Modul 12: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Viborg Kommune har indbyggere. Kommunen dækker et samlet areal på km2 - det svarer til 3,3 % af hele Danmarks areal. Der er 17 plejecentre enheder og 9 hjemmeplejedistrikter. Primær sektor i Viborg Kommune er organiseret i afdelingen Sundhed og Omsorg, der er en underafdeling til Job og Velfærd. Sundhed og Omsorg består af plejecentre og hjemmeplejedistrikter, et køkkenområde, et rengøringsteam, en sygepleje-og træningsdel, et kommunalt sundhedsvæsen, indeholdende aktivitet, kommende sundhedshus, akutteam og midlertidige pladser, administration, innovationscenter med udviklings- og implementeringskonsulenter og 2 uddannelseskonsulenter, Eva Pedersen og Anne Stubberup Højberg. Chefen for Sundhed og Omsorg, er Lis Kaastrup Jensen. Souschef for Sundhed og Omsorg, er Anne Marie Hegelund. Strategisk ledelsesniveau: Leder af sygeplejen og træning Anne-Marie Agerskov. Leder af plejecentrene Vibeke Boje. Leder af hjemmeplejen Lisette Dyhrberg. Leder af det kommunale sundhedsvæsen og aktiviteten er Mette Rohde. Leder af køkkenområdet er Ellen Lyngsø. Opgaver for de forskellige niveauer i organiseringen: Teams: Varetager fordelingen af den daglige opgaveløsning omkring borgeren og sikrer intern koordinering. Ofte laver en gruppekoordinator kørelister for social og sundhedspersonalet, og det samme gør en disponator for sygeplejen. Centerleder: Varetager personaleledelse og koordinerer driftsmæssige forhold omkring centeret. På enkelte plejecentre er der ansat afsnitsledere - f.eks. på Neurorehabilliteringsafsnit i Møldrup, Demensafsnit på Skovvænget og Liselund. Distriktsleder: Varetager personaleledelse og koordinerer driftsmæssige forhold omkring distriktet/afdelingen. Strategisk ledelsesniveau: Varetager overordnede driftsmæssige forhold for det respektive område samt koordinerer og udvikler strategiske retningslinjer. Sundhed og omsorgschef: Udvikler strategiske retningslinjer og varetager kontakten til direktionen. Hjemmehjælp visiteres der til fra Visitationen ud fra Serviceloven og sygeplejen visiteres af sygeplejersker ud fra Sundhedsloven. Den bevilgede hjælp udføres af de medarbejdere, der er ansat i området. Medarbejderne kan arbejde enten i borgernes hjem og/eller på ældrecentrene. Der er ansat kliniske vejledere, der på tværs af afgrænsede plejecentre og hjemmeplejedistrikter, yder vejledning til studerende. Hver plejecenterenhed og distriktsgruppe har en distriktsleder, som sammen med medarbejder teams tilrettelægger hjælpen til borgerne. Information om Viborg Kommunes overordnede organisering, sundhedspolitikker, samt målsætning på ældreområdet kan findes på hjemmesiden: Her kan også findes "Temaplan for ældreområdet " og pjecen "Pleje, omsorg og praktisk hjælp" Side 1 af 8

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Visitationen er den myndighed, der bevilger den hjælp, som borgeren kan få efter det serviceniveau, der er fastlagt i "Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp. Her bliver man visiteret til at modtage praktisk hjælp, personlig pleje, hjælpemidler, træning og aktivitet. Sygepleje visiteres af sygeplejersker efter henvisning fra visitationen og/eller læge. Ud over samarbejdet med Visitationen, er der tæt dagligt samarbejde mellem borgere/pårørende og gruppen af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og assistenter, elever og aktivitetspersonale. Af øvrige samarbejdsrelationer kan nævnes: - Kommunens ergoterapeuter, fysioterapeuter og hjemmevejledere (aktivt hverdagsliv) - Sygeplejeklinikken - Sygeplejersker i akutteamet - Frivillige hjælpere - Praktiserende læger - Sygehuse, herunder ambulatorier - Hudlæger (og andre speciallæger) - Demenskonsulenter - Distriktspsykiatrien og Gerontopsykiatrien - Det palliative team - Rehabiliteringscenteret - Apotek - Kommunens hørevejleder - Omsorgstandplejen - Fodterapeuter - Leverandører af privat hjemmehjælp - Præster Patientkategorier/borgerkategorier Modtagere af hjemmesygeplejen er borgere i alle aldre, dog fortrinsvis ældre borgere. For alle borgere er der mulighed for døgnpleje, hvad enten man er bosiddende i plejebolig eller i eget hjem. Modtagere af hjemmesygepleje er borgere med forskellige typer af plejebehov: Komplekse længerevarende forløb, akutte tiltag og hurtigt afsluttende forløb. På nogle af plejecentrene er der mulighed for midlertidige aflastningspladser/genoptræningspladser. På et plejecenter er der etableret akutpladser, med det formål at forebygge indlæggelser og eller afkorte indlæggelser, hvor det er relevant. Her er mulighed for tæt observation og behandling. På flere af plejecentrene er der åben cafévirksomhed, for borgere i området. Flere af plejecentrene har særskilt demensafsnit, og der er et større demenscenter, Liselund. Der er ansat ca.135 sygeplejersker og ca borgere modtager sygeplejefaglig hjælp i Viborg Kommune. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger til borgere i hjemmesygeplejen har et lindrende, behandlende og/eller et forebyggende og sundhedsfremmende sigte og kan knytte sig til én eller flere af nedenstående områder: Fysiologiske behov: Ernæring og væske indtagelse, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation, hud og slimhinder, smerter og sår. Psykosociale og eksistentielle og åndelige behov: Ensomhed, forandringer og kriser eksempelvis i forbindelse med oplevelse af tab, livstruende sygdom og det at være ved livets afslutning. Behandlingsmæssige behov: Sygeplejeopgaver knyttet til forskellige medicinske, kirurgiske og psykiske behandlinger. Mestrings- og vejledningsbehov: At leve med akut eller kronisk fysisk eller psykisk sygdom, herunder behov for vejledning og undervisning. Behov for støtte i forbindelse med medicinering samt Side 2 af 8

3 behandlings- og undersøgelsesforløb. Sygeplejefaglige områder/problemstillinger kan eksempelvis være: Sygepleje til demente (Tilbud / pleje og omsorg/tvungen omsorg/ magtanvendelse). Sygepleje til relation til administration af medicin, herunder bl.a. Smertebehandling. Sygepleje i relation til ernæring. Sygepleje til psykiatriske borgere og misbrugere i eget hjem. Sygepleje til borgere med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme. Sygeplejefaglige tiltag i forbindelse med mestring af sygdom, livskriser mm. Sygepleje til døende - palliativ sygepleje. Sygepleje til borgere med sår. Pædagogik/formidling i sygeplejen (borgere og samarbejdspartnere). Samarbejde, vejledning, undervisning og information til borgere og pårørende. Koordinering, undervisning, supervision og refleksion med og af det øvrige sundhedspersonale. Sygepleje i forskellige kulturer/miljøer. Sygepleje til borgere med inkontinens. Sygepleje til ældre/svage ældre på plejehjem og i eget hjem. Sygepleje i forbindelse med udskrivelse og indlæggelse på sygehus. Forebyggende hjemmebesøg - opfølgning efter indlæggelse. Sygeplejen i det tværfaglige team. Dokumentation af sygeplejen (elektronisk dokumentationssystem). Etik i hjemmeplejen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modulet retter sig mod enkelte eller grupper af patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Modulet retter sig ligeledes mod sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Sygeplejen handler om At udføre sygeplejen Hjemmesygeplejersker i Viborg Kommune udfører sygepleje med fokus på udredning, behandling, palliation, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Den studerende skal kunne foretage en afvejning/vurdering og argumentere for, hvad der er i fokus i forhold til borgerens behov for sygepleje. Den studerende skal kunne observere, vurdere, evaluere samt varetage et bredt udsnit af de sygeplejehandlinger, der er på det pågældende praktiksted. Det indbefatter både praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger, sygepleje i relation til psykosociale problemstillinger og eksistentielle og religiøse aspekter. Sygeplejen kan rette sig mod borgere med konkurrerende lidelser, med etiske problemstillinger, tekniske og specialiserende opgaver. Det kan være borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke den enkeltes sundhed f.eks. forebyggelse af følgesygdomme ved kronisk sygdom eller forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Endvidere er det akutte opgaver på baggrund af henvisninger fra egen læge eller sygehus, samt henvendelse fra samarbejdspartnere, borgere eller pårørende ved akut syge borgere eller forværring i sygdom. Den studerende skal udvælge analysemetoder/dataindsamlingsmetoder, begrunde valget samt være bevidst om, hvornår er der behov for at udvide den generelle sygeplejeproces med en supplerende metode afhængig af borgerens situation. Den studerende skal have kendskab til og anvende både lokale, nationale og internationale standarder og retningslinjer. Side 3 af 8

4 I udførelsen af sygepleje skal den studerende samarbejde med borgeren og pårørende og indgå i en respektfuld relation, med fokus på de forskellige værdier, opfattelser og reaktioner der kan være i forbindelse med sundhed og sygdom. Den sygeplejestuderende skal kunne kommunikere på professionel vis. Den sygeplejestuderende skal være særlig opmærksomhed på de etiske og praktiske overvejelser det medfører, at være patient i eget hjem. Den studerende skal tage hensyn til patientsikkerheden i udøvelse af sygeplejen og have kendskab til, hvad der gøres i forhold til utilsigtede hændelser. At formidle sygepleje Den sygeplejestuderende skal kunne informere og vejlede borgere og pårørende om helbredsmæssige aspekter og handlemuligheder. Den studerende skal formidle og fremlægge overvejelser og tiltag til det øvrige team. Uddelegere og overdrage sygeplejehandlinger til andre faggrupper. Herunder sikre sig, at den pågældende har de fornødne kompetencer og kan udføre opgaven korrekt. Formidle sygeplejen med respekt for det enkelte individ, herunder individets vidensniveau og individuelle behov. Dette både i forhold til samarbejdspartnere og borgere. Den studerende skal kunne anvende det elektroniske omsorgssystem care, herunder f.eks.: Lave handleplaner, samt evaluere disse Sundhedsfaglig status Administrative procedurer Forholde sig kritisk til den udførte sygepleje At planlægge, koordinere samt lede sygepleje Den studerende skal kunne lede sygeplejen til borgere i komplekse forløb både tværsektorielt og tværfagligt f.eks. bevare overblikket over en borgers helhedssituation og sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer: At varetage funktionen som kontaktsygeplejerske. At kunne planlægge, lede og koordinere sygepleje ud fra borgerens rettigheder, kommunes kvalitetsstandard, sundhedsaftaler mellem kommunen og Region Midt og andre gældende lovgivning. Den studerende skal kunne prioritere og koordinere sygeplejen inden for de givne rammer af sygeplejeressourcer - at disponere sygeplejeydelser og forholder sig til hvorledes kørelister laves. At kunne forholde sig til og inddrage overvejelser over, hvorledes sygeplejen er organiseret, og medtænke det sundhedsøkonomiske perspektiv i forhold til sygeplejen. At udvikle sygepleje Den studerende skal søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om konkrete sygeplejefaglige problemstillinger, udsprunget af praksis og derudfra tilrettelægge relevante sygeplejefaglige tiltag. Den studerende skal inddrage de kliniske retningslinjer der i kommunen. Herunder anvendelse af den elektroniske database. Den studerende skal forholde sig kritisk til disse, ud fra øvrigt udviklings og forskningsbaseret materiale i tilrettelæggelsen af pleje og behandling. Herunder redegøres for muligheder og Side 4 af 8

5 barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde, hvilket indebærer: - Egen mulighed for forskning. - Kritisk analyse af forskningsresultater. - At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed, f.eks. følgedage med sårsygeplejersken, bruge e-learning, kontakt til de strategiske ledere, sygeplejefaglige konsulenter, udviklingskonsulenter og andre ressourcepersoner. Typiske patientforløb/borgerforløb Der ydes sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje i samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og andre fagpersoner. Sygeplejen ydes ud fra den enkeltes behov, ressourcer og belastninger og med ønsket om, at støtte den enkelte i at magte og mestre egen tilværelse bedst mulig. Ældreområdet varetager sygeplejerelaterede opgaver hele døgnet. Sygeplejerskerne varetager pleje og omsorgsopgaver til borgere i komplekse og/eller akutte og ustabile forløb. Det kan være praktiserende læge, sygehusafdeling, ambulatorier eller borgeren selv der henvender sig til visitationen mhp. opstart af sygeplejeydelser. Sygeplejeydelser startes op efter en henvendelse. Efter det første møde/kontakt med borgeren, udarbejdes handleplaner der løbende justeres og evalueres. Målet kan være at udrede, at udvikle, at fastholde og eller at lindre og understøtte. Borgeren kan efter lægeordineret undersøgelse og behandling blive visiteret til eksempelvis: Sygepleje i relation til aldring herunder sygepleje til borgere med nedsat funktionsniveau, nedsat hørelse/syn, immobile, borgere med ernæringsproblemer, inkontinens, smerter, decubitus profylakse. Sygepleje til borgere med livsstilssygdomme råd og vejledning om sundhedsforhold. Sygepleje i relation til akutte syge borgere. Sygepleje i relation til kronisk syge borgere (somatisk psykisk, f.eks.: Diabetes, KOL, misbrug). Sygepleje til psykisk hjælp og støtte. Sygepleje til borgere med sår - kompressionsbehandling. Sygepleje ved indflytning/indlæggelse/opstart af hjemmesygepleje og udskrivning/afslutning. Sygepleje til demente. Sygepleje til borgere med inkontinens - kateter og stomi pleje. Sygepleje til misbrugere. Sygepleje til borgere med neurologiske problemstillinger. Sygepleje ved medicinadministration ved ustabile borgere injektionsgivning: sc., im., iv.- antibiotika, væsketerapi, hjemmedialyse, smertebehandling. Sygepleje til borgere med cancer. Sygepleje til den terminalt syge og døende borger. Metoder i klinisk praksis Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen. Ernæringsscrening Kollegial vejledning supervision refleksion. Sundhedsfagligt kontaktpersonssystem. Situationsbestemt undervisning af personalet. Formaliserede sygeplejefaglige teammøder. Visitation til personlig hjælp og praktisk bistand, bolig, dagtilbud, madordning, træning m.m. Ud fra fælles sprog 2. Kliniske retningslinjer på udvalgte områder. Side 5 af 8

6 Kommunale instrukser og retningslinjer. Formaliseret tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeuter/ergoterapeuter/hjemmehjælp/hjemmesygepleje. Sundhedsaftalen mellem primær og sekundær sektor. Risikovurdering vha. Braden-skala. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Kontinuerlig kvalitetsudvikling i organisationen, herunder opfølgning på utilsigtede hændelser og embeds- og kommunale tilsyn. Sundhedsaftalen, herunder forebyggelse, sundhedsfremme og mestringsevne. Videre udvikling af elektronisk omsorgssystem/care til dokumentation og udarbejdelse og anvendelse af handleplaner. Herunder bl.a. ernæringsscreening, brug af Kvalicare til kvalitetssikring og kompetence udvikling. Specialistområder: Sårsygeplejerske/såransvarlige, kontinenssygeplejersker Et stort antal hjemmesygeplejersker er videreuddannet indenfor forebyggelse og sundhedsfremme samt rehabilitering. Fokusområder: Akutteam, demensområdet, neurorehabilitering, aktiv hverdagsliv. Fokus på arbejde i teams. Omsorgsteknologi, herunder telemedicin. Viborg Kommunes værdiggrundlag: Mangfoldighed Ordentlighed Dygtighed Mod Viborg Kommune arbejder ud fra disse værdier, og værdibaseret ledelse er et væsentligt element. Hjemmesygeplejersker i Viborg Kommune udvikler til stadighed de sygeplejefaglige ydelser og arbejder efter den bedste praksis og evidens på området. Hjemmesygeplejerskerne forholder sig konstruktiv kritisk til sygeplejen generelt og arbejder analytisk og reflekterende i deres arbejde. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vi anser det som en nødvendig forudsætning for læring, at den studerende oplever tryghed og tillid i samværet med de kollegaer, der er på praktikstedet. Derfor vægter vi den åbne, ærlige dialog højt, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, anerkendelse, tillid og ansvarlighed. I arbejdsplanlægningen gives der 6 timer/stud/uge. Tiden forventes anvendt således: Den kliniske vejleder forbereder det kliniske sted på, at der kommer en studerende og på indholdet i modulet. Den kliniske vejleder sender velkomst og introduktionsbrev til den studerende inden påbegyndt klinisk undervisning via e-porte folie, med invitation til introduktionsdag den 1. dag i klinikken, mødetider de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. I løbet af den første uge vil der blive afholdt en præsentations- og planlægningssamtale, hvor den studerende og klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske periode, ud fra modulets læringsudbytte. Omdrejningspunktet for organiseringen af det kliniske forløb vil være udarbejdelse og ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Der planlægges følgeskab med sygeplejersker i distriktet/ad hoc vejleder, ud over den ugentlige vejlednings og følgetid med den kliniske vejleder. På den måde vil den studerende kunne koble sig på og følge forskellige personalemedlemmer afhængig af hvilke kompetencer og ressourcer, der efterspørges i forhold til at nå læringsudbyttet for perioden. Den kliniske vejleder vil læse, samt give kvalificerede tilbagemeldinger på skriftlige opgaver/beskrivelse i e- port folie med henblik på, at fremme refleksion i forståelsen mellem teori og praksis. Den kliniske vejleder vil Side 6 af 8

7 give kontinuerlig evaluering/feedback med henblik på, at sikre den studerende bliver bevidst om egen læreproces. Der vil være før, under og eftervejledning, refleksion og faglig sparring i forhold til autentiske sygeplejesituationer samt administrative, koordinerende og ledelsesmæssige opgaver, hvilket vil ske i samspil med ad hoc vejledere i teamet. Den studerende vil altså have mulighed for, at få vejledning af fast personale omkring dagens forskellige opgaver og oplevelser. Der kan arrangeres studiebesøg, kontakt til ressourcepersoner/specialister og undervisning afhængig af den studerendes behov og i relation til den studerendes studiefokus. Der planlægges deltagelse i refleksions og bearbejdningsrum med en gruppe op til i alt 6 studerende og den/de kliniske vejledere. Hensigten med at tilrettelægge dele af den kliniske undervisning således er: At tilbyde et formaliseret refleksions og bearbejdningsrum, hvor de studerende gensidigt kan inspirere, undervise og lære af hinandens erfaringer i den kliniske praksis. Samme gruppe deltager i seminar (se bilag 2 i modul beskrivelsen), hvor den tilknyttede teoretiske underviser og evt. uddannelseskonsulenten også deltager. Den studerende vil få henvisninger til forsknings- og udviklingsbaseret viden. Til understøttelse af den studerendes læring lægges der vægt på, at den studerende er en del af det professionelle arbejdsfællesskab. Den kliniske vejleder og den studerende samarbejder om at informere/koordinere og vejlede øvrige sygeplejersker på det kliniske uddannelsessted, om hvilke kompetencer den studerende arbejder med/skal nå, samt afklaring af forventninger/roller. Forventninger til den studerende Den studerende forventes at have en tilstedeværelsestid på gennemsnitlig 30 timer pr uge. Med mindre andet er mere hensigtsmæssigt, har den studerende fortrinsvis dagvagter - dog med enkelte aften og weekendvagter. Ved sygdom forventes det, at den studerende giver arbejdsstedet (efter gældende retningslinjer) og klinisk vejleder besked. Det forventes, at den studerende er velforberedt og Inden den første planlægningssamtale har udarbejdet følgende: - Præsentation både uddannelsesmæssigt og personlig - Opstart af den individuelle kliniske studieplan - Har givet klinisk vejleder og teoretisk underviser adgang til e-port folio Derudover er der følgende forventninger til den studerende: - Den studerende er ansvarlig i sit samarbejde med personalegruppen og borgeren. - Den studerende forventes at reflektere i relation til sygeplejesituationer samt træne kliniske færdigheder og arbejde bevidst og målrettet ift læringsudbyttet for modullet. - Den studerende er ansvarlig for løbende og kontinuerlig at dokumentere i den individueller kliniske studieplan vedrørende div. læringssituationer og refleksioner. - Den studerende er medansvarlig ift at planlægge tilstedeværelsestiden og ansvarlig for at det er synligt for hele teamet. - Den studerende opfordres til at være opsøgende ift læringsmuligheder og stille refleksive spørgsmål i personalegruppen. - Den studerende er bevidst omkring egen viden, færdigheder og kompetencer og til stadighed udvikling af disse. - Den studerende aktiv indgår i det professionelle arbejdsfællesskab. - Den studerende i samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg. Side 7 af 8

8 - Den studerende afleverer en evaluering af det kliniske forløb ved afslutningen til klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Er en faglig kompetent sygeplejerske. Har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse eller 10 ETCS point. Har interesse for og engageret i at vejlede og undervise. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder med uddannelsesansvarlig og øvrige vejledere i området. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum består af sider. Heraf er sider opgivet af det kliniske undervisningssted. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studeredes selvvalgte pensum. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Pensum skal udvælges og inddrages ift den praksis udførte sygepleje samt modulets tema. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumliste, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter følgende: - Har opfyldt kravet om tilstedeværelse i klinisk praksis gennemsnitlig 30 timer om ugen. - Deltager aktivt i diverse kliniske opgaver. - Udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan. - Gennemførelse af eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminar. - Gennemførelse af planlagt studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje. - Opfylder kravene ang. klinisk pensum. - Gennemføre kvalicare. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve som er beskrevet i modulbeskrivelsen. Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige i Viborg kommune samt set og kommenteret af kliniske vejledere og ledere på området. Oktober Godkendt af: Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted oktober 2012 Side 8 af 8