Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018"

Transkript

1 Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune Indledning Med Københavns Kommunes Ældrepolitik ; Lev stærk hele livet, ønsker vi, at københavnerne skal leve et godt liv, hvor følelsen af frihed og tryghed giver livskvalitet for den enkelte. Det gælder alle københavnere også borgere med demens og deres pårørende. Københavns Kommune skal derfor støtte den enkelte i at bevare livskvaliteten ved at mestre sin egen hverdag mest muligt og i videst muligt omfang fortsætte det liv, man altid har levet, selv når en demenssygdom gør det svært. Handleplanen udgør den overordnede ramme for kommunens demensindsats de næste fire år. Hvad er demens Demens er betegnelsen for en lang række sygdomme, der påvirker hjernen og svækker de mentale og kognitive færdigheder. De fleste mennesker med demens får hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder påvirkes - herunder initiativ og handlekraft, evnen til at finde ord, evnen til at finde vej samt evnen til overblik og problemløsning. En demenssygdom kan også påvirke samværet med andre. De sociale kompetencer og følelseslivet kan ændre sig, og personligheden kan blive påvirket. Alzheimers sygdom er langt den mest udbredte demenssygdom, mens andre demenssygdomme som frontotemporal demens og vaskulær demens er mindre hyppige. Risikoen for demens stiger med alderen men er ikke en del af den normale aldring. Ved de fleste sygdomme, der medfører demens, er svækkelsen fremadskridende og kronisk. Længden af demensforløbet kan variere, men den gennemsnitlige levetid, fra diagnosen er stillet, er ca. syv år 1. Borgere med demens i Københavns Kommune Borgere med demens udgør en væsentlig målgruppe i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsatsområder. Tabel 1: Estimeret udvikling i antal københavnske borgere med demens fra Borgere med demens i Københavns Kommune Alder Ældre i alt Borgere m. demens Ældre i alt Borgere m. demens Ældre i alt Borgere m. demens Ældre i alt Borgere m. demens år år år år år år år Total Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) 2 Tallene er baseret på prævalensrater fra NVD Side 1 af 13

2 I 2015 estimeres det samlede antal borgere med demens i Københavns Kommune til Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) vurderer imidlertid, at tallet er højere, idet der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for de mildere demenssygdomme og borgere under 60 år med demens. Det anslås derfor, at den samlede andel af borgere med demens i kommunen er på minimum 6.000, hvoraf mange lever med sygdommen uden af have fået stillet en diagnose. Demensområdet i København Når en borger får demens, ændres hverdagslivet betydeligt og medfører nye udfordringer for borgeren og de pårørende. At leve med en demenssygdom kræver, at forskellige fagligheder og sektorer tilsammen skal bidrage til at sikre den rette støtte, pleje og omsorg. I de senere år er der sket en stor udbygning af demensområdet, som har skabt et solidt fundament for den videre udvikling på området. Særligt har demensstrategien sat fokus på at sikre alle borgere med demens en kvalificeret indsats, uanset om de har behov for et aktivitetstilbud, hjemmepleje eller at bo i plejebolig. Det er en omfattende strategi, som kræver løbende fokus på implementering og konsolidering på alle niveauer i forvaltningen, hvis praksis skal ændres og kvaliteten i plejen og omsorgen skal løftes for alle borgere med demens. Demensstrategien er derfor fortsat udgangspunktet for kommunens indsats de kommende år. Udfordringer nu og i fremtiden Vi står i de kommende år over for en række udfordringer på demensområdet. Kun 40 % af de københavnske borgere, som vurderes at have demens er diagnosticeret. Derfor er der i dag borgere, som ikke modtager en målrettet demensfaglig behandling. Frem til 2020 sker der en forskydning i aldersgrupperne blandt borgere med demens. Der bliver flere yngre med demens 3, hvilket sætter nye og andre krav til kommunens tilbud til særligt borgere i eget hjem. Generelt vurderes det, at ca % af borgerne på plejecentre har demens eller demenslignende symptomer. Det er derfor en løbende udfordring at skabe et fælles miljø med en god balance mellem borgere med demens og borgere, som er kognitivt velfungerende på de almindelige plejecentre. En udfordring, som i højere grad kan understøttes via en mere demensvenlig indretning i de eksisterende plejeboliger og som i højere grad bør indtænkes i det fremtidige plejecenterbyggeri. Handleplanen på demensområdet skal sikre, at borgere med demens og deres pårørende også i fremtiden kan leve et aktivt og trygt hverdagsliv med god livskvalitet længst muligt. Vi imødekommer udfordringerne gennem fire fokusområder: Borgere med demenssymptomer opspores og udredes for demens Borgere med demens og deres pårørende får tilbudt den rette støtte og omsorg tidligt i forløbet Borgere med demens, som bor i plejebolig, har et godt og meningsfuldt hverdagsliv Borgere med demens bor i plejecentre, som er bygget og indrettet efter deres behov 3 Borgere under 65 år med demens betegnes, ifølge nationale og international forskning på demensområdet, som yngre Side 2 af 13

3 FOKUSOMRÅDE 1 Borgere med demenssymptomer opspores og udredes for demens Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens diagnosticeres ca. 300 københavnske borgere årligt med demens. Ud af de ca borgere, som formodes at have en demenssygdom er ca borgere i dag udredt og har en demensdiagnose. Det svarer til en udredningsprocent på ca. 40 % 4. Dette er på linje med nationale og internationale undersøgelser af udredningsprocenten blandt borgere med demens 5. Det ønsker vi imidlertid at ændre på. Demens er en hjernesygdom, som ikke kan helbredes, men med den rette medicinske behandling, rehabiliterende indsats og støtte kan symptomerne både mindskes og forhales og dermed give borgeren bedre forudsætninger for at mestre sit liv længst muligt. Dertil har det stor betydning for borgeren og de pårørende, at symptomerne på demens udredes i forhold til at få vished om baggrunden for symptomerne, udelukke evt. andre sygdomme og dernæst at begynde den rette behandling/få det rette tilbud. I dag har over halvdelen af de borgere, som kommer til udredning for demens på Rigshospitalets Hukommelsesklinik andre sygdomme end demens. Vores mål er derfor, at: demens forebygges på lige linje med andre kroniske sygdomme borgere med demenssymptomer opspores tidligt i deres sygdomsforløb borgere med demenssymptomer tilbydes udredning med henblik på at igangsætte den rette behandling, støtte og omsorg. Forebyggelse og risikofaktorer Demenssygdomme har ikke én, men flere årsager. Foruden alder, som er den væsentligste risiko, spiller forskellige sociale og sundhedsmæssige faktorer som arveanlæg, livsstil og miljø sammen og har indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Kun få procent af demenstilfældene er direkte arvelige. Særligt peger internationale undersøgelser på, at rygning, diabetes, forhøjet blodtryk og andre socioøkonomiske faktorer som kort uddannelse øger risikoen for at udvikle demens 6. Samtidig viser nyere forskning, at faktorer som længerevarende uddannelse, sociale, mentale og fysiske aktiviteter samt kost kan være forbyggende i forhold til at udvikle demens 7. Den tætte sammenhæng mellem forebyggelse, behandling og risikoen for at udvikle demens skal derfor indtænkes i kommunens generelle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. En demensvenlig by I Københavns Kommune ønsker vi at skabe et mere demensvenligt samfund. Et samfund, hvor borgerne kender de tidlige tegn på demens og ved, hvordan og hvor man kan få hjælp til at handle på dem. Men et demensvenligt samfund er også et sted, hvor borgerne kender de udfordringer, som demens medfører, og ved hvordan man som nabo, salgsassistent, kollega eller forbipasserende i trafikken kan gøre en forskel i borgerens hverdag med enkelte handlinger. Derfor skal vi indgå samarbejde med virksomheder, butikker, 4 Region Hovedstadens Sundhedsprofil Oplysningerne er fremkommet efter kontakt til NVD 6 World Alzheimer Report Nationalt Videnscenter for Demens Side 3 af 13

4 offentlige institutioner som biblioteker, museer mv., så borgere med demens bliver mødt med større forståelse og tolerance, når de færdes i det offentlige rum. Motivation til udredning er en udfordring viden er en forudsætning Opsporing og motivation til udredning kan være forbundet med en række særlige udfordringer i forhold til denne målgruppe. Dels mangler mange viden om demens og behandlingsmuligheder, hvilket bl.a. kommer til udtryk i fordommen om, at hukommelsestab er en naturlig del af alderdommen. Dels ønsker nogle borgere ikke at blive udredt pga. manglende sygdomserkendelse. Oplysning om demens kan i højere grad indtænkes i regi af rådgivningscenter for demens, fx via mulighed for at teste sig selv for begyndende demenssymptomer på centrets hjemmeside. Vores mål om at opspore flere borgere med demens tidligere kræver ikke alene øget viden om demens og blik for de tidlige tegn. Det handler ligeledes om at kunne motivere borgerne (og pårørende) til at blive udredt gennem relationsarbejde og målrettet støtte og vejledning. Samtidig er det også vigtigt at få skabt nogle gode og trygge rammer for de borgere, som er særligt sårbare i forbindelse med selve udredningen fx borgere, som er langt henne i deres sygdomsforløb, fysisk dårlige borgere i plejebolig eller borgere, som bor alene i eget hjem. Udredning for demens Hvis flere borgere skal diagnosticeres kræver det et godt samarbejde med både hospital og almen praksis, som beskrevet i Forløbsprogram for demens 8. Selve udredningen af borgerens demenssymptomer afhænger af hospitalernes kapacitet og ventetider. I april 2015 var den gennemsnitlige ventetid på ca. 15 uger. Kommunen skal blive endnu bedre til, i samarbejde med den praktiserende læge og/eller hospitalet, at vurdere, om borgerens demenslignende symptomer kan skyldes demens eller andre tilstande med lignede symptomer, som fx urinvejsinfektion, depression eller delir. Forløbsprogram for demens forventes at blive revideret med den nye sundhedsaftale i 2015 med et særligt fokus på tidlig opsporing. 8 Side 4 af 13

5 DET VIL VI OPNÅ mål Demens forebygges på lige linje med andre kroniske sygdomme Borgere med demens opspores tidligt i deres sygdomsforløb Borgere med demenssymptomer udredes og tilbydes udredning mhp. på at igangsætte den rette behandling, støtte og omsorg SÅDAN NÅR VI MÅLENE indsatser Indtænke demens i kommunens generelle forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer Øge viden om demens blandt borgere og medarbejdere i KK gennem informations- og oplysningsinitiativer i samarbejde med fx. frivillige Indgå samarbejde med lokalsamfundet, fx butikker, biblioteker, virksomheder m.v., mhp. at øge viden om demens og skabe en mere demensvenlig by Kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til opsporing af demens og motivation til udredning Øget indsats for at nå målgruppen, som ikke har kontakt med kommunen via forebyggere m.v. Indføre enkelt vurderingsredskab i forhold til demens i træningscentre, forebyggelsescentre, blandt hjemmeplejen, forbyggere m.v. Igangsætte et trygt udredningsforløb for borgere, som er særligt sårbare SÅDAN FØLGER VI MÅLENE indikatorer Årlig status på demensindsatsen via sundhedshuse, forebyggelselscentre m.v. Antal borgere med en demensdiagnose i Sundhedsprofilen 2018 Årlig måling af antallet af nydiagnosticerede i den Regionale DemensDatabase Antal borgere henvist til Hukommelsesklinikkerne under Forløbsprogram for demens Antal borgere med demensforløbskoordinationsy delse Implementering af revideret Forløbsprogram for demens Side 5 af 13

6 FOKUSOMRÅDE 2 Borgere med demens og deres pårørende får tilbudt den rette støtte og omsorg tidligt i forløbet I Københavns Kommune stiger andelen af borgere med demens mellem år de kommende år. Langt de fleste vil få en diagnose, mens de bor i eget hjem, og mange vil have pårørende, som har et aktivt liv, og hvor nogle måske stadig er på arbejdsmarkedet. Demens påvirker alle dele af borgerens liv. Det gælder både i forhold til borgerens identitet, personlighed og sociale relationer men også i forhold til borgerens mestring af hverdagen og det liv, der leves i og uden for hjemmet. Men undersøgelser viser, at en tidlig indsats i form af forebyggende og understøttende tiltag som træning, vejledning og støtte kan medvirke til at fastholde og bevare et aktivt hverdagsliv i kendte rammer i længere tid for borgeren 9. Vores mål er derfor, at borgere med demens fastholder og bevarer deres sociale, kognitive og fysiske funktionsniveau længst muligt borgere med demens og deres pårørende sikres et aktivt og trygt hverdagsliv tidligt i forløbet den stigende gruppe af borgere med anden etnisk baggrund end dansk med demens tilbydes den rette hjælp, støtte og omsorg. Rehabilitering er også for borgere med demens At kunne selv længst muligt har især betydning for borgeren men også de pårørendes livskvalitet. Rehabilitering af borgere med demens kan både fysisk, socialt og kognitivt være med til at forebygge et drastisk fald i funktionsniveau og vedligeholde borgerens funktionsniveau over en længere periode 10. Samtidig kan det udskyde behovet for fx en plejebolig. Derfor skal borgere med demens inkluderes i de eksisterende kommunale rehabiliteringstilbud, og der skal udvikles nye målrettede indsatser, hvor borgeren fx selv får mulighed for at træne kognitive såvel som fysiske funktioner tidligt i sygdomsforløbet. Rehabilitering indenfor demensområdet handler i høj grad om at tilpasse omgivelserne til borgerens funktionsevne, så borgeren kan føle sig tryg og få sine fysiske og psykiske behov dækket 11. Det kræver både demensfaglige og terapeutfaglige kompetencer blandt medarbejderne, så viden om borgerens hverdagsaktiviteter, motivation og behov kan omsættes i trygge og genkendelige rammer for borgeren. 9 Kommunalt netværk for hverdagsrehabilitering, som SUF har deltaget i. 10 Målet for en rehabiliterende indsats hos personer med demens vil både være at øge, vedligeholde eller kompensere for et svækket funktionsniveau samt at fastholde meningsfulde hverdagsaktiviteter og fællesskab med andre, Rehabilitering ved demenssygdom, Kallehauge et al., Rehabilitering ved demenssygdom, Kallehauge et al., 2012, s Side 6 af 13

7 Velfærdsteknologiske hjælpemidler Velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler kan være med til at understøtte borgeren i at bevare færdigheder og klare hverdagssituationer i længere tid. I starten af sygdommen kan teknologierne understøtte borgerens mestringsevne i forhold til at skabe struktur i hverdagen, sikkerhed ved at færdes udenfor og sociale og kognitive muligheder. Senere i sygdommen er det oftest forskellige tryghedsskabende foranstaltninger, som kan sikre større sikkerhed for borgeren og større tryghed for de pårørende. Erfaringer viser, at jo tidligere i demenssygdommen borgeren introduceres til et teknologisk hjælpemiddel, jo større er muligheden for, at borgeren kan anvende det længere inde i sygdomsforløbet. Fremadrettet skal teknologier derfor indtænkes og tilbydes som en naturlig del af indsatsen tidligt i borgerens demenssygdom, og måske før borgeren konkret har behov for hjælpemidlet, så denne er kendt med teknologien i takt med, at sygdommen udvikler sig. Støtte til de pårørende Når en borger får en demenssygdom, er det hele familien, der påvirkes. En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at pårørende løfter en stor og vigtig plejeindsats for deres nærmeste, men at deres behov og helbred ofte påvirkes negativt. Derfor ønsker vi at forebygge nedslidning af de pårørende gennem støtte og vejledning og ved at give dem bedre muligheder for at fastholde sociale relationer og aktiviteter udenfor hjemmet. Samtidig viser undersøgelsen, at pårørende med et fleksibelt eller mindre behov for aflastning samt pårørende til yngre borgere med demens har et udækket behov 12. Det er også genkendeligt i København. Derfor skal aflastning og afløsningsmuligheder gøres mere fleksible, så de målrettes borgerens og de pårørendes reelle behov for aflastning fx i aftentimerne og weekenderne. Samtidig skal let tilgængelige pårørendetilbud i lokalområderne fortsat udbygges. Borgere med behov for mere pleje tidligt i demenssygdommen Selv med en tidlig og løbende indsats, vil der være borgere, som meget tidligt i deres demenssygdom har behov for mere omfattende støtte og pleje af hjemmeplejen og/eller af de pårørende, men som omvendt synes for friske til at bo i en plejebolig grundet deres fysiske funktionsniveau, alder mm. Der er etableret en plejeboligafdeling for yngre borgere med demens, men vi skal fortsat tænke i nye løsninger. F.eks. kan et opgangsfællesskab i et ældreboligkompleks eller lignende medvirke til at imødekomme denne gruppes behov, bl.a. via et øget samarbejde med hjemmeplejen. For de pårørendes vedkommende kan det aflaste og øge trygheden, når de tager på arbejde eller til andre aktiviteter og dermed understøtte muligheden for at fastholde et aktivt liv udenfor hjemmet. Flere minoriteter med anden etnisk baggrund med demens Undersøgelser viser, at viden om demens blandt flere etniske minoriteter er lav og ofte forbundet med fordomme og tabuisering. Det har betydning for, hvorvidt borgerne søger hjælp og dermed sikres den rette behandling, støtte og pleje. Borgere med anden etnisk baggrund med demens mister ofte det tillærte sprog tidlig i sygdommen og har erindringer og referencer, som ligger længere tilbage end deres liv i Danmark. Det kan skabe udfordringer i den pleje og omsorg, vi i dag tilbyder. Gennem en målrettet informationsindsats 12 Socialstyrelsens undersøgelse af afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom, 2013 Side 7 af 13

8 samt en undersøgelse af støtte- og plejebehovene ønsker vi derfor, at øge viden om demens blandt etniske minoriteter og blive endnu bedre til at imødekomme behovene blandt disse borgere. 13 DET VIL VI OPNÅ mål Borgere med demens fastholder og bevarer deres sociale, kognitive og fysiske funktionsniveau længst muligt Borgere med demens og deres pårørende sikres et aktivt og trygt hverdagsliv tidligt i forløbet Den stigende gruppe af borgere med anden etnisk baggrund end dansk med demens tilbydes den rette hjælp, støtte og omsorg. SÅDAN NÅR VI MÅLENE indsatser Udvikle rehabiliterende indsatser til borgere med demens i eget hjem og i plejebolig samt indtænke borgere med demens i de eksisterende tilbud Som standard tilbyde og afprøve teknologiske hjælpemidler til borgere med demens tidligt i deres demenssygdom og derefter løbende, som sygdommen udvikler sig Skabe målrettede tilbud til pårørende og tidligt diagnosticerede borgere med demens bl.a. via rådgivningscenter for demens og gennem samarbejde med frivillige Afdække om behovet for støtte til og aflastning af pårørende dækkes indenfor de eksisterende tilbud Skabe større fleksibilitet i åbningstider og dage på aktivitetstilbud Oprette boligtilbud målrettet tidligt diagnosticerede og yngre borgere med demens, fx. et opgangsfællesskab i et ældreboligkompeks Afdække behov og igangsætte tilbud til etniske minoriteter med demens SÅDAN FØLGER VI MÅLENE indikatorer Følge antal af borgere, som modtager rehabiliterende indsatser Følge antal af borgere, som anvender teknologiske hjælpemidler Oplysninger fra KOS og Rcd vedr. tilbud om tidlig indsats for borgeren og de pårørende Kvalitativ undersøgelse af pårørendes oplevelse af støtte og livskvalitet Årlig status på informationsindsatsen og tilbud til borgere med anden etnisk baggrund med demens 13 Side 8 af 13

9 FOKUSOMRÅDE 3 Borgere med demens i plejebolig har et godt og meningsfuldt hverdagsliv Når borgerens behov for pleje og omsorg stiger, og det ikke længere er hensigtsmæssigt at bo i eget hjem, vil borgeren oftest flytte i en almindelig plejebolig. I dag vurderes det, at minimum 60 % af borgerne i plejebolig har demens eller demenslignende symptomer. Af denne gruppe er der borgere, som får adfærdsmæssige adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved en demenssygdom også kendt under samlebetegnelsen BPSD 14. En adfærd, som kan skabe utryghed og uro blandt de øvrige beboere og samtidig medføre, at borgeren med adfærdsforstyrrelser kan opleve sig stigmatiseret og mobbet. Demenspolitikken har haft særligt fokus på at løfte den demensfaglige indsats på de almindelige plejecentre, så medarbejderne får flere kompetencer til at skabe en god balance mellem de behov, som borgere med demens og kognitivt velfungerende borgere har. Der er brug for at fortsætte denne udvikling, så de almindelige plejecentre fortsat får mulighed for at imødekomme borgere med forskellige behov. Vores mål er derfor, at: borgere med demens i plejebolig får kompetent støtte, pleje og omsorg borgere med adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens modtager den rette støtte, pleje og omsorg at Københavns Kommune opsøger og deltager i forskningsprojekter, som genererer ny evidensbaseret viden på demensområdet. Viden om og erfaring med demens er en forudsætning for den rette pleje Medarbejdernes kompetencer er afgørende for at skabe et godt hverdagsliv. Det handler både om at have den rette viden men i lige så høj grad om at omsætte det i mødet med borgeren. Med demensstrategien har der længe været fokus på at sikre et fagligt fundament hos alle medarbejdere og at etablere specialistfunktioner på alle niveauer. Det er vigtigt, at demensstrategien gennemføres helt for at kunne fungere efter hensigten. Men det kræver, at vi sikrer de nødvendige rammer, så de forskellige funktioner kan løfte opgaven. Demens rammer forskelligt og behovet for hjælp skal tilpasses den enkelte borger. Plejecentrene skal derfor have kendskab til personcentret omsorg og anvende livshistorie som udgangspunkt for at tilrettelægge den daglige pleje. Vi skal også blive klogere på, om vores indsatser gør en forskel. Derfor skal vi evaluere demensstrategien og bruge erfaringerne til at udvikle nye indsatser eller tilpasse organisationen, så målene understøttes. Bedre balance i plejen mellem forskellige grupper af borgere på plejecentret Vi skal sikre en bedre balance mellem de forskellige borgergruppers behov på plejecentrene. Hverdagen skal være velfungerende for både borgere med demens og kognitivt velfungerende borgere gennem fleksible og individuelt tilpassede løsninger. Vi skal skabe rum for fleksible aktiviteter ved fx at gøre aktiviteterne mere opdelte og på tværs af hele huset og etablere tværgående dag- og aften tilbud til grupper ud fra ensartede behov og funktionsniveau. Der skal også afsættes tid og ressourcer til kompetenceudvikling via supervison og 14 Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia Side 9 af 13

