Brancheaftale for gartnerierhvervet om. energieffektivisering

Transkript

1 Brancheaftale for gartnerierhvervet om energieffektivisering

2 1. Indledning. 15. august 2012 Denne nye brancheaftale for væksthusgartnerier, gældende for perioden til , er udarbejdet med udgangspunkt i det generelle regelsæt for aftalevirksomheder, der dog på forskellige områder er tillempet karakteristika ved væksthusgartnerierne. Der er her først og fremmest taget hensyn til, at virksomhederne er forholdsvis små, samtidig med at energiprocesserne er relativt enkle. Det er endvidere tilstræbt at inddrage erfaringer fra hidtidige energiaftaler Regelsættet. Efter EU-Kommissionens godkendelse har den eksisterende lovgivning omkring indgåelse af energiaftaler haft virkning fra Regelsættet indebærer, at hovedhjørnestenen i aftalerne er flyttet fra energisynet til energiledelse. Samtidig er der udarbejdet en standard for energiledelse (ISO :2011), som denne brancheaftale med tilhørende energiledelseshåndbog for væksthusgartnerier er bygget op omkring. I overensstemmelse med vedlagte notater fra Energistyrelsen (Jf. bilag 1, bilag 2, og bilag 3) vil der dog kunne være tale om mindre afvigelser fra standarden på området Intern audit. Kontrollen med virksomhedernes aftaleoverholdelse sker med inddragelse af et certificeringsorgan, der er akkrediteret til certificering til energiledelse (ISO :2011). Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 528 af 17. juni 2008 er det besluttet at ophæve aftaleordningen for brændsler, således at det nu alene er muligt at indgå en energiaftale om elforbrug Erfaringer fra hidtidig energiaftale. Den hidtidige brancheaftale, der udløb den , havde deltagelse af 37 gartnerier med i alt 1.7 mio. m 2 væksthusareal svarende til omkring 45 % af det samlede danske areal. Ifølge GartneriRådgivningens slutrapport for den tre årige aftaleperiode er der ved udgangen af 2011 opnået en reduktion i energiforbruget til opvarmning på 18,4 % og et tilsvarende fald i elforbruget til vækstlys på 12,3 % i forhold til udgangsåret (gennemsnittet af årene ). Energi til opvarmning udgør ca. 90 % af det totale energiforbrug i væksthusgartnerier, og faldet i det samlede energiforbrug pr. m 2 væksthusareal udgør i alt 17,3 % Der er flere årsager til denne positive udvikling i energiforbruget. Eksempelvis generelt større fokus på energibevidst adfærd indenfor områder som energistyring, rutiner ved nyindkøb og projektering m.v. samt ikke mindst større anvendelse af dynamisk klimastyring samt store foretagne investeringer i ny og forbedrede isoleringsgardiner. Reduktionen af energiforbruget på 17,3 % ved udgangen af 2011 er markant større end de opstillede mål (reduktion på 5 %) for den samlede periode. Det er Dansk Gartneris opfattelse, at der fortsat findes et energisparepotentiale i forbindelse med energi- og klimastyringen indenfor væksthusgartnerier, og at denne energiaftale derfor bør understøtte den fortsatte udbredelse af effektive isoleringsgardiner m.v. og fortsat udvikling af dynamisk klimastyring og implementeringen heraf i de enkelte virksomheder. Det 2

3 er samtidig målsætningen, at energiaftalen kan være med til at fremrykke indførelsen af de nye energiteknologier, der er på vej, eksempelvis LED-vækstlys. 2. Kortlægning af energiforbrug. I brancheaftale af 15. september 1997 og i den udarbejdede Brancheenergianalyse for gartnerierhvervet (1993), er der udarbejdet en detaljeret beskrivelse af erhvervets struktur, og energiforbrug. I hovedtræk er denne beskrivelse fortsat dækkende for erhvervets situation i dag, hvilket indebærer følgende konklusioner: Det energiforbrug, der primært fokuseres på, er - energi til opvarmning af væksthusene (tung proces) - elforbrug til vækstlys (delvis tung proces), men også - elforbrug til pumper, ventilation m.v. (let proces) Rumvarme udgør en beskeden del af virksomhedernes energiforbrug (1-2 %) og vil derfor blive nedprioriteret. Samtidig med, at der er store ligheder mellem gartneriernes anvendelse af energi, eksisterer der markante forskelle i virksomhedernes størrelse. Fra gartnerier med nogle få tusinde m 2 til de største gartnerier på omkring m 2 med op til 100 heltidsansatte. Gennemsnitsgartneriet (og det antalsmæssigt typiske gartneri) er på godt m 2 med 6-8 ansatte. De gartnerier der vil deltage i denne aftale, der giver mulighed for rabat på energispareafgiften på elforbrug forventes alle at være over gennemsnitsstørrelse. 3. Energiledelseskonceptet implementeret til gartnerierhvervet. Det udviklede energiledelsessystem for væksthusgartnerier vil blive nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Hvis der i aftaleperioden lejes/udvides med nye produktionssteder, der skal indgå i aftalen, skal virksomheden søge Energistyrelsen om tilsagn ved at indsende en supplerende hensigtserklæring. Der kan tidligst gives aftalerabat fra det tidspunkt, Energistyrelsen har modtaget den supplerende hensigtserklæring. Det skal her præciseres, at aftaleforpligtelserne også er gældende for disse arealer. Det betyder bl.a., at der skal en verifikator ud på produktionsstedet i lejeperioden for at kontrollere, at aftaleforpligtigelserne er overholdte. Da der er tale om en fælles brancheaftale, er det væsentligt at være opmærksom på, at der vil eksistere en vekselvirkning mellem arbejdsopgaver, der udføres af den enkelte aftalevirksomhed (Jf. bilag 5) (efterfølgende konkretiseret yderligere i den udarbejdede energiledelseshåndbog), og opgaver, der med fordel kan og vil blive udført af den samlede branche/dansk Gartneri (Jf. bilag 6). 3.1 Indledende energikortlægning. I alle gartnerivirksomheder, der tilmelder sig den nye brancheaftale, vil der indledningsvist blive gennemført en energikortlægning, således at der for alle virksomheder vil foreligge følgende registrerede data (Jf. Skema 2.1 og skema 4.1 i Energiledelses-håndbogen): 3

4 - Væksthusareal - Hovedkultur - Væksthusareal med vækstlys - Installeret effekt pr. m 2 væksthus med vækstlys - Månedsvist energiforbrug til opvarmning gennem de seneste tre år - Væksthusenes tilstræbte årsmiddeltemperatur For nye aftalevirksomheder kan det ikke i alle tilfælde forventes, at der foreligger data for hidtidigt energiforbrug opgjort på månedsbasis. De seneste 3 års registrerede forbrug vil her blive omarbejdet til månedsforbrug ud fra GartneriRådgivningens standard forbrugsfordeling. De indsamlede data fra energikortlægningen indberettes efterfølgende til GartneriRådgivningen og danner basis for beregningen af energibudgetter for hver enkelt virksomhed. Budgettallene indarbejdes i energiledelseshåndbogen, som hermed bliver individuelt udformet til hver enkelt aftalevirksomhed. Selve energiledelsessystemet vil i store træk være uændret i forhold til aftaleperioden Energiledelseshåndbogen er dog som følge af skift i standard for energiledelse fra DS 2403 til ISO :2011 blevet revideret i forhold til tidligere udgaver. Anvendelsen af energi i væksthusgartnerier er som tidligere nævnt detaljeret undersøgt og beskrevet og vil blive anvendt til at opstille fælles handlingsplaner og særlige undersøgelser på brancheplan. (Jf. bilag 4). Yderligere screeninger for særlige undersøgelser vil ikke indgå i energikortlægningen i enkeltvirksomhederne. Det skal også nævnes, at registrering af love og regler m.v., der gælder for virksomhedernes energiforbrug foretages på brancheniveau af Dansk Gartneri.. Rådgivning og information til enkeltvirksomhederne finder sted herfra dels individuelt, dels kollektivt via eksempelvis artikler i medlemsbladet "Gartner Tidende" og via Dansk Gartneris nyhedsbreve og hjemmeside Energipolitik. Aftalevirksomhederne og Dansk Gartneri har det overordnede energipolitiske mål; - at fremstå som energi- og miljøbevidste virksomheder - til stadighed at søge at effektivisere energiforbruget og optimere produktionen - at indføre dynamisk klimastyring, hvor det er relevant - at fokusere på energirigtig projektering og indkøb Energimålsætninger og mål. Som nævnt i det indledende afsnit 1.2. "Erfaringer fra hidtidig energiaftale" vurderes det, at der vil kunne opnås fortsatte energieffektiviseringer indenfor væksthusgartneriet til gavn for 4

5 opnåelsen af såvel nationale energipolitiske målsætninger som for en forbedret markedssituation for gartnerierhvervet. Virkemidlet hertil vil være fokus på energibevidst adfærd i meget bred og omfattende forstand. Mere konkret vil virkemidlerne bestå af: - fortsat anvendelse af energiledelsessystemet/-håndbogen (delområderne heri er nærmere beskrevet i de følgende afsnit) - gennemførelse på brancheniveau af en energihandlingsplan bestående af 4 særlige undersøgelser, der er udvalgt med henblik på i størst mulig grad at understøtte gartneriernes muligheder for at effektivisere energiforbruget, herunder ved at anvende dynamisk klimastyring. Inden for den tre-årige aftaleperiode bliver der på denne baggrund opstillet følgende fælles energimål på brancheplan: - at det samlede energiforbrug for aftalevirksomhederne reduceres med 5 % i aftaleperioden. Det samlede energiforbrug dækker over energiforbrug til opvarmning og elforbrug til vækstlys. Reduktionen på de 5 % for aftaleperioden 2012 til 2014 måles i forhold til et gennemsnitsenergiforbrug for den forrige aftaleperiode 2009 til Det samlede energiforbrug til opvarmning graddag korrigeres efter DMI s månedsberetning for Jylland og øerne, for at gøre energitallene så sammenlignelige som muligt. Det samlede energiforbrug vil stadig blive opgjort som energiforbrug til opvarmning og elforbrug til vækstlys og udregnet som et energiforbrug pr. m 2 væksthusareal. For de enkelte aftalevirksomheder opstilles det samme mål: - Gartneriets samlede energiforbrug til opvarmning og el til vækstlys reduceres med 5 % i aftaleperioden. Såfremt særlige forhold med betydning for energiforbruget (eksempelvis ændringer i produktionsarealet eller kultursammensætning) gør sig gældende, foretages korrektioner herfor, således at energibudgettet udgør et retvisende sigtepunkt i arbejdet med energiledelse. Reduktionen på de 5 % for aftaleperioden 2012 til 2014 måles i forhold til et gennemsnits energiforbrug for den forrige aftaleperiode 2009 til Det enkelte aftalegartneris energiforbrug til opvarmning temperaturkorrigeres efter 4 vejrstationer Ødum nr , Skrydstrup nr , Årslev nr og Køge nr i DMI s månedsberetning afhængig af beliggenheden, for at gøre energitallene så sammenlignelige som muligt. Det samlede energiforbrug vil fortsat også blive opgjort som energiforbrug til opvarmning og elforbrug til vækstlys og udregnet som et energiforbrug pr. m 2 væksthusareal. Herudover vil virksomhederne have mulighed for at formulere og opstille individuelle energimål, hvor produceret enhed og produktionsværdi kan indgå som vurderingsparameter. 5

6 3.4. Energihandlingsplan. For alle aftalegartnerier (inklusive lejede arealer) vil der eksistere en forpligtigelse til at gennemføre alle identificerede projekter vedrørende energieffektivisering og energibesparelser, som har en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år, og som vedrører energiforbrug, der modtager forhøjet godtgørelse af energispareafgift som tung proces, jf. 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Energibesparelsen kan eksempelvis være identificeret ved implementering og anvendelse af energiledelsessystemet eller ved energibevidst indkøb eller projektering. Endvidere skal virksomheden gennemføre energieffektiviseringsprojekter vedrørende varme eller elektricitet, som identificeres ved de særlige undersøgelser, hvis tilbagebetalingstiden for merinvesteringen ved det energieffektive anlæg er under 4 år. Ved nyanskaffelse og udskiftning vil der eksistere et tilsvarende krav om, at særlig energieffektivt udstyr skal anskaffes, såfremt den simple tilbagebetalingstid for merinvesteringen er på under 4 år. Som yderligere middel til opnåelsen af de energimæssige mål for såvel enkeltgartnerier som for den samlede branche vil der i samarbejde mellem Dansk Gartneri, GartneriRådgivningen og AgroTech blive iværksat 4 projekter/særlige undersøgelser i aftaleperioden: 1) LED lys i vækstlysarmaturer 2) Undersøgelser af diffust lys og plantevækst 3) Alternativ fugtstyring 4) Formidling af resultater og ny viden omkring energibesparelser i væksthusgartnerier Flere af de ovenstående særlige undersøgelser vedrører varme og disse erstatter særlige undersøgelser vedrørende elektricitet. Dansk Gartneri er forpligtet til at gennemføre undersøgelserne som beskrevet. Hvis de særlige undersøgelser identificerer energispareprojekter vedrørende varme eller elektricitet, der i de enkelte gartnerier vil have en simpel tilbagebetalingstid på mindre end 4 år, skal disse projekter gennemføres i de enkelte virksomheder. Bilag 4 til denne aftaletekst indeholder en uddybende beskrivelse af de 4 projekter. I energiledelseshåndbogen vil hver enkelt virksomhed, der tilslutter sig denne aftale, skulle gennemføre dels, en screening over muligheder for energibesparelser (skema 5) og dels, og dels foretage en opstilling over konkrete energibesparelsesprojekter, der planlægges gennemført i aftaleperioden frem til udgangen af 2014 (skema 10) Energistyring. Der vil blive anvendt en energistyringsmodel, der konkret indebærer, at såvel elforbrug som energiforbrug til opvarmning som minimum opgøres og registreres månedsvis i hver enkelt aftalevirksomhed. Forbrugstallene skal herefter vurderes og sammenlignes med de individuelt opstillede budgettal. Eventuelle overskridelser skal kunne forklares, således at eventuelt unødigt energiforbrug som følge af fejl på energistyringssiden løbende identificeres og rettes. 6

7 Aftalevirksomhederne vil endvidere én gang årligt (senest 1. februar) skulle indberette de registrerede energiforbrugstal for forrige kalenderår til GartneriRådgivningen. De registrerede data bearbejdes af GartneriRådgivningen og danner grundlaget for det nye energibudget. Dansk Gartneri vil på denne baggrund senest 1. maj fremsende en årsrapport til Energistyrelsen indeholdende generelle data om bl.a. energiforbrugsudviklingen på brancheplan med og uden korrektion for udetemperatur og naturligt lysindstrålingsniveau. Øvrige relevante energimæssige tiltag herunder fremdrift i de særlige undersøgelser vil ligeledes blive beskrevet heri Energitjek/vedligehold af energiforbrugende anlæg. Indenfor væksthusgartnerierhvervet vil det være relevant at gennemføre vedligeholdelsestjek for nedenstående udstyrs- og anlægsområder: Væksthusafdelingen (bygningerne). Alle væksthusafdelingernes klimaskærm gennemgås med kontrol af, at dækkematerialet er helt og tæt, og at gardinanlæggene ligeledes er hele og slutter tæt. Varmeanlægget. Varmeanlæggets bestanddele, varmeflader og blandesløjfe gennemgås for at konstatere, om anlægget er i god stand og fungerer som krævet. Har det tidligere vist sig vanskeligt at få tilført den nødvendige varmemængde, vil det være væsentligt at få fastslået årsagen hertil. Vækstlys. Ved gennemgang er det væsentligt at konstatere, om lyskilderne fungerer optimalt; at armaturerne hænger vandret og reflektoren er rengjort. Klimastyring. Klimacomputer, styreboks, relæ gennemgås, ligesom klimafølere kontrolleres for at sikre, at anlægget driftsmæssigt er i orden. Tilsvarende gælder for varmecentral med tilhørende installationer og teknisk udstyr (kedler, motorer, hovedforsyningsledning og hovedpumper). Aftalevirksomhederne vil her fremover kunne benytte de udarbejdede tjekskemaer, der indgår i energiledelseshåndbogen med forpligtigelse til minimum én gang årligt at registrere observationerne/status. Alternativt kan egne data på klimacomputer og udskrifter bruges Klimakontrol. Aftalegartnerierne vil her skulle gøre rede for de betydeligste klimaindstillinger, om de anvender dynamisk klimastyring, samt angive en begrundelse såfremt dette ikke er tilfældet Energibevidst indkøb og projektering. Aftalegartnerierne skal sikre sig, at energiforbruget inddrages og vurderes ved indkøb af nyt energiforbrugende udstyr samt ved projektering og opførelse af nyanlæg. Til hjælp ved vurdering af energiforbruget kan energisparekataloget anvendes. Der findes heri 7

8 en beskrivelse af energirelevante anlægs- og udstyrstyper indenfor væksthusgartneriet. Kataloget kan findes på hjemmesiden Det forventes, at et til stadighed ajourført energisparekatalog (det er en del af denne aftale, at der foretages en løbende opdatering frem til 31.december 2014) i sig selv vil blive et vigtigt værktøj for såvel aftale-/som ikke aftalegartnerier i fremtiden. For indkøb og projektering af komponenter, anlæg m.v., der medfører et energiforbrug, der overstiger 10 % af energiforbruget til henholdsvis opvarmning eller el, eller overstiger en investering på 5 mio. kr., skal der fremlægges beregninger, der viser, at beslutningen er energimæssig rigtig. Til brug i disse situationer vil energisparekataloget udgøre et værktøj, der giver gartneren/den energiansvarlige et bedre overblik over økonomien og energiforbruget i de forskellige anlæg og udstyr, samt en positiv liste over særligt energieffektivt anlæg og udstyr. Ved projektering skal der endvidere anvendes en udarbejdet tjekliste for særlige forhold, der bør vurderes ud fra mulighederne for at spare energi. Kravet til aftalevirksomheden vil herefter være at vurdere de forskellige indkøbsmuligheder overfor hinanden med inddragelse af det hertil hørende energiaspekt og at kunne begrunde det efterfølgende foretagne valg. Eksempelvis: Hvilke produktionsmæssige hensyn ligger til grund for et givent valg af en mindre energieffektiv type af udstyr? Herudover findes det hensigtsmæssigt, at håndbogen indeholder fortrykte fortegnelser over leverandører og håndværkere m.v., hvor virksomheden kan markere de af gartneriet normalt anvendte firmaer (adresseliste i Gartner Tidende). En sådan liste skønnes at kunne være værdifuld ikke mindst i forbindelse med akutte indkøb/-udbedringer af akut opståede skader på væksthusene og installeret anlæg Intern audit. Aftalegartnerierne vil efter tidspunktet for implementering af aftalen årligt skulle foretage en intern audit, hvor energiledelsessystemet gennemgås. Den interne audit vil blive udført ud fra skema 13 i energiledelseshåndbogen og gennemføres af en person, der ikke direkte har det daglige ansvar for energiledelsessystemets funktion. Det vil kunne være en medarbejder i gartneriet, en fra et nabogartneri eller med bistand fra GartneriRådgivningen Ledelsens evaluering. Aftalegartnerierne vil årligt senest 1. februar (første gang: 2013 sidste gang: 2015) skulle foretage en indberetning til GartneriRådgivningen med oplysninger om: - Tal for energiforbrug (varme og el). - ldentifikation af merenergiforbrug og foretagne ændringer i denne forbindelse. - Ændringer i areal, herunder areal med vækstlys. - GartneriRådgivningen vil på denne baggrund udarbejde en samlet evaluering på brancheplan, der vil indeholde følgende hovedoverskrifter: 8

9 Vurdering af indfrielse af energimål. Status for særlige undersøgelser. Redegørelse for energirelevante aktiviteter i perioden. GartneriRådgivningen vil være forpligtet til at fremsende en evaluering i form af en årsrapport til Energistyrelsen senest 1. maj. (Første gang senest 1. maj 2013 / Sidste gang senest 1. maj 2015) Opdatering af energikortlægning. På baggrund af de ovennævnte oplysninger aftalevirksomhederne årligt fremsender til GartneriRådgivningen, vil foreningen foretage en opdatering af data i foreningens energistyringsdatabase. Kopi heraf vil blive fremsendt til Energistyrelsen i forbindelse med årsrapporteringerne Organisation, ansvar og beføjelser. Alle aftalevirksomheder vil skulle udpege en særlig energiansvarlig. Herudover vil virksomhederne (via eksempelvis et organisationsdiagram) skulle identificere medarbejdere med særligt ansvar for (dele af) energiledelsessystemet Information og motivation. Det vil fremgå af energiledelseshåndbogen for væksthusgartnerier, at den energiansvarlige er forpligtet til at informere og motivere virksomhedens medarbejdere om gartneriets arbejde med energieffektivisering og til selv at medvirke heri. Håndbogen vil angive forslag til, hvordan dette kan gøres. Men det vurderes som mest hensigtsmæssigt, at virksomheden selv fastlægger, hvordan information og motivation af medarbejdere skal finde sted i det enkelte gartneri blandt andet ud fra virksomhedens størrelse og produktionsarealernes beliggenhed Uddannelse af nøglepersoner. Virksomhederne vil skulle vurdere, om medarbejdere, der har væsentlig indflydelse på energiforbruget, har behov for en intern eller ekstern efteruddannelse. I givet fald skal det beskrives, hvilke medarbejdere det drejer sig om, hvad der er behov for og hvornår efteruddannelsen skal foregå. 4. Aftalekontrol Indledende verifikation. Den indledende verifikation vil finde sted på brancheplan. Et certificeringsorgan, der er akkrediteret til certificering af ISO :2011, vil her foretage en verifikation af såvel a) denne energiaftale, b) den af GartneriRådgivningen udarbejdede energiledelseshåndbog som c) de individuelt tilpassede energiledelseshåndbøger Stikprøvekontrol. Formål og baggrund for stikprøvekontrol. 9

10 Som et element i at sikre, at gartnerierne lever op til aftaleforpligtelserne, udtages hvert år en række gartnerier til stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen indføres bl.a., fordi DANAK s retningslinier til certificering af energiledelse fraviges. Verifikation. Kontrollen med virksomhedernes aftaleoverholdelse sker ved hjælp af firmaer, der af DANAK (Dansk Akkreditering) er akkrediteret til at certificere energiledelse efter ISO :2011. Det firma, der vælges til den enkelte stikprøve, skal være et andet firma, end det der har udført aftaleverifikationen i virksomheden. Der deltager tekniske eksperter i alle stikprøveverifikationerne. Derfor er det ikke nødvendigt med et særligt branchekendskab. Verifikatorer, der står for størstedelen af aftaleverifikationerne i forbindelse med brancheaftalen med gartnerne, får inden verifikationerne speciel branchekendskab via et kursus, som GartneriRådgivningen afholder. Materiale fra dette kursus stilles til rådighed for stikprøveverifikatorer og tekniske eksperter. Verifikationen udføres, som det fremgår af Energistyrelsens og Dansk Gartneris notat om verifikation i gartnerier. (Jf. bilag 1, 2 og 3.) Udtagelse af stikprøver. I aftaleperioden udtages 15 % af aftalegartnerier til en stikprøvekontrol. Hvis der ved stikprøver viser sig uregelmæssigheder, kan antallet af stikprøver udvides efter drøftelse med brancheorganisationen. Energistyrelsen udtager stikprøver efter retningslinier, der opnås enighed om med Dansk Gartneri. Styrelsen har dog ret til, hvis der er mistanke om misligholdelse af aftalen i en virksomhed, at udtage den til kontrol. Betaling. GartneriRådgivningen opkræver årligt (2012, 2013 og 2014) 600 kr. (eksklusiv moms) pr. aftalevirksomhed og stikprøverne skal ske inden for denne ramme. Energistyrelsen er berettiget til for egen regning at udvide den økonomiske ramme for stikprøver. Hvis der ved verifikationen er mangler, der kræver flere besøg e.l., er det den berørte virksomhed, der afholder disse ekstra udgifter. Det er GartneriRådgivningen, der styrer indbetalingen fra aftalevirksomhederne og betaler stikprøveverifikationen, ligesom det er GartneriRådgivningen, der forestår det praktiske i forbindelse med verifikationerne. Kontrol af stikprøver. Energistyrelsen skal kontrollere, at de udtagne virksomheder overholder aftaleforpligtelserne. Derfor skal styrelsen også have tilsendt auditrapporterne, tekniske eksperts udtalelser og verifikationserklæring for de enkelte virksomheder Samlet verifikation. Der vil skulle gennemføres verifikation af samtlige enkeltgartnerier. Et firma, der er 10

11 akkrediteret til at certificere energiledelse efter ISO :2011, vil inden 30. september 2014 skulle foretage en verifikation af, at energiledelsen og de øvrige aftaleforpligtigelser er implementeret og overholdt i de enkelte aftalevirksomheder. Virksomhederne skal senest den 31. oktober 2014 indsende verifikationserklæring og kopi af verifikationsfirmaets auditrapport til Energistyrelsen og GartneriRådgivningen. Såfremt der deltager en teknisk ekspert i verifikationen, skal ekspertens udtalelser også indsendes Aftaleverifikation. Der gennemføres senest den 30. september 2014 ligeledes en aftaleverifikation hos GartneriRådgivningen for at kontrollere, at aftaleforpligtigelserne på brancheplan er overholdt i foreningen. Verifikationserklæring, auditrapport og udtalelse fra teknisk ekspert indsendes senest 31. oktober 2014 til Energistyrelsen. 5. Tiltrædelse af brancheaftale. Herværende brancheaftale om energieffektivisering for væksthusgartnerierhvervet for perioden tiltrædes herved: København, den På vegne af Energistyrelsen På vegne af Dansk Gartneri 11

12 Bilag maj 2012 J.nr Ref. el Side 1 Alternativt kontrolsystem i forbindelse med gartneraftalen Europa-Kommissionen blev i 2003 orienteret om, at der i forbindelse med gartnernes fælles aftale gælder specielle regler vedrørende kontrolsystemet af, at aftaleforpligtelserne er overholdt. Kommissionen havde ingen kommentarer og derfor gælder det efterfølgende beskrevne system i forbindelse med gartneraftalen. Alternativt kontrolsystem. For visse virksomhedskategorier f.eks. gartnerier - er der tale om relativt små virksomheder med en minimal administration, med en enkel og homogen proces og et simpelt og ensartet energiforbrug. Disse mindre virksomheder indgår fællesaftale bl.a. på grundlag af en fælles energiledelseshåndbog, der dog er tilpasset individuelt til de enkelte virksomheder. Det er samtidig et krav, at der skal være/eller dannes et fælles forum (f.eks. en brancheorganisation), der varetager og har ansvar for, at fælles aftaleforpligtelser bliver opfyldt. Kontrollen inden aftalens indgåelse finder sted på brancheplan, men der er stadig mindst et besøg af en verifikator i de enkelte virksomheder i løbet af aftaleperioden. Energiledelsen sker på baggrund af en fælles energiledelseshåndbog, og denne bliver verificeret på brancheplan inden aftaleindgåelsen med de enkelte virksomheder. Energiledelseshåndbogen for de enkelte virksomheder bliver også verificeret på brancheplan. Selve aftalen, der beskriver aftaleforpligtelserne på brancheplan og for de enkelte virksomheder, bliver også verificeret på brancheplan (i modsætning til individuelle aftaler er aftaleforpligtelserne ens for alle virksomheder i fællesaftalen). Energiledelsessystemet skal opfylde DS/EN ISO 50001, Der kan dog i mindre virksomheder blive tale om en lille afvigelse fra standarden i forbindelse med internt audit. Kontrollen med virksomhedernes aftaleoverholdelse sker bl.a. ved hjælp af et certificeringsorgan, der af DANAK (Dansk Akkreditering) er akkrediteret til at certificere energiledelse ef- Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax ens@ens.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag CVR-nr EAN-nr Tlf dir

13 ter DS/EN ISO 50001, Det alternative kontrolsystem omfatter følgende: 1. Forud for aftaleindgåelsen verificeres indholdet i aftalen, herunder den branche tilpassede energiledelseshåndbog, på brancheplan. Samtidig verificeres de individuelt tilpassede energiledelseshåndbøger, på brancheplan. Der skal ikke forud for aftaleindgåelsen med de enkelte virksomheder være et verifikationsbesøg i de enkelte virksomheder. 2. En gang i det treårige aftaleforløb skal der være verifikationsbesøg i de enkelte virksomheder. Hvis virksomheden udvider med nye produktionssteder, der skal være omfattet af aftalen, skal der ske en verifikation af, at aftaleforpligtelserne er overholdt på disse produktionssteder. Slutteligt skal der ske en verifikation af, at aftaleforpligtelserne på brancheplan er overholdt hos brancheorganisationen. Det firma, der udfører verifikationen, vurderer i hvor stort omfang, der skal deltage tekniske eksperter i verifikationsforløbet i de enkelte virksomheder. Ved verifikation på brancheplan deltager der altid tekniske eksperter. 3. Der indsendes energidata til brancheorganisationen en gang årligt og brancheorganisationen afrapporterer disse til Energistyrelsen en gang årligt. 4. Der udtages i aftaleperioden stikprøver på 15 % af antallet af aftalevirksomheder inden for fællesaftalen, for at kunne kontrollere om aftaleforpligtelserne er opfyldt Hvis der ved stikprøver viser sig uregelmæssigheder, kan antallet af stikprøver udvides efter drøftelse med brancheorganisationen. Energistyrelsen udtager stikprøver efter retningslinjer, der opnås enighed om med Dansk Gartneri. Styrelsen har dog ret til, hvis der er mistanke om misligholdelse af aftalen i en virksomhed at udtage den til kontrol. Ved stikprøve verifikation er deltagelse af tekniske ekspert obligatorisk. Side 2

14 Bilag maj 2012 J.nr Ref. el Side 1 Notat om intern audit i mindre aftalevirksomheder (gartnerier) Formålet med den interne audit er at gennemgå energiledelsessystemet i virksomheden for at konstatere, om det virker efter hensigten, og efterfølgende rette det ind, hvis det ikke er tilfældet. Den interne audit er således et vigtigt led i internt at vedligeholde energiledelsessystemet i virksomheden. Resultaterne fra den interne audit er også et vigtigt grundlag for de eksterne auditorer i planlægningen af omfanget af deres certificeringsaudit. Internt audit af energiledelsessystemet kan ifølge DS/EN ISO udføres af en medarbejder i virksomheden eller af eksterne personer, som virksomheden har valgt, og som arbejder på vegne af virksomheden. Auditor skal være uafhængig, det vil sige det skal være en person, der ikke til daglig har ansvar for energiledelse. Omfanget af proceduren for den interne audit afhænger imidlertid af størrelsen og kompleksiteten af virksomheden. For mindre virksomheder uden komplekse processer som gartnerierne, vil det certificerende firma kunne acceptere, at den interne audit af energiledelsessystemets funktion udføres efter på forhånd udarbejdede checkskemaer, og at den gennemføres af en medarbejder i gartneriet, der ikke direkte har det daglige ansvar for energiledelsessystemets funktion. For intern audit i gartnerierne vil det i praksis betyde, at Dansk Gartneri kan udarbejde nogle checkskemaer, som er målrettet de energiledelseshåndbøger, som er godkendte for det enkelte gartneri. Det vil f.eks. kunne være et generelt checkskema med mindre modifikationer for de enkelte gartnerier, samt en kort vejledning til gartnerierne i, hvorledes den interne audit skal gennemføres. Checkskemaerne skal indeholde spørgsmål om de aktiviteter, som man ifølge energiledelseshåndbogen skal gennemføre, også i praksis er gennemført på en tilfredsstillende måde. Rapporten fra den interne audit vil kunne bestå i, at checkskemaet er udfyldt med den interne auditors observationer. Den interne audit i gartnerierne vil f.eks. kunne gennemføres af en medarbejder i gartneriet, en fra et nabogartneri, eller med bistand fra Dansk Gartneri. Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax ens@ens.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag CVR-nr EAN-nr Tlf dir

15 Bilag maj 2012 J.nr Ref. el Side 1 Firmaet, der udfører verifikationen, skal sikre, at der deltager en teknisk ekspert ved verifikationsforløbet eller, at den, der udfører verifikationen, har de tekniske forudsætninger. Dette kan f.eks. sikres ved: Afholdelse af en kursusdag med deltagelse af de involverede verifikatorer, den tekniske ekspert, samt for gartnerne og Gartner Rådgivningens tekniske konsulenter før audits i enkeltvirksomhederne. Den tekniske ekspert afholder opsummerende møde med verifikatorerne før audits påbegyndes. Udarbejdelse af tjekliste som arbejdsredskab for verifikatorerne indeholdende de relevante investeringer med en tilbagebetalingstid på < 4 år. Såfremt der i forbindelse med de individuelle audits måtte opstå tvivlstilfælde om tilbagebetalingsperiodens længde for en given investering eller lignede, afklares spørgsmålet af en teknisk ekspert. I den indledende verifikation hos Dansk Gartneri, i slutverifikationen hos Dansk Gartneri, samt i de foretagne stikprøver er deltagelse af en teknisk ekspert obligatorisk. Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax ens@ens.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag CVR-nr EAN-nr Tlf dir

16 Bilag 4 Særlige undersøgelser i forbindelse med brancheaftale for gartnerierhvervet Udgangssituationen Aftalegartneriernes energiforbrug har været konstant faldende i de seneste 12 år. Set i forhold til 1996, hvor den første treårige aftale blev indgået mellem gartnerierhvervet og Energistyrelsen, er det klimakorrigerede energiforbrug til opvarmning i 2011 således reduceret med godt 36 % pr. arealenhed. Også elforbruget er reduceret siden I seneste aftaleperiode var den opnåede elbesparelse eksempelvis på 12,4 %. En forhåbentlig snarlig introduktion af energieffektive LED armaturer til vækstlys vil yderligere kunne reducere elforbruget markant. Men det skal herudover også nævnes, at inddragelse af spotprisen på el som variabel i klimacomputeres styringsstrategi, er med til at forbedre energieffektiviteten ved at flytte elforbrug til perioder med høj andel af vindmøllestrøm. Der er flere årsager til denne positive udvikling. Dels, fremkommer der stadig ny og mere tætte og optimale isoleringsmetoder, eksempelvis flerlagede gardinsystemer til såvel potteplante- som grøntsagsgartnerier og flerlagede kanalplader, nu også til anvendelse i tagflader. Og dels, opnås der via forskning ny planteavlsviden, der muliggør en stadig mere energieffektiv klimastyring. Efter Dansk Gartneris opfattelse er det vigtigt for opnåelsen af fortsatte energibesparelser i den kommende tre årige periode, at de særlige undersøgelser i forbindelse med brancheaftalen er med til at videreudvikle og formidle viden om ovennævnte og andre nye muligheder for energieffektiviseringer. Selvom brancheaftalen siden 2010 alene har omfattet virksomhedernes elforbrug, vil gartneriernes energiforbrug til opvarmning, der udgør omkring 90 % af det samlede energiforbrug, også indgå i undersøgelserne. Særlige undersøgelser Ny status på LED armaturer som vækstlys Ved udgangen af 2011 kan det konstateres, at LED lys til vækstlys armaturer fortsat befinder sig på et udviklingsstadium. Der er opnået gode resultater såvel energimæssigt som planteavlsmæssigt med udviklede LED prototyper, men primært i forbindelse med kulturer, der ikke er afhængig af den varmestråling, der udgår fra de traditionelle SON-T armaturer, men er fraværende i LED lys. Der foregår imidlertid megen forskning på området såvel planteavlsmæssigt som vedrørende forbedring af energieffektivitet, og det vil derfor utvivlsomt være meget relevant at foretage en sammenskrivning og formidling af erfaringerne med LED vækstlys, som de forefindes ved udgangen af Følgende hovedspørgsmål vil her skulle besvares: Axelborg Axeltorv 3 DK-1609 København V Tlf.: Fax:

17 - Hvordan er LED armaturernes energieffektivitet og rentabilitet på dette tidspunkt sammenlignet med de traditionelle SON-T lamper? - Hvilke praktiske erfaringer findes der mht. forskellige kulturers reaktion på LED lyset? Milepæl: Undersøgelsen afsluttes ved udgangen af Sammenfattende artikel bringes efterfølgende i Gartner Tidende. Budgetterede omkostninger: kr Måling og undersøgelser af diffust lys og plantevækst Isolering med flerlags kanalplader sparer på den ene side energi til opvarmning, men resulterer på den anden side også i en mindre lysindstråling til planterne, der kan medføre at gartnerier med lysfølsomme kulturer vælger enten ikke at foretage denne isolering, eller alternativt at kompensere for det reducerede lysindfald ved anvendelse af vækstlys. Sparet energiforbrug til opvarmning kan således ske på bekostning af et øget elforbrug. Praktiske erfaringer fra såvel Danmark som Holland tyder imidlertid på at det diffuse lys, der opstår ved lysgennemgang af flerlags polycarbonat eller diffuserende gardiner giver mere plantevækst sammenlignet med direkte lys. For nærmere at undersøge om planter i højere grad kvitterer for diffust lys fremfor det direkte lys, vil der i dette projekt blive gennemført målinger i produktionsgartnerier, hvor der er ophængt forskellige typer af diffuserende materiale for nærmere at få kortlagt fordele og ulemper hvad angår energibesparelser og plantevækst. Bekræftes forventningen om det diffuse lys positive indflydelse på plantevæksten, vil der være åbnet op for yderligere isolering af væksthusareal uden merforbrug af el til vækstlys. Milepæle: Projektet vil blive påbegyndt efterår 2012 og afsluttet ved udgangen af 2013 med en projektrapport samt artikel i Gartner Tidende Budgetterede omkostninger: kr Alternativ fugtstyring Den stadig tættere isolering af væksthusene med kanalplader også i tagflader og med opsætning af tætte todelte gardinanlæg giver store energibesparelser, men også udfordringer omkring fugtstyring. Traditionel fugtstyring med vinduesåbning og varme er meget energikrævende og kan reducere isoleringens reelle effekt. Investeringer i forskellige fugtstyrings units er herved blevet mere aktuel og mere rentabel, fordi det er muligt at eliminere et endnu større energitab. I projektet vil forskellige muligheder for fugtstyring blive undersøgt samtidig med, at der foretages rentabilitetsberegninger. Milepæle: Projektet vil blivepåbegyndt efterår 2012 og afsluttet ved udgangen af 2013 med en projektrapport samt artikel i Gartner Tidende Budgetterede omkostninger: kr Axelborg Axeltorv 3 DK-1609 København V Tlf.: Fax:

18 4. Formidling af ny viden og resultater omkring energibesparelser i væksthusgartnerier. Med det overordnede formål at sikre at ny viden om muligheder for energibesparelser får hurtig og størst mulig udbredelse blandt de enkelte gartnerivirksomheder iværksættes et målrettet formidlingsprojekt i Den viden, der skal videre formidles vil stamme fra blandt andet det af AgroTech og Gartneri- Rådgivningen gennemførte Væksthuskoncept 2017, de ovenfor beskrevne projekter vedr. diffust lys og fugtstyring, men også øvrig ny viden om muligheder for reduktion af såvel elforbrug som brændselsforbrug. Selve formidlingen skal ske på forskellig vis: A) Gartneribesøg/grupperådgivning Formidling vil her blive gennemført som et tilbud om gratis grupperådgivning med to eller flere gartnerier sammen (f.eks. ERFA grupper), hvor erfaringsudveksling også vil indgå. Der forventes gennemført besøg eller grupperådgivning for mindst 60 væksthusgartnerier/ 30 pr. år. B) Formidling via workshops Der vil blive afholdt én workshop i hh 2012 og i 2013 med op til 50 deltagere. En del af formidlingen vil blive fra gartner til gartner med indlæg fra gartnerier, der fortæller om gennemførte energiprojekter. C) Artikler i Gartner Tidende Der vil blive publiceret mindst to artikler pr. år med resultater fra udviklingsprojekter om energibesparelser med links til mere udførlige beskrivelser og viden på greener. Dk D) Formidling på Denne www platform er etableret i 2009 med det formål at samle diverse informationer om energibesparelsesmuligheder indenfor gartnerierhvervet. Ud over opdateringer med overførsel af viden der indgår i dette formidlingsprojekt, vil sitet blive holdt opdateret frem til udgangen af aftaleperioden i december Aftalegartnerierne vil i energiledelseshåndbogen skulle angive, om de har deltaget i disse informationsaktiviteter; og hvis svaret hertil er negativt vil der skulle redegøres for årsager hertil. Milepæle: Projektet vil blive påbegyndt efterår 2012 og afsluttet med udgangen af 2013; dog udgangen af 2014 for så vidt angår opdatering af greener.dk Budgetterede omkostninger: kr Axelborg Axeltorv 3 DK-1609 København V Tlf.: Fax:

19 1 Bilag 5. Sammenfattende beskrivelse af aftaleforpligtigelser for enkeltvirksomheder. A. Aftalevirksomhederne. 1. Gennemføre energiledelse i henhold til ISO :2011 på alle produktionssteder, der er omfattet af aftalen. 2. Gennemføre energikortlægning med registreringer af: - energiforbrug i de seneste tre år fordelt på måneder - væksthusareal - areal med vækstlys samt installeret effekt - grundlæggende klimaindstillinger for indetemperatur, vækstlys, gardinstyring og fugtstyring. 3. Data fra energikortlægning indberettes til GartneriRådgivningen. 4. Gennemføre energieffektiviseringer med tilbagebetalingstid < 4 år senest 1 år efter identifikation heraf eller senest ved udløb af aftaleperioden den Virksomheden skal gennemføre alle identificerede projekter vedrørende energieffektivisering og energibesparelser, som har en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år, og som vedrører energiforbrug, der modtager forhøjet godtgørelse af energispareafgift som tung proces, jf. 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (vækstlys). Energibesparelsen kan eksempelvis være identificeret ved implementering og anvendelse af energiledelsessystemet eller ved energibevidst indkøb eller projektering. Endvidere skal virksomheden gennemføre energieffektiviseringsprojekter vedrørende varme eller elektricitet, som identificeres ved de særlige undersøgelser, hvis tilbagebetalingstiden for merinvesteringen ved det energieffektive anlæg er under 4 år. 5. Udføre en aktiv indsats for at leve op til den opstillede energipolitik. 6. Udføre en aktiv indsats for at opnå den generelle energimålsætning. Mulighed for at opstille selvstændige energimål med særlig relevans for virksomheden.

20 2 7. Gennemføre energistyring ved (minimum månedsvist) at sammenholde faktisk energiforbrug med opstillet energibudget. Er det aktuelle energiforbrug pr. måned, i perioden oktober til marts, mere en 10 % større end det budgetterede skal der gives en mulig forklaring. Hvor umiddelbar forklaring på overforbrug ikke findes, iværksættes undersøgelser for at hindre fremtidigt merforbrug. 8. Opstille handlingsplan for energieffektiviseringer frem til aftaleperiodens udløb d Foretage energicheck/vedligehold af energiforbrugende anlæg med (minimum årlig) registrering i energiledelseshåndbog. Følgende anlæg/udstyr gennemgås: - klimaskærm, herunder gardinanlæg - varmeanlæg, varmeflader, blandesløjfe - vækstlysarmaturer - klimafølere, relæ, styreboks, klimacomputer - varmecentral, hovedforsyningsledning, hovedpumper. 10. Anvende tjekliste / energisparekatalog samt opstillet rutine herfor i forbindelse med energibevidst indkøb og projektering. 11. Udarbejde fortegnelse i energiledelseshåndbog over leverandører/håndværkere og over normalt anvendte firmaer. 12. Foretage en løbende vurdering af, hvorvidt energimålsætningen indfries. 13. Anvende dynamisk klimastyring, hvor det er relevant. Hvis der ikke anvendes dynamisk klimastyring, skal der gives en forklaring i den årlige indberetning til Dansk Gartneri. 14. Angive om virksomheden har deltaget i Gartnerirådgivningens udbudte formidlingsprojekt. 15. Fremsende årlig indberetning til Dansk Gartneri senest 1. februar indeholdende: - energiforbrugsdata samt oplysninger om ændringer i: - klimastyringsvariable

21 3 - væksthusareal - areal med vækstlys - oplysninger om anvendelse af dynamisk klimastyring Første indberetning fremsendes senest 1.februar 2013 eller alternativt senest 1. februar året efter tilmelding til aftalen. Sidste indberetning fremsendes senest 1. februar Deltage i stikprøvekontrolordning og i finansieringen heraf. 17. Foretage en årlig intern audit efter tidspunktet for implementering af aftalen. 18. Deltagelse i verifikation en gang i løbet af aftaleperioden. Verifikationserklæring og kopi af verifikationsfirmaets auditrapport skal være fremsendt til Energistyrelsen og Gartnerirådgivningen senest den 31.oktober Såfremt der deltager en teknisk ekspert i verifikationen, skal ekspertens udtalelse også indsendes. 19. Udpege en energiansvarlig i virksomheden. 20. Identificere medarbejdere med særligt ansvar for (dele af) energiledelsessystemet. 21. Informere og motivere virksomhedens medarbejdere om arbejdet med energieffektivisering. 22. Informere Energistyrelsen om eventuelle ændringer af betydning for aftalen (eksempelvis ændringer i ejerskab eller når der lejes/ udvides med nye produktionssteder skal der indsendes en supplerende hensigtserklæring). Dato: Ansvarlig leder af gartneriet Energistyrelsen

22 1 Bilag 6. Sammenfattende beskrivelse af aftaleforpligtigelser for Dansk Gartneri/GartneriRådgivningen, der er DGs entreprenør på området. 1. Udarbejde energiledelseshåndbog. 2. Udføre en aktiv indsats for at den samlede branche lever op til henholdsvis energipolitik og energimålsætning. 3. Medvirke ved energikortlægning og herunder: - opstille energibudget på basis af forbrug indenfor de seneste år. 4. Indføre data fra energikortlægningen i gartnerierhvervets "energisynsdatabase". Kopi heraf vil blive fremsendt til Energistyrelsen sammen med årsrapport. 5. Gennemføre særlige undersøgelser/projekter i aftaleperioden konkret omhandlende: a) Status på LED armaturer som vækstlys b) Måling og undersøgelser af diffust lys og plantevækst c) Alternativ fugtstyring d) Formidling af resultater og ny viden omkring energibesparelser i væksthusgartnerier 6. Registrere og behandle energistyringsdata fra aftalevirksomhederne. 7. Ajourføre virksomhedernes energibudgetter på baggrund af indberettede data. 8. Udarbejde årsrapport til Energistyrelsen senest 1. maj indeholdende følgende hovedpunkter: - Vurdering af energiforbruget i perioden og indfrielse af energimål. - Status for særlige undersøgelser/projekter. - Redegørelse for energirelevante aktiviteter i perioden.

23 2 Første årsrapport fremsendes senest 1. maj 2013 og sidste årsrapport tilsvarende senest 1. maj Aktiv informations- og motivationsindsats for at sikre størst mulig udbredelse af energieffektive anlæg og metoder i erhvervet, samt sikre at aftalegartnerierne får kendskab til resultaterne fra de særlige undersøgelser. Eksempelvis gennem artikler i medlemsblad og medlemsarrangementer. 10. Få gennemført indledende verifikation på brancheplan af aftale og energiledelseshåndbog, inden aftalen underskrives. Gennemføre en afsluttende verifikation senest d. 30. september 2014 med indsendelse af verifikationserklæring, auditrapport og kommentarer fra teknisk ekspert til Energistyrelsen senest d. 31. oktober Medvirke ved administration af stikprøveundersøgelse i samarbejde med Energistyrelsen. København, den På vegne af Energistyrelsen På vegne af Dansk Gartneri