NOTAT: Analyse af mulighederne for et privat botilbud til udviklingshæmmede i Roskilde

Transkript

1 Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr Brevid Ref. MESE Dir. tlf [email protected] NOTAT: Analyse af mulighederne for et privat botilbud til udviklingshæmmede i Roskilde 26. januar 2012 Indledning I budgetforliget for 2012 er der indgået følgende aftale om at undersøge behov og mulighederne for etablering af et privat botilbud i Roskilde. Der er aftalt følgende: Forligspartierne er enige om at undersøge, om et privat bofællesskab til udviklingshæmmede kan realiseres, og om der er et begrundet behov for, at et sådant tilbud placeres i Roskilde Kommune, samt præcisering af målgruppen. Behov for antal pladser vurderes ligeledes og de afledte driftsudgifter undersøges i forlængelse af dette. Der skal også medtages en vurdering af muligheden for at byggeriet etableres uden at der indgås en kommunal driftsaftale. Tidsperspektivet er udvalgsbehandling i Forebyggelses- og Socialudvalget i foråret 2012 med henblik på overvejelser til budget I dette baggrundsnotat redegøres der for Roskilde Kommunes politik på området, lovgivningen i forhold til etablering af et privat botilbud samt forvaltningens vurdering af målgruppen og behovet for boliger. Handicappolitik Byrådet har i den vedtagne handicappolitik fra marts 2011 en vision om, at alle borgere med handicap får muligheder for at leve en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Roskilde skal være kendt for at alle borgere med handicap har gode muligheder for at deltage i samfundslivet. De politiske målsætninger for at indfri visionen er blandt andet at arbejde for hjælp til selvhjælp, inklusion og etablering af egnede boliger. Inklusion I forlængelse af handicappolitikken arbejder forvaltningen på at skabe fleksible og lokale løsninger. Den faglige vurdering er, at der skabes inklusion ved at etablere boliger i eksisterende boligområder. Der er fokus på etablering af fleksible tilbud, hvor borgeren får hjælp til selvhjælp og mindst indgribende foranstaltninger. Støtten skal bidrage til at gøre borgeren i stand til at klare så mange funktioner som muligt selv. Fleksibilitet Udgangspunktet er at skabe bæredygtige miljøer, der med udgangspunkt i borgerens behov etableres som et inkluderende tilbud, hvor borgeren får trænet sine færdigheder i samspil med sit nærmiljø med henblik på at komme videre i egen bolig. Der skal udvikles tilbud efter forskellige fleksible løsninger, så målgrupperne ikke samles ét sted. Der skal etableres tilbud, som løbende kan tilpasses og ændres i takt med udvikling i borgernes behov. Målgruppe og borgerens behov Målgrupper defineres i henhold til lovgivningen, hvor der skelnes mellem borgere med psykisk nedsat funktionsevne, fysisk nedsat funktionsevne og sociale problemer.

2 Side2/7 Udviklingshæmmede borgere er en del af det specialiserede voksensocialområde, hvor der i udredningen af borgernes behov anvendes voksenudredningsmetoden. En metode, der er udviklet i samarbejde mellem KL og Socialministeriet. Metoden understøtter, at der opsamles struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker, og dermed skaber et godt grundlag for at træffe beslutning om indsats, udarbejde afgørelse, handleplan og iværksætte hjælpen. Den giver også en struktureret opfølgning på indsats og resultater. I udredningen af den enkeltes behov og ressourcer vurderes borgerne ud fra dennes samlede støttebehov, og der foretages en konkret vurdering og individuelt skøn i forhold til, om borgeren har behov for 1) støtte i eget hjem, 2) midlertidige botilbud eller 3) længevarende botilbud. Der tages stilling til om borgeren har brug for støtte om dagen, aften og om natten. I behandling af borgernes sager tages der altid udgangspunkt i borgernes behov i forhold til mindst mulig indgriben, hjælp til selvhjælp og etablering af inkluderende tilbud. Borgerne skal have brug for kommunal støtte for at klare sig, men der er fokus på udvikling. I forhold til borgere, som har brug for midlertidig botræning, men som med tiden kan klare sig i egen bolig, er der fokus på, at borgerne trænes i omgivelser tæt på det normale og ikke i institutionslignende tilbud. Lovgivning vedr. private tilbud Private aktører kan til enhver tid søge om godkendelse af et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107. Beliggenhedskommunen er forpligtet til at vurdere om tilbuddet kan godkendes og efterfølgende føre tilsyn med tilbuddet. Godkendelsesproceduren omfatter en samlet vurdering af bl.a. de organisatoriske og økonomiske forhold, de fysiske rammer og medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer sammenholdt med den målgruppe, som opholdsstedet eller botilbuddet ønsker at arbejde med. Driftsaftale Konsekvenserne af en eventuel indgåelse af driftsaftale mellem Roskilde Kommune og et privat/ selvejet tilbud vil afhænge af den konkrete udformning. Ofte indebærer en driftsaftale, at et privat/selvejet tilbud indgår som en integreret del af kommunens tilbudsstruktur, mod at kommunen kan visitere til tilbuddet og afholder hele eller dele af tilbuddets driftsudgifter. Tilbuddet varetager den daglige drift og administration i forhold til de overordnede rammer for driften af tilbuddet, som aftales med kommunen. Indgåelsen af en driftsaftale med et privat/ selvejende tilbud rettet mod en begrænset målgruppe kan således medføre, at Roskilde Kommune bliver bundet til driften af et tilbud, hvor der er risiko for ikke at kunne opretholde en omkostningseffektiv drift. Det betyder blandt andet, at kommunen kan komme til at finansiere tomgangshusleje, overkapacitet på personale mv. Etablering af private botilbud uden kommunal aftale En privat investor kan vælge at etablere et antal boliger i Roskilde til målgruppen uden driftsaftale eller underskudsgaranti. Der vil ikke være visitation eller kommunal indflydelse på indflytninger. Under forudsætning af at boligerne fungerer som almindelig lejeboliger, vil følgende gøre sig gældende:

3 Side3/7 Målgruppen kan flytte ind i boligerne på samme vilkår, som når andre borgere skifter bolig, hvor flytningen betales selv. Udgangspunktet er, at borgeren selv står for alle udgifter, herunder husleje, el, vand varme og evt. madordning. Hvis en borger flytter i en for dyr bolig ift. pågældendes økonomi, kan kommunen ikke løbende dække de udgifter, som borgeren ikke selv har økonomi til. Det er forvaltningens forpligtelse at sikre, at borgeren bliver i stand til at klare sig selv for den økonomi, som er til rådighed for den enkelte borger. Forvaltningen kan i disse tilfælde hjælpe borgeren til at få en passende bolig, som vedkommende har råd til og som opfylder behovet. Udgangspunktet er således, at alle borgere skal kunne klare sig selv. I Roskilde Kommune er der vejledende fastsat et rådighedsbeløb på kr. 3.00,-, inkl. kost. I kommunens opgangsfællesskaber er det vejledende rådighedsbeløb kr , idet der er kostordning i disse fællesskaber. Førtidspension efter de nye regler pr. 1/ er brutto ca kr. Alt efter den enkeltes skattegrundlag, betales ca. 000 kr. i skat. Det giver en udbetalt person på ca kr. Boligstøtte beregnes i forhold til indtægt, formue, antal personer, husleje og kvadratmeter. Nedenfor ses økonomiske beregninger på konkrete eksempler i hele beløb: Netto pension Husleje Boligstøtte** Rådighedsbeløb kr. for 48 m2* 600 kr kr kr. for 60 m kr kr. * Husleje afhænger af m2. Der er lejemål op til 9 m2 til ca. 280,- kr. om måneden. ** Der er 2 % statsrefusion på boligstøtten. Rådighedsbeløbet skal dække øvrige udgifter til boligen som vand, varme og el samt telefon, internet mv., såvel som personligt forbrug. I forhold til borgerens behov for støtte efter servicelovens regler, vil der blive foretaget en konkret vurdering og visitation til individuel støtte og hjemmevejledning som i andre lejeboliger under Center for Handicap. Borgeren betaler ikke for denne støtte og udgiften til støtten er uafhængig af bopæl. Afledte udgifter ved udenbys borgere i Roskilde Hvis der etableres et privat bofællesskab til udviklingshæmmede borgere i Roskilde, kan tilbuddet tiltrække borgere fra andre kommuner. Det betyder, at borgerne får folkeregisteradresse i Roskilde. De afledte økonomiske konsekvenser af det er, at der kun er delvis refusion. Der er mellemkommunal refusion på botilbud efter 107, mens der kun er mellemkommunal refusion på 8- støtte i eget hjem, hvis støtten er omfattende og kan sidestilles med et botilbud (1 timer ugentlig). Kommunen får derudover refusion for følgende ydelser: hjælpemidler, førtidspension, boligstøtte, aktivitets- og samværstilbud herunder klubtilbud, beskyttet beskæftigelse og merudgifter efter SL 100. Øvrige udgifter er der ikke mellemkommunal refusion på. Det drejer sig om områder som udgifter til helbredstillæg og personlige tillæg efter pensionsloven (briller, medicintilskud, tandlæge mv.) såvel som sygehusindlæggelser inkl.

4 Side4/7 liggedage, udgifter til genoptræning efter sundhedsloven og sundhedsydelser som almindelige lægebesøg, speciallæge, kiropraktor mv. Det er områder, hvor målgruppen ofte trækker mere end gennemsnittet. Eksisterende kapacitet Boligkapaciteten til udviklingshæmmede er en del af Center for Handicap. De længerevarende botilbud er næsten alle med i den regionale rammeaftale, og der bor mange borgere fra andre kommuner. Den regionale forsyning medfører, at vi er underlagt andre kommuners afgang fra boligerne. Der er tendenser på landsplan til at kommunerne trækker borgere hjem, men omfanget i Roskilde kendes endnu ikke. Det kan give potentielle ledige pladser i den eksisterende kapacitet. Nedenstående tabel viser den samlede kapacitet på området: Tabel 1: Tilbud i Center for Handicap Type Tilbud Antal pladser Ikke Roskilde borgere Støtte i eget hjem 8 Opgangsfællesskaber: - 4 eren - Lunden - Stjerneparken - Hyrdehøj - Kløverparken Bofællesskaber: - Lyngbakken (Svogerslev) - Baunegårdsvej (Jyllinge) - Neptunvej (Jyllinge) - VIBO (Viby Sj.) Målgruppe Fysisk handicap/ udviklingshæm. Midlertidige botilbud 107 Ågerupvej (botræning) Kamstrupvej (botræning) Margrethehøj (aflastning) Pilehøj 3 6 vok + 4 børn 2 / sent udviklet / sent udviklet / autisme Autisme Længerevarende botilbud 108 Mariehusene ( nye i 2012) Hørhus Koglerne Margrethehøj (botilbud) Pilehuset (fra 2013) Fysisk handicap/medfødt hjerneskade / autisme Infantil autisme På nuværende tidspunkt er kapaciteten på området udvidet med fem boliger på Mariehusene og to længerevarende boliger på Margrethehøj. Der er fem pladser til botræning på Ågerupvej og tre pladser til botræning på Kamstrupvej. Derudover er der etableret to autistboliger i Pilehøj (tidligere portnerbolig ved Pilehuset) og fra 2013 overgår hele Pilehuset til Center for Handicap og skal anvendes til infantile autister med op til 8-10 pladser. Under Center for Handicap har kommunen anvisningsretten til 47 boliger med 8-støtte fordelt på ni opgangsfællesskaber/ bofællesskaber i alment boligbyggeri eller kommunalt ejede huse. I tilknytning hertil lejer kommunen tilstødende fælleslokaler til service-arealer. Der er derudover mulighed for adgang til handicapegnede boliger via boligselskabet.

5 Side/7 Udviklingshæmmede borgere med omfattende behov vil typisk være egnet til Mariehusene eller Hørhus. Øvrige borgere vurderes til at kunne profitere af opgangs- og bofællesskaber eller skal i botræning efter 107 inden borgeren kan bo i egen lejlighed med støttetilbud. Kapacitetens standard Den nuværende kapacitet i forhold til opgangs- og bofællesskaber samt de midlertidige botræningstilbud har en god kvalitet. De ældste af de længerevarende boliger til udviklingshæmmede vurderes utidssvarende til at rumme borgere med omfattende behov. På kort sigt vurderes derfor et behov for tilvejebringelse af et mindre antal boliger (jf. strategiske anlægsbudget for 2012) og på længere sigt et behov for ombygninger af eksisterende kapacitet på det område. Henrik Nielsens Vej Roskilde Kommune råder over 36 lejelejligheder på Henrik Nielsens Vej til borgere med behov for støtte. Indtil kommunalreformen var det hovedsageligt ældre borgere, men i dag er boligerne fordelt på flere målgrupper i forhold til efterspørgsel. Lejlighederne er primært etværelses med alkove på omkring 0 m2 og nogle toværelses på knap 60 m2. Der er ringe søgning til boligerne fra ældre borgere, og erfaringen er, at boligerne ikke længere er attraktive for målgruppen. Boligerne er omvendt attraktive for de yngre udviklingshæmmede. De har brug for en midlertidig bolig for at træne til at klare sig selv med mindre støtte i egen bolig. Lejlighederne har en rigtig god størrelse, huslejen er billig og målgruppen har ikke brug for støtte om natten. Henrik Nielsens Vej består af fire opgange, hvor lejlighederne på nuværende tidspunkt er fordelt i takt med, at de er blevet ledige. Fordelingen af boligerne til de forskellige målgrupper ser per 1. januar 2012 ud som i tabel 3: Tabel 3: Oversigt over opgange på Henrik Nielsens Vej I II III IV Ældre udviklingshæmning/ ung ældre ældre udviklingshæmning/ ung ældre ældre LEDIG Ældre LEDIG STØTTELEJLIGHED anden målgruppe udviklingshæmning/ ung udviklingshæmning/ ung udviklingshæmning/ ung LEDIG Ældre ældre udviklingshæmning/ ung ældre Ældre ældre udviklingshæmning ældre LEDIG udviklingshæmning/ ung udviklingshæmning/ ung ældre LEDIG ældre LEDIG ældre Ældre anden målgruppe ældre ældre = ledige lejemål pr. 11. januar 2012 = yngre udviklingshæmmede Af de ledige lejemål er et i tilbud hos ældre borgere og to i tilbud til yngre udviklingshæmmede. De tre sidste ledige lejemål er på vej i tilbud. Der er ingen ældre borgere på venteliste, så de forventes ligeledes i tilbud til yngre udviklingshæmmede. Hvis tilbuddene modtages, reducerer det tabel 2 med fire-fem borgere. Der er etableret en støttelejlighed i en af opgangene til udviklingshæmmede. Støttelejligheden giver mulighed for at skabe fællesskaber og udvikle konkrete aktiviteter for målgruppen, som kan medvirke til at forebygge ensomhed.

6 Side6/7 Der tages udgangspunkt i målgruppens behov med brugerinddragelse og mulighed for et pårørendesamarbejde, såvel som inddragelse af frivilligområdet. Der er viceværtordning, som sørger for at omgivelserne er i orden. Boligerne og fællesfaciliteterne vurderes løbende i forhold til beboernes behov. Der er fokus på optimal anvendelse af kapaciteten og kvaliteten forbedres løbende, så tilbuddet er attraktivt. Andre kommunale lejelejligheder Roskilde Kommune råder over andre lejemål til borgere med behov for støtte som eksempelvis Hyrdehøj. Her er 42 mindre toværelses lejligheder, hvor forvaltningen ligeledes oplever ringere søgning end tidligere. Der bor tilbage fra før kommunalreformen allerede udviklingshæmmede borgere. Der er i takt med ledige lejemål mulighed for at udvide med boliger til målgruppen. Nuværende venteliste og potentielt behov Tabel 2 viser antallet af borgere på den aktuelle venteliste, hvor borgeren er visiteret og borgere vi kender fra 17- årsudvalget. Tabel 2: Antal borgere opdelt på forventet tidspunkt for behov for botilbud Per 1. januar 2012: Vides ikke I alt Aktuel venteliste: 8 bo/ opgangsfællesskab års udvalg: 8 bo/ opgangsfællesskab 1 4 I alt Samtlige 13 borgere på venteliste til 8, bo- og opgangsfællesskab, kan profitere enten af en bolig på Henrik Nielsens Vej eller af en af de andre ledige pladser indenfor centrets kapacitet. De er alle unge borgere i starten af tyverne. De seks borgere, som vi ikke kender behovsdatoen på, bor hjemme hos deres forældre. Behovet drøftes i en løbende dialog med forældrene, og der kan opstå uventede behov. Borgernes behov i forhold til deres økonomi Forvaltningens erfaring er, at der generelt er behov for billige lejemål, da unge på kontanthjælp eller anden ungeydelse ikke kan finde anden bolig. Derudover er der ikke et særlig stort råderum for borgere på den nye førtidspension. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til huslejen og øvrige boligudgifter, når der etableres botilbud. Taskforce og udenbys borgere Taskforce, der er nedsat på grund af den store andel af Roskilde borgere i udenbys tilbud, er ved at være færdige med at gennemgå samtlige udviklingshæmmede borgere i andre kommuner. Taskforce vurderer udenbys borgere i forhold til deres behov, indholdet i tilbuddet og prisen. Hvis tilbuddene er omkostningseffektive og passer til borgerens behov, vurderes borgeren velplaceret, og der foretages ikke yderligere før næste revisitation.

7 Side7/7 Der er i dag 19 borgere bosiddende i andre kommuner, som vurderes klar til et andet tilbud i Roskilde. Fire borgere har et 8 tilbud, 13 borgere bor i et midlertidig 107-tilbud og to bor i et længerevarende 108-tilbud. Taskforce vurderer alle 19 borgere til at have behov for et bo/ opgangsfællesskab med 8-støtte. Deres nuværende botræning er ved at være færdig, eller de vurderes at have udviklet sig til at komme i et mindre indgribende tilbud. Kommunen skal derfor jævnfør handicappolitikken revisitere borgeren til andet mindre indgribende tilbud. Vurderingen er dog, at en del af dem ikke ønsker at flytte, hvilket kan medføre, at sagen skal prøves i Nævnet. Derudover er det ikke typisk at flytte borgere fra et privat botilbud til et andet. Det ville kræve helt særlige faglige argumenter, hvor et andet privat tilbud skal kunne noget særligt. Selvom Roskilde har hjemtaget handleforpligtigelsen og kan revisitere samtlige borgere, kræver loven at borgere i botilbud giver samtykke. Hjemtagelse afhænger derfor også af om der er relevante og attraktive muligheder at tilbyde. Borgere i bolig med 8-støtte har typisk egen lejekontrakt, og skal selv ville opsige den. Fremtidige behov/ konklusion Forvaltningen vurderer, at den nuværende kapacitet i forhold til opgang- og bofællesskaber er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov, som vi kender det i dag. Målgruppen af yngre udviklingshæmmede profiterer af et tilbud som Henrik Nielsens Vej, hvor der i dag er ledig kapacitet. Henrik Nielsens Vej giver en ramme i forhold til beliggenhed og billig husleje, som forvaltningen vurderer velegnet til at skabe et godt tilbud for målgruppen. I forhold til at udvikle og fremtidssikre tilbuddet kan der iværksættes en innovationsproces med henblik på at udvikle et helhedsorienteret tilbud med inddragelse af målgruppen, pårørende og frivilligområdet. Forvaltningen kender ikke de øvrige kommuners fremtidige efterspørgsel til botilbuddene underlagt rammeaftalen. Der kan komme potentielle ledige pladser på vores længerevarende botilbud, hvis udenbys borgere hjemtages. Såfremt der kommer et stigende behov for midlertidige boliger, arbejdes i overensstemmelse med handicappolitikken på at skabe inkluderende og fleksible tilbud, hvor kapaciteten udvides inden den eksisterende boligmasse. Der kan etableres støttelejligheder og skabes knopskydning på de nuværende opgangsfællesskaber. Der er fokus på, at tilbuddene løbende kan tilpasses og ændres i takt med udvikling i borgernes behov. I det omfang der er et politisk ønske om at indgå i et samarbejde omkring etablering af et privat botilbud, er det selvfølgelig muligt. Det skal herefter drøftes, hvad der i givet fald skal ske med den øvrige ledige kapacitet.