10 refleksion i medarbejdergruppen, så de får bedre mulighed for at bruge og støtte hinanden i arbejdet med at skabe et godt miljø for alle borgere. Forebygge og handle på adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens På plejecentre og i hjemmeplejen vil der være borgere med adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens. For at sikre et godt hverdagsliv skal plejecentrene derfor arbejde målrettet med at reducere og forebygge de faktorer, der øger risikoen for BPSD 15. Borgere med BPSD kan være angste, forvirrede og urolige og have svært ved at modtage hjælp og indgå i det sociale liv på afdelingen 16. Det kan være med til at skabe unødig uro og utryghed blandt de øvrige beboere ligesom risikoen for unødvendig magtanvendelse øges. Adfærdsforstyrrelser udløses oftest af andre faktorer såsom smerter, somatiske lidelser mm. Borgere med BPSD skal opleve, at medarbejderne tilbyder kompetent støtte og hjælp hele vejen rundt. Vi skal derfor udvikle metoder og indsatser, der i bedst muligt omfang identificerer, forebygger og sætter ind overfor disse symptomer, så vi sikrer en god pleje og omsorg uanset behov. Vi skal derfor styrke den tværfaglige tilgang og i højere grad gøre brug af tværfaglige konferencer samt afprøve et socialfagligt redskab til at håndtere adfærd, psykiske symptomer og livskvalitet. Hjælpemidler skal også være en del af tilbuddet til borgere med BPSD, da erfaringer viser, at fx kugleprodukter, gyngestole og sansestimuli understøtter ro og tryghed hos borgere med demens. Der skal derfor skabes et overblik over sansestimulerende hjælpemidler samt afdækning af deres virkning på de forskellige målgrupper. Nogle borgere med demens har så svære demenssymptomer eller diagnoser, at det kræver særlige demensfaglige kompetencer. Disse borgere bor i dag på kommunens syv demenscentre, som blev etableret som følge af demenspolitikken fra Der er behov for at undersøge, om ændret demografi, nye målgrupper og behandlingsmuligheder giver anledning til at tilpasse eller udvikle demenscentres kapacitet, visitationskriterier og tilbud, så demenscentrene også i fremtiden kan imødekomme målgruppens behov 17. Forskning og evidens skal være en del af demensindsatsen i København Som det bl.a. fremgår af de nationale kliniske retningslinjer for udredning af demens fra Sundhedsstyrelsen i 2013 mangler der evidensbaseret forskning i forhold til pleje og omsorgsmetoder for særligt den gruppe af borgere med størst behov for pleje og omsorg. Vi vil derfor være en aktiv spiller og indgå i samarbejde med fx Nationalt Videnscenter for Demens. Der mangler bl.a. forskning indenfor inden for sanseintegration, personcentreret omsorg, pårørendesamarbejde mm. Samtidig skal vi løbende holdes os ajour med den nyeste nationale og international viden på demensområdet, så vi kender og anvender nye metoder og best practice, når vi udvikler tilbud i forhold til fx forebyggelse, rehabilitering og opsporing af demens. 15 Den britiske Alzheimerforening (Alzheimer s Society) har udviklet en vejledning, som stiller evidensbaseret støtte, rådgivning og redskaber til rådighed for personale, som arbejder med mennesker med demens med BPSD og er tænkt som et alternativ til farmakologisk behandling. Den er oversat til dansk af Nationalt Videnscenter for Demens. 16 NVD vurderer, at 8000 ud af de ca borgere, der skønnes at have demens har en udadreagerende adfærd og andre adfærdsforstyrrelser. Det svarer til 8,8 % og disse borgere er typisk ældre i plejebolig. 17 Forvaltningen arbejder på at nedbringe ventetiden til en demensbolig for borgere med demenssygdommene Huntingtonssygdommen og frontotemporal demens, som i dag er lang, via relevante omegnskommuner. Side 10 af 13

11 DET VIL VI OPNÅ mål Borgere med demens i plejebolig får kompetent støtte, pleje og omsorg Borgere med adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens modtager den rette støtte, pleje og omsorg Københavns Kommune opsøger og deltager i projekter, som genererer ny evidensbaseret viden på området SÅDAN NÅR VI MÅLENE indsatser Gennemføre demensstrategien, herunder sikre de rette rammer for, at videnspersonen kan løfte sine opgaver Sikre at ledere og medarbejdere kender og anvender ny viden på demensområdet Etablere tværgående dagog aften tilbud til grupper med samme behov og funktionsniveau Sætte tidligere ind ved og forebygge adfærdsforandringer Målrettet anvende sansestimulerende hjælpemidler i plejen og omsorgen af borgerne Afprøve nyt BPSD-redskab Undersøge om demenscentrenes kapacitet og målgrupper svarer til fremtidige behov At Københavns Kommune aktivt opsøger og deltager i forskningsprojekter, som generer ny evidensbaseret viden på demensområdet SÅDAN FØLGER VI MÅLENE indikatorer Evaluere demensstrategien Følge antal plejecentre, som har etableret tilbud på tværs af grupper med samme behov og funktionsniveau Evaluere nye tiltag, som forebygger og afdækker tidlige tegn på BPDS fx via tværfaglige konferencer, beroligende behandlinger mm. Følge udviklingen af borgere med BPSD Evaluere BPSD redskab Følge antallet af magtanvendelsessager, plus- og specialmidler på de almindelige plejecentre Følge anvendelsen af sansestimulerende hjælpemidler på plejecentrene Opfølgning på kommunens deltagelse i forskningsprojekter og resultater for driften Side 11 af 13

12 FOKUSOMRÅDE 4 Borgere med demens bor i plejecentre, som er bygget og indrettet efter deres behov For borgere med demens har den fysiske indretning af plejecentret og plejeboligen ofte stor betydning for deres trivsel og velbefindende. Erfaringer viser, at plejecentre blandt andet bør indrettes, så de understøtter borgerens svækkede kognitive funktioner. Hensigtsmæssig indretning kan understøtte en tryg og overskuelig tilværelse, reducere misforståelser og udfordrende adfærdsforstyrrelser, øge borgerens livskvalitet og lyst til aktiviteter samt understøtte en god balance mellem forskellige borgergruppers behov. Omvendt kan omgivelser, der er dårligt indrettet, gøre borgeren forvirret og utryg 18. Langt størstedelen af borgere med demens bor i dag på plejecentre uden en demensfaglig profil. Fra 2020 vil antallet af borgere med demens begynde at stige, og der er derfor behov for at Københavns Kommune har fokus på, hvordan man kan indrette plejecentrene mere demensvenligt, så de imødekommer borgernes behov nu og i fremtiden. Vores mål er derfor, at indrette eksisterende plejecentre demensvenligt for at understøtte en tryg og overskuelig tilværelse for borgere med demens indtænke demensvenlig indretning i de planlagte moderniseringer af plejecentrene undersøge muligheden for at etablere et modeldemenscenter, som på alle niveauer og løbende tager højde for den nyeste viden i forhold til indretning af boliger til borgere med demens. Demensvenlig indretning af eksisterende plejecentre På flere af kommunens plejecentre har man prøvet at imødekomme borgernes behov i forhold til en mere demensvenlig indretning ved hjælp af lyd, lys, farver og møblering. Der er dog ingen fælles retningslinjer for dette, og der har heller ikke været en større bydækkende indsats for at gøre plejecentrene mere demensvenlige. Vi vil derfor sikre, at borgere med demens tilbydes en plejebolig, som bedst muligt understøtter deres behov ved at indrette de eksisterende plejecentre mere demensvenligt - bl.a. ved at fokusere på elementer såsom lyd, lys, farver, møblering og tilpasning af stimuli via den generelle indretning. Indretningen skal bl.a. understøtte beboernes orienteringsevne, øge beboernes forståelse for det miljø de befinder sig i, skabe tryghed både for beboere og medarbejdere samt være med til at skabe et godt overblik for medarbejderne. I sidste ende skal alle borgere opleve, at deres behov imødekommes, ligesom der skabes nogle rammer, hvor alle borgere med og uden demens kan få en god og tryg hverdag. Indtænke demensvenlig indretning i planlagte moderniseringer af plejecentre På nuværende tidspunkt er Københavns Kommune i gang med en række moderniseringer af plejecentrene. For at være på forkant med de forskellige behov, der er blandt de ældre borgere samt det øgede behov, der vil komme med tiden, vil Københavns Kommune yderligere indtænke demensvenlig indretning af de fysiske rammer i de planlage moderniseringer. Herved sikres det, at der allerede fra de første borgeres indflytning er de rette ram- 18 Therkildsen, 2004, s. 12 Side 12 af 13

13 mer for en god og tryg hverdag, at man kan imødekomme borgernes behov og at borgere med demens kan fastholde deres funktionsniveau efter indflytning i plejebolig. Modeldemenscenter Københavns Kommune vil være på forkant med udviklingen inden for demensområdet og arbejder for at være den førende kommune på området. Derfor skal der arbejdes videre med at undersøge muligheden for at etablere et modeldemenscenter, som skal rumme ny viden i forhold til indretning af boliger til borgere med demens løbende. Modeldemenscentret skal fungere som et foregangscenter, hvor den nyeste viden på demensområdet nationalt såvel som international indenfor velfærdsteknologi, lys, lyd mv., kan afprøves og de rette løsninger implementeres. Herfra kan demenscentrene og de øvrige plejecentre hente inspiration til nye løsninger, der kommer borgerne til gode. DET VIL VI OPNÅ mål Indrette eksisterende plejecentre demensvenligt for at understøtte en tryg og overskuelig tilværelse for borgere med demens. Indtænke demensvenlig indretning i de planlagte moderniseringer af plejecentrene. Undersøge muligheden for at etablere et modeldemenscenter, som løbende tager højde for den nyeste viden i forhold til indretning af boliger til borgere med demens. SÅDAN NÅR VI MÅLENE indsatser Nedsætte et tværfagligt team til at: 1) rådgive eksisterende plejecentre om, hvordan man kan gøre netop deres indretning mere demensvenlig. 2) udarbejde et inspirationskatalog om demensvenlig indretning til de eksisterende plejecentre. 3) udtænke generelle retningslinjer for demensvenlig indretning i forhold til faktorer såsom lys, lys, farver, rum mm. både ved opførelse af nye plejecentre og modernisering af eksisterende plejecentre. Løbende søge national og international viden om demensvenlig indretning. I samarbejde med relevante eksterne parter undersøge mulighederne for etablering af et modeldemenscenter. SÅDAN FØLGER VI MÅLENE indikatorer Gøre status på antallet af plejecentre, som kender og anvender retningslinjerne for demensvenlig indretning. Evaluere plejecentre, som har indrettet mere demensvenligt. Opfølgning på nyetablerede plejecentres erfaring med at indrette demensvenligt Følge hvordan den nyeste viden fra modelplejecentret anvendes og resultaterne deles BDO tilsyn: Føler beboeren sig sikker, tryg og godt tilpas på plejecentret Følge APV resultater om konfliker mellem borgere og medarbejdere Side 13 af 13

Status på Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Status på Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 til Sundheds- og Omsorgsudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT Status på Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 til Sundheds- og Omsorgsudvalget Den 21. maj 2015 godkendte

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Fremtidige udfordringer og mulige løsninger på demensområdet

Fremtidige udfordringer og mulige løsninger på demensområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT Fremtidige udfordringer og mulige løsninger på demensområdet Demensområdet afspejler en kompleks virkelighed. Forskellige fagligheder

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016: GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Demensindsatsen til kvalitetsstandarderne NOTAT Dato: 25. marts 2015 Af: Charlotte Holm Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune

Læs mere

Kapacitetsanalyse på demenscenterområdet

Kapacitetsanalyse på demenscenterområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 7. januar 2016 Kapacitetsanalyse på demenscenterområdet Indledning og baggrund Der bor ca. 6000 borger over 60 år med demens

Læs mere

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og

Læs mere

HVIDOVRE - en demensvenlig kommune

HVIDOVRE - en demensvenlig kommune 1 HVIDOVRE - en demensvenlig kommune Hvidovre Kommunes Demenshandlingsplan 2025 2 Hvidovre en demensvenlig kommune Borgere med demens og deres pårørende skal leve et trygt og værdigt liv, hvor de mødes

Læs mere

Strategi på demensområdet i Esbjerg Kommune. Sundhed & Omsorg. Marts 2011

Strategi på demensområdet i Esbjerg Kommune. Sundhed & Omsorg. Marts 2011 Strategi på demensområdet i Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg Marts 2011 Godkendt i Ledergruppen d. 29.marts 2011 1 Indhold 1. Forord... - 4-1.1 Demens... - 4-1.2 På forkant med udviklingen... - 4-2 Vision...

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Handleplan på demensområdet

Handleplan på demensområdet Handleplan på demensområdet Indledning Handleplanen på demensområdet er tænkt som retningsvisende i forhold til at udmønte den del af Sundhedsog Ældrepolitikken, som omhandler demensområdet. Handleplanen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Jakob Næsager (C) vedrørende demensboliger til borgere med alkoholrelateret demens.

Besvarelse af spørgsmål fra Jakob Næsager (C) vedrørende demensboliger til borgere med alkoholrelateret demens. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Jakob Næsager (C) vedrørende demensboliger til borgere med alkoholrelateret demens. Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Demenspolitik 2016-2019

Demenspolitik 2016-2019 Demenspolitik 2016-2019 1 Forord ved borgmester Skal udarbejdes. 2 Baggrund Helt særlige forhold gør sig gældende for borgere med demens. Demens er en kronisk og fremadskridende sygdom. Borgeren mister

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demensstrategi 2016 2020

Demensstrategi 2016 2020 Demensstrategi 2016 2020 Forord Med nærværende Demensstrategi 2016-2020 ønsker vi at signalere, at vi tager demensudfordringen alvorligt og har ambitioner om at blive en demensvenlig kommune til gavn for

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune

Læs mere

Demenspolitik 2016-2019

Demenspolitik 2016-2019 Demenspolitik 2016-2019 1 Forord ved borgmester Mange af os har oplevet ældre familiemedlemmer, som pludselig har svært at ved huske. Aftaler, datoer, gårsdagens oplevelser og samtaler kan forsvinde ud

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,

Læs mere

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Baggrund Demens er en sygdom, der oftest rammer personer i alderen 60 år og opefter, og hvor antallet af personer med sygdommen stiger med alderen.

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Projekt 6 Demensindsatsen

Projekt 6 Demensindsatsen SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Projekt 6 Demensindsatsen Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17-02-16 Sagsbeh.: Kate Lis Espe Sagsnr.: Projekt 6 Demensindsatsen Finanslovsaftalen for 2014 indeholdt

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2017-2025 Baggrund Demenssygdom er en hastigt voksende folkesygdom. Nationalt Videnscenter for Demens har estimeret, at der vil ske en fordobling af antallet af demente frem mod 2040 1.

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6 Svendborg Kommune Myndighedsafdelingen Indhold Indledning. side 2 Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4 Demenspolitik i Svendborg Kommune....side 6 Målopfyldelse aktiviteter i 2009.side 8 Udviklingsmål

Læs mere

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb. Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Indsatser finansieret af værdighedspuljen

Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatsbeskrivelse 2016 2017 2018 2019. Styrkelse af kvaliteten i den midlertidige indsats 1 stilling á 32 timer/uge Den nuværende Centersygepleje blev finansieret

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Baggrunden: 80.000 danskere har i dag Alzheimers eller en anden demenssygdom om 30 år vil antallet af demente være fordoblet Næsten 400.000 personer lever i dag som pårørende med demens

Læs mere

Horsens Kommune Et godt og aktivt ældreliv kunsten at blive ældre. Generelle oplysninger

Horsens Kommune Et godt og aktivt ældreliv kunsten at blive ældre. Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet februar 2014 Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Certificering af plejehjem

Certificering af plejehjem Certificering af plejehjem Udkast Side 1 af 7 Indhold Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune... 3 Krav til certificering... 4 Sikkerhed... 4 Samskabelse... 4 Hverdagsaktiviteter... 5 IT løsninger

Læs mere

Demenshandleplan - Sammen skaber vi trygheden

Demenshandleplan - Sammen skaber vi trygheden Demenshandleplan - Sammen skaber vi trygheden Forord Ole Bollesen Udvalgsformand i Udvalget for Sundhed, ældre og social. 1 HANDLEPLAN FOR DEMENSINDSATSEN I SYDDJURS KOMMUNE 2017-2021 Med Syddjurs Kommunes

Læs mere

Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor?

Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del Bilag 80 Offentligt Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? Fordi 1 : 70-100.000 danskere er demente Heraf lider 45.000 af Alzheimers sygdom Frem til

Læs mere

Ældrepolitik I Halsnæs Kommune lever vi livet hele livet

Ældrepolitik I Halsnæs Kommune lever vi livet hele livet Ældrepolitik I Halsnæs Kommune lever vi livet hele livet Natur og Udvikling Indhold 3 FORORD 4 HALSNÆS KOMMUNES ÆLDREPOLITIK 8 DEN ENKELTE BORGERS RESSOURCER ER I FOKUS 12 DEMENS MED VÆRDIGHED OG HJÆLP

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE 2013

DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE 2013 Sundhed og Omsorg DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE 2013 Redigeret: 09-10-2013 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk D E M E N S P O L I T I K I N O R D D J U R S K

Læs mere

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015 Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre

Læs mere

Certificering af plejehjem

Certificering af plejehjem Certificering af plejehjem Udkast Side 1 af 7 Indhold Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune...3 Krav til certificering...4 Sikkerhed...4 Samskabelse...5 Hverdagsaktiviteter...5 IT løsninger

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Strategi for demensområdet

Strategi for demensområdet Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune

Læs mere

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent Status pa Demensomra det eftera r 2013 Susanne Jensen Demens- og Udviklingskonsulent 1 Indhold Baggrund... 3 Koordinering af den kommunale indsats... 4 Koordinering... 4 Tidlig opsporing... 5 Særlig støtte

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Bruttokatalog: Ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet

Bruttokatalog: Ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet Bruttokatalog: Ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet Dette bruttokatalog har til formål at opliste en ikke udtømmende liste af muligheder for ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet.

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Ny ældrepolitik for Københavns Kommune 2015-2018 - høringsudkast

Ny ældrepolitik for Københavns Kommune 2015-2018 - høringsudkast Side 1 af 18 [Forord/indledning med udvalgets underskrift] Ældrepolitikken Spørger man københavnerne, er det følelsen af at have overblik og selvbestemmelse i ens eget liv, som er det mest afgørende for

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Demensområdet. Svendborg Kommune Årsrapport 2015. Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard

Demensområdet. Svendborg Kommune Årsrapport 2015. Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2015 Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard Side 1 af 15 Indhold 1.1 Indledning side 3 1.2 Fremskrivning

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr Demensstrategi Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr. 480-2016-169551 Sags nr. 480-2015-102393 Indhold Forord...2 Demensvenlig kommune...3 Værdiudsagn i demensindsatsen...4 Handlingsplan...5 Nordfyns

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Opfølgning tur til Nederlandene.

Opfølgning tur til Nederlandene. Opfølgning tur til Nederlandene. På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets studiebesøg i Nederlandene den 3. 6. November 2015, blev der igangsat et omfattende arbejde i forhold til tilgang og opgavevaretagelse

Læs mere

Råd og vejledning om demens

Råd og vejledning om demens Råd og vejledning om demens Råd og vejledning om demens Denne pjece indeholder råd og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende. Har De udover det beskrevne i denne pjece behov for hjælp,

Læs mere

Seniorkursus Længst muligt i eget liv. Det forebyggende hjemmebesøg og seniorkursus

Seniorkursus Længst muligt i eget liv. Det forebyggende hjemmebesøg og seniorkursus Seniorkursus Længst muligt i eget liv Det forebyggende hjemmebesøg og seniorkursus Tilbud om forebyggelse til ældre borgere i Fredericia Kommune De forebyggende hjemmebesøg Seniorkurset Længst muligt i

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner

Læs mere

Hvad er demens? (Kilde: Nationalt Videnscenter for demens) Foto: colourbox. Forsidefoto: Rico Bergholdt Hansen, Ambrosius Ege, Tåsinge

Hvad er demens? (Kilde: Nationalt Videnscenter for demens) Foto: colourbox. Forsidefoto: Rico Bergholdt Hansen, Ambrosius Ege, Tåsinge Demenspolitik 1 Hvad er demens? Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse, men også andre mentale færdigheder

Læs mere

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen DSR 17. marts 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet om En fremtid

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Livet med demens - styrket kvalitet i indsatsen FAGLIGT OPLÆG TIL DEN NATIONALE DEMENSHANDLINGSPLAN 2025

Livet med demens - styrket kvalitet i indsatsen FAGLIGT OPLÆG TIL DEN NATIONALE DEMENSHANDLINGSPLAN 2025 Livet med demens - styrket kvalitet i indsatsen FAGLIGT OPLÆG TIL DEN NATIONALE DEMENSHANDLINGSPLAN 2025 2016 Livet med demens styrket kvalitet i indsatsen Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere