POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIETS TRYGHEDSINDEKS"

Transkript

1 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015

2 1. INDHOLD 2. INDLEDNING SÅDAN HAR VI MÅLT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS SPØRGESKEMAUNDERSØGELSENS STATISTISKE SIKKERHED BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DANMARK BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE FEM STØRSTE BYER BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE ENKELTE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE ENKELTE STØRRE BYER BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE ENKELTE POLITIKREDSE BORGERNES TILLID TIL POLITIET BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DANMARK BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE FEM STØRSTE BYER BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE ENKELTE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE ENKELTE FEM STØRRE BYER BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE ENKELTE POLITIKREDSE TRYGHEDSINDEKS TRYGHEDSINDEKS FOR DANMARK TRYGHEDSINDEKS FOR DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER TRYGHEDSINDEKS FOR DE FEM STØRSTE BYER TRYGHEDSINDEKS FOR DE ENKELTE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER TRYGHEDSINDEKS FOR DE ENKELTE STØRRE BYER TRYGHEDSINDEKS FOR DE ENKELTE POLITIKREDSE BILAG 1: GRUNDLÆGGENDE TRYGHED...38 BILAG 2: TILLID TIL POLITIET...40 BILAG 3: TRYGHEDSINDEKS

3 2. INDLEDNING Rigspolitiet har for tredje gang gennemført en undersøgelse af borgernes tryghed og deres tillid til politiet. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og politiets registreringer af anmeldelser. Resultaterne af undersøgelsen omfatter henholdsvis opgørelser af borgernes grundlæggende tryghed og borgernes tillid til politiet samt et indeks Politiets Tryghedsindeks fra 2013 til 2015 der giver et detaljeret og nuanceret billede af borgernes tryghed i forhold til forskellige typer af kriminalitet og anden utryghedsskabende adfærd. Undersøgelsen er foretaget i hele Danmark, de 26 særligt udsatte boligområder, de fem største byer og de 12 politikredse. De særligt udsatte boligområder udpeges hvert år af politikredsene på baggrund af en politifaglig vurdering af hvilke områder, der i den enkelte kreds er mest belastet af kriminalitet. Undersøgelser af borgernes tryghed er et vigtigt instrument for politiet til at målrette de kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser. Det gælder særligt i forhold til valg og tilpasning af indsatser i de særligt udsatte boligområder på tværs af landet, da både områderne og udfordringerne er forskellige. Rigspolitiets undersøgelse af borgernes tryghed og tillid til politiet er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse med mere end besvarelser samt politiets register over borgernes anmeldelser af kriminalitet. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Danmarks Statistik i perioden fra 25. juni til 28. september 2015, mens politiets register over anmeldelser dækker perioden 4. kvartal 2014 til 3. kvartal

4 3. SÅDAN HAR VI MÅLT Rigspolitiets undersøgelse 1 af borgernes tryghed i deres nabolag og deres tillid til politiet består af tre dele: Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag Denne del giver et overordnet billede af, hvor trygge borgerne er i deres nabolag og er baseret på ét spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, hvor borgerne er blevet spurgt om, hvor grundlæggende trygge eller utrygge de er i deres nabolag. Borgernes grundlæggende tryghed er belyst i kapitel 4. Borgernes tillid til politiet Denne del vedrører borgernes tillid til politiet og er baseret på ét spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, hvor borgerne er blevet spurgt, om de er enige i, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Borgernes tillid til politiet er belyst i kapitel 5. Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks giver et detaljeret og nuanceret billede af borgernes tryghed i forhold til forskellige typer af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. Tryghedsindekset er baseret på 34 spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende borgernes oplevelse af nabolagsproblemer og utryghed ved disse. Herudover indgår politiets register over borgernes anmeldelser af kriminalitet. Således sammenfatter Politiets Tryghedsindeks både borgernes egne oplevelser af trygheden og politiets registreringer af den kriminalitet, borgerne anmelder. Hovedresultaterne i Politiets Tryghedsindeks er beskrevet i kapitel 6. OM POLITIETS TRYGHEDSINDEKS Politiets Tryghedsindeks omfatter tre forhold, der kan have betydning for borgernes tryghed: Nabolagsproblemer: Borgernes vurdering af, hvorvidt en given type kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer i nabolaget. Borgerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, hvorvidt forskellige typer kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag. Oplevet tryghed: Borgernes utryghed ved de forskellige typer kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd, der forekommer i nabolaget. Såfremt borgerne i spørgeskemaundersøgelsen har svaret, at en given kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag, er de blevet spurgt om, i hvilken grad den givne kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd gør dem utrygge. Anmeldelser: Borgernes anmeldelser af kriminalitet pr indbyggere. Anmeldelserne dækker den samme type kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, som indgår i spørgeskamundersøgelsen. I Politiets Tryghedsindeks - Metoderapport fremgår de enkelte spørgsmål og de specifikke gerningskoder, der er anvendt i udarbejdelsen af Politiets Tryghedsindeks. 4

5 3.1. Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks består af tre indeks: Et indeks for Nabolagsproblemer, et indeks for Oplevet tryghed og et Anmeldelsesindeks. Indekset for Nabolagsproblemer og indekset for Oplevet tryghed er baseret på en spørgeskemaundersøgelse 2 blandt mere end borgere i Danmark, mens Anmeldelsesindekset er baseret på politiets register over borgernes anmeldelser af kriminalitet 3. Politiets Tryghedsindeks giver dermed et nuanceret og præcist billede af borgernes tryghed. Alle tre indeks belyser forskellige forhold, der kan have betydning for borgernes tryghed. Indekset for Nabolagsproblemer belyser således borgernes oplevelse af, hvorvidt forskellige former for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag, mens indekset for Oplevet tryghed viser, i hvilken grad forekomsten af disse nabolagsproblemer gør borgerne utrygge. Anmeldelsesindekset vedrører derimod den kriminalitet, som politiet har registreret. Indeksene belyser, hvilken betydning forskellige typer af kriminalitet har for borgernes tryghed. De 17 kriminalitetstyper, der indgår i Tryghedsindekset, fremgår af tabel 3.1, hvor de er opdelt i tre overordnede kategorier, som henholdsvis vedrører kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Tabel 3.1: Kriminalitetstyper der indgår i Tryghedsindekset Kriminalitet rettet mod den Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd personlige sikkerhed 1. Trusler 8. Indbrud eller forsøg på 13. Graffiti indbrud 2. Vold 9. Cykeltyveri 14. Affald på gaden 3. Stof- og alkoholmisbrugere 10. Biltyveri 15. Hensynsløs knallertkørsel på gaden 4. Salg af hash eller anden form 11. Tyveri fra bil 16. Hensynsløs kørsel i øvrigt for narkotika 5. Tilråb når man færdes på 12. Tyveri af taske eller pung 17. Støjgener fra andre beboere gaden 6. Ballade på gaden 7. Gener fra grupper af unge 3.2. Spørgeskemaundersøgelsens statistiske sikkerhed Undersøgelser, der er baseret på en stikprøve, er forbundet med statistisk usikkerhed. Derfor er det nødvendigt at teste, om en forskel mellem to resultater er et udtryk for en statistisk sikker ændring, eller om den skyldes tilfældige udsving i datamaterialet. Hvis der er 95 procents sandsynlighed for, at en forskel mellem to resultater er statistisk sikker, siges den at være signifikant. En sådan forskel vil i denne undersøgelse blive betegnet som en stigning eller et fald. Såfremt der er 90 procents sandsynlighed for, at en forskel mellem to resultater er statistisk sikker, siges der at være en tendens til, at forskellen er statistisk signifikant. En sådan forskel vil i denne fremstilling blive betegnet som en tendens til en stigning eller et fald. Når forskellen mellem to resultater ikke er statistisk sikker, siges resultaterne at være på samme niveau. For yderligere beskrivelse af metoden, se Politiets Tryghedsindeks - Metoderapport. 5

6 Procent 4. BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED Borgernes grundlæggende tryghed i det nabolag, de bor i, er et udtryk for det generelle tryghedsniveau i et geografisk område. I de følgende afsnit fremgår borgernes tryghed i deres nabolag for hele Danmark, de særligt udsatte boligområder, de fem største byer i Danmark og de 12 politikredse Borgernes grundlæggende tryghed i Danmark Borgernes grundlæggende tryghed stiger i Således er 89,3 procent af borgerne i Danmark trygge i deres nabolag i 2015, hvilket er en stigning i forhold til 2014, hvor andelen af trygge borgere var 86,8 procent. Samtidig er der færre utrygge borgere i Danmark i 2015 sammenlignet med de foregående år (se figur 4.1). Andelen af trygge borgere i Danmark er også højere i 2015 sammenlignet med 2013, hvor der var 88,5 procent af borgerne i Danmark, som var trygge i deres nabolag. Figur 4.1: Borgernes grundlæggende tryghed i Danmark ,5 86,8 89, ,5 8,5 3,8 4,5 4,9 5,6 0,1 0,3 0,2 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ikke besvaret Bemærkninger: - Signifikant forskel fra 2014 til Tendens til forskel fra 2013 til Signifikant forskel fra 2013 til Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 6

7 Procent 4.2. Borgernes grundlæggende tryghed i de særligt udsatte boligområder I de særligt udsatte boligområder er 72,7 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 2015, hvilket er en større andel end i både 2014 og 2013, hvor der var henholdsvis 69,9 og 69,5 procent trygge borgere i boligområderne. Der er samtidig færre utrygge borgere i de særligt udsatte boligområder i 2015 sammenlignet med de foregående år (se figur 4.2). Selvom der er sket en stigning i andelen af trygge borgere i de særligt udsatte boligområder i 2015, er der fortsat væsentligt færre trygge borgere i disse områder end på landsplan 4. Figur 4.2: Borgernes grundlæggende tryghed i de særligt udsatte boligområder i Danmark ,5 69,9 72, ,8 18,5 16,0 11,4 11,1 11,0 0,3 0,4 0,3 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ikke besvaret Bemærkninger: - Signifikant forskel fra 2014 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Signifikant forskel fra 2013 til Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 7

8 Procent 4.3. Borgernes grundlæggende tryghed i de fem største byer I de fem største byer er borgernes tryghed på samme niveau i 2015 som i Således er 88,7 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 2015, mens det tilsvarende gjorde sig gældende for 86,2 procent af borgerne i I 2015 er andelen af utrygge borgere i de fem største byer på samme niveau som i 2014, mens der er en tendens til, at borgernes tryghed er højere i 2015 end i 2013 (se figur 4.3). I 2015 er andelen af trygge borgere i de fem største byer på samme niveau som på landsplan 5. Figur 4.3: Borgernes grundlæggende tryghed i de fem største byer i Danmark ,6 86,2 88, ,6 7,8 8,5 5,1 5,4 5,9 0,1 0,1 0,0 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ikke besvaret Bemærkninger: - Ingen signifikant forskel fra 2014 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Tendens til forskel fra 2013 til Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 8

9 Procent 4.4. Borgernes grundlæggende tryghed i de enkelte særligt udsatte boligområder I 2015 er Indre Nørrebro i Københavns politikreds det særligt udsatte boligområde i Danmark, hvor der er flest trygge borgere (86,4 procent), mens Bispehaven i Østjyllands politikreds har færrest trygge borgere (51,9 procent) (se figur 4.4). Andelen af trygge borgere er steget i fire af de 26 særligt udsatte boligområder fra 2014 til Det drejer sig om Søndermarksvej i Sydøstjyllands politikreds, Motalavej i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, Hjortegården i Københavns Vestegns politikreds og Indre Nørrebro i Københavns politikreds. Herudover er der en tendens til, at borgerne i Askerød i Midtog Vestsjællands politikreds er blevet mere trygge i Ingen af de særligt udsatte boligområder har oplevet signifikante fald i andelen af trygge borgere fra 2014 til Borgerne på Indre Nørrebro i Københavns politikreds er de eneste beboere i et særligt udsat boligområde, der i 2015 er lige så trygge som borgerne i den større by eller kreds, de ligger i. I 24 af de 26 særligt udsatte boligområder er andelen af borgere, der er trygge i deres nabolag i 2015, mindre end andelen af trygge borgere i den by eller den politikreds, hvor boligområdet ligger. I Løvvangen er der desuden en tendens til, at borgerne er mindre trygge end borgerne i Aalborg, hvor det særligt udsatte boligområde ligger. 6 Figur 4.4: Andelen af trygge borgere i de særligt udsatte boligområder og Danmark Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så?. Svarene i grafen illustrerer andelen af borgere, der har svaret, at de føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag (angivet 1-3 på 7 trins skalaen). Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 1. 9

10 Procent 4.5. Borgernes grundlæggende tryghed i de enkelte større byer I 2015 er der flest trygge borgere i København (89,9 procent), mens der er færrest trygge borgere i Aarhus (86,6 procent) (se figur 4.5). I hver af de fem største byer i Danmark er andelen af trygge borgere på samme niveau i 2015 som året før. Borgernes grundlæggende tryghed er i 2015 på samme niveau i de fem største byer i Danmark som i de politikredse, byerne ligger i 7. Figur 4.5: Andelen af trygge borgere i de fem største byer og Danmark København Esbjerg Danmark Aalborg De fem største byer i Danmark Odense Aarhus Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så?. Svarene i grafen illustrerer andelen af borgere, der har svaret, at de føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag (angivet 1-3 på 7 trins skalaen). Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 1. 10

11 Procent 4.6. Borgernes grundlæggende tryghed i de enkelte politikredse I 2015 er Bornholms politikreds fortsat den kreds i Danmark, hvor der er flest trygge borgere. Således svarede hele 96,2 procent, at de er trygge i deres nabolag i 2015 (se figur 4.6). Til sammenligning er 85,2 procent af borgerne trygge i deres nabolag i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der i 2015 er den kreds, hvor færrest borgere er trygge i deres nabolag. I to af de 12 politikredse er borgernes grundlæggende tryghed steget fra 2014 til Det drejer sig om Midt- og Vestjyllands politikreds og Københavns Vestegns politikreds, hvor det var henholdsvis 92,0 procent og 86,2 procent af borgerne, der var trygge i deres nabolag i Herudover er der en tendens til, at andelen af trygge borgere i Københavns politikreds er steget fra 2014 til Ingen af de øvrige ni politikredse oplevede et signifikant fald i borgernes tryghed fra 2014 til Borgerne i Bornholms politikreds og Midt- og Vestjyllands politikreds er i 2015 mere trygge end borgerne på landsplan. I de øvrige politikredse er borgernes tryghed i deres nabolag på omtrent samme niveau som i hele Danmark i Figur 4.6: Andelen af trygge borgere i de 12 politikredse og Danmark Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så?. Svarene i grafen illustrerer andelen af borgere, der har svaret, at de føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag (angivet 1-3 på 7 trins skalaen). Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 1. 11

12 Procent 5. BORGERNES TILLID TIL POLITIET Borgernes tillid til politiet har væsentlig betydning for, at politiet kan yde en effektiv indsats mod kriminalitet og anden utryghedsskabende adfærd. I de følgende afsnit fremgår borgernes tillid til politiet for hele Danmark, de særligt udsatte boligområder, de fem største byer i Danmark og de 12 politikredse Borgernes tillid til politiet i Danmark I 2015 har 82,6 procent af borgerne i Danmark tillid til politiet. Til sammenligning havde 82,0 procent af borgerne tillid til politiet i 2014 og 84,3 procent i Andelen af borgere, der har tillid til politiet, er i 2015 på samme niveau som i 2014 og 2013 (se figur 5.1). Andelen af borgere, der ikke har tillid til politiet, er på samme niveau i 2015 som i de foregående år. Figur 5.1: Borgernes tillid til politiet i Danmark ,3 82,0 82, ,7 15,1 15,6 0 1,0 2,9 1,9 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ikke besvaret Bemærkninger: - Ingen signifikant forskel fra 2014 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. 12

13 Procent 5.2. Borgernes tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder I de særligt udsatte boligområder har 77,9 procent af borgerne tillid til politiet i Til sammenligning havde 76,7 procent af borgerne tillid til politiet i 2014 og 79,9 procent i Andelen af borgere, der har tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder i 2015, er på samme niveau som i 2014 og 2013 (se figur 5.2). Andelen af borgere, der ikke har tillid til politiet, er på samme niveau i 2015 som de foregående år. Der er fortsat færre borgere med tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder end på landsplan 9. Figur 5.2: Borgernes tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder i Danmark ,9 76,7 77, ,8 19,2 20,0 4,0 1,3 2,1 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ikke besvaret Bemærkninger: - Ingen signifikant forskel fra 2014 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. 13

14 Procent 5.3. Borgernes tillid til politiet i de fem største byer I de fem største byer i Danmark har 83,0 procent af borgerne tillid til politiet i Til sammenligning havde 83,7 procent af borgerne tillid til politiet i 2014 og 85,7 procent i Andelen af borgere, der har tillid til politiet i de fem største byer i Danmark, er i 2015 på samme niveau som i 2014 og 2013 (se figur 5.3). Andelen af borgere, der ikke har tillid til politiet, er i 2015 på samme niveau som i de foregående år. I 2015 er andelen af borgere i de fem største byer i Danmark, som har tillid til politiet, på samme niveau som på landsplan 10. Figur 5.3: Borgernes tillid til politiet i de fem største byer i Danmark ,7 83,7 83, ,2 13,7 15,0 0 1,1 2,6 2,0 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ikke besvaret Bemærkninger: - Ingen signifikant forskel fra 2014 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Ingen signifikant forskel fra 2013 til Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. 14

15 Procent 5.4. Borgernes tillid til politiet i de enkelte særligt udsatte boligområder Løvvangen i Nordjyllands politikreds er det særligt udsatte boligområde, hvor tilliden til politiet i 2015 er højst (86,4 procent), mens tilliden til politiet er lavest (66,6 procent) i Vapnagaard i Nordsjællands politikreds (se figur 5.4). I to af de 26 særligt udsatte boligområder er andelen er borgere med tillid til politiet steget fra 2014 til Det drejer sig om Motalavej i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og Indre Nørrebro (inkl. Blågården) i Københavns politikreds. I de øvrige særligt udsatte boligområder er tilliden til politiet på samme niveau i 2015 som i I seks af de 26 særligt udsatte boligområder er andelen af borgere, der har tillid til politiet i 2015, lavere end i den større by eller politikreds, hvor boligområdet ligger. Det drejer sig om Korskærparken og Søndermarksvej i Sydøstjyllands politikreds, Askerød i Midt- og Vestsjællands politikreds, Egedalsvænge og Vapnagaard i Nordsjællands politikreds samt Ydre Nørrebro (inkl. Mjølnerparken) i Københavns politikreds. Herudover er der fire særligt udsatte boligområder, hvor der er en tendens til, at andelen af borgere, der har tillid til politiet i 2015, er lavere end den større by eller politikreds, hvor boligområdet ligger. Det drejer sig om Vollsmose i Fyns politikreds, Hjortegården og Avedøre Stationsby i Københavns Vestegns politikreds samt Folehaven i Københavns politikreds. 11 I de øvrige 16 særligt udsatte boligområder er andelen af borgere, der har tillid til politiet i 2015, på samme niveau som den by eller politikreds, hvor boligområdet ligger 12. Figur 5.4: Andelen af borgere der har tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder og Danmark Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.. Svarene i grafen illustrerer andelen af borgere, der har tillid til politiet. Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 2. 15

16 Procent 5.5. Borgernes tillid til politiet i de enkelte større byer I 2015 er tilliden til politiet højest i Odense (85,4 procent), mens tilliden til politiet er lavest i Aarhus (81,3 procent) (se figur 5.5). Esbjerg og Aarhus var i 2014 de to større byer, hvor tilliden til politiet var højest. I 2015 er der en tendens til, at andelen af borgere med tillid til politiet er faldet i de to byer siden Tilliden til politiet i Esbjerg er faldet med 5,8 procentpoint fra 89,5 procent i 2014 til 83,7 procent i Tilliden til politiet i Aarhus er faldet med 4,4 procentpoint fra 85,7 procent i 2014 til 81,3 procent i Borgernes tillid til politiet er i 2015 på samme niveau i de fem største byer i Danmark som i de politikredse, byerne ligger i 13. Figur 5.5: Andelen af borgere der har tillid til politiet i de fem største byer og Danmark Odense Aalborg Esbjerg De fem største byer i Danmark Danmark København Aarhus Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.. Svarene i grafen illustrerer andelen af borgere, der har tillid til politiet. Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 2. 16

17 Procent 5.6. Borgernes tillid til politiet i de enkelte politikredse I 2015 er Bornholms politikreds fortsat den kreds i Danmark, hvor tilliden til politiet er højest. Således svarede 88,3 procent af borgerne i 2015, at de har tillid til politiet. Til sammenligning har 77,9 procent af borgerne i Nordsjællands politikreds tillid til politiet, hvilket gør Nordsjællands politikreds til den kreds, hvor færrest har tillid til politiet i 2015 (se figur 5.6). I de 12 politikredse er tilliden til politiet på samme niveau i 2015 som i I 2015 er der en tendens til, at borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds og Bornholms politikreds har højere tillid til politiet end på landsplan. Der er endvidere en tendens til, at borgerne i Nordsjællands politikreds har lavere tillid til politiet end på landsplan. 14 Figur 5.6: Andelen af borgere der har tillid til politiet i de 12 politikredse og Danmark Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.. Svarene i grafen illustrerer andelen af borgere, der har tillid til politiet. Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 2. 17

18 6. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS Politiets Tryghedsindeks er en detaljeret måling af borgernes tryghed i forhold til bestemte typer af kriminalitet og anden utryghedsskabende adfærd i borgerens nabolag, herunder kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Tryghedsindekset er sammensat af tre indeks: Indekset for Nabolagsproblemer, Indekset for Oplevet tryghed og Anmeldelsesindekset. Disse indeks belyser hver især tre indikatorer for borgernes tryghed, henholdsvis: borgernes oplevelse af omfanget af nabolagsproblemer (Nabolagsproblemer), borgernes utryghed ved nabolagsproblemerne (Oplevet tryghed) samt borgernes anmeldelser til politiet (Anmeldelser). Tryghedsindekset måler trygheden på en skala fra 0-100, hvor en høj værdi er et udtryk for en høj grad af tryghed, og en lav værdi er et udtryk for en lav grad af tryghed. Alle indeksscorer i Tryghedsindekset skal læses som et udtryk for borgernes tryghedsniveau. SÅDAN LÆSES POLITIETS TRYGHEDSINDEKS Nabolagsproblemer En indeksscore på 0 betyder, at der er et meget lavt tryghedsniveau, idet borgerne oplever et stort omfang af problemer i deres nabolag. En score på 100 betyder, at der er et meget højt tryghedsniveau, idet borgerne anfører, at der ikke forekommer problemer i deres nabolag. En stigning i scoren indikerer således, at borgerne oplever færre nabolagsproblemer og er samtidig et udtryk for en højere grad af tryghed. Modsat indikerer et fald i scoren, at borgerne oplever flere nabolagsproblemer og er samtidig et udtryk for en lavere grad af tryghed. Oplevet tryghed En indeksscore på 0 betyder, at borgerne er meget utrygge ved de problemer, der forekommer i deres nabolag, mens en score på 100 betyder, at borgerne ikke er utrygge ved nabolagsproblemerne. En stigning i scoren indikerer således, at borgerne er blevet mindre utrygge ved de nabolagsproblemer, som de oplever, og er samtidig et udtryk for en højere grad af tryghed. Modsat indikerer et fald i scoren, at borgerne er mere utrygge ved nabolagsproblemerne og er samtidig et udtryk for en lavere grad af tryghed. Borgernes anmeldelser til politiet En indeksscore på 0 betyder, at der er et meget lavt tryghedsniveau som følge af en meget høj forekomst af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, mens en score på 100 indikerer et meget højt tryghedsniveau, idet borgerne ikke har anmeldt kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. En stigning i scoren indikerer således, at borgerne anmelder mindre kriminalitet og er samtidig et udtryk for en højere grad af tryghed. Modsat indikerer et fald i scoren, at borgerne anmelder mere kriminalitet og er samtidig et udtryk for en lavere grad af tryghed. 18

19 6.1. Tryghedsindeks for Danmark Nabolagsproblemer Borgerne i Danmark oplever færre nabolagsproblemer i 2015 sammenlignet med året før, da scoren i indekset for Nabolagsproblemer er steget med 1,2 point til 77,9 i 2015 (se figur 6.1). Dermed er omfanget af nabolagsproblemer på samme niveau som i 2013, hvor scoren var 77,5. I 2015 oplever borgerne i Danmark færre nabolagsproblemer vedrørende tyveri og indbrud, idet scoren er steget med 1,5 point til 72,8 i 2015, hvilket er det bedste niveau i perioden fra 2013 til Borgerne oplever endvidere mindre hensynsløs adfærd i 2015 sammenlignet med året før, hvilket fremgår af scorerne på henholdsvis 70,1 i 2014 og 71,5 i Dermed er scoren for hensynsløs adfærd på vej tilbage til niveauet i 2013, hvor den var 73,0. Borgerne i Danmark oplever omtrent det samme omfang af kriminalitet mod den personlige sikkerhed i 2015 (89,3), som de gjorde i 2014 (88,6) og 2013 (88,5). Oplevet tryghed Borgerne er mere utrygge ved nabolagsproblemerne i 2015 (64,2), sammenlignet med 2014 (64,9) og 2013 (69,6) (se figur 6.1). Hensynsløs adfærd er det nabolagsproblem, der gør borgerne mindst utrygge i Der er imidlertid sket en stigning i utrygheden ved hensynsløs adfærd fra 2013 til 2015, idet scoren er faldet med 8,0 point til 67,3 i Borgernes utryghed ved kriminalitet mod den personlige sikkerhed samt tyverier og indbrud er på samme niveau i 2015 (63,7 og 61,5) som i 2014 (64,0 og 61,5). Borgerne er imidlertid mere utrygge ved disse to typer af nabolagsproblemer i 2015, end de var i 2013 (66,9 og 66,6). Borgernes anmeldelser til politiet I 2015 anmeldte borgerne i Danmark samlet set lige så meget kriminalitet og utryghedsskabende adfærd som året før, men mindre end i 2013 (se figur 6.1). Det ses af scorerne på 87,1 i 2015 og 2014 samt scoren på 84,9 i Siden 2013 er der imidlertid sket et fald i borgernes anmeldelser om tyveri og indbrud, idet scoren er steget med 4,2 point til en score på 85,0 i Der er yderligere sket et fald i borgernes anmeldelser om hensynsløs adfærd, idet der er sket en stigning på 1,7 point til en score på 91,1 i Omvendt er der sket en stigning i antallet af anmeldelser om kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed, idet scoren fra 2014 er faldet med 1,4 point til en score på 85,4 i Niveauet af anmeldelser om kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed er imidlertid stadig lavere i 2015 end i 2013, hvor scoren var 84,5. 19

20 Anmeldelser Oplevet tryghed Nabolagsproblemer Figur 6.1: Tryghedsindeks for Danmark Nabolagsproblemer Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Oplevet tryghed Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Anmeldelser Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Indeksscore Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 samt 2013 og 2015 fremgår af bilag 3. 20

21 6.2. Tryghedsindeks for de særligt udsatte boligområder Nabolagsproblemer I de særligt udsatte boligområder oplever borgerne færre nabolagsproblemer i 2015 end året før. Scoren i indekset for Nabolagsproblemer er steget med 3,0 point til 58,7 i 2015 (se figur 6.2). Det samlede omfang af nabolagsproblemer er dermed tilbage på niveauet fra 2013, hvor scoren var 59,1. Borgerne i de særligt udsatte boligområder oplever endvidere flere nabolagsproblemer end borgerne på landsplan, hvor scoren er 77,9 (se figur 6.1) 15. Det samlede fald i nabolagsproblemerne i de særligt udsatte boligområder skyldes, at borgerne oplever et mindre omfang af kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed (65,2), tyverier og indbrud (63,1) samt hensynsløs adfærd (47,9) i 2015, end de gjorde i 2014 (se figur 6.2). Niveauet af nabolagsproblemer vedrørende kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed samt tyverier og indbrud er også lavere i 2015 end i 2013, hvor scorerne var 63,3 og 60,9. Borgerne i de særligt udsatte boligområder oplever imidlertid mere hensynsløs adfærd i 2015, end de gjorde i 2013, hvor scoren var 53,1. I 2015 oplever borgerne i de særligt udsatte boligområder et større omfang af alle tre typer af nabolagsproblemer end borgerne på landsplan, hvor scorerne er henholdsvis 89,3 for kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed, 72,8 for tyverier og indbrud samt 71,5 for hensynsløs adfærd (se figur 6.1) 16. Oplevet tryghed Borgerne i de særligt udsatte boligområder er omtrent lige så utrygge ved problemerne i deres nabolag i 2015 som året før, men mere utrygge end i 2013 (se figur 6.2). I 2015 var scoren i indekset for Oplevet tryghed 56,9, mens den i 2014 og 2013 var henholdsvis 58,1 og 62,1. Borgerne i de særligt udsatte boligområder er også mere utrygge ved problemerne i deres nabolag end borgerne på landsplan, hvor scoren er 64,2 (se figur 6.1) 17. Selvom borgerne i de særligt udsatte boligområder samlet set er lige så utrygge ved problemerne i deres nabolag i 2015 som i 2014, er de mere utrygge ved tyverier og indbrud i nabolaget i 2015 (se figur 6.2). Det ses af faldet på 1,7 point til scoren på 55,5 i indekset for Oplevet tryghed. Borgerne i de særligt udsatte boligområder er samtidig blevet mere utrygge ved alle tre typer af nabolagsproblemer i 2015, end de var i 2013, hvor scorerne var henholdsvis 57,9 for personlig sikkerhed, 60,5 for tyveri og indbrud samt 67,9 for hensynsløs adfærd. Borgerne i de særligt udsatte boligområder er i 2015 mere utrygge ved alle tre typer af nabolagsproblemer end borgerne på landsplan, hvor scorerne er henholdsvis 63,7 for kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed, 61,5 for tyverier og indbrud samt 67,3 for hensynsløs adfærd (se figur 6.1) 18. Borgernes anmeldelser til politiet I 2015 anmeldte borgerne i de særligt udsatte boligområder samlet set mindre kriminalitet end de to foregående år, hvilket ses af scorerne i Anmeldelsesindekset på henholdsvis 88,6 i 2015, 88,3 i 2014 og 86,4 i 2013 (se figur 6.2). Borgerne i de særligt udsatte boligområder anmelder mindre kriminalitet end borgerne på landsplan, hvor scoren er 87,1 i 2015 (se figur 6.1). 21

22 Anmeldelser Oplevet tryghed Nabolagsproblemer I 2015 anmelder borgerne i de særligt udsatte boligområder mere kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed sammenlignet med de foregående år, hvilket ses af scorerne på henholdsvis 83,9 i 2015, 85,1 i 2014 og 84,0 i 2013 (se figur 6.2). Borgerne i de særligt udsatte boligområder anmelder samtidig mere kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed end borgerne på landsplan, hvor scoren er 85,4 (se figur 6.1). Borgerne i de særligt udsatte boligområder anmelder færre tyverier og indbrud og mindre hensynsløs adfærd i 2015 (86,4 og 95,4) sammenlignet med 2014 (84,9 og 94,8) og 2013 (83,2 og 92,0) (se figur 6.2). En sammenligning viser, at borgerne i de særligt udsatte boligområder anmelder færre tyverier og indbrud samt mindre hensynsløs adfærd end borgerne på landsplan, hvor scorerne er 85,0 og 91,1 (se figur 6.1). Figur 6.2: Tryghedsindeks for de særligt udsatte boligområder i Danmark Nabolagsproblemer Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Oplevet tryghed Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Anmeldelser Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Indeksscore Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 samt 2013 og 2015 fremgår af bilag 3. 22

23 6.3. Tryghedsindeks for de fem største byer Nabolagsproblemer Borgerne i de fem største byer i Danmark oplever omtrent lige så mange nabolagsproblemer i 2015 som de to foregående år, hvilket fremgår af scorerne på 70,7 i 2015, 70,6 i 2014 og 71,2 i 2013 (se figur 6.3). De fem største byer oplever i 2015 flere nabolagsproblemer end borgerne i Danmark, hvor scoren er 77,9 (se figur 6.1) 19. I 2015 oplever borgerne i de fem største byer det samme omfang af kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed (83,0), tyverier og indbrud (67,0) samt hensynsløs adfærd (62,2) som i de foregående år. Der er imidlertid en tendens til, at borgerne i de fem største byer oplever flere nabolagsproblemer vedrørende hensynsløs adfærd i 2015, end de gjorde i 2013, hvor scoren var 64,8 (se figur 6.3). Borgerne i de fem største byer oplever et større omfang af alle tre typer nabolagsproblemer sammenlignet med borgerne på landsplan, hvor scorerne er henholdsvis 89,3 for kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed, 72,8 for tyverier og indbrud samt 71,5 for hensynsløs adfærd (se figur 6.1) 20. Oplevet tryghed Borgerne i de fem største byer er omtrent lige så utrygge ved nabolagsproblemerne i 2015, hvor scoren i indekset for Oplevet tryghed er 65,6, som de var i 2014, hvor scoren var 66,9 (se figur 6.3). Borgerne er imidlertid mere utrygge ved problemerne i deres nabolag i 2015, end de var i 2013, hvor scoren var 70,8. Der er en tendens til, at borgerne i de fem største byer i 2015 er mere utrygge ved problemerne i deres nabolag end borgerne på landsplan, hvor scoren i indekset for Oplevet tryghed er 64,2 (se figur 6.1) 21. Selvom borgerne i de fem største byer samlet set er lige så utrygge ved problemerne i deres nabolag i 2015, som de var i 2014, er de mere utrygge ved hensynsløs adfærd i 2015 (se figur 6.3). Der er således sket et fald på 2,6 point, så scoren i 2015 er 68,9. Borgerne i de fem største byer er i 2015 mindre utrygge ved tyverier og indbrud end borgerne på landsplan, hvor scoren er 61,5 (se figur 6.1). Der er endvidere en tendens til, at borgerne i de fem største byer er mindre utrygge ved hensynsløs adfærd end borgerne på landsplan, hvor scoren er 67,3. Kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed gør borgerne i de fem største byer lige så utrygge som på landsplan, hvor scoren er 63,7. 22 Borgernes anmeldelser til politiet Samlet set anmelder borgerne i de fem største byer mindre kriminalitet i 2015, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 84,0, end i 2014, hvor scoren var 83,3 (se figur 6.3). Borgerne i de fem største byer anmelder imidlertid mere kriminalitet i 2015 sammenlignet med 2013, hvor scoren var 86,5. Borgerne i de fem største byer anmelder i 2015 mere kriminalitet end borgerne på landsplan, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 87,1 (se figur 6.1). I 2015 anmelder borgerne i de fem største byer i Danmark mere kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed sammenlignet med de to foregående år, hvilket ses af scorerne på henholdsvis 84,3 i 2015, 84,8 i 2014 og 87,5 i 2013 (se figur 6.3). Borgerne i de fem største byer 23

24 Anmeldelser Oplevet tryghed Nabolagsproblemer anmelder også mere kriminalitet rettet mod den personlige sikkerhed end borgerne på landsplan, hvor scoren er 85,4 (se figur 6.1). Borgerne i de fem største byer anmelder færre tyverier og indbrud i 2015, hvor scoren er 73,7, end de gjorde i 2014, hvor scoren var 72,6. Siden 2013, hvor scoren var 77,7, er der imidlertid sket en stigning i antallet af anmeldelser af tyverier og indbrud. Borgerne i de fem største byer anmelder i 2015 også flere tyverier end borgerne på landsplan, hvor scoren er 85,0 (se figur 6.1). Fra 2015 til 2014 er der sket et fald i antallet af anmeldelser vedrørende hensynsløs adfærd, hvilket ses af scorerne på 94,1 i 2015 og 92,5 i 2014 (se figur 6.3). Sammenlignet med scoren i 2013 på 94,3, er der imidlertid sket en mindre stigning i Borgerne i de fem største byer anmelder i 2015 mindre hensynsløs adfærd end borgerne på landsplan, hvor scoren er 91,1 (se figur 6.1). Figur 6.3: Tryghedsindeks for de fem største byer Nabolagsproblemer Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Oplevet tryghed Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Anmeldelser Personlig sikkerhed Tyveri og indbrud Hensynsløs adfærd Indeksscore Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 samt 2013 og 2015 fremgår af bilag 3. 24

25 6.4. Tryghedsindeks for de enkelte særligt udsatte boligområder Løvvangen i Nordjyllands politikreds er fortsat det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne oplever færrest problemer i deres nabolag i 2015 (se figur 6.4.1). Det ses af scoren på indekset for Nabolagsproblemer på 77,7. I Løvvangen oplever borgerne samtidig det samme omfang af nabolagsproblemer som borgerne i Aalborg, hvor Løvvangen ligger. I Aalborg er scoren på indekset for Nabolagsproblemer 79,2 (se figur 6.5.1) 23. Løvvangen er samtidig et af de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne er mindst utrygge ved problemerne i deres nabolag, hvilket fremgår af scoren på 60,9 i indekset for Oplevet tryghed (se figur 6.4.2). Alligevel er borgerne i Løvvangen mere utrygge ved problemerne i deres nabolag, end borgerne i Aalborg, hvor den tilsvarende score er 66,3 (se figur 6.5.2) 24. Bispehaven i Østjyllands politikreds er det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne oplever flest nabolagsproblemer i 2015 (se figur 6.4.1). Det ses af scoren i indekset for Nabolagsproblemer på 46,0. Borgerne i Bispehaven oplever samtidig flere nabolagsproblemer end borgerne i Aarhus, hvor Bispehaven ligger 25. I Aarhus er scoren i indekset for Nabolagsproblemer 72,3 (se figur 6.5.1). Bispehaven er også blandt de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne er mest utrygge ved problemerne i deres nabolag, hvilket fremgår af scoren i indekset for Oplevet tryghed på 48,7 (se figur 6.4.2), og borgerne i Bispehaven er også mere utrygge ved problemerne i deres nabolag end borgerne i Aarhus, hvor den tilsvarende score er 62,9 (se figur 6.5.2) 26. En række af de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne i 2014 oplevede flest nabolagsproblemer, oplever i 2015 væsentligt færre problemer. Det drejer sig om Motalavej i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, Gellerupparken og Toveshøj i Østjyllands politikreds, Gadehavegård i Københavns Vestegns politikreds, Askerød i Midt- og Vestsjællands politikreds samt Indre Nørrebro i Københavns politikreds, hvor stigningerne i scorerne i indekset for Nabolagsproblemer er mellem 5,4 og 10,2 point (se figur 6.4.1) NABOLAGSPROBLEMER I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER 28 Ingen af de særligt udsatte boligområder har oplevet en stigning i omfanget af nabolagsproblemer i I syv af de 26 særligt udsatte boligområder oplever borgerne færre nabolagsproblemer i 2015 end i I yderligere tre særligt udsatte boligområder er der en tendens til, at borgerne oplever færre nabolagsproblemer i I 16 af de 26 særligt udsatte boligområder oplever borgerne samme niveau af nabolagsproblemer i 2015 som året før. I tre af de 26 særligt udsatte boligområder oplever borgerne det samme omfang af nabolagsproblemer som borgerne i den by eller politikreds, som boligområderne ligger i. I 23 af de 26 særligt udsatte boligområder oplever borgerne flere nabolagsproblemer end borgerne i den by eller politikreds, hvor boligområdet ligger. 25

26 Indeksscore Indeksscore Figur 6.4.1: Indeks for Nabolagsproblemer for de særligt udsatte boligområder og Danmark Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 3. Figur 6.4.2: Indeks for Oplevet tryghed for de særligt udsatte boligområder og Danmark Alle tal fra figuren samt signifikanstest af forskellene mellem resultaterne for 2014 og 2015 fremgår af bilag 3. 26

27 29 UTRYGHED VED NABOLAGSPROBLEMER I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅ- DER 29 Ingen af de særligt udsatte boligområder har oplevet en stigning i utrygheden ved nabolagsproblemer i I tre af de 26 særligt udsatte boligområder er borgerne blevet mindre utrygge ved problemerne i deres nabolag i 2015 i forhold til I yderligere et boligområde er der en tendens til, at borgerne er blevet mindre utrygge ved nabolagsproblemerne i I 22 af de 26 særligt udsatte boligområder er borgernes utryghed ved problemer i deres nabolag på samme niveau i 2015 som året før. I to af de 26 særligt udsatte boligområder er borgerne lige så utrygge ved problemer i deres nabolag som borgerne i de byer, som boligområderne ligger i. I 23 af de 26 særligt udsatte boligområder er borgerne mere utrygge ved problemerne i deres nabolag end borgerne i den by eller kreds, hvor boligområderne ligger. I yderligere et boligområde er der en tendens til, at borgerne er mere utrygge ved nabolagsproblemerne end borgerne i den kreds, hvor området ligger. Indre Nørrebro i Københavns politikreds er fortsat det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne er mindst utrygge ved problemerne i deres nabolag (se figur 6.4.2). Det ses af indekset for Oplevet tryghed, hvor scoren er 67,7. Borgerne på Indre Nørrebro er lige så utrygge ved nabolagsproblemerne som borgerne i København, hvor dette særligt udsatte boligområde ligger. I København er scoren i indekset for Oplevet tryghed 67,4 (se figur 6.5.2) 30. Selvom borgerne på Indre Nørrebro oplever færre nabolagsproblemer i 2015 end året før, er Indre Nørrebro blandt de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne oplever flest problemer i deres nabolag. Det ses af indekset for Nabolagsproblemer, hvor scoren i 2015 var 51,5 (se figur 6.4.1). Gadehavegård i Københavns Vestegns politikreds er fortsat det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne er mest utrygge ved problemerne i deres nabolag, hvilket ses af scoren på 47,4 i indekset for Oplevet tryghed (se figur 6.4.2). Borgerne i Gadehavegård er også mere utrygge ved nabolagsproblemerne end borgerne i Københavns Vestegns politikreds, hvor den tilsvarende score er 61,4 (se figur 6.5.2) 31. Selvom borgerne i Gadehavegård oplever færre nabolagsproblemer i 2015 end året før, viser scoren i indekset for Nabolagsproblemer på 54,7, at Gadehavegård stadig er blandt de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne oplever flest nabolagsproblemer (se figur 6.4.1). Sebbersundvej i Nordjyllands politikreds er det særligt udsatte boligområde, hvor der er sket det største fald i utrygheden ved nabolagsproblemer fra 2014 til 2015, hvilket fremgår af stigningen på 5,6 point til 64,5 i indekset for Oplevet tryghed (se figur 6.4.2). I 2015 er Sebbersundvej således blandt de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne er mindst utrygge ved problemerne i deres nabolag. Samtidig er utrygheden på Sebbersundvej på niveau med utrygheden i Aalborg, hvor dette særligt udsatte boligområde ligger. I Aalborg er scoren i indekset for Oplevet tryghed 66,3 (se figur 6.5.2) 32. Udover et fald i utrygheden, oplever borgerne på Sebbersundvej også færre nabolagsproblemer i 2015, end de gjorde året før (se figur 6.4.1). Med en stigning på 5,7 i scoren i indekset for Nabolagsproblemer, ligger scoren i 2015 på 69,

28 Indeksscore ANMELDELSER I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER 33 I 12 af de 26 særligt udsatte boligområder anmelder borgerne mindre kriminalitet i 2015 end i I 14 af de 26 særligt udsatte boligområder anmelder borgerne mere kriminalitet i 2015 end i I 15 af de 26 særligt udsatte boligområder anmelder borgerne mindre kriminalitet end borgerne i den by eller politikreds, som boligområderne ligger i. I 11 af de 26 særligt udsatte boligområder anmelder borgerne mere kriminalitet end borgerne i den by eller politikreds, som boligområderne ligger i. Med en score i Anmeldelsesindekset på 96,1 er Egedalsvænge i Nordsjællands politikreds det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne anmelder mindst kriminalitet i Derimod er Ringparken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne anmelder mest kriminalitet, hvilket ses af scoren på 74,8 (se figur 6.4.3). Gellerupparken og Toveshøj i Østjyllands politikreds er det særligt udsatte boligområde, der har oplevet det største fald i borgernes anmeldelser af kriminalitet fra 2014 til Med en stigning i scoren i Anmeldelsesindekset på 17,7 point, er scoren i 2015 på 84,4. På trods af det store fald i borgernes anmeldelser til politiet, er dette område imidlertid stadig blandt de særligt udsatte boligområder, hvor borgerne anmelder mest kriminalitet i Avedøre Stationsby i Københavns Vestegns politikreds er det særligt udsatte boligområde, der har oplevet den største stigning i den anmeldte kriminalitet fra 2014 til Der er et fald i scoren i Anmeldelsesindekset på 7,4 point, så scoren er 80,2 i Figur 6.4.3: Anmeldelsesindeks for de særligt udsatte boligområder og Danmark Alle tal fra figuren fremgår af bilag 3. 28

29 6.5. Tryghedsindeks for de enkelte større byer Esbjerg er den af de fem største byer, hvor borgerne oplever færrest nabolagsproblemer i 2015, hvilket fremgår af scoren i indekset for Nabolagsproblemer på 81,9 (se figur 6.5.1). Borgerne i Esbjerg oplever imidlertid stadig flere nabolagsproblemer end borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvor scoren er 85,2 (se figur 6.6.1) 34. Borgerne i København oplever flest nabolagsproblemer i 2015, hvilket ses af scoren på 63,1 i indekset for Nabolagsproblemer (se figur 6.5.1). Borgerne i København oplever imidlertid lige så mange nabolagsproblemer som borgerne i Københavns politikreds, hvor scoren er 64,6 (se figur 6.6.1) 35. København er samtidig den af de største byer, hvor borgerne er mindst utrygge ved problemerne i deres nabolag, hvilket fremgår af scoren på 67,4 i indekset for Oplevet tryghed (se figur 6.5.2). Aarhus er den af de største byer, hvor borgerne i 2015 er mest utrygge ved problemerne i deres nabolag, hvilket ses af scoren på 62,9 (se figur 6.5.2). Samtidig er Aarhus en af de byer, hvor borgerne oplever flest nabolagsproblemer i 2015, idet scoren i indekset for Nabolagsproblemer er 72,3 (se figur 6.5.1). I 2015 er Aalborg den af de største byer, hvor der anmeldes mindst kriminalitet, hvilket fremgår af scoren på 89,4 i Anmeldelsesindekset, mens København med scoren 80,0 er den by, hvor der er anmeldes mest kriminalitet i 2015 (se figur 6.5.3). I begge byer anmelder borgerne mere kriminalitet end borgerne i de politikredse, hvor byerne ligger. I Nordjyllands politikreds er scoren i Anmeldelsesindekset 89,8, mens den er 79,3 i Københavns politikreds (se figur 6.6.3). Esbjerg og Aarhus er de større byer, der har oplevet det største fald i borgernes anmeldelser af kriminalitet. I Esbjerg og Aarhus er scoren steget 2,2 point til henholdsvis 88,4 og 84,6 i København er den eneste af de fem største byer, der i 2015 har oplevet en stigning i den anmeldte kriminalitet, idet scoren er faldet med 1,0 point til 80,0 i 2015 (se figur 6.5.3). 36 TRYGHEDSINDEKS FOR DE FEM STØRSTE BYER 36 I de fem største byer oplever borgerne det samme omfang af nabolagsproblemer i 2015 som året før. I fire af de fem største byer oplever borgerne flere nabolagsproblemer end i de politikredse, som byerne ligger i. I de fem største byer er borgerne lige så utrygge ved problemerne i deres nabolag i 2015, som de var i I fire ud af de fem største byer er borgerne lige så utrygge ved nabolagsproblemerne som borgerne i den politikreds, byerne ligger i. I fire af de fem største byer anmelder borgerne mere kriminalitet end borgerne i de politikredse, hvor byerne ligger. 29

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT MARTS 2015 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 4 3.1 Tryghedsindeksets

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår Koncernstyring

Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår Koncernstyring Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2016 Koncernstyring September 2016 Anmeldelser per 1.000 indbyggere SUB i alt Udvikling 32,1 29,5 24,2 23,0 28,6 Balance (foregående

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Metoderapport RIGSPOLITIET November 2013 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. TRYGHED EN DEFINITION... 1 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 1 3.1 Tryghedsindeksets opbygning... 2 4. DATAGRUNDLAG...

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2 En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2 TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 12 juni 2 Oplysninger fra politiets årsberetninger -. Indledning Denne statistik er udarbejdet på grundlag af

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING

Læs mere

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN 6. januar 2016 J.nr. 0100-10279-00107-15 Sagsbehandler: JKO KØBENHAVNS POLITI Ledelsessekretariatet REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN Dagsorden

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2013 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2013. Statistikken

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2014 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2014. Statistikken

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2012 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2012. Statistikken

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Sydøstjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Sydøstjyllands Politi. Planen træder

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til

Læs mere

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds Kredsrådet Kommuner i Østjyllands Politikreds KRIMINALITET I KREDSEN OG PÅ LANDSPLAN Perioden januar marts 217 Straffelovsovertrædelser pr. 1. indbygger Tyveri 5,6 6,1 Indbrud 2,5 3, Øvrig straffelov,

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2011

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2011 Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen D AT O 19. j uni 201 3 JO UR NA L NR. RA-20 11-12 0-0 03 0 F R ED ER I KS HO LM S K AN AL 16 122 0 KØ BE N HA VN K TE LEF O N 7 2 6 8 90 0 0 F A X 72

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1.

Læs mere

Årsberetning 2015 Østjyllands Politi

Årsberetning 2015 Østjyllands Politi Årsberetning 2015 Østjyllands Politi INDHOLD INDLEDNING... 2 UDVALGTE INDSATSOMRÅDER.. 3 Indbrud i privat beboelse. 3 Patruljedækning og borgerservice 4 Færdsel.. 5 Særligt udsatte boligområder.. 6 Antiradikalisering

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Narkotika på gadeplan

Narkotika på gadeplan Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 211 Narkotika på gadeplan 21 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2009-2011 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i årene 2009-2011.

Læs mere

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014.

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014. RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2015 J.nr. RA-2014-1211-0017 Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige i 2014. Tabellerne i dette bilag indeholder data indhentet via anklagemyndighedens

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 16 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Prøvested Teoriprøve Praktisk prøve. Politikreds Kategori Antal aspiranter Dumpeprocent Antal aspiranter Dumpeprocent

Prøvested Teoriprøve Praktisk prøve. Politikreds Kategori Antal aspiranter Dumpeprocent Antal aspiranter Dumpeprocent Køreprøver i 2013 Nordjyllands Politi Østjyllands Politi A 1) 2 0,0 2 0,0 A1 58 13,8 57 14,1 A2 89 19,1 81 18,5 A 382 11,5 385 10,1 B 10.728 24,9 11.931 33,5 C 516 18,4 461 12,4 D 202 18,3 190 17,4 B/E

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 15. september 2015

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse ets responstider efter politireformens iværksættelse Rigspolitiet December 2008 et responstider er forbedret og der foretages flere udrykninger til borgere, som har akut behov for hjælp kredsene er ved

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Nøgletal 1. kvartal 2016 (1) Rigspolitiet April 2016

Nøgletal 1. kvartal 2016 (1) Rigspolitiet April 2016 Nøgletal 1. kvartal 2016 (1) Rigspolitiet April 2016 INDHOLD Anmeldelser og sigtelser 2016 - antal og sigtelsesprocent Anmeldelser og sigtelser 2015 - antal og sigtelsesprocent Sagsbehandlingstider 2016

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Maj 2016. steget med 0,7 pct.

Maj 2016. steget med 0,7 pct. Maj 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af maj 2016 var der på landsplan 59.082 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.776 parcel- og rækkehuse, 7.137 ejerlejligheder

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af marts 2016 var der på landsplan 57.438 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.797 parcel- og rækkehuse, 6.973 ejerlejligheder

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

SINE og terrorhændelsen i København

SINE og terrorhændelsen i København SINE og terrorhændelsen i København Carsten Mau, sektionsleder i CFB 25. marts 2015 Dagsorden Fakta om SINE Status over terrorhændelsen i København 14. / 15. februar 2015 Konklusion for hele hændelsen

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

April 2014. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

April 2014. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. April 2014 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af april 2014 var der på landsplan 62.759 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 41.959 parcel- og rækkehuse, 7.692 ejerlejligheder

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere