REFERAT. (evt. afbud til mødet på mobil eller mail Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling

Transkript

1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød REFERAT Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: Sted: Mødelokale H6, Regionsgården, Kongens Vænge 2, Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 22. januar 2016 Deltagere: Formandskabet: Annette Rolsting, Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden, Bedre Psykiatri/LMS Eva Borg, Sundheds- og omsorgschef, Ballerup kommune Jan Toftholm Andersen, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital Deltagere: Lone Petersen, leder af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens psykiatri (nyt medlem i stedet for Anne Hertz) (afbud) Jette Bay, næstformand i Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden og næstformand i Scleroseforeningen (deltager i dette møde i stedet for Malene Madsen, Patientinddragelsesudvalget) Mette Gerhard, Specialkonsulent, Fredensborg Kommune (afbud) Marianne Puge, praktiserende læge, PLO-hovedstaden Morten Randløv Andersen, praktiserende læge, KAP-H Trine Østerbye Rimdal, specialkonsulent, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden Jean Hald Jensen, enhedschef for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden Oplægsholder: Lotte Hvas, speciallæge i almen medicin, dr. med. og forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet. Læs evt. mere her: Sekretærer: Julia Willer Dallerup, Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden Lone Holm, Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden (evt. afbud til mødet på mobil eller mail lone.holm@regionh.dk)

2 Dagsorden for arbejdsgruppens 4. møde. 1) Valg af mødeleder og velkommen til Lotte Hvas og nyt medlem, Lone Petersen Lone Petersen havde meldt afbud, så hun præsenteres på næste møde. 2) Oplæg om Personcentreret medicin og efterfølgende diskussion. Ved oplægsholder Lotte Hvas (60 min) Lotte Hvas er speciallæge i almen medicin, dr. med. og forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet. Som tidligere medlem af Etisk Råd var hun med til at lave publikationen om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien, Link: Temaer/Psykiatri/Publikationer/ tvang-i-psykiatrien.pdf Lottes præsentation udsendes med referatet. Her følger et par stikord fra oplægget og den efterfølgende debat: Det handler om at fremme en kultur, hvor patienten møder og behandles som en ligeværdig person. Sprogbruget afspejler den udvikling, vi går igennem, f.x. er vi gået fra at være en diagnose, til patient og til person. Patientinddragelse er ikke i modstrid til evidensbaseret medicin. Det handler om en etisk tilgang, og hvordan vi behandler mennesker ordentligt. Der er ikke et teknisk fiks, der kan bruges til at skabe patientinddragelse det handler om mødet med det menneske, der kommer i konsultationen. Et vigtigt element er den narrative del. Det er igennem historierne, at patienterne fortæller om deres situation, og hvad de lægger vægt på. Inddragelse handler ikke kun om at beslutte et valg, men hjælpe mennesker til at reflektere over egne ønsker og behov og støtte dem mhp at få øget tillid til egne evner til at opnå dette. Hvordan gør man det: Ved at lytte, at tage sig tid, skabe fleksibilitet og individuelle faglige løsninger, tænke i ressourcer og muligheder, være talentspejdere og ikke fejlfindere, at turde dele ansvaret. Det er vigtigt med fokus på processen og at spørge til, om patienten har følt sig hørt, og ikke blot, om man har fået løst sit problem. 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 2

3 Der kan være brug for længere tid til nogle, og kortere tid til andre patienter, men konsultationsstrukturen giver begrænsede muligheder for dette. Det er samtidig vigtigt at arbejde med personalets engagement og skabe de rette vilkår. Tillid, respekt og lidt længere tid. Andre ting, der blev nævnt i den efterfølgende diskussion: Bemærk, at der er kommet en evaluering nu af udskrivningsguiden i psykatrien. Det er afgørende, at der tages afsæt i den enkeltes sundhedskompetencer. Det er uklart, hvilken kultur, der præcist mangler for at skabe det gode samarbejde mellem patient og sundhedsansat. Hvilken kultur, vil vi gerne se, hvad fremmer den, hvad skal ændres, og hvad skal den ændres til. Konklusioner: Der skal arbejdes på en beskrivelse af den kultur, der fremmer det gode partnerskab/aktiv samarbejde mellem sundhedspersonale og patient. Erik Riiskjær har skrevet bogen Patienten som partner, og det blev aftalt at bestille den hjem til arbejdsgruppen (tre personer har den allerede). 3) Status fra sidste møde ved formandskabet (10-20 min) Der er møde i Den Administrative Styregruppe (DAS) den 11. marts, hvor arbejdsgruppen skal præsentere en status på arbejdet med individuel brugerinddragelse med et mundtligt oplæg og et mindre skriftligt notat. Dagens møde skal afklare arbejdsgruppens ambitioner og foreløbige anbefalinger til DAS. Dernæst 1 ½ time til de følgende punkter: 4) Metodevalg til styrkelse af aktivt samarbejde med borgerne På de tre første møder har arbejdsgruppen diskuteret forskellige metoder i de tre sektorer, der kan styrke det aktive samarbejde med borgere og pårørende på det individuelle niveau. På sidste møde blev det foreslået at samle de mange input fra gruppens medlemmer samt eksterne oplægsholdere i et idekatalog, der kan bruges som inspiration og opsamling på gruppens arbejde. Der vedlægges et udkast til idekatalog som bilag*. Der var enighed om, at fælles beslutningstagen kunne være en metode, der kunne være god at udbrede i alle tre sektorer. Der pågår et stort arbejde med at afprøve metoden i hospitalsvæsenet de kommende år, og erfaringer fra denne indsats kan bruges til at udvide metoden i kommuner og almen praksis. 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 3

4 I kommunerne arbejdes der også med flere modeller til et styrket samarbejde med borgerne, blandt i forbindelse med rehabiliteringsindsatserne, og i almen praksis arbejdes der med personcentreret medicin, den motiverende samtale mv. Fælles for disse metoder er fokus på den enkeltes behov, viden og ressourcer og inddragelse af den enkelte i planlægning og beslutninger i forløbet/behandlingen. På sidste møde og i efterfølgende mails har arbejdsgruppens diskussion kredset om, at valget af den konkrete metode opleves som mindre vigtigt, og at det afgørende er at få skabt en kultur i sundhedsvæsenet, der muliggør partnerskab med patienter og borgere. I alle tre sektorer er der i mange år arbejdet med dette fokus, men oplevelsen er, at der er stor forskel på, om og hvordan det udføres i praksis. På sidste møde blev det foreslået, at gruppen kunne prøve at beskrive det skub, der skal til for at gøde jorden yderligere for en øget borgerinddragelse. Det blev foreslået, at arbejdsgruppen kunne se nærmere på, hvordan barrierer fjernes og drivere styrkes for at opnå den ønskede forandring i praksis, og hvordan de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet er med til at styre, hvad der lægges vægt på i kontakten med patienter og borgere. Efter sidste møde har flere arbejdsgruppemedlemmer sendt input pr. mail. Der er blandt andet stillet disse spørgsmål: Hvad findes der af evidens/evalueringer, der siger noget omkring økonomiske gevinster ved at få borgeren som den aktive samarbejdspartner? Skal vi udvælge metoder/cases for at analysere hvilke fx økonomiske gevinster, der er ved det aktive samarbejde? Og ikke med det formål at (videre)udvikle redskabet/metoden. Hvordan får vi det aktive samarbejde sat på chefernes og lægefaglige organisationers dagsordner? Kan vi udfordre DAS/sundhedskoordinationsudvalget i forhold til arbejdsgruppens opdrag? Ja vi kan lave et metodekatalog mhp. vidensdeling om de mange gode metoder og redskaber der findes, men kan vi foreslå, at vi arbejder videre med, hvad der skal til for, at disse metoder og redskaber bliver prioriteret og får den opmærksomhed der skal til både i forhold til lederskab og økonomi. Det indstilles til gruppen: At diskutere, om der er enighed om at anbefale Fælles beslutningstagen som en metode til udbredelse i alle tre sektorer. 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 4

5 At diskutere, om der er brug for yderligere afdækning af mulige metoder, inden der træffes beslutning - og om der er andre metoder, der bør fremhæves og beskrives nærmere. At beslutte, om der i anbefalingen vedr. valg af metoder skal sættes fokus på de nødvendige rammer/kulturen for at kunne styrke samarbejdet med borgere og patienter - Hvad fremmer og hvad hindrer det gode samarbejde. Bilag: 1.udkast til idekatalog Diskussion Udfordringer ved patientinddragelse: - Dilemma mellem hvad vi rent faktisk skal og kan tilbyde, versus hvad patienten efterspørger. Behov for forventningsafstemning - Dilemma med budskabet om offentlig gratis ydelse versus private ydelser der kan tilkøbes - Der er en del tilfælde, hvor de sundhedsfaglige ikke har ret meget evidens, og derfor virker inddragelse sværere - I Region Midt på Århus Universitetshospital sætter de patienten først overalt. Det er en stor indsats i en enkelt sektor. Det vil nok blive svært at udpege 1-2 metoder til at ændre tre sektorer - Bedre til at afdække personens kompetencer fx metode til bedre kommunikation. Implementering: - Tage højde for, at øget patientinddragelse vil øge behovet for mulighed for lang konsultation fx 30 min til personer med komplekse problemstillinger gælder både i almen praksis og hospitalerne - Bygger på medarbejdernes engagement de holder systemet oppe, det skal anerkendes, så motivationen bevares - Større italesættelse af kerneydelsen fx i tværsektorielle workshops - Mere behov for dannelse end uddannelse. - Der kan også tænkes i inspirationskatalog, hvor initiativer oplistes både de lette metoder og også de mere tunge. Fx opdelt i sektorerne der så også hver især tilknyttes en indikator. Mål: - Få beskrevet den kultur, vi ønsker skal eksistere og hvad er det dermed, der skal ændres. Få beskrevet hvad partnerskabet består i herunder patientens ansvar: - Sektorerne kommunikere sammen, og borgerne oplever, at informationen glider - Borgeren skal også være aktiv i samarbejdet - Fokus på det meningsfulde for at sikre, at arbejdet forsætter - Er vi blevet blinde over for, hvad vi selv laver? Vi skal spørge patienterne for at afdække de blinde vinkler. Konklusion: Der var enighed om, at det er en svær opgave at skulle udpege 1-2 metoder til 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 5

6 styrkelse af det aktive samarbejde på tværs af sektorer, uden samtidig at pege på de mange forhold, der skal være til stede for at inddragelse kan lykkes. Der findes allerede mange afprøvede metoder til øget samarbejde, men de virker først, når der er en række understøttende faktorer til stede. Arbejdsgruppen vil derfor diskutere og forventningsafstemme de næste skridt med Den Administrative styregruppe den 11. marts. 5) Indikatorer for måling af aktivt samarbejde Det fremgår af Sundhedsaftalen, at der ikke er udvalgt indikatorer for visionsområdet borgeren som aktiv samarbejdspart. Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde er derfor blevet bedt om at komme med et forslag. Visionsområdet borgeren som aktiv samarbejdspart indeholder 3 politiske målsætninger: Målsætninger: 1) At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det 2) At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere 3) At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. Som udgangspunkt bør alle de politiske målsætninger være dækket af en relevant indikator. Der er forskellige indikatorer, der kan overvejes: - LUP en Det kan overvejes at genbruge de spørgsmål/indikatorer, der indgår i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP). Her spørges patienterne blandt andet om: 1) Oplyste personalet dig om de undersøgelses- /behandlingsmuligheder der var, før du modtog din undersøgelse/behandling? 2) Havde du en dialog med personalet om fordele og ulemper ved de undersøgelses-/behandlingsmuligheder der var? 3) Kunne du tale med personalet om bekymringer vedrørende din sygdom eller dit undersøgelses-/behandlingsforløb? 4) Var din undersøgelse/behandling tilpasset din situation? 5) Var du i passende omfang med til at træffe beslutninger om din undersøgelse/behandling? 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 6

7 LUP en har kun fokus på hospitalskontakten og ikke på kontakten i kommune og almen praksis. Hvis spørgsmålene skal udbredes til alle sektorer, vil det være oplagt at se på, om det kan indgå i eksisterende tiltag i de to sektorer fx kan der ses på synergi med akkrediteringsarbejdet i Almen praksis. Alternativt kan der anmodes om midler til at lave fx tværsektorielle audits med fokus på aktivt samarbejde med borgere og patienter eller lignende metode. Det vil formodentligt også være nødvendigt at søge om midler til dækning af omkostningerne. - Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden har anbefalet, at arbejdsgruppen overvejer følgende indikator for måling af aktivt samarbejde At patientens egne behandlingsmål skal fremgå i behandlingsplanerne. I fht dataindsamling introducerer hospitalerne i regionen de kommende år tidstro målinger, hvor de enkelte afdelinger via Ipads kan spørge patienter på afdelingerne og i ambulatorierne, hvordan de oplever kontakten til personalet og graden af inddragelse. Dette initiativ kan eventuelt bruges i forbindelse med måling på indikatorer. Det indstilles til arbejdsgruppen: At diskutere og beslutte, om der er 1-3 indikatorer, der kan anbefales som relevant måling på, hvorvidt borgere og pårørende oplever et aktivt samarbejde. At drøfte, hvordan målingerne i praksis kan gennemføres. Diskussion - Forslag om, at der måles på er du blevet hørt snarere end har du fået løst problemet eller tilfredse. - Man får svar på det, man spørger om og det er samtidig det, der ageres efter vigtigt at stille de rigtige spørgsmål - Oplever ikke, at der organiseres og styres efter mål på patientens tilkendegivelser fx tilfredshed ud fra de eksisterende data fx LUP. Er dette første skridt, før der samles mere data? - Vi skal måle på processen med at fremme patientinddragelse og ikke på, om patientinddragelse er gennemført. - Være nemt i forhold til indtastning fx spørgeskema - Der skal være en opfølgning på data, fx netværksmøde - Kan DANPEP måske tænkes ind? Men data er måske ikke de bedste - I almen praksis kan vi ikke kræve en baseline, intervention og slutmåling. Men vi kan stille noget til rådighed, så de interesserede kan arbejde med det - Hvis vi skal måle, er vi vel nødt til at se på patienter med kroniske sygdomme, da de skal kende systemet både før og efter interventionen. Konklusion: Arbejdsgruppen anbefaler ikke yderligere målinger i storskala, men at der i mindre skala spørges til patienternes oplevelse af konsultatio- 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 7

8 nen/behandlingen/mødet med sundhedsvæsenet. Det anbefales, at der tages afsæt i eksisterende kanaler til måling, f.x. de kommende online-målinger på hospitalerne, og at arbejdsgruppen stiller forskellige metoder til måling til rådighed som inspiration. I fht indikator til sundhedsaftalen, vil det være oplagt at måle på udbredelsen af den organisatoriske brugerinddragelse. 6) Organisatorisk brugerinddragelse Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger af metoder til styrkelse af den organisatoriske brugerinddragelse. På sidste møde blev det foreslået, at der fremover bør indgå brugerrepræsentanter i de nuværende samordningsudvalg. Sekretariatet har lavet en oversigt over samordningsudvalg og repræsentation, se bilag. I bilaget er der desuden refereret et forslag til brugerrepræsentation fra regionens Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, der er lavet i sammenhæng med, at regionen ønsker at styrke den organisatoriske brugerinddragelse på hospitalerne. Oplæggets elementer kan bruges til inspiration i forhold til brugerrepræsentation i samordningsudvalgene. Det indstilles til arbejdsgruppe: At beslutte, om der er enighed om at anbefale, at samordningsudvalgene fremover udvides med to brugerrepræsentanter, og i givet fald drøfte, på hvilke betingelser brugerne skal deltage. At drøfte andre muligheder for at styrke den organisatoriske brugerinddragelse Bilag: Input vedr. brugerrepræsentation i samordningsudvalg Diskussion Metode - Gode metoder i psykiatrien med brugerdreven innovation, ansætte medarbejder med brugererfaring etc. - Har ikke kunne finde litteratur på, at det virker, at inddrage brugerne på dette niveau - Patientråd i almen praksis er nok mere for de få, men måske kunne der laves en knap til ris og ros til lægen på dennes hjemmeside som en light udgave - Almen praksis forhandler med IRTN om deres rammeforhold, her kunne det være oplagt at have borgere med - Der skal være gode elementer for, hvorfor der IKKE skal indgå borgere, frem for omvendt. Der skal være tale om et aktivt fravalg. Repræsentanter - Uanstændigt at der ikke er organisatorisk brugerinddragelse på alle niveauer - Stor fejl i psykiatrien at udpege folk, der både er brugere og ansatte, da 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 8

9 det giver en skævvridning fx i vidensniveau - Større brugerinddragelse gør også, at foreningernes rolle bliver mere uklar - Hvem skal udpeges? Bør de være repræsentative? Der er faldgruber, så organisatorisk brugerinddragelse bør/skal kombineres med bredere undersøgelser af, hvad flertallet af brugerne mener - Skal repræsentanterne være brugere eller blot borgere? - Repræsentanterne skal have dækket transporten, de faktiske udgifter og mødet skal lægges, så det mindst muligt forstyrrer fx deres arbejde. Konklusion Der var enighed om at anbefale DAS, at der i første omgang udpeges brugerrepræsentanter i alle Samordningsudvalg i regionen. Derudover blev det foreslået, at der også deltager brugerrepræsentanter til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (IRTN) 7) Næste skridt foreløbigt oplæg til Den Administrative styregruppe den 11. marts. Konklusioner i fht oplæg til den 11. marts - Organisatorisk brugerinddragelse skal foregå ved aktivt fravalg, dækning af faktiske udgifter/transport, møder lægges fortrinsvis med hensyntagen til evt. tabt arbejdstid - Fremhæv at det er oplagt med brugerrepræsentanter i samordningsudvalgene og RLTN - Få præciseret arbejdsgruppens oplæg mht. individuel aktivt samarbejde ud fra det nuværende arbejde i gruppen og få en melding på, at arbejdsgruppen kan anbefale forskellige metoder til inddragelse og inspirere, men at 1-2 metoder ikke i sig selv er løsningen. Derimod er det nødvendigt at fokusere på understøttelsen af det gode partnerskab og det aktive samarbejde. Hvis vi vil lave kulturarbejde, så er det værd at se på det store arbejde, der gennemføres på Århus Universitetshospital i samarbejde med VIBIS. Der skal store kræfter til. 8) Eventuelt Ikke noget til dette punkt. De næste møder Mandag den 7. marts kl Tirsdag den 22. marts kl Tirsdag den 19. april 2015 kl Tirsdag den 17. maj kl Onsdag den 22. juni kl Jette Bay og Malene Madsen deltager eventuelt begge fremadrettet i møderne for at sikre kontinuitet, i det omfang det er muligt. 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 9

10 Med venlig hilsen Julia Willer Dallerup og Lone Holm 4. møde i Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende Side 10