Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015
|
|
- Georg Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 65,7 procent til 95,7 procent. Kompetencedækningen opgjort på timeniveau er steget 0,2 procentpoint siden sidste skoleår. De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk og tysk. De to førstnævnte har en kompetencedækningsgrad på over 90 procent, og de to sidstnævnte har en dækningsgrad over 87 procent. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik og historie, som alle har en kompetencedækningsgrad under 61 procent. Det er dog de tre samme fag (natur/teknik, kristendomskundskab og historie), som har hævet kompetencedækningsgraden mest siden sidste år (fremgang på mellem 2,9 og 3,7 procentpoint). Kompetencedækningsgraden er faldet mest i tysk (tilbagegang på 4,9 procentpoint) efterfulgt af musik (fald på 3,6 procentpoint). Kompetencedækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Store skoler har generelt en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. Det er primært i fagene kristendomskundskab, idræt, historie og natur/teknik, at mange timer varetages af lærere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Ser man på tværs af fagene er det i alt ca. 62 procent af alle undervisere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. De fag, hvor lærernes kompetencer udnyttes bedst, er matematik og tysk. Over 78 procent af de lærere, som har undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i de to fag, underviser i fagene. Herefter kommer dansk, engelsk og fysik/kemi, hvor mellem procent af lærerne med kompetencer underviser i faget. De kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er madkundskab og samfundsfag. Her er det kun godt hver tredje lærer med undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i faget, der rent faktisk underviser i faget.
2 Side 2 af 16 Baggrund Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i 1. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Det fremgår af kommuneaftalen fra , at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. Kravet opgøres på kommuneniveau og er indskrevet i folkeskoleloven. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2014/ Læs mere om de nye regler i Folkeskoleloven her: 20Kompetenceudvikling%20af%20paedagogisk%20personale.ashx 2 Læs mere om kommuneaftalen vedr. fuld kompetencedækning her: oekonomi-for- 2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20 kompetenced%c3%a6kning.pdf
3 Side 3 af 16 Kompetencedækningen er steget marginalt Helt overordnet er kompetencedækningsgraden i skoleåret 2014/2015 på 80,6 procent 3. Dette betyder, at godt fire ud af fem undervisningstimer i folkeskolen varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en stigning på 0,2 procentpoint fra sidste år, hvor den samlede dækningsgrad var på 80,4 procent, jf. Figur 1. Fra 2013 og frem til nu er der tale om en stigning på 1 procentpoint. Figur 1 Samlet kompetencedækningsgrad på tværs af alle fag og klasse samlet, faktiske tal for skoleårene 2012/ /2015 samt politiske målsætninger for 2016, 2018 og ,0% 95,0% 95,0% 90,0% 85,0% 85,0% 90,0% ,0% 79,6% 80,4% 80,6% Mål 2016 Mål ,0% Mål ,0% Mål 2016 Mål 2018 Mål Kompetencedækningen består af kompetenceniveauerne undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer og er opgjort på timeniveau. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal er justeret i år som følge af Folkeskolereformen og fremgår af Bilag 1 i Folkeskoleloven:
4 Side 4 af 16 Det er muligt at skelne mellem, om underviserne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, jf. Figur 2. Overordnet set varetages 64,9 procent af timerne af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag), mens 15,7 procent af timerne foregår med undervisere, der har tilsvarende kompetencer. De resterende 19,4 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere, som hverken har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer (i det følgende kaldet Andre kompetencer ). Figur 2 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2014/ ,4% Andre kompetencer 64,9% 15,7% Tilsvarende kompetencer Undervisningskompetence (tidl. linjefag)
5 Side 5 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter kommuner Kompetencedækningen på kommuneniveau svinger fra 65,7 procent til 95,7 procent 4. Variationen i kommunernes kompetencedækningsgrad kan ses i Figur 3 herunder. 52 kommuner ligger på eller over landstotalen på 80,6 procent, mens 47 kommuner ligger under landstotalen. Der er totalt 21 kommuner, der har nået det politiske mål for 2016 på mindst 85 procent kompetencedækning opgjort på kommuneniveau, og tilsvarende 78 kommuner der ikke har nået det politiske mål for kommuner har øget deres kompetencedækningsgrad siden sidste år (heraf 12 med mere end fem procentpoint), mens 45 kommuner er gået tilbage (heraf 13 kommuner med mere end fem procentpoint) 5. De enkelte kommuners kompetencedækningsgrad kan ses i bilagets Tabel 3. Figur 3 Kompetencedækning fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2014/ Sidste år varierede den kommunale kompetencedækningsgrad fra 63,4 procent til 96,7 procent. 5 Christiansø blev ikke opgjort sidste år, og har derfor ingen beregnet ændring fra sidste år.
6 Side 6 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter fag Figur 4 Figur 4 Kompetencedækning fordelt efter fag, klasse samlet, 2014/2015viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag 6. De bedst dækkede fag er fysik/kemi (94 pct.), dansk (92 pct.), fransk (90 pct.) og tysk (87 pct.). Alle fire fag lå også i toppen sidste år. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab (42 pct.), natur/teknik (55 pct.) og historie (61 pct.). Disse tre fag lå også i bunden sidste år. Figur 4 Kompetencedækning fordelt efter fag, klasse samlet, 2014/2015 Fysik/kemi Dansk Fransk Tysk Matematik Musik Engelsk Biologi Håndværk og design Idræt Samfundsfag Geografi Billedkunst Madkundskab Historie Natur/teknik Kristendomskundskab Alle fag 93,5% 92,4% 89,7% 87,0% 85,3% 83,2% 82,7% 78,5% 77,8% 76,5% 67,5% 66,9% 65,8% 65,6% 60,5% 54,8% 42,2% 80,6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer 6 Håndværk og design er et nyt fag fra skoleåret 2014/2015, som kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design. Faget hjemkundskab har ændret navn til madkundskab.
7 Side 7 af 16 Udvikling i kompetencedækning over tid Ser man på udviklingen siden sidste år, er det især i fagene kristendomskundskab, natur/teknik, historie og samfundsfag, at kompetencedækningen er blevet øget (Figur 5). I kristendomskundskab er den således øget med 3,9 procentpoint, mens natur/teknik, historie og samfundsfag er øget med henholdsvis 3,7, 2,9 og 2,0 procentpoint. Faget tysk har den største tilbagegang med -4,9 procentpoint, tæt efterfulgt af fagene musik, håndværk og design, madkundskab og engelsk, som alle har en tilbagegang på mere en -3,0 procentpoint. Der ses større fald og stigninger i de individuelle fag fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 end fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014. Sidste år havde matematik den største stigning på 1,6 procentpoint, og idræt havde det største fald på -1,3 procentpoint. Sprogfagenes relativt store fald i år kan evt. skyldes folkeskolereformens nye krav om, at der nu skal undervises i engelsk fra 1. klasse, og i tysk og fransk fra 5. klasse. Figur 5 Udvikling i kompetencedækningsgrad (procentpoint) fordelt efter fag, klasse samlet, skoleårene 2013/2014 til 2014/2015 Alle fag Håndværk og design Kristendomskundskab Natur/teknik Historie Samfundsfag Dansk Matematik Biologi Geografi Billedkunst Fysik/kemi Fransk Idræt Engelsk Madkundskab Musik Tysk -0,7% -1,0% -1,9% -3,0% -3,0% -3,2% -3,6% -4,9% 0,2% 3,9% 3,7% 2,9% 2,0% 1,7% 1,3% 0,4% 0,4% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0%
8 Side 8 af 16 Kompetencedækningen i dansk, matematik og engelsk Dansk er folkeskolens største fag og dækker ca. en fjerdedel af al undervisning fra klasse, jf. de vejledende timetal. Det fremgår af Figur 6, at faget dansk på tværs af alle klassetrin har en kompetencedækningsgrad på 92,4 procent. Dette er en stigning på 1,7 procentpoint fra sidste år. Målet for 2018 er således allerede nået for dette fag, hvis man ser på landsgennemsnittet. I indskolingen (1.-3. kl.) er dækningsgraden procent, mens den stiger til procent i udskolingen (7.-9. kl.). Figur 6 Kompetencedækning i faget dansk fordelt efter klassetrin, 2014/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 89,8% 93,8% 94,5% 94,7% 93,0% 91,8% 92,7% 91,6% 90,6% 91,2% 92,4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer
9 Side 9 af 16 Matematik er folkeskolens næststørste fag, som dækker godt en sjettedel af den samlede undervisning fra klassetrin. Kompetencedækningen er generelt noget lavere i matematik end dansk, selvom der er sket en fremgang siden sidste år på 1,3 procentpoint. Samlet set er 85,3 procent af undervisningstimerne i matematik dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er lavest i 1. klasse, hvor den er nede på 76,6 procent, mens den er helt oppe på over 90 procent i udskolingen, jf. Figur 7. Figur 7 Kompetencedækning i faget matematik fordelt efter klassetrin, 2014/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 88,8% 91,9% 92,2% 90,6% 87,5% 85,7% 84,3% 81,2% 78,1% 76,6% 85,3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer
10 Side 10 af 16 På de fleste skoler har engelskundervisningen normalt været påbegyndt i 3. klasse, men med folkeskolereformen er der indført engelsk fra 1. klasse i alle folkeskoler. Som det fremgår af Figur 8 er kompetencedækningsniveauet i 1. og 2. klasse på 62 procent, mens det i 9. klasse er på knap 91 procent. Der er således en relativ stor spredning mellem klassetrinnene, hvis man sammenligner med dansk og matematik. Samlet set er 83 procent af undervisningstimerne i engelsk dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 8 Kompetencedækning i faget engelsk fordelt efter klassetrin, 2014/ kl. 87,2% 9. kl. 90,8% 8. kl. 90,6% 7. kl. 88,9% 6. kl. 84,0% 5. kl. 81,8% 4. kl. 80,4% 3. kl. 72,0% 2. kl. 62,0% 1. kl. 62,1% Alle kl.trin 82,7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer
11 Side 11 af 16 Kompetencedækning på tværs af klassetrin Ser man på kompetencedækningen for alle fag under ét (Figur 9), ses det, at både indskoling og mellemtrin ligger omkring procent, hvilket er betydelig under udskolingens niveau. I udskolingen ligger kompetencedækningsgraden næsten 10 procentpoint højere (85-87 pct.). Figur 9 Kompetencedækning fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2014/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 87,0% 86,8% 85,8% 85,4% 77,9% 79,0% 77,9% 77,5% 77,1% 76,7% 80,6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer
12 Side 12 af 16 Kompetencedækning fordelt efter skolestørrelse Store skoler har en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. På små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden 78 procent, mens den på mellemstore og store skoler er på 81 procent, jf.figur 10. Figur 10 Kompetencedækning fordelt efter skolestørrelse, alle fag og klasse samlet, 2014/ ,0% 81,0% 80,0% 80,5% 81,0% 79,0% 78,0% 78,1% 77,0% 76,0% Små skoler Mellemstore skoler Store skoler Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer "Små skoler" = Under 250 elever. "Mellemstore skoler" = elever. "Store skoler" = 500 elever eller flere.
13 Side 13 af 16 Lærere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Figur 11 viser, hvor mange lærere 7 som underviser i et givent fag, men som ikke har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, idræt, historie og natur/teknik, at mange lærere varetager undervisningen uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det skal bemærkes, at der i beregningen ikke tages hensyn til, hvor mange timer lærerne underviser i fagene. Uanset om en lærer underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at læreren ikke har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 11 Antal lærere som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2014/2015 Kristendomskundskab Idræt Historie Natur/teknik Engelsk Matematik Billedkunst Dansk Musik Håndværk og design Geografi Madkundskab Samfundsfag Tysk Biologi Fysik/kemi Fransk Andre kompetencer Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 96 % af landets folkeskoler (1.150 skoler). 7 Der er tale om unikke lærere, hvilket betyder, at hver lærer kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i.
14 Side 14 af 16 Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt lærere, som mangler kompetencer i mindst et af de fag, som de underviser i (Tabel 1). Dette svarer til 62 procent af de indberettede lærere. Hver af de lærere mangler i gennemsnit kompetencer i 1,9 af de fag, som de i dag underviser i for at opnå fuld kompetencedækning 8. Bemærk at der i denne beregning ikke tages hensyn til, at man måske kan forbedre kompetencedækningen ved at udnytte lærernes eksisterende kompetencer bedre. Dette gennemgås i næste afsnit. Tabel 1 Antal lærere som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2014/2015 Antal Procent Lærere som har kompetencer i alle fag, som de underviser i ,9 Lærere som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i ,1 Lærere i alt ,0 Gennemsnitligt antal fag, som der mangler kompetencer i (kun lærere der mangler kompetencer) 1,9 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 96 % af landets folkeskoler (1.150 skoler). 8 Deles de manglende kompetencer ud på alle lærere (43.003), mangler hver lærer i gennemsnit kompetencer i 1,2 fag. Hver lærer underviser i gennemsnit i 3,3 forskellige fag.
15 Side 15 af 16 Udnyttelse af lærernes nuværende kompetencer fordelt på fag Figur 12 viser lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej 9. Af figuren ses i hvor høj grad lærernes nuværende undervisningskompetencer og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er matematik, tysk, dansk, engelsk og fysik/kemi (omtrent de samme som sidste år), mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er madkundskab, samfundsfag, biologi, geografi, håndværk og design og fransk (samme som sidst år). Figur 12 Lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2014/2015 Matematik Tysk Dansk Engelsk Fysik/kemi Musik Idræt Kristendomskundskab Natur/teknik Historie Billedkunst Fransk Håndværk og design Geografi Biologi Samfundsfag Madkundskab Total 79,3% 78,4% 77,4% 76,9% 71,3% 71,2% 65,8% 60,6% 60,5% 56,6% 49,0% 43,3% 43,2% 40,6% 40,2% 33,4% 32,3% 63,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentdel lærere som underviser i faget Procentdel lærere som ikke underviser i faget Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. 9 Der tages ikke hensyn til, hvor mange timer lærerne underviser i fagene. Uanset om en lærer underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at lærerens kompetencer udnyttes.
16 Side 16 af 16 Antalsmæssigt er det dog i fagene dansk, idræt, billedkunst og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere, der har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget, jf. Figur 13. I hvert af de nævnte fag er der mere end kvalificerede lærere, som ikke underviser i faget. Færrest lærere i overskud findes i fagene fransk, tysk, fysik/kemi og musik. Her er der mellem kvalificerede lærere, som ikke underviser i faget. Figur 13 Antal lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, som ikke underviser i faget, 2014/2015 Dansk Idræt Billedkunst Historie Samfundsfag Håndværk og design Madkundskab Kristendomskundskab Matematik Biologi Geografi Natur/teknik Engelsk Musik Fysik/kemi Tysk Fransk Antal lærere som ikke underviser i faget Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal (kun 96 % af skolerne har indberettet).
17 Bilag 1: Bilagstabeller til kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Dette bilagsnotat indeholder bilagstabeller til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2014/2015. Kompetencedækning på timetalsniveau fordelt efter fag Tabel 2 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter fag, klasse samlet, 2014/2015 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference siden 2013/2014 Billedkunst ,3% 11,5% 34,2% 65,8% -0,7% Biologi ,4% 13,0% 21,5% 78,5% 0,3% Dansk ,3% 17,1% 7,6% 92,4% 1,7% Engelsk ,5% 11,2% 17,3% 82,7% -3,0% Fransk ,3% 16,3% 10,3% 89,7% -1,9% Fysik/kemi ,2% 13,3% 6,5% 93,5% -0,9% Geografi ,2% 16,7% 33,1% 66,9% 0,3% Historie ,4% 12,1% 39,5% 60,5% 2,9% Håndværk og design ,9% 12,9% 22,2% 77,8% - Idræt ,1% 10,4% 23,5% 76,5% -3,0% Kristendomskundskab ,4% 16,8% 57,8% 42,2% 3,9% Madkundskab ,8% 12,8% 34,4% 65,6% -3,3% Matematik ,4% 19,8% 14,7% 85,3% 1,2% Musik ,5% 13,7% 16,8% 83,2% -3,6% Natur/teknik ,0% 21,7% 45,2% 54,8% 3,6% Samfundsfag ,0% 18,5% 32,5% 67,5% 2,0% Tysk ,9% 12,1% 13,0% 87,0% -4,9% Alle fag ,9% 15,7% 19,4% 80,6% 0,2% 10 Faget håndværk og design erstatter fagene sløjd og håndarbejde i skoleåret 2014/2015. Derfor er der ingen udvikling i kompetencedækningsgraden i dette fag fra 2013/ /2015.
18 Side 2 af 6 Kompetencedækning på timetalsniveau fordelt efter kommuner Tabel 3 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2014/2015 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. Linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference (+/- siden 2014) Albertslund ,4% 20,6% 18,0% 82,0% 4,2% Allerød ,1% 18,3% 11,6% 88,4% -2,3% Assens ,4% 5,2% 34,3% 65,7% -5,2% Ballerup ,6% 7,4% 27,9% 72,1% -1,4% Billund ,9% 19,4% 18,6% 81,4% -1,7% Bornholm ,3% 20,2% 17,5% 82,5% 2,5% Brøndby ,4% 18,9% 16,7% 83,3% 1,4% Brønderslev ,0% 24,8% 14,2% 85,8% 4,0% Christiansø ,4% 31,2% 25,4% 74,6% Dragør ,0% 10,5% 8,4% 91,6% 2,2% Egedal ,6% 20,2% 15,2% 84,8% -0,2% Esbjerg ,3% 16,3% 17,4% 82,6% -0,8% Fanø ,5% 36,2% 4,3% 95,7% -1,0% Favrskov ,2% 18,2% 13,6% 86,4% 0,3% Faxe ,8% 23,7% 15,6% 84,4% 6,5% Fredensborg ,4% 17,0% 16,6% 83,4% 5,3% Fredericia ,0% 21,3% 15,7% 84,3% -2,0% Frederiksberg ,8% 7,6% 11,6% 88,4% 1,5% Frederikshavn ,6% 17,5% 14,9% 85,1% -0,4% Frederikssund ,6% 20,4% 22,0% 78,0% 4,0% Furesø ,9% 13,7% 19,4% 80,6% 2,3% Faaborg-Midtfyn ,1% 23,7% 11,2% 88,8% -0,4% Gentofte ,8% 15,2% 11,0% 89,0% 1,1% Gladsaxe ,7% 11,7% 21,6% 78,4% 4,4% Glostrup ,3% 17,3% 6,3% 93,7% 10,8% Greve ,3% 19,0% 22,7% 77,3% 3,4% Gribskov ,1% 17,1% 28,9% 71,1% -2,3% Guldborgsund ,1% 15,8% 27,1% 72,9% 9,5% Haderslev ,8% 19,0% 20,1% 79,9% 1,9% Halsnæs ,0% 23,5% 20,6% 79,4% 2,2% Hedensted ,7% 12,7% 21,6% 78,4% 1,2% Helsingør ,5% 17,8% 23,7% 76,3% -1,3% Herlev ,0% 13,3% 13,7% 86,3% 5,7%
19 Side 3 af 6 Herning ,1% 14,8% 22,1% 77,9% -5,4% Hillerød ,4% 10,0% 22,5% 77,5% 0,3% Hjørring ,9% 14,4% 19,8% 80,2% 2,6% Holbæk ,5% 18,7% 20,8% 79,2% 1,0% Holstebro ,8% 18,4% 17,8% 82,2% 1,5% Horsens ,1% 19,0% 18,9% 81,1% -5,0% Hvidovre ,5% 11,6% 18,9% 81,1% 2,0% Høje-Taastrup ,7% 9,5% 26,9% 73,1% 2,8% Hørsholm ,4% 16,4% 10,2% 89,8% 2,2% Ikast-Brande ,8% 18,8% 14,5% 85,5% 1,6% Ishøj ,4% 20,9% 12,7% 87,3% 1,1% Jammerbugt ,4% 12,4% 20,2% 79,8% 0,2% Kalundborg ,1% 25,6% 17,3% 82,7% 1,3% Kerteminde ,3% 6,3% 28,4% 71,6% -14,3% Kolding ,6% 17,2% 11,2% 88,8% -1,6% København ,0% 10,3% 19,8% 80,2% 0,8% Køge ,1% 17,9% 17,0% 83,0% 3,8% Langeland ,0% 16,6% 17,5% 82,5% -5,4% Lejre ,3% 14,8% 23,9% 76,1% -4,4% Lemvig ,6% 6,3% 31,1% 68,9% -4,2% Lolland ,0% 18,9% 26,1% 73,9% -7,3% Lyngby-Taarbæk ,6% 19,1% 10,3% 89,7% 1,5% Læsø ,1% 24,1% 11,8% 88,2% 10,2% Mariagerfjord ,6% 18,2% 16,2% 83,8% -1,9% Middelfart ,4% 13,2% 17,4% 82,6% 1,6% Morsø ,9% 12,4% 26,7% 73,3% -8,7% Norddjurs ,2% 18,7% 24,1% 75,9% -6,3% Nordfyn ,0% 20,3% 19,7% 80,3% 6,8% Nyborg ,2% 27,9% 14,9% 85,1% -6,5% Næstved ,2% 19,4% 20,4% 79,6% -1,6% Odder ,1% 13,2% 24,7% 75,3% 1,2% Odense ,5% 17,3% 23,2% 76,8% -1,6% Odsherred ,2% 12,5% 31,3% 68,7% -6,0% Randers ,0% 20,7% 17,3% 82,7% -3,2% Rebild ,9% 16,2% 13,9% 86,1% -2,9% Ringkøbing ,2% 21,4% 18,4% 81,6% Skjern 8,1% Ringsted ,5% 18,2% 22,2% 77,8% 2,6% Roskilde ,5% 16,8% 19,7% 80,3% 0,7% Rudersdal ,8% 12,6% 15,6% 84,4% -1,8% Rødovre ,7% 11,9% 21,4% 78,6% -1,7% Samsø ,7% 42,7% 13,6% 86,4% 7,4% Silkeborg ,2% 15,8% 21,0% 79,0% -1,2% Skanderborg ,9% 15,9% 18,2% 81,8% -1,8% Skive ,3% 17,4% 21,4% 78,6% -0,5%
20 Side 4 af 6 Slagelse ,4% 19,8% 14,7% 85,3% -1,1% Solrød ,0% 17,7% 13,4% 86,6% 1,9% Sorø ,6% 17,0% 15,4% 84,6% -0,6% Stevns ,1% 18,0% 23,9% 76,1% -9,0% Struer ,6% 6,6% 19,8% 80,2% 9,1% Svendborg ,5% 12,2% 22,4% 77,6% -6,6% Syddjurs ,3% 19,0% 19,7% 80,3% -1,0% Sønderborg ,7% 17,8% 21,6% 78,4% 1,0% Thisted ,1% 17,7% 16,2% 83,8% -0,1% Tønder ,8% 15,8% 26,4% 73,6% 0,9% Tårnby ,8% 12,5% 12,6% 87,4% 1,0% Vallensbæk ,7% 17,4% 9,9% 90,1% 4,9% Varde ,4% 18,7% 19,9% 80,1% 0,7% Vejen ,9% 5,9% 30,2% 69,8% -5,8% Vejle ,5% 18,2% 19,3% 80,7% -1,8% Vesthimmerland ,5% 13,8% 22,7% 77,3% -1,7% Viborg ,7% 16,8% 21,4% 78,6% -2,4% Vordingborg ,1% 7,2% 26,7% 73,3% 6,0% Ærø ,3% 20,2% 6,5% 93,5% 0,7% Aabenraa ,7% 21,9% 11,3% 88,7% 6,2% Aalborg ,1% 16,1% 14,8% 85,2% -2,5% Aarhus ,6% 8,0% 26,3% 73,7% 3,2% Alle kommuner ,9% 15,7% 19,4% 80,6% 0,2%
21 Side 5 af 6 Lærere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Tabel 4 Lærere som underviser fordelt efter deres kompetenceniveau i faget 2014/2015 Antal lærere i alt Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Fransk Fysik/kemi Biologi Tysk Samfundsfag Madkundskab Geografi Håndværk og design Musik Dansk Billedkunst Matematik Engelsk Natur/teknik Historie Idræt Kristendomskundskab Totalt Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal (96 % af skolerne har indberettet).
22 Side 6 af 6 Udnyttelse af lærernes kompetencer fordelt efter fag Tabel 5 Lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2014/2015 Antal lærere Procentdel Procentdel Antal lærere som un- derviser i faget Antal lærere som ikke underviser i faget lærere som underviser i faget lærere som ikke underviser i faget Fransk % 57% Tysk % 22% Fysik/kemi % 29% Musik % 29% Engelsk % 23% Natur/teknik % 39% Geografi % 59% Biologi % 60% Matematik % 21% Kristendomskundskab % 39% Madkundskab % 68% Håndværk og design % 57% Samfundsfag % 67% Historie % 43% Billedkunst % 51% Idræt % 34% Dansk % 23% Total % 37%
23 Bilag 2: Metodebeskrivelse til kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2014/2015. Indberetningsform Alle oplysninger er indberettet via skolernes administrative systemer. Styrelsen for IT og Læring (STIL) har i samarbejde med de to største leverandører på området KMD og Tabulex - udarbejdet en elektronisk indberetningsfacilitet som også blev benyttet sidste år. Således kan skolerne direkte overføre stamoplysninger om de ansatte læreres undervisningskompetencer, samt oplysninger om hvilke fag og hvilke klassetrin de enkelte lærere underviser. STIL har i år desuden udviklet en facilitet til manuel indtastning for de skoler, som ikke benytter et administrativt system. Repræsentativitet Der er udsendt mails til folkeskoler 11. I det datarensede datasæt indgår indberetninger fra folkeskoler på hovedskoleniveau 12 og samlet set ca undervisere. Svarprocenten er dermed 95,7 procent. Det skal bemærkes, at alle absolutte tal gengivet i notatet ikke er omregnet til landstal. Tallene dækker de skoler, som har indberettet. Afgrænsning I opgørelserne i dette notat indgår kun normalklasser i folkeskolen og kun undervisere, som underviser i mindst et fag i normalklasser. Skolerne har indberettet data via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2014/ Antal folkeskoler er opgjort som antallet af hovedskoler og institutioner uden enheder registreret i institutionsregisteret pr. 1. januar Nogle skoler har indberettet på hovedskoler, mens andre har indberettet på afdelinger. Skolerne er bibeholdt med de institutionsnumre, som de har indberettet på, dvs. der er ikke omkodet til eventuelle hovedskolenumre i datasættet. I alt indgår der institutioner.
24 Side 2 af 5 Datavalidering I tabellerne i dette notat er der som udgangspunkt kun medtaget fag på klassetrin, hvor der i alt er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag, jf.tabel 6. I Figur samt Tabel 1 og Tabel 4 indgår alle klasse-fag kombinationer. Børnehaveklasser er generelt ekskluderet, fordi en meget stor andel af de indberettede klasser har tilknyttet flere lærere samtidig og pga. usikker datakvalitet. Tabel 6 Oversigt over fag og klassetrin 2014/2015 Fagkode Fag Afgrænsning af klassetrin 110 Dansk klasse 120 Engelsk klasse 130 Tysk klasse 140 Fransk klasse 170 Kristendomskundskab klasse 181 Historie klasse 182 Samfundsfag klasse 210 Idræt klasse 220 Musik 1.-9 klasse 230 Billedkunst klasse 245 Håndværk og design klasse 260 Madkundskab klasse 310 Matematik klasse 320 Fysik/kemi klasse 330 Geografi klasse 340 Biologi klasse 350 Natur/teknik 1.-6 klasse
25 Side 3 af 5 Hvordan omregnes til timeniveau? Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for skoleåret 2014/2015. Timerne er beregnet med udgangspunkt i de vejledende timetal 13. Rent praktisk sker beregningen ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der ganget med samme timetal som i 9. klasse. Ovenstående betyder, at der kan være en mindre afvigelse i de præsenterede resultater i forhold til den rent faktiske planlagte undervisning på skolerne. Afvigelsen vurderes dog at være lille og at være uden praktisk betydning, når man ser på udviklingen i kompetencedækningen over tid, da metoden er den samme fra år til år. Hvordan håndteres flere lærere pr. klasse i et fag? Ved tolærerordninger og lignende kan der være indberettet flere lærere til samme fag i en klasse. I opgørelserne af kompetencedækningen på klasse- og timeniveau indgår kun den lærer, der har haft flest timer med klassen i det pågældende fag. Hvis flere lærere står registreret med samme antal timer i et fag i en klasse, indgår læreren med det højeste uddannelsesniveau. Hvis både timetal og uddannelsesniveau er ens, er den ene lærer udvalgt tilfældigt. I opgørelserne på lærerniveau indgår alle lærere uanset, om de kun underviser i få timer i et fag med tolærerordning. Den samme lærer kan desuden være indberettet flere gange i det samme fag i en klasse. Her er lærerens timetal summeret, således at læreren kun optræder én gang for et fag i en klasse. Hvordan håndteres lærere helt uden undervisning eller helt uden undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer? Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med linjefag eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Hvordan håndteres flere hold pr. klasse/klassetrin i et fag? Ved holddelt undervisning er alle holdene indberettet særskilt. Ved gennemgang af holdbetegnelserne er det tydeligt, at skolerne anvender holdbetegnelser meget forskelligt. Eksempel 1: Hvis fx 4a og 5a har gymnastik sammen, opretter nogle skoler to hold, fx 4a5a_drenge og 4a5a_piger. Hvert hold er tilknyttet sin egen lærer - typisk en mand henholdsvis en kvinde. 13
26 Side 4 af 5 Eksempel 2: Andre skoler opretter kun ét hold fx 4a5a_idræt og anvender så tolærerordningen og har tilknyttet typisk en mand og en kvinde. Ved opgørelse af kompetencedækningen ved hold er reglen, at et hold kun optræder én gang på hvert klasseniveau. Det betyder i Eksempel 1, at hold 4a5a_drenge optræder to gange, nemlig for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Tilsvarende med 4a5a_piger. Samlet set indgår der altså fire cases (to cases med den kvindelige lærer og to cases med den mandlige lærer) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der tydeligt adskiller drenge og piger. Ved Eksempel 2 anvendes reglen for tolærerordning. Læreren, som har haft flest timer med holdet, bliver tilknyttet holdet. Holdet optræder samlet set to gange - for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Samlet set indgår der altså kun to cases (enten den kvindelige eller den mandlige lærer afhængigt af, hvem der har flest timer/højest uddannelsesniveau) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der ikke adskiller drenge og piger. Den samme problemstilling gør sig gældende ved niveaudelt undervisning med flere hold på et klassetrin. Hvis der er anvendt unikke holdbetegnelser (fx Tysk niveau 1 og Tysk niveau 2 ), er holdene adskilt og begge lærere beholdt. Hvis begge hold har samme holdbetegnelse (fx Tyskhold ) men forskellige lærere, er kun læreren med flest timer/højest uddannelsesniveau beholdt. Det betyder, at der er en større usikkerhed ved opgørelse af kompetencedækningen ved holddelt undervisning end ved almindelig klasseundervisning. Øvrige valideringer Ugyldige cpr-numre er slettet Den samme lærer kan stå registreret med flere kompetencer i det samme fag (men for forskellige klasser). Hvis kompetencerne er ens, er den ene blot slettet. Hvis kompetencerne er forskellige, er det højeste uddannelsesniveau beholdt. Lærere med kompetencer i mere end seks forskellige fag slettes, da det vurderes at være fejlindberetninger. Den samme lærer kan stå registreret med flere timer i det samme fag i den samme klasse. Disse timer aggregeres. Lærere helt uden kompetencer eller helt uden undervisning slettes, da det vurderes at være fejlindberetninger eller lærere på orlov.
27 Side 5 af 5 Sammenlægning af fagkoder Følgende fagkoder er lagt sammen: Tysk tilbudsfag og valgfag ( ) Fransk tilbudsfag og valgfag ( ) Kristendomskundskab og kristendomskundskab/religion ( ). Håndarbejde (240) og sløjd (250) er lagt sammen med håndværk og design (245). Håndværk og design er et nyt fag, som i skoleåret 2014/2015 kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde 14. Skolerne kan dog fortsat vælge at udbyde sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design, så det opgøres som ét fag. Hvis en lærer fx har kompetencer i det gamle fag sløjd, men underviser i det nye fag håndværk og design, opgøres det sådan, at læreren har kompetencer i det nye fag håndværk og design. 14 Læs mere her: %201%202%204%20Nye%20fag%20-%20Madkundskab%20- %20Haandvaerk%20og%20Design.pdf
Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat
BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017
Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Resumé På landsplan varetages 85,1 procent af timerne i folkeskolen af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016
Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 På landsplan for skoleåret 2015/2016 er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 83,2 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016
Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereElever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Læs mereBILAG 1 FIGURER OG TABELLER
BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion
Læs mereOversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift
Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereAndel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereVejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån
7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette
Læs mereFolkeskolelærernes undervisningstid
Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mere