Aalborg, februar 1995

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg, februar 1995"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Forord 5 Indledning 7 Platon 15 Augustin 23 Aristoteles - og hans indflydelse på middelalderen 31 Thomas Aquinas og William of Ockham 39 Thomas Hobbes 47 John Locke, Jean-Jacques Rousseau og Edmund Burke 57 Karl Marx 65 Ludwig Wittgenstein 84

2

3 Forord I midten af firserne var Reaganadministrationen involveret i en strid. Om filosofihistorie. Standford University havde et kursus i kultur". Det havde hidtil været en gennemgang af de filosofiske klassikere. Standford ønskede at ændre kurset, så de studerende læste mindretalsskribenter, afrikanske forfattere, kinesiske filosoffer og kvindelige tænkere. Reagans undervisningsminister Bennett kritiserede dette voldsomt - jeg mener, det var i New York Times. Kort efter fik Bennett hjælp af Blooms bog The American Mind" - og så havde vi striden. Debatten kan beskrives således: Man var enige om at den slags kursers formål var at opbygge identitet. Man var blot uenige om, hvilken identitet et sådant kursus skulle opbygge. Skulle det være de undertryktes selvværd eller den klassiske dannelse. Identitet er imidlertid ikke noget, man hælder på tomme krukker ved hjælp af kurser eller bøger - det være sig klassisk dannelse eller selvværd. Det er heller ikke denne bogs formål. Hvis denne bog var skrevet, for at læseren skal kunne tale med i dannede kredse, ville den være overflødig. Der findes i forvejen reolkilometer af udmærkede filosofihistorier og tekstudvalg. Den er heller ikke skrevet for at opbygge vores europæiske selvværd. Den har vi sikkert for meget af. Derimod præsenterer denne bog et værktøj (en teori om vores bevidsthedsindhold) og er forhåbentlig en illustration af dette værktøjs brug. Et værktøj til at kritisere vores eget bevidsthedsindhold, så vi eventuelt kan blive bedre til at klare de praktiske problemer, vi står overfor. Filosofiske problemer" hedder en filosofihistorie af Justus Hartnack. Den blev brugt som filosofikumgrundbog i Århus i tredserne. Det er en god bog. Den er ikke skrevet - er jeg sikker på - for at give de studerende en akademisk fernis eller, at de skal lære de fine og frække fremmedord. Den tager tværtimod problemerne alvorligt. De filosofiske problemer. Hartnack etablerer, om jeg så må sige, en rundbordssamtale mellem alle de store tænkere om de (evige) filosofiske problemer. Og så får de ordet i kronologisk rækkefølge om disse problemer. Men på den måde reducerer Hartnack historie til kronologi. Han løsriver de filosofiske problemer fra det levede liv og den praktiske historie. Både tænkernes og vores. Evige, kan det godt være, de filosofiske problemer er. Men de forskellige formuleringer af dem og løsningerne er det ikke. Mange af disse formuleringer 5

4 og disse løsninger har vi overtaget - og de hører nu med til vores begribelse af verden. Ved at fortælle historien om, hvilke praktiske problemer de, hvis begreber vi har overtaget, stod overfor og prøvede at løse teoretisk, skulle vi få en mulighed for at kritisere vores egen bevidsthedsindhold. Bogen er tænkt og skal ses i sammenhæng med tre andre bøger som indgår i det samfundsvidenskabelige filosofikum ved Aalborg Universitet. Disse er Jes Adolphsen og Palle Quist: ABC i problemformulering, problemløsning og projektskrivning", Jes Adolphsen: Problemer i videnskab" og Lennart Nørreklit og Jes Adolphsen: Videnskabsteori". Men denne bog kan også læses uden denne sammenhæng. Jeg er de studerende på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse tak skyldig for mange reaktioner på et udkast til denne bog. Ligeledes står jeg i gæld til Steen Busck, Aarhus Universitet og Lennart Nørreklit, Ole Stig Nielsen og Jens Christensen, Aalborg Universitet for mange værdifulde forslag. Aalborg, februar

5 Indledning Fortidens grønlændere havde mange forskellige ord for sne. Unge grønlændere har ikke så mange. Hvorfor havde de gamle så mange, og hvorfor har de unge så få? Svaret er, selvfølgeligt, at de gamle havde brug for dem, mens de unge ikke har. Hvis man vil færdes med slæde og vil aftvinge den grønlandske natur sin føde, er det nødvendigt at vide noget om, hvordan forskellige slags meder glider i forskellig slags sne, at vide noget om, hvordan dyrespor opfører sig i forskellig slags sne, hvordan sne, der kan bære, ser ud, og hvorledes sne, man falder igennem, ser ud. Med andre ord, måtte de gamle, for at kunne løse de praktiskeproblemer, som den barske grønlandske natur gav, have begrebet, hvad de havde med at gøre. De begreber og forståelser, som de gamle grønlændere havde, var en slags ikke-materielt værktøj, som var nødvendigt, hvis de skulle løse de problemer, de havde med at overleve. Vores begreber og forståelse, jfr. kasse 1, figur 1, er også nogle, vi har for at løse problemer - og vores tanker, begreber, teorier og forståelser kommer et sted fra. Nogle af disse tanker, begreber og forståelser laver vi selv. Når vi møder noget nyt, noget vi ikke begriber, netop fordi vi ikke har forståelsesnøgler, begreber, teorier eller tankemønstre parate. Når vi møder problemer af praktisk eller teoretisk art, må vi tit - individuelt eller kollektivt - skabe os nye måder at forstå eller begribe på. Problemer - eller rettere vores forsøg på at løse dem - skaber ny erkendelse. Jfr. kasse 2 i figur 1. Men langt størstedelen af vores måder at forstå, begribe, erkende eller tænke på, har vi overtaget. De lå parat til os. Og vi har fået dem gennem vores opdragelse, vores liv og omgang med andre. Jfr. kasse 3 i figur 1. Vi overtager dem mere eller mindre ukritisk. Og det er der egentlig ikke noget i vejen med. For de virker. Også uden vi egentlig ved, hvorfor de virker. Man kan måske - når det overtagne slet ikke problematiseres, sammen med vores bevidsthedsmæssige klaren-sig" reaktioner på praktiske problemer - kalde disse måder at forstå, begribe og tænke på for hverdagsbevidsthed. 7

6 Figur 1 tankegang, begreber forståelse, (hverdags-) bevidsthed 1 overtagne begreber X t praktiske problemer 4 / overtagne begreber 3 V teoretiske problemer praktiske problemer teoretiske problemer kollektive individuelle vores fælles historie De, der engang har fået oprindelige tanker, har også overtaget tanker. Men de har specielt reageret på de praktiske problemer, de har set i deres tid. Jfr. kasse 4 i figur 1. De har søgt at løse nogle af de problemer, de har været konfronteret med. Vores måde og tidligere tids menneskers måde at tænke på stammer enten fra det overtagne eller fra egne forsøg på at løse problemer. Det er den del af vores hverdagsbevidsthed, som er overtaget, der er denne bogs genstand. Bogen vil omhandle nogle af de mest grundlæggende overtagne tanker, begreber, teorier og forståelser. De grundlæggende opfattelser, vi vil koncentrere os om i denne bog, vil være forskellige tanker, begreber, teorier og forståelser af følgende: Tid, udvikling og ændring. Man har til forskellige tider haft forskellige opfattelser af, hvorledes tidligere tider spiller ind på den nuværende tilstand. Ligesom

7 nogle mener, at der findes evige logiske strukturer. Nogle har ment, at tiden er en lang tidslinie, mens andre ser tiden, som en tilbagevendende cirkel af f.eks. forår, sommer, efterår, vinter, forår, etc. Samfund, mennesker og Gud. Man har til forskellige tider haft forskellige opfattelser af, hvad der har været det vigtigste. Og man har haft forskellige opfattelser af, hvorledes de forholder sig til hinanden. Man har både ment at individer var en del af en organisme, samfundet, og man har ment at samfundet var summen af individer. Man har haft forskellige teorier om, hvorledes et samfund kan retfærdiggøre sin magtudøvelse, og hvad, det er, der konstituerer et samfund. Virkelighedsforståelse og erkendelse. Ingen, der bevidst søger at erkende, vil vel benægte, at det er virkeligheden", de søger at erkende. Men der har gennem tiderne været mange forskellige forståelser af hvad virkeligheden er, ligesom der har været mange forskellige meninger om, hvorledes man skal erkende. Man har læst i Biblen, man har spurgt orakler, skriftkloge eller herskere, man har observeret og man har tænkt. Og man har defineret det virkelige som åndeligt eller materielt, som det Gud definerede o.s.v.. Sprog. Man har gennem tiderne opfattet ord, som afspejlende det virkelige, og man har forstået ord som nogle etiketter, vi mennesker blot har lavet. Man har troet, at det er i sproget den virkelige erkendelse ligger, og man har ment, at alt det vigtige og væsentlige var det, der netop ikke kunne formuleres. Værdier. Til forskellige tider har man opfattet forskellige ting som værdifulde. Nogle gange har man ment, at rigdom og nydelse var den højeste værdi, andre gange at det var ære, atter andre gange at det var gudfrygtighed, atter andre gange at det var magt og arbejdsomhed. Eller kærlighed og medmenneskelighed og social indstilling. Disse fundamentale begreber har vi imidlertid ikke isolerede. Begreberne forholder sig også til hinanden. De er alle fundamentale fordi, de danner grundlag for en vores opfattelse af mange ting, og det vi gør. Begreberne skal helst være konsistente med hinanden og hænge sammen med hinanden o.s.v. Man kan sige, at de er indvævede i hinanden. 1 9

8 Figur 2 En sådan sammenvævet klump af ofte særdeles uklare og inkonsistente begreber, vil jeg kalde en livsopfattelse. Jeg kunne have kaldt et sådant begrebssammenvæv meget andet. En historieopfattelse, en verdensopfattelseeller en menneske- og samfundsopfattelse f.eks.. Man kunne også spørge, hvorfor det netop er de fundamentalbegreber, jeg vil analysere. Hvorfor har jeg f.eks. ikke inkluderet vore begreber om natur", liv", eller logik"? Jeg vil hævde, at dette ikke er et spørgsmål om at være dækkende (jeg kunne hævde at natur" falder under virkelighed", at logik" falder under sprog") eller finde den rette" betegnelse for et sådant begrebssammenvæv. Det er derimod et spørgsmål om synsvinkel, eller hvad jeg vil bruge en fortælling om disse begreber til. Og man kunne have haft en anden synsvinkel eller ville fortælle en anden historie. Når jeg kalder det en //vsopfattelse, er det, fordi min synsvinkel er vores 10

9 opfattelse af vores liv og samliv. Jeg vil understrege med denne betegnelse og denne kategorisering af grundbegreber, at jeg her er interesseret i det, der normalt er genstand for samfundsvidenskab (og eventuelt humaniora) og ikke det, der er genstand for naturvidenskaberne. Ligesom jeg med denne betegnelse vil understrege, at det drejer sig om vores liv - eller vores opfattelse af det. At al denne begribelse, tænkning, erkendelse eller søgen efter forståelse af os selv og omgivelserne kun giver mening fordi, der er en modsætning mellem vores liv, som det er, og som vi gerne vil have det. For at understrege at vore begreber er værktøj, vi i sidste ende har, for at klare praktiske problemer. Og praktiske problemer er problemer i vores liv. Det, at jeg kalder dette garnnøgle af uklare begreber for en livsopfattelse, betyder ikke, at dette er en livsfilosofisk bog. Jeg ville ikke turde udtale mig om selve livet. Bogen handler om vores opfattelser aflivet, og hvor vi har nogle af dem fra. Store dele af vores livsopfattelse har vi overtaget. De tankemønstre, vi har overtaget, er opstået engang. Det er tankemønstre, som er opstået, fordi bestemte problemer har konfronteret dem, der har lavet dem. Det er derfor nødvendigt, hvis vi vil forstå det, vi selv har overtaget, at undersøge de omstændigheder, hvorunder de er opstået. Vi må forstå de problemer, som de tankemønstre, vi har overtaget, oprindeligt var svar på. De, hvis grundlæggende tanker vi har overtaget, kalder man nogle gange klassikere. Klassikere Klassikere er kun klassikere, hvis de lever" endnu. Folk, som ikke har sat sig spor, er ikke klassikere. Bøger, som falder dødfødte fra pressen eller kun findes på støvede bibliotekshylder - selvom tankerne i dem er mindst lige så geniale som klassikernes - er ikke klassikere. Ligesom en forelæsers ord, der blot forsvinder op i den blå luft, er forsvundet for evigt. Klassikere overlever på skrift eller på film, i skulpturer eller arkitektur. Nogle forfattere har lidt den skæbne, at de har været diskuteret meget i samtiden - men så er blevet glemt. Enten fordi det, de har sagt, ikke har sat sig særlige holdbare spor, eller deres eftertid har ændret sig. De forsvinder i den evige - og sikkert gode - glemsel. Andre forfattere har haft noget at sige til samtiden. De har samtidigt både defineret problemet og givet et svar på det - og har, gennem det faktum, at vi har overtaget problemet og ladet os inspirere af svaret, været levende helt op i vor tid. Platon er et eksempel på dette. Andre har formuleret tanker på et tidspunkt, hvor der har stået en rolle klar til 11

10 deres tanker, uden de dog selv har formuleret problemet. Fremtiden formede sig således, at de blev meget vigtige. Augustin, f.eks., formede tanker om Kirkens rolle i en tid, hvor det Romerske Rige faldt sammen, og Kirken kom til at udfylde det tomrum, der opstod. Eller Marx. Han gav en forståelse af det kapitalistiske samfunds udviklingsmekanismer, som gav en forståelse af mange menneskers forvirrende hverdag, og som gav en masse mennesker selvværd. Nogle forfattere har været forud" for deres tid. De har måske nok været diskuteret i visse avancerede kredse eller blandt magtgrupperinger og toneangivne folk, men er først senere via" disse avangardister og magthavere blevet klassikere. En sådan klassiker er f.eks. Aristoteles. Han var en klassiker nogle år, men blev så glemt, for blot at overleve i snævre kredse, bl.a. blandt muslimske lærde, indtil Albertus Magnus og Thomas Aquinas genopdagede ham for, via den katolske kirke, at gøre ham til en klassiker. Nu kan man sige, at en del af vores videnskabelige tankegods kommer fra ham. Her vil han derfor bl. a. blive præsenteret via Thomas Aquinas. Lærere, der vælger stof og skriver lærebøger, og universiteter som sådan, er også avangardister og magtgrupper, som kan lave" klassikere - i hvert tilfælde for en stund. De kan gøre noget moderne. Når bands og solister skal gøres berømte, spilles meget i radioen og sælge plader, er det klart, at de skal være gode. Men vi er også alle klar over, her i vores postmoderne tid, at lancereringen af dem, reklamebudgettet og forbindelserne, skal være i orden. Sådan er det principielt også med intellektuelle hittere". De skal lanceres ordentligt, kunne gøre reklame for sig selv, have venner og forbindelser, udkomme i de rigtige" tidsskrifter og på de rigtige" forlag. Og få omtale og citeres, f.eks. i forelæsninger og lærebøger og være noget, man kan blive hørt i til eksamen. Og for at blive allemandseje, skal de i medierne. Og altså leve op til journalisters, redaktørers og mediepamperes forestillinger og udvælgeskriterier. Et eksempel kunne være Albert Einstein. En mand som vel er indbegrebet af al videnskabelighed" og kendt af næsten hvert barn. Einstein var fysiker og fremsatte nogle rimeligt vigtige teorier inden for teoretisk fysik -som der også var mange andre, der gjorde. Men hvorfor blev det netop ham, der blev indbegrebet af videnskabelighed og indsigt? Nogle elementer var det i hvert tilfælde, at han var tysk jøde, som i 1933 flygtede til USA på grund af jødeforfølgelserne, og derfor var et godt emne for medierne. Samtidigt var hans udseende tilstrækkeligt interessant og eksotisk, men langt hår og hængende overskæg, som forlenede melankoli og noget ikke-af-denne-verden. Han var lancerbar. Man skelner ofte i idehistorie og videnskabshistorie mellem eksternalisme og 12

11 internalisme. Hvis man forklarer ideer og videnskabelige udviklinger og ændringer ud fra ide- eller videnskabse&steme forhold, kaldes det eksternalisme. Hvis sådanne udviklinger eller ændringer forklares ud fra ideernes eller videnskabens egen udvikling, kaldes det internalisme. Det er denne bogs forudsætning, at de tankeeksterne forhold spiller en overordentlig væsentlig rolle for tankerne og deres eventuelle overlevelse. Vi har inkluderet Wittgenstein som klassiker i denne bog, til trods for at han tanker ikke er blevet en del af vores hverdagsbevidsthed. Wittgenstein blev introduceret på danske universiteter af prof. Justus Hartnack i Århus i begyndelsen af 60'erne. Så trods ingen almindelige" mennesker kender ham, har hans tanker en sådan udbredelse i universitær eller akademisk kultur og har påvirket tankegangen her så meget, at de snart vil blive en del af den kultur. Wittgenstein er ved at blive en akademisk klassiker (og som denne bog da vil bidrage til at gøre ham). De, hvis tanker jeg her har valgt at præsentere her, er nogle af de forfattere, der har sat sig spor, netop ved at være nogle af dem, der har formuleret nogle af de tankemønstre, forståelsesnøgler og teorier, vi har overtaget, og som er blevet en del af vores nuværende tankegods. Andre ville måske have lavet et andet udvalg. Og sikkert med gode eller bedre begrundelser. To kriterier (udover de selvfølgelige) har ihvert tilfælde spillet en rolle for, at udvalget er blevet, som de er. Dels skulle det være rimeligt let at se, at de nye tanker var reaktioner på tidens problemer. Og dels skulle tankernes overleveringshistorie være rimelig simpel. Thi bogens formål er, at drive en slags tankearkæologi" på vore egne tanker, på vores egen sammensatte livsopfattelse, for at finde dens forskellige deles udspring, og dermed give os et redskab til at kritisere den. Klassikernes samfundsfundering Men de, der er blevet klassikere, har selv levet i et samfund. De har selv haft overtagne begreber og forståelser, og de selv og deres samfund har selv stået overfor praktiske problemer, som har fordret en forståelse. Vi skal senere se, i afsnittet om Platon og Sokrates, at også teoretiske problemer spiller en rolle, hvis de vel at mærke får lov. Men alle tankegange og begreber er historisk opstået og opstået i bestemte sociale situationer. De er lavet af mennesker, for at vi skal kunne overleve eller leve, som vi gerne vil. Naturlige" eller evige" begreber findes ikke. 13

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Videnskabsteori F2012 - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Agenda 1. time: introduktion til kurset 2. time: introduktion til faget: Hvad er videnskabsteori? Agenda for 1. time

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014 Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Ulla Thøgersen (red.) Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Forlaget Mindspace 272 sider Kr. 298,- (E-bog kr. 208,-) v/ Christian Bundgaard

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere