Slægt & Data 14. årgang nr

Transkript

1 14. årgang nr

2 Slægt & Data In d h o ld Udgives af DIS-Danmark (Databehandling i Slægtsforskning) DIS@vip.cybercity.dk Web-side: users.cybercity. dk/~dko6959 Slægt & Data udkommer 4 gange årl. i månederne: Marts, juni, september og december. Trykoplag 2700 eksemplarer. Adresse-ændringer: Kassereren: Werner Wittekind Rudersdalvej Holte Tlf comptabl@post2.tele.dk Artikler i bladet afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdning. Artikler uden forfatterangivelse kan betragtes som foreningsstof. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til redigering af tilsendte artikler. Bladet sendes gratis til foreningens medlemmer. Eftertryk er tilladt efter aftale med redaktionen. Det skal forsynes med tydelig kildeangivelse og med tilsendelse af det aftrykte. Redaktør: Hanne Marie Rud Thøger Larsens Allé Ballerup Tlf Hanne@Rud.net Deadline: 1. maj 1. august 1. november 1. februar Udkommer: juni september december marts 5 Redaktionen har ordet Danske indvandrerhistoriske databaser Mere om præstehistorier En anden form for slægtsbøger GEDCOMP - en gennemgang 2. del GEDCOMP eller DISBYT Bestyrelsens beretning for 1999 Regnskab Læsekredsen Slægtsforskning over grænsen InternetHjørnet Boganmeldelser Register til Slægt & Data 1999 DIS-Danmark Bestyrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Hvedebjergvej 24, 8220 Brabrand, Tlf (fmd.) sec@forum.dk Erik Kann, Johan Jepsensvej 1,2830 Virum, Tlf (næstfmd, nordisk repr.) dek@mobilixnet.dk (redaktion) Arne Julin, Hovedgaden 75, 4050 Skibby, Tlf (ekspedition) ccc28775@vip.cybercity.dk Werner Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2840 Holte, Tlf (kasserer) comptabl@post2.tele.dk Hanne Marie Rud, Thøger Larsens Allé 48, 2750 Ballerup, Tlf (redaktør) Hanne@Rud.net Jens Verner Nielsen, Bagergyden 1, Høruphav, 6470 Sydals, Tlf (sekr) jvn@post8.tele.dk Ole Degn, Mellemhøjen 11,8800 Viborg, Tlf OD@lav.sa.dk Jørgen Rasmussen, Erik Skeelsvej 24a, 5700 Svendborg, Tlf redder@get2net.dk Janne Wibroe, Sjællandsgade 98, 8000 Århus C, Tlf Janne.Wibroe@get2net.dk Medlemskontingent 2000: 125 kr. Løssalg pris: 35,00 kr. pr. nr. Girokonto: ISSN Illustrationen på forsiden er udarbejdet af vor forside-skaber dis-medlem Allan Rokkedahl 2 DIS-Danmark - marts 2000

3 Kalenderen Sjælland Der afholdes følgende møder på Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13, Holte, bus 195 fra Holte station. Lørdag 25. marts 2000 kl Scanning Lørdag 15. april 2000 DIS-Danmarks generalforsamling. Se program side 32 i dette nummer. Lørdag 27. maj 2000 kl Navneskikke, navneregler set med Slægtforskningens Øjne Lørdag 30. sep kl Åbent hus og arbejdende værksteder. Der vil være internet-opkobling. Interesserede, der ønsker at udstille programmer, slægtsbøger osv. bedes kontakte Werner Wittekind på tlf eller på comptabl@post2.tele.dk. Lørdag 11. nov kl Juleafslutning med foredrag På Øverød Computer Øverød Torv, Øverødvej afholdes følgende møde: Søndag 30. april kl til 1600 Undervisning og opsætning af hjemmeside. Der kræves ingen forudsætninger. Omkostninger til arbejdshæfte og 1 diskette: 60 kr. Det vi garanterer er, at når du forlader har du en hjemmeside, en tæller og mindst et link til anden side. Du skal blot have talt med din udbyder om adresse til din hjemmeside. Der er Bus 193 fra Holte Station til Øverød Torv. Fra stoppestedet gås ca. 30 meter tilbage, der ligger Max. 30 deltagere. Hvis der er mere end 30 tilmeldte, vil vi forsøge at afholde endnu et kursus på et senere tidspunkt. Følg med på DIS hjemmeside. Tilmelding enten direkte på tlf eller på comptabl@post2.tele.dk DIS-Danmark - marts

4 Redaktionen Med dette nummer er redaktionen blevet udvidet! Som det sikkert erindres, efterlyste vi i sidste nummer af bladet en eller flere personer, der kunne påtage sig at lave interviews med slægtshar ordet Hermed har vi glæden af at fremlægge endnu et nummer af Slægt & Data for læserne. Vi håber, alle vil finde noget a f interesse. Sædvanligvis bringer vi kun originalartikler, det vil sige artikler, der ikke tidligere har været bragt i andre tidsskrifter. I det foreliggende nummer af Slægt & Data er der en undtagelse, idet et af bidragene allerede har været bragt andetsteds. Vi har vurderet, at kun en mindre del af vores læsere har fast omgang med tidsskriftet Siden Saxo. Da det samtidig er således, at der er tale om en artikel af meget høj kvalitet og med et særdeles relevant indhold, var der ikke noget at betænke sig på. Vi har beredvilligt fået de fornødne tilladelser til at gengive den. Vi siger hermed endnu engang tak for det. Også i det foreliggende nummer ses endnu engang en række små og mindre indlæg til dels fra helt nye forfattere. Det er dejligt at mærke, at der er en bred skrivelyst. Det håber vi vil fortsætte. forskere, lokalhistorikere m.fl. Efterlysningen gav resultat, idet Kathrine Tobiasen fra Randers meldte sig. Læserne har allerede haft lejlighed til at stifte bekendtskab med hendes gode sprogbehandling i sidste nummer af bladet. Rygtet vil vide, at hun allerede har lavet det første interview. Og at det kommer i næste nummer, ja det er ganske vist!!! Vi har stadig brug for interviewere. Specielt ville det være rart med en fra Fyn/Sjælland. Og det skal ikke opfattes således, at vi fremover skal opleve et blad overbefolket af interviews. Men som afveksling ind imellem alt det andet, tror vi på ideen. Vi har mange emner, vi godt kunne tænke os at få behandlet i bladet. Og vi er sikre på, at der rundt omkring er forskere, der har den fornødne viden. Tænk ikke i første omgang på, om det bliver en perfekt udformet artikel. Bare prøv at få noget ned på papiret. Vi er parate med råd, dåd og vejledning!! Her og nu vil vi gerne efterlyse behandling af digital billedbehandling, slægtsforskningsprogrammer til LINUX (der kommer et indlæg i et af de kommende numre om LINUX-systemet) og om scanning. I lang, lang tid har vi hørt om, at slægtsforskningsprogrammerne kan håndtere scanning af billeder. Men hvordan gør man, dels rent teknisk med scanningen, dels rent praktisk, når filerne med det scannede skal knyttes til vores materiale i øvrigt. Her ligger givetvis en masse rent praktiske problemer, der kunne være brug for at få lidt mere styr på. Det samme gælder i øvrigt også ganske almindelige tekstdokumenter. Hvordan holder man sammen på de mange filer, hvordan klarer man udskrivningen til en slægtsbog etc. Det er vigtigt at understrege, at det er ligeså vigtigt at høre om de mange forsigtige og usikre første skridt som det er at høre om det fiks og færdige system. Ser man tilbage i gamle numre af vores ærværdige blad, er der mange en teknisk gennemgang a f databaser, feltlængder, æ, ø, å etc. Men selvom vi nu er blevet skrappe til at håndtere edb-programmer sådan rent allround, er det lovligt, at vi er i tvivl om de mange smarte tekniske detaljer. Vi håber meget, at der er nogen, der vil tage tråden op!!!!! Hanne og Erik 4 DIS-Danmark - marts 2000

5 Danske indvandrerhistoriske databaser afhenrik Zip Sane Artiklen har tidligere været publiceret i tidsskriftet Siden Saxo 16.årgang, 1999 nr. 2 s og bringes med tilladelse fra forfatteren Henrik Zip Sane og redaktøren af Siden Saxo, Charlotte H. Jensen. Alle slægtsforskere kender problemet: Pludselig støder man på en indvandrer i kirkebogen eller folketællingen. Den eneste oplysning man oftest får om fødested for indvandreren er mildest talt en "mængdebetegnelse, nemlig fødelandet så som Sverige eller Preussen. Så er man ikke meget hjulpet. Skal slægtsforskeren videre, er det nødvendigt med oplysning om et mere præcist fødested. Den voksende interesse blandt historikere for indvandringens historie kender til samme problem. Sammentællinger fra folketællingerne fortæller om, hvor mange indvandrere, der var på et bestemt tidspunkt, men der er langt mellem tæ l lingerne, der er kun sjældent regionale opgørelser, ingen lokale opgørelser og tællingerne er lavet på et tidspunkt af året, som gør at sæsonindvandring mangler. Det var baggrunden for, at Immigrantmuseet for Danmark i 1996 tog initiativ til at producere indvandrerhistoriske databaser. Immigrantmuseet er en integreret del af Farums Arkiver & Museer. Da vi tog initiativet til at producere databaser indenfor vores interesseområde og stille dem til rådighed via internettet, var tanken bl.a. den, at vi ønskede at bringe Immigrantmuseet ud til interesserede på en måde, så man med rimelighed kunne tale om at besøge museet via nettet. De '* J o m hup: /Vddd. sa.dk/immibas/htm/immibaslink. htm q a a ø v Stop Opdater Startside Søg Foretrukne Oversigt Kanaler Tilbage Fuld skærm Post Udskriv Hyperlinks Indvandrerhistoriske databaser Fremmedfødte personer, der har haft arbejdsophold i Frederiksborg Amt. Databasen omfatter poster og bygger fra (i byerne ) på kirkebøgernes tilgangslister, Fra 1875 er hovedkilden politimestrenes protokoller over udstedte opholdbøger samt sognefogedemes tyendeprotokoller. Jhdfødsretstildeling Personer, der har flet tildelt indfødsret. Databasen er landsdækkende og omfatter poster. Basen bygger fra ifø (& iw 9 på.en protokol over Naturalisationspatenter. og _ fra på bemærkningerne til indfødsretlovforslagene. Opmærksomheden henledes på, at fra 1898 opnår kone og umyndige børn automatisk indfødsret, når manden far den tildelt. Det betyder, at gifte kvinder og børn ikke optræder i databasen, selv om de har opnået indfødsret. Enker, som selvstændigt har søgt og faet indfødsret skal normalt søges under deres giftenavn. Endvidere skal man være opmærksom på, at der efter 1914 kan optræde personer i basen, som ikke har opnået indfødsret, fordi de ikke har opfyldt betingelsen om - inden for et år - at godgøre, at de er løst fra deres tidligere borgerskab. Personer, der er udvist fra Danmark Tabellen omfatter poster, men en del perosoner er udvist flere gange. Basen bygger på politiets interne meddelelsesblad Politiefterretninger. Udviste ^este u<^visnin er er s^ et e^ er Fremmedloven enten Uden Tilhold (i København noteret som af straffeloven. DIS-Danmark - marts

6 På mange score anlægsarbejder rundt om i lander blev der anvendt mange udenlandske arbejdere - som her ved Slangerupbanen i 1906, hvorca. en tredjedel af arbejderne var svenske. På flere af de større anlægsarbejder blev der ført særskilte registreringsprotokoller, hvor disse arbejdere blev registreret i stedet for i tyendeprotokollen hos sogne- eller byfogeden. indvandrerhistoriske databaser skal således ikke stå alene på nettet, men vil komme til at indgå i netudstillinger, artikler og interaktive dokumentationskampagner osv. Så langt er vi dog ikke kommet endnu. Her vil jeg koncentrere mig om at give en kort præsentation af den del, som foreløbig er kommet længst i vores plan, nemlig de indvandrerhistoriske databaser. Foreløbig er der tre databaser Ved udgangen af 1998 er der tre indvandrerhistoriske databaser til rådighed for interesserede. Vi har samarbejdet med Dansk Data Arkiv, således at de indvandrerhistoriske databaser nu er tilgængelige for brugere på samme måde som de indtastede folketællinger og Det danske Udvandrerarkivs database over udvandrere. 6 DIS-Danmark - marts 2000

7 Vi har modtaget stor og uvurderlig hjælp og støtte i vores arbejde med databaserne fra kollegerne på Dansk Data Arkiv og en stor, tålmodig imødekommenhed ved arkivgennemsøgninger fra kollegerne på Landsarkivet i København, hvilket jeg synes også offentligheden skal kende til. Hvis disse linier dermed bliver til lidt reklame for Statens Arkiver gør det ikke noget. De indvandrerhistoriske databaser består af én database over fremmede, som har haft arbejdsophold i Danmark, én database over udlændinge, som har fået tildelt indfødsret og endelig én database over de fremmede, som er blevet udvist af riget. Mens vi regner den sidstnævnte som færdig, så er de to øvrige under stadig udvikling, som det vil fremgå af følgende. Registrering af fremmedes arbejdsophold Det er vores drøm at få gennemgået alle eksisterende fortegnelser, hvor man fra myndighedernes side har registreret de fremmede, som havde et arbejdsophold i landet. Teoretisk burde sådanne fortegnelser findes i to serier. For det første indførtes i 1812 de såkaldte til- og afgangslister, som sognepræsterne skulle føre. I købstæderne overtoges denne opgave i 1854 af politiet og på landet fortsatte præsterne frem til Tilgangslisterne mellem 1812 og 1854/1875 skulle således være et register over alle, som tilvandrede det enkelte sogn med henblik på fastere ophold. Denne registrering afløstes a f politiets registreringer i tyendeprotokoller og - tillige fra protokoller over udstedte opholdsbøger. Vi har nøje gennemgået tilgangslister, opholdsbogsprotokoller og tyendeprotokoller fra Nordsjælland og har ført oplysninger om fremmede ind i en database, som består af godt registreringer. Her finder man oplysninger om navne, fødselsdatoer, fødested osv. og ikke mindst om hvornår de pågældende fremmede er ankommet til et bestemt sted og hvor de skulle arbejde samt eventuelt, hvor de så tog hen og hvornår. Databasen er desværre ikke kom plet. Det kan ikke lade sig gøre, for kildegrundlaget har forskellige lakuner. For det første er tilgangslisterne ofte ikke ført i lange perioder og desuden viser forskellige undersøgelser, at sognepræsterne ikke gjorde dette arbejde særlig godt. Vi regner således med, at der i gennemsnit kun er omkring en tredjedel registreret, som burde have været registreret a f præsterne. Naturligvis er der betydelige forskelle fra præst til præst. Nogle gik mere op i opgaven end andre. Vi ved det ikke, men vi skønner, at politiet var bedre til at løse registreringsopgaven. Alligevel er materialet efter respektive 1854 og 1875 også l«0 -- JLLJ I DO] BOD- BOD-- Vi] Indfødsret «^ t t - -ft, sa t r iwtwtw m w T * Lcrar 'U lf Swinge l ya Find Gvnqe DIS-Danmark - marts

8 behæftet med mangler. Fremmedloven fra 1875 medførte, at de fremmede skulle have en opholdsbog udstedt a f den stedlige politimester samt at denne opholdsbog herefter skulle fungere som en almindelig dansk skudsmålsbog, som skulle påtegnes af de lokale sognefogeder på landet og byfogederne i byerne ved senere arbejdsophold. Mens politiets protokoller i Nordsjællands købstæder - Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Frederiksværk - er rimelig godt bevarede over lange tidsperioder, så ser det ringere ud for sognefogedernes protokoller på landet. Her er billedet desværre omvendt. Trods manglerne er databasens dækning tilstrækkelig til, at vi kan lave solide generelle studier over arbejdsindvandringen i Nordsjælland mellem 1812 og Og mange slægtsforskere vil kunne finde oplysninger om deres indvandrede fremmede forfædre, som ellers er ret umulige at finde. I 1999 går vi videre med denne database og ser på det tilsvarende materiale i Københavns amt og by. Det er naturligvis en ordentlig mundfuld at gå i gang med og vi påregner foreløbig, at denne opgave vil tage mellem fem og seks år med tre mennesker fuld tids tilknyttet dette projekt. Forskningsmæssigt er denne opgave imidlertid særlig interessant, idet vi jo også i Nordsjælland ser, at en uforholdsmæssig stor del af de fremmede - særligt de svenske - efter ophold dér melder afgang til København. Hvad de skulle i hovedstaden ved vi faktisk kun lidt om. Skulle de arbejde, videre hjem via Malmo eller skulle de mon købe billet til egentlig udvandring? Sidstnævnte mulighed stod tilsyneladende åben, når man betænker de betydelige mængder - over svenskfødte, som købte billet til Amerikabådene i København. Tildeling af indfødsret Den anden indvandrerhistoriske database fra Immigrantmuseet omhandler alle de, som er blevet gjort til "danskere gennem naturalisation. Indfødsretten indførtes som bekendt i 1776 og ved junigrundloven i 1849 blev det fastlagt at indfødsret alene kan tildeles ved lov. Det betyder, at der faktisk er to rækker a f naturalisationer. For det første er der de personer, som tildeltes indfødsret af kongen i perioden For det andet er der de indfødsretstildelinger fra og med 1850, som Rigsdagen - fra 1953 Folketinget - har stået for. Fra og med folketingsforslag fremsat efter den 1. januar 1997 findes oplysninger om tildelinger a f indfødsret på Folketingets hjemmeside. Vores mål er derfor at lave en database over indfødsretstildelinger i perioden Foreløbig er vi nået så langt, at man i vores database kan finde oplysningerne for perioden med ca registreringer. Vi påregner, at vi herefter ca. hvert halve år kan tillægge yderligere et tiår. Vores kilde til indfødsretstildelinger efter 1849 er bemærkningerne til lovforslagene, sådan som man kan finde dem i "Rigsdagstidende og "Folketingstidende". Hidtil har mange for perioden benyttet det alfabetiske opslagsværk, som Indenrigsministeriet udsendte i 1915 i bogform. Problemet med dette gamle værk er imidlertid, at man ikke her har medtaget andet end forbogstaver for de enkelte personer og ingen oplysninger om det præcise fødested. Det er nu afhjulpet ved at tage disse oplysninger direkte i lovforslagenes bemærkninger. Når man benytter denne database, skal man imidlertid være opmærksom på, at reglerne for tildeling af indfødsret har forandret sig noget historisk. F.eks. var det før 1898 sådan, at kun de personer, som direkte er omtalte i de enkelte lovforslag, fik tildelt indfødsret. Efter 1898 får ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år automatisk indfødsret sammen med ansøgeren, men oftest er deres navne ikke gengivet i lovforslagene. Som hovedregel skal man derfor regne med, at kun husstandsoverhovedet er søgbar i databasen. I øvrigt skal man være klar over, at databasen omfatter de, som i tidens løb har fået indfødsret til "Kongens Riger og Lande", dvs. at indfødsretten frem til 1814 også omfatter Norge, fra 1815 til 1864 også Lauenborg osv. I denne database kan man i heldigste fald få oplyst navn, fødeår, fødested, erhverv, bopæl i Danmark samt året, hvor den pågældende tog fast ophold i landet. Udviste fra riget En særlig database er allerede lavet helt færdig. Lidt tilfældigt opdagede vi i forbindelse med nogle undersøgelser, at der fra 1875 og frem fortoges en ret betydelig mængde udvisninger af fremmede. Vi har lavet en database over samtlige udvisninger, som politiet foretog mellem sommeren 1875 og udgangen af Når jeg skriver samtlige er 8 DIS-Danmark - marts 2000

9 Det er ovenfor blevet beskrevet, hvilke umiddelbare planer der er for udbygning a f de eksisterende databaser. Det skal i den forbindelse tilføjes, at vi på Immigrantmuseet gerne hører fra folk, som ligger inde med yderligere oplysninger om de, der omtales i databaserne. der dog et lille forbehold. For perioden omfatter databasen både de udvisninger, som fortoges med og uden tildeling a f politimæssigt tilhold. For tiden omfatter databasen alene de, som udvistes med politimæssigt tilhold. Da udvisningerne uden tilhold var faldende som procentuel andel a f samtlige udvisninger, så er de ikke medtagne udvisninger således a f svindende omfang og betydning. Den eksisterende database omfatter ca udvisninger i perioden Der er først og fremmest tale om udvisninger, som fortoges med hjemmel i Fremmedloven fra den 15. maj Ifølge denne lov skulle alle fremmede - dvs. alle uden indfødsret og uden forsørgelsesret i riget - udvises, hvis de ikke havde arbejde eller penge til mindst otte dages forsørgelse. Hertil kom en række udvisninger, som politiet foranstaltede for fremmede i henhold til Straffelovens bestemmelser om, at fremmede, som havde modtaget en dom på mere end 3 dages tugthus på sædvanlig fangekost - dvs. de almindelige straffe for betleri, løsgængeri og prostitution - kunne udvises. Denne database har sit kildegrundlag i politiets interne meddelelsesblad, nemlig Politiefterretninger, som i øvrigt er en guldgruppe for de, som interesserer sig for det man kunne kalde for "samfundets skyggeside. I denne database oplyses typisk navn, fødested, fødeår, erhverv, udvisningsdato samt i hvilken politimesters jurisdiktion, den pågældende udvisning har fundet sted. Indvandrerdatabaserne og fremtiden På Immigrantmuseets hjemmeside findes en grundigere redegørelse for hver a f de indvandrerhistoriske databaser, som nu er til rådighed for interesserede. Her finder man også forskellig baggrundslitteratur, som til stadighed søges ajourført med artikler o.l., hvor databaserne benyttes. Hen ad vejen kan sådanne supplerende oplysninger være af stor nytte - både når det drejer sig om at udbygge og forbedre de eksisterende indvandrerhistoriske databaser og når det drejer sig om at skabe et grundlag for en fremtidig udarbejdelse af en indvandrerhistorisk fremstilling. Rom blev ikke bygget på en dag og der vil da også gå en rum tid med at udbygge de eksisterende databaser over arbejdsophold og tildeling af indfødsret. Det forhindrer selvfølgelig ikke, at der er andre potentielle databaser, som vi indtil videre må nøjes med at drømme om. Det kunne f.eks. være interessant at lave en database over de "svenske undersåtter", som politiet registrerede i 1808 som potentielle fjender, da Danmark-Norge for en tid var i erklæret krigstilstand med Sverige- Finland. Et andet oplagt emne for en udarbejdelse af en database kunne være de relativt mange bevarede personalefortegnelser fra virksomheder, som vi ved benyttede store mængder af indvandret arbejdskraft. Det drejer sig ikke mindst om teglværker og tekstilfabrikker o.l. m ellem ca og Endelig kunne det være givende med en database, som bygger på fæstekontorernes registreringer af arbejdssøgende og arbejdsgivere mellem ca og Osv. DIS-Danmark - marts

10 Mulighederne er mange og må tages vare på, hvis der skal skabes et ordentligt demografisk grundlag, på hvilket der kan etableres viden om indvandringernes omfang og art. Indvandrerhistorie er selvfølgelig ikke bare registre Gennem de indvandrerhistoriske databaser kan efterhånden etableres et overblik vedr. strukturer, mængder og tendenser i indvandringen til vores samfund siden begyndelsen af det 19. århundrede. Det er uden tvivl vigtigt og i tilgift får ikke mindst slægtsforskere nogle nye muligheder for at finde deres indvandrede forfædre. Men indvandrerhistorie er naturligvis andet og mere end navne, datoer og mængder. På Immigrantmuseet er vi også meget interesseret i at få oplysninger om fund af breve, dagbøger, erindringer o.l., som giver oplysninger om indvandrernes kår og m u ligheder i samt indtryk a f samfundet. Indvandringen i den periode, som de ovenfor beskrevne databaser om handler, var først og fremmest præget af arbejdsindvandring af både faglærte og ufaglærte arbejdere. Det betyder desværre også, at der har været en kraftig tendens til, at disse mennesker ikke havde for vane at dokumentere sig selv skriftligt. Der er langt mellem fund af deres breve, dagbøger og erindringer. På Immigrantmuseet tror vi ikke på, at alle svenske indvandrere var som Lassefar i Pelle Erobreren eller at alle roepolakker er omfattet af den meget gribende beskrivelse i Hilmar Wulffs store værk om Vejen til Livet. Der er brug for at nuancere billedet. Det kan alene lade sig gøre, hvis vi får tilvejebragt et bredere kildegrundlag. Derfor indsamler vi sådant berettende materiale - gerne i kopiform - fra både private og offentlige samlinger. Jeg håber at denne lille præsentation a f arbejdet med databaserne også vil fungere som et lille opråb om behovet for indsamling af mere materiale fra de indvandrede - og deres børn - selv. Arkiv- og museumschef Henrik Zip Sane Farums arkiver & Museer Kulturhuset Paltholmcentret 3520 Farum henrik.zipsane@immigrantmuseet.dk 10 DIS-Danmark marts 2000

11 Mere om præstehistorier af Flemming Aa. Winther I anledning af Lene Olsens artikel om Rigsarkivets Samlinger om Præstehistorie, specielt Vestens sedler [bragt i Slægt & Data 1999 nr. 3, red], vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg er ved at opdatere et af hjælpemidlerne til genealogiske studier af præstefamilier. Det drejer sig om Erhard Qvistgaards Præstehustruer, der helt eller delvis mangler i Wibergs Præstehistorie, inklusive de udkomne tillæg. I Slægten nr. 18 (1998), side har der været en udførligere omtale af problemerne ved og hensigten med projektet. Et væsentligt punkt er, at der (i det mindste for tilføjelsernes vedkommende) nu kommer kildehenvisninger med i teksten. De vil i mange tilfælde også kunne bruges som indgang til oplysninger om præsterne. For tiden afspejler forbedringerne i for høj grad mine personlige interesser (Nørrejylland), og den foreliggende version indeholder derfor en blanding af kritisk afskrift af den oprindelige tekst og nye resultater. Det ville naturligvis være en fordel at få et så bredt grundlag for en ny udgave som muligt. Derfor vil jeg opfordre Slægt & Data s læsere til at sende mig oplysninger f.eks. fra upublicerede arkivstudier, som det kunne være godt at få med i en forbedret udgave af Qvistgaards bog. Også henvisninger til litteraturen (efter ca. 1935) kan bruges, eksempelvis fra pålidelige slægtsbøger eller fra de mange lokalhistoriske tidsskrifter. Jeg agter selv at gennemgå Personalhistorisk Tidsskrift fra 1935 til nu; men det vil næppe blive muligt for mig at nå meget mere indenfor en rimelig tidshorisont. Jeg vil også nævne, at der mangler meget om præstehustruer (inklusive deres forældre), som er født eller døde i Norge, respektive i det øvrige udland. Flemming Aa. Winther Bgm.-Drews-Str. 23 D Kronshagen Tyskland winther@phc.uni-kiel.de Tlf (Aften og weekend) Præmie for en god historie!!!!!!! I Slægt & Data 1999 nr. 2 blev der udloddet en præmie på 3 flasker rødvin for den bedste intemethistorie. Opfordringen bar frugt, og der kom mange indlæg. Og alle rigtig gode indlæg. Derfor var det også en ganske vanskelig sag. Hvem skulle tildeles denne præmie? Valget faldt på Kathrine Tobiasen, der bidrog med en lille historie om Internettets lyksaligheder i Slægt & Data 1999 nr. 4. Redaktionen siger et stort tillykke!!! Når valget faldt på netop denne historie, var det afgørende ikke substansen i historien. Deri adskiller Kathrine Tobiasens historie sig i og for sig ikke så meget fra de andre indsendte indlæg: Der er i alle tilfælde tale om spændende små dagligdags tildragelser. Det afgørende er heller ikke, hvorvidt begivenhederne udspiller sig i lille Danmark eller et eller andet sted i den store verden. For bestyrelsen var det udslagsgivende Kathrine Tobiasens stil. Hendes fascinerende og spændende måde at bruge sproget på: På én gang levende, livligt uden på noget tidspunkt at blive poppet eller sjusket. Det er en nærmest afslappet sprogstil, der her foldes ud, uden at det på noget tidspunkt går ud over sagligheden. Det er der ikke så mange, der mestrer. Efterfølgende har det maget sig så, at vinderen har meldt sig som interviewer til vores blad (se omtalen s. 4). Vi glæder os allerede til at læse resultaterne!!!!!! DIS-Danmark - marts

12 En anden form for slægtsbøger af Jørgen Nielsen Slægt & Data 1999 nr. 4 bringer en artikel af J. Hyldedahl Rasmussen om en slægtsbog baseret på et steds matrikelnumre. Jeg har gjort noget lignende for Gedesbys vedkommende. Gedesby er Falsters og dermed Danmarks sydligste sogn, delt i 2 ejerlag, og med hensyn til historiske kilder begunstiget, dels af, at næsten hele Falster altid har været kongeligt gods, med mange kilder bevaret, og dels a f Valdemars Jordebog fra 1231 med Falsterlisten fra ca og den første omtale af kongsgården, Gedesgaard, hvor de kongelige indtil ca overnattede under rejser sydpå. Gedesby havde 41 gårdnumre frem til 1718, hvor man på grund af de mange ødegårde og overgangen til ryttergods, lagde gårdene sammen til 30. Fra Gedesby var der færgefart til Rostock, og følgelig en kgl. priv. kro, her var rytterskole fra 1724, kirke, ingen præstegård, men en annexgård. Svend Aakjærs artikel A f interesse for enkelte gårdes historie læste jeg Svend Aakjærs artikel Dansk Landsbyhistorie , [ i tidsskriftet Fortid og Nutid bd. 4,1923,red.] hvori han foreslår, at tage alle gårdene med, og så for øvrigt arbejde sig tilbage i tiden, når man alligevel dykker ned i arkiverne. Det er naturligvis rationelt, men 41 gårde er godt nok mange, og husmænd var der jo også. Jeg har dog ikke fortrudt, at jeg valgte denne metode. 12 DIS-Danmark - marts 2000

13 Da jeg startede for mange år siden, kendte jeg intet til færdige slægtsforskningsprogrammer, men min kone lavede 2 databaser, som har tjent mig godt i dette arbejde. De rummer nu godt 5000 personer fra dette sogn, med alle de søge- og sorteringsmuligheder, som hhv. Works og Excel rummer. De to baser Den ene base hedder Personer og rummer kolonnerne: navn (kun voksne), tilnavn, fødsel, død, skifte, fader, gl. gårdnr., matr.nr., stilling, anmærkninger, 1. partner, 2. partner, 3. partner og 4. partner. Ved hjælp a f fader-kolonnen og lidt held kan man følge en slægt tilbage i tiden. Familier er den anden base, som har kolonnerne: mand, hustru, trolovelse/vielse, 1. barn, 2. barn osv. op til 8. barn. Her kan man v.hj.a. børnekolonnerne gå frem imod vor tid i slægten. Det siger sig selv, at ikke alle kolonner er udfyldt totalt, men alligevel er rækken af de 41/30 gårdes beboere i tiden ca til ca. 1890, hvor jeg slutter, nogenlunde ubrudt. Med hensyn til husmændene er det sværere at finde oplysninger, men det er nu alligevel lykkedes at sætte historie på de fleste matrikelnumre i landsbyen. Når jeg slutter omkring 1890, skyldes det dels, at hertil er kirkebøgerne nemt tilgængelige som xeroxkopier, og dels at færgebyen Gedser blev anlagt sydligst i sognet i 1886, og derved gav anledning til en Bomærker. I tiden op til midten af 1700-tallet, hvor kun få kunne skrive deres navn, anvendtes bomærker ell. karvemærker, der ofte fulgte gårdene. Man kan finde dem i kirkebøgerne og skifte- og fæsteprotokolleme, hvor de er anvendt som underskrift. En del er fra Allan Tønnesens artikel i Sydfalster Nyt i At karve betyder at skære. De første herunder, i matrikel-nummerorden (sidste tal), er det lykkedes at forbinde med gårdene til visse tidspunkter, men som det ses kunne de ændres med tiden eller med en ny fæster. Til numrene i sidste kolonne skal bemærkes, at første nr. er anvendt til ca. 1719, hvorefter anvendtes det midterste nr. indtil matriklen 1844, der indførte de sidste numre. Hvis det/de sidste nr. er nul, betyder det at gården er nedlagt og udparcel leret. Rasmus Rasmussen 1721 S Ole Rasmussen 1722 X Jørgen Laursen 1726 X Jørgen Laursen Rase 1731 KH Rasmus Villumsen 1705 Jens Hansen Jeppesen v Jeppe Hansen Rysse 1693 i Hans Pedersen Krøl A Rasm. Fridrichsen Krøl 1745 Î Peder Jensen Rask 1705 î Jens Pedersen Rask 1726 KM FN X Niels Ollufsen 706 Niels Olsen 1729 î niftnvk Pafliircan 1<0(1 masse udstykninger og stor befolkningstilvækst, som kunne blive en helt anden/andens historie. Udgivelse Disse matriklers historie skal naturligvis komme interesserede til gode, hvorfor de udkommer i bogform i begyndelsen a f år Men da de måtte have en passende baggrund, starter bogen med kronologisk ordnede citater fra de vigtigste kilder. Det giver selvfølgelig spring i emnerne, så efter denne gennemgang følger en række emnedelte kapitler, inden de enkelte m a trikelnumre behandles, og således 3 > 2 > 0 16 >12 > 0 22> o>o 22> 0>0 32 > 0 > 0 14 > 11> 4a = Jens Hansen Skomager 19 >15 > 5a 19 >15 > 5a 19 >15 > 5a 33 >24 > 6a 33 >24 > 6a 2 > 1> 7a 2> 1 > 7a = Niels Olufsen sneg bogen sig efterhånden op på 370 A4-sider. Det blev med andre ord en bog om hele byens historie, som på grund af formen er kaldt GEDESBY, historisk håndbog. De 2 nævnte databaser bliver indlagt i bogen på disketter, både som Works 4 og Excel 97 for at tilgodese flest muligt. Jørgen Nielsen Kildebakkegårds Allé 46 B 2860 Søborg tlf joeringe@post3.tele.dk DIS-Danmark - marts

14 GEDCOMP - en gennemgang 2. del af Lars Lundin Første del af dette indlæg blev bragt i Slægt & Data 1999 nr. 4 Hans Hansen kan kontaktes via Hans@mail.dk Jeg har sendt Hans Hansen en svarende til denne . Resultatet a f sammenligningen findes nederst i denne mail. Her er en liste over personerne med flest point: GEDCOMP s om sammenfald En fra GEDCOMP om personsammenfald indeholder kontakt-information om den anden slægtsforsker, en kort liste over de mest sikre personsammenfald, samt en detaljeret, komplet liste over de sammenfaldende personer. Her er et autentisk eksempel på de første linjer i sådan en (slægtsforskernes navne har jeg ændret til Jens Jensen og Hans Hansen): Til Jens Jensen. Din indsendte GEDCOM-fil dk20119c.ged er blevet sammenlignet med GEDCOM- filen dk10701a.ged, og der er blevet fundet 14 mulige personsammenfald. dk10701a.ged er indsendt a f Hans Hansen. \ Navn (dk10701a.ged) < = > Navn (dk20119c.ged) Andreas Martinus /Harkjær/ <=> Andreas Martinus /Harkj?r/ Johan Peter /Harkjær/ <=> Johan Peter /Harekier/ Ellen Harriet /Harkjær/ <=> Ellen Harriet /Harkj?r/ Christiane /Mortensen/ <=> Christiane /Mortensen/ Ane /Hundahl/ <=> Ane /Hundahl/ Ole Emil /Harkjær(-Simonsen)/ < => Ole Emil /Harkj?r/ Petrine /Harkjær/ <=> Petrine /Harkj?r/ Emil /Simonsen/ <=> Emil /Simonsen/ Peder Pedersen /Harkjær/ <=> Peder Pedersen /Harekier/ Marie Carlsdatter /Reenberg/ <=> Marie Carlsdatter /Reenberg/ v J Resultatet a f sammenligningen starter med denne opsummering: similarity points scored by 14 pair(s) o f persons in 1 group(s) o f closely related persons. De point er mere end nok til at udelukke enhver tvivl om sammenfaldets ægthed. Derudover oplyser GEDCOMP, at de 14 par sammenfald vedrører personer, der alle er nært beslægtede. Derefter følger for hvert af de 14 par GEDCOM-posterne for de to sammenfaldende personer, sammen med det antal point som hvert par har fået. Her er to par sammenfald (linjer der starter med et ciffer er GEDCOM-poster): Similarity points o f INDII218 (dk10701a.ged) & I520 (dk20119c.ged): 1228 Individual no. 208 in dk10701a.ged: INDI 1 NAME Johan Peter /Harkjær/ 1 SEX M 14 DIS-Danmark - marts 2000

15 1 OCCU Bagermester 1 BIRT 2 DATE 23 AUG PLAC Thisted 1 1 Individual no. 520 in dk20119c.ged: INDI 1 SEX M 1 NAME Johan Peter /Harekier/ 1 BIRT 2 DATE 23 AUG OCCU Bagermester 2 DATE FEB Similarity points o f INDI I219 (dk10701a.ged) & I521 (dk20119c.ged): 994 Individual no. 209 in dk10701a.ged: INDI 1 NAME Christiane /Mortensen/ 1 SEX F 1 BIRT 2 DATE PLAC Thisted 1 Individual no. 521 in dk20119c.ged: INDI 1 SEX F 1 NAME Christiane /Mortensen/ 1 BIRT 2 DATE A f de 4 FAMS-poster ses det, at manden og kvinden er ægtemand og hustru - de øvrige personer er nogle af deres børn, børnebørn, oldebørn, forældre og bedsteforældre. Bemærk at sammenfaldet mellem de to gange Christiane Mortensen har givet 994 point, på trods af der kun er et navn og et fødselsår tilfælles. Dette skyldes, at GEDCOMP udnytter sammenfaldene mellem Christiane Mortensens slægtninge til at bestyrke påstanden om sammenfaldet. Hendes ægtefælle har fået flere point, fordi han har et mere sjældent navn, fordi begge filer indeholder oplysninger om hans ikke helt almindelige profession og hans præcise fødselsdag. Grunden til at han ikke har fået langt flere point end sin hustru, er at hun netop også får point, fordi hendes ægtefælle i begge filer er bagermester med en eksakt fødselsdag. Dette er grunden til, at GEDCOMP kan finde personsammenfaldene med så stor sikkerhed. Her er et andet af de 14 par sammenfald: Similarity points o f INDI I3 (dk10701a.ged) & I527 (dk20119c.ged): 682 Individual no. 3 in dk10701a.ged: INDI 1 NAME Lise /Knudsen/ 1 SEX F 1 COMM Remaining infomation left out by GEDCOMP Individual no. 527 in dk20119c.ged: INDI 1 NAME Lise /Knudsen/ 1 SEX F 1 COMM Remaining infomation left out by GEDCOMP COMM-posterne er indsat af GEDCOMP. Grunden er, at en eller begge GEDCOM-filer indeholder oplysninger om at ovenstående person er levende. Derfor har GEDCOMP fjernet alle oplysninger på nær individ-nummer, køn og navn. Dette er for at forhindre at slægtsforskere skal bruge GEDCOMP til at videregive oplysninger om nulevende personer. Begge slægtsforskere får en enslydende og kan derefter indbyrdes aftale, hvordan de kan gavne hinandens slægtsforskning. Hvad er mit eget udbytte af GEDCOMP Adskillige personer (dog sjældent slægtsforskere) har sagt, at jeg burde tage penge for brugen af GEDCOMP. Det er urealistisk og vil ikke ske af flere grunde: For det første er det et væsentligt bidrag til GEDCOM P s succes, at flere hundrede slægtsforskere har betroet mig deres oplysninger - hvilket jeg ikke kan tillade mig at tjene penge på. Udover de praktiske problemer med betaling, tror jeg derudover, at meget få er så begejstrede for GEDCOMP, at de vil betale for servicen. For vi er jo så heldige, at den almindelige slægtsforskning (arkivbesøg) er gratis. Jeg vil heller ikke forsøge at sælge GEDCOMP-programmerne. For det første er de pt. ikke i en stand, hvor folk kan have glæde af selv at bruge dem. DIS-Danmark - marts

16 For det andet tilhører jeg den kreds af mennesker, der mener, at de bedste programmer er gratis. Derfor undgår jeg de fejl-plagede Microsoft-produkter og anvender i stedet det stabile gratis-operativsystem Linux. Min slægtsforskning, herunder GEDCOMP, er også baseret på gratis programmer. Når min interesse i at drive GEDCOMP ikke skyldes higen e f ter mammon, kunne nogen måske undre sig over, hvorfor jeg alligevel bruger tid på dette projekt, så her er nogle grunde: En ting er, at jeg har fået forbedret min egen slægtsforskning. En anden ting er, at udviklingen af de nødvendige GEDCOMP-programmer og driften af GEDCOMP har skærpet mine EDB-kundskaber, hvilket gavner mig i mit arbejde. Men ligeså vigtigt er i al beskedenhed, at ganske mange brugere har udtrykt deres tilfredshed med GEDCOMP og fornemmelsen a f at gavne slægtsforskningen på den måde er meget motiverende. GEDCOMP versus DISBYT Her er nogle forskelle mellem GEDCOMP og DISBYT, sådan som det pt. drives af DIS-Sverige: 1) Der kræves medlemskab af DIS- Sverige for at få oplyst navn og adresse på indsenderne af de GEDCOM-filer man finder sammenfald med på denne måde. Da jeg er bosat i USA var DISBYT s administrator dog så venlig at give mig navn og adresse på en indsender a f en matchende GEDCOM-fil. 2) GEDCOMP udfører en meget omfattende og meget rost fejlkontrol af de indsendte oplysninger. Med denne service har GEDCOMP indtil nu givet SAMTLIGE brugere af GEDCOMP mulighed for at rette fejl i deres slægtsforskning. 3) Som nævnt ovenfor finder GEDCOMP personsammenfaldene slægtsvis, hvilket giver den unikt høje sikkerhed for at sammenfaldene er korrekte. 4) Med DISBYT får kun den ene af parterne besked om sammenfaldene, mens GEDCOMP sender til begge parter. GEDCOMP DISBYT 1) Interaktiv www-søgning Nej Ja 2) GEDCOM-fejlkontrol Ja Nej 3) Sammenfald findes slægtsvis Ja Nej 4) sendes til begge indsendere Ja Nej 5) Offentlig gevinst-statistik Ja Nej 6) Flere filer per slægtsforsker Ja Nej 7) Enhver kan indsende sin GEDCOM-fil Ja Nej 8) Søgning på danskere pt. mulig Ja Nej 5) DISBYT vil vanskeligt kunne give en gevinststatistik som GEDCOMP s (se tabellen ovenfor) (red. se forrige nummer af Slægts & Data), da DISBYT kun giver en liste over personer, som måske er sammenfaldende. 6) GEDCOMP holder styr på hvilke meddelelser om sammenfald, der er afsendt, således at man kan erstatte sin GEDCOM-fil med en ny uden at modtage flere meddelelser om de samme personsammenfald. GED- COMP kan også holde rede på flere GEDCOM-filer fra samme slægtsforsker, således at en slægtsforsker kan indsende een fil med sin egen slægtsforskning, og GEDCOM-filer fra andre slægtsforskere, som ikke har . 7) Kun DIS-medlemmer kan få optaget deres GEDCOM-fil i DISBYT, mens enhver kan bruge GEDCOMP. 8) Nok den vigtigste forskel: GEDCOMP har allerede oplysninger om knapt 1 mio. danskere, mens en dansk version af DISBYT skal starte på bar bund. Fremtiden Først må jeg sige, at driften af GEDCOMP pt. sker uden nogen form for økonomisk støtte, at GEDCOMP-programmerne er så kryptiske, at det kun er mig selv, der kan finde ud af at bruge dem og at jeg driver GEDCOMP i min fritid (efterhånden kræver det dog kun ca. 20 min. om dagen). Så det er ikke givet, at GEDCOMP vil fortsætte vilkårligt længe. Men nu har det fungeret i godt to år, og så længe det virker og er til gavn, så kan jeg opfordre til at bruge denne service. I november sidste år holdt jeg et foredrag om GEDCOMP. Blandt til- 16 DIS-Danmark - marts 2000

17 hørerne kom der et forslag om at bruge de sammenfald, som GEDCOMP finder, til at sammensmelte de indsendte GEDCOM-filer til een stor GEDCOM-fil. Jeg var først ikke specielt optimistisk over for sådan et projekt. Men det er en pudsig tanke at på den måde få en form for overblik over, hvordan vores forfædre er beslægtede. Det vil også kunne gøre GEDCOMPsammenligningen endnu mere effektiv. Så det er noget jeg overvejer. For at dette ikke skal blive opfattet som en slags Big-Brother projekt, vil jeg med det samme sige, at sådan en database ikke ville inkludere oplysninger om nulevende personer. Enhver er velkommen til at komme med andre forslag og kommentarer. Hvis du vil indsende en GEDCOMfil til GEDCOMP, bør du først læse instruktionen på GEDCOMP s www-side: gedcomp/ Lars Lundin pt. Los Alamos, USA lkl@lanl.gov Lars Kr. Lundin har ønsket at bringe et svar til DDA s reaktion på artiklen: Sådan kan du bruge KIP i Slægt & Data 1999:4. Eftersom Lars Lundin opholder sig en del i USA har det pga. knas i postforsendelserne ikke været muligt at bringe hans indlæg i dette nummer. Det kommer i stedet for i næste nummer a f bladet. Søg og erstat af Niels Munch Jeg tror de fleste kender den situation, hvor man fra en anden modtager nogle oplysninger, hvor der findes mærkelige tegn i stedet for æ, ø og å. I Word er det meget let at klare dette problem, og andre tekstbehandlinger har sikkert samme muligheder. Når jeg får en sådan meddelelse, finder jeg tegnet for æ, kopiere det op ovenover teksten og kalder så søg og erstat frem, kopierer tegnet for æ ned i søg, og indsætter æ i erstat, og så erstattes alle. I løbet af et sekund viser den, hvor mange der er blevet rettet. Så gentager jeg proceduren med de andre bogstaver. Men når jeg i BK5 udskriver aner eller efterkommere i bogform, bruger jeg det også, idet det ikke er alle modtagere der forstår, at f står for født, g for gift og d for død og det ser i øvrigt også bedre ud, når ordene er skrevet helt ud. Her sætter jeg under søg g og i erstat gift, men her skal man passe på og gå ind "under flere og markere kun enkelt ord ellers sker der det, at alle ord der ender på g får tilføjet ift, Ringkøbing bliver til Ringkøbingift. Når man indtaster personer i BK5 er der kun plads til 3 månedsbogstaver, så også her kan man gå ind på søg og skrive jan og så i erstat januar. Det pynter på udskriften. Bruger du Word, kan du bruge genvejstasterne til hele operationen, det er lettere. Tryk ctrl+c for at kopiere, tryk ctrl + v for at indsætte og tryk ctrl+b for at få søg og erstat frem. Niels Munch - Stubbevej Gilleleje DIS-Danmark - marts

18 GEDCOMP eller DISBYT, eller Ja takk, begge deler? af A lf Christophersen Redaktionel kommentar: Alf Christophersen har til dels i samarbejde med Olof Cronberg indsendt følgende kommentar til Lars Lundins indlæg i sidste nummer af Slægt & Data. Da jeg skrev om DISBYT i Slægt & Data i 1999 var det for å informere om at man i Sverige og Norge er i gang med arbeide for å inkludere også danske data i DISBYTsammenheng, ikke for å kunngjøre en konkurrent som skulle konkurrere ut GEDCOMP. Flere systemer Det er mange måter å finne slektsforskere som forsker på samme materiale som en selv. Tidligst ute var vel Tiny Tafels som var meget populære på Fido-nettet i slutten av 80-tallet, og er kanskje det fremdeles, dog i kanaler som ikke vises så mye på Internet. I forbindelse med Roots-L diskusjonslisten (som undertegnede opprettet sammen med Marty Hoag i desember 1987) dukket opp Cliff Manis som senere startet et prosjekt på å samle Gedcom-filer i en stor database, GenServ et prosjekt som fremdeles eksisterer og har i dag mer enn 18 millioner data i mer enn Gedcomfiler fra mer enn 83 land. Denne databasen er til enhver tid søkbar, både via og World Wide Web. Nylig har mormonerkirken også gjort sitt Ancestral File (og IGI-system) tilgjengelig over nettet, et system som forsøker å kople sammen alle slekter som mormonere har jobbet med sammen til en stor slekt hvor man kan søke opp de enkelte slekter og finne en del om mulige personer som er i slekt med disse. Det eksisterer sikkert flere andre systemer også, men kanskje ikke så kjente her i Norden. Sammenligning af data Det er store forskjeller i grunnlaget for sammenlikning av data. Gedcomp og Genserv tar utgangspunkt i å sammenlikne to eller flere Gedcom-filer og identifisere personer som synes å være samme, ut fra dato for begivenheter samt familiestruktur. Begge baserer seg på at innsender sender en komplett Gedcom-fil som blir inkludert i databasen som sådan og kan således en gang i fremtiden trekkes mer eller mindre komplett ut igjen av f.eks. arvinger etter systeminnehaver og brukes/misbrukes på måter opprinnelsespersonen har kontroll over. Også Ancestral File bygger på innsendelse av Gedcom-filer, men siden det ikke er enkeltpersoner som har ansvar for hemmeligholdelse av data, men et helt kirkesamfunn, er sannsynligheten her for misbruk i ettertid redusert. Dessverre er det mange som ikke sender inn sine data, nettopp pga. faren de føler eksisterer for misbruk av deres surt ervervede data. Tiny Tafel bygger på å sette sammen alle personer med samme slektsnavn til en enkelt linje som forteller om migrasjon for slektsnavnet, samt årstall for første og siste kjente person, dvs. første årstall slekten er nevnt i databasen og siste årstall samme slektsnavn er nevnt. Sammen med slektsnavn legges også inn Soundex-koden for slektsnavnet. Et liknende prosjekt er Family Search i Rootsweb. Disbyt kommer her inn som en mellomting. Også Disbyt bygger enten på innsendte Gedcom-filer (for de som ikke bruker Disgen) eller ferdige ekstraherte data som Disgen lager. Med Disbyt blir innholdet i en Gedcom-fil omformet slik at notater og andre data enn ytterkanter av livsforløpet i tid, blir fjernet. I siste versjon blir lenker mellom foreldre og barn tatt vare på om brukeren ønsker dette (det er ikke et krav) noe som medfører at andre som leverer data med koplinger kan klatre i bidragsyterens slektstre på weben. Dette forutsetter et brukernavn og passord man kun får utdelt når man selv bidrar med lenker i sine data. Hvad bør man gøre? Uten å gå nærmere inn på hva Lars Lundin skriver i sine artikler (det er en del faktiske feil om Disbyt i artikkelene hans som Olof Cronberg kommentere nærmere etter dette, ant. basert på at det er lenge siden 18 DIS-Danmark - marts 2000

19 Lundin selv har bidratt med data til DISBYT) vil jeg anbefale at folk leverer bidrag til begge systemer. Så lenge Lars Lundin hevder at han ikke har kommersielle hensikter med sitt system, forstår jeg ikke helt hvorfor han formulerer seg som om innføring av DISBYT i Danmark er en nærmest fiendtlig handling fra DIS-Danmarks søsterforeninger. En enkel løsning på å få i gang fort en database for DIS-Danmark var om de som har sendt Lars Lundin et bidrag, også sender tilsvarende bidrag til DIS-Danmarks database for samkjøring også der. Norsk Datatilsyn Når det gjelder data fra Norge til GEDCOMP så kan det være at datatilsynet ønsker å ha et ord med i spillet. Norsk datalovgiving krever i bunn og grunn konsesjon for at man skal kunne sende persondata til utlandet. Hvorvidt dette gjelder slektsforskere eller ei gjenstår å se. I tilfelle vil selv Harald Hårfagre (Harald Luva) sannsynligvis også være konsesjonsbelagt :-(. A lf Christophersen 4909 Songe Norge alf.christophersen@basalmed.uio.no GEDCOMP versus DISBYT af Olof Cronberg Til Lundins sammenlikning av begge programmer har vi noen kommentarer: Her er nogle forskelle mellem GEDCOMP og DISBYT, sådan som det pt. drives a f DIS-Sverige: GED DISBYT COMP 2) GEDCOM-fejlkontrol Ja Nej 3) Sammenfald findes slægtsvis Ja Nej 4) sendes til begge indsendere Ja Nej 5) Offentlig gevinst-statistik Ja Nej 6) Flere filer pr.slægtsforsker Ja Nej 7) Enhver kan indsende sin GEDCOM-fil Ja Nej 8) Søgning på danskere pt. mulig Ja Nej 2) Her har DISBYT kontroll på stedsnavn. I GEDtreff vil det også bli sjekk på om et navn tilhører en kvinne eller mann ut fra innsamlede navn typisk for hvert kjønn. Evt. feilregistrering av kjønn har normalt liten interesse for DISBYT, men vil kunne skape forvirring i egen database om man har registrert feil kjønn på mann og kone. En del andre kontroller vil etterhvert også bli lagt inn. 3) I DISBYT har man nylig innført muligheten å markere om flere personer i samme familien finnes med i treffet. 4) Dette kan være av interesse, i sær for små bidrag, men det har sine sideeffekter. Som Olof Cronberg sier, Jag år till exempel inte intresserad av att få veta vaije gång det kommer ny Johannes Rudbeckius till basen. Man kan når som helst bidra med nytt sett med data, og da får man jo kjørt alle sine nye data mot de som tidligere har bidratt og får alle disse opplysninger samlet, ikke stykkevis og delt etterhvert som andre sender inn sine data og får tilslag, noe som kan medføre mye E-post, mer enn man egentlig ønsker. 5) Normalt vil en som sender inn ca. 100 personer finne at ca. 20 av disse finnes allerede i databasen. 6) Dette har til enhver tid vært mulig i DISBYT. 7) Årsaken til at DISBYT/DIStreff henvender seg primært til sine medlemmer er først og fremst pga. finansiering av prosjekt samt at vi ønsker at det skal være et redskap til å få folk interessert i å melde seg inn i foreningene. Ved hjelp av DISBYT/ DIStreff-databasene på nettet kan alle søke på forhånd og finne ut om medlemskap i foreningene har noe for seg. 8) Dette håper vi å kunne rette på i fremtiden! Søkeskriptet er så godt som klart. Vi venter kun på dine data så snart vi har på plass stedsdatabasen! O lof Cronberg olof.cronberg@ abc.se DIS-Danmark - marts