Lys er hendes lidenskab. Lysdesignere bruger lys til velvære, oplevelse og branding. Tag på kur i kirken. Satellitjagt på grundvand

Transkript

1 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2007 nr. 18 Tag på kur i kirken Satellitjagt på grundvand Lys er hendes lidenskab Lysdesignere bruger lys til velvære, oplevelse og branding

2 Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2007 nr. 18 Tag på kur i kirken Satellitjagt på grundvand Lys er hendes lidenskab Lysdesignere bruger lys til velvære, oplevelse og branding Forside Arkitekt og lysdesigner Mette Hvass mener, at lysdesignere er et vigtigt bindeled mellem arkitekter og ingeniører, hvad angår belysning indenfor og udenfor. Foto: Morten Larsen Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra cowi. COWIfeature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., jhjcowi.dk Kathrine Schmeichel, katscowi.dk Janne Toft Jensen, jajecowi.dk Design & layout Josina W. Bergsøe, jwbcowi.dk Hanne Bjørn Nielsen, hbncowi.dk Marianne Rom, mromcowi.dk Redaktionen sluttet den 12. juni 2007 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag Tryk: Schultz Grafisk ISSN Udgiver cowi a/s Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax cowi er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. cowi er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres. 35 To landmænd vil kombinere en topmoderne svinebedrift med et rosengartneri, der udnytter gyllen som gødning. Den firlængede gård eksisterer ikke mere Konkurrencepræget dialog COWI brugte ny udbudsmetode, da Grønlands Hjemmestyre søgte assistance i en politisk ømtålelig sag Dage med svin og roser 4 Arabisk oprindelighed Oman vil ud over olie satse på de pengestærke turister, som vil få den sandeste oplevelse af Arabien, fordi landet holder fast i traditionerne 30

3 Inspireret af Realdanias idekonkurrence om bedre landbrugsbyggeri vil to svineproducenter bygge en stor, bæredygtig og lugtfri svinebedrift i to etager med gartneri foroven og svin forneden Svineproducent Søren Hansen vil udvikle en konventionel fødevareproduktion, hvor både smag, kvalitet, økonomisk bæredygtighed og dyrevelfærd er i top. Fotos: Niels Åge Skovbo En gris, der har haft et godt liv uden stress og med det rette foder vil helt automatisk smage bedre æredygtighed uden skuldersår Af Kathrine Schmeichel Der er så smukt ude på landet. Og det skal der blive ved med at være, hvis det står til svineproducent Søren Hansen. Sammen med en partner planlægger han at bygge Danmarks mest moderne og effektive svinebrug i det smukke og kuperede landskab i Galten ved Århus. Projektet er et af de seks projekter, der indgår i fonden Realdanias idekonkurrence om fremtidens landbrugsbyggeri, hvorfor den æstetiske side også har en høj prioritet. Det mest nytænkende ved projektet er, at det kombinerer svineproduktion med gartneri sådan at der kommer til at gå svin i stuen, mens der på 1. sal skal vokse tomater eller roser i drivhuse. Tanken er, at drivhusene skal udnytte varmen fra grisene og bruge gyllen som næring, der ifølge Søren Hansen kan omdannes til det reneste pottemuld. Dermed undgås også den ubehagelige stank fra de åbne gylletanke. Fidusen ved at dyrke tomater eller roser er, at begge typer afgrøder har behov for meget kvælstof, som netop findes i gylle i form af ammoniak. Dertil kommer signalværdien ved at koble svinebrug sammen med både syn og duft af roser, siger Søren Hansen og tilføjer: Synergieeffekten er så stor, men ideen så enkel, at man kan undre sig over, hvorfor ingen har tænkt over det noget før. Nøgleordene er bl.a. vedvarende energi, co2-besparelse og beskyttelse af vandmiljøet. Ud over den miljømæssige fordel ligger der også et stort eksportpotentiale i at udvikle ideen. For den vil helt sikkert interessere mange landmænd rundt omkring i verden! Ny form for fødevareproduktion I løsningsforslaget til de to svineproducenter er der udpeget hele to vindere, der dermed ikke kan forvente, at netop deres forslag bliver realiseret. Dels fordi de er alt for dyre begge koster over 100 mio. kr., hvilket ikke matcher økonomien for den gængse landmand. Dels fordi forslagene hver især har nogle styrker, som ifølge både Søren Hansen og resten af dommerkomiteen med fordel kan forenes i et nyt projektforslag. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

4 Ren luft Den firlængede gård eksisterer ikke mere Forventet byggestart i 2008 Hvis alt går vel især med tilladelse fra myndighederne forventer Søren Hansen, at byggestart for svinebruget vil ligge primo 2008 og stå færdigt Byggeriet vil blive på kvadratmeter for gartneriet og kvadratmeter for svinebedriften, der med 750 dyreenheder svarer til ca. 650 moderdyr med produktion af slagtesvin om året. Det kombinerede svinebrug og gartneri forventes at beskæftige ansatte. En af de arkitektoniske finesser er bl.a., at besøgende gennem store, runde vinduer i gartneriets gulv kan følge med i, hvad der sker nede hos grisene, uden at de udgør en risiko for smittefare. Med attachemappe og iklædt sort læderjakke ligner 38-årige Søren Hansen ikke umiddelbart en, der for bare 20 minutter siden stod med arbejdstøjet på i en beskidt og støvet grisesti. Men grise udgør faktisk en stor del af hans liv og interesse. Foruden at passe grise optager det ham at være med til at udvikle både velvære og kødkvalitet for det medieombruste husdyr. Jeg vil gerne skabe en fødevareproduktion på et andet grundlag, hvor man belaster naturen og miljøet mindst muligt og hvor dyrevelfærd er en hel naturlig forudsætning. En gris, der har haft et godt liv uden stress og med det rette foder vil helt automatisk smage bedre. Princippet bag Søren Hansen og partner Jørgen Rasmussens svineproduktion er, at dyrene lever i den Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Ren luft Foder samme stald hele livet igennem. Normen blandt svineproducenter er at flytte dyrene til andre stalde, i takt med at de vokser fra at være pattegrise og smågrise til at blive slagtemodne. Man bruger en masse arbejdstid og stresser grisene unødigt ved at flytte dem så meget rundt, ligesom man også forhøjer sygdomsrisikoen ved tit at blande besætningen. I vores koncept vil vi opfatte hver gris som et individ og bruge tiden på at passe dem, frem for at flytte dem, siger Søren Hansen. Dertil kommer, at pattegrisene skal blive længere hos soen, før de bliver taget fra den, hvilket skulle forhøje deres immunforsvar. Og så får alle grise lov til at boltre sig på et tykt lag halm, således at de omdiskuterede meget smertefulde skuldersår undgås. Myndighederne er en udfordring Med 750 dyreenheder samlet på et produktionsanlæg er de to svineproducenters projekt større, end Gylle Varme Biogas Gylleseparering myndighederne i Danmark normalt tillader. Ud over at størrelsen ligger over det tilladte som dog ikke er et problem i vores nabolande kommer vores anlæg til at ligge i bynært område, så myndighederne vil klart være den største udfordring for os. Men jeg håber, at både politikere og embedsmænd vil kunne se værdien i at få afprøvet vores ideer på et demonstrationsbrug, der netop har den størrelse, som minimum egner sig for en rentabel svinebedrift kombineret med gartneri. Og som tager hensyn til både etik, æstetik og bæredygtighed. Ambitionen for Søren Hansen og hans partner Jørgen Rasmussen er at udvikle svinekød med en unik smag, hvorfor deres koncept også går ud på at eksperimentere med foderet. Foto: Niels Åge Skovbo Uren luft Gødning og elektricitet Realdanias idekonkurrence Fremtidens landbrugsbyggeri har modtaget mange innovative forslag. Men de er alle for dyre i forhold til virkeligheden, siger projektleder Erik Rykind-Blarke Af Kathrine Schmeichel Stjerneformede gårde, lagerbygninger, der er gravet ned, svinefarme i flere etager og en teltdug som tag og væg for løsgående kvæg. Det er nogle af de 18 bud, der er blevet indleveret af i alt 13 konsortier til fonden Realdanias idekonkurrence Fremtidens landsbrugsbyggeri. Syv forslag blev i juni udpeget som vindere, hvilket i princippet betyder, at de med investeringer fra de involverede landmænd og økonomisk støtte fra Realdania vil blive realiseret. Arkitektur og dyrevelfærd Formålet med idekonkurrencen er at sætte fokus på, hvordan landbrugsbyggeriet fremover i højere grad kan tage hensyn til både arkitektur, landskab og dyrevelfærd, samtidig med at det er økonomisk rentabelt. Men rentabiliteten har det tilsyneladende svært. Vi har fået mange gode bud men de har over hele linjen været for dyre. Projekterne burde i forhold til den reelle virkelighed for landmændene ligge på mio. kr., og ikke som nu på mio. kr. Derfor vil vi i den kommende tid se nærmere på økonomien bag vinderprojekterne, før vi tager stilling til, om det overhovedet kan lade sig gøre at realisere dem, siger projektleder i Realdania Erik Rykind- Blarke, som også har siddet med i den bedømmelseskomite, der udpegede de syv vinderforslag. Syv landmænd udvalgt af Realdania modtog i foråret 2007 hver tre forslag til de i alt seks byggeprojekter, de gerne vil have realiseret, og som strækker sig fra lagertilbygninger og udvidelse for dyrehold til bygning af en ny svinebedrift på en bar mark. Bygger bro Om forslagenes karakter siger Erik Rykind-Blarke: Vi kan jo konstatere, at den firlængede gård ikke eksisterer mere! Men ved siden af den store opfindsomhed har det været uhyre spændende at opleve, hvordan konsortierne både indbyrdes og sammen med landmændene har forenet deres kræfter for i fællesskab at præge udviklingen og dermed også bygge bro over de normalt adskilte verdener, som arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og staldfirmaer befinder sig i. Projektleder Projektleder Idekonkurrencen Syv konsortier ud af i alt 13 blev den 13. juni 2007 udpeget som vindere af Realdanias idekonkurrence, hvilket betyder, at deres forslag efter en vis bearbejdelse især mht. økonomi vil blive søgt realiseret. To af konsortierne måtte dele en førsteplads til samme projekt opførelse af et nyt svinebrug på en bar mark. Konsortierne der består af bl.a. arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og entreprenører er efter en prækvalifikation udvalgt af Realdania og de involverede landmænd. Realdania har udvalgt de syv landmænd, der skal realisere de seks projekter, og som også har siddet med i bedømmelseskomiteen. Realdania støtter projekterne med i alt 50 mio. kr., der skal opfattes som hjælp til de ekstraomkostninger, der er forbundet med at forsøge sig med nye, utraditionelle løsninger. cowi er tilknyttet som procesrådgiver og sekretariat. Erik Rykind-Blarke, erbrealdania.dk Karsten Leopold Willeberg, klwcowi.dk Læs mere og se projekterne på Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

5 Et cirkustelt som tag og væg Hans Jakob Fenger skal have opført en ny kvægstald. Konsortiet, der vandt en 1. præmie, har foreslået at spænde en let teltkonstruktion som væg og tag hen over funktionsarealerne, hvilket er en helt ny idé i Danmark. Landmand: Hans Jakob Fenger, Odder Konsortium & modelfoto: Einar Kornerup Jylland A/S, Link Signatur A/S Danmark, Schul & Co, Mogens Balslev A/S, Jørgen Poulsen, Landbrugets Byggerådgivning/Tegnestuen Klint, Anne Gravsholt Busck, KVL Økologisk bæredygtighed med dårlig økonomi To konsortier fik en 1. præmie for at komme med forslag til en helt ny svinebedrift til partnerne Søren Hansen og Jørgen Rasmussen. Begge forslag bygger på princippet om svinestald forneden og drivhus foroven. Budene er dog ifølge dommerkomitéen helt urealistiske med hensyn til økonomisk bæredygtighed. Men de hædres bl.a. for at skabe en miljømæssig balance mellem svine- og gartneriproduktion med kvælstofholdig luft (gødning) og varmeenergi til gartneriet og frisk luft til svinestalden samt jordkøling via rør nedgravet i jorden. Landmand: Søren Hansen og Jørgen Rasmussen, Galten Konsortium & modelfoto: Nee Rentz-Petersen, Gottlieb & Paludan, Gråkjær Staldbyg A/S, Rambøll A/S, Marianne Levinsen, TransForm A/S Tre udvalgte projekter Det mest visionære projekt Landmand Arne Bech Poulsen skal have opført nye svinestalde. Forslaget fra dette konsortium fik en 2. præmie, men dommerkomitéen anså det for at være det mest ekstreme, visionære og anderledes tænkende af samtlige forslag i idékonkurrencen. Bl.a. fordi det rokker ved de almindelige opfattelser af et landbrugsbyggeri og dermed kan være en katalysator for udvikling af ny teknologi, byggemåder og nye materialer. Landmand: Arne Bech Poulsen, Lemvig Konsortium & modelfoto: Arkitekter D&L ApS, Steen A. B. Høyer, Strunge Jensen A/S, Dansk Halbyggeri A/S, Nordvest Agro I/S

6 Foto: Scanpix Sænketunnel i græsk jordskælvsområde Fra 2011 bliver der mere fredeligt i den græske havneby Thessalonikis centrale gader. En ny seks kilometer lang bymotorvej langs Thessalonikis havnefront og promenade skal flytte byens øst-vest trafik bort fra centrum. Motorvejen får tre spor i begge retninger og fire ud af de seks kilometer kommer til at være tunnel, inklusiv 1,2 km sænketunnel placeret under havbunden. cowi skal projektere sænketunnelen, som bygges på land i sektioner á 150 meter og derpå sejles ud og samles under vandet. Ud over en stram tidsplan og de logistiske problemer ved så stort et anlægsprojekt i et byområde er jordskælv en særlig udfordring. Hele byen er styrtet sammen flere gange på grund af kraftige jordskælv, så udfordringen bliver at sikre, at tunnelen ikke kan rives fra hinanden og fyldes med vand, når de modgående bevægelser i jorden under et jordskælv sætter ind, siger afdelingschef Torsten Mølgaard. cowi har projekteret Grækenlands eneste anden sænketunnel i Preveza. Tunnelen modstod i 2000 et jordskælv af styrke 5,3 på Richterskalaen. En anden sænketunnel, som cowi står for netop nu i Korea, bygges også i et jordskælvsområde, men ikke med så kraftige jordskælv som i Thessaloniki. Afdelingschef Torsten Mølgaard, tmcowi.dk Broeventyret i Kina fortsætter I de næste tre år skal cowi rådgive om projektering og udførsel af en 25 km lang bro over Qingdao-bugten. Kontrakten er cowis tredje store bro-opgave i Kina. Den kommende bro over Qingdao-bugten i det nordøstlige Kina kommer til at forbinde HuangDao-øen med byen Qingdao. Broen bliver 25 km lang fire gange så lang som Østbroen på Storebæltsforbindelsen. Det er vores tredje store broopgave i Kina. Derudover har vi løbende et antal mindre bro- og tunnelopgaver, så vi har godt fodfæste på det kinesiske marked, fortæller afdelingschef Henrik Andersen. I forvejen rådgiver cowi om projektering og udførelse af Sutong-broen over Yangtze Floden samt den 10 km lange Shanghai Yangtze River Bridge. Afdelingschef Henrik Andersen, hracowi.dk Foto: ShanDong Express Way Group and QingDao Express Way Co. Ltd. Brugte plastikflasker kan rense forurenet vand Et Danida-projekt har hjulpet Malaysia i gang med at gøre floder renere på en enkel måde. Forurening kan bekæmpes med knuste plastikflasker Af Eva Isager Malaysia har nogle af verdens smukkeste floder. Men flodvandet ødelægges ofte af forurening fra husholdninger og industri. Mange steder ledes urenset spildevand ud i floder, som bruges til indvinding af drikkevand. Til august sætter Danida punktum for en femårig indsats i samarbejde med Malaysias regering for at komme vandmiljøet til undsætning i to stater på den malaysiske halvø. Målet med projektet, som kaldes Integrated River Basin Management (irbm), har været at etablere en bæredygtig forvaltning af flodsystemerne og vandressourcerne. irbm tager både hensyn til miljøet og mulighederne for økonomisk udvikling. Til det formål er det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag, som landet skal arbejde videre på, blevet styrket. Men samarbejdet er også resulteret i nogle små projekter, der viser, hvor enkelt og billigt man kan lave vandmiljøforbedringer i et lokalområde. Rent vand af affald Vi har udviklet otte biologiske projekter, hvoraf de fleste skal forbedre vandkvaliteten og resten give vandbesparelser. Projekterne synliggør, at en praktisk indsats for vandmiljøet virkelig batter. Man kan få renere vand uden særlig meget mekanik, vedligeholdelse eller brug af strøm, Projektleder Arne Bernt Hasling, abhcowi.dk Chefrådgiver på det samlede projekt Bo Christensen, boccowi.com forklarer projektleder Arne Bernt Hasling fra cowi, som er rådgiver for Danida på irbm-projektet. I to projekter kan det tilmed lade sig gøre at genbruge affald, nemlig engangsflasker af plastik. Flaskerne knuses og fyldes i et tårn, hvor de bruges som filter. Efter forrensning hældes spildevand, f.eks. fra et slagteri ned ovenfra og bliver renset af mikroorganismer, som sætter sig på flaskerne af sig selv. Man kan også bruge plastikkugler til formålet, men det er dyrere. Danmarks ambassadør i Malaysia, Børge Petersen, er glad for samarbejdet med Malaysias myndigheder, som har været meget åbne for nye idéer. Danmark har støttet miljøprojekter i landet siden 1994, hvilket specielt på regeringsniveau har været med til at øge forståelsen for, hvor vigtigt det er at passe på miljøet, og at betale for det. Danida har bl.a. oplært landets egne miljøeksperter, sådan at de bedre selv kan tage vare på miljøet. Der er gode chancer for, at de otte demonstrationsprojekter vil blive gennemført andre steder, og den lokale bekæmpelse af forurening spiller en vigtig rolle i den samlede indsats for renere flodvand i Malaysia, siger Børge Petersen. 10 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Foto: Morten Larsen Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11

7 Dobbelt gevinst på TV 2 NEWS En kort- og GIS-løsning til TV 2 NEWS giver mulighed for illustrationer til de hurtige nyheder. Men løsningen bruges også som et arbejdsredskab Af Gitte Roe Eriksen I slutningen af marts modtog redaktionen på tv 2 news et telegram vedrørende en voldsom brand i rørvirksomheden Logstor. To minutter efter var nyheden på skærmen med et luftfoto som illustration, der viste placeringen af virksomheden i området. Det giver et godt overblik, at vi på de hurtige nyhedshistorier også kan vise illustrationer. Vi er jo et visuelt medie og har vurderet, at seerne får en bedre oplevelse af vores nyhedsindslag, end hvis de bare hørte nyheden blive læst op af nyhedsværten. Samtidig har vi mulighed for at placere ikoner på kortene som f.eks. ambulancer, fortæller Christian Vollmers, grafisk producer på tv 2 news. Det er cowi, der har leveret en kort- og gis-løsning (geografisk informationssystem), der både benyttes af tv 2 news og tv 2. Løsningen betyder, at nyhedsstationerne kan benytte ortofotos (luftfotos), der gør det muligt at se og genkende genstande under en meter set fra luften samt skråfotos, hvorfra man kan se en bygning fra alle fire verdenshjørner. Begge typer kort bliver brugt til illustration af de hurtige nyhedsindslag, der skal på skærmen nu og her. Et nyt arbejdsredskab Udover at give seerne en visuel oplevelse bliver kort- og gis-løsningen også brugt som arbejdsredskab for stationens journalister. Vores primære mål er, at journalisterne selv skal forberede deres egen grafik til indslagene. Men som alt nyt tager det lidt tid at få det gjort til en vane, erkender Christian Vollmers. Kortene bruges også i produktionsøjemed. F.eks. da Nørrebro Ungdomshus skulle ryddes. Ved hjælp af kortene kunne vi gå ind og kigge på, hvilke tage omkring huset vi evt. kunne sætte kamera op, så vi bruger dem også meget internt. Ressourcestyring Ved siden af kortløsningerne har cowi endvidere udviklet en software-applikation, der gør, at medarbejderne på tv 2 news ved hjælp af gps-udstyr i både reportagevogne og helikopter kan holde sig orienteret om, hvor materiellet befinder sig. gps-udstyret sender en ny positionsangivelse hvert 15. sekund til applikationen, så man løbende kan holde sig opdateret med, hvor reportagevognene befinder sig, forklarer Bo Slott Pedersen, projektleder i cowi. For tv 2 news betyder det, at man altid kan sende den hurtigste bil af sted til gerningsstedet. Det er kort og godt et redskab, vi bruger til ressourcestyring. For det giver os et vældigt godt overblik over, hvilken vogn der er tættest på en historie, siger Christian Vollmers. Projektleder Bo Slott Pedersen, bslcowi.dk Med kort- og GIS-løsningen vil stationens journalister med kort varsel kunne illustrere en nyhed med et luftfoto, så seerne også får en visuel oplevelse af det område, nyheden berører. Foto: Scanpix 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

8 Foto: COWI Firehjulstrækkere udleder 50 procent mere co2 Kæmpe vibrator simulerer tog i tunnel Af Henrik Olsen Når Malmø Citytunnel står færdig i 2011, skal borgerne i byen kunne opleve stærkt forbedrede togforbindelser til København, Ystad og Trelleborg. Til gengæld skal de hverken mærke rystelser under fødderne eller høre klirrende glas i køkkenskabene, når togene farer af sted i den seks kilometer lange tunnel under byen. Tog vibrerer Når et tog kører gennem en tunnel, forplanter ganske svage vibrationer sig gennem jordlagene og op til overfladen. På sin vej kan vibrationerne blive dæmpet, eller de kan blive forstærket. Det afhænger af typen af vibrationer, som togene udsender, og det afhænger af jordlagenes sammensætning. Hvis vibrationerne når frem til bygninger, vil de forplante sig op gennem dem og blive forstærket på deres vej. Derfor er det vigtigt, at vibrationerne er så svage som muligt, inden de når frem til bygningerne. De store firehjulstrækkere bruges i stigende grad som privatbiler, hvilket er et problem, idet de udleder 50 pct. mere co2. Miljøstyrelsen regner med, at de nye afgiftsregler vil hindre denne vækst Når de første tog ruller gennem Malmø Citytunnel, skal vibrationerne ikke kunne mærkes i de bygninger, der ligger over tunnelen. Det sørger en stor vibrerende lastbil og masser af computerkraft for Kunstigt tog Uanset hvor god viden, geologer har om jordlagene, kan eksperterne ikke foretage sikre beregninger af vibrationsniveauet ved jordoverfladen alene på basis af en geologisk model. Man er nødt til at simulere togvibrationerne, allerede inden man lægger jernbaneskinnerne. Det kunstige tog har cowi leveret i form af en syv ton tung lastbil, som er spækket med avanceret udstyr, der kan få den til at vibrere med lige præcis den frekvens, som geofysikerne ønsker. Lastbilen, der med stor forsigtighed blev sænket ned i tunnelen, fik lov til at danse efter geofysikernes taktstok i timevis, mens den udsendte hele spektret af frekvenser, som togene kan frembringe lige fra en nervøs sitren til en dyb, brummende rystelse. Samtidig blev fintfølende målere monteret på følsomme bygninger tæt ved tunnelen. Måleresultaterne bliver nu analyseret med tung computerkraft, som simulerer togenes passage under byens bygninger. Besparelser Vibrationsdæmpning af skinnerne for hele tunnelstrækningen ville normalt løbe op i et flercifret millionbeløb. Målingerne vil dog sikre, at der kun blive foretaget omkostningstung dæmpning af skinnerne på de strækninger, hvor vibrationer kan give problemer. Så hverken økonomi eller borgere i Malmø vil blive rystet, når de første tog ruller af sted. Seniorfagleder Jacob Egede Andersen, jcacowi.dk Af Kathrine Schmeichel Foto: Scanpix Ud over at udgøre en fare for mindre biler i trafikken udleder firehjulstrækkere 50 pct. mere co2 end andre personbiler. Det viser nye beregninger, som cowi har foretaget for Miljøstyrelsen på grundlag af eksisterende data. Selvom Danmark hverken byder på et ufremkommeligt terræn eller udfordrende vintre er den tunge, benzinslugende og stærke bil meget populær blandt danskerne. Således steg indregistreringen af firehjulstrækkere fra 2004 til 2005 med 28 pct., mens den for øvrige personbiler kun steg med 20 pct. Projektleder i cowi Jørgen Jordal- Jørgensen skønner, at størstedelen af disse firehjulstrækkere er ejet af privatpersoner, mens resten ejes af virksomheder. Til sammenligning var kun hver fjerde af de knap varebiler, der blev indregistreret i 2005, til privat brug. Ved udgangen af 2005 udgjorde firhjulstrækkerne 8 pct. af den samlede bilpark, men stod for 12 pct. af co2-udledningen fra biler. Ifølge Jørgen Jordal-Jørgensen skal forklaringen på den stigende udbredelse af firehjulstrækkere findes i de afgiftsregler, der gjaldt indtil 25. april Med disse kunne firehjulstrækkerne med stor fordel købes på gule plader, hvilket især gav en lavere registreringsafgift. Færre firehjulstrækkere Med de nye afgifter forventer Miljøstyrelsen, at antallet af firehjulstrækkere vil falde igen. Med det gamle afgiftssystem fik private bilister på gule plader fordel af nogle regler, der var beregnet på varebiler til erhvervslivet. Men med de nye afgiftsregler vil det blive dyrere at købe tunge personbiler på gule plader, hvorfor vi også forventer, at salget af firehjulstrækkere til private vil dale til gavn for miljøet, siger specialkonsulent i Miljøstyrelsen Flemming Secher. Ifølge Flemming Secher forventer regeringen med de nye afgiftsregler, at udledningen af co2 fra biler vil blive nedsat med tons om året. Projektleder Jørgen Jordal- Jørgensen, jjdcowi.dk 14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

9 Satellitjagt på For at holde styr på, hvor Gracesatellitterne befinder sig, måles positionen med GPS-satellitter. grundvandet Månens tyngdekraft påvirker Jordens oceaner og får tidevandet til at strømme rask af sted. På samme måde kan grundvandet på Jorden få satellitter til at flyve hurtigere. Jordens tyngdekraft varierer nemlig hen over jordoverfladen, fordi der er forskel på, hvor meget masse der findes under jordoverfladen. Vand i jordlagene giver større masse og dermed tyngdekraft og da satellitter påvirkes af Jordens tyngdekraft, bliver de også påvirket af jordlagenes vandindhold. Projektet udnytter målinger fra NASA's to Gracesatellitter, som flyver 500 kilometer over Jorden med en indbyrdes afstand på 220 kilometer. Afstanden måles af en superpræcis afstandsmåler, som sender en mikrobølgestråle mellem de to satellitter. Afstandsmålingerne omregnes til vandstandsændringer i jordlagene gennem avancerede matematiske modeller. Når den forreste satellit nærmer sig et område med fyldte grundvandsmagasiner, vil den blive tiltrukket af den større masse og flyve en ganske lille smule hurtigere, så afstanden mellem satellitterne bliver større. Hvis jordlagene har et mindre indhold af vand, næste gang satellitterne passerer området, vil afstanden mellem de to satellitter være mindre. Forskellen i afstand måles af satellitterne. Den ændrede afstand mellem satellitterne er meget lille mellem en hundrededel og en tiendedel af tykkelsen af et hår. Illustration: Mediafarm

10 Op mod to mia. mennesker vil i løbet af få årtier blive ramt af mangel på vand. Satellitter kan afsløre vandmanglen, inden den udvikler sig til en katastrofe Den ændrede afstand mellem satellitterne er meget lille mellem en hundrededel og en tiendedel af tykkelsen af et hår. Afstanden måles af en superpræcis afstandsmåler, som sender en mikrobølgestråle mellem de to satellitter. Helikopterjagt på frisk grundvand Det er ikke kun tørke, som truer drikkevandsforsyningen i Okavango-deltaet. Det er også saltvand i undergrunden. Derfor udfører cowi og den canadiske samarbejdspartner, Geotech, hele sommeren 2007 elektromagnetiske helikoptermålinger. Undersøgelserne skal afsløre det salte grundvand, så vandindvindingen kan foregå uden for de saltplagede områder. Målingerne kan også give et billede af de geologiske forhold, så grundvandsmagasinerne kan skelnes fra tætte lag af ler. Det giver botswanerne mulighed for at udpege de største og forsyningsmæssigt mest sikre grundvandsressourcer til den fremtidige vandindvinding. Udviklingschef Carsten Ploug, cplcowi.dk Satellitter afslører fremtidens vandmangel Seniorprojektleder Mads Møller, mdmcowi.dk Angola Namibia Zambia Okavangodeltaet Botswana Sydafrika Zimbabwe Af Henrik Olsen 500 km over vores hoveder suser to satellitter af sted med km i timen, mens de registrerer bittesmå ændringer i jordlagenes vandindhold dybt under vores fødder. Det vil danske forskere og rådgivere udnytte til at varsle fremtidens klimaændringer, inden de udvikler sig til vandmangel og hungerkatastrofer. Forskerne og rådgivere er sammen om at udvikle det avancerede varslingssystem til at forudsige vandmangel. Okavango-deltaet Satellitter er en af hjørnestenene i den fremtidige klimaovervågning af, hvordan vandet flytter sig fra den ene region til den anden, for satellitmålingerne er uhyggelig nøjagtige, fortæller seniorforsker Ole B. Andersen fra Danmarks Rumcenter på dtu. I første omgang er det et af Afrikas store flodbassiner, som er i fokus Okavango-floden og dens mægtige indlandsdelta, som dagligt forsyner 1,2 mio. mennesker i Botswana, Angola og Namibia med frisk drikkevand. Okavango-deltaet er også udvalgt, fordi det er et område, hvor vi ved, at der hvert år sker en opmagasinering af grundvand i regntiden, efterfulgt af synkende grundvandsstand i tørtiden, siger lektor Peter Bauer-Gottwein, Institut for Miljø og Ressourcer, dtu. På den måde er projektgruppen sikker på, at der inden for den treårige projektperiode kan registreres vandstandsændringer. Men for at sikre sig, at satellitterne rent faktisk måler ændringerne i grundvandsstanden og ikke alt muligt andet, har projektgruppen udvalgt kontrolområder på landjorden. Vi skal udpege områder, hvor vi direkte kan måle grundvandsspejlets bevægelser i boringer, som går ned i grundvandsmagasinerne, forklarer seniorprojektleder Mads Møller, cowi, og fortsætter: På den måde får vi et præcist mål for, hvor små vandstandsændringer satellitterne kan registrere. Tjekker grundvandsspejlet Forskerne fra dtu er gået sammen med nasa og rådgivere fra cowi og dhi Institut for Vand og Miljø om at udvikle det avancerede varslingssystem til at forudsige vandmangel. Satellitterne kan måle, når grundvandet synker, for så bliver jordlagenes tyngdekraft mindre. Selv et par centimeters sænkning i grundvandsspejlet bliver registreret af det højteknologiske isenkram. Når grundvandsspejlet år efter år synker dybere ned i undergrunden, vil satellitterne få en advarselslampe til at blinke. Og længe inden vandmanglen udvikler sig til en katastrofe, kan befolkningen blive advaret om de fremtidige problemer og træffe langsigtede beslutninger til sikring af vandforsyningen. Konflikter og krige I april kom fn's klimapanel, ipcc, med en dyster udsigt for Jordens fremtid. Vandmangel, ekstreme storme, flere oversvømmelser og udryddelse af truede dyrearter vil inden for de næste år ramme os. Mellem 1,5 og 2 mia. mennesker vil i løbet af de kommende årtier leve i områder med øget vandmangel, mens 500 mio. mennesker vil blive påvirket af oversvømmelser. Klimaændringerne vil ifølge Røde Kors puste liv i uro og konflikter i de fattigste lande i Afrika, når vandressourcerne og de frugtbare landbrugsområder svinder ind. Det danske forskningsprojekt, som startede i april i år, er derfor i bogstaveligste forstand som kaldt fra Himmelen. 18 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19