Thy Valgmenighed dengang der var to præstegårde i Vestervig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thy Valgmenighed dengang der var to præstegårde i Vestervig"

Transkript

1 KRISTIAN VISBY Thy Valgmenighed dengang der var to præstegårde i Vestervig Artiklen skal ses som et supplement til pastor Søren Anker-Møllers artikel i årbogen 2000 om»grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt«. Først da vågned de morsingboer og sang, så det runged i sky. det klang så yndelig over fjord. Så vågned de også i Thy. Disse let omdigtede verslinier, forfattet i 1860 erne af morsingboen S. A. Ovesen (lærer i Solbjerg og redaktør ved Morsø Folkeblad), er nok et udslag af det kærlige drilleri, der altid har eksisteret mellem morsingboer og thyboer. Men hvis det er Ovesens hensigt at fremhæve, at den grundtvigske bevægelse i den nordvestlige del af landet havde sit arnested på Mors, så har han ikke helt ret, idet røret på Mors egentlig udspringer fra Snedsted Seminarium (oprettet 1813). Det var seminarielærer P. K. Algreen og Christen Kold (elev på seminariet ), der sammen med den kendte fynske lægmand, Peter Larsen Skræppenborg, førte an i forsamlingsbevægelsen på Mors i 1830 erne. Men det er rigtigt, at den grundtvigske bevægelse på Mors efterfølgende bredte sig til Thy, især efter dannelsen af Morsø Valgmenighed i 1871 og ansættelsen af Rasmus Lund som valgmenighedens første præst. Rasmus Lund fik nemlig snart en kreds i Thorsted og i Tilsted-Silstrup, som han regelmæssigt besøgte. Grundtvigianerne i Thy benyttede også pastor Knud Christensen, der var sognepræst i Hurup Knud Christensen var grundtvigsk præget, og der opstod en del grundtvigsk røre, også i Sydthy, hvor en del folk fra nabosognene søgte til Hurup kirke for at høre Knud Christensen. Også i Hundborg var der en stærk grundtvigsk vækkelse, og fra 1893 kom valgmenighedspræst Morten Larsen fra Holstebro i 10 år og prædikede hver 3. søndag i Hundborg kirke. Pastor Morten Larsen havde også mange konfirmander fra Thy, som under konfirmationsforberedelsen tjente på Holstebroegnen hos landmænd, der var medlem af valgmenigheden. Højskoleforstander Thyge Thygesen holdt gudstjenester på den i 1895 oprettede højskole i Hundborg. Efter at Thygesen var flyttet til Træden som præst for den derværende valgmenighed, søgte mange den grundtvigsk orienterede præst Nikolaj Lomholt, der var sognepræst i Snedsted i årene Pastor Lomholt overtog i 1917 et præsteembede i Aalborg, og der opstod herefter et ønske om at søge de spredte grundtvigske kredse samlet. Bestræbelserne herfor resulterede i, at Thy Valgmenighed blev oprettet i

2 Valgmenighed eller frimenighed Umiddelbart kan det undre, at de grundtvigske kredse i Thy valgte valgmenighedsformen. I Hanherred dannede man i 1883 den nu i 1918 meget store Klim Frimenighed, og på Mors var man ganske vist begyndt med en valgmenighed i 1871, men gjorde hurtigt den erfaring, at menigheden ikke kunne trives inden for folkekirkens snævre rammer, hvorfor valgmenigheden efter 12 års forløb blev omdannet til Morsø Frimenighed. At man i Thy alligevel besluttede sig for valgmenighedsformen, skal måske ses på følgende baggrund: Da Morsø Valgmenighed i 1883 valgte at overgå til en frimenighed, blev der også holdt møder med valgmenighedens medlemmer i Thy, og det viste sig, at en hel del af disse ikke ønskede at gå ind i den nye Morsø Frimenighed, nok under indtryk af, at tidligere frie menigheder, bl.a. i Thisted, ikke havde vist sig levedygtige og var endt i sekterisme, hvorfor Christen Kold da også i sin tid havde advaret sine venner mod at forlade folkekirken. Paradoksalt nok gik det sådan, at netop de, der i 1883 lyttede til rådet fra Christen Kold om at vare sig for sekteriske holdninger, alligevel for en dels vedkommende havnede i denne grøft, idet nogle af dem, der forblev i folkekirken, kom i forbindelse med den ejendommelige pastor B. C. Henriksen, Vejby-Sejlstrup i Vendsyssel, hvor han virkede som sognepræst i årene Den karismatiske og efter manges mening noget sværmeriske præst begejstrede mange, og folk fra mange egne strømmede til kirken i Vejby. Hans prædikener blev meget drøftet i grundtvigske kredse, og en del grundtvigianere tog parti for pastor Henriksen, mens andre var mere tilbageholdende. I flere henseender virkede pastor Henriksens virksomhed splittende. (Om pastor Henriksen, se bl.a. Arne Brandt Pedersen i Vraa Højskoles årsskrift 1954, samt jubilæumsbogen Morsø Frimenighed , p. 63). Måske ligger en del af forklaringen i en udtalelse, som det fremtrædende medlem af»overgaard-klanen«, gårdejer og kommunalpolitiker Alfred Overgaard, for mange år siden og i en helt anden sammenhæng fremsatte over for den, der skriver disse linier. Han sagde:»i har osse altid været så konservativt indstillede i Sydthy«og det var ikke ment som nogen ros! Er det rigtigt og det kan næppe helt afvises så kan det godt være, at det i 1918 har været en større overvindelse for folk fra Sydthy at skulle forlade folkekirken, end den tilsvarende beslutning ville være for mange fra Nordthy. Og har der ikke kunnet opnås almindelig tilslutning til den mere radikale model med en frimenighed, så var det selvfølgelig nærliggende at samles om den mindre radikale løsning med en valgmenighed, hvor medlemmerne opretholdt medlemskabet af folkekirken. I det sparsomme materiale, der har været til rådighed ved udarbejdelsen af denne artikel, ses spørgsmålet om valgmenighed contra frimenighed ikke at have været genstand for en nærmere drøftelse. Thisted Amts Avis kunne den 8. januar 1918 meddele, at der dagen før var afholdt et møde på Hurup Afholdshotel med deltagelse af ca. 100 mennesker. Pastor Lomholt, Aalborg (tidl. Snedsted) var kommet til stede og redegjorde for gældende regler i forbindelse med dannelse af en valgmenighed, og der»nedsattes et foreløbigt udvalg til at føre sagen videre«. 62

3 Hvornår Thy Valgmenighed formelt er dannet, fremgår ikke af avisreferater eller andet materiale. Under alle omstændigheder må det antages at være sket inden for nogle få måneder efter mødet i Hurup, idet Thisted Amts Avis den 15. august s.å. kunne oplyse, at seminarieforstander Søren Noe-Nygaard havde indvilget i at blive præst for Thy Valgmenighed og bosætte sig i Hurup. Søren Noe-Nygaard Søren Noe-Nygaard, der i en årrække havde været forstander for Ribe Seminarium, var selv seminarieuddannet. Noe-Nygaard fik bopæl i Hurup og skulle prædike i Vestervig og Hundborg kirker, som valgmenigheden opnåede de kirkelige myndigheders tilladelse til at benytte. I begyndelsen hvilede valgmenighedens brug af de to kirker muligvis på et mere uformelt Pastor Søren Noe-Nygaard og frue. grundlag, idet biskop Chr. Ludwigs, Aalborg, først ved skrivelse af 23. marts 1922 stadfæstede følgende regulativ for valgmenighedens anvendelse af kirkerne: 1. Valgmenigheden for Hundborg og Vestervig sogn har ret til at holde gudstjeneste i Hundborg og Vestervig kirker således, at kirken står til deres rådighed om formiddagen, når sognemenigheden har eftermiddagstjeneste og omvendt. Når der er messefald i Hundborg kirke, kan valgmenigheden forud vælge, om den vil have formiddagstjeneste eller eftermiddagstjeneste. 2. Den præst, der har formiddagstjeneste, har brugsret til kirken kl Den præst, der har eftermiddagstjeneste kl Valgmenighedspræsten meddeler forud for hver måned sognepræsten i Hundborg, på hvilken tid han agter at benytte kirken på de søndage, hvor der er messefald for sognemenigheden. 4. Ved al anden brug af kirkerne må valgmenighedspræsten forud, enten skriftligt eller gennem et i sognet boende medlem af valgmenigheden, hos vedkommende sognepræst sikre sig, at kirken ikke forinden er optaget på anden måde. Om den omstændighed, at regulativet først fastsættes tre-fire år efter valgmenighedens oprettelse, skyldes, at der er opstået problemer angående valgmenighedens brug af kirkerne eller kun almindelig administrativ langsommelighed, vides ikke. At det blev sognekirken i Hundborg, som valgmenigheden benyttede i Nordthy, forekommer nærliggende, idet valgmenighedens medlemmer i Nordthy overvejende 63

4 boede i Hundborg-området. Ligeledes synes Vestervig kirke at have været centralt beliggende for medlemmerne i Sydthy. Karen Visby, datter af Kristian Anker-Møller, mener at kunne erindre, at mange medlemmer boede i Taabel, Vestervig, Villerup, Bedsted og Hurup. Ordinationen af Søren Noe-Nygaard skete ved en gudstjeneste i Hundborg kirke søndag den 4. december Biskop Chr. Ludwigs forestod selve ordinationen, mens præsteindsættelsen foretoges af provst Hilden-Petersen. Også pastor Lomholt medvirkede ved gudstjenesten. Pastor Noe-Nygaard blev hurtigt meget afholdt blandt valgmenighedens medlemmer. Alligevel tog han allerede i 1921 imod en opfordring til at blive præst for Bering Valgmenighed. Om Noe-Nygaards afsked med Thy skriver Thisted Amts Tidende den 29. marts 1921:»Langfredag holdt valgmenighedspræst Noe-Nygaard afskedsprædiken i Snedsted, påskedag i Hurup og Vestervig kirker og 2. påskedag i Hundborg. Alle steder var forsamlet en talrig kreds af menigheden.«kristian Anker-Møller Pastor Kristian Anker-Møller. I 1921 stod valgmenigheden så over for at skulle ansætte en ny præst, og det beror givetvis ikke på en tilfældighed, at valget faldt på den 34-årige sognepræst Kristian Anker-Møller i Velling. Pastor Anker-Møller var søn af den kendte frimenighedspræst i Klim, Søren Anker-Møller, og barnebarn af den lige så kendte frimenighedspræst på Mors, Rasmus Lund. Thisted Amts Tidende bragte den 19. maj en omtale af pastor Anker-Møllers afsked med Velling. Efter afskedsprædikenen 2. pinsedag havde menighedsrådet inviteret til en afskedsfest om aftenen i forsamlingshuset, hvor der der deltog»flere hundrede mennesker«og blev holdt en lang række taler for»de vellidte præstefolk«. Kristian Anker-Møller havde, efter embedseksamen i 1912, i nogle år virket som seminarie- og højskolelærer, inden han i 1917 blev sognepræst i Velling, hvor han således kun kom til at virke i fire år. Ved flytningen til Thy bestod familien af hustruen Anna, f. Quistgaard, og børnene Karen og Søren. Sønnen Bent blev født nogle måneder efter flytningen. Familien fik som forgængeren bopæl i Hurup, men kun i en kortere periode, idet valgmenigheden nu havde så mange medlemmer, at man turde binde an med at bygge egen 64

5 Valgmeninghedens præstebolig og Vestervig kirke, fotograferet i foråret præstebolig. Af proprietær Chr. Christensen»Vestervig Kloster«blev der købt en byggegrund lige syd for gårdens have, og en præsentabel bolig blev opført i Det fremgår af tingbogen, at fru Juliane Poulsen, der formentligt var medlem af valgmenigheden, udlånte kr. til byggeriet. (I dag er ejendommen kendt som tidligere mangeårig bolig for dyrlægen i Vestervig, og ikke mange er klar over, at den oprindeligt blev bygget som præstebolig). Pastor Anker-Møller blev indsat i embedet ved en gudstjeneste i Vestervig kirke søndag den 15. maj Thisted Amts Tidende bragte den 19. maj en fyldig omtale af begivenheden, hvoraf refereres følgende uddrag:»...i dagens anledning var kirken smukt pyntet, og alle siddepladser i den store kirke var optagne... Indsættelsen blev foretaget af provst Dahl (Visby), der i sin tale bl.a. sagde:»den valgmenighed, der her er stiftet, vogtes der på og ses der hen til. Gid, at den menighed må være en sand menighed, så at der fra den kan udgå kraft og styrke til, at Guds rige kan blive udbredt og befæstet iblandt os...«derefter oplæste provsten kongens kaldsbrev og biskoppens kollats, hvorefter pastor Anker- Møller besteg prædikestolen og talte over... Præsten forrettede herefter en barnedåb, mens frimenighedspræst Anker-Møller, Klim, forrettede altertjeneste. Om aftenen var der fællesspisning på hotellet i Vestervig. Ca. 170 mennesker deltog. Der veksledes med taler og sang. Formanden for valgmenigheden, Chr. Olsen Yde, Hundborg, bød forsamlingen velkommen. Landstingsmand Frøkjær talte for de unge præstefolk. Endvidere blev der talt af provst Dahl, begge præsterne S. og K. Anker-Møller, pastor Christensen, Boddum, pastor Balslev, Mors, samt friskolelærer Gertsen, Klim.«Det blev travle arbejdsår for pastor Anker-Møller. Med datidens samfærdselsmidler var det tidkrævende at komme rundt til den geografisk meget spredte menighed. Ikke blot skulle der holdes gudstje- 65

6 nester i de to kirker, men Anker-Møller blev også en meget benyttet foredragsholder, også uden for Thy. Mellem præstefamilien Anker-Møller og provstefamilien Dahl i Hurup opstod der et nært og venskabeligt forhold, og pastor Anker-Møller holdt jævnligt gudstjeneste også i Hurup kirke.»åbent brev«til biskop Chr. Ludwigs Året 1926 blev et omskifteligt år for såvel Thy Valgmenighed som for præstefamilien Anker-Møller. Baggrunden var, at den af Porto Novo-missionen udsendte kvindelige missionær, Anne Marie Petersen, var hjemme det år og i nogle tilfælde medvirkede ved gudstjenesten hos grundtvigske præster, bl.a. på Fyn, hvor biskoppen dog klogeligt valgte at lukke øjnene for den beskedne overtrædelse af lovgivningen om kirkers brug, som handlingen indebar. Så smidig var Aalborg Stifts biskop, Chr. Ludwigs, ikke. Da det kom ham for øre, at både frimenighedspræst Søren Anker-Møller i Klim og sønnen Kristian Anker-Møller havde til hensigt at lade Anne Marie Petersen medvirke ved gudstjenester i sognekirker, udsendte han straks et cirkulære til stiftets provster med følgende ordlyd:»på given foranledning skal jeg herved tjenstlig anmode Deres Højærværdighed om snarest at ville indskærpe præsterne i (to ulæselige ord) provsti, at ingen kvinder heller ikke nogen kvindelig missionær må tale ved nogen ordinær gudstjeneste eller forrette altertjeneste i nogen af stiftets kirker.«cirkulæret nåede gennem provst Hilden-Petersen frem til Kristian Anker-Møller den 19. juni 1926, og der er ingen tvivl om, at Anker-Møller er blevet vred, endda meget vred over biskoppens nidkære og restriktive holdning. Allerede den 21. juni bragte Thisted Amts Tidende følgende»åbent brev«fra pastor Anker-Møller: Hr. Biskop Ludwigs! Jeg beder Dem tilgive, at jeg ad denne noget usædvanlige vej henvender mig til Dem. Til undskyldning tjener, at den sag, der ligger mig meget på sinde, ikke blot vedkommer Dem og mig, men også offentligheden. Sagen er følgende: For nogen tid siden bad jeg missionær Anne Marie Petersen, der, som det vil være Deres Højærværdighed bekendt, for tiden opholder sig her i Danmark, om at prædike i Hundborg kirke ved den gudstjeneste, som valgmenigheden her lader afholde den søndag, da vi har vort årlige sommermøde. Det faldt mig ikke ind, at der skulle være noget som helst at sige til dette. Jeg havde set, at frk. Petersen havde prædiket ved søndagsgudstjenesten i Kerteminde og Dalby valgmenighedskirker på Fyn og ligeledes i Nazarethkirken i Ryslinge. Og i min henvendelse til Anne Marie Petersen véd jeg, at der aldeles ikke var tænkt på en demonstration af nogen art. Jeg fandt, at sagen var selvfølgelig og ligetil. Vel véd jeg, at man i fordums dage ikke kunne tænke sig en kvinde på en prædikestol, men jeg véd også, at hvad der fordum var utænkeligt, nu om dage er ganske naturligt og selvfølgeligt og føles således. Og så kommer, hr. Biskop, fra Dem just nu en anmodning til provsterne her i stiftet om, at det skal indskærpes os præster, at det ikke er tilladt, at kvindelige missionærer taler ved den ordinære søndagsgudstjeneste. Hr. Biskop! der er vistnok flere end mig, som med forbavselse har modtaget denne note 66

7 fra Aalborg til det ganske stift. Og mon ikke adskillige med mig forundret spørger: har en Biskop, en kristen Biskop, i det år 1926 intet nyttigere at tage sig til end at indskærpe ting, som tiden, livet for længst er løbet fra? Det er vist meget sandt, at det ikke er tilladt f.eks., at Anne Marie Petersen taler ved en søndagsgudstjeneste her i Thy Valgmenighed. Altså, det er imod de folkekirkelige bestemmelser. Men det forbavsende er, og det besynderlige er, at De, hr. Biskop, just nu finder anledning til at indskærpe dette, som livet for længst er løbet fra, i stedet for at lade en sådan sag ganske passe sig selv. Det er i sandhed en rørende omsorg for de folkekirkelige bestemmelser, der skal frem, de skal indskærpes. Synes De ikke, det havde været en kristen Biskop mere værdigt at overlade til menigheden selv at ordne sig i så henseende, som de selv fandt tjenligt til deres opbyggelse? Om så en folkekirkelig bestemmelse, som livet er løbet fra, skulle blive krænket, ja, det var jo rædsomt. Ja, undskyld, var det dog så slemt, hr. Biskop, er det virkelig Deres mening? Ja, det må det vel desværre være, når De just nu udsender til os præster Deres indskærpelse. Jeg har nu imidlertid den mening, og mon jeg skulle være ene om den, at et sådant spørgsmål kan menigheden nok selv afgøre, og hvad mere er: har deres kristelige ret dertil, og jeg for mit vedkommende agter intet som helst hensyn at tage til Deres indskærpelse af, hvad der i så henseende er tilladt eller ikke tilladt. Havde menighederne i Aalborg Stift nogen virkelig følelse af deres kristelige værdighed, deres kristelige ret, da ville det lyde tilbage til Aalborg som svar et tydeligt og klart: Må vi være fri! Den sag skal vi nok selv klare! Men det lyder ikke. Menigheden har været så længe under det statskirkelige åg, at en sådan»indskærpelse«kan udsendes, uden at den sendes tilbage. Menigheden føler ikke, hvor ydmygende en sådan note fra Deres Højærværdighed er. Anne Marie Petersen er den danske menigheds udsending i indien. Nu er hun her hjemme. Falder det for en menighed ikke fuldkommen naturligt at lade hende tale fra kirkens talerstol ved søndagsgudstjenesten, når hun er til stede iblandt os? Jo, det gør. Er det prædikestolen, dette ophøjede møbel, der tager skade? Er det folkekirken? Er det menigheden? Ak nej, ingen af delene er tilfældet. Ja, men hr. Biskop, hvorfor komme med denne indskærpelse, som ingen har haft bud efter, men som set fra ethvert synspunkt føles som en beskæmmelse. Er det derfor, vi har bisper, for at de skal sidde og våge over gamle, mulede bestemmelser, eller er kristne bisper til for at tjene livet? Hvad andre vil, ved jeg ikke, jeg kan kun feje for min egen dør og returnerer herved Deres indskærpelse. Jeg modtager den ikke, hr. Biskop, og jeg vil i påkommende tilfælde ikke rette mig efter den. Vestervig, 19. juni 1926 Kristian Anker-Møller Valgmenighedspræst Samme dag bragte Thisted Amts Tidende et interview med biskop Ludwigs, hvor avisen stillede nogle ret nærgående spørgsmål i anledning af cirkulæret. Man kan ikke undgå det indtryk, at Ludwigs personligt var ked af sagen, og at han nok inderst inde følte sig på linie med den oprørske valgmenighedspræst, men at han som den nidkære og korrekte embedsmand, han var følte sig tvunget til at håndhæve gældende bestemmelser. Det er formentligt sjældent forekommende, at en præst har henvendt sig til sin 67

8 biskop i så skarpe vendinger. Biskop Ludwigs reagerede da også omgående på det»åbne brev«, idet han den 22. juni sendte følgende skrivelse til provst Hilden-Petersen:»Man har fra forskellig side meddelt mig, at valgmenighedspræst Anker-Møller i et såkaldt åbent brev i»thisted Amts Tidende«i ret hæftige udtryk skal have nægtet lydighed mod mit cirkulære af 17. ds., d.v.s. mod lov om sognebåndsløsning og kirkers brug af 30. juni , stk. 3. Jeg skal i den anledning bede Dem meddele valgmenighedspræsten, at jeg betragter nævnte åbne brev som mig ganske uvedkommende og end ikke har gjort mig bekendt med det. Hvis han har nogen meddelelse at give mig vedrørende nævnte cirkulære, må han fremsende samme ad tjenstlig vej og i tjenstlig form. Såfremt jeg ikke inden 30. ds. har modtaget sådan meddelelse, går jeg ud fra, at valgmenighedspræsten selvfølgelig bøjer sig for den lov, han som præst i folkekirken er forpligtet til at følge. Et ekspl. af Thisted Amts Tidende vedlægges og bedes tilbagesendt valgmenighedspræsten.«hvorfor biskoppen vedlægger det pågældende nummer af Thisted Amts Tidende, er ikke godt at vide. Han kan næppe have modtaget avisen fra Anker-Møller, men snarere fra redaktionen eller fra provst Hilden-Petersen. At biskop Ludwigs skulle have undladt at læse indlægget med det opsigtsvækkende indhold, forekommer næsten usandsynligt. Sagen vakte betydelig opsigt og gav anledning til en offentlig polemik. Den senere biskop i Roskilde, Axel Rosendal, rettede en stærk kritik mod biskop Ludwigs»opkogning af gamle bestemmelser«og fandt det uheldigt, at der blev udstedt et cirkulære med dette indhold, alene gældende for et enkelt stift (indlægget trykt i Menighedsbladet). Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt missionær Anne Marie Petersen, på trods af cirkulæret, medvirkede ved gudstjenester i Thy Valgmenighed. Derimod er der ingen tvivl om, at Kristian Anker-Møller stod fast på sin overbevisning og uden længere betænkningstid tog konsekvensen heraf, idet han allerede den 8. juli 1926 indgav sin afskedsansøgning. En afskrift af ansøgningen er indført i valgmenighedens»liber daticus«, der også indeholder en afskrift af kirkeministeriets skrivelse af 11. september 1926, der imødekommer afskedsansøgningen. (Kun de tre første sider i liber daticus er udnyttet og yder derfor ikke noget større bidrag til valgmenighedens historie). Valgmenigheden deles Der opstod herved en alvorlig situation for Thy Valgmenighed. Ville man beholde Kristian Anker-Møller som præst, var menigheden tvunget til at udtræde af folkekirken og danne en frimenighed. Dette var de fleste medlemmer i Nordthy indstillet på, mens stemningen i Sydthy tilsyneladende var anderledes. Valgmenigheden indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling i Snedsted Forsamlingshus den 19. september Formand var på dette tidspunkt proprietær Jens Bruun, Gl. Raastrup. Et problem var, at valgmenighedens love i 7 indeholdt en bestemmelse om, at medlemskab skulle opsiges inden 1. juni med virkning fra 1. juni året efter. Skulle man følge denne bestemmelse, ville det betyde, at en frimenighed først kunne dannes i juni 1928, og så kunne frimenigheden næppe forvente at 68

9 få Kristian Anker-Møller som præst. Den gordiske knude blev løst ved, at dommerfuldmægtig Hansen, Vestervig, foreslog, at man i dette ene tilfælde satte 7 ud af kraft, og at udmeldelse af valgmenigheden herefter kunne ske pr. 1. okt Dette forslag blev vedtaget af generalforsamlingen. Af Thisted Amts Tidendes referat af generalforsamlingen fremgår i øvrigt, at kredsen i Hundborg og en del af valgmenighedens medlemmer i Snedsted, Aarup og Hurup var besluttet på at følge Anker-Møller ud i frimenigheden, mens menigheden omkring Vestervig og en del medlemmer andre steder i Thy ønskede at fortsætte valgmenigheden. Efter flere møder endte det med, at Thy Valgmenighed traf endelig beslutning om at fortsætte, nu overvejende med medlemmer i Sydthy, mens flertallet af medlemmerne i Nordthy og især omkring Hundborg brød med valgmenigheden og indgik i Thy Frimenighed, der hidtil havde været en»filial«af Morsø Frimenighed, men nu blev en selvstændig frimenighed, der ansatte Kristian Anker-Møller som præst. Hermed var Thy Valgmenighed for tredje gang i løbet af kun otte år i den situation, at man skulle ansætte en ny præst. Desværre tørrer kilderne på dette tidspunkt næsten ind. Det har ikke været muligt at finde protokoller eller lignende fra Thy Valgmenighed, og det følgende bygger derfor udelukkende på de meget kortfattede fremstillinger hos Paul Nedergaard og Søren Anker-Møller samt mundtlige oplysninger. G. C. Petersen-Bønding Valgmenighedens nye præst blev G. C. Petersen-Bønding, men han tiltrådte først i marts 1928, altså ca. to år efter Anker- Møllers fratræden. Ifølge Søren Anker- Møller blev Thy Valgmenighed i vakanceperioden hjulpet af Lemvig Valgmenighed, hvis præst på dette tidspunkt var J. Chr. Hejlesen. Petersen-Bønding virkede som præst for Thy Valgmenighed i årene Han havde tidligere været lærer på Thylands Højskole i Hundborg (oprettet i 1895 og ophørt i 1913) og derefter rejsesekretær for Santalmissionen. I 1935 blev Petersen- Bønding præst for Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed, et embede han beholdt indtil Niels Frøkjær,»Gaardhusmølle«i Taabel, beretter, at hans farfar, tidl. folketingsmand og landstingsmand Niels G. Frøkjær (død 1949), der var medlem af valgmenigheden, påtog sig det tunge hverv at overbringe den vellidte pastor Petersen- Bønding valgmenighedens opsigelse, begrundet i at man ikke længere magtede at aflønne en præst. Det må antages, at der har været et faldende medlemstal. Muligvis kan de vanskelige vilkår for landbruget i 1930 erne også have været en medvirkende årsag. Ganske vist var valgmenighedens medlemmer fritaget for at betale kirkeskat, men skulle til gengæld selv afholde alle menighedens udgifter. Ikke længere egen præst Thy Valgmenighed fik ikke mere sin egen præst, og præsteboligen blev afhændet i februar Ifølge Paul Nedergaard eksisterede valgmenigheden indtil ca. 1939, og menigheden fik indtil da igen hjælp fra Lemvig Valgmenighed, hvis præst fra 1931 var Jakob Busk Sørensen, der tidligere havde været sognepræst i Mygind v. Randers. 69

10 Om valgmenigheden i denne periode fortsat benyttede Vestervig kirke, eller om valgmenigheden allerede da benyttede kirken i Hurup, foreligger der ingen oplysninger om. Men det ligger fast, at Pastor Busk Sørensen også efter valgmenighedens ophør vedblev at komme til Sydthy en søndag i hver måned, og at disse gudstjenester afholdtes i Hurup kirke i Kirkeligt Samfunds regi. De månedlige gudstjenester synes at være fortsat helt hen mod slutningen af 1960 erne. På længere sigt var der altså ikke grobund for en grundtvigsk valgmenighed i Sydthy, hvorimod de grundtvigske fri- og valgmenigheder i Nordthy, Hanherred og på Mors i skrivende stund (2002) fortsat trives i bedste velgående. KILDER: Paul Nedergaard: Dansk Præste- og Sognehistorie (Aalborg Stift). Landet mod Nordvest. Klim Valgmenighed Morsø Frimenighed Søren Anker-Møller: Kortfattet oversigt over de grundtvigske menigheders historie i Sydthy og Nordthy, gengivet i Historisk Årbog Liber Daticus for Thy Valgmenighed. Holger Begtrup: Dansk Menighedsliv i grundtvigske Kredse. P.G. Lindhardt: Fem Aalborgbisper. Hal Koch og Bjørn Kornerup: Den danske kirkes historie, bind VII. Asger Højmark og Uffe Hansen: De grundtvigske friog valgmenigheder. Richard Andersen: Vandringer i Thy. Diverse numre af Thisted Amts Tidende i perioden 1918 til Diverse numre af Thisted Amts Avis i samme periode. Jens Damsgaard: Rasmus Lund og frimenigheden på Mors. Mundtlige oplysninger fra ældre nulevende personer i Sydthy og Nordthy. Skulle læsere af denne artikel være vidende om, at der stadig opbevares et skriftligt materiale vedrørende Thy Valgmenighed, herunder protokoller, regnskaber eller lign., vil artiklens forfatter være taknemmelig for en henvendelse herom. 70

Grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt

Grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt SØREN ANKER-MØLLER Grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt Søren Anker-Møller (1920-99) udsendte i julen 1998 den følgende lille»oversigt«som julehæfte til familie, venner og bekendte, mens

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde

Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde Udtalt, at kirkeministeriet ikke havde haft tilstrækkelig støtte for at antage, at der, uanset hvor A måtte søge præsteembede,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010 Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed Bestyrelsen Referat af bestyrelsesmødet onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården 5. møde 2009/2010 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 30. april 2013. Kl. 15.00 Mødested: provstikontoret

Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 30. april 2013. Kl. 15.00 Mødested: provstikontoret Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 30. april 2013. Kl. 15.00 Mødested: provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2 Godkendelse og underskrift af referat Godkendt

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Referat af 3. ekstraordinære budgetmøde i stiftsrådet den 22. januar 2015 i Aalborg Bispegård

Referat af 3. ekstraordinære budgetmøde i stiftsrådet den 22. januar 2015 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 8871/15 MJOH Referat af 3. ekstraordinære budgetmøde i stiftsrådet den 22. januar 2015 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Anne Steenberg (Aalborg Østre

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet

Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet 01.01.2007 1. Oprettelse og hjemsted Sønderskovhjemmet er en selvejende institution, oprettet i 1918. Hjemmet er beliggende Skovstræde 7, 4891 Toreby L. Ejendommens

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Referat for: Frederiksberg Provstiudvalg PU møde 17. marts 2014. Kl. kl. 14-16 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Frederiksberg Provstiudvalg PU møde 17. marts 2014. Kl. kl. 14-16 Mødested: Provstikontoret Referat for: Frederiksberg Provstiudvalg PU møde 17. marts 2014. Kl. kl. 14-16 Mødested: Provstikontoret Afbud fra Søren Sievers og Inge Lise Pedersen. Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af Dagsorden Dagsorden

Læs mere

Menighedsrådsmøde. Dagsorden. Ad pkt. 1. Pkt. 1. Holbæk den. 7. februar 2012. 1. Der indkaldes herved til

Menighedsrådsmøde. Dagsorden. Ad pkt. 1. Pkt. 1. Holbæk den. 7. februar 2012. 1. Der indkaldes herved til Holbæk den. 7. februar 2012. 1 Der indkaldes herved til Menighedsrådsmøde Tirsdag den 7. februar 2012 kl. 19.00 På kirkegårdskontoret Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk. Referat. Fraværende med afbud; Knud

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer 1. Menighedens navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Det Danske Missionsforbund Thylands Menighed. 2. Menigheden blev stiftet i 1885 og er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. 3. Kirkens hjemsted

Læs mere

Generalforsamling i Norddjurslands Valgmenighed. Onsdag den 16. marts 2016

Generalforsamling i Norddjurslands Valgmenighed. Onsdag den 16. marts 2016 Generalforsamling i Norddjurslands Valgmenighed a. Formandens beretning: Onsdag den 16. marts 2016 Formanden meddelte, at året 2015 havde været et meget travlt år med mange forskellige opgaver for bestyrelsen.

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 20. ordinære møde den 26. august 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 20. ordinære møde den 26. august 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 94590/14 HREJ Referat af Stiftsrådets 20. ordinære møde den 26. august 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Sydthy Provsti - opgørelse pr. 01.01.2013

Sydthy Provsti - opgørelse pr. 01.01.2013 Sydthy Provsti - opgørelse pr. 01.01.2013 Sogn Præster Indbyggere Indb.pastorat Folkekirkemedl. Søn-og hellig Hverdag Boddum 228 204 928 Ydby 1 700 615 86 2 Helligsø 188 166 Gettrup 147 3.312 132 54 Hurup

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

Menighedsrådsmøde. Dagsorden. Ad pkt. 1. Holbæk den. 17. august Der indkaldes herved til. Referat. Fraværende med afbud; Hanne Norre.

Menighedsrådsmøde. Dagsorden. Ad pkt. 1. Holbæk den. 17. august Der indkaldes herved til. Referat. Fraværende med afbud; Hanne Norre. Holbæk den. 17. august 2010. 1 Der indkaldes herved til Menighedsrådsmøde Tirsdag den 17. august 2010 kl. 16.30 NB. Bemærk mødetid På kirkegårdskontoret Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk. Referat. Fraværende

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 10. ordinære møde den 27. februar 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 10. ordinære møde den 27. februar 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 23798/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 10. ordinære møde den 27. februar 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Generalforsamling Årsberetning 2015. Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 10. marts 2010. Kl. 15.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 10. marts 2010. Kl. 15.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 10. marts 2010. Kl. 15.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Referat fra sidste møde til godkendelse og

Læs mere

Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 22.04.2013 kl.19.00 i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg.

Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 22.04.2013 kl.19.00 i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg. Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 22.04.2013 kl.19.00 i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg. Til stede var: Arne Dupont, Gitte Hansen, Kirsten Engmark, Kirsten Hansen, Lene Brietzke, Valborg

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 22. maj 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 22. maj 2014 Blad nr. 2956 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 22. maj 2014 Afbud: Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Ulla Thorbjørn Hansen, Per Vibskov Nielsen Fraværende uden afbud: Paul Bundgaard Dagsorden Beslutning

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00. provstikontoret

Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00. provstikontoret Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00 i provstikontoret Fraværende med anmeldt forfald: Hanne Jørgensen og Ege Lau Frandsen Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort 1. udgave juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Høringssvar 3. høringsrunde 3. runde høringssvar fra et mindretal i menighedsrådet ved Sct. Clemens

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN med følgende dagsorden:

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2014. Referat

Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2014. Referat Godkendt PU-møde 20. august 2014 2015 Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2014 Referat EGEDAL KOMMUNE Samrådet blev afholdt i Veksø Sognehus, Kirkestræde 8, 3670 Veksø, tirsdag den 17. juni 2014, klokken

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Roskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat

Roskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat Roskilde Søndre Sogns Menighedspleje Jakobskirkens Sociale Arbejde Bestyrelsen v. fratrædende formand Alf Mulnæs, Kornvej 10, 4000 Roskilde E-mail: a.mulnaes@webspeed.dk Tlf. 46 75 24 74 Roskilde den 3.

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -.

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -. Kendelse af 27. september 2006 (J.nr. 2005-0002979) Sletning af registreringer i styrelsens IT-system af, at vedkommende tidligere skulle have været bestyrelsesmedlem i en række selskaber nægtet. Aktieselskabslovens

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen D A G S O R D E N 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 1982 3. Regnskab for

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere