Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Transkript

1 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen

2 Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/ Indtil 1/ kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/ anvendes udelukkende BR08

3 Hvad er der sket? + = Herudover er der lagt større vægt på Sundt byggeri specielt lyd- og fugtforhold Tilgængelighed niveuafri adgang, kørestolsadgang Energiforbrug herunder lavenergibyggeri

4 Erhvervs- og Byggestyrelsen

5 BR 08

6

7

8 Bygningsreglement BR08 Energibestemmelser Kapitel 7 og bilag 6

9 Energirammer for nye bygninger Afsnit generelt Afsnit boliger, kollegier, hoteller mv. Afsnit kontorer, skoler, institutioner mv. Afsnit lavenergibygninger

10 BR 08 Kap Generelt Stk. 1.: Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Bilag 6 med beregningsforudsætninger g g finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt. El tæller 2,5 ved sammenvejning af energiformer

11 Energirammer for nye bygninger - generelt Afsnit stk. 2 Bygninger, der opvarmes til mindst 15 o skal overholde energirammen Afsnit stk. 3 I bygninger med blandet anvendelse opdeles bygninger i afsnit med samme anvendelse (SBI-anvisning 216 hvis hovedanvendelsen > 80% regnes kun ud fra hovedanvendelsen)

12 BR 08 Kap boliger, kollegier, hoteller m.m. Stk. 1 Stk. 1. : Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energibehov uden belysning samlede behov for tilført E ib h

13 Lavenergiklasser boliger, kollegier, hoteller mv. Normalt: ( /A) kwh/m 2 /år Lavenergiramme - Afsnit stk. 1 2 Lavenergiklasse 2: Lavenergiklasse 1: ( /A) kwh/m 2 /år ( /A) kwh/m 2 /år

14 BR 08 Kap Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Stk. 1 Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel ee køling, varmt brugsvand og fast belysning pr. m2 opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m2 pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med etagearealet. Energibehov med belysning

15 BR 08 Kap Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Stk. 2 Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, se SBi- anvisning 213. For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation eller et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil.

16 Lavenergiklasser Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Normalt: ( /A) kwh/m 2 /år Lavenergiramme afsnit7242stk stk. 1-2 Lavenergiklasse 2: Lavenergiklasse 1: ( /A) kwh/m 2 /år ( /A) kwh/m 2 /år

17 Større ombygninger Afsnit stk. 1 Ved større ombygninger og andre væsentlige energimæssige g forandringer skal klimaskærm og installationer bringes i overensstemmelse med energibestemmelserne under forudsætning af, at de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. Vejledning Det vil sædvanligvis være de foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen.

18 Større ombygninger???? Afsnit stk. 2 Større ombygninger er byggearbejder vedr. klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25% af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien.

19 Hvornår er ændringer rentable? Afsnit stk. 3 Bygningsmæssige g g foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering > 1,33 anses for rentable Vejledning: Energistyrelsen har fastsat følgende maks. beregningsmæssige levetider Belysningsarmaturer og automatik til natsænkning 10 år

20 Kunstlys/Dagslys y

21

22 Lysforhold afsnit 6.5 Generelt - afsnit 6.1 Dagslys - afsnit 6.2 Kunstlys afsnit 6.3

23 BR Generelt Bestemmelse: Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys, uden at det medfører unødvendig varmebelastning Vejledning: Tilfredsstillende lys skal vurderes i sammenhæng med de aktiviteter og arbejdsopgaver, som planlægges i rummet. Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset. Mængden af dagslys har endvidere indflydelse på behovet for kunstig belysning

24 BR08 Dagslys stk. 2 og 3 Bestemmelse: Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, fx hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

25 BR08 Dagslys stk. 1 Bestemmelse: Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overhedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås

26 BR08 Dagslys stk. 1 Vejledning: Dagslys anses normalt for tilstrækkeligt i arbejdsrum når 1) rudearealet mindst udgør 10% af gulvarealet ved sidelys og 7% ved ovenlys (glastransmittans = 0,75), forudsat normal placering og indretning af bygning og lokaler. Kendes vinduestypen ikke kan rudearealet findes ved at gange karmlysningsarealet med 0,7 Rudearealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (fx solafskærmende glas) eller formindsket lysadgang til vinduerne (fx tætliggende bygninger)

27 BR08 Dagslys stk. 1 Eller 2) der er en dagslysfaktor på mindst 2% ved arbejdspladserne Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, rudens lystransmittans samt rummets og omgivelsernes karakter Der henvises til SBI-anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger SBI-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger

28 BR Dagslys

29

30 SBI anvisning

31 Hvis 7 % eller 10% vinduer, så OK Hvis rudernes transmittans > 0,75 Og der ikke er væsentlige skygger fra omgivelserne Håndregel: Tilstrækkeligt dagslys maks (2,5a+b)τ Her bordhøjde 0,75 husk kunstlys normalt regnes i 0,85

32 Hvis DF > 2% så OK Men er det nyværdi eller driftsværdi????? Hvis der er taget hensyn til de faktiske forhold Hvis der er anvendt anerkendte beregningsmetoder og værktøjer

33 Bygningens omgivelser: Der skal tages hensyn til ovenfor liggende bygninger, træbevoksning mv. Ved løvfældende træer lægges vægt på vinterforhold???? Vinduer og facader: Der skal tages hensyn til type, placering, glas- andel, lystransmittans, fremspring mv. Solafskærming: Der skal tages hensyn til faste afskærmninger og bevægelige som ikke kan fjernes helt. Ved drejelige lameller, skal disse indgå i en stilling, hvor de giver maksimalt udsyn til omgivelserne????? Indretning, invenvar og overflader: Reflektanser: loft 0,7, vægge 0,4, gulve 0,1?????? Der tages hensyn til faste reoler mv.

34 BR08 Kunstlys stk. 1 Bestemmelse: Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS700, Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

35 BR08 Kunstlys - afsnit Vejledning: Der henvises til følgende standarder DS 700 DS 703 DS 704 DS 705 DS/EN DS 707 Kunstig belysning i arbejdslokaler Retningslinier for belysning i sygehuse Belysning. Definitioner Kunstig belysning i tandklinikker Lys og belysning. Idrætsbelysning Idrætsbelysning. Halvcylindrisk belysningsstyrke.

36 Vejledning: Ældre mennesker kan have behov for et belysningsniveau, der er op til 3 gange g højere end yngre. Blændfri belysning kan fx opnås ved at skærme selve lyskilderne af. Der kan være behov for indstilling af belysning ved mødeborde, skranker og arbejdsborde. Ekstra udtag til lamper kan derfor være en fordel Belysning på ansigtet kan føre mundaflæsning lettere for hørehandicappede

37 Hvad er der sket med energimærkningen

38 Energimærkning Energimærket En opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal anvendelse af bygningen Et katalog over rentable energibesparelser

39 Energistyrelsen /sw46123.asp

40 Nye bygninger g Ved ansøgning om byggetilladelse skal oplyses bygningens beregnede energibehov gives dokumentation for at energirammen er opfyldt oplyses om evt. lavenergiklasse Beregning g af energibehov sker på grundlag g af SBI- anvisning 213 (Beregningsprogrammet Be06) Energimærkning, når byggeri er færdigt (af en beskikket energikonsulent, som typisk er ingeniør eller arkitekt). Energimærkningen i gives til den lokale l byggemyndighed d Hvis alt OK så ibrugtagningstilladelse g g

41 Gamle bygninger Krav om gyldig energimærkning ved Salg af ejendomme efter 1. august 2006 Udlejning og overdragelse af brugsret til andelsboliger og (ideelle) anpartsboliger efter 1. juli 2007 Ejendomme større end 1000 og mindre end 1500 m 2 samt alle offentlige ejendomme (som ikke tidligere har været mærket) efter 1. januar Energimærkes herefter hvert 5 år. For ejendomme som pr. 1. april 2006 havde en gyldig g energimærkning forlænges denne 3 år fra indberetningsdatoen.

42 Energistyrelsen /sw23194.asp

43 Ifølge ny aftale mellem Energistyrelsen relsen og KL ( 17/ ) skal kommunerne gennemføre samme energibesparelser som de statlige institutioner

44 Energihåndbogen m/ bilag FEM Sekretariatet eta atet Håndbog incl. bilag kan downloades d

45

46

47 Og nu til dokumentation og beregning af nye bygninger energibehov

48 CD-rom indeholder: SBI-anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 incl. beregnings- g eksempler for Administrationsbygning Etagehus Parcelhus

49 Eksempel - Administrationsbygning g

50 Belysningszone: Bygningen opdeles i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold

51 Zonens opvarmede bruttoareal (m 2 ) Det opvarmede brutto etageareal er inklusiv vægge mv. og medtager opvarmede kældre og tagetager. t Ang. bruttoarealer, se BR95, kap. 3 stk. 1,2 og 5 Summen af bruttoarealer skal tilsammen udgøre bygnin-gens samlede opvarmede bruttoareal

52 Kunstlys

53 Belysningsniveau (lux) Iflg. DS700. Normalt vil der være en almenbelysning på 200 lux i arbejdslokaler og en almenbelysning på mindst 50 lux på adgangsveje, gange og trapper Ved højere belysningsniveau gives et tilskud til energiramme

54 Installeret effekt til almenbelysning i brugstiden (W/m 2 ) Maksimalt effektoptag incl. transformatorer, forkoblinger og automatik. Kendes disse ikke tillægges 1 W/m 2 (hvis elektroniske forkob-linger) og 2 W/m 2 (hvis andre forkoblinger) oveni lyskildernes effekt, til forbrug i transformatorer, forkoblinger og automatik

55 El-effekt til arbejdslamper i brugstiden (W/m 2 ) Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, også selvom der er tilstrækkeligt t li t dagslys og der ikke sidder en person hele tiden. Normalt kan antages et effektoptag på 1 W/m 2 i gennemsnit for bygningen i brugstiden

56 Minimum el-effekt effekt til almenbelysning i brugstiden (W/m 2 ) Minimumseffekten når belysningsanlægget er helt nedreguleret, incl. effektoptag t i transformatorer, t forkoblinger, automatik tik samt andet stand-by Kendes disse ikke tillægges 2 W/m 2 (hvis anlægget skrues helt ned) og 0 W/m 2 (hvis anlægget helt afbrydes)

57 Stand-by effekt til almenbelysning uden for brugstiden (W/m 2 ) Denne angives separat. Minimumseffekten når belysningsanlægget er helt nedreguleret eller slukket for natten, incl. effektoptag i transformatorer, forkoblinger, automatik samt andet stand-by Kendes disse ikke tillægges 2 W/m2 (hvis anlægget skrues helt ned) og 0 W/m2 (hvis anlægget helt afbrydes)

58 Benyttelsesfaktor F 0 Belysningens nominelle brugstid i forhold til bygningens brugstid (F 0 er altid 1).Kendes F 0 ikke kan følgende værdier bruges F 0 er 1 i lokaler med flere pers. (f.eks. storrumskontorer) F 0 er 0,7-0,8 i enkeltmandskontorer F 0 er 0,8-0,9 i skoler

59 El-effekt til anden belysning i brugstiden (W/m 2 ) Anden belysning er bl.a. særbelysning, dvs. spot på udstillinger, tavlebelysning, belysning i montre mv. Medtages ikke i beregning af bygningens energibehov men udelukkende som varmetilskud!!!!!

60 El-effekt til belysning uden for brugstiden (W/m 2 ) I elforbruget til belysning indgår også belysning uden for brugstiden, f.eks. om natten. Medregnes ikke i energirammen, men som tilskudsvarme i bygningen. g I energirammen indgår kun almenbelysning og arbejdslamper i brugstiden samt evt. stand-by forbrug til almenbelysningen uden for brugstiden.

61 Dagslys

62 Dagslysfaktor DF (%) Dagslysfaktoren er belysningsstyrken fra dagslyset alene i belysningszonen i forhold til den diffuse belysning udendørs d på et vandret frit plan. Afhænger bl.a. af de aktuelle forhold, herunder udformning af vinduer, glasareal, glastype, rumgeometri, rumfarve og permanente skygger. DF kan bestemmes som i SBi-anvisning 203.

63 Demo kan downloades fra

64

65 1% 2%

66 Varighedskurve for dagslys Oplyser hvor stor procentdel af arbejdstiden, der er over en vis belysningsstyrke fra dagslys alene Hvis E > 200 lux mellem 8-16 DF = 2% spares 60% DF = 1% spares godt 30%

67 Dagslysstyring 4 muligheder U = Uden dagslysstyring lyset er tændt uanset dagslys M = Manuel betjening, afhængigt af dagslyset i zonen (+200 lux) A = Automatisk on-off reg. efter dagslyset i zonen (+ 100 lux) K = Kontinuert LTS - møde automatisk i østkredsen reg.efter den 10. dagslyset marts i 2008 zonen (+ 100 lux)

68 Inddata

69 Resultater

70 Nøgletal Elforbrug til belysning ganges med 2,5 Belysningen beslaglægger mindst 25 % af bygningens g energibehov!!!!!

71 Hvad sker der hvis????? effektoptag som på Elsparefondens positivlister

72 Elsparefondens positivlister

73 Elsparefondens positivlister

74 For kontoret vælges et installeret effektoptag på 10 W/m 2 (før 7) på kontor og toiletter og 5 W/m 2 (før 2,5) i gange og i reception

75 Energibehov < 98,4 kwh/m 2 /år effektoptag Eksempel Be06 (7 og 2,5 W/m 2 ): 98,1 Elsparefonden (10 og 5 W/m 2 ) 106,8

76 Hvad sker der hvis????? dagslysstyring vælges fra

77 For kontoret vælges dagslysstyring fra Dvs. U i stedet for K

78 Med dagslysstyring Uden dagslysstyring

79 Energibehov < 98,4 kwh/m 2 /år dagslysstyring (DF: 3 og 0,5%) med: 98,1 uden: 114,2

80 Hvad sker der hvis????? der vælges forskellige vinduesglas

81 Energibehov < 98,4 kwh/m 2 /år med dagslysstyring Alm. dobbelt energiglas: DF= 3 og 0,5%: 98,1 Svagt solafskærm. glas: DF= 2 og 0,3%: 103,6 Kraftigt solafskærm. glas DF= 1,1 og 0,1%: 115,3

82 Fremtidens udfordring Et godt dagslysindfald er af stor betydning for det samlede energi- forbrug. Facaderne og valg af vinduesglas bliver vigtigt, hvis energirammen skal holdes. Overvejelser skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet.

83 Krav til bygningers energibehov i BR95 Energimærkning Dagslys FABA Light version 4 Kontorbygning til EBST-eksempelsamling li

84

85

86

87 Krav til bygningers energibehov i BR95 Energimærkning Dagslys FABA Light version 4 Kontorbygning til EBST-eksempelsamling li

88

89

90 Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Kontorbygningen g

91 Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Kontorbygningen Bygningen er et 1568 m² længehus i fire etager samt kælder. Der er storrumskontorer på hver etage og møderum i gavlene. Der er 49 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet er ligeligt mod nord og syd. Ruderne er med 3-lag glas og har en U-værdi på 1,00 W/m² K, Vinduerne er med store ruder. Der er udluftningsvinduer, som åbner automatisk i brugstiden til maks. 30 cm spalte. Energirammen for denne kontorbygning er 96,4 kwh/m² pr. år.

92 Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Kontorbygningen Belysning kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 59,2 14,9 0 96,4 Enkelttiltag hver for sig: On-off styring 57,8 16, ,11 +4,7 Manuelle afbrydere 57,0 19, ,8 +8,4 Lys konst. i brugstiden 55,7 26, ,8 +28,4 Belysning med 80 % effektbehov 61,6 11,7 90,8-5,6 Belysning med 120 % eff.behov 58,6 15,8 98,1 +1,7 Anlæg med cut-off 59,5 14,0 0 94,5-1,9 Anlæg helt uden cut-off 57,9 18, ,9 +6,5