BERETNING Skjern-Egvad Museum. SKJ 378 Vesterbygård. Udgravning 1995 Udgravning Arbejdsfoto, hovedhus afdækket til fotodokumentation.

Transkript

1 BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 378 Vesterbygård Udgravning 1995 Udgravning 1996 Arbejdsfoto, hovedhus afdækket til fotodokumentation. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg.

2 BERETNING Lokalitet Objekt Vesterbygård Ardspor Bebyggelse, yngre bronzealder Bebyggelse, ældre førromersk jernalder Bebyggelse, ældre vikingetid Bebyggelse, yngre vikingetid J.nr. SKJ 378 RAS j.nr. RAS O.518/95 Sted nr Sb. Nr. 69 Sogn Egvad Herred Nørre Horne Amt Ringkøbing Indhold Resumé s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 4 Topografi s. 4 Målesystem s. 4 Metode og forløb s. 5 Undersøgelsens resultater, anlæg, tolkning og datering s. 8 Videre arbejde s. 19 Underskrift og dato s. 19 Konstruktionsbeskrivelser s. 20 Fundliste s. 96 Prøvelister s. 102 Fotoliste s. 104 Måledata, koordinatberegninger s. 107 Tegningsliste s. 109 Oversigtsplan s

3 RESUMÉ Undersøgelse af bebyggelse fra yngre bronzealder, ældre førromersk jernalder, yngre germansk jernalder, ældre vikingetid samt yngre vikingetid. Hovedparten af bebyggelsen er fra ældre vikingetid, med grupper af hovedhuse, mindre huse, grubehuse og staklader. Der synes at være tale om enkelt gård og ikke flere samtidige gårde. Bemærkelsesværdigt er en lille, yngre bygningstomt, karakteriseret ved rækker af ydre stolpehuller, svarende til Trelleborg-arkitektur. Der er foretaget makrofossilanalyser, slaggeanalyser samt bestemmelse af fingeraftryk på lerkar. Der er forsøgt dendrodatering af bevarede rester af tagbærende stolper fra et langhus, men disse var for dårligt bevarede til analyse. Fortsat undersøgelse i 1996, med feltudvidelse samt undersøgelse af de sidste grubehuse på området. Efterfølgende har det vist sig, at de dokumenterede grubehuse ses som afgrødespor på et luftfoto fra Der ses i nærområdet ikke andre grubehuse end de nu undersøgte. 3

4 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE Privat meddelelse af formodede stolpehuller på areal, der ved sagsbehandling af Skjern-Egvad Museum var vurderet som ikke-sandsynligt bebyggelsesområde. Privat anmeldelse til Skjern-Egvad Museum, som besigtigede med efterfølgende kontakt til bygherre og Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat med henblik på udgravning af anlægssporene. TOPOGRAFI Nordvendt, lavtliggende terræn ned til eng og vandløb. På et kort fra slutningen af 1700-tallet (Videnskabernes Selskabs Conceptkort) ses et vejforløb umiddelbart øst for vikingetidsbebyggelsens område. Her går vejen gennem Tarms ældste markedsplads, og synes at fortsætte mod det store overfartssted i Skjern Bro. Mod syd går vejforløbet mod Varde og Ribe. Husgrundplaner (grå) og Original 1 kort, Tarm Byes Jorder, 1799/1818. Vesterbygård-bebyggelsen ligger nogle hundrede meter vest for gården Vesterbygård. Ejendommen er angivet med nr. 7 på Original 1 kortet. Endnu en ejendom, umatrikuleret og sløjfet, ses mellem det udgravede bygningstomter og Vesterbygård. MÅLESYSTEM Der er etableret et lokalt målesystem, med x-akse mod øst og y-akse mod nord. Koordinater på lokalt 4

5 0-punkt: 100/600. Nivellering af relative niveauer er foretaget i forhold til fixpunkt, top af et jernrør. METODIK OG FORLØB I september 1995 blev der opdaget formodede stolpehuller i forbindelse med muldafrømning til vejforløb. Der blev indgået en frivillig aftale med Egvad kommune om udgravning af fortidsminderne, gennemført en paragraf 26-undersøgelse, finansieret af bygherre. Det blev valgt at opkalde udgravningen efter den nærliggende Vesterbygård. Undersøgelsen blev gennemført med museumsinspektør Torben Egeberg, Skjern-Egvad Museum som ansvarlig leder. Arkæologistuderende Anne B. Hansen, København, blev ansat som daglig leder. Desuden deltog arkæologistuderende Asgerd Dunkel, København. Endvidere har erhvervspraktikant Jakob Kvejborg, kommende arkæologistuderende på Moesgård, deltaget i en periode. I perioder har medlemmer af arbejdsgruppen Nerthus også deltaget. Der blev anvendt gravemaskine fra entreprenør Egon Kristensen, Sdr. Felding. Udgravningsarbejdet blev indledt den 11. september og fortsatte de følgende uger frem til 13. oktober, hvor Anne og Asgerd holdt. Der blev efterfølgende foretaget supplerende opmålinger og undersøgelser ved Torben Egeberg, frem til 15. november Sammen med udgravningsarbejdet blev der foretaget kontrol af stor muldafrømning til kloakledninger nord for undersøgelsesområdet for evt. forekomst af anlæg. Udstrækning af kontrolområde fremgår af oversigtplanen. Ingen stolpehuller konstateret. Der blev konstateret to tørvefyldte grøfteanlæg, samt to brede, muldfyldte område, muligvis højryggede agre. Som enkeltfund helt mod vest, ved tilslutningsområdet til eksisterende kloakledninger, blev i den opgravede fyld fundet en skårflage af et lerkar fra yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder. 5

6 Udgravningsfelter 2005 (lysegrøn) og 2006 (lyseblå). Mod øst rundt vejtracé uden anlægsspor. Mod nord kloaktracé med fundsted for keramik helt mod nordvest. Maj måned 1996 blev der foretaget en feltudvidelse for at kontrollere, om der forekom flere fortidsminder mod nord, ud over ikke-færdigundersøgte grubehuse. Arbejdet foregik i dagene samt 28. maj, hvor grubehuse og andre anlæg blev undersøgt. Et bredt felt mod nord blev åbnet for at kontrollere for forekomst fortidsminder her. Kun meget få spor fremkom. Arbejdet blev gennemført af museumsinspektør Torben Egeberg og medlemmer af arbejdsgruppen Nerthus. Den 8. april 1997 blev området besigtiget i forbindelse med forestående byggeri på en af byggegrundene. Der sås ingen anlægsspor i det afrømmede gule undergrundssand, bortset fra et ovalt fyldskifte, der efter indmåling i forhold til undersøgelsens skelrør viste sig at være identisk med det tidligere undersøgte grubehus 136. Der er i 2000 ved Peter Mose Jensen og Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård, foretaget makrofossilanalyse af hjemtagne prøver, primært fyldprøver fra gulvlag i grubehusene. Resultaterne fremgår af rapporten, der kan læses på Fund og Fortidsminder, lokalitet , nr

7 Udgravningsområdet set fra vest, Foto: P. Sct. Joseph. Efter udgravningsarbejdet var afsluttet, blev museet i 2008 opmærksom på, at området var blevet fotodokumenteret i 1960 erne af den engelske arkæolog p. Sct. Joseph. På billederne ses således alle grubehusene som afgrødespor, undtaget tre østligste, der befinder sig under et læhegn. Det synes at kunne konkluderes, at der ikke befinder sig yderligere tegn på flere spor af grubehuse i nærområdet i forhold til undersøgte område. Dette er så et argument for, at Vesterbygård-udgravningen med stor sandsynlighed har afdækket en fritliggende gård fra ældre vikingetid. På billederne ses også som et firkantet område tomten af gård, der er markeret sløjfet på Original 1 kortet. Dette sted befinder sig nøjagtig midt mellem udgravningsområdet og Vesterbygård, øverst på billedet ovenfor. Der er foretaget slaggeanalyser ved Arne Jouttijärvi af jernslaggen SKJ378x62 ( ). Ved fundgennemgang i 2002 blev de to præparater af bevarede rester af tagbærende stolper fra et langhus fra ældre vikingetid vurderet med henblik på eventuel dendrodatering. Arbejdet foregik i samarbejde med Konserveringscenter Vest. Desværre viste det sig, at al træstruktur var så nedbrudt, at skiver ikke ville kunne udsaves af de to ned nedfrosne prøver, hvorfor de blev kasseret. Ligeledes ved fundgennemgang blev det opdaget, at der kunne ses meget fine fingeraftryk på nogle skårflager af et halvkuglekar. Der blev optaget nærfoto og eksperter i bestemmelse af fingeraftryk blev opsøgt. 7

8 Planoversigt. Originalplaners numre, vist georefererede sammen med fundne anlæg. Med udgangspunkt i globale koordinater på skelrør, indmålt under udgravningsarbejdet, er der i foråret 2007 gennemført en matematisk vektor-beregning af alle originalplaners lokale hjørnekoordinater til koordinater i projektion Euref89. Herefter er anlæg og felter blevet digitaliseret. De beregnede koordinater fremgår af tabel, indsat til sidst i beretningen. Arbejdet er udført af gymnasieelev Tue Egeberg. 8

9 UNDERSØGELSENS RESULTATER, ANLÆG, TOLKNINGER OG DATERINGER Ardspor Spor er fremkommet lokalt i søgegrøft mod vest i den vestlige del af feltet. Sporene kan ikke dateres nærmere end bronzealder/jernalder. Yngre bronzealder Der er undersøgt en hustomt, der har de karakteristiske træk for bygninger fra yngre bronzealders senere del, herunder en bredde på mere end 5,5 m. Der er ikke fundet yderligere anlæg fra denne periode. Bebyggelse ældre førromersk jernalder To og sandsynligvis tre tomter af bygninger er fremkommet indenfor udgravningsområdet. To af bygningerne har grundplaner med spor af væggrøft og båseskillerum. Men indbyrdes er de to grundplaner klart forskellige i detaljen, og er måske derfor heller ikke i funktion samtidigt. Den tredje tomt er dårligt bevaret. Grebningerne i de to førstnævnte tomter er kraftigt nedslidte i undergrunden, hvilket kan forklares med, at der er foregået en intensiv udnyttelse af gødningen. Der gemmer sig sandsynligvis flere tomter af bygninger fra denne periode på den centrale del af Vesterbygård, hvor et uforholdsmæssigt stort antal stolpehuller ikke er blevet henført til konstruktioner. 9

10 Hustomter fra ældre førromersk jernalder Hustomter og marker fra denne tid er blevet udgravet ved to andre udgravninger i nærområdet, se SKJ 380 Vestermarksvej og SKJ 354 Stakmeden. 10

11 Bebyggelse yngre germansk jernalder Bygninger fra yngre germansk jernalder og tidligste vikingetid (langhusene) En lille gruppe bygningstomter udgør en gård, der eksisteret i faser. Der indgår et langhus, ombygget to gange og mindst et grubehus. Et mindre hus er typologisk ældst, da det ikke synes at have tagbærende stolpehuller i gavlene. Der skal sandsynligvis også knyttes staklader til enheden, men ingen kan tilknyttes stratigrafisk eller på anden måde. Dateringen af langhusene strækker sig sandsynligvis ind i ældre vikingetid, dvs. ind i 700-årene. 11

12 Bebyggelse ældre vikingetid Alle grundplaner af bygninger, der ud fra hustypologi og fund kan dateres til ældre vikingetid. Hovedparten af bygningssporene på Vesterbygård er fra ældre vikingetid, tiden mellem germanertidens byggeskik og den yngre vikingetids byggeskik, hvor Trelleborg-arkitekturen introduceres. Karakteristisk er et meget stort antal grubehuse, omkring 25 i alt, sandsynligvis alle tilknyttet samme produktionsenhed. Denne har formentlig fungeret i perioden ca , med opstart i yngre germansk jernalder. Fordelt over disse 250 år betyder det blot, at der hele tiden kan tænkes at have været ét grubehus i funktion og at det så i gennemsnit har holdt i 10 år. Langhusene ligger i to grupper, en formodet ældre gruppe mod nord, med nord-syd orienterede bygninger, og en yngre mod syd, med øst-vest orienterede bygninger. Selve langhuse er m lange og 6-8 m brede. Alle har mere eller mindre bevarede spor af indretning i bolig og stald, dvs. en fortsættelse af jernalderens byggeskik. Detaljer i denne indretning er meget tydelig i flere langhuse. Beboelsen kan således være delt op i 4 rum med udvendige og indvendige døre. Ildstedet kan befinde sig i et rum, tættest på stalden. I stalden er der spor af båseskillerum med plads op til dyr. Et af langhusene er opført på omtrent samme sted 3 gange, hvorved gentagne udmugninger har dannet en langsgående fordybning i staldens længdeakse. Udenfor den østlige stalddør er der fundet tykke, mørke lag, der kan være en del af gårdens mødding. Ud for stalddøren til den modsatte side har der stået adskillige staklader, få af dem dog samtidigt. 12

13 Hovedhuse (rød), staklader (grå) og formodet møddingsområde (grøn). I det nordlige bebyggelsesområde fra ældre vikingetid er bevaret en fin situation med hovedhus, genopført mindst 2 gange på samme byggegrund. I alle faser er der bolig mod syd og stald mod nord. Her ses båseskillerum, udbedret og fornyet adskillige gange. Desuden ses nedslidning i grebningen, som følge af udmugning og også afgravning af fyld i undergrunden. Til stalden ses to døre. Ud for den vestlige dør ses to grupper af staklader, genopført adskillige gange på samme byggegrunde. Mod øst ses et område med bevaret kulturlag. De tre enheder synes at udgøre en fungerende helhed, der logisk er knyttet sammen ved beliggenhed og lokalisering i forhold til dørene i stalden i hovedbygningen. En analyse af husgrundplanerne viser mange overlapninger, hvorfor de pågældende huse ikke kan have eksisteret samtidigt, mens andre til gengæld kan have stået samtidigt eller have afløst hinanden. Ved en nærmere gennemgang af disse forhold er det muligt at sandsynliggøre gårdens udvikling gennem et stort antal stadier. Gennem dette forløb er mange bygninger desuden blevet reparerede og ombyggede. Det afsløres ved tilstedeværelse af overskydende stolpehuller fra udskiftninger af oprindelige stolper. Vesterbygård-bebyggelsen består af således af en tidsmæssig række af langhuse, der hver har fungeret sammen med et par mindre huse, et par grubehuse samt en staklade. Måske har der også været hegn om gården, men ingen fysiske spor var bevaret. Det er muligt at der i stedet blev anvendt tørvediger som afgrænsning. Genstandsmaterialet fra Vesterbygård omfatter knive, slagger, slibesten, kværnsten, gryder af klæbersten, lerkar, vævevægte, tenvægte, glasperler. En mangefarvet glasperle kan være fremstillet i Ribe i ældre vikingetid i 700-tallet (ca , Claus Feveile mundtlig meddelt). Importerede genstande er kværnsten af rhinsk basalt fra Rhinområdet. Slibesten af skifer og gryder af klæbersten er hentet i Norge. Et specielt fund består af en amulet, i form af en lille jernring, hvorpå der sidder 9 små 13

14 jernstænger. Lignende kendes danske og svenske fund, nogle gange kombineres stængerne med Thorshamre. Vesterbygård-bebyggelsen har eksisteret i årene ca. 700 til 950, svarende til perioden ældre vikingetid i landbebyggelsesmæssig forstand. Ingen af gårdens langhuse er opført i Trelleborgtid, hvor hovedhusenes arkitektur ændres, og hvor staldene fjernes fra langhuse og indrettes i selvstændige bygninger. Dette må betyde, at bebyggelsen er nedlagt før eller omkring årene Langhus (konstruktion nr. 8), angivet med grå raster og lyseblå stolpehuller. Bygningen udgør det formodede yngste langhus inden for det undersøgte område. Bolig mod øst, stald mod vest. Dør mellem bolig og stald. 14

15 Perspektivtegning af en fase i Vesterbygård-bebyggelsen i ældre vikingetid. Bemærk at meget få bygninger indgår i et øjebliksbillede af bebyggelsen. Tegning: Torben Egeberg. Amulet, jernring med 9 stave af jern, x104. Fund fra grube i den østlige del af bebyggelsen. Efter Rxfoto. 15

16 Fingeraftryksanalyse Fingeraftryk på halvkuglekar, SKJ 378x2a. Efter henvendelse til arkæolog Mikael Jagerbrand, der har arbejdet med identificering af forhistoriske fingeraftryk (se FORNVÄNNEN 2006/1), har Karl-Erik Sjöquist, pensioneret polisman, foretaget bestemmelse. KES er sikker på, at aftrykket stammer fra højre tommefinger. Her følger rapport, skrevet som mail til Skjern-Egvad Museum: Fra: Karl-Erik Sjöquist Sendt: 27. marts :38 Til: Emne: Fingeravtryck, Vesterbygård, Tarm, Jylland Ett utmärkt foto visar ett fingeravtrycksspår (intryck) som har tillräckligt med biologiska särmärken ("detaljer") för att kunna identificeras. Spåret är sannolikt från toppen av en högertumme. Svaga markeringar i leran till höger om sprickan ger visst stöd för antagandet att mönstret är en ulnarslinga. Spåret är sannolikt avsatt av en vuxen person. Spår från toppen av tummar - som här är fallet - kan variera beroende av ansättningskraften och tummens vinkel mot underlaget. Detta kan medföra att antalet papillarlinjer/mm kan variera vilket kan ge en osäker bedömning för att söka bestämma ålder eller kön. En given följdfråga? Ett spår av en högertumme(?) som lämnat ett så markant spår beror sannolikt på en medveten handling ex. att flytta på lerkärlet. Då krävs ett mothåll av en eller flera fingrar. Spår av dessa skulle kunna tänkas vara placerade på lerkärlets insida ungefär mitt för spåret på yttersidan. Sådana spår kan naturligtvis ha arbetats bort av krukmakaren.finns tecken på sådana spår? App.: På 50-talet hade ca 55% av danska män ulnarslingor i högertummarna. Kvinnor ca 58%, Vid tiden för spårets tillkomst torde procenttalet varit ganska mycket högre. Karl-Erik Sjöquist 16

17 Bebyggelse yngre vikingetid To grundplaner af yngste bygninger. Detailplan af den nordlige af de to grundplaner på illustrationen ovenfor. Spor af vægforløb kunne ikke påvises. 17

18 Der er påvist grundplaner af to bygninger, som typologisk hører til i slutningen af ældre vikingetid, og mest sandsynligt i yngre vikingetid. Den ene bygning er en krumvægsbygning, uden spor af vægge, men med spor af ydre stolper, der kan have været skråtstillede. Dette kunne dog ikke dokumenteres. Da bygningen kun er godt 14 meter lang, er der ikke tale om en hovedbygning. Den anden bygning har haft rette vægge, hvilket er typisk for stalde og lader i yngre vikingetid og ind i middelalder. Der ligger en gruppe på 5 staklader i området, hvor de yngste langhuse i den tidligere bebyggelse fra ældre vikingetid lå. De pågældende staklader konflikter ikke voldsomt med nogle af bygningerne her, men de ligger alle særdeles tæt på husvægge. Der foreligger ingen stratigrafiske iagttagelser om tidsforhold. Sammenfattende kan det tænkes som en mulighed, at de 5 bygninger har fungeret sammen med formodede yngre vikingetidsbebyggelse i Vesterbygård-området. Der er med sikkerhed ikke bevaret spor af et langhus fra yngre vikingetid indenfor det udgravede område. Senere end vikingetidsbebyggelsen er spor af højryggede agre fra middelalder og nyere tid. Vikingetidsbebyggelsen kan have produceret en forhøjet gødningsværdi, der ville være attraktiv for senere tiders landbrug i området. Området bliver på tidspunkt pløjet op i højryggede agre, i retninger, der nøje svarer til orienteringen af de nord-syd orienterede huse. 18

19 Videre arbejde Sammenfatning vurdering af graden af totalfrilægning af bebyggelsen fra vikingetid Bebyggelsen fra vikingetid kan i vid udstrækning betragtes som totaludgravet, dels i kraft af selve de arkæologiske fladeafdækninger i 1995 og Men også ved kontrol af muldafrømninger på store arealer, især øst og nord herfor, viser, at der tilsyneladende ikke i umiddelbar nærhed findes anlægsspor efter flere vikingetidsgårde. En sammenligning med luftfotografierne, som Sct. Joseph optog af lokaliteten i 1960 erne, viser, at alle nu påviste grubehuse på nær tre, er synlige på billedet. Da der ikke ses flere grubehuse på billederne, er giver dette en god kontrol på, at pladsens udstrækning i ældre vikingetid ikke har været større end det udgravede område. Derimod kunne det have været ønskeligt, at udgravningsfelterne umiddelbart omkring den frilagte bebyggelse havde været udvidet, sådan at der var skabt sikkerhed for, at der ikke gemte sig flere bygningsspor omkring udgravningsfeltet. Med erkendelse af tilstedevær af bygninger fra sen vikingetid/tidlig middelalder på Vesterbygård, må det logisk konstateres, at en eller flere hovedbygninger fra denne periode må befinde sig i det ikke undersøgte umiddelbart omkring udgravningsfelterne. Dato og underskrift Torben Egeberg Arkæologi Vestjylland 19

20 KONSTRUKTIONSBESKRIVELSER Bemærk, at der er foretaget enkelte om- og nytolkninger af konstruktioner oktober 2008 i forbindelse med publikationen Vikinger i Vest, samt ved den afsluttende beretningsskrivning. De enkelte bygningsgrundplaner er tegnet skematisk med grå raster. 20

21 K1 Staklade Dimensioner: 3,5 m x 3,25 m Relationer: Kan ikke være samtidig med langhus K8 og det mindre hus, K7. Datering: Antagelig ældre vikingetid eller senere. 21

22 K2 Mindre hus Længde: 14,75 m Bredde: 5,5 m Velbevaret grundplan. Tre rum, 4 par tagbærende stolper. Relationer: ældre end K3 sammensteds. Datering: Ældre vikingetid 22

23 K3 Mindre hus Længde: 14,75 m Bredde: 5,0 m Velbevaret grundplan. 3 rum, 4 sæt tagbærende stolper. Dørstolpehuller i midterste rum vender mod nordøst. Der er ikke dør i gavl mod sydøst. Relationer: Yngre end K2 sammensteds. Datering: Ældre vikingetid 23

24 K4 Mindre hus Længde: 15,75 m Bredde: 5,5 m Tre rum, 4 sæt tagbærende stolper. Dør til midterste rum i nordvæggen. Der er ikke dør i vestgavlen. Delvis ombygning af sydlige væg. Sammesteds ligger et meget lignende, lidt mindre hus. Den indbyrdes relation kunne ikke afgøres Relationer: Kan være ikke samtidig med K5 og K82 Datering: Ældre vikingetid 24

25 K5 Mindre hus Længde: 13,75 m Bredde: 5,25 m Tre rum, 4 sæt tagbærende stolper. Dør til midterste rum i nordvæggen. Sammesteds ligger et meget lignende, lidt større hus. Den indbyrdes relation kunne ikke afgøres. Relationer: Kan ikke være samtidig med K4 og K82 Datering: Ældre vikingetid 25

26 K6 Staklade Dimensioner: 3,25 m x 3,25 m Ombygget en gang på samme byggegrund Relationer: Er ældre end langhus K8, kan ikke være samtidig med mindre hus, K7. Datering: Antagelig ældre vikingetid eller senere. 26

27 K7 Mindre hus Længde: 11 m Bredde: 5,5 m Grundplan omtrent retvægget. To rum, tre sæt tagbærende stolper. Dør til nordlige rum i østvæg. Ingen dør i sydgavlen. Relationer: Er ældre end langhus K8. Kan ikke være samtidig med staklade K6 Datering: Ældre vikingetid, måske sent i perioden på grund af de rette vægforløb. 27

28 K8 Langhus Længde: 32 m Bredde: 7,5 m Meget velbevaret grundplan. Let krummede langsider. Indrettet med 4 beboelsesrum og stald i 2 fag. Dør i østgavlen til østligste rum, døre til hvert af de følgende tre rum; en mod nord og to mod syd. Døren til stalden sidder i nordvæggen. Der er ingen dør i gavlen mod nordvest. Relationer: Er stratigrafisk yngre det mindre hus K7 og kan ikke være samtidig med stakladerne K1, K6 og K15. Datering: Ældre vikingetid, fremskredent stadie, bygningstypologisk. Fravær af ydre skråstolper placerer bygningen før Trelleborgarkitekturens tid. 28

29 K9 Mindre hus Længde: mindst 9 m Bredde: ca. 5 m Delvis udgravet, har mindst 2 rum, muligt flere. Dør mod nord, dvs. mod toften. Relationer: Ingen sikre relationer Datering: Ældre vikingetid 29

30 K10 Staklade Mål ca. 3,5 x 3,25 m Ombygget på samme byggegrund Relationer: Kan ikke være samtidig med langhus K8, der har en døråbning ud for staklade K10, heller ikke samtidig med mindre hus K12. Datering: Antagelig ældre vikingetid eller senere. 30

31 K11 Langhus Længde: 14,5 m Bredde: 5,5 m Bolig i vest, stald i øst, med nedslidt gulv. To gange 6 båse. Fyld i gruben i stalden indeholdt en ringhovednål Relationer: Stratigrafisk ældre en K12. Datering: Ældre førromersk jernalder Ringhovednål, per. I af førromersk jernalder. Tegning: Torben Egeberg. 31

32 K12 og K82 Mindre hus, der formentlig ombygges til et langhus K12 Mindre hus Længde: 15 m Bredde: op til 6,25 m Orienteret Ø v, meget velbevaret grundplan. Tre rum, 4 sæt tagbærende stolper. Dør i nordvæggen samt i vestgavlen, dvs. mod et område, hvor der ikke er påvist flere huse. Ingen dør i østgavl. Dør mellem vestligste og mellemste rum. Grube langs inderside af husvæg i nordvestlige del. Tilsvarende grubeplacering kendes også fra hustomter fra germansk jernalder. Relationer: Kan ikke være samtidig med stakladerne K10 og K17 samt de to mindre huse K4-K5. Datering: Ældre vikingetid K82 Længde: 10,75 m. Bredde: op til ca. 6 m. Tolkes som tilbygning på østsiden af K12. Omtolkning fra Ved udgravningen blev der iagttaget et antal stolpehuller i to forløb, der både dengang og nu kan tolkes som tilføjelse af vægforløb, med udgangspunkt i K12 s to østlige bygninghjørner. De forløb har nu fået betegnelsen K82. Relationer: K12 og K82 har med omtolkningen i sig selv en relation. Stakladerne K1, K6 og K15 kan muligvis fungere sammen med K12/K82. Efter nedlæggelse af dette og dets tilhørende bygninger opføres da et nyt, fuldstændigt langhus, K8, Datering: Ældre vikingetid. 32

33 K13 Langhus Længde: frilagt i ca. 14 meters længde, har været ca. 15 m. Det kan dog ikke afvises, der har været sæt tagbærende stolpehuller i boligen. I så fald har bygningen været omkring 18,5 m. Bredde: 5,75 m. Delvis frilagt, boligdel mangler skønsmæssigt en meter i frilæggelse. Stald-del med båseskillerum og nedslidt grebning. Enkelte spor af båse bevaret. Relationer: Ingen. Har dog nøjagtig sammen orientering som K11, ligesom der omtrent foreligger indgangskorrespondance, dvs. at der kan trækkes en linje gennem alle fire døråbningers centre. Datering: Yngre bronzealder, da bygningen er forholdsvis bred. Grundplanen har desuden træk, der bygningstypologisk menes at være ældre end ældre førromersk jernalder, blandt andet fravær af væggrøft i stald. Med udgangspunkt i den iagttagne indgangskorrespondance med K11, er det en tolkningsmulighed, at K13 er den ældste generation af to byggefaser på stedet. 33

34 K14 Mindre hus Længde: skønsmæssigt 6 m Bredde: 4,5 m, beregnet Delvis bevaret, ufuldstændig grundplan. Mindst ét sæt tagbærende stolpehuller er ikke bevaret. Antagelig kun et rum. Dør i østsiden. Relationer: Ingen relationer. Datering: Ældre vikingetid 34

35 K15 Staklade Mål: 3,25 m x 3,0 3,25 m Relationer: Kan ikke være samtidig med langhus K8 Datering: Antagelig ældre vikingetid eller senere. 35

36 K16 Grubehus Størrelse 4 m x 3,5 m Rektangulær form Relationer: Ligger mellem langhus K8 og de mindre huse, K7 og K47/48. Kan muligvis fungere samtidig med ét eller flere af disse. Datering: Antagelig ældre vikingetid 36

37 K17 Staklade Mål 3,0 m x 3,0 m Relationer: Kan ikke være samtidig med K11, K12 og K8. Er stratigrafisk yngre end K11. Datering: Antagelig ældre vikingetid eller senere. 37

38 K18 Grubehus Størrelse ca. 3,75 m x 4 Kun de to tagbærende stolpehuller er bevaret. Relationer: Ingen relationer, dog er en grube gravet ned i anlægget, svarende til afgrænsningen af anlægget mellem de to tagbærende stolpehuller. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 38

39 K19 Grubehus Størrelse: 4,75 m x 3,50 m Oval form, to faser Rekationer: Ingen relationer, dog en yngre nedgravning i anlægget. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 39

40 K20 Grubehus Størrelse 3,25 m x 3,0 m Omtrent rektangulær form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 40

41 K21 Grubehus Størrelse 3,25 m x 2,75 m Oval form Relationer: Ingen relationer, dog er en grube gravet ned i anlægget. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 41

42 K22 Grubehus Størrelse 3,5 m x 3,0 m Oval form Relationer: Er stratigrafisk yngre end K43. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. Er således yngre end en bygning fra formodet yngre germansk jernalder i dette område. 42

43 K23 Grubehus Størrelse 3,0 m x 2,75 m Omtrent rektangulær form Relationer: Stratigrafisk ældre end langhus K56. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 43

44 K24 Grubehus Størrelse 3,5 m x 3 m Retangulær form Ingen relationer Datering: Sandsynligvis sent i ældre vikingetid 44

45 K25 Grubehus Størrelse 3,0 m x 2,75 m Omtrent rektangulær form Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 45

46 K26 Grubehus Størrelse 3,5 m x 2,75 m Oval form Relationer: Ældre end grubehus K28. Kan ikke være samtidig med langhus K56. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 46

47 K27 Grubehus Størrelse 4 m x 3 m Rektangulær form Relationer: Kan ikke være samtidig med langhus K56. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 47

48 K28 Grubehus Størrelse 4,25 m x 3,25 m Oval form Relationer: Yngre end grubehus K26. Kan ikke være samtidig med langhus K56. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 48

49 K29 Grubehus Størrelse 4 m x 3,5 m Oval form Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 49

50 K30 Grubehus Størrelse 4 m x 3,5 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 50

51 K31 Grubehus Størrelse 4 m x 3,25 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid Grubehus K31, sydlige del frilagt med spor af nedrammede pæle langs vægforløb. 51

52 K32 Grubehus Størrelse 4,0 m x 3,5 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 52

53 K33 Grubehus Størrelse 4 m x 3,25 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 53

54 K34 Grubehus Størrelse 5,5 m x 4,0 m Form: oval Relationer: Ældre end K60 Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 54

55 K35 Grubehus Størrelse 3,5 m x 3,75 m Oval form Relationer: Ingen Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 55

56 K36 Grubehus Størrelse 4 m x 3,75 m Oval form Relationer: Ældre end K71 og K79 Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 56

57 K37 Grubehus Størrelse 4 m x 3,5 m Oval form Relationer: Ingen relationer, dog ældre end højryggede agre Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 57

58 K38 Grubehus Størrelse 3,5 m x 3,5 m Oval form Relationer: Ingen relationer, dog ældre end højryggede agre Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 58

59 K39 Grubehus Størrelse 3,75 m x 3,25 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 59

60 K40 Grubehus Størrelse 4,5 m x 4,0 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 60

61 K41 Grubehus Størrelse 7,25 m x 6,75 m Oval form Relationer: Ingen relationer Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 61

62 K42 Grubehus Størrelse 3,5 m x 3,75 m Oval form Relationer: Ældre end K61 og K79 Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 62

63 K43 Mindre hus Længde: mindst m Bredde: 4,80 m Tre sæt tagbærende stolper. Grundplan der ligner jernalderens byggeskik. Formodet dørkonstruktion i sydvæg er udformet i jernalderbyggeskik. Relationer: Er ældre end grubehus K22. Kan ikke være samtidig med K44. Hegnsfragmenterne K45 og K46 samt de nordsyd-orienterede hovedhuse K76-K77-K78 kan udgøre en gård sammen med K43. Datering: Yngre germansk jernalder sandsynligvis. 63

64 K44 Mindre hus Længde: 16,25 m Bredde: 6,25 m Fire sæt tagbærende stolper. Dør mod syd, ind til midterste rum. Relationer: Er yngre end hegn K46. Kan ikke være samtidig med hegn K45. Kan ikke være samtidig med (det ældre) hus K43. Kan heller ikke være samtidig med grubehus K22. Endvidere heller ikke hovedhusene K76-K77-K78. Datering: Ældre vikingetid. 64

65 K45 Hegnsgrøft Dimensioner: samlet længde 7,5 m Vinkelformet forløb, fremtræder som lave, smalle grøfter med dør/port mod vest. Relationer: Kan være samtidig med K43. Er ældre end K44. Kan indhegne grubehus K19, K18 kan logisk også ses som rationelt lokaliseret i forhold til K45. Datering: Sandsynligvis yngre germansk jernalder 65

66 K46 Hegnsgrøft Dimensioner: Bevaret i 4 meters længde Relationer: ældre end K44. Datering: Yngre germansk jernalder 66

67 K47 Mindre hus Længde: 11,75 m Bredde: 6,0 m To rum, tre par tagbærende stolper. Ingen sikre døre erkendelige. I sydøstgavlen ingen dør Relationer. Kan ikke være samtidig K48 på samme byggegrund, afløser antagelig dette. Kan ikke være samtidig med K16, grubehus. Datering: Ældre vikingetid 67

68 K48 Mindre hus Længde: 9 m Bredde: 5 m To rum, 3 par tagbærende stolper. Ingen klare spor af indgange bevaret. Relationer: Kan ikke være samtidig med mindre hus K47 på samme byggegrund. Formentlig heller ikke grubehus K16. Datering: Ældre vikingetid 68

69 K49 Mindre hus Længde: 5,5 eller længere Bredde: 4,75 m To rum mindst, 2 par tagbærende stolpesæt er bevaret. Et muligt nordligere sæt kan være bortgravet. Dør i sydgavl. Bygningstomten er generelt delvis bortgravet, delvis bevaret Relationer: Ingen relationer Datering: Ældre vikingetid 69

70 K50 Langhus Dimensioner 12 m eller mere i længden, 5,1 m i bredde Grundplan af bygning, er ikke udgravet i sin fuldstændige udstrækning mod vest. Mindst et sæt tagbærende stolpehuller er ikke frilagt. Bolig mod vest, stald mod øst. Mulige spor af oprindelig gavl i form af stolpehulsrække, med formodet udvidelse mod øst. To gange tre båse bevaret. Relationer: Ingen Datering: Ældre førromersk jernalder 70

71 K51 Staklade Mål 3.0 m x 3.0 m Ombygget på samme byggegrund Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 71

72 K52 Staklade Mål: 2,75 m x 2,5 2,75 m Ombygget på samme byggegrund Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 72

73 K53 Staklade Mål 3,0 m x 3,0 m Ombygget på samme byggegrund Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 73

74 K54 Staklade Dimensioner. 2,75 x 2,75 m Ombygget på samme byggegrund Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 74

75 K55 Staklade Mål: 3 x 3 m Ingen spor af genopførelse på samme byggegrund Relationer: En af flere udgaver af staklader her, opført på omtrent samme byggegrund Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid 75

76 K56 Langhus Længde: mindst 27 m Bredde: 7,5 m Orienteret N S, dårligt bevaret, ligesom nord-enden ikke er frilagt. Mindst 5 rum. Tagbærende stolper delvis udskiftet. To døre i østvæggen. Husets dårlige opbevaringstilstand kan forklares ved, at de formodede affaldslag (møddingslag) fra de vestfor-liggende langhuse er aflejret før husets opførelse og at de fleste stolpehuller derfor ikke er gravet ned i undergrundsniveau Relationer: Yngre end K23. Kan ikke være samtidig med grubehusene K26-K27-K28 samt kulturlaget/møddingen K84. Datering: Ældre vikingetid 76

77 K58 Mindre hus Dimensioner: 8 x 5,75 m Bygning med to rum og tre sæt tagbærende stolpehuller. Der er et velbevaret spor af indgang i østlige gavl. Relationer: Kan ikke være samtidig med hovedhusene K76-K77-K78 samt bygningen K71 Datering: Ældre vikingetid 77

78 K60 Mindre hus Længde: 9 m Bredde: 4,75 m Orienteret Ø V, hus med 2 rum og tre sæt tagbærende stolper. Karakteriseret ved væggrøft i vestenden. Ingen dørkonstruktion kunne erkendes med sikkerhed. Relationer: Yngre end grubehus K34. Ikke samtidig med bygningerne K61 og næppe heller K64/K79. Datering: Ældre vikingetid 78

79 K61 De to grubehuse indenfor grundplanen af K61, angivet med grå raster, er ældre end bygningstomten. Bygning med ydre stolpekonstruktion Længde: 14,5 m Bredde: 7,25 8 m Orienteret N S med 3 rum, 4 sæt tagbærende stolper. Stramt struktureret grundplan. Hver langside består af 13 stolpehuller, som sandsynligvis ikke er selve vægforløbet, men en ydre afgrænsning af et ikke-erkendt vægforløb. Forløbet af de formodede vægge fremgår af bygningsfeltet på illustrationen ovenfor. Samlet vurderet er husets grundplan usædvanlig. Der er døre i begge gavle samt mellem hvert af rummene, dog ikke ensartet udformet. Relationer: Huset er yngre end K64/K79. Kan ikke være samtidig med det mindre hus K62. Er også yngre end grubehuset K42. Kan ikke være samtidig med grubehus K83. Datering: sen ældre vikingetid eller yngre vikingetid 79

80 K62 Mindre hus Længde: 10,5 m Bredde: 5,5 m N S orienteret med 2 rum, 3 sæt tagbærende stolper, der er dør i vestvæggen til det nordlige rum. Væggen muligt delvis ombygget, flere steder ses dobbelt antal væghuller. Relationer: Er stratigrafisk ældre end K61 og K83 Datering: Ældre vikingetid 80

81 K63 Højryggede agre / agerrener Bevaret især i den nordlige del af udgravningsfeltet samt sporadisk længere mod syd, på det højere terræn. Desuden blev agerrener konstateret i kloaktracéet langs nordsiden af feltet, med orienteringer, der skønnes at svare til de opmålte rener. Opmåling af disse ikke foretaget. Relationer: Udgør de yngste anlæg på udgravningsområdet Datering: Middelalder/renæssance/nyere tid. 81

82 K64-K79 Mindre hus Længde: 12,5 m Bredde: 5 m Orienteret N S, med 3 rum, 4 par tagbærende stolper. Væggene ombygget. Der ses i det ene forløb en dør, der vender mod vest. Også dør mellem de to sydligste rum. Relationer: Stratigrafisk ældre end K61. Tagbærende stolpehul i sydgavl synes bortgravet ved opførelse af K71 synes at bortgravet et stolpehul, hvilket antyder en relativ kronologi mellem de to bygninger. Er yngre end K42, grubehus. Gruben A142, blandt andet med indhold af klæberstensskår, amulet m.m. synes placeret således, at den har en samtidighedsrelation til K64-K79, beliggende i centrum af det nordligste rum. Datering: Ældre vikingetid 82

83 K65-K66 Mindre hus Længde: 9 m Bredde: 5,5 m Orienteret NV-SØ med to rum, 3 sæt tagbærende stolper. Ingen bevarede spor af dør. Ombygningsspor ved alle tagbærende stolper, der er kun bevaret få spor af den tilsvarende fornyelse vægforløbet. Relationer: Kan næppe være samtidig med K23, grubehus Datering: Ældre vikingetid 83

84 K Langhus Længde: 32 m udvides i to omgange til ca. 33 m, udvides senere med et rum på 5 m til ca. 38 m Bredde: op til 7 m N-S orienteret, beboelse i syd, stald i nord. Huset grundplan kan kun delvis udskilles i enkeltgrundplaner p.gr.a. to ombygninger samt en moderne forstyrrelse af den centrale del. Ildsted, bund af dette, i længdeakse, i rummet ved stald. Døre i sydgavl og østvæg til beboelse, antagelig. To døre til stalden er antagelig i brug gennem alle faser. Flere døre ses mellem rummene. Nedslidt grebning i staldens længdeakse, hvor mange faser båseskillerum er bevaret. Bemærkelsesværdigt er det, at der synes at være dørkonstruktion i de to ældre faser, men ikke i den yngste. Relationer: Formentlig er alle staklader lige vest for stalddør samt kulturlag/mødding K83 lige øst for stalddør i brug samtidig med langhuset. Datering: Ældre vikingetid 84

85 K70 Staklade (gråt felt på planen) Mål 2,5 m x 2,5 m Relationer: Ingen relationer. Datering: Sandsynligvis vikingetid 85

86 K71 Mindre hus Dimensioner: 18,50 gange 5,75 m Grundplan af bygning med fire sæt tagbærende stolpehuller, hvoraf 1 ikke er bevaret (markeret med stjerne). Grundplanen er karakteriseret ved store spænd i den langsgående konstruktion, samt rette langsider. Vægforløb er dog kun delvis bevaret langs øst. Grundplanen er udskilt ved beretningsskrivningen, med udgangspunkt i tilsvarende grundplaner på den nærliggende bebyggelse SKJ 839, Agerhøj. Relationer: yngre end K79, hvor et tagbærende stolpehul er bortgravet. Kan ikke være samtidig med de mange bygningstomter i området, bortset fra, rent bygningstypologisk, den nord-for-liggende K61. Datering: Yngre vikingetid. På den nærliggende bebyggelse Agerhøj fra yngre vikingetid og tidlig middelalder ses mange tilsvarende grundplaner K71. 86

87 K72 Staklade Dimensioner. 2,5-3,0 x 2,75-3,0 m Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 87

88 K73 Staklade Dimensioner. 2,5 x 2,75 m Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 88

89 K74 Staklade Dimensioner. 3,0 x 3,0 m Relationer: Indgår i to grupper af staklader ved langhus K67-K68-K69 og den vestlige stalddør i denne bygning. Datering: Sandsynligvis ældre vikingetid. 89

90 K75 Mindre hus Længde: 8,5 m Bredde: 5 m Har to rum, og indgang i til nordlige rum, fra øst. Relationer: Ingen Datering: Ældre vikingetid 90

91 K76, K77 og K78 Langhus Længde: m, men ingen af grundplanerne kan defineres fuldstændigt sikkert med hensyn til længde Bredde: op til 6 m Langhus, ombygget mindst to gange på samme byggegrund og svagt forskudt i forhold til hinaden. De tre konstruktioner er uensartet bevarede, da det oprindelige terræn i dette område er nedpløjet og senere muldafrømmet for dybt. Der var således kun få cm bevaret af flere tagbærende stolpehuller, og ligesom der formodes at mange sæt af tagbærende stolpehuller. Dele af tre vægforløb, heraf nogle med mulige indgange/døre, er bevaret langs bygningernes vestsider. I sydgavlen er bevaringsholdene bedst og kan tre forskellige gavlekonstruktruktioner udredes. I resten af bygningsområdet kan ses mange sæt sandsynlige sæt tagbærende stolpehuller. Men det synes ikke muligt at udrede samhørende i tre veldefinerede konstruktioner. Relationer: Hovedbygningernes sandsynlige, relative kronologiske rækkefølge er K77, K76 og K78. Det er bemærkelsesværdigt, at de iagttagne forskydninger i den sydlige del af de tre bygninger, opstået ved nyopførelser, genfindes i en anden koncentration af langhuse, K69, K67 og K68 (nævnt i relativ kronologisk rækkefølge). Sammenlignet med grundplanerne af de mere klare konstruktioner 69, 67 og 68, herunder detaljer i placeringen af de tagbærende stolper i de indbyrdes sæt, er det sandsynligt, at konstruktionerne 77, 76 og 78 har været indrettet med beboelsesdel i syd og stald i nord. Datering: antagelig yngre germansk jernalder. Kan fungere videre i ældre vikingetid. 91

92 K79 Se K64 92

93 K80 Langhus Dimensioner: 13,5 x 5,5 m Formodet hustomt, der ved indledende beretningsskrivning i oktober 2008 er blevet udskilt. Stolpehullerne til denne grundplan var for en dels vedkommende udskilt som en ikke helt overbevisende del af et vikingetidshus, der i så fald skulle fortsætte mod øst, uden for det undersøgte område. Såfremt denne hustomt accepteres, er et tagbærende stolpehul sandsynligvis opmålt 0.5 m forkert i nord-sydlig retning. Det fremgår af originalplanerne, at der netop i dette område er foretaget en del af sådanne justeringer, flytning af anlæg 0,5 m. Dette arbejde blev i sin tid udført for at rette op på disse unøjagtigheder. Muligvis er denne kontrolproces ikke blevet gennemført systematisk. Foruden to formodede, ikke-korrekt opmålte tagbærende stolpehuller, er der i så fald overset et tagbærende stolpehul samt et indgangshul. Relationer: ingen relevante relationer. Datering: Førromersk jernalder 93

94 K84 Mødding Mørkt kulturlag. Diffuse grænser mod undergrund. Relationer: Formodet relationer til langhus K Kan ikke være samtidig med langhus K56. Er logisk ældre end dette, på grund af fravær af anlæg til K56, i området, hvor K84. Udstrækningen af K84 må således formodes at have strakt sig mod syd langs østsiden af langhuset K K84 Fotos af øst-vest profil, sammensat af to fotos. Målestok på foto: 1 m. 94

95 K85 Fragment af hegnsgrøft Orienteret øst-vest Beliggende umiddelbart øst for staldområdet i K Ingen relationer Datering: oldtid eller senere 95

96 FUNDLISTE Kursiv betegner genstande uden præcise fundoplysninger samt løsfund nr emne antal Anlæg-nr plan K-nr (2015) x1 Keramik, fra pløjelag/løsfund 33 x2a Keramik, med tydelige fingeraftryk K16 x2b Trækul K16 x2c Flint K16 x2d Knogler, brændte K16 x2e Pimpsten?/basalt? K16 x3 Keramik x4a Keramik 4 (399) 1950 x4b Rødbrændt ler 1 (399) 1950 x5 Keramik, bortkommet 4 x6a Keramik, løsfund x6b Trækul, løsfund 1951 x7a Keramik, løsfund 6 6 K24 x7b Trækul, løsfund 5 6 K24 x8 Keramik x9a Keramik uden fundangivelse 26 x9b Flint, afslag uden fundangivelse 1 x9c Knogler, brændte uden fundangivelse 1 x10a Keramik /1952 K24 x10b Trækul /1952 K24 x10c Vævevægt /1952 K24 x11 Keramik x12a Keramik, to stk. med ornamentik, heraf 1 samhørende med K25 x69 x12b Knogler, brændte K25 x12c Trækul K25 x13a Slibesten, skifer K25 x13b Basalt K25 x13c Keramik K25 x14a Keramik K21 x14b Knusesten K21 x14c Basalt K21 x14d Brændt ler/vævevægt? K21 x14e Glasperle, forbrændt og deformeret K21 x14f Trækul K21 x15a Keramik K20 x15b Rødler K20 x16a Keramik K31 x16b Knogler, brændte K31 x16c Jern K31 x17 Slibesten, skifer K25 x18a Keramik, et stk. med klinkhul K19 x18b Basalt K19 x18c Trækul K19 x18d Knogler, brændte K19 96

97 x19a Keramik K30 x19b Trækul K30 x20a Keramik K29 x20b Knogler, brændte K29 x20c Trækul K29 x21a Keramik, bund af lerkar K27 x21b Basalt K27 x21c Forkullet organisk materiale, fra X21a K27 x22a Keramik K22 x22b Trækul K22 x23 Knogle, brændt, stolpehul x24a Keramik x24b Slagger x24c Rødbrændt ler x25 Knogler, brændte, uden fundangivelse 2 x26a Keramik K26 x26b Basalt K26 x27 Keramik K26 x28 Keramik, randskår med indadbøjet rand, lag K21 x29 Keramik K27 x30a Vævevægt, fra opfyld K26 x30b Løsfund, fra opfyld 1952 K26 x31 Keramik K27 x32 Vævevægt, fragmenteret K25 x33a Keramik K30 x33b Tænder, af drøvtygger K30 x34 Vævevægt, fragment K25 x35 Bronzestykke K26 x36 Vævevægt K27 x37 Vævevægt K26 x38 Vævevægt K26 x39 Vævevægt K26 x40 Essesten K19 x41 Vævevægt, fragmenteret K25 x42 Keramik, randskår, yngre jernalder, Fundet i omgravet fyld 1 NV ved eksisterende kloakledning x43 Vævevægt, fragmenteret K24 x44a Keramik 2 19 K35 x44b Basalt 296 g 19 K35 x45 Basalt 495 g 19 K35 x46 Knogle, brændt x47 Slibesten, skifer x48 Jernnagle x49a Flint, afslag K35 x49b Keramik, et stk. med klinkhul K35 x49c Kværnsten, basalt. Med hul til rotations-indretning K35 x49d Vævevægt, fragmenteret K35 x49e Slibesten, sandsten K35 x50 Keramik x51 Keramik x52 Keramik K42 x53 Keramik K36 x54 Keramik ( : mangler) 18 K18 x55 Keramik, 3 stk., ornamenteret med stempler og smalle furer 7 11 K22 97

98 x56a Keramik K40 x56b Flint K40 x56c Trækul K40 x56d Vævevægt K40 x57a Keramik K34 x57b Trækul 21 K34 x58a Keramik K34 x58b Trækul 21 K34 x59 Nummer ikke brugt x60 Keramik 5 14 K29 x61 Knogler K63 x62 Slagge. Har været til analyse hos Arne Jouttijärvi K63 x63 Tenvægt, fragmenteret 1 K24 x64a Keramik 9 18 K18 x64b Trækul 3 18 K18 x65 Keramik K25 x66 Slagge K25 x67 Keramik 1 3 K20 x68 Keramik, heraf to samhørende, forsynet med klinkhuller 23 4 K63 x69a Keramik, 1 stk. m. ornamentik, samhørende med x K29 x69b Slagge 2 14 K29 x70a Keramik K30 x70b Basalt 13 g K30 x70c Vævevægt K30 x71 Keramik x72 Keramik 7 3 x73a Keramik K32 x73b Tænder af drøvtygger K32 x73c Rød ler K32 x73d Trækul K32 x74 Trækul, nederste lag 3 K20 x75 Basalt 120 g K19 x76 Vævevægt, hel K19 x77 Tenvægt, hel K19 x78 Keramik x79 Jern - 11 K22 x80 Jern /2151 x81a Keramik, samhørende med X81d, helt lerkar x81b Knusesten x81c Fyld fra lerkar,. J x81d Lerkar, dele af x81e Slagge x82 Slibesten, skifer 1 20 K32 x83 Rødbrændt ler, lag K22 x84 Keramik, fladefund 7 (16) K30 x85 Basalt, uden fundangivelse 1 x86a Keramik K28 x86b Trækul 135 K28 x86c Knogler, brændte og tænder af drøvtygger 135 K28 x87 Jern, nagle K39 x88 Keramik K22 x89a Keramik K39 x89b Trækul 136 K39 x90 Keramik, fra stolpehul K

99 x91a Knogle, brændt, fra stolpehul K67-69 x91b Keramik fra stolpehul K67-69 x92 Keramik, løsfund fra anlægget 1 12 K19 x93a Keramik fra grebning K11 x93b Trækul K11 x94 Knogler, brændte, fra grebning K11 x95 Tænder fra dyr 21 K34 x96 Knogle, brændt K41 x97 Trækul K41 x98a Keramik, et stk. med ornamentik K41 x98b Flint K41 x98c Rød ler K41 x99 Tenvægt, hel K41 x100 Jernkniv, fundet med detektor i opgravet fyld fra anlægget K41 x101 Jernkniv, fundet med detektor i opgravet fyld fra anlægget K41 x102 Tenvægt fra gulvlag 1 21 K34 x103 Jernkniv K41 x104 Amulet, jernring m. miniaturegenstande K41 x105a Keramik nederste lag K41 x105b Trækul K41 x105c Brændte knogler K41 x105d Vævevægt K41 x106 Knogle K41 x107 Ringhovednål fra grebningsfyld K11 x108a Keramik K41 x108b Trækul K41 x108c Knogler, brændte K41 x109a Keramik lag K41 x109b Trækul K41 x109c Knogler, brændte samt tænder af drøvtygger K41 x109d Vævevægt K41 x110a Knogle, brændt K41 x110b Rødler K41 x110c Keramik K41 x111a Keramik, et styk med klinkhul, lag K41 x111b Trækul K41 x112a Keramik, lag K41 x112b Trækul, lag K41 x112c Knogler, brændte, lag K41 x113 Keramik, fra grube i førromersk hus K11 x114 Skubbekværn 140 K41 x115 Keramik, fra stolpehul, uden fundangivelse 4 x116 Keramik K67-69 x117 Keramik K67-69 x118 Keramik K67-69 x119 Keramik K67-69 x120 Keramik K67-69 x121 Keramik K67-69 x122 Bly, detektorfund 1 x123 Jern, detektorfund 1 x124 Knogle fra stolpehul x125 Keramik K67-69 x126 Keramik fra båseskille-rum K67-69 x127 Keramik fra grebning K

100 x128 Keramik fra afrensning, flade/snit K40 x129 Rå-ler, nederste lag, afrensning 138 K40 x130 Vævevægt, ubrændt, nederste lag 140 K41 x131 Klæbersten, samhørende med x x132 Skubbekværn x133 Keramik x134 Keramik x135 Keramik x136 Keramik, nederst i opfyldnings-lag (gulvlag) 141 K38 x137 Keramik, stk. af hank, fra øverst i gruben K38 x138a Keramik, løsfund i opgravet fyld 2 (138) K40 x138b Essesten, løsfund i opgravet fyld 2 (138) K40 x139 Knogler, brændte, lag 6, grube 142 x140 Keramik, lag 3, grube x141 Keramik K83 x142 Keramik, gulvlag 1 55 K42 x143 Vævevægt, gulvlag 3 55 K42 x144 Keramik, et stk. med klinkhul, øverste lag K36 x145a Keramik. nederste lag K36 x145b Trækul K36 x146 Tænder fra drøvtygger, øverste lag K36 x147 Keramik, øverste lag 4 55 K42 x148 Keramik x149 Keramik x150 Jern x150b Keramik x150c Trækul x151 Klæbersten, samhørende med x x152 Knogler, brændt, x153 Keramik fra stolpehul, bund af grubehus K83 x154 Keramik. fra gulvlag K36 x155 Keramik, lag K36 x156 Løsfund af hårdtbrændt ler fra fylden i grubehus K41 x157 Jern, lag 8, lå vandret, 12 cm under top K36 x158 Keramik fra stolpehul, uden fundangivelse x159 Jern, detektorfund midt i rondel 1 x160 Træ fra tagbærende stolpe, præparat. Uegnet til dendro-datering, 2022 el. K67-69 kasseret i forb. med tømning af fryser forår x161a Bronzeblik, detektorfund fra rondel 3 x161b Sølvknapper, detektorfund fra rondel 2 x161c Geværkugle, detektorfund fra rondel 1 x162 Keramik, kuglepotte. Løsfund, fundsted ikke angivet 1 x163 Bund af lerkar, fra tagbærende stolpe i jernalderhus K50 x164 Knogler, brændt, fra lag 1/2 147 K84 x165 Keramik fra lag 1a K84 x166 Keramik K37 x167 Vævevægt, ubrændt, øverste gulvlag 146 K37 x168 Vævevægt K37 x169 Keramik, øverste gulvlag K37 x170 Keramik K37 x171 Vævevægt, ubrændt 146 K37 x172 Keramik, skårflage 1. Samhørende med x173, tilsammen K33 1/3 lerkar x173 Keramik, skårflage 2, Samhørende med x172, tilsammen K33 100