkning mellem 3 forskellige læringsmetoder, henholdsvis: 1. Individuel vejledning 2. Fællesundervisning 3. Refleksionsforum (Refleksion i små grupper) Formålet med at bruge de tre forskellige metoder er, at fremme både en specifik læring hos den enkelte medarbejder og mere generel læring og vidensdeling i praksisfællesskabet. Kompetenceudviklingsforløbene er baseret på den anerkendende metode, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer, og det der virker i praksis. Vejledernes opgave er at fungere som facilitator for en læringsudviklingsproces hos den enkelte medarbejder, herunder at hjælpe denne til at identificere udviklingspotentialer i den daglige praksis. 2. Evaluering formål og metode Formålet med evalueringen af den praksisnære kompetenceudvikling har været: 1. at opsamle og systematisere medarbejdernes, ledernes og kompetencevejledernes erfaringer med kompetenceudviklingsforløbene i henholdsvis Hjemmeplejen og på de kommunale plejehjem. 2. at pege på fremtidige udviklingsinitiativer med henblik på at justere eller videreudvikle kompetenceudviklingsforløbene. Evalueringen er baseret på gruppeinterviews med henholdsvis medarbejdere, ledere og vejledere i ældreplejen. Afslutningsvis er evalueringens resultater blevet drøftet i ledergruppen i Omsorg og Ældre med henblik på at beslutte, hvilke justeringer der skal foretages for at optimere forløbene. 3. Oversigt over gennemførte forløb Som det fremgår af den sag, der blev behandlet på udvalgsmødet i december 2011, skal minimum 330 medarbejdere i Omsorg og Ældre årligt gennemføre et praksisnært kompetenceudviklingsforløb. Nedenstående tabel er en oversigt over, hvor de specifikke kompetenceudviklingsforløb er blevet gennemført i perioden september 2010 december 2013, hvilke emner der er blevet kompetenceudviklet i og hvor mange medarbejdere, der har fået 6 timers kompetenceudvikling i det specifikke emne. Hjemmepleje/plejehjem Emne Antal medarbejdere Hjemmepl.gr. 01/Hornbæk Hverdagsrehabilitering 18 medarbejdere Hjemmepl.gr.01/Hornbæk PDA og dokumentation 20 medarbejdere Hjemmepl.gr.01/Hornbæk Kvalitetsstandarder 21 medarbejdere

24 24 Hjemmepl.gr.03/Nordvest PDA og dokumentation 22 medarbejdere Hjemmepl.gr.03/Nordvest Kvalitetsstandarder 20 medarbejdere Hjemmepl.gr.03/Nordvest Fokusområder/indsatsområder 22 medarbejdere Hjemmepl.gr.04/Vest PDA og dokumentation 35 medarbejdere Hjemmepl.gr.04/Vest Udsatte borgere 15 medarbejdere Hjemmepl.gr.04/Vest Hygiejne 19 medarbejdere Hjemmepl.gr.04/Vest Den lungesyge borger 22 medarbejdere Hjemmepl.gr.05/Sydøst PDA og dokumentation 23 medarbejdere Hjemmepl.gr.05/Sydøst Kommunikation 23 medarbejdere Hjemmepl.gr.05/Sydøst Observationer og fokusområder 18 medarbejdere Hjemmepl.gr.06/Centrum Forebyggelse af genindlæggelser 21 medarbejdere Hjemmepl.gr.06/Centrum Kvalitetsstandarder og etik 20 medarbejdere Hjemmepl.gr.08/Vapnagård PDA og dokumentation 12 medarbejdere Hjemmepl.gr.08/Vapnagård Kvalitetsstandarder 22 medarbejdere Hjemmepl.gr.08/Vapnagård UTH og medicinhåndtering 22 medarbejdere Hjemmepl.gr.09/Snekkersten PDA og dokumentation 20 medarbejdere Hjemmepl.gr.09/Snekkersten Hverdagsrehabilitering og 20 medarbejdere aktiverende pleje Hjemmepl.gr.09/Snekkersten UTH og borgersikkerhed 26 medarbejdere Hjemmepl.gr.10/Espergærde PDA og dokumentation 20 medarbejdere Hjemmepl.gr.10/Espergærde Hverdagsrehabilitering 35 medarbejdere (2 forløb) Hjemmepl.gr.10/Espergærde Forebyggelse af indlæggelser 17 medarbejdere Hjemmepl.gr.15/Ålsgårde PDA og dokumentation 16 medarbejdere Hjemmepl.gr.15/Ålsgårde Kredsløbssvigt 8 medarbejdere Hjemmepl.gr.15/Ålsgårde UTH og borgersikkerhed 9 medarbejdere Hjemmepl.gr./Flyverne PDA og dokumentation 7 medarbejdere Hjemmeplejen, Flyvergruppen Kredsløbssvigt 9 medarbejdere Strandhøj Urinvejsinfektioner 33 medarbejdere (2 forløb) Strandhøj Nedre luftvejssygdomme 20 medarbejdere Strandhøj Forebyggelse af urinvejsinfektioner 18 medarbejdere

25 25 Strandhøj Nedre luftvejssygdomme 18 medarbejdere Strandhøj Faglige kompetencer ved akutte 21 medarbejdere handlinger og pleje Grønnehaven Hjerte/kar-sygdomme 40 medarbejdere Grønnehaven Urinvejsinfektioner 41 medarbejdere Grønnehaven Kost og ernæring 23 medarbejdere Grønnehaven Kvalitetssikring 20 medarbejdere Grønnehaven Medicinhåndtering 66 medarbejdere (2 forløb, 2 vejledere) Grønnehaven Ernæring 41 medarbejdere (2 vejledere) Grønnehaven Fra observation til handling 44 medarbejdere Falkenberg Leve/bo-miljø 17 medarbejdere Falkenberg Brugerinddragelse 15 medarbejdere Falkenberg Kommunikation 59 medarbejdere (3 forløb) Falkenberg Inkontinens (2 forløb) 40 medarbejdere Bøgehøjgård Medicinhåndtering/medicinske retningslinjer (2 forløb) 39 medarbejdere Bøgehøjgård Forebyggelse af 21 medarbejdere urinvejsinfektioner Bøgehøjgård Kost til småtspisende 21 medarbejdere Bøgehøjgård Forflytning 16 medarbejdere Bøgehøjgård Hverdagsrehabilitering (2 forløb) 36 medarbejdere Montebello Kommunikation (2 forløb) 32 medarbejdere Montebello Kommunikation med fokus på 15 medarbejdere demens Montebello Forebyggelse af urinvejsinfektioner 48 medarbejdere (2 forløb) Montebello Rehabilitering (2 forløb) 40 medarbejdere I alt 1366 medarbejdere 4. Evalueringens resultater I det nedenstående præsenteres de overordnede resultater af evalueringen og de primære justeringer, som de giver anledning til. Overordnet set peger evalueringen på, at størstedelen af medarbejderne profiterer af at deltage i et kompetenceudviklingsforløb, og at forløbene er med til at højne den faglige kvalitet i plejen.

26 26 Medarbejdernes tilbagemeldinger på kompetenceudviklingsforløbene er overvejende positive. Størstedelen af medarbejderne finder kompetenceudviklingen relevant og vedkommende, fordi den udspringer af daglige udfordringer og relaterer sig til deres daglige praksis hos borgerne/beboerne. Derudover fremhæver medarbejderne, at det er en stor fordel, at en del af kompetenceudviklingen er organiseret som individuel vejledning, da det skaber et trygt læringsmiljø, som er tilpasset den enkelte medarbejderes faglige niveau og forudsætninger. Lederne og vejlederne ser det som en styrke, at kompetenceudviklingen foregår i medarbejdernes daglige omgivelser, da det letter implementeringen af den nye viden i praksis. Ligeledes ses det som en fordel, at emnet er tilpasset plejehjemmets eller hjemmeplejens aktuelle behov og udfordringer. Lederne og vejlederne fremhæver også det positive i, at en gruppe af medarbejdere deltager i forløbet, da det fremmer vidensdeling og skaber læring på et kollektivt niveau. Lederne påpeger, at kompetenceudviklingen har bidraget til et kvalitetsløft af den enkelte ydelse/opgave hos borgeren/beboeren, da kompetenceudviklingen er målrettet den daglige opgaveløsning. Lederne vurderer, at der er et relativt stort læringsudbytte, og at medarbejdernes nye viden om et emne, kombineret med deres refleksion over egen praksis og eksisterende arbejdsgange, har højnet kvaliteten i det daglige arbejde. Størstedelen af deltagerne i evalueringen vurderer, at læringsudbyttet i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbene er større end ved medarbejdernes deltagelse i eksterne kurser Individuel vejledning Evalueringen peger på, at medarbejderne i den grad profiterer af den individuelle vejledning, fordi de bliver tvunget til at reflektere over deres egen praksis. Udgangspunktet for den individuelle vejledning er den enkelte medarbejders kendskab til emnet i forvejen og deres forudsætninger for at tilegne sig ny viden. I den individuelle vejledning tages der udgangspunkt i den enkelte medarbejder og deres behov. Derfor skaber den individuelle vejledning i de fleste sammenhænge en tryg læringssituation for medarbejderne. En af fordelene ved den individuelle vejledning er også at den ansvarliggør medarbejderne i forhold til deres egen læringsproces, idet medarbejderne i den første individuelle vejledning skal opstille læringsmål for kompetenceudviklingsforløbet Fællesundervisning Medarbejderne er også begejstrede for fællesundervisningen, idet en samlet gruppe af medarbejdere får ny viden og får drøftet muligheder og udfordringer i forhold til et bestemt emne. Alle deltagerne i evalueringsprocessen er dog enige om, at hvorvidt fællesundervisningen fungerer godt afhænger af underviserens viden om emnet og evne til at formidle stoffet på en levende måde. Både vejledere og medarbejdere vurderer, at fællesundervisningen ofte bidrager til at medarbejderne inspirerer hinanden gennem de spørgsmål de stiller i undervisningssammenhængene