MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN"

Transkript

1 MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

2 HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten hele Europa. På golfbaner kan Hundehvene anvendes på greens på grund af dens lave vækstform og evnen til at danne et tæt græstæppe. Andre, mere almindelige, hvenearter, som anvendes på greens er Krybehvene (Agrostis stolonifera L.) og alm. Hvene (Agrostis capillaris L.). Typisk for Hvene er, at bladene har tydelige bladribber og spidse blade, men Hundehvene har de smalleste blade. I overgangen mellem bladplade og bladskede findes en spids skedehinde, som er typisk for Hundehvene. Skedehinden hos Alm. Hvene og Krybehvene er kortere og mere afskåret (Billede 1 og 2). Hundehvene har, til forskel fra Krybehvene, kun svagt krybende overjordiske udløbere (stoloner), og ved lave klippehøjder opfører den sig mere som en tuedannende græsart. Disse egenskaber, i sammenhæng med en langsom vækst, fører til en dårlig reparationsevne i hundehvenegreens. Nedslagsmærker og andre skader kan være synlige i forholdsvis lang tid. KRYBEHVENE ALM. HVENE HUNDEHVENE Billede 1 Blade og planter af Hundehvene. Foto: Agnar Kvalbein. Billede 2 Hentet fra N. E. Christians lærebog,

3 Imjelt Golf, Norway. Foto: Tatsiana Espevig GOD SPILLEKVALITET, MEN MEGET LIDT ANVENDT FÅ SORTER OG BEGRÆNSET VIDEN Greens med Hundehvene giver en speciel oplevelse Hundehvene danner et græstæppe, der er tæt som fløjl og den lysegrønne farve er intens og særpræget. Den høje skudtæthed og den lave højdevækst giver et godt boldrul. Hundehvene kan klippes ned til 2,5-3 mm. Stimpmetermålinger på greens har vist, at Hundehvene har mellem en halv og en hel fod (1 fod=30,48 cm) bedre boldrul end andre græsarter dagen efter klipning. Dette stemmer godt overens med de erfaringer som golfspillere har gjort, og i praksis vælger mange greenkeepere med Hundehvene kun at klippe 3-4 gange om ugen. Den første skriftlige omtale af den gode spillekvalitet på hundehvenegreens er fra 1930 erne. Da vurderede flere professionelle golfspilere spillekvaliteten på greens i Virginia i det østlige USA. De fandt, at Hundehvene var bedst sammenlignet med Krybehvene og Alm. Hvene. Hundehvene blev introduceret på greens i Nordamerika i begyndelsen af 1900-tallet i en blanding, der blev omtalt som South German Bent. Det var 15 % Hundehvene, 75 % Alm. Hvene og 10 % Krybehvene. Efterhånden blev Hundehvene den dominerende græsart på disse greens. I dag bruges Hundehvene på nogle få baner i det nordøstlige og det nordvestlige USA. I de skandinaviske lande er Hundehvene meget lidt anvendt, men i Finland har de hundehvenegreens på ca % af golfbanerne. De finske greenkeepere har høstet nogle ret dyrekøbte erfaringer med denne græsart. En bane, som var rangeret som en af de flotteste i Europa, kollapsede efter omfattende vinterskader og sygdomsproblemer på grund af manglende kontrol med filt. Men der er også eksempler på golfbaner, som har været i stand til at opretholde en jævn og høj standard med Hundehvene på greens i flere år. På golfbaner i Norge, Sverige og Danmark findes Hundehvene på mindre en 2 % af greens. I Danmark har to baner etableret en blanding af Hundehvene og Rødsvingel (Festuca rubra L.) på greens. Denne blanding kan være lige så aktuel som den traditionelle med Alm. Hvene og Rødsvingel, men da Hundehvene er så tæt, kan den let udkonkurrere andre arter. Det positive er her, at selv Enårig Rapgræs (Poa annua L.) har problemer med at etablere sig i en hundehvenegreen. Hvorfor bruges Hundehvene så lidt? Det er der flere grunde til. For det først er der mangel på erfaringer og viden om pleje, specielt når det gælder filtdannelsen. Også en begrænset forædling af sorter af Hundehvene kan forklare, hvorfor arten ikke er blevet mere populær. Den første nye sort af Hundehvene Kingstown blev markedsført i 1962 af forskere på universitetet på Rhode Island med Dr. C.R. Skogley i spidsen. I de seneste år er interessen for Hundehvene taget til flere steder i verden, og i dag er der flere amerikanske sorter af Hundehvene på markedet. En af de mest anvendte sorter er Avalon som blev udviklet i et samarbejde mellem universitetet på Rhode Island og Seed Research of Oregon. På Rutgers Universitet i New Jersey, USA har Hundehvene været en del af forædlingsprogrammet i de sidste år, og det har resulteret i sorterne: Greenwich, Legendary, Venus, Vesper og Villa. Forædling af Hundehvene ved Rutgers University, USA. 4 5

4 Billede 3 Vinteroverlevelse på sortsgreen på Apelsvoll, april Foto: Frank Enger og Bjørn Molteberg. Billede 4: Prøver som viser mat1)-laget. Udtaget fra en 1 år gammel sortsgreen på Landvik. Foto: Trygve Aamlid.. HUNDEHVENES VÆKSTFORHOLD UDFORDRINGEN ER SKADELIG FILT Foruden den gode spillekvalitet har Hundehvene flere fordele sammenlignet med de andre hvenearter. Hundehvene bevarer kvaliteten under tørre forhold. Den klarer sig ganske godt i skygge og har lavere næringsog vandingsbehov. Hundehvene egner sig til at vokse i en sur jord og den konkurrerer godt imod Enårig Rapgræs. Med fokus på miljøvenlig pleje af golfbaner er Hundehvene et godt alternativ til Krybehvene. Blandt andet har Hundehvene et mindre vandings- og gødningsbehov. For en græsart, som skal anvendes i det nordiske klima, er vinterstyrke en af de vigtigste egenskaber. Hundehvenes vinterstyrke blev testet i den første sortsafprøv- ning på greens i både på Bioforsk Landvik (nær Kristiansand længst syd i Norge) og på Bioforsk Apelsvoll (nord for Oslo, 250 meter over havet). Det var resultaterne fra denne test, som skabte interesse for Hundehvene blandt skandinaviske forskere og greenkeepere. I vinteren på Apelsvoll, hvor der lå sne og delvis isdække fra november til april, havde Hundehvene en bedre vinteroverlevelse end de andre græsarter i testen. Forsøgsfelterne med Hundehvene klarede sig godt, og de var samtidig tætte, grønne og pæne (Billede 3). Disse resultater fik STERF til at finansiere et større forskningsprojekt om Hundehvene. Den største ulempe ved Hundehvene er tendensen til at opbygge filt. Hundehvene danner mere filt end andre græsarter (Billede 4). For det første øges tykkelsen af mat 1) -laget hurtigt. Et moderat dresset mat-lag kan vokse 1 cm pr. år. Men problemet er ikke først og fremmest tykkelsen af mat-laget, men det store indhold af filt i dette lag. Filt i et græstæppe er en ophobning af organisk materiale i jordoverfladen, som består af døde og levende udløbere, buskningsknuder og rødder. Den mest anerkendte måde at beskrive indholdet af filt i mat-laget er at finde vægtprocenten af organisk materiale ved en glødetabsbestemmelse. Denne bør ikke være højere end 4,5 %. For meget filt er problematisk for spillekvaliteten. Greens bliver bløde. Ved indspil stopper bolden for let, nedslagsmærkerne bliver store og dybe og spor efter golfspillere og maskiner gør overfladen ujævn. Græsplanterne trives heller ikke, da et tæt filtlag kan forhindre udvekslingen af vand og luft mellem græsoverfladen og jorden derunder. Filten holder godt på fugtigheden, og det kan medføre flere svampesygdomme. Men hvis filten tørrer helt ud, kan den også være vanskelig at opfugte igen, og der vil være fare for udvikling af tørkepletter. 1) Mat er et engelsk udtryk, som beskriver blandingen af det organiske materiale (filt) og det dressmateriale, som er i filten. 6 7

5 LANDVIK HUNDEHVENES VINTERSTYRKE Vinterskader er et stort problem på de nordiske golfbaner. Ca. 70 % af golfbanerne lider økonomiske tab hvert år. Skaderne kan reduceres ved at anvende vinterstærke arter og sorter af græs. Forskellige arter og sorter til greens blev testet fra 2003 på flere forsøgsstationer i Norden (Billede 5). Resultaterne fra sortsafprøvningerne i Norge viser, at vinterskader på Hundehvene i gennemsnit er mindre end de er på Krybehvene både i et indlandsklima (Apelsvoll) og under strenge vintre i kystområder (Landvik). Se tabel 1. Græssets vinterstyrke er en sammensat egenskab. I vinterens løb kan græsset blive udsat for flere stressfaktorer og forskellige kombinationer af disse. Det mest skadelige er et lag af is, som ligger lang tid ovenpå græsset, og som skaber mangel på ilt og en ophobning af giftige gasser. Et snedække før jorden er frossen medfører stor risiko for angreb af sneskimmel. Hård barfrost kan slå græsset ihjel og kombineret med vind kan græsplanterne dø af udtørring. Evnen til at tåle disse forskellige vinterskader både hver især og i forskellige kombinationer kalder man for vinterstyrke. Denne egenskab er genetisk nedarvet, og der er for- skelle mellem arter af græs og mellem sorter indenfor en bestemt græsart. Hvenearterne og Rødsvingel regnes normalt alle for at være vinterstærke i modsætning til f.eks. Enårig Rapgræs. Vinterstyrken udvikles om efteråret ved påvirkning af lave temperaturer og ændrede lysforhold. Denne proces kaldes for hærdning. Under hærdningen tilpasser græsset sig til at fungere under vinterforhold og til at modstå forskellige stressfaktorer. Vinterstyrke udvikles når planterne oplever temperaturer mellem 2 og 5 grader C i mindst to uger om efteråret. En vellykket hærdningsproces er også afhængig af lyset. De lave temperaturer fører til, at græsset gror meget langsomt, men at fotosyntesen opretholdes, så der stadig dannes sukker. I selve vækstsæsonen bruger græsset meget af sukkeret til bladvækst, men ved hærdning omdannes sukkeret til fruktaner, som er græsplanternes oplagringsstof (kulhydrat). Reserverne af fruktaner anvendes til at opretholde livsfunktionerne gennem vinteren og de har stor betydning for græssets genvækstevne om foråret. TABEL 1: Procent vinterskader i hvert forsøgsfelt APELSVOLL Billede 5: De forskellige græsarter og sorters vinterstyrke testes blandt andet på Bioforsk Landvik og Apelsvoll. Apelsvoll Apelsvoll Landvik Hundehvene Krybehvene Rødsvingel Resultaterne fra sortafprøvningen i Norge viser, at vinterskader på Hundehvene i gennemsnit er mindre end på Krybehvene både i indlandsklima (Apelsvoll) og i strenge vintre i kystklima (Landvik).. 8 9

6 Oplagring af kulhydrater under hærdningsprocessen er en af mange mekanismer som giver planterne vinterstyrke. Den maksimale vinterstyrke opnås, hvis græsset også oplever let frost (-2 til -5 grader C) i løbet af efteråret. Let frost medfører, at vandet trænger ud gennem cellemembranerne, så skadelige iskrystaller ikke dannes indeni cellerne. For at forbedre forholdene for hærdning er det en god ide at fjerne træer og buske som skygger for græsset. Ud over dette er der ikke meget man kan gøre for at fremme hærdningen om efteråret, og omfanget af vinterskader varierer også meget fra år til år afhængigt af vinterforholdene. Men der er også andre forhold som har betydning for græssets vinteroverlevelse. Et af disse er gødskningen i vækstsæsonen og specielt om efteråret. Det påstås, at man skal reducere kvælstof (N)-mængden om efteråret for at undgå skader af sneskimmel. Men samtidig bør græsset heller ikke få for lidt kvælstof. Forsøg har vist, at Hundehvene på nyetablerede greens havde en bedre vinteroverlevelse og mindre sneskimmel ved et gødningsniveau på 1,5 kg N/100 m2/år (150 kg N/ha/år) end ved 0,75 kg N/100 m2/år (75 kg N/ha/år). Dette skyldes, at det lave gødningsniveau ikke var tilstrækkeligt for den nyetablerede hundehvenegreen. Brug af kompost til at forbedre sandbaserede vækstlag kan også nedsætte angrebsgraden af sneskimmel på hundehvenegreens. Årsagen hertil er ikke helt klar, men en teori er, at mikroorganismer i komposten kan undertrykke Microdochium nivale den svamp som er årsag til sneskimmel. Samtidig kan det organiske materiale i komposten indeholde kvælstof, som kan frigøres til planterne. Dette ekstra kvælstof på en nyetableret hundehvenegreen medfører, at planterne bliver stærkere og græssets genvækst om foråret går hurtigere (Billede 6). En tredje forklaring kan være, at rent sand indeholder mere luft end kompostblandet sand, og at sneskimmelsvampen trives bedst, når der er gode iltforhold. Hvis det er frost, som er hovedårsagen til vinterskader, bliver vinteroverlevelsen bedre på rent sand end på kompostblandet sand. Dette er vist ved forsøg med andre græsarter end Hundehvene (Billede 7). Forklaringen kan her være, at der er en bedre afdræning og mere tørt omkring græssets vækstpunkter på rent sand end på kompostblandet sand. Når man vurderer kompost i vækstmaterialer skal man være opmærksom på, at kompostprodukter kan have meget varierende kvalitet. Hvis man vil anvende kompost, bør man få dokumenteret, hvad det indeholder. Feltforsøg af kompostblanding i hundehvenegreen. Billede 6 Effekten af kompost på angreb af sneskimmel på en nyetableret hundehvenegreen, forår Foto: Trygve Aamlid. Billede 7 Vinteroverlevelse efter frostskade på Rajgræs på fairway. Foto: Tanja Espevig

7 Billede 8. Resistens mod Microdochium nivale hos uhærdede (til venstre) og hærdede (til højre) planter af forskellige sorter af Hundehvene og krybehvenesorten Penn A-4. Efter smitte med Microdochium nivale var planterne udækkede og temperaturen blev holdt ved 1 oc i 12 uger. Sorterne var: A=Avalon, V= Villa, G= Greenwich, L= Legendary, A4= Penn A-4. Foto: Katarina Gundsø Jensen. Figur 1 Resistens mod Microdochium nivale er påvirket af vinterforholdene. Planternes procent-vise overlevelse efter forskellige behandlinger i klimakammer. Hundehvenes vinterstyrke er også undersøgt i klimakammer i laboratoriet. Undersøgelserne blev udført i Norge ved Bioforsk og UMB i samarbejde med Rutgers University og University of Massachusetts i USA. Forsøgene fokuserede på frosttolerance og resistens mod svampen Microdochium nivale, som forårsager både sneskimmel om vinteren og Microdochium-pletter i vækstsæsonen. I laboratoriet simulerede man forhold i marken, der svarede til, at arealet var snedækket, isdækket eller udækket i varierende perioder. Forsøgene viste, at hundehvenes frosttolerance er lige så god som krybehvenes, og der var ikke forskel på de forskellige sorter af Hundehvene, hvad angik frosttolerance og angreb af sneskimmel. Tidligere forsøg har vist, at Krybehvene kan tåle frost ned til -35 grader C, hvis den har været gennem en hærdningsproces. Hvor store skader græsset fik af Microdochium nivale afhang i første omgang af varigheden af afdækningen, og om det var snedækket, isdækket eller udækket (Figur 1). Hærdet og snefrit græs (gule søjler i Figur 1) havde den bedste overlevelse. Under snedække var hærdet græs i stand til at modstå svampeangreb. Selv om der var visse faktorer, som kunne påvirke resultaterne, fandt man ikke store forskelle mellem Hundehvene og Krybehvene i resistensen mod Microdochium nivale. Undtagelsen var uhærdede og snefri planter. Her blev alle sorter af Hundehvene angrebet, men ikke krybehvenesorten Penn A-4 (Billede 8, til venstre). Det tyder derfor på, at Hundehvene er modtagelig overfor Microdochium-pletter i vækstsæsonen, og at behovet for behandling mod svampeangreb derfor er lige så stort som for Krybehvene. Ved angreb af sneskimmel anbefales derfor en forebyggende sprøjtning med et godkendt svampemiddel i områder med snedække (Billede 9). Under isdække (iltmangel) er svampen Microdochium nivale ikke aktiv, men der kan forekomme skader på græsset af andre grunde. Forsøgene viste, at anaerobe (iltfrie) forhold i 12 uger medførte de største skader på græsset (Figur 1). Andre forsøg har vist, at Hundehvene kan overleve så længe som 100 dage under et tykt islag (Billede 10). Billede 9 Forebyggende anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler mod sneskimmel betaler sig, når vinteren giver gode forhold for svampen. Det usprøjtede område ses nærmest. Foto: Ole Albert Kjøsnes. Billede 10 Hundehvenesorten Legendary s overlevelse på en forsøgsgreen på Apelsvoll i vinteren Græsprøverne blev taget ind fra marken 15. januar og 15. marts Billederne er taget 2 uger efter og viser genvæksten i drivhus. De forskellige afdækninger af arealerne var begyndt 6. november Foto: Frank Enger

8 ETABLERING AF HUNDEHVENEGREENS VALG AF VÆKSTJORD SÅNING OG ETABLERING Med udgangspunkt i USGA-normen vil Hundehvene have fordel af, at vækstjorden har en forholdsvis god vandkapacitet, så den kan trække vandet ud af filtlaget og gøre det tilgængeligt for planterødderne. Filtlaget bliver dermed mindre markant end på rene sandgreens, og derfor anbefales tilsat omkring 2 % (vægtprocent) organisk materiale i vækstjorden. Dette organiske materiale bør også være rigt på mikroorganismer, så derfor er en veldefineret kompost bedre end spagnum. Ulempen ved kompost i vækstjorden kan dog være, at det bidrager til en høj ph-værdi, hvilket kan give problemer med goldfodsyge (Gaeumannomyces graminis) i de første år efter etablering. NB! Mangler billede Frø af Hundehvene har omtrent samme størrelse som krybehvenefrø, og det anbefales at udså 0,6 kg frø/100 m2. Frøene må ikke sås for dybt og de udtørrer let i spiringsfasen. Man kan anvende en let fiberdug for at holde på fugtigheden i overfladen, men den bør fjernes efter en uge og erstattes af hyppig vanding. Dette skyldes, at de nyspirede planter ofte angribes af svampesygdommen Pythium, hvis fugtigheden og temperaturen hele døgnet er for høj. Når planterne er spiret, bør de gødes rigeligt. I det første etableringsår bør gødskningen være betydeligt højere end normalt, gerne omkring 1,8-2,2 kg N/100 m2 ( kg N/ha). Greenen tromles kort efter, at fiberdugen er fjernet, og den klippes ned til 8-9 mm, når de nyspirede planter er mm høje. Rigeligt med gødning og hyppig vanding medfører en hurtig etablering og fremmer ligeledes græssets tæthed. Vanding efter opskriften: lidt og ofte er en god strategi i de første uger efter spiring. Men det er også vigtigt at tænke på kontrol af filt allerede den første måned efter spiring. Da mekanisk behandling let kan skade de små nye planter, er topdressing det bedste tiltag. Topdressing bør starte en måned efter spiring for at undgå en brat overgang mellem vækstjorden og det mat -lag som opbygges, og det er vigtigt at vælge den rette type af sand. Fordi skudtætheden er så høj, er det vanskeligt at anvende groft sand. Sand med kornstørrelser fra 0,2-0,7 mm kan være et godt valg, og for at modvirke tendens til bløde greens, må denne sandtype gerne være forholdsvis kantet (skarp). Skarpt sand kan dog være vanskeligt at skaffe i Norden. 14 Kytäjä GK, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Vær opmærksom på kontrol af filt allerede fra første måned efter spiringen. Foto: Agnar Kvalbein. 15

9 PLEJE AF ETABLEREDE GREENS MED FOKUS PÅ FILT Filt i et græstæppe er en ophobning af organisk materiale i jordoverfladen, som består af døde og levende udløbere, buskningsknuder, rødder og i mindre grad af afklippede blade. Mængden af filt er et resultat af to modsatvirkende processer filtdannelse og filtnedbrydning. Når filtdannelsen er hurtigere end nedbrydningen, øges både tætheden og tykkelsen af filten. Lidt filt er godt, da det det giver en stærk og sammenhængende græsmåtte. Men hvis filtlaget er mere end 1 cm tykt, kan det skabe mange problemer (Billede 11). Greens bliver bløde og spillekvaliteten forringes. Der afsættes let spor af både maskiner og spillere, og nedslagsmærkerne bliver store og dybe. Mere alvorligt er det dog, at filten modvirker udvekslingen af luft og vand til rødderne, øger forekomsten af sygdomme, giver dårlige spireforhold ved eftersåning og øger risikoen for vinterskader. Derfor bør man bruge kræfter på at opblande filten med sand, og gøre forholdene gode for mikroorganismerne, så de kan nedbryde det organiske materiale. Det engelske udtryk for filt er: Thatch. Når filten er blandet med sand kaldes det blandt fagfolk for mat. Det vil sige at: Mat = thatch + sand. Filt kan bestemmes på forskellige måder. Hvis man tydeligt kan se filtlaget kan man måle og opgive tykkelsen i cm eller i mm. Hvis der ikke er en tydelig overgang mellem filt og vækstjord, kan man udtage en prøve af laget og lave en glødetabsanalyse, hvor man 16 Billede 11. Tre gødningsniveauer med samme topdressing medfører forskellige filtmængder (målt i cm og i % organisk materiale). Gødningsmængderne er (fra venstre) 0,9 kg N, 1,3 kg N og 2,2 kg N/100 m2 i løbet af to vækstsæsoner. Foto: Agnar Kvalbein. ved afbrænding bestemmer indholdet af organisk materiale i prøven. Hvis indholdet af organisk materiale er under 3,5-4,5 % er det acceptabelt. Ikke alle græsarter danner lige meget filt, men Hundehvene er dog topscoreren. Filtdannelse i en hundehvenegreen sker utroligt hurtigt og bør derfor kontrolleres lige fra etableringstidspunktet. METODER TIL AT KONTROL- LERE FILT Der er i princippet fire forskellige metoder, hvorpå man kan begrænse filt, eller indhold af organisk materiale, i mat -laget: a) En begrænsning af græssets vækst og filtdannelse f.eks. ved at tilføre mindre gødning og vand. b) Stimulere den mikrobielle nedbrydning af filt. c) Blande filten med sand. d) Mekanisk fjernelse af filt. For at det skal lykkes at kontrollere filten, bør man kombinere de forskellige metoder. Man skal også være opmærksom på, at de forskellige metoder til filtkontrol påvirker hinanden. Det betyder, at hvis man ændrer én af de faktorer, som har betydning for filtdannelsen, vil det påvirke én eller flere af de andre faktorer. Sammenhængen mellem kvælstof og topdressing og mellem mekanisk behandling og topdressing er nogle eksempler, som omtales nærmere.. Figur 2 Mængden af filt er afhængig af mængden af kvælstof. Figur fra Carrow et al., GØDNING OG VAND Gødning og vand har stor betydning for, hvor meget græsset vokser og hvor meget filt der dannes. Mængden af filt afhænger af mængden af tilført kvælstof. Kvælstof påvirker både opbygning og nedbrydning af filt. Filtmængden som en funktion af tilført mængde kvælstof kan fremstilles som i figur 2. Ved lavt og over middel kvælstofniveau er filtdannelsen hurtigere end nedbrydningen, og derfor øges filtmængden ved en øget tilførsel af kvælstof. Dette skyldes, at der ved det lave kvælstofniveau ikke er nok kvælstof til de mikroorganismer (nyttesvampe), som nedbryder filten. Svampene behøver nemlig også kvælstof for at kunne vokse. Når kvælstofniveauet er over middel vokser planterne mere og der dannes mere filt end svampene kan overkomme at nedbryde. Men der findes en balance mellem opbygning og nedbrydning af filt. Denne balance ligger normalt ved et kvælstofniveau mellem lavt og middel. Derfor er det vigtigt at kende græsartens rette kvælstofniveau både i forhold til filtdannelsen og i forhold til balancen mellem den visuelle kvalitet (udseende) og spillekvaliteten. Som nævnt i afsnittet om såning og etablering af hundehvenegreens skal man tilføre rigeligt med vand og gødning for at opnå en god etablering det første år efter såning. Men når græsset er godt etableret, bør man nedsætte gødningsniveauet, så det er afbalanceret på længere sigt. Ud fra forsøg på Landvik anbefales en tildeling af kvælstof på 0,9 kg N/100 m2/år (90 kg N/ha/år). Da Hundehvene ikke har andre specifikke krav til næringsstoffer end de øvrige græsarter anbefales det, at man anvender en afbalanceret gødningstype, som indeholder alle nødvendige næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen. 17 Billede 12 Goldfodsyge i en moderat gødet hundehvenegreen i 2. år efter etablering. Foto: Agnar Kvalbein. Goldfodsyge kan være et problem i Hundehvene, som det er hos de øvrige hvenearter, og ved et moderat gødnings- og vandingsniveau kan pletterne være meget synlige (Billede 12). Ved angreb anbefales det at anvende sure gødninger (ammonium-holdige gødninger), hvis ph er over 5,7 i vækstlaget. Hyppig vanding øger også overlevelsen hos de angrebne planter. En hundehvenegreen bør dog ikke vandes for meget, da det vil medføre øget filtdannelse, og filten bør ikke være for fugtig. Der udføres i øjeblikket forsøg med såkaldt underskudsvanding, men indtil resultaterne foreligger af disse forsøg, anbefales det at vande op til markkapacitet hver dag på rene sandgreens og hver dag på sandgreens med et indhold af organisk materiale på % (volumenprocent) i vækstjorden. En vandingsstrategi, hvor der vandes meget og sjældent vil medføre, at græsrødderne søger dybere, og dermed kan græssets overlevelse forbedres i tørre perioder. Men husk, at filten aldrig bør udtørre helt, for så kan den blive vandafvisende, og der kan opstå tørkepletter.

10 Figur 3 Sammenhængen mellem kvælstof og topdressing på dannelsen af filt. Billede 13 Filtdannelsen som et resultat af samspillet mellem kvælstof og topdressing. Procentdelen af organisk materiale i mat -laget stiger med stigende kvælstofniveau, når der dresses lidt, men det stiger ikke signifikant, når der dresses meget. Kvælstofmængden er angivet i kg N/100 m2/år. Billede 14 Foto til venstre: Prøver af mat -laget på hundehvenegreen på Landvik med nedbrudt lignin (til venstre) og uden nedbrudt lignin (til højre). Foto til højre: Svampen danner bløde, nedsunkne pletter, som var mørkegrønne på grund af kvælstof-frigørelsen. Foto: Trygve Aamlid.. NEDBRYDNING Jorden indeholder mange forskellige grupper af mikroorganismer f.eks. encellede dyr, bakterier og svampe. Disse organismer bidrager i varierende grad til nedbrydningen af dødt plantemateriale. Nogle typer af svampe er særligt vigtige, fordi de er effektive til at nedbryde de sejeste plantefibre som f.eks. cellulose og lignin. Disse svampe er afhængige af vand, ilt, temperatur og andre faktorer for at fungere optimalt. Filt som er svampet og våd vokser sig let tykkere, fordi de svampe, som skal nedbryde den, bliver kvalt i dette miljø. Blandt de tiltag som stimulerer til nedbrydning er topdressing. Topdressing er vigtig for at skabe luftfyldte porer i vækstjorden, så nyttesvampene trives. Forsøgene ovenfor viste, at et stigende kvælstofniveau fra lavt til middel (0,75 til 1,5 Kg N/100 m2/år) ikke påvirkede filtdannelsen. Dette var dog kun tilfældet, hvis der var nok luft i mat -laget, hvilket der var ved den store mængde af topdressing (2500 kg/100 m2/år). Hvis der ikke er nok luft, øges filtmængden med stigende kvælstofniveau (Figur 3 og billede 13). 18 Den visuelle kvalitet (udseendet) af den undersøgte hundehvenegreen var bedst ved 1,5 kg N/100 m2/år, og dette kvælstofniveau gav heller ikke en øget procentdel af organisk materiale ved den store mængde topdressing. Ulempen var dog, at den undersøgte green blev meget blød, og derfor anbefales der normalt ikke mere end 0,9 kg N/100 m2/år (90 kg N/ha/år) til en etableret hundehvenegreen. Have/park-kompost indeholder svampe, som kan nedbryde lignin i filtlaget. Lignin er den del af plantematerialet, som er vanskeligst at nedbryde, så normalt er det ønskeligt med en vis nedbrydning af lignin. Men i forsøgene blev det observeret, at nogle af de svampe, som nedbryder lignin, er så effektive, at der opstår bløde, nedsunkne pletter på greens (Billede 14). Der findes biologiske præparater, der indeholder mikroorganismer eller enzymer, som skal være i stand til at bidrage til nedbrydningen af filt. Produktet Thatch-less TM blev testet og resultatet blev, at spilleoverfladen blev hårdere efter anvendelsen af Thatch-less TM i to år på en nyetableret hundehvenegreen på Landvik. Produktet havde dog ingen virkning på mængden af organisk materiale i mat -laget. UDTYNDING Ud over at topdressing stimulerer nedbrydningen, vil en regelmæssig topdressing simpelthen også udtynde det organiske materiale, så det ikke er så dominerende. Udtyndingen med topdress er også vigtig for fastheden af greens. Faste greens kan kun opnås, hvis man anvender den rigtige kvalitet af sand, en tilstrækkelig mængde og, at der topdresses hyppigt med små mængder hver gang. Ellers kan der dannes markerede lag af organisk materiale mellem lagene af sand. På en etableret hundehvenegreen anbefales fra 2000 til 2500 kg sand/100 m2/år uanset, hvor gammel greenen er. Det kan være en udfordring at få sandet ned i græstæppet. Topdressing bør derfor foretages i forbindelse med vertikalskæring eller luftning. Finske greenkeepere har gode erfaringer med at udføre en skånsom vertikalskæring med vertikalskærerled, der normalt anvendes på fairways (med dobbelt knivafstand) hver uge før topdressing på greens. 19 FJERNELSE Filt kan også fjernes mekanisk ved hjælp af vertikalskæring eller hugpiber. En mekanisk fjernelse af filt bør altid kombineres med en topdressing for at reducere indholdet af organisk materiale i mat -laget. At udføre vertikalskæring eller tage propper op uden en efterfølgende topdressing vil kun reducere tykkelsen af mat -laget. Selv om det skaber luft i rodzonen er virkningen på nedbrydningen mindre end virkningen af topdressing. En mekanisk behandling vil også altid medføre huller eller spor på overfladen. Den ideelle situation er derfor at få gang i nedbrydning og udtynding af filten, så der behøves så lidt vertikalskæring som muligt.

11 DE VIGTIGSTE FAKTORER HVIS DET SKAL LYKKES MED HUNDEHVENE DYRKNINGSVEJLEDNING FOR HUNDEHVENEGREENS Hvis det skal lykkes med hundehvene på greens skal man have styr på filten. Dette gøres bedst ved at begrænse væksten, have gode forhold for nedbrydning af organisk materiale, topdressing og eventuelt ved at fjerne filten mekanisk. Pleje af hundehvene er en hårfin balancegang. Man fristes let til at øge vand- og gødningsmængden for at tilgodese tilvæksten, når der er nedslagsmærker og skader fra oliespild, svampesygdomme eller vinterskader. En øget tilførsel af gødning kan let give så kraftig en tilvækst, at man mister kontrollen med filten. Derfor anbefales det at have en reparations-green, som kan udnyttes i perioder med skader. Hvis skaderne bliver så store, at det ikke er nok med græsset fra reparationsgreenen, bør den skadede green skrælles af og genetableres. Hvis man har en golfbane med ekstra huller eller alternative sløjfer, kan det være en yderligere forsikring. Disse faktorer gør, at Hundehvene ikke bør vælges på golfbaner med en begrænset økonomi eller hvor der mangler faglige kompetencer til at pleje hundehvenen. Hundehvene er et godt alternativ til golfbaner, som ønsker en ekstraordinær spillekvalitet, og som samtidig er villige til at investere i den viden, der skal til og i etablering af reparationsgreens. Hvis man ser isoleret på hundehvenes krav til gødning og vand er det en nøjsom græsart, men de plejemæssige krav til topdressing, svampemidler og mekaniske behandlinger gør, at den alligevel anses for at være en krævende græsart på greens. STÆRKE OG SVAGE SIDER VED HUNDEHVENE Vækstjord Gødskning Sorter Vanding Gødskning Vanding Klipning Topdressing Mekanisk behandling SÅNING (FØR MIDSOMMER) OG ETABLERING USGA-sand med 1,5-2 % (vægtprocent) organisk materiale. Før såning: Organisk gødning 0,5-0,7 kg N/100 m2 Avalon, Greenwich, Legendary, Venus, Vesper, Villa. Sorten Villa anbefales. Udsædsmængde: 0,6 kg frø/100 m2. Tildækkes med en let fiberdug 5-8 dage efter såning. Hyppig vanding de tre første uger efter såning med 1-2 mm vand hver time. RESTEN AF ETABLERINGSÅRET Ca. 2 uger efter spiring tilføres NPK-gødning. Derefter gentages det hver til hver anden uge, så den totale N-mængde i sæsonen bliver 1,8-2,2 kg/100 m2 ( kg N/ha). Balancen mellem N, P og K i gødningen skal være i forholdet 100:12:65. Kvælstofniveauet sænkes i efteråret, men der kan gødes frem til slutningen af oktober. Greenen vandes med 3-4 mm vand efter hver gødskning. Ved en fordampning på 4-5 mm/dag vandes greenen hver dag på sand med et indhold af organisk materiale på 2 % (vægtprocent). Når græsset er mm højt klippes første gang ned til 8-9 mm. Derefter reduceres klippehøjden med 1-2 mm om ugen til man når 3 mm. Græsset klippes 3-6 gange om ugen og helst når det er tørt. Fjern dug. Klippehøjden holdes lav om efteråret. Dresses hver anden uge eller den halve mængde hver uge. Kornstørrelse 0,2-0,7 mm. Total mængde på kg sand/100 m2 afhængigt af såtidspunktet. Undgå mekaniske behandlinger første vækstsæson. FORDELE ULEMPER God boldrul God overvintringsevne Bevarer kvaliteten i tørre perioder Frisk, intens grøn farve Økonomisk når det gælder vand og gødning Danner let filt, som kan give en blød spilleoverflade, tørkepletter og sygdomme Modtagelig overfor svampesygdomme, især pletter af Microdochium nivale om efteråret Svag horisontal vækst, langsom reparationsevne ved nedslagsmærker Klipning/tromling Gødskning Vanding Topdressing ETABLERET GREEN Greenen klippes ned til 3 mm 3-6 gange om ugen. Tromling de dage hvor der ikke klippes. Gødskes hyppigt. Minimum hver anden uge. Total kvælstofmængde på 0,9 kg N/100 m2/år. Vandes med 3-4 mm vand efter gødskning. Vandes efter strategien: Meget og sjældent Vandes til markkapacitet med 5-7 dages interval på sandgreens med et indhold af organisk materiale på 1,5-2 %. Topdresses hver anden uge med en totalmængde på kg sand/100 m2/år. Udføres i forbindelse med vertikalskæring. Konkurrerer godt mod Enårig Rapgræs Skyggetolerant Mekanisk behandling Planteværn Skånsom vertikalskæring hver anden uge før topdressing. Gerne med vertikalskærerled med dobbelt afstand mellem knivene. Luftning 6-8 gange i sæsonen med tynde spyd for at sikre en god vandinfiltration og luftskifte. En dybdevertikalskæring bør kun udføres hvis det er strengt nødvendigt. I områder hvor man forventer snedække bør man sprøjte forebyggende om efteråret mod sneskimmel. For at forhindre etablering af Enårig Rapgræs i pletter på greenen skal man indsætte græs fra reparationsgreen. I en tæt hundehvenegreen vil Enårig Rapgræs normalt ikke være et problem

12 Skrevet af TATSIANA ESPEVIG AGNAR KVALBEIN TRYGVE S. AAMLID Bioforsk Turfgrass Research Group STERF LAYOUT: KARIN SCHMIDT ARNE TRONSMO Norwegian University of Life Science (UMB) Undervisningsmaterialet er udviklet af STERF og oversat til dansk af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Karin Juul Hesselsøe, Sandmoseskolen, AMU Nordjylland. STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) is the Nordic golf federations joint research body. STERF supplies new knowledge that is essential for modern golf course management, knowledge that is of practical benefit and ready for use, for example directly on golf courses or in dialogue with the authorities and the public and in a credible environ-mental protection work. STERF is currently regarded as one of Europe s most important centr es for research on the construction and upkeep of golf courses. STERF has decided to prioritise R&D within the following thematic platforms: Integrated pest management, Multifunctional golf facilities, Sustainable water management and Winter stress management. More information about STERF can be found at sterf.golf.se ADDRESS BOX 84, SE DANDERYD, VISITING ADDRESS KEVINGESTRAND 20. PHONE INTERNET STERF.GOLF.SE

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Hvor meget vand bruger græsset?

Hvor meget vand bruger græsset? A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første

Læs mere

Valg af græs til golfbaner

Valg af græs til golfbaner Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.

Læs mere

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :

Læs mere

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,

Læs mere

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering. HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle, FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Græs eller kunstgræs? Det bedste fra 2 verdener!

Græs eller kunstgræs? Det bedste fra 2 verdener! Græs eller kunstgræs? Det bedste fra 2 verdener! Hvad er XtraGrass? Kombination af naturgræs og kunstgræs Spil som på 100 % naturgræs også i ydersæsonerne Slidstyrken væsentligt højere end for 100% naturgræs

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

CTRF. Indledning. Sammendrag. Handbook turf grass winter survival. Mange golfbaner har lidt mandskab

CTRF. Indledning. Sammendrag. Handbook turf grass winter survival. Mange golfbaner har lidt mandskab Handbook turf grass winter survival VINTERARBEJDE på golfgreens Foto: Tatsiana Espevig Indledning Sammendrag Mange golfbaner har lidt mandskab om vinteren. Vinterspil på sommergreens er ikke normalt i

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Denne praktikbog tilhører: Side 1

Denne praktikbog tilhører: Side 1 Denne praktikbog tilhører: Side 1 Elevens navn: Cpr. nr.: Uddannelsen påbegyndes: Ansættelsessted: Ansat den: Ansættelsessted: Ansat den: Ansættelsessted: Ansat den: Velkommen til greenkeeperuddannelsen

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Kun i inherente metervarer

Kun i inherente metervarer 10 FLAME RETARDANT Kun i inherente metervarer FLAME RETARDANT Indeholder et bredt sortiment af flammehæmmende beklædning, som passer til brancher med krav om certificeret beskyttelses-beklædning. Vi arbejder

Læs mere

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

FAQ om FGK's golfbane

FAQ om FGK's golfbane FAQ om FGK's golfbane (Ofte stillede spørgsmål) Indhold Banens turnering. Hvad er det for en turnering?... 2 Banens længde.... 3 Bunkerriven. Hvor skal den ligge?... 4 Flaget.... 5 Hvem bestemmer hvor

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Bevaring af værdierne

Bevaring af værdierne Bevaring af værdierne Plejevejledning til dine parkettmanufaktur-gulve Værdifuld. Parkettmanufaktur tilbyder dig kvalitetsgulve af udsøgte træsorter, der med stor kærlighed til detaljen og viljen til perfektion

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Fouling? Don t fight it. Release it.

Fouling? Don t fight it. Release it. Fouling? Don t fight it. Release it. Opdag HEMPELs nyeste innovative og teknologiske system Silicone Fouling Relase System! + + grunder tiecoat silicone Fås i farverne: RØD SORT Dette fantastiske, biocidfrie

Læs mere

Så dine egne tomatplanter

Så dine egne tomatplanter Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere