SAMARBEJDSPLAN 2015 FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS

Transkript

1 KØBENHAVNS SAMARBEJDSPLAN FOR KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Københavns Politi Det nye Københanvs Politi - Udviklingsplanen Samarbejde med lokalsamfundet Kredsråd Lokalråd Lokale samarbejdsfora Din Betjent 7 3 Samarbejdsområder med særligt fokus i Indsatsen mod rocker- og bander Projekt Pinpoint Task Force Pusherstreet Tyveriindsatsen Trygt natteliv / bevillingsområdet Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Katastrofeberedskab Radikalisering Økonomisk kriminalitet Færdselsområdet 15 4 Afslutning 17 5 Bilag Bilag 1: Oversigt over en række samarbejdsfora med andre myndigheder, som Københavns Politi bl.a. indgår i 5.2 Bilag 2: Organisationsdiagram Forsidefoto: Katastrofeberedskabet trænes sammen med flere samarbejdspartnere. Her ved en fuldskalaøvelse i Kastrup. 2

3 Forord For Københavns Politi er det afgørende at have et tæt, tillidsfuldt og udbytterigt samarbejde med lokalsamfundet for at kunne skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i Københavns politikreds. Politiets overordnede mission og vision sætter rammen for Københavns Politis indsats, der i mange sammenhænge og navnligt i det kriminalitetsforebyggende arbejde kræver et tæt samarbejde med andre myndigheder og samarbejdspartnere i øvrigt. Et frugtbart samarbejde kræver inddragelse, involvering og forpligtelse omkring fælles mål og indsatser for at løse lokale kriminalitetsproblemer. Formålet med denne samarbejdsplan er netop at inddrage, involvere og forpligte de lokale samarbejdspartnere med henblik på at finde løsninger på de tværfaglige udfordringer og kriminalitetsproblemer, som håndteres bedst i et samarbejde mellem politi, kommuner og lokale aktører. Samarbejdsplanen er den strategiske ramme om lokalsamarbejdet og beskriver, hvilke særlige indsatsområder Københavns Politi, kommunerne og de relevante lokale samarbejdspartnere finder det væsentligst at samarbejde om i. Retsplejelovens 113 Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet. 3

4 1. Københavns Politi KØBENHAVNS KØBENHAVNS KØBENHAVNS EN S LI UDVIKLINGSPLAN FOR KØBENHAVNS POLITI KØBENHAVNS B DI T N Y E KØ EN VN HA S PO LI DE T N Y E K Ø B EN S VN HA PO LI T I REORGANISERING 2014 OPTIMERINGSPLAN KØBENHAVNS KØBENHAVNS HVAD SKER HVORNÅR? Det nye Københavns Politi Udviklingsplanen Som led i den generelle modernisering og effektivisering af Dansk Politi gennemgår Københavns Politi fortsat en flerårig udviklingsproces, der med afsæt i en række eksterne analyser og interne undersøgelser skal medvirke til, at Københavns Politi tilpasses til et faldende bevillingsniveau. Processen er forankret i en samlet udviklingsplan for Københavns Politi Udviklingsarbejdet skal ruste politikredsen til også i fremtiden at kunne løfte flere opgaver med færre hænder, samtidig med at den fortsat skal være en god og motiverende arbejdsplads for vores mange dygtige ansatte, der dagligt arbejder for at sikre tryghed for københavnerne og byens mange besøgende. I 2014 er de nødvendige omstillinger og effektiviseringer for alvor ført ud i livet. Københavns T I T I B DI T N Y E KØ VN HA PO Politi overgik således med skæringsdato den 1. maj 2014 til at arbejde i politikredsens nye og mere enstrengede struktur. Den største ændring i organisationsstrukturen har været etableringen af én Stationsenhed, der omfatter alle politistationerne. Derudover er en række kredsdækkende funktioner, der tidligere blev varetaget på tre stationer, nu samlet og skal fremadret tet varetages et eller højest to steder. Dette betyder, at en række mindre lokalpolitifunktioner er samlet til færre, men større og mere fleksible enheder. En række mindre lejemål er opsagt, der er etableret et samlet efterforsknings- og anklagerhus på Teglholm Allé i Sydhavnen og Grænsekontrolafdelingen er nu samlet i nye og funktionelle faciliteter i Københavns Lufthavn. Hertil kommer åbningen af en central borgerekspedition på Københavns Hovedbanegård, der forventes at slå dørene op primo. 4

5 Selv om omorganiseringerne i sagens natur skaber en vis bekymring og usikkerhed blandt personalet, og i en periode tillige kan medføre et driftstab, er det Københavns Politis opfattelse, at ændringerne er nødvendige, hvis politikredsen i en situation med mange politimæssige udfordringer og faldende bevillinger, fremover skal kunne udnytte sine ressourcer og stordriftsfordele så effektivt som muligt til gavn for borgerne i København. I den forbindelse har Københavns Politi tillige iværksat to væsentlige HR-projekter om professionalisering af ledelsen og kompetenceudvik- ling, ligesom der arbejdes målrettet på optimere arbejdsprocesserne i det nye Københavns Politi. Der er udvalgt seks konkrete optimeringsprojekter i 2014 og yderligere seks projekter er planlagt til igangsættelse i. Der er i forbindelse med de mange gennemførte og planlagte ændringer overordnet lagt vægt på at sikre en omkostningseffektiv drift, så Københavns Politi kan udnytte sine ressourcer effektivt på tværs af hele politikredsen, opretholde et stærkt og robust beredskab og samtidig sikre en god og effektiv politibetjening af alle borgere i politikredsen. 5

6 2. Samarbejde med lokalsamfundet 2.1 Kredsråd Kredsrådet sætter den strategiske retning for det lokale samarbejde på politiets område. Dette kan munde ud i, at kredsrådet fastlægger strategier for områder, hvor der lokalt skal forebygges eller bekæmpes kriminalitet. Kredsrådet drøfter derudover spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, udviklingen i kriminaliteten og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Disse drøftelser vil ofte ske på baggrund af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På den baggrund kan kredsrådet diskutere, om der er behov for at sætte ind over for konkret opståede problemer eller på større indsatsområder, hvor der er et særligt behov for, at politiet og kommunerne koordinerer deres indsats. I forbindelse med samarbejdet i Kredsrådet etableres og udbygges både nye og igangværende fora og fælles projekter, såsom f. eks. Center for Sikker By i Københavns Kommune og en række tværsektorielle netværk i øvrigt. I tilknytning hertil er udviklet et tryghedsindeks, der løbende tager temperaturen på tryghedsniveauet i København. Det anses af væsentlig betydning, at der ved møderne i Kredsrådet er mulighed for at drøfte, udrede og skabe forståelse for eventuelle problemstillinger, der måtte være opstået i det daglige samarbejde parterne imellem. 6

7 Københavns Politi ønsker i videst muligt omfang, at der sker involvering af kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer m.v. i forbindelse med tilrettelæggelsen og den praktiske udførelse af en lang række opgaver, og derfor er det politikredsens ambition at intensivere, udvikle og strømline samarbejdet med relevante samarbejdspartnere yderligere i. 2.2 Lokalråd I forbindelse med politikredsreformen og indførelse af Kredsråd blev der samtidig lagt op til, at det kommunale og politimæssige samarbejde i hver kommune blev forankret i et samarbejdsforum benævnt som lokalråd. I Københavns politikreds blev det sammen med de kommunale samarbejdspartnere i Københavns, Dragørs og Tårnbys Kommuner besluttet i stedet at opretholde de allerede eksisterende og velfungerende samarbejdsfora mellem kommune og politi. I Frederiksberg Kommune var der et ønske om at oprette et egentligt lokalråd, hvilket herefter blev etableret. Lokalrådet på Frederiksberg mødes halvårligt til drøftelser af samarbejdet i Frederiksberg Kommune. Beslutningen om den særlige struktur i Københavns Politikreds er begrundet med Københavns Politikreds størrelse og de mangeartede opgaver, der knytter sig til en hovedstad. Hertil kommer, at der som nævnt allerede var etableret særdeles velfungerende samarbejdsfora, som det ville være mest hensigtsmæssigt at opretholde. Fælles for de samarbejdsfora, der er i Københavns, Dragørs og Tårnbys Kommuner samt lokalrådet på Frederiksberg er, at det er de operationelle fora for det lokale samarbejde. Sammen med kommunerne og relevante samarbejdspartnere fra det øvrige lokalsamfund drøftes konkrete emner af fælles interesse. Disse samarbejdsfora har til opgave at fremme det løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsudfordringer en opgave der løses i tæt samarbejde med de lokale SSP- og PSP-organisationer. 2.3 Lokale samarbejdsfora Københavns Politi indgår tillige i en lang række andre lokale samarbejdsfora med repræsentanter for kommuner, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.v., der beskæftiger sig med bestemte afgrænsede områder i relation til politiets arbejde. Det drejer sig f.eks. om strategiske partnerskabsaftaler i særlige byområder, VINK, ungesamråd, særlige lokale banderåd m.fl. I disse tværfaglige samarbejdsfora orienterer og koordinerer deltagerne indsatserne på de enkelte områder og udmønter i visse tilfælde også vedtagne strategier for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. 2.4 Din Betjent Grundtanken i organiseringen af lokalpolitiindsatsen er, at alle borgere og interessenter i København Politis område har en politimand, der tager sig af deres lokalområde arbejdsmetoden kaldes Din Betjent. Nogle sektorer vil have flere lokalbetjente tilknyttet, men der vil altid være én ansvarlig betjent for den enkelte sektor. Der er fra Københavns Kommunes side afsat midler til at understøtte samarbejdet med Københavns Politi, herunder til en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale politimedarbejdere tilknyttet Din Betjent og kommunens lokale medarbejdere, herunder gadeplans- og klubmedarbejdere. I bilag 1 findes en oversigt over en række af de samarbejdsfora, som Københavns Politi bl.a. deltager i. 7

8 3. Samarbejdsområder med særligt fokus i Ud over et ønske om et generelt godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Københavns Politikreds, har Københavns Politi udpeget seks indsatsområder, hvor et særligt intensivt samarbejde mellem politi og kommune giver særlig mening netop nu Indsatsen mod rockere og bander Kriminalitetsområdet er særdeles komplekst, og konfliktsituationen kan ændres fra dag til dag, blandt andet grundet den ustabilitet, der ligger i den lokale udvikling af relationerne mellem de forskellige aktører på rocker-/bandeområdet. En effektiv og holdbar indsats med rocker- og bandemiljøet, og den kriminalitet, der udgår herfra, kan kun opnås gennem en langsigtet, tværsektoriel og multifacetteret indsats. Københavns Politi vil derfor i videreføre den generelle rocker-/bandeindsats og i den forbindelse satse på to prioriterede delindsatser, hvor et samarbejde er helt centralt: Operation PinPoint på indre Nørrebro. Task Force Pusherstreet på Christiania. Målet er at stille de kriminelle til regnskab for deres handlinger, øge trygheden i de særligt udsatte områder og hindre rekruttering til miljøet. Projekt PinPoint Et af de redskaber, som Københavns Politi har bragt i anvendelse for at fastholde og forstærke bekæmpelsen af rocker-/bandeudfordringer i lokalmiljøet, er Projekt PinPoint. Ved hjælp af en analysebaseret metode til bekæmpelse af bandekriminalitet, vil Københavns Politi søge at afdække årsagsfaktorer i forhold til den organiserede bandekriminalitet på Indre Nørrebro, således at alle tværgående myndighedsindsatser på området fremadrettet målrettes bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminaliteten. Moniteringer og analyser skal således identificere rocker- og bandemedlemmer og deres roller i konflikter mv. De nye regler i retsplejelovens 115a, hvorefter der er åbnet op for videregivelse af oplysninger for personer, der er fyldt 18 år, har åbnet mulighed for nye innovative tiltag. I samarbejde med SSP København foretages der opsøgende dialog med både potentielle og eksisterende bandemedlemmer, hvor deres muligheder for at forlade miljøet drøftes. Indsatsen følges op med et bekymringsbreve med kontaktoplysninger og opfordring til dialog, ligesom der i et vist omfang orienteres om alternative muligheder til et liv som bandemedlem, f.eks. uddannelse, arbejde, m.v. Ligeledes involveres ressourcepersoner i en mentorordning. Samtidig skærpes EXIT-indsatsen på tværs af de involverede myndigheder. EXIT er et samarbejde mellem politi, kommune, SSP og Kriminalforsorgen. Alle initiativer koordineres, og der sker en samlet vurdering af EXIT-kandidaten i forhold til bl.a. offentlige ydelser, kontanthjælp, gæld, bolig, uddannelse, job og afsoning. 8

9 Dette skal blandt andet helt konkret ske på følgende måde: 1. Kortlægning og analyse, herunder identifikation af bandemedlemmer og medløbere. 2. Efterforskning af kriminelle aktiviteter forøvet af ledende og toneangivende personer i miljøet. 3. Særlige kriminalpræventive aktiviteter sammen med Københavns Kommune og i SSP-regi rettet mod unge i miljøet. 4. Målrettede aktiviteter for at hjælpe unge ud af bandemiljøet. 5. Intensiv dialog med andre myndigheder, beboerforeninger, klubber mv. som bl.a. tryghedsskabende foranstaltninger. 6. Målrettet information og dialog med bandekriminelle jf. regeringens bandepakke Fast greb om banderne. Task Force Pusherstreet Et af de væsentligste incitamenter for den organiserede kriminalitet i København er den økonomiske gevinst ved salg af euforiserende stoffer, herunder hashhandlen i Pusherstreet på Christiania. Samtidig er de kriminelle grupperingers adfærd på Christiania præget af vold, magtdemonstrationer og anden utryghedsskabende adfærd. Københavns Politi ønsker fortsat gennem en række indsatser at gøre hashhandlen i Pusherstreet uattraktiv for derigennem at presse og svække de kriminelle grupperinger, der står bag hashhandlen og samtidig styrke de lovlydige og samarbejdende kræfter i området. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Fortsættelse af den formaliserede og koordinerede dialog med bl.a. Christianias fondsbestyrelse og andre myndigheder. 2. Synlig patruljering i randområdet til Christiania, for at gøre det risikofyldt at købe hash i Pusherstreet. 3. Målrettet efterforskningsmæssig indsats mod organiserede grupperinger og enkeltpersoner. 4. Synlig patruljering på Christiania og udbredelse af Din betjent. 5. Lokalpolitiindsats i området. I relation til Task Force Pusherstreet indsatsen er der endvidere etableret en hjemmeside www. taskforcepusherstreet.dk, hvoraf det fremgår, hvilke tilbud Københavns Kommune har i forhold til misbrugere af hash, der ønsker hjælp til at komme ud af misbruget, herunder U-turn og Rådgivningscenter København. Ligeledes er der udarbejdet en samarbejdsaftale med enheden for kriminalpræventive programmer (EKP) i Københavns Kommune, der er medvirkende til, at TFP kan henvise de unge direkte til denne enhed. 9

10 3.2. Tyveriindsatsen København er som metropol generelt en tryg by med et rigt og mangfoldigt by- og natteliv. I København, såvel som i andre storbyer i Europa, har der dog i en årrække været stigende udfordringer med særligt lomme- og tricktyverier. En effektiv bekæmpelsen af denne type kriminalitet er vanskelig og stiller store krav til et stærkt samarbejde mellem kommunerne og Københavns Politi. Tyveriindsatsen i Københavns politikreds er blandt andet derfor forankret i Tryg By følgestaben, hvor den indgår som en af flere målrettede indsatser, der skal øge trygheden blandt borgerne, de forretningsdrivende og turisterne i København. I relation til generelle kriminalpræventive tiltag udmøntes samarbejdet både i en formaliseret form via faste møder mellem lokalpolitiet og den enkelte kommunes repræsentanter, og i form af løbende kontakt til netværkspersoner i f.eks. SSP og PSP samarbejdet. Der afholdes i både Københavns og Frederiksberg Kommuner årligt flere store offentlige arrangementer. For også ved disse lejligheder at mindske risikoen for tyverier og øge borgernes og turisternes tryghed, er der i i forbindelse med disse arrangementer ofte et intensivt samarbejde mellem Københavns kommunes Sikker By sekretariat og Københavns Politi, hvor kriminalpræventive kampagner og politiets indsats afstemmes, f.eks. i forbindelse med Eurovision Song Contest (ESC) m.fl. I naturlig forlængelse af den kriminalpræventive informationskampagne omkring ESC, er Københavns Politi indgået i et co-creation samarbejde med Rigspolitiet. Co-creation tankegangen bygger på, at eksterne interessenter med forskellige værdipotentialer samskaber frem mod et fælles mål, her med en fortsat nedbringelse af lommetyverier i indre by for øje. Rigspolitiets Co-creation team vil i december 2014 og januar udføre feltstudier og interviews hos de eksterne interessenter. Udover de erhvervsdrivende, sikkerhedsbranchen, Horesta etc. vil også Københavns Kommune ( TMF,SOF og Sikker By) blive inviteret til at deltage. En proces som Københavns Politi forventer sig meget af i erkendelse af, at opgaven med at skabe en tryg by er en fælles opgave mellem mange interessenter. Blandt andet på baggrund heraf har Københavns Politi ligeledes udvidet samarbejdet med private samarbejdspartnere som f.eks. Horesta, Handelsstandsforeninger, Finansrådets medlemmer, DSB og MOVIA i relation til opklaring af f.eks. danse- og morgenmadstyverier, pinkodeafluringer, tyveri af smartphones, lommetyverier ved trafikknudepunkter, hoteller, af/ påstigningssteder og falske betjente. 10

11 3.3.Trygt natteliv/bevillingsområdet København har som storby og hovedstad et spændende og aktivt natteliv, der bl.a. udspiller sig i indre by i Nørre Kvarter og Gothersgade, hvor en stor del af restaurationerne har tilladelse til udskænkning af alkohol indtil kl At skabe og fastholde et trygt natteliv er ikke blot en myndighedsopgave, men kræver en fælles indsats mellem de mange interessenter og myndighederne. I Københavns Kommune er indsatsen for et trygt natteliv overordnet forankret i Tryg By følgestaben hvor den indgår som én af flere målrettede indsatser med det formål at øge trygheden for politikredsens borgere, ligesom samarbejdet i Bevillingsnævnet har som mål at sikre et balanceret og attraktivt restaurationsliv i byen, hvor der tages hensyn til såvel erhvervsdrivende og gæster som til beboer. Sammen med et spændende og aktivt natteliv følger naturligt visse støjgener for de beboere, der bor i området. Det har igennem årerne medført en række klager over generne ved de mange diskoteker og barer, herunder støjgener fra gaden, som ofte bliver en del af festen. Københavns Politi har derfor i samarbejde med blandt andet Københavns Kommunes støjteam og Københavns Brandvæsen iværksat en række konkrete indsatser, som f.eks. gående patruljer, støjmålinger, brandtilsyn m.v., med det klare formål at øge trygheden i festmiljøet samt nedbringe den støj og uorden, der har været årsag til beboerklagerne. Effekten af, at myndighederne koordinerer indsatsen, har været mærkbar, idet nattelivsmiljøet i de weekender, hvor indsatserne har været afviklet, har været mindre uroligt, med færre anmeldelser om vold, uorden og slagsmål til følge. Ligeledes er et godt og konstruktivt samarbejdet med Horesta, de enkelte hoteller og restauratører, sikkerhedsbranchen, Wonderful Copehagen, lokalråd, lokalpressen m.fl. helt afgørende for øge trygheden blandt borgerne, de forretningsdrivende og turisterne i København. Det er målet for, at dette arbejde formaliseres og forankres yderligere, og at alle involverede interessenter arbejder ud fra en fælles målsætning om et trygt natteliv. 11

12 3.4. Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Med den landsdækkende indsats i de særligt udsatte boligområder (SUB) har politiet gennem de seneste år intensiveret indsatsen for at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i disse boligområder samt hindre rekruttering til det kriminelle miljø. I København er der på baggrund af analyser (trusselsvurderinger) udpeget fem udsatte boligområder - Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Tingbjerg, Folehaven og Remisevænget. Områderne er, ud over et generelt højt kriminalitetstryk, hver især belastet af forskellige kriminalitetsarter, som derfor kræver særskilt udformede og bredt favnende indsatser. Indsatserne har det til fælles, at de skal medvirke til at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i netop deres område. Det primære formål med indsatserne er forhindre, at børn og unge i SUB-områderne opnår tilknytning til de miljøer, hvorfra kriminaliteten og den utrygheds- og uroskabende adfærd udspringer. Fælles for alle indsatser er en meget høj inddragelse af lokale aktører, herunder boligforeninger, handelsstandsforeninger, ungdomsklubber og 18+ centre, gadeplansmedarbejdere, Københavns Kommune Sikker By, SSP, PSP m.fl. Som led i at sikre en samlet myndighedsindsats, er der etableret flere mødefora, der med meget kort varsel kan samles med henblik på en hurtigt fælles indsats. I flere [tjek lige om der er flere jeg kan ikke huske det] af områderne, herunder f.eks. i Tingbjerg/Husum, er der endvidere etableret egentlige partnerskaber, hvor politiet, kommunerne og boligselskaberne samarbejder på et mere formaliseret grundlag med henblik på at nedbringe kriminalitet og utryghedsskabende afdærd i øvrigt i de pågældende områder. Samarbejdet antages at have haft en direkte efftekt i kriminalitetsbilledet, idet kriminaliteten i flere af områderne er stærkt faldende, ligesom flere borgere på forespørgsel har givet udtryk for, at de oplever en større tryghed i områderne. Københavns Politi ønsker i at fortsætte det gode samarbejde og den intensive indsats i SUB-områderne. Disse forhold belyses nærmere i de tryghedsindeks, som både Rigspolitiet og Københavns Kommune løbende udarbejder. 12

13 3.5 Katastrofeberedskab Københavns Politi har et tæt samarbejde med en lang række interessenter i lokalsamfundet, der er med til at sikre et godt og effektivt katastrofeberedskab. Det danske beredskab bygger generelt på et sektoransvar, hvor hver enkelt myndighed har det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndighedsområde. Politiet varetager imidlertid den koordinerende ledelse, når flere myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser, f.eks. i forbindelse med større ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, terrorhændelser og andre omfattende begivenheder. Katastrofeberedskabet i Københavns politikreds er forankret i Den lokale Beredskabsstab (LBS). Den lokale Beredskabsstab fungerer i dagligdagen som en strategisk styregruppe, der er sammensat af beredskabscheferne fra politikredsens kommuner, Beredskabsstyrelsen Sjælland, Totalforsvarsregion Sjælland, Hjemmeværnsdistrikt København, Region Hovedstaden og Københavns Politi. Politidirektøren, der er formand for Den lokale Beredskabsstab, kan ad hoc indkalde andre styrelser og myndigheder, hvis dette skønnes nødvendigt. Den lokale Beredskabsstab udarbejder en koordinerende strategi, der har til formål at sikre en optimal anvendelse af de respektive myndigheders ressourcer og kompetencer. Den lokale Beredskabsstab har udpeget en Beredskabsgruppe, der har det daglige operationelle ansvar for det tværfaglige samarbejde. Beredskabsgruppen skal sikre en effektiv koordineret indsat i tilfælde af såvel varslede som uvarslede hændelser, herunder at sikre en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling. I løbet af året afholdes der en række øvelser, der skal sikre paratheden i katastrofeberedskabet, herunder teste samarbejde mellem de forskellige aktører i katastrofeberedskabet. 13

14 3.6. Radikalisering Situationen i Irak og Syrien har medført, at unge herboende lader sig rekruttere som såkaldte Syrienskrigere, og drager i krig i blandt andet Irak og Syrien. Blandt andet på den baggrund er der i samarbejde med PET oprettet et dialogforum, hvor politiet og en række udvalgte imamer drøfter situationen i Danmark. Formålet er at åbne for en debat om politisk og religiøs ekstremisme og radikalisering i Danmark, herunder muligheder for forbyggelse mv., samt at skabe et godt samarbejde mellem de enkelte moskeer og lokalpolitiet i de enkelte bydele i København. Kun ved en god og konstruktiv dialog opnås den viden og det fælles engagement, der er en forudsætning for at finde frem til de rette løsninger på et kompliceret område. I dette samarbejde deltager også Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter. Social- og integrationsministeriet har udfærdiget samarbejdsmodellen Den danske forebyggelsesmodel, der danner baggrund for det overordnede forebyggende samarbejde mellem alle aktører på området. Københavns Politi har gennem en årrække samarbejdet med Københavns Kommune i regi af VINK, PSP og SSP vedrørende forebyggelse af radikalisering. VINK ( Viden Inklusion København ), er et program under Københavns Kommune, der har til formål at informere, rådgive og støtte kommunens frontpersonale, så de gennem deres kontakt til unge kan forebygge radikalisering og ekstremisme blandt unge i København. Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi deltager i den forbindelse jævnligt i møder mellem VINK og SSP-sekretariatet, hvor der udveksles erfaringer både på strategisk og operativt niveau. I dette forum er der endvidere etableret et efterværn for personer, der vender tilbage til Danmark efter at have deltaget i krigshandlingerne, og som har et ønske om hjælp. I dette forum arrangeres der ligeledes erfamøder, temadage og -møder, hvor der sættes fokus på de aktuelle problemstillinger, ligesom alle relevante samarbejdspartnere i videst muligt omfang klædes på til det at arbejde med radikalisering. Hertil kommer, at Social- og integrationsministeriet, PET og en række politikredse indgår i et pilotprojekt omkring forebyggende arbejde mod radikalisering blandt psykiske syge. Arbejdet er forankret i PSP-samarbejdet, og det forventes, at Københavns Politi indgår i ordningen snarest. 14

15 3.7 Økonomisk kriminalitet I takt med samfundsudviklingen er der såvel internationalt som nationalt et klart billede af, at den økonomiske kriminalitet er i vækst. Den teknologiske udvikling, ikke mindst med den markante udvikling i anvendelsen af internettet til økonomiske transaktioner, har i særlig grad initieret denne vækst. Som konsekvens af udviklingen i den internetbaserede kriminalitet oprettede Rigspolitiet medio 2014 enheden NC3 til bekæmpelse af internetbaseret kriminalitet. Københavns politi indgår i et tæt samarbejde med NC3 m.h.p. at være på forkant med udviklingen og kunne reagere umiddelbart på nye udfordringer. Københavns politi ønsker, at kunne imødegå udviklingen i økonomisk kriminalitet, hvilket omfatter såvel den mere organiserede og komplicerede økonomiske kriminalitet, som de typer af økonomiske kriminalitet, der f.eks. angår svig mod de enkelte borgere, svig mod kommunerne, svig mod virksomheder og svig mod foreninger. Ved reorganiseringen af Københavns Politi blev behandlingen af alle former for økonomisk kriminalitet samlet i en afdeling i Efterforskningsenheden. Samlingen skal sikre en større effektivitet i sagsbehandlingen og skabe et opdateret overblik på hele sagsområdet. En effektiv bekæmpelse af denne type kriminalitet er kompleks og stiller store krav til et stærkt samarbejde mellem de mange forskellige aktører. Der er behov for såvel et samarbejde om den præventive indsats som et samarbejde når forbrydelsen er sket. Københavns politi har løbene bilaterale samarbejder med f.eks. teleselskaberne, finanssektoren, større internetforhandlere og leasingselskaber m.h.p. at imødegå kriminalitet og sikre fyldestgørende anmeldelser. Svig mod offentlige myndigheder udgør en betydelig del af den økonomiske kriminalitet. Socialt bedrageri i kommunerne er udbredt og Københavns Politi indgår i et tæt samarbejde med kommunerne om de konkrete sager. Københavns Politi ønsker sammen med kommunerne at styrke samarbejdet om den forebyggende indsats, herunder også den stigende udfordring, som udspringer af de øgede digitalisering af de offentlige ydelser. 3.8 Færdselsområdet Københavns Politi er en integreret del af den nationale indsats på området, som overordnet retter sig mod færdselssikkerhed, fremkommelighed og trafikal tryghed. Arbejdet på området har i høj grad fokus på opfyldelse af Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan , der har som mål har, i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2020, skal være halveret i forhold til I Københavns Politi blev der derfor i slutningen af 2013 udarbejdet en lokal Færdselssikkerhedsanalyse (2014), som har dannet udgangspunkt for politikredsens arbejde på området. Analysen påviste, at politikredsen har en signifikant overhyppighed med hensyn til tilskadekomne bløde trafikanter i forhold til resten af landet. Derudover peger analysen på, at der i forhold til taxa-området er et forbedringspotentiale med hensyn til overholdelse af gældende love og regler, ligesom dumpeprocenterne ved køreprøver i København skiller sig negativt ud, idet op imod halvdelen af førstegangserhververne dumper ved den praktiske køreprøve. Københavns Politis har et godt og konstruktivt samarbejde med alle kommuner i politikredsen, selv om der naturligvis kan findes eksempler på, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem politiske ønsker for byudvikling mv., og de hensyn, som Københavns Politis er sat til at 15

16 varetage efter regler i færdselsloven og andre forskrifter. Med henblik på at styrke dialogen merllem kommuner og politi yderligere, herunder i endnu højere grad at kunne skabe overnesstemmelse og forståelse mellem politi og kommuner, har Københavns Politi efter aftale med kommunerne genoptaget en mere formaliseret dialog på (operativt) chefniveau med både Frederiksberg og Københavns kommuner - et initiativ, som naturligvis kan udbygges til også Dragør og Tårnby kommuner. Københavns Politi ajourfører i øjeblikket Trafiksikkerhedsanalysen frem mod en -version. Politikredsen ønsker i fortsat at have fokus på de bløde trafikanters tryghed og sikkerhed i trafikken. I samarbejde med kørelæreorganisationerne vil der desuden komme yderligere fokus på nedbringelse af dumpeprocenterne, ligesom kontroltrykket i forhold til taxaer forventes øget. Med hensyn til den Automatiske Trafik Kontrol bliver antallet af fotovogne i politikredsen primo forøget fra de nuværende 3 til i alt 9 biler. Bilerne, som vil være monteret med nyt digitalt udstyr, vil i højere grad kunne anvendes på steder med meget trafik i flere vognbaner. Det er intentionen, at disse biler i endnu højere grad skal anvendes på steder, hvor der er et ønske om øget kontroltryk. Dette vil blandt andet ske på baggrund af input fra borgere og politikere, herunder for eksempel med udgangspunkt i hastighedsmålinger gennemført af kommunerne. Derudover er det forhåbningen, at der i samarbejde med Rigspolitiet og Øresundsforbindelsen etableres stræknings-atk i Øresundstunnellen. 16

17 4. Afslutning Københavns Politi har i skabt et solidt fundament for Det nye Københavns Politi. I vil der fortsat være særligt fokus på optimering, rationalisering og effektivisering i hele Københavns Politi. For at sikre tryghed i Danmarks hovedstad og fastholde positionen som lokomotiv i dansk politi og anklagemyndighed, skal den gode udvikling i både borgerbetjeningen og bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten fastholdes og udvikles, ligesom den borgervendte kriminalitet skal nedbringes og forebygges. Ligeledes skal der fortsat være stor fokus på arbejdet med forebyggelse af politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme blandt unge i København, herunder med løbende videreudvikling af det tværfaglige samarbejde på området. Der skal derfor gennemføres en hel række målrettede præventive tiltag, der skal bidrage til at skabe de bedste resultater på de enkelte indsatsområder, til gavn for alle parter. Det er Københavns Politis opfattelse, at involvering af relevante samarbejdspartnere og samarbejde på tværs spiller en stor rolle, hvis den fremadrettede indsats skal virke forebyggende, tryghedsskabende og effektiv. Et godt tværfagligt samarbejde mellem politiet, kommunerne, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.fl. er derfor en afgørende forudsætning i forhold til både forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. I den forbindelse er det helt centralt, at de tætte og fine samarbejdsrelationer i Kredsrådet, lokalråd og lokale samarbejdsfora, der sætter de overordnede strategiske og operationelle rammer for samarbejdet mellem politi og kommune, videreføres og udvikles i år. Som bilag 2 vedlægges Københavns Politis organisationsdiagram i den nye struktur. 17

18 BILAG: BILAG 1: Oversigt over en række samarbejdsfora med andre myndigheder, som Københavns Politi bl.a. indgår i. BILAG 2: Organisationsdiagram 18

19 BILAG 1. Oversigt over en række samarbejdsfora med andre myndigheder, som Københavns Politi bl.a. indgår i. Samarbejdet med andre myndigheder m.v. Der findes ud over det beskrevne en lang række samarbejdsrelationer med kommunerne, andre offentlige myndigheder, institutioner, foreninger mv. Dette samarbejde foregår i både offentligt og privat regi, ligesom samarbejdet fungerer såvel i formaliseret form som på en mere uformel måde. Det er af afgørende betydning, at disse samarbejdsfora bevares og i fornødent omfang løbende udvikles og justeres. Både for de enkelte lokalpolitistationer i Københavns Politi (Station Amager, Station Bellahøj og Station City), Efterforskningsenheden og Beredskabsenheden er de samarbejdsrelationer, som er repræsenteret i disse samarbejdsfora, af stor betydning for den daglige håndtering af politikredsens mange forskellige politiopgaver. Det samme gælder Specialenheden, herunder Den Kriminalpræventive Sektion, der ligesom Københavns Politis centrale ledelse indgår i en lang række samarbejdsfora af forskellig art. 19

20 1. Det kriminalitetsforebyggende arbejde SSP, SSP+ og PSP Et af de mest centrale punkter, hvor politiet og samarbejdsparterne har en fælles interesse i at etablere et intensivt samarbejde, er det kriminalitetsforebyggende arbejde. I dette arbejde indgår alle aktører, der har en rolle i relation til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, herunder navnlig skoler, socialforvaltning, familie og det psykiatriske system, men også boligforeninger, grundejerforeninger og fritids-/ sportsforeninger. I denne sammenhæng indgår navnlig SSP-samarbejdet og PSP-samarbejdet, som er lokalt forankret i politikredsen. Ikke mindst et særdeles velfungerende SSP-samarbejde i politikredsen bør fremhæves for hurtigt og effektivt at være i stand til at sætte ind over for utryghedsskabende situationer i byområder eller overfor enkeltindivider, hvor en særlig indsats skønnes påkrævet. Det er en forudsætning på dette område, at der eksisterer et meget tæt samarbejde, for at sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Københavns Kommunes etablering af Center for Sikker By kan i den forbindelse fremhæves, idet der herigennem er tilvejebragt et organ, der hurtigt og effektivt typisk også i samarbejde med SSP kan bidrage til gennemførelsen af fælles kriminalitetsforebyggende indsatser. Indsatsen koordineres gennem en styregruppe med chefrepræsentanter fra de enkelte forvaltninger, Københavns Politi og SSP-sekretariatet. 2. Særlige banderåd Banderådene er et forum, hvor man løbende kan drøfte konkrete tryghedsskabende tiltag og initiativer, der kan målrette og uddybe den lokale præventive indsats for at bryde fødekæden til banderne. Fokus skal være på helt unge potientielle bandemedlemmer. Som udgangspunkt deltager sociale myndigheder, skoler, lokale beboerrepræsentanter, repræsentanter for fritidsklubber mv., fædregrupper og andre lokale netværksgrupper i samarbejdet. Der er i Københavns politikreds oprettet i alt fire banderåd. 3. Nationalt exit-program En vej Ud Københavns Politis Exit-enhed deltager i et målrettet koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet og repræsentanter fra politikredsens fire kommuner, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Københavns Fængsler. Formålet er at sikre den bedst mulige anvendelse af de myndighedsmæssige tilbud og ressourcer, der er til rådighed, når bandemedlemmer ønsker at forlade bandemiljøet. 4. Strategiske partnerskabsaftaler i særlige byområder Som eksempler på allerede iværksatte væsentlige tværgående samarbejdsprojekter kan nævnes de tværsektorielle strategiske partnerskabsaftalerne i relation til Tingbjerg, Amager og Indre Nørrebro sidstnævnte i form af det tidligere omtalte projekt PinPoint. Partnerskabsaftalerne har til formål at bidrage til at nedbringe kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i disse områder. Partnerskaberne er indgået mellem Københavns Kommune, Sikker By, Københavns Politi, SSP København, relevante boligselskaber og Fællesråd m.fl. 20

21 5. Ungesamråd Ungesamråd er en tværfaglig indsats med deltagelse af anklagemyndigheden, kommuner og regioner samt Kriminalforsorgen. Ungesamrådet er etableret for at skabe en tværfaglig arbejdsgang i forbindelse med straffesager vedrørende årige, der har begået kriminalitet, der typisk vil medføre ubetinget fængsel, ungdomssanktion eller samfundstjeneste. Formålet er at skabe sammenhæng mellem det retslige og det sociale system, og ungesamrådet kommer med indstillinger til retten om anbefalede vilkår og foranstaltninger i forbindelse med den strafferetlige afgørelse af de unges sag. I Københavns politikreds er der ét ungesamråd for hele politikredsen. 6. Konfliktrådsmægling Etablering af konfliktråd i politikredsene giver den forurettede og gerningsmanden mulighed for at blive konfronteret i overværelse af en neutral mægler. Formålet med konfliktmægling er at reducere offerets frustrationer og angst samt at give offeret større tryghed. Det vil dernæst give gerningsmanden større ansvarlighed og modvirke tilbagefald til kriminalitet. Konfliktråd tilbydes som supplement til sædvanlig strafforfølgning. HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS 21

22 7. Offerrådgivningen Offerrådgivningen yder personlig eller telefonisk hjælp til ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. I København er der et velfungerende samarbejde mellem Københavns Politi og Offerrådgivningen. 8. Lokal beredskabsstab Samarbejde med Totalforsvaret, de lokale beredskabkommissioner og forskellige infrastrukturgrupper (Metro, CPH, Øresund m.fl.) for at sikre en effektiv og koordineret indsats i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 9. Epidemikommissionen For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør, en embedslæge, en dyrlæge, en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, det regionale sygehusberedskab, for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Epidemikommissionen samarbejder vedrørende begrænsning af smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, herunder hindre udbredelse samt ind- og udførelse af smitsomme syddomme her i landet samt håndtering af situationer, hvor smitsomme sygdomme kommer til landet, f.eks. karantæneplanlægning. 10. Bevillingsnævnene Bevillingsnævnet er nedsat i medfør af restaurationsloven og træffer afgørelse i sager som efter restaurationsloven er henlagt til kommunerne. Københavns Politis tætte samarbejde med kommunernes bevillingsnævn sikrer en smidig og effektiv behandling af ansøgninger om spiritusbevilling mv. 11. Netværk vedrørende køreprøver Københavns Politi deltager i et netværk sammen med Dansk Kørelærer Union, Danske Kørelæreres Landsforbund, kommunerne og KL, hvor der drøftes forskellige problemstillinger i forbindelse med den samlede opgavevaretagelse i relation til afholdelse af køreprøver mv. 12. Vejteknisk samarbejdsforum I hovedstadsområdet er der etableret et Vejteknisk samarbejdsforum, hvor hovedstadsområdets kommuner og politikredsene samt Rådet for Sikker Trafik deltager. Der drøftes temaer af fælles interesse, primært i forhold til det vejtekniske område. 13. Koordineringsforum for krydstogtanløb I København anløber hvert år et stort antal krydstogtskibe. I den anledning er der etavbleret et koordineringsforum for krydstogtanløb, hvor By og Havn, Copenhagen Malmø Port, Københavns Kommune og Købehavns Politi deltager. I dette forum drøftes problemstillinger i forhold til krydstogtanløbene, herunder særligt i forhold til trafikale eller ordensmæssige temaer. 22

23 BILAG 2. Organisationsdiagram Det nye Københavns Politi Politidirektør Thorkild Fogde Anklagemyndigheden Chefanklager Karin Thostrup Politisøjlen Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen Administrationssøjlen Vicepolitidirektør Anne Tønnes Advokatur City Advokatur Bellahøj Advokatur for personfarlig kriminalitet Advokatur for organiseret kriminalitet Advokatur for økonomisk kriminalitet Advokatur for særlovskriminalitet Politianklagersektionen Advokatur Task Force Øst Beredskabsenheden Planlægnings- og sikkerhedssektionen Afdelingen for ledelsesstøtte Sektionen for ledelsesstøtte Bevillings- og tilladelsessektionen Specialstøtteafdelingen Udrykningssektionen Politihundesektionen Vagtcentral og servicecenter Vagtcentralsektion I til IV Servicecentersektion I og II Stationsenheden Afdelingen for planlægning og ledelsesstøtte Planlægningssektion Ledelsesstøttesektion Sektionen for operativ støtte Afdelingen for lokalt beredskab Beredskabssektion Amager Beredskabssektion Bellahøj Beredskabssektion City Afdelingen for lokal efterforskning Efterforskningssektion Amager og City Efterforskningssektion Bellahøj Lokalpoliti Amager og City Lokalpolitisektion Amager og Christianshavn Lokalpolitisektion Valby og Sydhavnen Lokalpolitisektion Indre by Efterforskningsenheden Sektionen for ledelsesstøtte Afdelingen for personfarlig kriminalitet Personfarlig sektion I og II Særlige sager sektion I og II Afdelingen for organiseret kriminalitet Organiseret kriminalitet sektion I til V Operativ bande sektion I og II Afdelingen for økonomisk kriminalitet Sektionen for administration og ekstern administration Sektionen for driftsledelse Afdelingen for efterforskningsstøtte Sektionen for observation Efterretning og analyse sektion I og II Sektionen for teknisk efterforskning Specialenheden Sektionen for ledelsesstøtte Færdselsafdelingen Operativ sektion Trafiksektionen Grænsekontrolafdelingen Grænsekontrolsektion I og II Afdelingen for borgerservice Flexsektionen I og II Den kriminalpræventive sektion I og II Eftersøgningssektion I og II Ledelsessekretariat Juridisk sektion Kommunikationssektionen Sektionen for strategi og styring Udviklingssektionen Personaleafdelingen Personalesektionen Personaleudviklingssektionen Sektionen for operativ logistik Økonomiafdelingen Budgetsekretariatet Bogholderisektionen Sektionen for intern Kontrol og revision Sektionen for drift og logistik Teknologisektionen Advokatur for kvalitet og viden Dommervagten Indfordringssektionen Lokalpoliti Bellahøj Lokalpolitisektion Frederiksberg Lokalpolitisektion Nordvest Lokalpolitisektion Nordøst Task Force Pusherstreet TFP efterforskningssektion I og II TFP operativ indsats sektion I og II Administrativ Afdeling Administrativ sektion Bellahøj Administrativ sektion City Administrativ sektion Teglholm Allé Afdelingen for special- og udlændingekontrol Specialsektion I og II Udlændingekontrolsektion I og II Afdelingen for sagsbehandling Ekspeditionsektionen Sagsvisitationssektionen Sagsstyringssektionen Sagsefterforskningssektionen Sekretariatssektion I og II Task Force Øst 23