Refleksionsfora Medarbejdernes holdninger til refleksionsfora kan inddeles i to grupper. Der er de medarbejdere, som er glade eller meget begejstrede for at deltage i refleksionsfora og som synes, at det er en positiv måde at afslutte forløbet på. Disse medarbejdere oplever refleksionsfora som værende en god måde at højne det faglige niveau gennem en erfaringsog vidensdeling. Derudover vurderer medarbejderne, at refleksionsfora fremmer samarbejdet mellem både dag- og aftenvagter og i flere tilfælde også forskellige faggrupper. Og så er der en gruppe af medarbejdere, som er mere skeptiske og giver udtryk for, at de har haft svært ved at se meningen med refleksionsfora. Denne gruppe tæller også

27 27 medarbejdere, som har ikke har forstået at refleksionsfora er en læringsmetode. Eksempelvis har enkelte medarbejdere har ikke oplevet, at refleksionsfora var målrettet dem og deres læring, men derimod, at det var en kontrol af, hvad de havde lært. Andre medarbejdere har været forvirrede over, hvad der egentlig skulle foregå og hvad de skulle bidrage med. På baggrund af evalueringen drøfter tovholderne på refleksionsfora, hvordan de konkret kan håndtere ovenstående udfordringer. Fremadrettet skal tovholderne gøre endnu mere ud af tydeligt at formidle til medarbejderne, hvad formålet med refleksionsfora er, og hvad det forventes af medarbejderne. 5. Justeringer af den praksisnære kompetenceudvikling Evalueringen peger på, at der er behov for justeringer af den praksisnære kompetenceudvikling. Disse justeringer omhandler primært planlægning og formidling af forløbene samt de overordnede rammer for forløbene i Hjemmeplejen. Både vejledere, medarbejdere og ledere fremhæver, at en af de store udfordringer er planlægning og koordinering af de enkelte kompetenceudviklingsforløb i en travl hverdag, hvor det primære hensyn er den daglige drift. Dette har især været en stor udfordring for hjemmeplejen. Gennem evalueringen er det blevet tydeligt, at der er behov for at forlænge kompetenceudviklingsforløbene i Hjemmeplejen, så de ikke skal gennemføres inden for en 10 ugers periode. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er svært for grupperne at skulle kompetenceudvikle så mange medarbejdere inden for en så relativ kort periode. Derudover ville en forlængelse af forløbene også muliggøre, at samtlige medarbejdere i hjemmeplejegrupperne kunne kompetenceudvikles inden for det samme emne inden for en begrænset periode. På baggrund af evalueringen vil forløbene i hjemmeplejen fremover gennemføres inden for en 6 måneders periode frem for de nuværende 10 uger. På baggrund af evalueringen er det også blevet besluttet, at der er behov for en større fleksibilitet i forhold til, hvor mange timer medarbejderne i Hjemmeplejen skal kompetenceudvikles. Dette skal ses i sammenhæng med, at nogle medarbejdere kan have behov for mere kompetenceudvikling, mens der måske er enkelte andre, der har behov for mindre. På nuværende tidspunkt skal hjemmeplejen årligt tilbyde minimum 150 medarbejdere 6 timers kompetenceudvikling, hvilket svarer til i alt 900 timers kompetenceudvikling. Fremadrettet vil der være en større fleksibilitet i fordelingen af timer, således at minimum 900 timers kompetenceudvikling fordeles på minimum 150 medarbejdere i Hjemmeplejen. Hver medarbejder skal dog have minimum 3 timers kompetenceudvikling. Ældrerådet vil anbefale Socialudvalget at afsætte flere midler til vikarer i Hjemmeplejen, således at Hjemmeplejens personale kan deltage i kompetenceudvikling på samme niveau og med samme tidsperspektiv som plejehjemmene. Center for Omsorg og Ældre anbefaler ikke, at der afsættes flere midler til vikardækning i Hjemmeplejen. Medarbejderne tilbydes det antal timer, som vejleder og leder vurderer, at de har behov for. Plejehjemsledergruppen i Center for Omsorg og Ældre har valgt at fastholde de nuværende rammer for kompetenceudviklingsforløbene. Derudover skal der fremadrettet arbejdes med nye måder at formidle forløbene til medarbejderne. Blandt andet skal vejleder og leder afholde fælles informationsmøder ved opstart af et kompetenceudviklingsforløb i både Hjemmeplejen og på plejehjemmene. Ældrerådet finder, at konceptet er fantastisk godt, tager evalueringen til efterretning og vil