Undersøgelse af lyskilder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af lyskilder"

Transkript

1 Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at det er det eneste, vi kan se fra det elektromagnetiske spektrum. Altså er alle farver, som vi kan se med det blotte øje, en del af spektrummet for synligt lys. Af Felix Nicolai Raben- Levetzau, 16 år og elev på Ordrup Gymnasium i Charlottenlund Hvad er lys? Undrer du dig også nogle gange over, om der er forskel på lys? Jo ser du, alle former for lys kommer fra en lyskilde som fx en lampe i din dagligstue, en lommelygte i garagen og ja, selv endda solen. Alle lyskilder har hvert deres spektrum af lys. Et spektrum består af fotoner - også kaldet lyspartikler, med forskellige bølgelænger. Disse fotoner bevæger sig med lysets hastighed, som igennem luft er på ca m/s. Fotonernes bølgelængde bestemmer den farve, fotonen har, og hver bølgelængde sendes af sted med forskellige frekvenser, der angiver bølgelængdens Her ses en tabel for alle farverne i spektrummet for synligt lys samt deres vakuumbølgelængde (vakuum: frit luftrum) angivet i nm og deres frekvens angivet i THz (THz: Terahertz = svingninger pr. sekund). Det ses her, hvordan at fotonernes bølgelængder i spektrummet for synligt lys bevæger sig mellem 380 nm til 740 nmm. Mit formål I denne artikel vil jeg altså lave et forsøg med formålet at undersøge forskellige former for lys for at finde ud af, om der er forskel på den måde lyskilder udsender lys på samt at identificere to ukendte lyskilder. svingninger pr. sekund i enheden I mit forsøg har jeg undersøgt følgende Hz(Hertz). Altså vil fx farven rød bestå af lyskilder: en glødepære, en sparepære, fotoner med én bestemt bølgelængde. Alt solen, en helium- lampe, en hydrogenlampe, det lys, som vi med det blotte øje kan se, et LED- lys samt 2 ukendte lyskilder A og B. betegnes synligt lys. Synligt lys defineres Jeg har undersøgt lyskilderne vha. af et som værende alt lys, der har en instrument kaldet et spektrofotometer. 1

2 Spektrofotometeret opfanger bølgelængder, der ligger inde for den hhv. ultraviolette, synlige og infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum. Vi kan på denne måde finde ud af, hvilke bølgelængder de forskellige lyskilders spektrum indeholder ved at holde spektrofotometeret op foran vores lyskilde. Teorien bag lys Når man snakker om lyskilders virkemåde, skelner man mellem varmestråling, absorption og emission. Varmestråling defineres, som værende den stråling alle varme legemer udsender. Varmestråling er den del af det elektromagnetiske spektrum kaldet infrarød stråling. Menneskekroppen udsender fx infrarød stråling. Det kan du mærke ved at lægge din hånd på din kind, pande eller nakke. Den varme, som du kan mærke, er infrarød stråling. Infrarød stråling kan ikke ses med det blotte øje. Et legeme, der har en temperatur på nogle tusinde grader, udsender en del af dens varmestråling som synligt lys. Lyset fra en kilde, der udsender lys via varmestråling, udsender fotoner med bølgelænger i et helt interval. Dette interval af bølgelængder strækker sig hele vejen fra det ultraviolette til det infrarøde område. Det vil altså sige, at varmestråling indeholder bølgelængder med alle farver, samt at det indeholder stråling, som mennesket ikke kan se (det ultraviolette og det infrarøde). Et sammenhængende spektrum af bølgelængder kaldes også for et kontinuert spektrum. Givet ved Wiens forskydningslov antages det, at lys fra varmestråling har sin maksimale intensitet ved bølgelængden λmax (λ: lambda = symbol for bølgelængde). En glødepære udsender fx lys via varmestråling. I glødepæren opvarmes en metaltråd (typisk af materialet wolfram) op, til den gløder, og her udsender den lys i et kontinuert spektrum. Her ser vi et eksempel på varmestråling, der udsender lys i et kontinuert spektrum. I grafen ser vi spektrummets bølgelængder ud af x- aksen og bølgelængdernes intensitet ud af y- aksen. Bølgelængderne strækker sig i et helt interval og har sin maksimale intensitet ved bølgelængden λmax ved ca. 560 nm. Niels Bohr ( ), en dansk fysiker og en af pionererne indenfor den moderne kvantefysik, antog, at et atom kan eksistere i forskellige stationære tilstande, hvor de ikke udsender nogen form for stråling. I hver stationær tilstand, ville atomet have en bestemt energi målt i ev (ev: 2

3 elektronvolt = energienhed man ofte anvender indenfor atomfysik). Ud fra denne antagelse opstillede han i 1913 en atommodel kaldets Bohrs Atommodel. Atommodellen beskriver to måder, hvorpå at en atom kan springe fra én stationær tilstand til en anden. Den ene kaldes absorption,e og er defineret ved, at et atom kan optage en foton med høj energi og en bestemt bølgelængde og derved springe til en stationær tilstand med højere energi. Den anden kaldes emission og er defineret ved, at et atom kan springe fra en stationær tilstand med høj energi til en stationær tilstand med lav energi og derved emittere (udsende) en foton med høj energi og bestemt bølgelængde. Her vises det, hvordan at elektronen i et hydrogenatom skifter bane i takt med, at atomet hhv. emitterer eller absorberer en foton, og atomet går fra en stationær tilstand til en anden. Elektronen kan ikke befinde sig imellem to baner, da den kun kan høre til en stationær tilstand. Bohr fandt frem til, at energiniveauerne i de forskellige stationære tilstande kunne beregnes. Energiniveaudiagram for hydrogenatomet, hvert energiniveau for en stationær tilstand er angivet i ev. Energiniveauerne for de forskellige stationære tilstande kan således illustreres i et energiniveaudiagram. Tilstanden n=1 kaldes grundtilstanden, og det er den tilstand, der har den lavest mulige energi. Ved hhv. emission og absorption kan atomet altså hoppe mellem de forskellige energiniveauer. Hvis atomet tilføres den tilstrækkelige mængde energi, der svarer til atomets grundtilstand, vil atomets energi være højere en 0, og elektronen vil derved være frigjort fra kernen. Når atomet befinder sig i denne tilstand, kaldes det for exciteret. En varm exciteret gas, der udsender lys ved emission af fotoner med bestemte bølgelængder, har et såkaldt emissionsspektrum. En kold gas derimod, der absorbere lys med bestemte 3

4 bølgelængder, har et såkaldt absorptionsspektrum. Her ses et eksempel på et hhv. emissionsspektrum fra en exciteret gas, der udsender fotoner med bestemte bølgelængder, og et absorptionsspektrum fra en kold gas, der absorbere fotoner med bestemte bølgelængder. Mine resultater Da jeg undersøgte de forskellige lyskilder, kunne jeg observere klare ligheder og forskelle. Solen bølgelængden λmax, altså det sted i det kontinuerte spektrum hvor der er den maksimale intensitet, får jeg en bølgelængde på 498 nm. Jeg kan ud fra disse analyser se, at solen udsender varmestråling. Ser jeg på LED- lampen og glødepæren, udsendes bølgelængderne også i et helt interval, og jeg kan observere fotoner med bølgelængder i det infrarøde område. Dog kan jeg konstatere, at det kun er solen, der udsender fotoner med bølgelængder i det ultraviolette område. Bølgelængden λmax for glødepæren og LED- lampen er således: λmax Glødepære 633 nm LED- lampe 540 nm Jeg kan ud fra disse analyser se, at LED- lampen og glødepæren også udsender varmestråling i et kontinuert spektrum. Helium Det spektrum jeg får, når jeg undersøger solen, kan man se, er et kontinuert spektrum. Bølgelængderne udsendes i et helt interval, og jeg kan observere, at solen også udsender fotoner i den ultraviolette og den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum. Aflæser jeg λmax Solen 498 nm Det spektrum jeg får, når jeg undersøger helium- lampen, er et emissionsspektrum. Den exciterede helium gas laver en vedvarende emission, der udsender 4

5 fotoner med bestemte bølgelængder i forskellige intervaller. Jeg kan ikke observere fotoner med bølgelængder i hverken det infrarøde eller ultraviolette område. Jeg kan aflæse den exciterede heliumgas vigtigste fotoners bølgelængde ved at se på bølgelængderne med højest intensitet i emissionsspektrummet. Helium λ1 λ2 λ3 λ4 486 nm 588 nm 658 nm 708 nm Når jeg ser på spektrummet for hhv. hydrogen- lampen og sparepæren, kan jeg observere, at de også udsender lys i et emissionsspektrum. Ukendt A Det spektrum jeg får, når jeg undersøger lyskilden Ukendt A, er et emissionsspektrum. En exciteret gas laver en vedvarende emission, der udsender én foton med en bestemt bølgelængde. Jeg kan ikke observere fotoner med bølgelængder i hverken det infrarøde eller ultraviolette område. Jeg kan aflæse den exciterede gas vigtigste fotons bølgelængde ved at se på bølgelængde med højest intensitet i emissionsspektrummet. Ukendt A λ1 589 nm Ukendt B Det spektrum jeg får, når jeg undersøger lyskilden Ukendt B, er et emissionsspektrum. En exciterede gas laver en vedvarende emission, der udsender fotoner med bestemte bølgelængder i forskellige intervaller. Jeg kan ikke observere fotoner med bølgelængder i hverken det infrarøde eller ultraviolette område. Jeg kan aflæse den exciterede gas vigtigste fotoners bølgelængde ved at se på bølgelængderne med højest intensitet i emissionsspektrummet. 5

6 λ1 λ2 λ3 λ4 Ukendt B 403 nm 435 nm 545 nm 577 nm Er der noget, der kan have påvirket min undersøgelse? I min undersøgelse er der forskellige fejlkilder og usikkerheder, der kan have påvirket de resultater, jeg har fået. Da jeg brugte spektrofotometeret til at undersøge de forskellige lyskilder, sørgede jeg ikke for, at alt overflødigt lys fra lokalet, vinduerne og lamperne i loftet var skærmet af. Dette kan have påvirket nøjagtighed af målte fotoners bølgelængder, samt at det kan have betydet, at vi kunne se bølgelængder i spektrummet, som ikke burde være der. Spektrofotometeret kan have været gammelt eller beskadiget, og det kan have betydet, at det målte forkerte bølgelængder. Spektrofotometeret kan ikke have været ordentligt kalibreret inden forsøgets start, dette kan også have påvirket nøjagtigheden af de målte bølgelængder og evt. give fejlresultater mht. bølger i det hhv. infrarøde og ultraviolette område. Hvis jeg har holdt spektrofotometeret for tæt på lyskilden, kan den have opfanget en for høj intensitet, og det kan have betydet, at jeg ikke har kunnet finde den præcise λmax. Hvad kan vi se og diskutere? På baggrund af min indsamlede data, kan jeg konkludere, at der er nogle helt væsentlige karakteristiske forskelle på den måde lyskilder frembringer lys på. Solen og glødepæren udsendte lys gennem varmestråling i et kontinuert spektrum. Disse lyskilder udsender fotoner med bølgelængder i et helt interval, og der udsendes også fotoner med bølgelængder i den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum, samt at Solen også udsendte fotoner med bølgelængder i den ultraviolette del. LED- pæren viser også et kontinuert spektrum, der udsender fotoner med bølgelængde i et helt interval. I vores resultater, kan vi se, at LED- lampen også udsender fotoner med bølgelængder i den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum. Derfor skulle man umiddelbart gå ud fra, at en LED- lampe udsender lys via. varmestråling, men det gør den ikke. LED- lampen er nemlig en hel tredje form for lys, der udsender et hvidt lys gennem lysdioder, og det er dette hvide lys, der skaber det kontinuere spektrum. Sparepæren, helium- lampen og hydrogenlampen derimod udsendte deres lys i emissionsspektrum. Det vil sige, at de i 6

7 modsætning til solen og glødepæren udsendte fotoner med bestemte bølgelængder i forskellige intervaller. Den exciterede gas i lyskilderne forsagede en vedvarende emission af fotoner. Hver af disse lyskilder udsendte hver deres fotoner med bestemte bølgelængder, man kan derfor mene, at et atoms linjespektre fungerer som atomets fingeraftryk. De ukendte lyskilder A og B kan man derfor identificere vha. af en databogs tabelværdier. Den ukendte lyskilde A havde bølgelængden λmax 589 nm, og hvis man kigger i databogen, kan man se, at grundstoffet natrium udsender fotoner med bølgelængden λ 587 nm af høj intensitet. Derfor vil jeg identificere lyskilde Ukendt A som værende grundstoffet natrium. Den ukendt lyskilde B, udsendte derimod 4 forskellige fotoner med en bestemt bølgelængde af høj intensitet. De var hhv. λ1 403 nm, λ2 435 nm, λ3 545 nm og λ4 577 nm. Hvis jeg kigger i databogen, kan jeg se, at grundstoffet kviksølv udsender fotoner med bølgelængderne λ 404 nm, λ 434 nm, λ 546 nm og λ 576 nm. Jeg vil derfor identificere lyskilden Ukendt B som værende grundstoffet kviksølv. Men hvordan påvirker lys så mennesker? Personligt opfatter jeg lys som noget lykkebringende, der har indflydelse på mig hver dag. Det er lyset fra solen, der vækker mig om morgenen. Dens varmestråling udsender lys ned mod mig, der med sin infrarøde stråling varmer mig, lyser min verden op for mig med fotoner fra det synlige spektrum og ja, endda gør mig brun om sommeren med sin ultraviolette stråling. Samtidigt er lys noget livsnødvendigt for os, vi har brug for lyset til at kunne fungere i vores hverdag. Indendørsbelysning skabt af en glødepære kan virke varmere og rarere at være badet i, eftersom at det udsendt gennem varmestråling, der har et kontinuert spektrum. Lyset fra en sparepære kan derimod virke skarpt og kynisk og derved ubehageligt at være badet i, da det udsender lys ved af emittere fotoner med bestemte bølgelængder og derfor kun kan skildre få farver i dets emissionsspektrum. Man skal dog huske på, at menneskets forbrug af lys kan have konsekvenser for samfundet. Kun 3% af en glødepæres elektromagnetiske energi går til at udsende fotoner med bølgelængder inden for den synlige del af det elektromagnetiske spektrum, resten af energien går til at udsende fotoner med bølgelængder indenfor den infrarøde del. Det er derfor meget miljøbelastende, hvis størstedelen af samfundet bruger glødepærer, som deres 7

8 hovedsagelige belysning. Derudover er kviksølvsforurening ved fremstilling af lysstofrør og sparepære et kæmpe problem. Kviksølvsforurening i jorden er fx stærkt giftigt for plante- og dyrelivet. Så på mange måder kan man sige, at lys har en kæmpe indflydelse på mennesker. Om indflydelsen skal være positiv eller negativ er op til dig og dine valg. Så undrer du dig også nogle gange over, om der er forskel på lys? Jo ser du, det kan du bande på, at der er. 8

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3 Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2015 VUC-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik B Morten Jeppesen (mjep) htx2kity18 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Lys og belysning Buffeten

Lys og belysning Buffeten Studieområdet del 2 Design rapport om Lys og belysning Buffeten Udarbejdet af: HTX 3. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i tidsperioden: Uge *-* Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2016 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som sko len har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC Vest Esbjerg Afdeling, Uddannelse Stx

Læs mere

Atomer og kvantefysik

Atomer og kvantefysik PB/2x Febr. 2005 Atomer og kvantefysik af Per Brønserud Indhold: Kvantemekanik og atommodeller side 1 Elektronens bindingsenergier... 9 Appendiks I: Bølgefunktioner 12 Appendiks II: Prikdiagrammer af orbitaler

Læs mere

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Janus Juul Povlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2016 VUC Vest Esbjerg Afdeling Uddannelse Stx Bekendtgørelse

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet!

Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet! Forord I 2013 er det netop 100 år siden Niels Bohr fremsatte 2 postulater som skulle ændre både fysikken og samfundet. Dette 100 års jubilæum skal selvfølgelig fejres! Rundt om i både Danmark og mange

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 561247 - VUC Vest, Esbjerg Stx Fysik B Mette Lillistone 15FY61E15

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A

Fysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A Fysik A Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A Sorø Akakademis Skole 1stx171-FYS/A-19052017 Fredag den 19. maj 2017 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 2 http://www.sci-news.com/astronomy/

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august-september

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere