Børn og Smerter Tirsdag den 11. Marts 2014
|
|
- Anna Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og Smerter Tirsdag den 11. Marts 2014 Susanne Molin Børnesmertesygeplejerske Juliane Marie Centret Rigshospitalet
2 Smertedefinition Pain is whatever the experiencing person says it is, existing wherever they say it does (McCaffery 1972) Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævs-beskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse (IASP 1979)
3 Hvor kommer smerter fra? The Clinical Journal of Pain 2000, 16S:
4 2 kategorier af smerte Adaptiv smerte - beskytter organismen mod skade og fremmer heling når skaden er sket. Maladaptiv smerter et udtryk for patologisk funktion i nervesystemet; smerte er sygdommen. Ann Intern Med. 2004;140:
5 Smerte-typer Ann Intern Med. 2004;140:
6 Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk, stræk), termiske (kulde < 10C og varme > 42C) og kemiske stimuli (ex. Capsaicin) Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb. med betændelse og ved vævs skade (Markrofager, mast celler, neutrofile granulocytter) Algogene substanser: Prostaglandiner, leukotriener, bradykinen, serotonin og histamin Anders Ekblom, Per Hansson: Nociceptiv och neurogen smärta
7 Nociceptive perifere nerver. Anders Ekblom, Per Hansson: Nociceptiv och neurogen smärta
8 Myoser Neurotransmittorsubstanser Acetycholin, dopamin, noradrenalin, Serotonin 5 H-T, adenosine, glutamate Aspartat, glycin, GABA, substans P, enkefalin, Endorfin, dynorfin, NO Anders Ekblom, Per Hansson: Nociceptiv och neurogen smärta
9 Anders Ekblom, Per Hansson: Nociceptiv och neurogen smärta
10 Anders Ekblom, Per Hansson: Nociceptiv och neurogen smärta
11 Homunculus
12 Lena Lundorff: Kroppens sansning og reaktion på smerter
13 Modulation af akutte smerter Affektive aspekter: Psykologisk intervention Opioider, Sedativa Modulere descenderende hæmmende systemer : Opioider, klonidin? Blokere afferente nerveimpulser : centrale blokader, perifere nerveblok Hæmme frisætning og effekt af neurotransmittorer : Opioider, ketamin, NSAID Gate-controle: Puste, nusse Hæmme frisætning og effekt af smertefremmende substanser : NSAID/paracetamol/steroid Lokalanæstesi
14 Referred pain Primær hyperalgesi. De algogene substanser, der frisættes, når et væv skades påvirker de lokale nociceptorer, men derudover sænker de tærskelen for de omkringliggende nociceptorer i et større areal Smertefibre fra forskellige dele af kroppen ender i samme celler i rygmarven (konvergens). Dette kan medføre smerter i det huddermatom som deler celler med fx et indre organ. Troels Staelin Jensen, Jørgen B. Dahl, Lars Arendt-Nielsen: Smerter
15 Neonatale 7 GA: sensoriske nerve-ender i hud udbredt overalt uge Organisationen hos det præmature barn er umodent centralt store terminale områder for det enkelte sensoriske neuron: hud stimulation uspecifik reaktion Reaktionstærskel lav og spaciel lokalisering diffus. A-fibre og c-fibre fælles territorium på spinalt niveau Inhibitoriske systemer udvikles først i ugerne efter fødslen Større tendens til sprouting NMDA receptorer og neurokinin receptorer er mere udbredte GABA og glycin kan virke exciterende Stress respons kan udløses fra 20. uge binyrebarken er relativt x større Troels Staelin Jensen, Jørgen B. Dahl, Lars Arendt-Nielsen: Smerter
16 Spædbørn er mere følsomme overfor smerte Lavere smertegrænse i forhold til kutan fleksor refleks (Andrews & Fitzgerald, 1994 & 1999) Forsinket modning af descenderende hæmning af smerter (Fitzgerald & Koltzenberg, 1986; Marti et al, 1990; Fitzgerald et al, 1998; Ren et al, 1997) Hæmmende neurotransmittere: GABA, glycine (Wang et al., 1994; Obrietan & van den Pol, 1995) Forlænget windup og hyperalgesi (Fitzgerald et al, 1988; Andrews & Fitzgerald, 1999) Øget stress response (Anand et al, 1985; Anand & Aynsley- Green, 1988; McIntosh et al, 1994) (Anand et al, 1985; Anand & Aynsley-Green, 1988; McIntosh et al, 1994)
17 Neuropatisk smerter Skade på det perifere nervesystem (diabetes, AIDS, Post-herpes) Skade på det centrale nervesystem (Spinal traume, multiple sclerose, slagtilfælde) Efter perifer axon skade, falder antallet af μ- receptorer og antallet af α2δ-receptorer stiger Medfører mindre virkning af opioider og større virkning af Gabapentin. Annals of Internal Medicine Volume 140, 6 s
18 Allodyni og hypersensibilitet Ses ved inflamatorisk, neuropatisk og funktionel smerte. Allodyni Smerte ved normalt ikkesmertevoldende stimuli såsom let berøring af huden eller let vibration Fx. CRPS /Gigt. Hypersensibilitet/Hyperalgesi Overdrevent og langvarig reaktion på en smertefuldt stimulation. Fx. Solskoldning Ann Intern Med. 2004;140:
19 Er smerten virkelig eller er det bare noget de finder på? Vi tror på at hvis et barn/ung klager over smerte, så er smerten virkelig og barnet lider Det vil sige: DER ER NOGET GALT FUNKTIONEN ER GAL Funktionel smerte betyder: at der ikke er en strukturel inflammatorisk skadesrelateret metabolisk, eller anden sygdoms relateret årsag til smerten. Smerteproblemet relateres til : musklernes, organernes eller nervesystemets funktion snarere end at det er musklerne organerne eller nerverne selv der er i stykker eller syge
20 Kronisk smerte Vedvarende smerte kan opstå på baggrund af en vedvarende sygdom, udvikles efter kirurgi, sygdom eller skade eller kan komme helt uden åbenbar årsag. Vedvarende smerte kan være nociceptiv, neuropatisk eller blandet og/eller være associeret med psykologiske faktorer.
21 Smertegrænse David Butler, præsentation fra Danske fysioterapeuters fagkongres
22 Practice point Nociceptiv, neurogen, inflammatorisk og funktionel smerte kan forekomme samtidigt. Nociceptiv smerte som ikke behandles kan blive kronisk funktionel smerte Mennesker med funktionel smerte og kronisk smerte reagerer anderledes end mennesker med nociceptiv smerte ligner ikke én der har ondt
23 Hvad øger smerten? Bekymring (stress) Depression Smertehukommelse (biologisk) Fokus på smerte Køn Forældre rollemodeller Mestrings-evner Mestrings-stil Alder og kognitiv niveau Eksponering for andre med smerter Tidligere smerteoplevelser Forventninger Opfattelse af kontrol evne Indlæringsvanskeligheder Zeltzer,L.K. 2005, Conquering Your Child's Chronic Pain s.100
24 Hvad virker så? Behandlingens hovedformål: at øge den unges funktion således at de kan komme tilbage til et normalt ungeliv med skole, venner og fritidsinteresser at øve problemløsning, kommunikation og mestringsevner at reducere specifikke symptomer såsom angst, depression, søvnproblemer at hjælpe de unge og deres familie til at forstå smerteproblemers baggrund og mekanismer Stinson, J.N Complex chronic pain in children, interdisciplinary treatment
25 Non-farmakologisk tiltag Fysiske interventioner Øvelser træning Termisk stimulation (varme,kulde) Fysioterapi Ergoterapi Massage TENS Acupunktur Psykologiske interventioner Smerteskole Søvn vaner Afslapningsøvelser Biofeedback Adfærds terapi Kognitiv terapi Kognitiv adfærdsterapi Accept og commitment terapi Familie terapi Psykoterapi Twycross.A, et all, Managing Pain in Children a clinical guide, 2009, p 159
26 Behandlings-algoritme når piller ikke virker Screening Historie Smerte karakteristika Klinisk undersøgelse Gennemgang af tidligere undersøgelser Vurdering af kontekstuelle faktorer, der bidrager smerterne Tværfaglig konference med henblik på at finde primære og sekundære årsager Valg af relevant farmakologisk behandling Valg af nonfarmakologisk behandling Vælg relevant farmakologisk behandling Forklar smertemekanisme med inddragelse af årsager og bidragende faktorer Fremlæg behandlings plan og tilbud Skab fælles mål team up med den unge og familie Evaluer plan løbende Brown,S.C Encyclopaedia Reference of Pain s
27 Drej på hjulet Følelse Adfærd Tanke Krop
28 Smerteoplevelse Alder Køn Kognitiv indlæring Tidligere smerteerfaring Indlæring i familien Kultur Forståelse, kontrol, forventninger og relevans. Mestring Barn, forældre og behandleres adfærd Frygt og angst
29 Udviklingsbaseret angst 0-6 mdr. angsten for at miste kropskontakten 6-8 mdr. fremmedangsten 1-3 år separationsangsten 4-6 år dødsangst 7-12 år angst for at miste selvkontrollen Eriksons udviklingsteori, Smärta hos barn och ungdomar, Gunnar L Olsson og Leena Jylli
30 Fobi-udviklingens veje 1. Den miljøbestemte vej Direkte konditionering Læring via andres reaktioner(social reference) Negativ information 2. Den non-associative vej Biologisk parathed Genetiske mekanismer Rachman S. The conditioning theory of fear-acquisition: a critical examination. Behav Res Ther 1977;15:
31 WHO s smerte-trappe Støttende integreret terapi State of Morfin, the art Oxycodon, Vilan etc. 3 børnesmertebehandling +/-Non-opioider i det 21. +/-Adjuvant århundrede kræver Smerten at farmakologisk fortsætter eller behandling bliver værre 2 skal kombineres med støttende integreret non-farmakologisk terapi. Codein og Tramadol +/-Non-opioider +/- Adjuvant Smerter fortsætter eller bliver værre Paracetamol og NSAID +/-Adjuvant 1 Invasive teknikker: Perifere og centrale blokkader
32 Støttende integreret terapi Fysiske metoder (fx. putte, kramme, massere, nusse, rokke, varme / kulde behandling etc. ) Kognitive adfærdsteknikker(f.x. fantasirejser, hypnose, dybe vejrtrækninger, distraktion) Akupunktur, akupressur, aromaterapi
33 Fantasirejse Fantasirejse er en terapeutisk teknik som tillader to mennesker at kommunikere om en virkelighed, som én af dem har valgt at konstruere ved hjælp af fantasi.
34 Guided Imagery / Fantasirejse med eller uden afslapning sker på barnets præmisser lad barnet beskrive sine oplevelse, undgå at komme med forslag spørg til sanser: Kan du mærke solen varme, smager isen godt, hvad farve tøj har du på o.s.v.
35 Distraktion Opoid-sensitiv nedadgående bane fra frontale cortex til amygdala, den periakvedale grå substans (PAG),medulla og dorsale horn PAG aktiviteten var betydeligt øget når forsøgspersonerne blev distraheret fra smerten og graden af aktivitet i PAG var prediktiv for graden af smertereduktion som distraktionen gav. Tracey et al. Imaging attentional modulation of pain the periaqueductal gray in humans. J Neuroscience 2002
36 Workshop i Fantasirejser med Bernie Whitaker
37 Strategi for smerte behandling Smerter skal betragtes som vitale parametre Smerter skal behandles hurtigt og adækvat. Forekomsten og intensiteten af akutte smerter skal dokumenteres, ligesom behandlingsresultatet Nonfarmakologiske interventioner Alle Hospitaler/Klinikker/Afdelinger skal have en smertebehandlingspolitik og behandlingsstrategi som er adækvat for de patientkategorier der behandles
38 Sick Children s (Toronto): Smerte var hyppig, undererkendt og underbehandlet. 64 % af patienterne havde haft moderat til svær smerte indenfor de sidste 24 timer. 23 % havde ondt medens de blev interviewet Kun 42 % af patienter med smerte havde fået smertestillende medicin. Kun 30 % af de patienter som havde moderat til svær smerte fik regelmæssig smertestillende medicin. På trods af standarder der foreskriver smertemåling var smerter ikke dokumenteret hos flertallet af patienterne. Taylor EM, et al. Pain in hospitalized children: A prospective cross-sectional survey of pain prevalence, intensity, assessment and management in a Canadian pediatric teaching hospital. Pain Res Manage ;1:
39 Utilstrækkelig smertebehandling behøver man at bruge tid på det? Børn med vedvarende smerter har flere fysiske symptomer i deres voksne liv og lider hyppigere af angst og depression 1946 Medical Research Council og 1958 National Child Development Study Op mod 25 % voksne har nåleskræk, hyppigst udviklet i barndommen medførende undgåelse af sundhedsvæsenet (inklusiv manglende overholdelse af vaccinationsprogrammer) Taddio A, Chambers CT, Halperin SA, et al.
40 Utilstrækkelig smertebehandling behøver man at bruge tid på det? Utilstrækkelig analgesi til indledende procedurer på børn mindsker effekten af analgesi i efterfølgende procedurer. Weisman SJ,Bernstein B, Schechter NL: Consequences of inadequate analgesia during painful procedures in children. Arch Pediatr Adolesc Med :147-9 Traumer: Børn (n= 48) med skader der medførte hospitalsbehandling: Morfin var associeret med mindre sandsynlighed for PTSD 6 måneder senere Nixon RD, Nehmy TJ, Ellis AA, Ball SA, Menne A, McKinnon AC. Predictors of posttraumatic stress in children following injury: The influence of appraisals, heart rate, and morphine use. Behaviour research and therapy. [Research Support, Non-U.S. Gov't] Aug;48(8): Forløbig evidense for effekt af morfin på PTSD symptomer hos 1-4 årige (n=70) med brandsår. J Burn Care Res Sep-Oct;30(5): morbiditet, mortalitet Anand KJ, Barton BA, McIntosh N, Lagercrantz H, Pelausa E, Young TE, et al.
41 Børn der selv bestemmer får lige så meget opioid/kg som voksne PCA PN
42 Underbehandling af børnesmerter Voksne i USA modtager 2-3 gange flere analgetiske doseringer end børn (med samme diagnose) (1) Eland JM, Anderson JE: The experience of pain in children. In: Jacox A (ed). Pain: a source book for nurses and other health care professionals. Boston: Little Brown & C0; 1977: (2) Beyer JE, DeGood DE, Ashley LC, Russell GA. Patterns of postoperative analgesic use with adults and children following cardiac surgery. Pain Sep;17(1): (3) Schechter NL, Allen DA, Hanson K. Status of pediatric pain control: a comparison of hospital analgesic usage in children and adults. Pediatrics Jan;77(1):11-5. Jo yngre børnene er, jo mindre sandsynlighed er der for, at de får passende smertebehandling Broome ME, Richtsmeier A, Maikler V, Alexander M. Pediatric pain practices: a national survey of health professionals. J Pain Symptom Manage May;11(5): ; Nikanne E, Kokki H, Tuovinen K. Postoperative pain after adenoidectomy in children. Br J Anaesth Jun;82(6): Sammenlignet med voksne, får pædiatriske patienter rutinemæssigt færre og/eller flere ukorrekte doser smertestillende medicin. Ellis JA,et al. The Clinical Journal of Pain. 2002;18:
43 Underbehandling af børnesmerter Forældre forventer, at deres børn bliver smertebehandlet. Forgeron PA, Finley GA, Arnaout M.Pediatric pain prevalence and parents' attitudes at a cancer hospital in Jordan. J Pain Symptom Manage. 2006; 31(5): Forældre til indlagte børn prioriterer Behandler smerte som 2. højeste prioritet ( 1. prioritet: stille den rigtige diagnose) Ammentorp J, Mainz J, Sabroe S. Parents priorities and satisfaction with acute pediatric care. Arch Pediatr Adolesc Med 2005;159: Forældres største bekymring: At svigte i at beskytte deres barn fra smerte. Tiedeman, M. (1997). Anxiety responses of parents during and after the hospitalisation of their 5 - to -11 year old children. Journal of Pediatric Nursing, 12(2), Melnyk BM. Intervention studies involving parents of hospitalized young children: an analysis of the past and future recommendations. J Pediatr Nurs Feb;15(1):4-13. Antagelse: Alt der er muligt gøres Anand s neonatal surgery studies
44 Så hvad skal der til? Effektiv smertemåling er essentiel i forhold til at undgå smerter i forhold til at behandle smerter som diagnostisk redskab Why Children's Pain Matters. Seattle, WA: IASP, JAMA 2003;290: Pain Res Mang 2008; 13: Paediatr Drugs 2010; 12:
45 Smertescoring Intet instrument kan anbefales bredt til alle børn i alle sammenhænge J. Pediatr Psychol 2008; 33: , Pain 2006; 125: , Pain 2007; 127: Børns selvrapportering af smerte er den bedste metode Pain 2006; 125: En observationsscala bør anvendes sammen med selvrapportering hos børn mellem 3-5 år. Eur J Pain 2009 ; 13: Udelukkende brug af fysiologisk mål i klinisk praksis kan ikke anbefales Paediatr Anaesth 2000; 10: , J Pain Symptom Manage 2001; 22:
46 Smertevurdering Hvor gør det ondt?(lokalisation) Har vi en forklaring?(årsag) Hvornår startede det?(debut) Hvordan gør det ondt?(karakter) Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer Døgnvariationer Hvor ondt gør det (Intensitet)
47 Estimeret procentdel af børn, der kan smertescore pålideligt, I forhold til alder CL von Baeyer, 2003
48 FLACC SKALA FLACC skalaen er en skala hvor smerten vurderes efter barnet adfærd. (F) Face, (L)Leg, (A)Activity, (C)Cry, (C)Consol ability. Hvert parameter får 0-2 point hvilket resulterer i en samlet score 0 10 Benyttes til vurdering af børn, fra ca. 1 måned gamle og til de har et sprog og kan medvirke ved en VAS score. Skalaen kan også benyttes til handicappede børn uden sprog. Ansigtsudtryk Upåvirket /Afslappet Bekymret, Indadvendt Ben Aktivitet Gråd Trøstbarhed Normal position eller afslappet Normal stilling eller ligger stille, bevæger sig frit Græder ikke (vågen eller sovende) Tilfreds, Afslappet Hyppig til konstant dirren omkring munden eller sammenbidt Optrukne, Urolig, Spændt Sparker Vrider sig, kan ikke finde ro Går i bro, stiv, eller kaster sig rundt Klynker, klager sig af og til Kan beroliges ved klap og knus, kan trøstes ved tale og kan afledes fra smerten Græder uafbrudt, skriger eller klager sig hyppigt Vanskelig at trøste eller utrøstelig
49 Wong-Baker score 1. Ansigt: Man kan gøre fuldstændig som man plejer uden at tænke på at det gør ondt 2. Ansigt: Man kan gøre som man plejer, men ind imellem må man standse op, fordi det gør ondt 3. Ansigt: Man har mest lyst til at sidde stille og få læst en historie eller se fjernsyn fordi det gør ondt 4. Ansigt: Man tænker på at det gør ondt hele tiden 5. Ansigt: Man har så ondt at man har lyst til at græde fordi det gør ondt 6. Ansigt: Man har så ondt, som hvis man var blevet kørt over af en dobbeldækkerbus og ligger og er helt fladmast!
50 COMFORTneo Vågenhed Ro/ængstelse Respiratorisk respons Gråd Kropsbevægelse Ansigtstonus Muskeltonus
51 Behandlingsmål Smertescore 3 på VAS eller tilsvarende i hvile Smertescore 5 på VAS eller tilsvarende under aktivitet Højere smertescore skal medføre en handling i henhold til det medfølgende ordinationsskema Total smertefrihed som mål for alle medfører for mange bivirkninger
Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli
Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb.
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereTrP Akupunktur kursus
TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereMål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE
www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereCPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi
CPOP-dag Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi Min Ph.D Børne Ortopædkirurgi og smertebehandling Cerebral Parese Ph.D-projekter: Smerte behandling hos børn med CP i forbindelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereProceduren: forældreønsker
Proceduren: forældreønsker Barn Forældre Behandler Proceduren: forældreønsker Barn Forældre Behandler Tag ansvar Vær ærlig Mød barn i øjenhøjde Signaler god tid Respekter forskellighed Overhold aftaler
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereSmertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens
Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereRigshospitalet KONGENITKURSUS Smertebehandling. på 4144
Smertebehandling på 4144 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Hvad tænker børn om alt det de oplever på et hospital? "Jeg var bange da jeg blev opereret! (www.boernpaahosital.dk) Vil
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereFarmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn
Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereDet behøver ikke gøre ondt
Det behøver ikke gøre ondt Lær enkle metoder til at undgå fastholdelse Hør en mor fortælle om, hvordan det opleves, at få sit barn holdt fast Hør en ung mand fortælle om at blive holdt fast som barn Vi
Læs mereBørn og Angst. - forberedelse til bedøvelse
Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst
Læs mereDenne profil tilhører:
Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereHar du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:
Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereSærligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens
Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereKroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.
Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereVi ankom til Rom den. 15 november og nåede lige at mærke byen. Vejret var lunt og skønt at opleve byen
3 rd Congress on paediatric palliative care. Rome 16 th 19 th november 2016. Først vil jeg takke FSP for den sponsorstøtte jeg har modtaget og som har gjort det muligt for mig, at deltage i den 3 rd Congress
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereOm børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning
Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mereGitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital
Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI
ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI MEDICINSK DOKUMENTERET BEHANDLING SÆRLIG DYBDE EFFEKT UDEN INVASIV NØDVENDIGHED ANBEFALET AF PROFESSIONELLE BEHANDLERE CE MDD GODKENDT
Læs mereSmerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN Smerte et helhedsperspektiv Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist
Læs mereSmerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn
Læs meresmerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter.
videnomsmerter.dk Vi har alle oplevet smerte men véd vi egentligt hvad det er? Program 09.30-10.00 Kaffe, the og frugt 10.00-11.15 Smerte - baggrund og teorier 11.15-12.00 Sensibilisering (I) 12.00-12.45
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereR A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T
FASTHOLDELSE AF BØRN R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N, S Y G E P L E J E R S K E O G J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O LT, C A N. S A N., S Y G E P L E J E R S K E M E D S P E C I A L I S
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereSmerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?
Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten Stressrespons og hormonelle påvirkninger i relation til en
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereSTIMULERER METABOLISME - FORBRÆNDING
LØSNER MUSKELSMERTER De mekaniske vibrationer i et NOVAFON lydbølgeapparat trænger 6 centimeter dybt ind i vævet. Hvis vibrationer med en frekvens på 100 Hz møder en afslappet muskel, trækker musklen sig
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereArbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Læs mereDet kliniske billede
Hvad er der i pakken? Smertens diagnostiske rolle i sportsmedicin Boller? Hvad fortæller smerte os om idrætsskader? Kan semantikken begrænse vores ræsonnering? Idrætsmedicinsk Årskongres 3/2-2012 Morten
Læs mereSmerte og træthed. Limb Girdle Kursus d. 3. november Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind
Smerte og træthed Limb Girdle Kursus d. 3. november 2018 Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Dagsorden Præsentation Hvad forstår vi ved træthed Hvad
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereSmerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,
Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDisse sygdomme sees ofte sammen med Fibromyalgi. Slitagegigt er p ålejring af ben og
Side 1/5 Citater fra en Fibromyalgi konference i norge 1 marts 08 webbelin, tirsdag 20 maj 2008-23:14:50 Citater fra en Fibromyalgi konference 1 Dags konferance om fibromyalgi i Norge l ørdag 1.mars 08
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereKRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSmertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13
Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale
Læs mereAt påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?
STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mere