PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI 1945-1989"

Transkript

1 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 6

2 BIND 6 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI PET, de danske kommunister og østlig efterretningsaktivitet FORFATTER: Regin Schmidt, PH.D. Regin Schmidt er adjunkt ved Afdeling for Historie, Saxo- Instituttet, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i amerikansk historie. Han var Visiting Fulbright Researcher ved Georgetown University i , hvor han foretog studier i private og statslige arkiver, bl.a. FBI s arkiv, som forarbejde til ph.d.-afhandlingen Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States, (Museum Tusculanum, 2000). Hans igangværende post-doc. projekt, der har været finansieret af Carlsbergfondet, er en undersøgelse af fremvæksten af den private antikommunistiske bevægelse i USA fra 1917 til den kolde krigs begyndelse.

3 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI PET, DE DANSKE KOMMUNISTER OG ØSTLIG EFTERRETNINGSAKTIVITET PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 6 Forfatter: Regin Schmidt

4 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) eller hos Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: ISBN: ISBN: (internet) Tryk: Schultz Grafisk

5 Forord Dette bind er forfattet af Regin Schmidt. Forfatteren fremlægger herved resultatet af sine historiske undersøgelser. Kommissionen har nøje gennemgået bindet og drøftet dette og de forudgående udkast hertil, ligesom de er blevet sammenholdt med det underliggende kildemateriale. Efterfølgende har Kommissionen godkendt manuskriptet og antaget det til udgivelse i Kommissionens beretning. Kommissionen har i henhold til PET-kommissionslovens 4 foretaget anonymiseringer i fornødent omfang. Kommissionens retlige vurderinger efter PETkommissionslovens 3, stk. 2, er anført under konklusionen. Johnny Laursen Regin Schmidt Ditlev Tamm Jens Vedsted-Hansen Leif Aamand formand PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forkortelser... 8 Betegnelser for de sovjetiske efterretningstjenester INDLEDNING FRYGTEN FOR ILLEGALE KOMMUNISTISKE AKTIVITETER Socialismens fædreland DKP og den internationale kommunisme Den røde fare: Politiets trusselsbillede DKP og sovjetisk militærspionage i Danmark Sovjetunionens kortlægning af danske statsborgeres politiske tilhørsforhold DKP s kontakt til NKGB/MGB Forbuddet mod registrering af lovlig politisk virksomhed Påskekrisen Kommunistregistreringen iværksættes Overvågningen af DKP etableres Den tidlige overvågning på lokalt plan: Sønderjylland Tidlige arbejdskartoteker i politikredsene Et kommunistisk sabotageudvalg i 1948? En gendannet Wollweber-organisation? Jagten på militære grupper og illegale våbendepoter Forberedelse til den væbnede kamp? DKP og hjemmeværnet Andre former for kommunistisk infiltration og spionage? Kontakter til Øst REA s samarbejde med tidligere Gestapo-folk Arne Munch-Petersen Risikoen for en kommunistisk magtovertagelse : En vurdering OVERVÅGNING OG SPIONAGEAKTIVITET Afstalinisering og tøbrud Opgøret om DKP s forhold til socialismens fædreland Rapporter om Sovjetunionens krigsforberedelser REA s vurdering af DKP under den sene stalinisme Et worst case-scenarium PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

8 Det institutionaliserede trusselsbillede Residenturets forberedelser til illegalitet DKP s 17. partikongres i 1952: Forberedelser til illegalitet? Skærp Vagtsomheden : Kommunisternes frygt for overvågning DKP og KGB s sabotagenetværk Soldatermytterierne i Forberedte Stalin et angreb på Vesten? Registreringen lægges i faste rammer Overvågningen skærpes PET s vurdering af DKP efter Stalins død Jagten på guldet fra Moskva KGB-residenturets virksomhed efter Stalins død PET s tidlige overvågning af den sovjetiske ambassade DKP og den stigende spionage fra østtysk område Hvervning bag jerntæppet: Østersøugerne PET s overvågning af Østersøugerne Delegationsrejser Kommunistiske frontorganisationer Venskabsforeningerne og de østlige efterretningstjenester Planer om internering af kommunisterne DKP S KRISEÅR Den kommunistiske blok under opbrud og afspænding Marginaliseringen af de danske kommunister PET s vurdering af DKP: Et instrument for Sovjetunionen DKP og SUKP: PET s overvågning af DKP under besættelsen af Tjekkoslovakiet Økonomisk støtte og illegal aktivitet Den rutineprægede registrering Aflytningen af Land og Folks hus DKP s forbindelse til de sovjetiske efterretningstjenester i 1960 erne Spionen, der slap fri De danske kommunister og Warszawa-pagtens krigsplaner DKP s RENÆSSANCE OG OPLØSNING Den anden kolde krig og kommunismens afslutning DKP s renæssance og tilbagegang PET s opfattelse af DKP: Stadig illegal aktivitet? Efter regeringserklæringen: Fortsat kommunistregistrering? PET s overvågning af DKP PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

