Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering. April 2012

Transkript

1 Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering April

2 Forord April 2012 Denne kravspecifikation henvender sig til virksomheder, der ønsker at indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, og som derfor står over for at udarbejde det nødvendige grundlag for indgåelse af aftalen. Virksomheder, som overvejer at indgå aftale, kan endvidere bruge kravdokumentet til at vurdere omkostningerne ved aftaleindgåelse forud for indsendelse af en hensigtserklæring. Kravspecifikationen består af to dele: Krav som virksomheden skal opfylde ved indgåelse og opretholdelse af aftale, herunder krav til energiledelse, certificering, systembeskrivelse, særlige undersøgelser og projekter mv., projekter med 4 års tilbagebetalingstid, nøgletal og indberetninger (del 1) Krav i forbindelse med aftaleforhandlingen, herunder til den dokumentation, som virksomheden skal fremsende (del 2). Kravspecifikationen skal endvidere ses i sammenhæng med Energistyrelsens publikation Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, april 2012, som indeholder en nærmere beskrivelse af regler og procedurer i forbindelse med indgåelse af en aftale. Denne kravspecifikation erstatter Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering, april 2010, og Energistyrelsens krav til energiledelse i relation til DS/EN 16001, april Den skal anvendes af alle virksomheder, der indgår energiaftale, medmindre andet aftales med Energistyrelsen. Den vigtigste ændring i forhold til tidligere kravspecifikationer er at DS/EN ISO 50001, 1. udgave, skal anvendes. Den skal være fuldt implementeret for såvel nye som eksisterende certificeringer senest den 28. december Indholdsmæssigt ligger den nye internationale standard tæt op af den tidligere europæiske standard. I Resume af sammenligning mellemen16001 og ISO50001, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, kan man se, hvor den nye standard adskiller sig fra den tidligere standard. at de to tidligere kravspecifikationer Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering og Energistyrelsens krav til energiledelse i relation til DS/EN er slået sammen i én kravspecifikation. Det betyder formelt set, at alle kravene i denne samlede kravspecifikation er omfattet af certificeringen. At de to tidligere kravdokumenter nu er én kravspecifikation, medfører også, at krav til energirigtig projektering og krav til 4-årsprojekter er overført til denne kravspecifikation. At virksomheden nu også skal undersøge muligheden for gennemførelsen af følgende projekttyper

3 o Reduktion af tomgangs-elforbrug o Fremtidig energiforsyning o Vurdering af trykluftanlægget o Anvendelse af mere effektive elmotorer o Afdækning af operatørinvolvering o Vurdering af køleanlæg o Effektivisering ved bedre regulering af motorsystemer 3

4 Del 1: Krav som virksomheden skal opfylde ved aftale Generelt I dette afsnit er anført de krav, som virksomheden skal opfylde, når den indgår og vedligeholder en aftale med Energistyrelsen. Kravene er: at virksomheden skal etablere og vedligeholde et energiledelsessystem i overensstemmelse med energiledelsesstandarden DS/EN ISO 50001, 1. udgave, samt kravene i denne kravspecifikation (afsnit 1.1) at energiledelsessystemet, herunder kravene i denne kravspecifikation, skal være certificeret (afsnit 1.2) beskrivelse af systemet (afsnit 1.3) særlige undersøgelser og projekter mv. (afsnit 1.4) projekter med en tilbagebetalingstid på under fire år (afsnit 1.5) nøgletal (afsnit 1.6) at udviklingen i energiforbruget, nøgletal og aktiviteter indberettes til Energistyrelsen (afsnit 1.7) 1.1 Krav til energiledelse Virksomheden skal etablere, benytte og vedligeholde et energiledelsessystem som er i overensstemmelse med DS/EN ISO50001, 1. udgave, , Energiledelsessystemer-Krav og vejledning, samt de krav der er specificeret i denne kravspecifikation. Selv om procesaftaler og promsaftaler nu kun indgås for el, skal energiledelsessystemet som hidtil dække hele virksomheden. Energiledelsessystemet skal være implementeret forud for aftalens indgåelse.

5 Virksomheder, der i forvejen anvender andre ledelsessystemer, f.eks. miljø- og kvalitetsledelsessystemer, kan integrere energiledelse i disse etablerede ledelsessystemer, så længe de sikrer, at de samlede krav til energiledelse er opfyldt. Supplerende krav til energirigtig projektering I tillæg til energiledelsestandardens krav i afsnit om energirigtig projektering, skal virksomheden etablere, implementere og vedligeholde procedurer for vurdering af energiforholdene ved projektering eller ændring og renovering af energiforbrugende anlæg, herunder bygninger. Vurdering af mulighederne for energieffektivisering skal indgå så tidligt som muligt i projekteringen. Procedurerne skal følges, uanset hvem der agerer på virksomhedens vegne. Energirigtig projektering skal gennemføres med udgangspunkt i retningslinjerne i Energibevidst projektering, Metodebeskrivelse, August 2001, udgivet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, eller således, at der mindst opnås et tilsvarende niveau for energibevidst projektering. Retningslinjerne ligger på Krav til certificering Det er en forudsætning for at indgå og opretholde en aftale med Energistyrelsen, at energiledelsessystemet, herunder kravene i denne kravspecifikation, er certificeret, dvs. at et certificeringsselskab bedømmer at energiledelsessystemet er udarbejdet og implementeret i overensstemmelse med DS/EN ISO 50001, 1. udgave, DS/EN ISO 50001, 1. udgave, , som erstatter DS/EN 16001, 2. udgave, , skal være fuldt implementeret for såvel nye som eksisterende certificeringer senest den 28. december Ingen nye certifikater må udstedes til DS/EN 16001:2009 med gyldighedsperiode længere end 28. december Eksisterende certifikater efter DS/EN 16001:2009 med udløb efter denne dato skal tilbagekaldes og konverteres inden 28. december For virksomheder betyder dette, at deres energiledelsessystem senest 28. december 2012 skal være certificeret til DS/EN ISO 50001:2011. Energistyrelsen har udgivet notatet Resume af sammenligning mellem EN og ISO Notatet findes på Energistyrelsens hjemmeside Certificeringen skal udføres af et certificeringsselskab, der af DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan er akkrediteret til certificering af energiledelse. Af Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, april 2012 (herefter vejledningen) fremgår hvilke certificeringsselskaber, der er akkrediteret til at certificere energiledelse efter standarden. Virksomheden er ansvarlig for at få gennemført certificeringen. Virksomheden vælger certificeringsselskab, og aftaler gennemførelsen af certificeringen med dette. Virksomheden skal 5

6 overholde de frister, der indgår i aftalen. Det er virksomheden, der afholder udgifterne til certificeringsselskabet. Certificeringsaudit Forud for aftaleindgåelse er det virksomheden, der er ansvarlig for, at aftalematerialet er i en sådan form, at der kan opnås et certifikat fra certificeringsselskabet. Der skal foreligge et certifikat eller en positiv indstilling til certificering senest en måned før aftalen skal være indgået. Certifikatet skal foreligge før aftalen indgås. Certificeringen skal være sket inden for de sidste 12 måneder, dog skal det aftalemateriale der indsendes være godkendt af certificeringsselskabet, herunder den tekniske ekspert. Opfølgnings-/overvågningssaudit En akkrediteret certificering af energiledelsessystemet medfører minimum en årlig opfølgnings-/overvågningsaudit foretaget af et certificeringsselskab. Virksomheden sørger selv for at alt relevant materiale - herunder kopi af aftalen med Energistyrelsen med bilag og eventuelle ændringer, kopi af denne kravspecifikation, samt rapporter af gennemførte særlige undersøgelser og projekter mv. - er tilgængeligt for certificeringsselskabet i forbindelse med den løbende opfølgning/overvågning. Den auditrapport med evt. bilag, som virksomheden har modtaget fra certificeringsselskabet, sendes til Energistyrelsen, som på grundlag af auditrapporten kan godkende at virksomheden har opfyldt sine aftaleforpligtelser. 1.3 Krav til beskrivelse af system Kravene til beskrivelse af systemet fremgår af DS/EN ISO 50001, 1. udgave, , samt kravene i dette dokument. Alle relevante data for aftaleperioden skal opbevares i virksomheden, indtil aftalen er afsluttet og endeligt godkendt af Energistyrelsen. Der henvises i den forbindelse til kapitel 11 i Energiaftalebekendtgørelsen (Bek. Nr af 14. december 2011). Ændringer i forhold til det certificerede energiledelsessystem skal belyses og begrundes nøje. Dokumentationen herfor skal opbevares i virksomheden således, at certificeringsselskabet ved et besøg på virksomheden har mulighed for at verificere, at ændringen er velbegrundet og relevant, og at systemet stadig overholder kravene. Dette gør sig gældende for

7 alle typer ændringer, der har relevans for aftalen. Det være sig ændringer i gennemførte aktiviteter såvel som ændringer i energiledelsessystemet. 1.4 Krav vedr. særlige undersøgelser og projekter mv. De særlige undersøgelser og projekter mv. skal planlægges og gennemføres som beskrevet i afsnit 2.4.4, hvor der også er krav til hvilke særlige undersøgelser og projekter mv., som virksomheden skal undersøge muligheden for. I vejledningen er der en nærmere beskrivelse af de forskellige muligheder for særlige undersøgelser og projekter mv. som virksomheden skal tage stilling til. Hovedformål og tidsterminer mv. for de særlig undersøgelser og projekter mv. indgår i aftalen, og en ændring af disse vil være en ændring af aftalegrundlaget. Der skal derfor indsendes ansøgning om tilladelse til ændring i en særlig undersøgelse og et projekt mv. til Energistyrelsen. Ændringen er først gyldig når der foreligger en skriftlig accept fra Energistyrelsen. Ved afslutningen af den særlige undersøgelse skal der foreligge en rapport. Den skal indeholde en sammenfatning, en beskrivelse af undersøgelsens fremgangsmåde og de resultater, der er opnået ved den særlige undersøgelse. Hvis undersøgelsen har afdækket energibesparelsesmuligheder, der skal gennemføres (dvs. energibesparelsesmuligheder med en tilbagebetalingstid under fire år), udarbejdes et budget samt en tidsplan for gennemførelsen af projektet. Rapporterne for de særlige undersøgelser og projekter mv. udarbejdes i henhold til aftalens tidsplan og en kopi af rapporternes sammenfatning og resultater/konklusioner indsendes til Energistyrelsen. Rapporterne opbevares på virksomheden og fremlægges for certificeringsselskabet i forbindelse med opfølgnings/overvågningsbesøgene. 1.5 Krav vedr. projekter med under fire års tilbagebetalingstid Energiledelsessystemet skal, for den del af energiforbruget, der er omfattet af aftalen, sikre, at identificerede indsatsområder, hvor gennemførelse af projekter, der vil have en tilbagebetalingstid på under 4 år, bliver integreret i virksomhedens handlingsplaner. Beregning af tilbagebetalingstiden skal ske i henhold til 14, stk. 2 og 3 i energiaftalebekendtgørelsen (BEK. Nr af 14. december 2011). Bl.a. indregnes den afgiftsbelastning, som virksomheden ville pålagt uden afgiftstilskud. Det vil for procesvirksomheder sige en energispareafgift på el til tung proces på 2,7 øre/kwh (2012), og for promsaftalevirksomheder sige en energispareafgift på el til let proces på 6,4 øre/kwh (2012). Satserne reguleres i de følgende år. Hertil kommer eventuel energiafgift i elafgiftsloven efter eventuel tilbagebetaling, som momsregistrerede virksomheder skal betale af procesforbruget. 7

8 Den virksomhed, der får tilskud til betaling af rumvarmeafgift, skal indregne fuld energiafgift og fuld CO 2 -afgift ved beregning af tilbagebetalingstiden. Der skal løbende udarbejdes og vedligeholdes en liste over de projekter, som man har vurderet mhp., om de skal inddrages som projekter med en tilbagebetalingstid på under 4 år. Listen skal omfatte både de projekter, som gennemføres, og de projekter, man har vurderet ikke skal gennemføres. Gennemførelsen af projekterne med under 4 års tilbagebetalingstid, skal ske i overensstemmelse med de eventuelle forpligtelser som virksomheden har tilsluttet sig. Projekterne skal gennemføres medmindre at levetiden af det pågældende anlæg er mindre end 4 år, det viser sig teknisk umuligt at gennemføre forbedringsprojektet, eller at nærmere undersøgelser viser, at gennemførelsen kan give væsentlige uønskede bivirkninger og problemer, f.eks. indflydelse på produktkvaliteten, der sker ændringer i produktionen, der gør gennemførelsen irrelevant. Disse afgørelser skal bekræftes af auditor (herunder tekniske ekspert) ved førstkommende opfølgnings-/overvågningsbesøg. der kan ske et bytte med et mindst lige så godt energieffektiviseringsprojekt, som virksomheden ellers ikke er forpligtet til at gennemføre. Energistyrelsen skal godkende dette bytte. Hvis der er tale om omfattende investeringer, der vedrører centrale procesanlæg, kan virksomheden tage kontakt til Energistyrelsen med henblik på at aftale, at projektet udskydes til et senere tidspunkt f.eks. i forbindelse med naturlig udskiftning af anlægget. Medmindre andet aftales mellem virksomheden og Energistyrelsen, skal projektet være gennemført senest ét år efter identifikationen, dog senest ved indsendelse af slutindberetning. Er projektet identificeret gennem en særlige undersøgelse, regnes fristen fra afslutningen af den pågældende undersøgelse. Hvis der identificeres flere alternative energieffektiviserende projekter, som gensidigt udelukker hinanden, og som alle har en tilbagebetalingstid på mindre end fire år, skal virksomheden gennemføre det eller de projekter, der medfører den største energibesparelse.

9 1.6 Krav vedr. nøgletal I aftalen indgår nøgletal. Nøgletallene skal kunne bruges som indikator på udviklingen af energiforbruget på væsentlige områder. De skal relatere sig til de mål, som virksomheden arbejder efter, således at det på baggrund af nøgletallene kan vurderes, hvorledes det går med opfyldelse af målsætninger. Såfremt der udarbejdes nye/alternative nøgletal, skal der være reference til tidligere nøgletal, således at det er muligt at se en kontinuert udvikling i nøgletallene. 1.7 Krav vedr. indberetning I aftaleperioden skal virksomheden indsende årlige indberetninger og ved aftalens udløb en slutindberetning. Om forholdene i virksomheden er som oplyst i indberetningen, vil blive efterprøvet ved de årlige audits. Ved slutindberetningen vurderer Energistyrelsen om virksomheden har opfyldt sine aftaleforpligtelser. Årlig indberetning Aftalevirksomhederne skal årligt, senest 1. april, indsende en indberetning til Energistyrelsen. Virksomheden skal indberette forbrugsdata, nøgletal, investeringer samt kortfattet de energieffektiviseringsprojekter, der er gennemført. Nøgletallene som indberettes er de samme, som blev fastlagt i forbindelse med aftaleindgåelsen. Skemaer til brug for indberetningen findes i bilag 1. Der er ikke sket ændringer i skemaerne. Omfanget af indberetningen er uændret. Det er muligt for virksomhederne at indsende de årlige indberetninger digitalt gennem virk.dk eller via aftale@ens.dk. Slutindberetning Senest tre måneder efter aftalens udløb skal der indsendes en slutindberetning til Energistyrelsen. Denne indberetning er en opsummering og status over den forløbne aftaleperiode. Slutindberetningen skal indeholde ledelsens vurdering af energiledelsessystemets funktion i aftaleperioden og overholdelse af aftalekravene, samt ledelsens oplæg til forbedringer af energiledelsessystemet i en evt. efterfølgende aftaleperiode. Endvidere skal der tages stilling til, om de projekter der er blevet gennemført i aftaleperioden peger frem mod nye projekter i en evt. efterfølgende aftaleperiode. 9

10 Del 2: Aftaleforhandling Generelt Dette afsnit omhandler den forhandling mellem virksomheden og Energistyrelsen, der gerne skulle lede frem til en aftale. Aftaleforhandlingens mål er at fastlægge virksomhedens forpligtelser i aftaleperioden. Der er en række forpligtelser, der ikke er til forhandling. Det drejer sig bl.a. om brug og vedligeholdelse af energiledelsessystemet, certificering, indberetninger, samt gennemførelse af projekter med en tilbagebetalingstid på mindre end fire år. Genstand for forhandling er derimod energipolitik og energimålsætninger samt hvilke særlige undersøgelser og projekter mv., som virksomheden skal gennemføre i aftaleperioden. Derudover vil fastlæggelse af de nøgletal, som virksomheden skal bruge i forbindelse med de årlige indberetninger for at dokumentere fremdriften i aftalen, indgå i aftaleforhandlingen. Resultatet af forhandlingen er således energipolitik, energimålsætning, definition af nøgletal samt plan for virksomhedens gennemførelse af særlige undersøgelser og projekter mv. 2.1 Dokumentation til brug for aftaleforhandling Forhandling om aftalen indledes på grundlag af den dokumentation, som virksomheden har fremsendt. Dokumentationen skal indsendes til Energistyrelsen. Den skal være Energistyrelsen i hænde indenfor den frist, som er fastsat i tidsplanen i det betingede tilsagn. Dokumentation som skal fremsendes til brug for aftaleforhandling består af Beskrivelse af dele af energiledelsessystemet (afsnit 2.2) Certifikat fra certificeringen eller indstilling til certifikat (afsnit 2.3) Oplæg til aftalen (afsnit 2.4) Virksomheden skal til dokumentationen til brug for aftaleforhandlingen anvende den skabelon, som virksomheden får tilsendt sammen med deres betinget tilsagn. Den vil også være tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. Virksomheden fremsender skabelonen og bilag til Energistyrelsen som oplæg til aftalen.

11 2.2 Beskrivelse af energiledelsessystemet Det materiale der skal fremsendes til Energistyrelsen vedrørende energiledelsessystemet er energipolitik, energimålsætning Disse elementer i energiledelsessystemet skal, ud over at opfylde kravene i DS/EN ISO 50001, 1. udgave, være ambitiøse. 2.3 Certifikat fra certificeringen Virksomheden skal til Energistyrelsen fremsende certifikat samt certificeringsselskabets rapport til virksomheden, inkl. den tekniske eksperts rapport. Såfremt certifikatet endnu ikke er udstedt ved materialets indsendelse, er det tilstrækkeligt at indsende den positive indstilling til certificering. Certifikatet skal dog foreligge inden aftalen bliver indgået. Certificeringen skal være sket inden for de seneste 12 måneder, dog skal det aftalemateriale der indsendes under alle omstændigheder være gennemgået og godkendt af certificeringsselskabet, herunder den tekniske ekspert. 2.4 Oplæg til aftalen Oplægget til aftalen skal indeholde planforudsætninger for aftalen (afsnit 2.4.1) energigennemgang (afsnit 2.4.2) screeningsliste (afsnit 2.4.3) forslag til særlige undersøgelser og projekter mv. (afsnit 2.4.4) forslag til nøgletal (afsnit 2.4.5) Virksomheden skal benytte sig at et fortrykt skema, vil blive fremsendt til dem sammen med det betinget tilsagn Planforudsætninger 11

12 I planforudsætningerne beskrives forudsætningerne for oplægget til aftalen. Alle forudsætninger, som har betydning for den konkrete udformning af energiledelsessystemet og gennemførelsen af særlige undersøgelser og projekter mv. som indgår i aftalen, skal beskrives. Virksomheden skal som minimum redegøre for: Planer/beslutninger om udvidelse/nedlæggelse/renovering af produktionsafsnit Planer/beslutninger om væsentlige ændringer af produktionsmetoder Planer/beslutninger om større investeringer i forbindelse med ændringer/anskaffelse /udskiftning af energiforbrugende udstyr Planer/forventninger til den fremtidige produktionsvolumen (tons e.l.) og omsætning (kr.) Planer/forventninger til væsentlig ændring af råvarekvalitet/vareinput Planer/beslutninger om væsentlig ændring af energiforsyningen Når en virksomhed omfatter flere produktionsanlæg, skal redegørelsen omfatte alle geografisk adskilte anlæg, der ønskes indgået aftale for Energigennemgang Den indledende energigennemgang, der danner grundlag for aftaleforhandlingerne, skal udføres efter DS/EN ISO 50001, 1. udgave, samt nedenstående krav. Selv om energiaftalen nu kun indgås for el og evt. rumvarme og varmt vand, skal energigennemgangen som hidtil omfatte virksomhedens samlede energiforhold. Energigennemgangen skal foretages mindst én gang om året. Virksomheder, der tidligere har indgået en aftale med Energistyrelsen og derfor tidligere har gennemført energigennemgang og indsendt årlige indberetninger, kan som en del af grund-

13 laget for gennemgangen anvende den seneste opdatering af virksomhedens energigennemgang. Det er dog et krav, at der i forbindelse med udarbejdelsen af den dokumentation, der skal fremsendes sker en fornyet energigennemgang i virksomheden af alle kravelementerne. Energigennemgangen skal omfatte den samlede energiforsyning og det samlede energiforbrug. Ressourceindsatsen ved gennemgangen af de enkelte dele af forbruget skal prioriteres således, at indsatsen koncentreres om de væsentligste energiforbrug. Energigennemgangen skal dokumenteres samlet i én sammenskrevet overskuelig rapport i henhold til nedenstående krav, og rapporten skal udfærdiges i en klar og tydelig form, således at det er muligt for certificeringsselskabet at kontrollere, om kravene til gennemgangen er overholdt og at den er dækkende for virksomheden. Hvor det ikke er muligt at opfylde kravet om dokumentation, skal der redegøres for årsagen hertil. Virksomhedsbeskrivelse Energigennemgangen skal indledes med en kort, oversigtsmæssig beskrivelse af virksomheden, herunder af produkter, omsætning, produktionen og antal ansatte. Beskrivelsen skal mindst omfatte de forhold, der er nødvendige for at få et overblik over virksomhedens energiforsyning og -forbrug. Det hidtidige energiforbrug Består virksomheden af flere adskilte produktionsanlæg, skal energiforsyning og -forbrug på hvert anlæg gennemgås særskilt. De seneste tre års energiforsyning og forbrug samt fordelingen af energiforbruget på slutanvendelser skal angives. Er der forskel på fordelingen af energiforbruget på slutanvendelser skal det angives for hver fordeling. Energiforbruget opdeles i let proces, tung proces og rumvarme. For tung proces skal det angives hvilket nummer på proceslisten, det hører under. Der skal udformes nøgletal, der giver et reelt billede af energiforbruget, set i forhold til produktionen, og der skal redegøres for udviklingen af de tilgængelige nøgletal fra de sidste 3 år. For virksomheder, der ikke tidligere har indgået aftale, relateres energiforbruget for de forskellige produkttyper til den fysiske produktion, således at der udformes nøgletal. I gennemgangen af det hidtidige energiforbrug kan tidligere indberetninger til Energistyrelsen udgøre en del af grundlaget. 13

14 Gennemgang af energiforbruget Overalt i gennemgangen anvendes MWh som energienhed for både el, varme og brændsel. I forbindelse med kortlægningen skal opgives alder på de betydende energiomsættende apparater, som indgår i gennemgangen. Detaljerede måleresultater, tabeller med logning af forskellige parametre på maskiner, kopier af generelle tabeller fra opslagsværker om dampdata o.l, eller regler/anvisninger fra myndigheder eller leverandører skal ikke medtages i rapporten, men gennemgangen kan henvise til eksistensen af materialet. Materialet skal opbevares af firmaet i det omfang, det er væsentligt for oplysningerne i gennemgangen af energiforbruget og skal kunne fremskaffes og vises for certificeringsselskabet. Energiforsyningen og -forbruget skal gennemgås, således at viden om størrelsen af energiforbruget fordelt på forskellige produktioner og processer/procesafsnit samt anvendelsesformål er kendt. Gennemgangen af energiforbruget skal deles op som energi til: 1. Forsyning 2. Proces 3. Sekundært/hjælpe 4. Rumvarme ad 1, Energiforsyningen: Energiomsætningen i energiforsyningsanlæg på virksomheden skal beskrives. Dette omfatter eksempelvis kedler, kraftvarmeanlæg, fyr mv. For de enkelte anlæg beskrives hvilke brændsler der benyttes energiproduktion evt. konverteringstab ad 2, Proces: Virksomhedens produktion opdeles i afgrænsede procestrin, der viser de enkelte trin i behandlingen af vareinput/råvarer til færdige produkter.

15 Opdelingen af produktionen udgør grundlaget for den efterfølgende beskrivelse af energiforbrug. Opdelingen skal ske således at den afspejler de forskellige fysiske processer, som foregår på virksomheden ved behandlingen af råvarer/vareinput til færdige produkter (f.eks. opvarmning, brænding, inddampning o.s.v.), at hvert procestrin kun beskriver ét større energiforbrugende anlæg Opdelingen skal sammenfattes i et diagram, der viser energiforbrug og massestrøm ved de enkelte procestrin, idet energiforbruget opdeles i brændsler og energiformer. Procesenergiforbruget i virksomheden gennemgås nærmere med udgangspunkt i opdelingen af produktionen. For hvert procestrin beskrives energiforbruget således, at det fremgår hvad energien anvendes til (anvendelsesformål) om energien anvendes til en proces, der er anført på proceslisten (tung proces) eller andet procesforbrug Forbruget af brændsler og varme skal opgøres. Det skal ske på grundlag af målinger eller ved indirekte beregningsmetoder. Det skal fremgå af rapporten, hvorledes værdierne er fremkommet. Hvis der anvendes indirekte metoder, kan det f.eks. ske ved beregning af energioverførslen til en processtrøm ud fra målt masseflow og temperaturdifferens. Elforbruget skal opgøres. Det skal ske på grundlag af målinger eller ved beregning. Det skal fremgå, hvorledes elforbruget er fremkommet. Hvor der ikke findes fast installerede målere, bestemmes forbruget ved korttidsmåling. Hvis elforbruget varierer så meget, at en korttidsmåling ikke giver noget dækkende billede af det årlige forbrug, kan forbruget findes ved beregning. ad 3, Sekundære energiforbrug: Det sekundære energiforbrug, det vil sige energiforbruget i installationstekniske anlæg, hjælpe- udstyr mv.(trykluftanlæg, ventilation, belysning m.v.) skal beskrives således, at det fremgår hvor meget energi, der bruges til de enkelte formål. ad 4, Rumvarme: Energiforbruget til rumvarme beskrives således, at det fremgår hvilke brændsler/energiformer, der anvendes til rumvarme, herunder om der anvendes overskudsvarme til rumvarmeformål 15

16 hvorledes energiforbruget fordeler sig på kontor/lager/produktionslokaler hvor store arealer, der opvarmes om der er særlige forhold, der giver anledning til et stort energiforbrug til rumvarme, som f.eks. arbejdsmiljøbetinget ventilation i produktionslokaler mv Screeningsliste Der skal på grundlag af den indledende energigennemgang gennemføres en screening af mulighederne for særlige undersøgelser og projekter mv. af alle væsentlige processer, energiforbrug samt energiforsyningen. Screeningen skal resultere i en screeningsliste. Denne screeningsliste skal opdateres løbende, mindst én gang om året, som følge af arbejdet med energiledelse og opdatering af energigennemgangen. I forbindelse med det materiale der skal fremsendes til Energistyrelsen ved aftaleindgåelsen, skal der ske en særskilt gennemgang og opdatering af screeningslisten. Denne screeningsliste skal gennemgås og godkendes af den tekniske ekspert. De enkelte forslag på screeningslisten skal beskrives kort med reference til gennemgangen af energiforholdene. Efter en overordnet stillingtagen til projekterne udvælges de projekter, der tegner til at have et større energieffektiviseringspotentiale og relevant tilbagebetalingstid (under 6-8 år), for en nærmere vurdering af energisparepotentiale og tilbagebetalingstid. Screeningslisten og vurderingen af de udvalgte projekter skal dokumenteres på en sådan måde, at det er muligt for den tekniske ekspert at kontrollere, om screeningslisten er dækkende for energiforholdene i virksomheden, og om der er foretaget en relevant gennemgang og vurdering af listen Særlige undersøgelser og projekter mv. Som led i en mere detaljeret undersøgelse af mulighederne for forbedringer, skal virksomheden prioritere særlige undersøgelser og projekter mv. for de processer/energiforbrug der indgår i aftaleoplægget. Prioriteringsovervejelserne skal være skriftlige. De særlige undersøgelser og projekter mv. udvælges på grundlag af screeningslisten samt en vurdering af nedenstående projekttyper. Såfremt det vurderes, at tilbagebetalingstiden vil være under 4 6 år, skal den særlige undersøgelse/projektet i aftaleoplægget foreslås som en del af aftalen. Dog skal de undersøgelser/projekter med størst potentiale prioriteres øverst. Se afsnit 1.5 for undtagelser.

17 Det er ikke et krav i oplægget for procesaftaler og promsaftaler, at særlige undersøgelser og projekter mv. drejer sig om brændsel til tung og let proces, da proces- og promsaftaler ikke omfatter brændsel. Men såfremt virksomheden ønsker det, er det muligt at lade særlige undersøgelser og projekter, der helt eller delvis drejer sig om brændsel, indgå i oplægget til aftalen. Det er f.eks. muligt at foreslå, at lade et sådant projekt bytte med en særlig undersøgelse eller projekt, som virksomheden ellers som følge af aftaleforhandlingen ville være forpligtet til at gennemføre. Det er dog en forudsætning, at det byttede projekt er et mindst lige så godt energieffektiviseringsprojekt. Formålet med de særlige undersøgelser og projekter mv. er at analysere, om det er muligt at nedbringe energiforbruget ved ændringer i de nuværende produktionsmetoder og produktionsudstyr indførelse af nye metoder eller ny procesteknologi Endvidere skal det overvejes at gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter demonstrationsaktiviteter benchmarking Endelig skal virksomheden undersøge mulighederne for følgende projekttyper: at gennemføre et produktivitetsanalyse-/produktionsoptimeringsprojekt med henblik på bl.a. en større kapacitetsudnyttelse af de eksisterende anlæg, men også et mindre energiforbrug pr. produceret enhed.. Det er beskrevet i rapporten Produktionsoptimering, logistik og energieffektivitet, Hovedrapport, juli 2003, hvorledes et sådant projekt kan gennemføres. Rapporten ligger på Energistyrelsens hjemmeside (Denne projekttype skal ses i sammenhæng med nedenstående projektforslag Afdækning af operatørinvolvering). at gennemføre et projekt vedrørende bedre styring af de centrale processer, med henblik på at køre procesanlæggene tættere på den optimale driftssituation og dermed også spare energi. at gennemføre et projekt for udnyttelse af overskudsvarme, enten internt i virksomheden til opvarmningsformål m.v., eller eksternt i f.eks. et lokalt fjernvarmenet. Energistyrelsen har i februar 2009 udgivet en rapport om "Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale", som findes på Som noget nyt skal virksomheden også undersøge mulighederne for følgende projekttyper, hvortil der kan hentes inspiration i notatet Inspirationskatalog for emner til særlige undersøgelser, januar 2012, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside. Notatet indgår også i Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering, april 2012: Reduktion af tomgangs-elforbrug Fremtidig energiforsyning Vurdering af trykluftanlægget 17

18 Anvendelse af mere effektive elmotorer Afdækning af operatørinvolvering (skal ses i sammenhæng med ovenstående projekttype produktivitetsanalyse-/produktionsoptimeringsprojekt) Vurdering af køleanlæg Effektivisering ved bedre regulering af motorsystemer Virksomheden skal aktivt tage stilling til, om projekttyperne er relevante for virksomheden, og hvis det er tilfældet, udføre en foreløbig vurdering af, om gennemførelsen af den enkelte projekttype vil have en tilbagebetalingstid på under 4-6 år. Forslagene til undersøgelser skal dokumenteres skriftligt. Hvert forslag til særlige undersøgelser og projekter mv. skal være beskrevet så detaljeret, at der ikke efterfølgende er tvivl om, hvad der skal undersøges, og hvilket formål undersøgelsen tjener, samt forventet tidsforbrug til gennemførelsen. På grundlag af virksomhedens forslag forhandles om hvilke særlige undersøgelser og projekter mv., der skal med i aftalen. Når virksomheden og Energistyrelsen er blevet enige om planer for de særlige undersøgelser og projekter mv., indgår planerne i virksomhedens aftale. Endvidere skal energiledelsessystemet sikre, at de udvalgte særlige undersøgelser og projekter mv. bliver integreret i virksomhedens handlingsplaner. Gennemførelsen af de særlige undersøgelser og projekter mv. skal ske i overensstemmelse med de eventuelle forpligtelser i aftalen som virksomheden har tilsluttet sig Nøgletal Virksomheden skal komme med forslag til nøgletal, der kan indgå i aftalen. Nøgletallene skal give et reelt billede af energiforbruget, set i forhold til produktionen. Det skal fremgå, på hvilken baggrund udvælgelsen af nøgletal er foretaget. 2.5 Aftale og aftaleændringer Når aftaleforhandlingerne er afsluttet med et positivt resultat, underskrives aftalen af begge parter. Det er derefter virksomhedens forpligtelse at overholde vilkårene i aftalen. Såfremt det under arbejdet med aftalen viser sig, at virksomheden ikke kan overholde eller ønsker at ændre et vilkår i aftalen, skal virksomheden sende en begrundet ansøgning om aftaleændringen til Energistyrelsen. En aftaleændring er først gyldig, når begge parter har godkendt ændringen. Ændringer i energipolitik og energimålsætninger, skal indsendes til Energistyrelsens godkendelse. Såfremt virksomheden er i tvivl om en ændring kræver en godkendelse fra Energistyrelsen, bør virksomheden kontakte styrelsen.

19 Bilag 1 Skemaer 19

20 Skemaer i excelformat kan hentes på: Det er også muligt at indberette elektronisk på: Adgang kræver digital signatur i form af et medarbejdercertifikat.