SAMARBEJDSPLAN 2016 FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS

Transkript

1 KØBENHAVNS SAMARBEJDSPLAN FOR KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE

2 SAMARBEJDSSPLAN Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Københavns Politi anno 4 2 Samarbejde med lokalsamfundet Kredsråd Lokalråd Lokale samarbejdsfora 7 3 Samarbejdsområder med særligt fokus i Radikalisering Tryghed Tyveriindsatsen Trygt natteliv Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Økonomisk kriminalitet Færdselsområdet 16 4 Afslutning 17 5 Bilag Bilag 1: Oversigt over en række samarbejdsfora med andre myndigheder, som Københavns Politi bl.a. indgår i Bilag 2: Organisationsdiagram 22 KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE Forsidefoto: Københavns Politis Kriminalpræventive sektion arrangerer hvert år cyklistprøver billedet er fra Islands Brygge. 2

3 SAMARBEJDSSPLAN Forord For Københavns Politi er det afgørende at have et tæt, tillidsfuldt og udbytterigt samarbejde med lokalsamfundet for at kunne skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i Københavns politikreds. Dette behov er ikke blevet mindre efter terrorangrebet i København i februar 2015, som på en meget direkte og håndgribelig måde har understreget betydningen af sikkerheds- og tryghedsopgaven i en storby som København. Politiets overordnede mission og vision sætter rammen for Københavns Politis indsats, der i mange sammenhænge og navnligt i det kriminalitetsforebyggende arbejde kræver et tæt samarbejde med andre myndigheder og samarbejdspartnere i øvrigt. Et frugtbart samarbejde kræver inddragelse, involvering og forpligtelse omkring fælles mål og indsatser for at løse lokale kriminalitets- og utryghedsproblemer, som f.eks. tyveri, trygt natteliv eller radikalisering. Formålet med denne samarbejdsplan er netop at inddrage, involvere og forpligte de lokale samarbejdspartnere med henblik på at finde løsninger på tværfaglige udfordringer og med utryghed og kriminalitet, som håndteres bedst i et samarbejde mellem politi, kommuner og lokale aktører. Samarbejdsplanen er den strategiske ramme om lokalsamarbejdet, og den beskriver, hvilke særlige indsatsområder Københavns Politi, kommunerne og de relevante lokale samarbejdspartnere i øvrigt finder det væsentligst at samarbejde om i. Retsplejelovens 113 Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet. Københavns Politis åbnede i 2015 en ny publikumsekspedition på Hovedbanegården 3

4 SAMARBEJDSSPLAN 1. Københavns Politi anno Københavns Politi den fremadrettede udvikling af politikredsen Borgerekspedition fra Københavns Politis Servicecenter (tlf. 114) Som led i den generelle modernisering og effektivisering af Dansk Politi har Københavns Politi gennemgået en flerårig udviklingsproces (udviklingsplan ), der med afsæt i en række eksterne analyser og interne undersøgelser har medvirket til, at Københavns Politi blev tilpasset et faldende bevillingsniveau. Denne proces efterfølges nu af en vision om Københavns Politi frem mod 2020 KBH 2020, som tager afsæt i den politiske flerårsaftale Et styrket politi. Et tryggere Danmark fra november Aftalen tilfører Dansk Politi nye midler, men som også stiller krav om (fortsatte) effektiviseringer. Visionen skal sikre, at Københavns Politi kan opfylde aftalens krav om effektiviseringer og udvikling af nye organisatoriske elementer i første række etablering af et situations- og operationscenter (SIOC), et nyt sikringskoncept for udsatte lokationer mv. samt et Efterforskningsfælleskab (EFØ) for hele Østdanmark samtidig med at disse ændringer gennemføres på en måde, som giver mening i forhold til kulturen, strukturen og den daglige drift i Københavns Politi. Udviklingsarbejde skal med andre ord frigøre ressourcer til bedre og mere politi- og anklagerarbejde samtidig med, at Københavns Politi fortsat skal være en god og motiverende arbejdsplads for vores mange dygtige ansatte, der dagligt arbejder for at sikre tryghed for københavnerne og byens mange besøgende. 4

5 SAMARBEJDSSPLAN Københavns Politi har endvidere i efteråret 2015 arbejdet med et nyt prioriterings- og opfølgningskoncept for, der skal styrke sammenhængen mellem politikredsens overordnede, fælles prioriteringer og de lokale prioriteringer og daglige driftsopgaver. Målet med de ændrede strategi- og ledelsesprocesser er navnlig at få mere dybde og konsekvens i den ledelsesmæssige gennemførelse af politikredsens operative og økonomiske processer, ligesom det i en tid med mange forandringer er vigtigt at have en inkluderende strategiproces, hvor de medarbejdere, som ønsker at bidrage med deres indsigt i og vurdering af, hvad der bør prioriteres i det daglige arbejde, også får mulighed for at gøre dette. Selv om visionsarbejdet i sagens natur kan skabe en vis bekymring og usikkerhed blandt personalet og i en periode tillige kan medføre et driftstab er det Københavns Politis opfattelse, at ændringerne er nødvendige, hvis politikredsen i en situation med mange politimæssige udfordringer, herunder ikke mindst de store hovedstadsudfordringer på sikkerhedsområdet, fremover skal kunne udnytte sine ressourcer og stordriftsfordele så effektivt som muligt til gavn for borgerne i København. Der er i forbindelse med de mange gennemførte og planlagte ændringer overordnet set lagt vægt på at sikre en omkostningseffektiv drift, så Københavns Politi kan udnytte sine ressourcer effektivt på tværs af hele politikredsen, opretholde et stærkt og robust beredskab og samtidig sikre en god og effektiv politibetjening af alle politikredsens borgere. 5

6 SAMARBEJDSSPLAN 2. Samarbejde med lokalsamfundet 2.1 Kredsråd Kredsrådet sætter den strategiske retning for det lokale samarbejde på politiets område. Kredsrådet drøfter derudover spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, udviklingen i kriminaliteten og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Disse drøftelser vil ofte ske på baggrund af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På den baggrund kan kredsrådet diskutere, om der er behov for at sætte ind over for konkret opståede problemer eller på større indsatsområder, hvor der er et særligt behov for, at politi og kommuner koordinerer deres indsats. Dette kan munde ud i, at kredsrådet fastlægger strategier for områder, hvor der lokalt skal forebygges eller bekæmpes kriminalitet. I tilknytning hertil kan det nævnes, at Rigspolitiet har udviklet et tryghedsindeks, der løbende tager temperaturen på tryghedsniveauet i København. 6

7 SAMARBEJDSSPLAN I forbindelse med samarbejdet i kredsrådet etableres og udbygges både nye og igangværende fora og fælles projekter, såsom f. eks. Center for Sikker By i Københavns Kommune og en række tværsektorielle netværk i øvrigt. Det er endvidere af væsentlig betydning, at der ved møderne i kredsrådet er mulighed for at drøfte, udrede og skabe forståelse for eventuelle problemstillinger, der måtte være opstået i det daglige samarbejde parterne imellem. Københavns Politi ønsker i videst muligt omfang, at der sker involvering af kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv. i forbindelse med tilrettelæggelsen og den praktiske udførelse af en lang række opgaver, og derfor er det politikredsens ambition at intensivere, udvikle og strømline samarbejdet med relevante samarbejdspartnere yderligere i. 2.2 Lokalråd I forbindelse med politikredsreformen og indførelsen af Kredsråd blev der samtidig lagt op til, at det kommunale og politimæssige samarbejde i hver kommune blev forankret i et samarbejdsforum benævnt som lokalråd. I Københavns politikreds blev det sammen med de kommunale samarbejdspartnere i Københavns, Dragørs og Tårnbys Kommuner besluttet i stedet at opretholde de allerede eksisterende og velfungerende samarbejdsfora mellem kommune og politi. I Frederiksberg Kommune var der et ønske om at oprette et egentligt lokalråd, hvilket herefter blev etableret. Lokalrådet på Frederiksberg mødes halvårligt til drøftelser af samarbejdet i Frederiksberg Kommune. Beslutningen om den særlige struktur i Københavns politikreds er begrundet med politikredsens størrelse og de mangeartede opgaver, der knytter sig til en hovedstad. Hertil kommer, at der som nævnt allerede var etableret særdeles velfungerende samarbejdsfora, som det ville være mest hensigtsmæssigt at opretholde. Fælles for de samarbejdsfora, der er i Københavns, Dragørs og Tårnbys kommuner samt lokalrådet på Frederiksberg er, at det er de operationelle fora for det lokale samarbejde. Sammen med kommunerne og relevante samarbejdspartnere fra det øvrige lokalsamfund, drøftes konkrete emner af fælles interesse. Disse samarbejdsfora har til opgave at fremme det løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsudfordringer en opgave der løses i tæt samarbejde med de lokale SSP- og PSP-organisationer. 2.3 Lokale samarbejdsfora Københavns Politi indgår tillige i en lang række andre lokale samarbejdsfora med repræsentanter for kommuner, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer mv., der beskæftiger sig med bestemte afgrænsede områder med relation til politiets arbejde. Det drejer sig f.eks. om strategiske partnerskabsaftaler i særlige byområder, VINK (Viden Inklusion København), ungesamråd, særlige lokale banderåd m.fl. I disse tværfaglige samarbejdsfora orienterer og koordinerer deltagerne indsatserne på de enkelte områder, og udmønter i visse tilfælde også vedtagne strategier for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. I bilag 1 findes en oversigt over en række af de samarbejdsfora, som Københavns Politi bl.a. deltager i. 7

8 SAMARBEJDSSPLAN 3. Samarbejdsområder med særligt fokus i Politiets Ungdomsklub leverer en støttende indsats i forhold til Pin Point bl.a. med hjemmesamtaler hos de unge Ud over et ønske om et generelt godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Københavns politikreds, har Københavns Politi udpeget fire overordnede indsatsområder, hvor et intensivt samarbejde mellem politi og kommuner giver særlig mening netop nu. De valgte indsatsområder er sammenfaldende med Københavns Politis fælles prioriterede, operative indsatsområder (hvor radikalisering har relevans i forhold til både sikkerheds- og bandeområdet). Hertil kommer færdselsområdet, hvor samspillet mellem politi og kommuner er helt centralt for en smidig og effektiv trafikafvikling. 3.1 Radikalisering Situationen i Irak og Syrien har medført, at unge herboende lader sig rekruttere som såkaldte Syrienskrigere, og drager i krig i bl.a. Irak og Syrien. Det anslås, at mere end 135 personer, herunder en stor del fra København, er eller har deltaget i væbnede kampe uden for danmarks grænser. Antallet af personer, der udrejser er tilsyneladende i aftagende, men de personer, der vælger at tage dette alvorlige skridt, betegnes som mere beslutsomme og dedikerede sammenlignet med de tidligere udrejste. 8

9 SAMARBEJDSSPLAN PET og SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) har udfærdiget samarbejdsmodellen Den danske forebyggelsesmodel, der danner baggrund for det overordnede forebyggende samarbejde mellem alle aktører på området. Københavns Politi har gennem en årrække samarbejdet med Københavns Kommune i regi af VINK, SSP-Sekretariatet og PSP vedrørende forebyggelse af radikalisering. Dette samarbejde er nu udvidet til også at indbefatte Kriminalforsorgen, Socialforvaltningen, jobcentrene og politiets og kommunens bandeexitprogrammer. VINK har til formål at informere, rådgive og støtte kommunens frontpersonale, så de gennem deres kontakt til unge kan forebygge radikalisering og ekstremisme blandt unge i København. Samarbejdspartnerne mødes i en styregruppe på ledelsesniveau og i en koordineringsenhed på sagsbehandlerniveau, hvor de indkomne bekymringer i forhold til enkeltpersoner eller persongrupper behandles, så den mest optimale tværfaglige myndighedsindsats kan iværksættes. I de øvrige kommuner i politikredsen foregår drøftelserne mellem politi og kommune bilateralt fra sag til sag, således at der indkaldes til møder eller på anden måde erfaringsudveksles, når enten politi eller kommune har registreret en radikaliseringsbekymring i forhold til en person bosat i den pågældende kommune. Den måde, hvorpå politikredsens kommuner har struktureret antiradikaliseringssamarbejdet med (bl.a.) politiet på, afspejler at både vidensbasen og volumen i Københavns Kommune er langt den største. Hertil kommer, at Københavns Kommune i 2015 afsluttede arbejdet i en ekspertgruppe, som var nedsat af Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg. Ekspertgruppen fremkom med en række anbefalinger til den fremtidige forebyggende indsats mod radikalisering, som kommunen netop nu er ved at implementere. Københavns Politi formidler fortsat samarbejde på tværs mellem kommunerne og politikredsen og mellem de kommunale og statslige myndigheder i hovedstadsområdet. Københavns Politi 9

10 SAMARBEJDSSPLAN har derfor på baggrund af en forespørgsel fra Ferederiksberg kommune taget initiativ til en drøftelse af mulighederne for at styrke det tværgående samarbejde på antiradikaliseringsområdet, som de involverede myndigheder (politi, kommuner, Kriminalforsorgen og region) kan arbejde videre med i Tryghed Tyveriindsatsen København er som metropol generelt en tryg by med et rigt og mangfoldigt by- og natteliv. I København såvel som i andre storbyer i Europa, har der dog i en årrække været stigende udfordringer med særligt lomme- og tricktyverier. En effektiv bekæmpelsen af denne type kriminalitet er vanskelig og stiller store krav til et stærkt samarbejde mellem kommunerne og Københavns Politi. Tyveriindsatsen i Københavns politikreds er bl.a. derfor forankret i Tryg By følgestaben, hvor den indgår som en af flere målrettede indsatser, der skal øge trygheden blandt borgere, forretningsdrivende og turister i København. Disse målrettede indsatser, der har deres tyngde i sommermånederne, hvor Københavns erfaringsmæssigt tiltrækker flest utryghedsskabende udlændinge, vil i være koncentreret om to indsatsområder: Opholdslejre eller mere præcist forhindring af etablering af sådanne, og selve den kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd, der udgår fra de omrejsende kriminelle. Indsatserne gennemføres navnlig af Københavns Politis Udlændingekontrolafdeling (UKS), der har planlagt for enrække aktioner hen over sommeren, hvor det er de aktuelle efterretninger om den øjeblikkelige situation i hvert enkelt tilfælde, der afgør aktionstypen. Aktioner mod opholdslejre i offentlige anlæg og i naturen afholdes typisk i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 14. De afholdes tidligt, da politiet erfaringsmæssigt skal skride ind over for overnatterne tidligt om morgenen før de spredes. Københavns Politi har etableret samarbejde med By og Park under Københavns Kommune, hvor sidstnævntes renovationsmedarbejdere og parkbetjente, der arbejder i offentlige anlæg, retter henvendelse direkte til UKS med aktuelle overnatningssteder. Efter politiet har anholdt eller på anden måde fjernet overnatterne er det aftalen, at kommunen rydder lejren inden for to timer for at forhindre gentagelse. Aktioner mod de omrejsende kriminelle og utryghedsskabende udlændinges aktiviteter afholdes typisk i tidsrummet fra kl. 9 til kl. 18, og retter sig mod omrejsende og utryghedsskabende kriminelle i gadebilledet, det være sig betlere, behændighedsspillere, lommetyve og gade- 10

11 SAMARBEJDSSPLAN handlende uden stadetilladelse. Tidsrummet er udvalgt ud fra, hvor der erfaringsmæssigt er mange borgere og turister i bybilledet, og som følge deraf også flest utryghedsskabende personer. Københavns Politi har særligt fokus på lommetyve, hvor en større sommerindsats er under planlægning. Københavns Kommune bakker op om indsatsen med kampagnen Selv i skønne København sker der lommertyverier, der rulles ud over hele byen, herunder med animationsvideoer i busser, tog og metro, samt foldere ved turistkontorer, borgercentre m.m. Kampagnen skal være med til at sikre, at de potentielle ofre er opmærksomme og tager deres forholdsregler. Indsatsen planlægges i Sikker By -regi, hvor øvrige Din Betjent-aktiviteter drøftes med Københavns Kommune, herunder indsats mod indbrud og lokal kompetenceudvikling mellem politiets og kommunale medarbejdere. I relation til generelle kriminalpræventive tiltag udmøntes samarbejdet både i en formaliseret form via faste møder mellem lokalpolitiet og den enkelte kommunes repræsentanter, og i form af løbende kontakt til netværkspersoner i f.eks. SSP- og PSP-samarbejdet. Københavns Politi samarbejder endvidere med en række private samarbejdspartnere som f.eks. Horesta, Handelsstandsforeninger, Finansrådets medlemmer, DSB og MOVIA i relation til forebyggelse og opklaring af f.eks. såkaldte danse- og morgenmadstyverier, pinkodeafluringer, tyveri af smartphones, lommetyverier ved trafikknudepunkter, hoteller, af/påstigningssteder og falske betjente. Trygt natteliv København har som storby og hovedstad et spændende og aktivt natteliv, der bl.a. udspiller sig i indre by i Nørre Kvarter og Gothersgade, hvor en stor del af restaurationerne har tilladelse til udskænkning af alkohol indtil kl At skabe og fastholde et trygt natteliv er ikke blot en myndighedsopgave, men kræver en fælles indsats mellem de mange interessenter og myndighederne. I Københavns Kommune er indsatsen for et trygt natteliv overordnet forankret i Tryg By -følgestaben hvor den indgår som én af flere målrettede indsatser med det formål at øge trygheden for politikredsens borgere. Hertil kommer samarbejdet i Bevillingsnævnet, der har som mål at 11

12 SAMARBEJDSSPLAN sikre et balanceret og attraktivt restaurationsliv i byen, hvor der tages hensyn til såvel erhvervsdrivende og gæster, som til beboere. Københavns Politi gennemfører også i initiativer, der sigter mod at øge trygheden i nattelivet og i den offentlige transport i tilknytning hertil. Det er hensigten gennem en synlig tilstedeværelse samt et koordineret og fokuseret samarbejde på bevillingsområdet, at lægge en dæmper på utryghedsskabende adfærd, at nedbringe vold og gadeuorden, samt medvirke til at begrænse antallet af tyverier, gaderøverier og hærværksforhold. Derudover er det hensigten at sikre trafikafviklingen i de berørte områder, så den ikke giver anledning til unødig forstyrrelse af den offentlige orden. Politiets indsats er baseret på analyser og tidligere erfaringer, så den løbende kan målrettes i forhold til problemernes aktuelle omfang og karakter. Indsatsen i Indre By udføres i et tæt samarbejde med Københavns Kommune og Brandvæsen, som bl.a. skal sikre, at støj, uorden og andre gener fra byens restaurationsliv holdes på et rimeligt niveau. En særlig udfordring i nattelivet er den voldsudøvelse, hvor anvendelse af knive indgår. Folketinget har af samme årsag strammet våbenloven, således at der indføres en betydelig strafskærpelse for personer, som tidligere er dømt for vold mv., og som bærer kniv på steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold (f.eks. i nattelivet). Herudover udvides princippet om, at knive kun må medbringes på offentlige steder mv., når der er et anerkendelsesværdigt formål, til at omfatte alle knive og blankvåben. Københavns Politi vil under sloganet #HEJfest #FARVELkniv sammen med Københavns Kommune sikre en grundig information om de nye regler frem mod lovens ikrafttræden den 1. juli, således at borgere 12

13 SAMARBEJDSSPLAN i København er klar over de skærpede konsekvenser, som antræffelse i nattelivet med kniv kan føre med sig. En anden særlig tryghedsudfordring i København er gadeprostitutionen, hvor navnlig visse grupper af prostituerede på meget påtrængende og generende vis tilbyder deres ydelser til forbipasserende eller andre, der opholder sig i området. Københavns Politi har derfor planlagt for en række indsatser i aften- og nattetimerne, hvor de fleste henvendelser til politiet om utryghedsskabende prostituerede opstår. Formålet med den forstærkede indsats er at nedbringe antallet af gadeprostituerede til et niveau, hvor de kan håndteres på almindelig vis af det daglige beredskab. På prostitutionsområdet samarbejder Københavns Politi med Center mod Menneskehandel og Reden International i forhold til såvel de enkelte prostituerede, som mere generelt, ligesom politiet løbende har dialog med hoteller og andre forretningsdrivende, der påvirkes mere direkte af situationen på området. Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Med den landsdækkende indsats i de særligt udsatte boligområder (SUB) har politiet gennem de seneste år intensiveret indsatsen for at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i disse boligområder, samt modvirke rekruttering til det kriminelle miljø. I København er der på baggrund af analyser (trusselsvurderinger) udpeget fem udsatte boligområder Ydre Nørrebro (inkl. Mjølnerparken), Indre Nørrebro (inkl. Blågårds Plads), Tingbjerg, Folehaven og Remisevænget. Områderne er ud over et generelt højt kriminalitetstryk hver især belastet af forskellige kriminalitetsproblemer, som derfor kræver særskilt udformede og bredt favnende indsatser. Indsatserne har det til fælles, at de skal medvirke til at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i netop deres område. Det primære formål med indsatserne er at forhindre, at børn og unge i SUB-områderne opnår tilknytning til de miljøer, hvorfra kriminaliteten og den utrygheds- og uroskabende adfærd udspringer. Der arbejdes således målrettet på, at bremse fødekæden til banderne, der er markant tilstede i flere af de særligt udsatte boligområder, ligesom indsatsen mod radikalisering ikke mindst efter terrorangrebet i februar 2015, der også viste, at skridtet fra bandekriminalitet til radikalisering kan være kort fylder en del i politiets ar- 13

14 SAMARBEJDSSPLAN bejde i de særligt udsatte boligområder. Fælles for alle indsatser er en meget høj inddragelse af lokale aktører, herunder boligforeninger, handelsstandsforeninger, ungdomsklubber og 18+ centre, gadeplansmedarbejdere, Københavns Kommunes Sikker By -program, SSP, PSP m.fl. Som led i at sikre en samlet myndighedsindsats er der etableret flere mødefora, der med meget kort varsel kan samles med henblik på en hurtig fælles indsats. I flere af områderne, herunder f.eks. i Tingbjerg/Husum, er der endvidere etableret egentlige partnerskaber, hvor politiet, kommunerne og boligselskaberne samarbejder på et mere formaliseret grundlag for at nedbringe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i øvrigt. Samarbejdet antages at have haft en direkte efftekt i kriminalitetsbilledet, idet kriminaliteten i flere af områderne er faldende, ligesom flere borgere på forespørgsel har givet udtryk for, at de oplever en større grundlæggende tryghed i områderne og færre nabolagsproblemer. Indsatsen i SUB-områderne er hovedsageligt baseret på de indkomne resultater i Politiets Tryghedsindeks, politiets erfaringer i lokalområderne samt tilbagemeldinger fra eksterne samarbejdspartnere i de udpegede områder i Københavns Kommune, hvor alle politikredsens særligt udsatte boligområder er beliggende. Indsatsen gennemføres hovedsageligt som en synlig uniformeret patruljering efter Din Betjent -konceptet og søger via offensiv dialog, at øge sikkerheden og trygheden for beboerne og de, der i øvrigt færdes i de særligt udsatte boligområder. Af særlige indsatser i de særligt udsatte boligområder kan nævnes: Videreudvikling af samarbejdet med de religiøse miljøer relateret til områderne, og som bruges af borgerne der. Udpegning af persongrupper, der giver anledning til utryghed (fokuslister), herunder f.eks. de utilpassede unge, som under stor medieopmærksomhed har givet anledning til utryghed i Brønshøj og på Nørrebro. Målrettet kriminalpræventiv indsats mod børn og unge, herunder brug af retsplejelovens 115a (18+) mhp. orientering og inddragelse af forældre mv. På baggrund af analyser og via dialog med borgerne, herunder igennem partnerskaberne, at iværksætte og indgå i tryghedsvandringer. Københavns Politi ønsker i at fortsætte det gode samarbejde og den intensive indsats i SUB-områderne. Disse forhold belyses nærmere i de tryghedsindeks, som både Rigspolitiet og Københavns Kommune løbende udarbejder. Københavns Politi vil frem mod årets afslutning (bl.a.) på baggrund heraf, foretage en samlet vurdering af udviklingen i de nuværende særligt udsatte boligområder samt eventuelle boblere med henblik på at vurdere, hvilke 14

15 SAMARBEJDSSPLAN områder, der skal udpeges i Resultatet af disse overvejelser vil blive drøftet med kredsrådet Økonomisk kriminalitet I takt med den almindelige samfundsudvikling er der såvel nationalt som internationalt et klart billede af, at den økonomiske kriminalitet er i vækst. Den teknologiske udvikling, herunder ikke mindst med den markante udvikling i anvendelsen af internettet til økonomiske transaktioner, har i særlig grad initieret denne vækst. Som konsekvens af denne udvikling i den internetbaserede kriminalitet, oprettede Rigspolitiet medio 2014 enheden NC3 til bekæmpelse af elektronisk kriminalitet. Københavns Politi indgår i et tæt samarbejde med NC3 med henblik på at være på forkant med udviklingen og kunne reagere umiddelbart på nye udfordringer. Det er Københavns Politis ønske bedst muligt at kunne imødegå udviklingen i økonomisk kriminalitet, hvilket omfatter både den mere organiserede og komplicerede økonomiske kriminalitet, og de typer af økonomiske kriminalitet, hvor kriminaliteten isoleret set kan være relativ enkel, men hvor omfanget af de enkeltstående forhold kan være ganske omfattende. Der er tale om mange forskellige former for økonomisk kriminalitet, herunder forskellige former for svig mod enkelte borgere, mod kommuner, mod virksomheder eller mod foreninger. En effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er kompleks og stiller store krav til et stærkt samarbejde mellem de mange forskellige aktører. Der er behov for såvel et samarbejde om den præventive indsats, som et samarbejde, når forbrydelsen er sket. Københavns Politi har løbende bilaterale samarbejder med f.eks. teleselskaberne, finanssektoren, større internetforhandlere og leasingselskaber med henblik på at imødegå kriminalitet og sikre fyldestgørende anmeldelser, og senest har politikredsen iværksat et omfattende co-creation initiativ rettet mod økonomisk IT-kriminalitet. Et stort antal virksomheder, brancheorganisationer, myndigheder og repræsentanter for borgerne indgår alle aktivt i arbejdet med deres viden og erfaringer, med henblik på i fællesskab at finde løsninger, som hver især bidrager til imødegåelse af den stigende udfordring med økonomisk IT-kriminalitet. Svig mod offentlige myndigheder udgør en betydelig del af den økonomiske kriminalitet. Socialt bedrageri i kommunerne er udbredt, og Københavns Politi indgår i et tæt samarbejde med kommunerne om de konkrete sager. Københavns Politi ønsker sammen med kommunerne at styrke samarbejdet om den forebyggende indsats, herunder også den stigende udfordring, som udspringer af den øgede digi- 15

16 SAMARBEJDSSPLAN talisering af de offentlige ydelser. 3.4 Færdselsområdet Københavns Politi er en integreret del af den nationale indsats på området, som overordnet retter sig mod færdselssikkerhed, fremkommelighed og trafikal tryghed. Arbejdet på området har i høj grad fokus på opfyldelse af Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan , der har som mål at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2020, skal være halveret i forhold til Københavns Politi har derfor også i år udarbejdet en lokal færdselssikkerhedsanalyse, som danner udgangspunkt for politikredsens arbejde på området. Analysen påviser, at politikredsen på trods af, at antallet er væsentligt nedbragt fra 2014 til 2015 fortsat har en signifikant overhyppighed af tilskadekomne bløde trafikanter i forhold til resten af landet. Københavns Politi har et godt og konstruktivt trafikmæssigt samarbejde med alle kommuner i politikredsen, selv om der naturligvis kan findes eksempler på, at der ikke altid er fuld overensstemmelse mellem politiske ønsker for byudvikling mv. på den ene side, og de hensyn, som Københavns Politi er sat til at varetage efter reglerne i færdselsloven og andre forskrifter på den anden. Med henblik på at styrke dialogen mellem kommuner og politi yderligere, herunder i endnu højere grad at skabe overensstemmelse og forståelse mellem myndighedsaktørerne på området, vil Københavns Politi på kredsrådsmødet den 27. juni redegøre for indholdet af færdselssikkerhedsanalysen og drøfte de Politiets nye narkometer tiltag, som den efter politiets opfattelse bør give anledning til. Analysen viser, at det navnlig er: trafikfarlige forseelser, hvor trafikanter udviser en adfærd, der bryder med de andre trafikanters forventninger til deres placering eller manøvrer, som f.eks. kørsel mod rødt/gult lys, manglede overholdelse af vigepligt og regler for svingning, dårlig trafikkultur, hvor der mere eller mindre konsekvent brydes med lovregler på området, som f.eks. cyklister og fodgængeres færdsel mod rødt lys, cyklisters kørsel på fortove og mod ensretningen, og bilisters fremkørsel i kryds, hvor de ikke kommer over før lysreguleringen er skiftet og dermed blokerer for tværgående færdsel, andre ulykkesfremmende eller forøgende omstændigheder som f.eks. spiritusog narkokørsel, anvendelse af håndholdt mobiltelefon, for høj hastighed og manglende sikkerhedsudstyr, som er årsager til, at københavnerne kommer galt af sted i trafikken. Særligt i forhold til hastighedsområdet bemærkes, at Rigspolitiet i øjeblikket er ved at teste et statikmodul til politiets ATK-udstyr, som kan levere valide oplysninger om gennemsnitshastighederne på de strækninger, hvor der måles. Dette kan skabe grundlag for en mere struktureret dialog omkring mulighederne for at påvirke hastighederne i byen. Samarbejdet mellem politi og kommuner på færdselsområdet vil endvidere kunne styrkes yderligere organisatorisk med afsæt i det forpligtende samarbejde omkring udvikling og implementering af Trafikcentral København, hvor også Vejdirektoratet deltager. 16

17 SAMARBEJDSSPLAN 4. Afslutning Civile paskontrollører har overtaget en del af politiets opgaver i Københavns Lufthavn Københavns Politi har i skabt et solidt fundament for Det nye Københavns Politi. I vil der fortsat være særligt fokus på optimering, rationalisering og effektivisering i hele Københavns Politi, således at de mange gode tiltag og perspektiver i flerårsaftalen kan føres ud i livet over de kommende år. For at sikre tryghed i Danmarks hovedstad og fastholde positionen som lokomotiv i dansk politi og anklagemyndighed, skal Københavns Politi fortsat arbejde for lav kriminalitet, høj tryghed og en god borgeroplevelse af politiets sagsbehandling. Med til borgernes tryghed hører også varetagelsen af den store sikkerhedsopgave i København, hvor der også fortsat skal være stor fokus på arbejdet med forebyggelse af både politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme blandt unge i København, herunder med løbende videreudvikling af det tværfaglige samarbejde på området. De kommende års helt store politimæssige udfordring i hovedstanden er derfor at sikre opretholdelse af et passende sikkerhedsniveau samtidig med, at borgerne har en oplevelse af, at politiet stadig prioriterer den almindelige borgerrettede kriminalitet. Der skal derfor inden for rammen af denne samarbejdsplan, gennemføres en række målrettede præventive tiltag, der skal bidrage til at skabe de bedste resultater på de enkelte indsatsområder til gavn for alle parter. Det er Københavns Politis opfattelse, at involvering af relevante samarbejdspartnere og samarbejde på tværs, spiller en stor rolle, hvis den fremadrettede indsats skal virke forebyggende, tryghedsskabende og effektiv. Et godt tværfagligt samarbejde mellem politiet, kommunerne, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.fl. er derfor en afgørende forudsætning i forhold til både forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, herunder også på det sikkerhedsmæssige område. I den forbindelse er det helt centralt, at de tætte og gode samarbejdsrelationer i Kredsrådet, lokalråd og lokale samarbejdsfora, der sætter de overordnede strategiske og operationelle rammer for samarbejdet mellem politi og kommune, videreføres og udvikles i. Som bilag 2 vedlægges Københavns Politis organisationsdiagram. 17

18 SAMARBEJDSSPLAN BILAG: BILAG 1: Oversigt over en række samarbejdsfora med andre myndigheder, som Københavns Politi bl.a. indgår i. BILAG 2: Organisationsdiagram 18

19 SAMARBEJDSSPLAN BILAG 1: Samarbejdet med andre myndigheder m.v. Der findes ud over det beskrevne en lang række samarbejdsrelationer med kommunerne, andre offentlige myndigheder, institutioner, foreninger mv. Dette samarbejde foregår i både offentligt og privat regi, ligesom samarbejdet fungerer såvel i formaliseret form, som på en mere uformel måde. Det er af afgørende betydning, at disse samarbejdsfora bevares og i relevant omfang løbende udvikles og justeres. Både for de enkelte lokalpolitistationer i Københavns Politi, Efterforskningsenheden og Beredskabsenheden, er de samarbejdsrelationer, som er repræsenteret i disse samarbejdsfora af stor betydning for den daglige håndtering af politikredsens mange forskellige politiopgaver. Det samme gælder Specialenheden, herunder Den Kriminalpræventive Sektion, der ligesom Københavns Politis centrale ledelse, indgår i en række samarbejdsfora af forskellig art. 1. Det kriminalitetsforebyggende arbejde SSP, SSP+ og PSP Et af de mest centrale punkter, hvor politiet og samarbejdsparterne har en fælles interesse i at etablere et intensivt samarbejde, er det kriminalitetsforebyggende arbejde. I dette arbejde indgår alle aktører, der har en rolle i relation til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, herunder navnlig skoler, socialforvaltning, familie og det psykiatriske system, men også boligforeninger, grundejerforeninger samt fritidsog sportsforeninger. På det område har navnlig SSP-samarbejdet og PSP-samarbejdet, som er lokalt forankret i politikredsen, central betydning. Ikke mindst et særdeles velfungerende SSP-samarbejde i politikredsen bør fremhæves for hur- tigt og effektivt at være i stand til at sætte ind over for utryghedsskabende situationer i byområder eller overfor enkeltindivider, hvor en særlig indsats skønnes påkrævet. Det er en forudsætning på dette område, at der eksisterer et meget tæt samarbejde for at sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Københavns Kommunes Center for Sikker By kan i den forbindelse fremhæves, idet der herigennem er tilvejebragt et organ, der hurtigt og effektivt typisk også i samarbejde med SSP kan bidrage til gennemførelsen af fælles kriminalitetsforebyggende indsatser. Indsatsen koordineres gennem en styregruppe med chefrepræsentanter fra de enkelte forvaltninger, Københavns Politi og SSP-sekretariatet. 2. Særlige banderåd Banderådene er et forum, hvor man løbende kan drøfte konkrete tryghedsskabende tiltag og initiativer, der kan målrette og uddybe den lokale præventive indsats for at bryde fødekæden til banderne. Fokus skal være på helt unge potientielle bandemedlemmer. Som udgangspunkt deltager sociale myndigheder, skoler, lokale beboerrepræsentanter, repræsentanter for fritidsklubber mv., fædregrupper og andre lokale netværksgrupper i samarbejdet. Der er i Københavns politikreds oprettet i alt fire banderåd. 3. Nationalt exit-program En vej Ud Københavns Politis Exit-enhed deltager i et målrettet koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet og repræsentanter fra politikredsens fire kommuner, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Københavns Fængsler. Formålet er at sikre den bedst mulige anvendelse af myndighedernes tilbud og ressourcer, der står til rådighed, når bandemedlemmer ønsker at forlade bandemiljøet. 19

20 SAMARBEJDSSPLAN 4. Din Betjent Grundtanken i organiseringen af lokalpolitiindsatsen er, at alle borgere og interessenter i øvrigt i Københavns politikreds, har en politimand, der tager sig af deres lokalområde. Arbejdsmetoden kaldes Din Betjent. Nogle sektorer vil have flere lokalbetjente tilknyttet, men der vil altid være én ansvarlig betjent for den enkelte sektor. Der er fra Københavns Kommunes side afsat midler til at understøtte samarbejdet med Københavns Politi, herunder til en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale politimedarbejdere tilknyttet Din Betjent og kommunens lokale medarbejdere, som f.eks. gadeplans- og klubmedarbejdere. 5. Strategiske partnerskabsaftaler i særlige byområder Som eksempler på allerede iværksatte, væsentlige tværgående samarbejdsprojekter, kan nævnes de tværsektorielle strategiske partnerskabsaftalerne i relation til Tingbjerg, Amager og Indre Nørrebro sidstnævnte i form af projekt PinPoint. Partnerskabsaftalerne har til formål at bidrage til at nedbringe kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i disse områder. Partnerskaberne er indgået mellem Københavns Kommune, Sikker By, Københavns Politi, SSP København, relevante boligselskaber, Fællesråd m.fl. 6. Ungesamråd Ungesamråd er en tværfaglig indsats med deltagelse af anklagemyndigheden, kommuner og regioner samt Kriminalforsorgen. Ungesamrådet er etableret for at skabe en tværfaglig arbejdsgang i forbindelse med straffesager vedrørende årige, der har begået kriminalitet, der typisk vil medføre ubetinget fængsel, ungdomssanktion eller samfundstjeneste. Formålet er at skabe sammenhæng mellem det retslige og det sociale system, og ungesamrådet kommer med indstillinger til retten om anbefalede vilkår og foranstaltninger i forbindelse med den strafferetlige afgørelse af den unges sag. I Københavns politikreds er der ét ungesamråd for hele politikredsen. 7. Konfliktrådsmægling Etablering af konfliktråd i politikredsene giver den forurettede og gerningsmanden mulighed for at blive konfronteret i overværelse af en neutral mægler. Formålet med konfliktmægling er at reducere offerets frustrationer og angst og dermed at give offeret større tryghed. Det vil dernæst give gerningsmanden større ansvarlighed og modvirke tilbagefald til kriminalitet. Konfliktråd tilbydes som supplement til sædvanlig strafforfølgning. 8. Offerrådgivningen Offerrådgivningen yder personlig eller telefonisk hjælp til ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. I København er der et velfungerende samarbejde mellem Københavns Politi og Offerrådgivningen. 9. Lokal beredskabsstab Samarbejde med Totalforsvaret, de lokale beredskabskommissioner og forskellige infrastrukturgrupper (Metro, CPH, Øresund m.fl.) for at sikre en effektiv og koordineret indsats i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 20

21 SAMARBEJDSSPLAN 10. Epidemikommissionen For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør, en embedslæge, en dyrlæge, en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, det regionale sygehusberedskab, for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Epidemikommissionen samarbejder vedrørende begrænsning af smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, herunder hindrer udbredelse samt ind- og udførelse af smitsomme sygdomme her i landet samt håndtering af situationer, hvor smitsomme sygdomme kommer til landet, f.eks. karantæneplanlægning. 11. Bevillingsnævnene Bevillingsnævnet er nedsat i medfør af restaurationsloven og træffer afgørelse i sager som efter restaurationsloven er henlagt til kommunerne. Københavns Politis tætte samarbejde med kommunernes bevillingsnævn (eller Økonomiudvalg, hvor der ikke er noget selvstændigt bevillingsnævn) sikrer en smidig og effektiv behandling af ansøgninger om spiritusbevilling mv. 12. Netværk vedrørende køreprøver Københavns Politi deltager i et netværk sammen med Dansk Kørelærer Union, Danske Kørelæreres Landsforbund, kommunerne og KL, hvor der drøftes forskellige problemstillinger i forbindelse med den samlede opgavevaretagelse i relation til afholdelse af køreprøver mv. 13. Vejteknisk samarbejdsforum I hovedstadsområdet er der etableret et Vejteknisk samarbejdsforum, hvor hovedstadsområdets kommuner og politikredsene samt Rådet for Sikker Trafik deltager. Der drøftes temaer af fælles interesse, primært i forhold til det vejtekniske område. 14. Koordineringsforum for krydstogtanløb I København anløber hvert år et stort antal krydstogtskibe. I den anledning er der etableret et koordineringsforum for krydstogtanløb, hvor By og Havn, Copenhagen Malmø Port, Københavns Kommune og Købehavns Politi deltager. I dette forum drøftes problemstillinger i forhold til krydstogtanløbene, herunder særligt i forhold til trafikale eller ordensmæssige temaer. 21