9 Stigende kommunistisk infiltration DKP og fredsbevægelserne Sovjetunionens brug af venskabsforeningerne i fredskampagnen PET s overvågning af venskabsforeningerne DKP og den sovjetiske ambassade Skolingskurser i Østeuropa DKP og de østlige efterretningstjenester Stasi og de danske kommunister Forberedelser til illegale aktiviteter? Ingmar Wagner-sagen og den økonomiske støtte østfra DKP og afslutningen på den kolde krig KONKLUSION PET s overvågning af Danmarks kommunistiske parti Retlig vurdering for så vidt angår perioden KILDE- OG LITTERATURFORTEGNELSE SPØRGSMÅL TIL JUSTITSMINISTEREN PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

10 Forkortelser Abwehr Tyske militære efterretningstjeneste (før 1945) AIC Arbejderbevægelsens Informations-Central AK-grupper Antikommunistiske modstandsgrupper Ampa Kommunistisk modstandsgruppe Antifa Antifaschistische Aktion EU Europæiske Union BALTAP Baltic Approaches BND Bundesnachrichtendienst BOPA Borgerlige Partisaner CGT Confédération générale du travail CIA Central Intelligence Agency CPUSA Communist Party USA DDR Deutsche Demokratische Republik D.D.S.G.&I. De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger DKP Danmarks Kommunistiske Parti DKP/ml Danmarks Kommunistiske Parti marxister-leninister DKU Danmarks Kommunistiske Ungdom DsU Danmarks socialdemokratiske Ungdom DUS De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg DUV Demokratisk Ungdoms Verdensforbund DSB De Danske Statsbaner ECA Economic Cooperation Administration EF Europæiske Fællesskab EKKI Eksekutivkomitéen i Komintern FBI Federal Bureau of Investigation FDJ Freie Deutsche Jugend FE Forsvarets Efterretningstjeneste (tdl. Forsvarsstabens Efterretningsafdeling) FIR International Resistance Federation FNL Front National de Liberté Den nationale Befrielsesfront (Viet Cong) FS Fagoppositionens Sammenslutning FSB Federalnaja Slusjba Besopasnosti Føderale Sikkerhedstjeneste FSK Føderale Kontraefterretningstjeneste (russisk) GE Generalstabens Efterretningssektion 8 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

11 Gestapo GPU GRU GUGB GULAG HVA IADL ID IID INO ISH IUS JM KAK KDV KE KGB KI KmA Kominform Komintern Komm.S KPD KpiD KVP LLO LO LOE ME MfNV MfS MGB Geheime Staatspolizei Gosudarstvennoje Polititjeskoje Upravlenije Statens Politiske Styrelse Glavnoje Rasvedyvatelnoje Upravlenije Sovjetiske militære efterretningstjeneste Hovedadministrationen for Statssikkerhed Hovedstyrelsen for Korrektions- og Arbejdslejre Hauptverwaltung Aufklärung International Association of Democratic Lawyers International Department International Information Department Inostranyj Otdel NKVD s udenrigsafdeling Internationale der Seeleute und Hafenarbeiter International Union of Students Justitsministeriet Kommunistisk Arbejderkreds Kvindernes Demokratiske Verdensforbund Københavns Politis Afdeling E Komitet Gosudarstvennoj Besopasnosti Komiteen for Statssikkerhed Komitet Informatsii Informationskomitéen Kampagnen mod Atomvåben Det Kommunistiske Informationsbureau Kommunistiske Internationale Kommunistiske Studerende Kommunistische Partei Deutschlands Det kommunistiske parti i Danmark Kassernierte Volkspolizei Lærlingenes Landsorganisation Landsorganisationen Landsorganisationen af Elever Marinestabens Efterretningssektion Ministerium für Nationale Verteidigung Ministerium fûr Staatssicherheit Ministerstvo Gosudarstvennoj Besopasnosti Ministeriet for Statssikkerhed PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

12 MID Military Intelligence Division MI5 Security Service MVD Ministerstvo Vnutrennikh Del Indenrigsministeriet NATO North Atlantic Treaty Organization NEP Ny Økonomisk Politik NKGB Narodnyj Komissariat Gosudarstvennoj Besopasnosti Folkekommissariatet for Statssikkerhed NKP Norges Kommunistiske Parti NKVD Narodnyj Komissariat Vnutrennikh Dei Folkekommissariatet for Indre Anliggender NtA Nej til Atomvåben NTIS National Technical Information Service NVA Nationale Volksarmee OECD Organization for Economic Co-operation and Development OGPU Objedinjonnoje Gosudarstvennoje Polititjeskoje Upravlenije Det Forenede Statslige Politiske Direktorat OMS Otdel Mesjdunarodnykh Svjasej Kominterns afdeling for International Kommunikation OSS Office of Strategic Services PCI Partito Comunista Italiano PEA Politisk Efterretningaktivitet PET Politiets Efterretningstjeneste POT Politiets Overvåkningstjeneste Profintern Kommunistiske Faglige Internationale REA Rigspolitichefens Efterretningsafdeling RFO Revolutionær Fagopposition SALT Strategic Arms Limitation Treaty SAP Socialistisk Arbejderparti (1918) SDI Strategic Defense Initiative SED Sozialistische Einheitspartei Deutschlands SF Socialistisk Folkeparti SFAH Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie SFU Socialistisk Folkepartis Ungdom SIRA System zur Informationsrecherche der HVA SOE Special Operations Executive SS Schutzstaffel 10 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

13 SSOD SU SUF SUF SUKP SVR Säpo Tjeka TNF UHTREX USSR VOKS VOPO VS VSP WFDY WFSW WFTU WIDF WPC ZII ZK Sammenslutningen af Sovjetiske Foreninger for Venskab og Kulturelle Forbindelser med Udlandet Statens Uddannelsesstøtte Socialdemokratisk Ungdoms Forbund Socialistisk Ungdoms Forum Sovjetunionens Kommunistparti Slusjba Vnesjnej Rasvedki Udenlandske Efterretningstjeneste Säkerhetspolisen Vserossijskaja Tjresvytjajnaja Komissija po Borbe s Kontrrevoljutsiej i Sabotasjem Den Alrussiske Ekstraordinære Kommission til Bekæmpelse af Kontrarevolution og Sabotage Theater Nuclear Forces Ultra High Temperature Reactor Experiment Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker Den Alunionske Forening for Kulturelle Forbindelser med Udlandet Volkspolizei (populært; officielt VP) Venstresocialisterne Venstresocialistisk Parti World Federation of Democratic Youth World Federation of Scientific Workers World Federation of Trade Unions Women s International Democratic Federation World Peace Council (Verdensfredsrådet) Polske militære efterretningstjeneste Zentralkomitee PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

14 Betegnelser for de sovjetiske efterretningstjenester Civile efterretnings- og sikkerhedstjeneste December 1917 Februar 1922 Juli 1923 Juli 1934 Februar 1941 Juli 1941 April 1943 Marts 1946 Oktober 1947 November 1951 Marts 1953 Marts 1954 November 1991 April 1995 Tjeka GPU indlemmet i NKVD OGPU GUGB indlemmet i NKVD NKGB GUGB indlemmet i NKVD NKGB MGB Udenrigsafdelingen indlemmet i KI Udenrigsafdelingen indlemmet i MGB Sammenlagt med MVD KGB Adskilt i sikkerhedstjenesten FSK og efterretningstjenesten SVR FSB 12 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

15 Militære efterretningstjeneste Oktober 1918 Juni 1942 Det Registrerede Direktorat i Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær GRU Kilder: Den civile efterretnings- og sikkerhedstjeneste fra Christopher Andrew and Oleg Gordievsky, KGB. The Inside Story of Its Foreign Operations from Lenin to Gorbachev (London, 1990), s. xii (The Evolution of the KGB); den militære efterretningstjeneste fra Norman Polmar and Thomas B. Allen, The Encyclopedia of Espionage (New York, 1997), s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

16 Indledning Lad mig pege paa den kendsgerning, at man herhjemme i adskillige aar før og under besættelsen har haft et aktivt politisk politi, der har set det som sin hovedopgave at drive kontraspionage mod kommunister. Dette forhold vil forhaabentlig blive helt klarlagt, naar de politiske kartoteker er undersøgt. Men allerede nu staar det fast, at trods alle anstrengelser, trods stikkere og katalogisering og enhver politimæssig efterforskning, er det aldrig lykkedes at paavise det mindste tegn paa, at det danske kommunistiske parti staar i afhængighedsforhold til Sovjet eller nogen anden ydre magt. - Mogens Fog, INDLEDNING Citatet fra professor Mogens Fog, der fungerede som en uafhængig talsmand for Danmarks Kommunistiske Parti, indtil han brød med partiet i 1958, stammer fra en tale, han holdt i Studenterforeningen i marts 1947, netop som modsætningerne mellem Øst og Vest for alvor var ved at blive skærpet. Det opsummerer ganske godt formålet med den følgende delberetning: Hvad var karakteren af DKP s kontakter til moderpartiet i Sovjetunionen og de østlige efterretningstjenester? Og i hvilket omfang overvågede og registrerede PET danske kommunister under den kolde krig? Hertil kan man tilføje spørgsmålet om, hvad de indhentede oplysninger blev anvendt til. Det skal indledningsvis bemærkes, at hovedparten af PET s emnesag vedrørende dansk og international kommunisme blev makuleret i Dertil kommer, at de fleste personsager på ledende kommunister ligeledes er blevet makuleret løbende som et led i PET s almindelige revision af registreringer. Det bevarede materiale i emnesagen består hovedsageligt af kvartalvise, halvårlige og årlige oversigter over kommunismens stilling i Danmark samt en del kilderapporter fra slutningen af den kolde krig. Det har imidlertid været muligt i store træk at rekonstruere PET s overvågning af DKP ved hjælp af en række andre akter fra PET s arkiv. Emnesagerne vedrørende frontorganisationer, fagbevægelsen og fredsbevægelser indeholder oplysninger om DKP s aktivitet på disse områder. 1 Mogens Fog, Kommunisterne og de andre (København, 1947), s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

17 Indledning Generelle sager om PET s overordnede virksomhed, operations- og kildesager og materiale vedrørende østlig efterretningsvirksomhed indeholder også meget materiale om DKP. Til trods for PET s rutinemæssige makulering af personsager er der bevaret enkelte personsager på kommunister, som belyser PET s overvågning og registreringspraksis. De destruerede sager kan i et vist omfang erstattes af emnekartoteket, hvori tjenesten i resuméform noterede de indhentede oplysninger om DKP og andre organisationer. Kommissionen har også afhørt en række nuværende og tidligere medarbejdere i PET, der arbejdede med kommunistovervågning og kontraspionage under den kolde krig. Dette materiale er blevet suppleret med oplysninger fra flere andre arkiver: Justitsministeriets arkiv indeholder oplysninger om PET s generelle virke og en række af de vigtigste sager vedrørende danske kommunister. Materiale vedrørende Wamberg-udvalget, Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg belyser embedsværkets og skiftende regeringers politik og registreringspraksis over for DKP. Dette materiale er blevet suppleret med Kommissionens afhøringer af tidligere ministre og embedsmænd. P. A. Mørchs embedspapirer i Forsvarets Efterretningstjenestes arkiv i Rigsarkivet er benyttet til at beskrive den militære efterretningstjenestes kommunistregistrering efter 2. Verdenskrig og forholdet til PET. Materiale fra efterretningstjenesten under politimesteren i Aabenraa i Landsarkivet for Sønderjylland kaster lys over den tidligste overvågning i Sønderjylland og tjenestens samarbejde med tidligere tyske efterretningsfolk. Forskellige arkivgrupper i det amerikanske nationalarkiv National Archives beskriver det amerikanske udenrigsministerium (Department of State) og efterretningstjenesters opfattelse af de danske kommunister og politik over for Danmark på det sikkerhedspolitiske område. DKP s arkiv (deponeret hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) er kun anvendt i begrænset omfang til at beskrive partiets virksomhed under den kolde krig. Kommissionens gennemgang af udvalgte dele af arkivet viser, at det ikke indeholder materiale, der kan belyse partiets eventuelle involvering i såkaldte illegale aktiviteter, dvs. infiltration, spionage, fortrolige direktiver og økonomiske tilskud fra østblokken og overvejelser og planer for partiets optræden i en fremtidig krise- eller krigssituation. Arkivet er derfor hovedsageligt blevet benyttet til at beskrive partiets reaktion på overvågningen og eksklusionen af medlemmer. Materiale fra partiideologen Ib Nørlunds privatarkiv (ABA) er desuden anvendt til at beskrive partiets politik og forhold til de kommunistiske regimer. Kommissionen har fået afslag på en ansøgning om adgang til Nørlunds dagbøger. Den følgende undersøgelse bidrager til den eksisterende forskning på tre områder. Der findes ingen forskningsbaseret fremstilling af PET s overvågning på PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

18 Indledning det politiske område under den kolde krig, hvilket først og fremmest skyldes, at det hidtil ikke har været muligt at få adgang til de relevante offentlige arkiver. Den eksisterende forskning er derfor baseret på åbne kilder i form af privatarkiver, folketingsdebatter, aviser og lignende. Siden 1960 erne er der udgivet kritiske bøger om PET, der har haft til formål at skabe debat om den politiske registrering. Andre forfattere har støttet efterretningstjenesternes forsvar af demokratiet mod undergravende kræfter. Aspekter af PET s virke under den kolde krig er behandlet i fremstillinger om debatten om efterretningstjenesterne, de militære efterretningstjenester, påskekrisen i 1948 og den private antikommunistiske organisation Firmaets aflytning af en ledende DKP er. En tidligere medarbejder i PET har desuden berettet om tjenestens tekniske operationer. Perioden før den kolde krig er noget bedre undersøgt, og der findes flere fremstillinger om politiets overvågning af yderligtgående politisk virksomhed og interneringen af kommunister under besættelsen. En svaghed ved disse fremstillinger er, at forfatterne ikke har haft adgang til PET s arkiv og alene beskriver forhold, der har været offentligt kendt. Undersøgelsen bidrager også til vores viden om de danske kommunisters virksomhed under den kolde krig. Der findes ingen samlet fremstilling af DKP s historie. Der findes flere fremstillinger af DKP i mellemkrigstiden og partiets rolle i modstandskampen. DKP s demokratiopfattelse efter 1945 har også tiltrukket sig forskningens interesse. Andre historikere har gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af DKP s virksomhed under den kolde krig, såsom partiets ungdomsorganisation, dets rolle i kulturlivet og i folkelige protestbevægelser, samt forholdet til Sovjetunionen. Endelig bidrager undersøgelsen til den debat, der er foregået såvel internationalt som i Danmark siden afslutningen på den kolde krig i 1991 om kommunisters og sympatisørers virksomhed til fordel for de kommunistiske regimer i Østeuropa. I den internationale forskning har debatten især drejet sig om nye oplysninger fra de sovjetiske arkiver og fra de amerikanske efterretningstjenester, der dokumenterer, at udenlandske kommunister begik spionage til fordel for Sovjetunionen i mellemkrigstiden. I Danmark har flere fremstillinger kastet lys over DKP s forhold til Sovjetunionen, den økonomiske støtte til DKP og danske statsborgeres kontakt til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Åbningen af Stasi-arkiverne efter Murens fald har ført til flere fremstillinger af danske statsborgeres samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste. Debatten førte til Dansk Institut for Internationale Studiers undersøgelse af Warszawapagtens militære trussel og dens forsøg på at påvirke den danske sikkerhedspolitiske debat. I den forbindelse blev visse sider af de østlige efterretningstjenesters og 16 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

19 Indledning DKP s virksomhed belyst. 2 Den følgende undersøgelse kan på grund af Kommissionens adgang til PET s arkiv, såvel som til andre offentlige myndigheders arkiver, bidrage med nye oplysninger om danske kommunisters skjulte virksomhed til fordel for østblokken. Det skal understreges, at det er DKP som parti, der er i fokus i denne delberetning. I den forbindelse vil kommunisternes virksomhed i andre sammenhænge blive beskrevet, når det er relevant for fremstillingen. For mere detaljerede redegørelser for DKP s aktivitet i fredsbevægelserne, på arbejdspladserne og i andre politisk-ideologisk prægede miljøer henvises til de relevante bind om PET s overvågning på disse områder. Beretningen er inddelt i fire perioder. I den første del ( ) gøres der indledningsvis rede for den ideologiske og politiske baggrund for Danmarks Kommunistiske Partis virksomhed frem til befrielsen i Derefter følger en beskrivelse af partiets forhold til Sovjetunionen under den tidlige kolde krig, den sovjetiske efterretningstjenestes virke i Danmark og iværksættelsen af PET s overvågning og registrering af kommunister i Der vil i denne del blive fokuseret på de foreliggende oplysninger om DKP s involvering i illegale aktiviteter og resultaterne af efterretningstjenestens efterforskning. I den anden del ( ) beskrives DKP s virksomhed under Stalins sidste år, PET s overvågning og registrering i praksis, den stigende efterretningsaktivitet fra østtysk område og østblokkens anvendelse af venskabs- og frontorganisationer. Det vil her blive diskuteret, om Stalin i sin sidste tid forberedte Sovjetunionen på en angrebs- eller forsvarskrig, og om dette kan forklare visse af DKP s aktiviteter. I den tredje del ( ) beskrives DKP s faldende tilslutning, opblødningen af båndene til Moskva og PET s efterforskning af kommunistisk spionage. I den fjerde del ( ) analyseres DKP s korte renæssance i 1970 erne, partiets rolle i den Sovjet-styrede del af fredsbevægelsen og kommunismens sammenbrud. Det vil her blive undersøgt, hvilken effekt regeringserklæringen havde på PET s registreringspraksis, tjenestens fortsatte efterforskning af partiets østkontakter samt Stasis brug af danske kommunister til ulovlig efterretningsvirksomhed. 2 Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Danmark under Den kolde Krig. Den sikkerhedspolitiske situation (DIIS, 2005), bd PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

20 Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter FRYGTEN FOR ILLEGALE KOMMUNISTISKE AKTIVITETER Socialismens fædreland Den kommunistiske ideologi bygger på Karl Marx tanker om den videnskabelige socialisme, som han udviklede under industrialismen i sidste halvdel af 1800-tallet. Marx hovedværker (i delvist samarbejde med Friedrich Engels) var Det kommunistiske manifest fra 1848 og Das Kapital, hvis første bind udkom i 1867, og som Engels færdiggjorde udgivelsen af efter Marx død i Ifølge 3 Forskningen i kommunismen, det sovjetiske system og stalinismen er omfattende. I de første årtier af den kolde krig dominerede totalitarisme-opfattelsen, ifølge hvilken de fascistiske, nazistiske og kommunistiske systemer havde klare lighedstræk, idet deres kontrol omfattede alle aspekter af samfundet. Ifølge denne opfattelse var de nationale kommunistiske partier Moskvas instrumenter, der loyalt fulgte Kremls instrukser. Fra 1970 erne lagde de revisionistiske historikere vægt på, at de sovjetiske ledere ikke havde total magt, at systemet var opsplittet i konkurrerende bureaukratiske organer, og at lederne blev påvirket af opinionen og udefrakommende kriser. Ifølge denne opfattelse handlede kommunistpartierne i et skæringspunkt mellem loyaliteten over for Moskva og forholdene i deres hjemlande. Efter den kolde krigs afslutning har andre historikere valgt kultur- og socialhistoriske tilgange og har forklaret det sovjetiske system som et moderniseringsprojekt med en vis folkelig opbakning. Historikere inden for denne retning har beskrevet de nationale kommunistpartier nedefra med hovedvægten på deres rolle i sociale bevægelser. Samtidig har postmodernistiske historikere interesseret sig for diskursen i det sovjetiske system og borgernes konstruktion af deres identiteter. Endelig har flere historikere de seneste år beskrevet kommunismen som en politisk religion med trossætninger og ritualer. For korte historiografiske oversigter, se David L. Hoffmann, Introduction: Interpretations of Stalinism, i: David L. Hoffmann, ed., Stalinism. The Essential Readings (Malden & Oxford, 2003), s. 1-7; Sarah Davies and James Harris, Joseph Stalin: power and ideas, i: Sarah Davies and James Harris, eds., Stalin. A New History (Cambridge, 2005), s. 1-17; John Keep, Old controversies, new approaches, i: Alter Litvin and John Keep, eds., 18 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

21 Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter den materialistiske historieopfattelse er overgangen til det kommunistiske samfund en uafvendelig udvikling. Historien er en fremadskridende proces, hvor samfundet udvikler sig fra et primitivt jæger-samler samfund til det borgerligekapitalistiske samfund. Samtidig er udviklingen præget af klassekampen, hvor de besiddende udbytter arbejderne ved at fratage dem værdien af deres arbejde ( merværdien ), mens arbejderne forsøger at organisere sig og kæmpe for bedre levevilkår. I det kapitalistiske samfund vil profitraten falde på grund af konkurrencen, udbytningen vil øges, og klassemodsætningerne vil skærpes. Det uafvendelige resultat er revolutionen, hvor arbejderklassen vil omvælte det borgerlige statsapparat, indføre proletariatets diktatur og afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Efter denne overgangsfase vil det kommunistiske samfund opstå, hvor der ikke findes sociale uligheder, hvor staten vil visne bort, hvor enhver vil nyde efter behov og yde efter evne, og et nyt og bedre menneske vil blive født. 4 I Det kommunistiske manifest beskrev Marx historien som klassekampens historie og opfordrede arbejderne til at organisere sig og gennemføre revolutionen med parolen: Proletarer i alle lande, foren jer! 5 I 1864 blev det første forsøg på at organisere arbejderbevægelserne i de forskellige lande gjort med stiftelsen af 1. Internationale. Organisationen blev imidlertid svækket af indre modsætninger, og den blev opløst i I 1889 oprettedes 2. Internationale, men den brød sammen i 1914, da den var ude af stand til at forhindre 1. Verdenskrigs udbrud. 6 Kommunismen havde en indbygget modsætning eller, som det er blevet formuleret, en dobbelthed : Hvis kommunismen var forudbestemt til at sejre på grund af historiens udvikling, hvad var så formålet med at organisere sig og kæmpe for dens indførelse? 7 Marx og Engels var selv uklare om, hvordan revolutionen ville forløbe, og hvordan det socialistiske samfund skulle opbygges. 8 Det blev i stedet den russiske revolutionære leder Vladimir Iljitj Uljanov, kaldet Stalinism. Russian and Western views at the turn of the millenium (London & New York, 2005), s For den religiøse tolkning, se Mikkel Thrane Lassen, Kommunismens religiøse kerne, Arbejderhistorie, nr. 4, december 2004, s Da PET interesserede sig for DKP på grund af partiets ideologi og forbindelse til Sovjetunionen, vil den følgende redegørelse være afgrænset til det politiske niveau, og de kulturelle, sociale og religiøse forklaringsmodeller vil ikke blive inddraget. 4 Richard Pipes, Communism. A History (New York (2001), 2003), s Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor (Politikens Forlag, 1974), s Ibid., s Niels Erik Rosenfeldt, Stalin. Diktaturets anatomi (Høst & Søn, 2006), s , Robert Service, Comrades. A World History of Communism (London, 2007), s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

22 Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter Lenin, der omsatte de marxistiske idéer til revolutionær praksis. For det første fastslog han i Hvad skal der gøres? fra 1902, at revolutionen ikke kom af sig selv, men at arbejderne skulle bevidstgøres og ledes af et parti af disciplinerede og professionelle revolutionære. For det andet argumenterede han for, at man burde arbejde for indførelsen af revolutionen i Rusland, selvom landet endnu ikke var udviklet nok og ikke havde gennemgået en borgerlig revolution. Lenins tanker førte til, at Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti blev splittet i 1903, og selvom han var i mindretal, kaldte Lenin sin fraktion bolsjevikkerne ( flertalsfolkene ), mens den moderate fløj blev kaldt mensjevikkerne ( mindretalsfolkene ). I 1912 kom det til den endelige splittelse af partiet, som nu blev domineret af bolsjevikkerne, der samtidig fik øget opbakning blandt de russiske arbejdere. 9 Ruslands deltagelse i 1. Verdenskrig udmarvede nationen, i februar 1917 (marts efter den nuværende kalender) brød revolutionen ud, og tsaren blev afsat. En provisorisk regering med Aleksandr Kerenskij i spidsen overtog magten i en usikker alliance med sovjetterne ( dobbeltmagten ). Regeringen blev imidlertid svækket af den fortsatte krigsdeltagelse og manglende reformer, mens sovjetternes indflydelse steg. Sovjetterne var arbejder-, soldater- og bønderråd, der oprindeligt stammede fra den fejlslagne revolution i 1905, og som var genopstået i Lenin, der med tysk hjælp var vendt tilbage til Rusland fra eksil i Vesteuropa, slog i de såkaldte Aprilteser til lyd for, at proletariatet skulle gå til kamp mod regeringen, al magt skulle overgå til sovjetterne, og samfundet skulle begynde overgangen til socialismen. Dette ville i Lenins øjne udløse verdensrevolutionen. Senere på året udbyggede han sine tanker. I Staten og revolutionen argumenterede han for, at under den første fase efter revolutionen ville arbejderne og bønderne ved hjælp af sovjetterne indføre proletariatets diktatur, knuse den borgerlige stat, undertrykke den tidligere overklasse og iværksætte omfattende reformer. Efterhånden ville behovet for et diktatur forsvinde, og det klasseløse kommunistiske samfund ville vokse frem. 10 Bolsjevikkernes indflydelse i sovjetterne steg fra sommeren 1917, hvilket ikke mindst skyldtes den stigende utilfredshed blandt soldater, arbejdere og bønder med den fortsatte krig og den liberale elites manglende evne til at løse de sociale problemer. I oktober (november ifølge nutidig tidsregning) tog bolsjevikkerne magten ved et ublodigt kup. Det nye bolsjevikiske styre indførte straks vidtgå- 9 Niels Erik Rosenfeldt, Lenin. En revolutionær fundamentalist (Høst & Søn, 2008), s , 80; Richard Pipes, Communism, s ; Robert Service, Comrades, s Niels Erik Rosenfeldt, Lenin, s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Efterretningsvirksomhed 1945-1962

Efterretningsvirksomhed 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Efterretningsvirksomhed 1945-1962 19 Apparat og metode De første år af den kolde krig var på efterretningsområdet præget af opbygning både i Øst og Vest. På begge sider tilpassede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

PET S OV ERVÅGNING A F A R BEJDSM A R K EDET 1945-1989

PET S OV ERVÅGNING A F A R BEJDSM A R K EDET 1945-1989 PET S OV ERVÅGNING A F A R BEJDSM A R K EDET 1945-1989 PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 8 BIND 8 PET S OVERVÅGNING AF ARBEJDSMARKEDET 1945-1989 Fra samarbejde til overvågning AIC, fagbevægelsen og faglige

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. PET s sletning af personregistreringssager

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. PET s sletning af personregistreringssager Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Politiets Efterretningstjeneste Klausdalsbrovej 1 DK-2860 Søborg Telefon: +45 33 14 88 88 Telefax: +45 45 15 01 90 E-mail: pet@pet.dk Web: www.pet.dk

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret Ugebrev Nr. 08, skoleåret 2015-16. Dato: 25. september Spionjagt Europa især og resten af verden til dels sidder i åndeløs spænding i 4 år, mens franske, engelske, amerikanske og russiske (østlige) efterretningstjenester

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område Mariager, Rasmus; Tamm, Ditlev

Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område Mariager, Rasmus; Tamm, Ditlev university of copenhagen University of Copenhagen Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989 Mariager, Rasmus; Tamm, Ditlev Publication date: 2009 Document Version Også kaldet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere