PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI 1945-1989"

Transkript

1 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 6

2 BIND 6 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI PET, de danske kommunister og østlig efterretningsaktivitet FORFATTER: Regin Schmidt, PH.D. Regin Schmidt er adjunkt ved Afdeling for Historie, Saxo- Instituttet, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i amerikansk historie. Han var Visiting Fulbright Researcher ved Georgetown University i , hvor han foretog studier i private og statslige arkiver, bl.a. FBI s arkiv, som forarbejde til ph.d.-afhandlingen Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States, (Museum Tusculanum, 2000). Hans igangværende post-doc. projekt, der har været finansieret af Carlsbergfondet, er en undersøgelse af fremvæksten af den private antikommunistiske bevægelse i USA fra 1917 til den kolde krigs begyndelse.

3 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI PET, DE DANSKE KOMMUNISTER OG ØSTLIG EFTERRETNINGSAKTIVITET PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 6 Forfatter: Regin Schmidt

4 PET S OVERVÅGNING AF DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) eller hos Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: ISBN: ISBN: (internet) Tryk: Schultz Grafisk

5 Forord Dette bind er forfattet af Regin Schmidt. Forfatteren fremlægger herved resultatet af sine historiske undersøgelser. Kommissionen har nøje gennemgået bindet og drøftet dette og de forudgående udkast hertil, ligesom de er blevet sammenholdt med det underliggende kildemateriale. Efterfølgende har Kommissionen godkendt manuskriptet og antaget det til udgivelse i Kommissionens beretning. Kommissionen har i henhold til PET-kommissionslovens 4 foretaget anonymiseringer i fornødent omfang. Kommissionens retlige vurderinger efter PETkommissionslovens 3, stk. 2, er anført under konklusionen. Johnny Laursen Regin Schmidt Ditlev Tamm Jens Vedsted-Hansen Leif Aamand formand PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forkortelser... 8 Betegnelser for de sovjetiske efterretningstjenester INDLEDNING FRYGTEN FOR ILLEGALE KOMMUNISTISKE AKTIVITETER Socialismens fædreland DKP og den internationale kommunisme Den røde fare: Politiets trusselsbillede DKP og sovjetisk militærspionage i Danmark Sovjetunionens kortlægning af danske statsborgeres politiske tilhørsforhold DKP s kontakt til NKGB/MGB Forbuddet mod registrering af lovlig politisk virksomhed Påskekrisen Kommunistregistreringen iværksættes Overvågningen af DKP etableres Den tidlige overvågning på lokalt plan: Sønderjylland Tidlige arbejdskartoteker i politikredsene Et kommunistisk sabotageudvalg i 1948? En gendannet Wollweber-organisation? Jagten på militære grupper og illegale våbendepoter Forberedelse til den væbnede kamp? DKP og hjemmeværnet Andre former for kommunistisk infiltration og spionage? Kontakter til Øst REA s samarbejde med tidligere Gestapo-folk Arne Munch-Petersen Risikoen for en kommunistisk magtovertagelse : En vurdering OVERVÅGNING OG SPIONAGEAKTIVITET Afstalinisering og tøbrud Opgøret om DKP s forhold til socialismens fædreland Rapporter om Sovjetunionens krigsforberedelser REA s vurdering af DKP under den sene stalinisme Et worst case-scenarium PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

8 Det institutionaliserede trusselsbillede Residenturets forberedelser til illegalitet DKP s 17. partikongres i 1952: Forberedelser til illegalitet? Skærp Vagtsomheden : Kommunisternes frygt for overvågning DKP og KGB s sabotagenetværk Soldatermytterierne i Forberedte Stalin et angreb på Vesten? Registreringen lægges i faste rammer Overvågningen skærpes PET s vurdering af DKP efter Stalins død Jagten på guldet fra Moskva KGB-residenturets virksomhed efter Stalins død PET s tidlige overvågning af den sovjetiske ambassade DKP og den stigende spionage fra østtysk område Hvervning bag jerntæppet: Østersøugerne PET s overvågning af Østersøugerne Delegationsrejser Kommunistiske frontorganisationer Venskabsforeningerne og de østlige efterretningstjenester Planer om internering af kommunisterne DKP S KRISEÅR Den kommunistiske blok under opbrud og afspænding Marginaliseringen af de danske kommunister PET s vurdering af DKP: Et instrument for Sovjetunionen DKP og SUKP: PET s overvågning af DKP under besættelsen af Tjekkoslovakiet Økonomisk støtte og illegal aktivitet Den rutineprægede registrering Aflytningen af Land og Folks hus DKP s forbindelse til de sovjetiske efterretningstjenester i 1960 erne Spionen, der slap fri De danske kommunister og Warszawa-pagtens krigsplaner DKP s RENÆSSANCE OG OPLØSNING Den anden kolde krig og kommunismens afslutning DKP s renæssance og tilbagegang PET s opfattelse af DKP: Stadig illegal aktivitet? Efter regeringserklæringen: Fortsat kommunistregistrering? PET s overvågning af DKP PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

9 Stigende kommunistisk infiltration DKP og fredsbevægelserne Sovjetunionens brug af venskabsforeningerne i fredskampagnen PET s overvågning af venskabsforeningerne DKP og den sovjetiske ambassade Skolingskurser i Østeuropa DKP og de østlige efterretningstjenester Stasi og de danske kommunister Forberedelser til illegale aktiviteter? Ingmar Wagner-sagen og den økonomiske støtte østfra DKP og afslutningen på den kolde krig KONKLUSION PET s overvågning af Danmarks kommunistiske parti Retlig vurdering for så vidt angår perioden KILDE- OG LITTERATURFORTEGNELSE SPØRGSMÅL TIL JUSTITSMINISTEREN PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

10 Forkortelser Abwehr Tyske militære efterretningstjeneste (før 1945) AIC Arbejderbevægelsens Informations-Central AK-grupper Antikommunistiske modstandsgrupper Ampa Kommunistisk modstandsgruppe Antifa Antifaschistische Aktion EU Europæiske Union BALTAP Baltic Approaches BND Bundesnachrichtendienst BOPA Borgerlige Partisaner CGT Confédération générale du travail CIA Central Intelligence Agency CPUSA Communist Party USA DDR Deutsche Demokratische Republik D.D.S.G.&I. De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger DKP Danmarks Kommunistiske Parti DKP/ml Danmarks Kommunistiske Parti marxister-leninister DKU Danmarks Kommunistiske Ungdom DsU Danmarks socialdemokratiske Ungdom DUS De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg DUV Demokratisk Ungdoms Verdensforbund DSB De Danske Statsbaner ECA Economic Cooperation Administration EF Europæiske Fællesskab EKKI Eksekutivkomitéen i Komintern FBI Federal Bureau of Investigation FDJ Freie Deutsche Jugend FE Forsvarets Efterretningstjeneste (tdl. Forsvarsstabens Efterretningsafdeling) FIR International Resistance Federation FNL Front National de Liberté Den nationale Befrielsesfront (Viet Cong) FS Fagoppositionens Sammenslutning FSB Federalnaja Slusjba Besopasnosti Føderale Sikkerhedstjeneste FSK Føderale Kontraefterretningstjeneste (russisk) GE Generalstabens Efterretningssektion 8 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

11 Gestapo GPU GRU GUGB GULAG HVA IADL ID IID INO ISH IUS JM KAK KDV KE KGB KI KmA Kominform Komintern Komm.S KPD KpiD KVP LLO LO LOE ME MfNV MfS MGB Geheime Staatspolizei Gosudarstvennoje Polititjeskoje Upravlenije Statens Politiske Styrelse Glavnoje Rasvedyvatelnoje Upravlenije Sovjetiske militære efterretningstjeneste Hovedadministrationen for Statssikkerhed Hovedstyrelsen for Korrektions- og Arbejdslejre Hauptverwaltung Aufklärung International Association of Democratic Lawyers International Department International Information Department Inostranyj Otdel NKVD s udenrigsafdeling Internationale der Seeleute und Hafenarbeiter International Union of Students Justitsministeriet Kommunistisk Arbejderkreds Kvindernes Demokratiske Verdensforbund Københavns Politis Afdeling E Komitet Gosudarstvennoj Besopasnosti Komiteen for Statssikkerhed Komitet Informatsii Informationskomitéen Kampagnen mod Atomvåben Det Kommunistiske Informationsbureau Kommunistiske Internationale Kommunistiske Studerende Kommunistische Partei Deutschlands Det kommunistiske parti i Danmark Kassernierte Volkspolizei Lærlingenes Landsorganisation Landsorganisationen Landsorganisationen af Elever Marinestabens Efterretningssektion Ministerium für Nationale Verteidigung Ministerium fûr Staatssicherheit Ministerstvo Gosudarstvennoj Besopasnosti Ministeriet for Statssikkerhed PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

12 MID Military Intelligence Division MI5 Security Service MVD Ministerstvo Vnutrennikh Del Indenrigsministeriet NATO North Atlantic Treaty Organization NEP Ny Økonomisk Politik NKGB Narodnyj Komissariat Gosudarstvennoj Besopasnosti Folkekommissariatet for Statssikkerhed NKP Norges Kommunistiske Parti NKVD Narodnyj Komissariat Vnutrennikh Dei Folkekommissariatet for Indre Anliggender NtA Nej til Atomvåben NTIS National Technical Information Service NVA Nationale Volksarmee OECD Organization for Economic Co-operation and Development OGPU Objedinjonnoje Gosudarstvennoje Polititjeskoje Upravlenije Det Forenede Statslige Politiske Direktorat OMS Otdel Mesjdunarodnykh Svjasej Kominterns afdeling for International Kommunikation OSS Office of Strategic Services PCI Partito Comunista Italiano PEA Politisk Efterretningaktivitet PET Politiets Efterretningstjeneste POT Politiets Overvåkningstjeneste Profintern Kommunistiske Faglige Internationale REA Rigspolitichefens Efterretningsafdeling RFO Revolutionær Fagopposition SALT Strategic Arms Limitation Treaty SAP Socialistisk Arbejderparti (1918) SDI Strategic Defense Initiative SED Sozialistische Einheitspartei Deutschlands SF Socialistisk Folkeparti SFAH Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie SFU Socialistisk Folkepartis Ungdom SIRA System zur Informationsrecherche der HVA SOE Special Operations Executive SS Schutzstaffel 10 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

13 SSOD SU SUF SUF SUKP SVR Säpo Tjeka TNF UHTREX USSR VOKS VOPO VS VSP WFDY WFSW WFTU WIDF WPC ZII ZK Sammenslutningen af Sovjetiske Foreninger for Venskab og Kulturelle Forbindelser med Udlandet Statens Uddannelsesstøtte Socialdemokratisk Ungdoms Forbund Socialistisk Ungdoms Forum Sovjetunionens Kommunistparti Slusjba Vnesjnej Rasvedki Udenlandske Efterretningstjeneste Säkerhetspolisen Vserossijskaja Tjresvytjajnaja Komissija po Borbe s Kontrrevoljutsiej i Sabotasjem Den Alrussiske Ekstraordinære Kommission til Bekæmpelse af Kontrarevolution og Sabotage Theater Nuclear Forces Ultra High Temperature Reactor Experiment Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker Den Alunionske Forening for Kulturelle Forbindelser med Udlandet Volkspolizei (populært; officielt VP) Venstresocialisterne Venstresocialistisk Parti World Federation of Democratic Youth World Federation of Scientific Workers World Federation of Trade Unions Women s International Democratic Federation World Peace Council (Verdensfredsrådet) Polske militære efterretningstjeneste Zentralkomitee PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

14 Betegnelser for de sovjetiske efterretningstjenester Civile efterretnings- og sikkerhedstjeneste December 1917 Februar 1922 Juli 1923 Juli 1934 Februar 1941 Juli 1941 April 1943 Marts 1946 Oktober 1947 November 1951 Marts 1953 Marts 1954 November 1991 April 1995 Tjeka GPU indlemmet i NKVD OGPU GUGB indlemmet i NKVD NKGB GUGB indlemmet i NKVD NKGB MGB Udenrigsafdelingen indlemmet i KI Udenrigsafdelingen indlemmet i MGB Sammenlagt med MVD KGB Adskilt i sikkerhedstjenesten FSK og efterretningstjenesten SVR FSB 12 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

15 Militære efterretningstjeneste Oktober 1918 Juni 1942 Det Registrerede Direktorat i Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær GRU Kilder: Den civile efterretnings- og sikkerhedstjeneste fra Christopher Andrew and Oleg Gordievsky, KGB. The Inside Story of Its Foreign Operations from Lenin to Gorbachev (London, 1990), s. xii (The Evolution of the KGB); den militære efterretningstjeneste fra Norman Polmar and Thomas B. Allen, The Encyclopedia of Espionage (New York, 1997), s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

16 Indledning Lad mig pege paa den kendsgerning, at man herhjemme i adskillige aar før og under besættelsen har haft et aktivt politisk politi, der har set det som sin hovedopgave at drive kontraspionage mod kommunister. Dette forhold vil forhaabentlig blive helt klarlagt, naar de politiske kartoteker er undersøgt. Men allerede nu staar det fast, at trods alle anstrengelser, trods stikkere og katalogisering og enhver politimæssig efterforskning, er det aldrig lykkedes at paavise det mindste tegn paa, at det danske kommunistiske parti staar i afhængighedsforhold til Sovjet eller nogen anden ydre magt. - Mogens Fog, INDLEDNING Citatet fra professor Mogens Fog, der fungerede som en uafhængig talsmand for Danmarks Kommunistiske Parti, indtil han brød med partiet i 1958, stammer fra en tale, han holdt i Studenterforeningen i marts 1947, netop som modsætningerne mellem Øst og Vest for alvor var ved at blive skærpet. Det opsummerer ganske godt formålet med den følgende delberetning: Hvad var karakteren af DKP s kontakter til moderpartiet i Sovjetunionen og de østlige efterretningstjenester? Og i hvilket omfang overvågede og registrerede PET danske kommunister under den kolde krig? Hertil kan man tilføje spørgsmålet om, hvad de indhentede oplysninger blev anvendt til. Det skal indledningsvis bemærkes, at hovedparten af PET s emnesag vedrørende dansk og international kommunisme blev makuleret i Dertil kommer, at de fleste personsager på ledende kommunister ligeledes er blevet makuleret løbende som et led i PET s almindelige revision af registreringer. Det bevarede materiale i emnesagen består hovedsageligt af kvartalvise, halvårlige og årlige oversigter over kommunismens stilling i Danmark samt en del kilderapporter fra slutningen af den kolde krig. Det har imidlertid været muligt i store træk at rekonstruere PET s overvågning af DKP ved hjælp af en række andre akter fra PET s arkiv. Emnesagerne vedrørende frontorganisationer, fagbevægelsen og fredsbevægelser indeholder oplysninger om DKP s aktivitet på disse områder. 1 Mogens Fog, Kommunisterne og de andre (København, 1947), s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

17 Indledning Generelle sager om PET s overordnede virksomhed, operations- og kildesager og materiale vedrørende østlig efterretningsvirksomhed indeholder også meget materiale om DKP. Til trods for PET s rutinemæssige makulering af personsager er der bevaret enkelte personsager på kommunister, som belyser PET s overvågning og registreringspraksis. De destruerede sager kan i et vist omfang erstattes af emnekartoteket, hvori tjenesten i resuméform noterede de indhentede oplysninger om DKP og andre organisationer. Kommissionen har også afhørt en række nuværende og tidligere medarbejdere i PET, der arbejdede med kommunistovervågning og kontraspionage under den kolde krig. Dette materiale er blevet suppleret med oplysninger fra flere andre arkiver: Justitsministeriets arkiv indeholder oplysninger om PET s generelle virke og en række af de vigtigste sager vedrørende danske kommunister. Materiale vedrørende Wamberg-udvalget, Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg belyser embedsværkets og skiftende regeringers politik og registreringspraksis over for DKP. Dette materiale er blevet suppleret med Kommissionens afhøringer af tidligere ministre og embedsmænd. P. A. Mørchs embedspapirer i Forsvarets Efterretningstjenestes arkiv i Rigsarkivet er benyttet til at beskrive den militære efterretningstjenestes kommunistregistrering efter 2. Verdenskrig og forholdet til PET. Materiale fra efterretningstjenesten under politimesteren i Aabenraa i Landsarkivet for Sønderjylland kaster lys over den tidligste overvågning i Sønderjylland og tjenestens samarbejde med tidligere tyske efterretningsfolk. Forskellige arkivgrupper i det amerikanske nationalarkiv National Archives beskriver det amerikanske udenrigsministerium (Department of State) og efterretningstjenesters opfattelse af de danske kommunister og politik over for Danmark på det sikkerhedspolitiske område. DKP s arkiv (deponeret hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) er kun anvendt i begrænset omfang til at beskrive partiets virksomhed under den kolde krig. Kommissionens gennemgang af udvalgte dele af arkivet viser, at det ikke indeholder materiale, der kan belyse partiets eventuelle involvering i såkaldte illegale aktiviteter, dvs. infiltration, spionage, fortrolige direktiver og økonomiske tilskud fra østblokken og overvejelser og planer for partiets optræden i en fremtidig krise- eller krigssituation. Arkivet er derfor hovedsageligt blevet benyttet til at beskrive partiets reaktion på overvågningen og eksklusionen af medlemmer. Materiale fra partiideologen Ib Nørlunds privatarkiv (ABA) er desuden anvendt til at beskrive partiets politik og forhold til de kommunistiske regimer. Kommissionen har fået afslag på en ansøgning om adgang til Nørlunds dagbøger. Den følgende undersøgelse bidrager til den eksisterende forskning på tre områder. Der findes ingen forskningsbaseret fremstilling af PET s overvågning på PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

18 Indledning det politiske område under den kolde krig, hvilket først og fremmest skyldes, at det hidtil ikke har været muligt at få adgang til de relevante offentlige arkiver. Den eksisterende forskning er derfor baseret på åbne kilder i form af privatarkiver, folketingsdebatter, aviser og lignende. Siden 1960 erne er der udgivet kritiske bøger om PET, der har haft til formål at skabe debat om den politiske registrering. Andre forfattere har støttet efterretningstjenesternes forsvar af demokratiet mod undergravende kræfter. Aspekter af PET s virke under den kolde krig er behandlet i fremstillinger om debatten om efterretningstjenesterne, de militære efterretningstjenester, påskekrisen i 1948 og den private antikommunistiske organisation Firmaets aflytning af en ledende DKP er. En tidligere medarbejder i PET har desuden berettet om tjenestens tekniske operationer. Perioden før den kolde krig er noget bedre undersøgt, og der findes flere fremstillinger om politiets overvågning af yderligtgående politisk virksomhed og interneringen af kommunister under besættelsen. En svaghed ved disse fremstillinger er, at forfatterne ikke har haft adgang til PET s arkiv og alene beskriver forhold, der har været offentligt kendt. Undersøgelsen bidrager også til vores viden om de danske kommunisters virksomhed under den kolde krig. Der findes ingen samlet fremstilling af DKP s historie. Der findes flere fremstillinger af DKP i mellemkrigstiden og partiets rolle i modstandskampen. DKP s demokratiopfattelse efter 1945 har også tiltrukket sig forskningens interesse. Andre historikere har gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af DKP s virksomhed under den kolde krig, såsom partiets ungdomsorganisation, dets rolle i kulturlivet og i folkelige protestbevægelser, samt forholdet til Sovjetunionen. Endelig bidrager undersøgelsen til den debat, der er foregået såvel internationalt som i Danmark siden afslutningen på den kolde krig i 1991 om kommunisters og sympatisørers virksomhed til fordel for de kommunistiske regimer i Østeuropa. I den internationale forskning har debatten især drejet sig om nye oplysninger fra de sovjetiske arkiver og fra de amerikanske efterretningstjenester, der dokumenterer, at udenlandske kommunister begik spionage til fordel for Sovjetunionen i mellemkrigstiden. I Danmark har flere fremstillinger kastet lys over DKP s forhold til Sovjetunionen, den økonomiske støtte til DKP og danske statsborgeres kontakt til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Åbningen af Stasi-arkiverne efter Murens fald har ført til flere fremstillinger af danske statsborgeres samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste. Debatten førte til Dansk Institut for Internationale Studiers undersøgelse af Warszawapagtens militære trussel og dens forsøg på at påvirke den danske sikkerhedspolitiske debat. I den forbindelse blev visse sider af de østlige efterretningstjenesters og 16 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

19 Indledning DKP s virksomhed belyst. 2 Den følgende undersøgelse kan på grund af Kommissionens adgang til PET s arkiv, såvel som til andre offentlige myndigheders arkiver, bidrage med nye oplysninger om danske kommunisters skjulte virksomhed til fordel for østblokken. Det skal understreges, at det er DKP som parti, der er i fokus i denne delberetning. I den forbindelse vil kommunisternes virksomhed i andre sammenhænge blive beskrevet, når det er relevant for fremstillingen. For mere detaljerede redegørelser for DKP s aktivitet i fredsbevægelserne, på arbejdspladserne og i andre politisk-ideologisk prægede miljøer henvises til de relevante bind om PET s overvågning på disse områder. Beretningen er inddelt i fire perioder. I den første del ( ) gøres der indledningsvis rede for den ideologiske og politiske baggrund for Danmarks Kommunistiske Partis virksomhed frem til befrielsen i Derefter følger en beskrivelse af partiets forhold til Sovjetunionen under den tidlige kolde krig, den sovjetiske efterretningstjenestes virke i Danmark og iværksættelsen af PET s overvågning og registrering af kommunister i Der vil i denne del blive fokuseret på de foreliggende oplysninger om DKP s involvering i illegale aktiviteter og resultaterne af efterretningstjenestens efterforskning. I den anden del ( ) beskrives DKP s virksomhed under Stalins sidste år, PET s overvågning og registrering i praksis, den stigende efterretningsaktivitet fra østtysk område og østblokkens anvendelse af venskabs- og frontorganisationer. Det vil her blive diskuteret, om Stalin i sin sidste tid forberedte Sovjetunionen på en angrebs- eller forsvarskrig, og om dette kan forklare visse af DKP s aktiviteter. I den tredje del ( ) beskrives DKP s faldende tilslutning, opblødningen af båndene til Moskva og PET s efterforskning af kommunistisk spionage. I den fjerde del ( ) analyseres DKP s korte renæssance i 1970 erne, partiets rolle i den Sovjet-styrede del af fredsbevægelsen og kommunismens sammenbrud. Det vil her blive undersøgt, hvilken effekt regeringserklæringen havde på PET s registreringspraksis, tjenestens fortsatte efterforskning af partiets østkontakter samt Stasis brug af danske kommunister til ulovlig efterretningsvirksomhed. 2 Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Danmark under Den kolde Krig. Den sikkerhedspolitiske situation (DIIS, 2005), bd PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

20 Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter FRYGTEN FOR ILLEGALE KOMMUNISTISKE AKTIVITETER Socialismens fædreland Den kommunistiske ideologi bygger på Karl Marx tanker om den videnskabelige socialisme, som han udviklede under industrialismen i sidste halvdel af 1800-tallet. Marx hovedværker (i delvist samarbejde med Friedrich Engels) var Det kommunistiske manifest fra 1848 og Das Kapital, hvis første bind udkom i 1867, og som Engels færdiggjorde udgivelsen af efter Marx død i Ifølge 3 Forskningen i kommunismen, det sovjetiske system og stalinismen er omfattende. I de første årtier af den kolde krig dominerede totalitarisme-opfattelsen, ifølge hvilken de fascistiske, nazistiske og kommunistiske systemer havde klare lighedstræk, idet deres kontrol omfattede alle aspekter af samfundet. Ifølge denne opfattelse var de nationale kommunistiske partier Moskvas instrumenter, der loyalt fulgte Kremls instrukser. Fra 1970 erne lagde de revisionistiske historikere vægt på, at de sovjetiske ledere ikke havde total magt, at systemet var opsplittet i konkurrerende bureaukratiske organer, og at lederne blev påvirket af opinionen og udefrakommende kriser. Ifølge denne opfattelse handlede kommunistpartierne i et skæringspunkt mellem loyaliteten over for Moskva og forholdene i deres hjemlande. Efter den kolde krigs afslutning har andre historikere valgt kultur- og socialhistoriske tilgange og har forklaret det sovjetiske system som et moderniseringsprojekt med en vis folkelig opbakning. Historikere inden for denne retning har beskrevet de nationale kommunistpartier nedefra med hovedvægten på deres rolle i sociale bevægelser. Samtidig har postmodernistiske historikere interesseret sig for diskursen i det sovjetiske system og borgernes konstruktion af deres identiteter. Endelig har flere historikere de seneste år beskrevet kommunismen som en politisk religion med trossætninger og ritualer. For korte historiografiske oversigter, se David L. Hoffmann, Introduction: Interpretations of Stalinism, i: David L. Hoffmann, ed., Stalinism. The Essential Readings (Malden & Oxford, 2003), s. 1-7; Sarah Davies and James Harris, Joseph Stalin: power and ideas, i: Sarah Davies and James Harris, eds., Stalin. A New History (Cambridge, 2005), s. 1-17; John Keep, Old controversies, new approaches, i: Alter Litvin and John Keep, eds., 18 PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

21 Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter den materialistiske historieopfattelse er overgangen til det kommunistiske samfund en uafvendelig udvikling. Historien er en fremadskridende proces, hvor samfundet udvikler sig fra et primitivt jæger-samler samfund til det borgerligekapitalistiske samfund. Samtidig er udviklingen præget af klassekampen, hvor de besiddende udbytter arbejderne ved at fratage dem værdien af deres arbejde ( merværdien ), mens arbejderne forsøger at organisere sig og kæmpe for bedre levevilkår. I det kapitalistiske samfund vil profitraten falde på grund af konkurrencen, udbytningen vil øges, og klassemodsætningerne vil skærpes. Det uafvendelige resultat er revolutionen, hvor arbejderklassen vil omvælte det borgerlige statsapparat, indføre proletariatets diktatur og afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Efter denne overgangsfase vil det kommunistiske samfund opstå, hvor der ikke findes sociale uligheder, hvor staten vil visne bort, hvor enhver vil nyde efter behov og yde efter evne, og et nyt og bedre menneske vil blive født. 4 I Det kommunistiske manifest beskrev Marx historien som klassekampens historie og opfordrede arbejderne til at organisere sig og gennemføre revolutionen med parolen: Proletarer i alle lande, foren jer! 5 I 1864 blev det første forsøg på at organisere arbejderbevægelserne i de forskellige lande gjort med stiftelsen af 1. Internationale. Organisationen blev imidlertid svækket af indre modsætninger, og den blev opløst i I 1889 oprettedes 2. Internationale, men den brød sammen i 1914, da den var ude af stand til at forhindre 1. Verdenskrigs udbrud. 6 Kommunismen havde en indbygget modsætning eller, som det er blevet formuleret, en dobbelthed : Hvis kommunismen var forudbestemt til at sejre på grund af historiens udvikling, hvad var så formålet med at organisere sig og kæmpe for dens indførelse? 7 Marx og Engels var selv uklare om, hvordan revolutionen ville forløbe, og hvordan det socialistiske samfund skulle opbygges. 8 Det blev i stedet den russiske revolutionære leder Vladimir Iljitj Uljanov, kaldet Stalinism. Russian and Western views at the turn of the millenium (London & New York, 2005), s For den religiøse tolkning, se Mikkel Thrane Lassen, Kommunismens religiøse kerne, Arbejderhistorie, nr. 4, december 2004, s Da PET interesserede sig for DKP på grund af partiets ideologi og forbindelse til Sovjetunionen, vil den følgende redegørelse være afgrænset til det politiske niveau, og de kulturelle, sociale og religiøse forklaringsmodeller vil ikke blive inddraget. 4 Richard Pipes, Communism. A History (New York (2001), 2003), s Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor (Politikens Forlag, 1974), s Ibid., s Niels Erik Rosenfeldt, Stalin. Diktaturets anatomi (Høst & Søn, 2006), s , Robert Service, Comrades. A World History of Communism (London, 2007), s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

22 Frygten for illegale kommunistiske aktiviteter Lenin, der omsatte de marxistiske idéer til revolutionær praksis. For det første fastslog han i Hvad skal der gøres? fra 1902, at revolutionen ikke kom af sig selv, men at arbejderne skulle bevidstgøres og ledes af et parti af disciplinerede og professionelle revolutionære. For det andet argumenterede han for, at man burde arbejde for indførelsen af revolutionen i Rusland, selvom landet endnu ikke var udviklet nok og ikke havde gennemgået en borgerlig revolution. Lenins tanker førte til, at Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti blev splittet i 1903, og selvom han var i mindretal, kaldte Lenin sin fraktion bolsjevikkerne ( flertalsfolkene ), mens den moderate fløj blev kaldt mensjevikkerne ( mindretalsfolkene ). I 1912 kom det til den endelige splittelse af partiet, som nu blev domineret af bolsjevikkerne, der samtidig fik øget opbakning blandt de russiske arbejdere. 9 Ruslands deltagelse i 1. Verdenskrig udmarvede nationen, i februar 1917 (marts efter den nuværende kalender) brød revolutionen ud, og tsaren blev afsat. En provisorisk regering med Aleksandr Kerenskij i spidsen overtog magten i en usikker alliance med sovjetterne ( dobbeltmagten ). Regeringen blev imidlertid svækket af den fortsatte krigsdeltagelse og manglende reformer, mens sovjetternes indflydelse steg. Sovjetterne var arbejder-, soldater- og bønderråd, der oprindeligt stammede fra den fejlslagne revolution i 1905, og som var genopstået i Lenin, der med tysk hjælp var vendt tilbage til Rusland fra eksil i Vesteuropa, slog i de såkaldte Aprilteser til lyd for, at proletariatet skulle gå til kamp mod regeringen, al magt skulle overgå til sovjetterne, og samfundet skulle begynde overgangen til socialismen. Dette ville i Lenins øjne udløse verdensrevolutionen. Senere på året udbyggede han sine tanker. I Staten og revolutionen argumenterede han for, at under den første fase efter revolutionen ville arbejderne og bønderne ved hjælp af sovjetterne indføre proletariatets diktatur, knuse den borgerlige stat, undertrykke den tidligere overklasse og iværksætte omfattende reformer. Efterhånden ville behovet for et diktatur forsvinde, og det klasseløse kommunistiske samfund ville vokse frem. 10 Bolsjevikkernes indflydelse i sovjetterne steg fra sommeren 1917, hvilket ikke mindst skyldtes den stigende utilfredshed blandt soldater, arbejdere og bønder med den fortsatte krig og den liberale elites manglende evne til at løse de sociale problemer. I oktober (november ifølge nutidig tidsregning) tog bolsjevikkerne magten ved et ublodigt kup. Det nye bolsjevikiske styre indførte straks vidtgå- 9 Niels Erik Rosenfeldt, Lenin. En revolutionær fundamentalist (Høst & Søn, 2008), s , 80; Richard Pipes, Communism, s ; Robert Service, Comrades, s Niels Erik Rosenfeldt, Lenin, s PET s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63 Abstract This project investigates how the Danish Communist Party (DKP) defined and related themselves to the concepts of nation and internationalism from 1945 1949. The historical context is that of a

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes 49 VORT PARTI ER ET DANSK PARTI Danmarks Kommunistiske Parti og det nationale 1936-1952 1 Af Jesper Jørgensen Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udanske, fordi de samarbejdede

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE en monolog om det groteske liv bag jerntæppet Dramatisering PIA ROSENBAUM OG SONJA VESTERHOLT Instruktørkonsulent KAMILLA WARGO BREKLING Scenografkonsulent HELLE DAMGÅRD Medvirkende

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Af Regin Schmidt, Ph.d. Regin Schmidt, Ph.D. Den amerikanske terrorpakke

Af Regin Schmidt, Ph.d. Regin Schmidt, Ph.D. Den amerikanske terrorpakke Regin Schmidt, Ph.D. Den amerikanske terrorpakke Efter terrorangrebene på USA den I11. september 2001 erklærede præsident George Bush krig mod terrorismen. Det vigtigste mål var at identificere og uskadeliggøre

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Bidragyderne Margit Bech Larsen Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Det er så yndigt at følges ad Et projekt om den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, og formidlingen af denne til de danske kommunister

Det er så yndigt at følges ad Et projekt om den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, og formidlingen af denne til de danske kommunister Det er så yndigt at følges ad Et projekt om den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, og formidlingen af denne til de danske kommunister Anders Sorgenfrey, Toke Morell Neve, Anya Tolstoy, Jacob Brinch Højberg

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

BERLINMUREN. I ord og billeder. af: Stefan Wandel - nov. 2005

BERLINMUREN. I ord og billeder. af: Stefan Wandel - nov. 2005 DDR BERLINMUREN I ord og billeder 1961-1989Udarbejdet af: Stefan Wandel - nov. 2005 Begivenheder der førte til oprettelsen af Berlinmuren Kilde: (oversat fra tysk) www.nachkriegsmuseen.de/chronik49.html

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter AF: Henning Grelle og Lene Fredriksen 1977 NAVN: ~:, ALFRED F~rfatter, ;J;'edaktør m.m. 1888-1958 ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A PERIODE: 1905-1950 t erne OMFANG: 33 Kasser AFLEVERING: Afleveret af Icruses

Læs mere

Vi ved ikke med sikkerhed hvordan Cæsar

Vi ved ikke med sikkerhed hvordan Cæsar 60 Vi ved ikke med sikkerhed hvordan Cæsar så ud. Der findes godt nok en del portrætter af ham, men om de lignede, kan vi aldrig få at vide. Der er vi betydelig bedre stillet, når det gælder Karl Marx.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere