Temaer: Betydningsenheder: Hvorfor mig? Beth 52 år; Beths livsstilsfaktorer, der ikke kan være årsagen til hvorfor, hun har fået en blodprop.

Transkript

1 Tekster: Meningsenheder: Betydningsenheder: Temaer: Hvad der siges, Citater: Hvad der tales om, Udlægning: Centrale Temaer og undertemaer: Beth 52 år; I: Thorsen, M. (2009): Fortællinger fra hjertet Hjertepatienter lægger livet om; Munksgaard Danmark, København, 1.udgave, 1. oplag, s Hun lever jo efter den sunde bog: Hun motionerer, spiser grønt, er slank, ryger ikke, og før denne dag har hun aldrig skænket sit hjerte en tanke. s.34 Men næste morgen lægger sygeplejersken ud med så omhyggelig en forklaring, at Beth når at tænke: `Den prøve var ikke god`, allerede inden hun hører ordet blodprop. Da sygeplejersken er færdig med at undervise hende i hjertesygdom fra A-Z og er gået igen, storhulker Beth ned i dynen. s.34 Beths livsstilsfaktorer, der ikke kan være årsagen til hvorfor, hun har fået en blodprop. Sygeplejersken fortæller Beth, at hun har en blodprop. Sygeplejersken underviser Beth i hjertesygdom, Beth græder da sygeplejersken er gået. Hvorfor mig? Chokket/forundring Sygeplejerskens naturvidenskabelige tilgang. Information. Psykisk reaktion. På hospitalets afdeling for hjerterehabilitering øver hun sig bl.a. i at kende forskel på angst og fysiske sygdomstegn fra hjertet. Hun har ikke ord for hverken det ene eller det andet og kommer på glatis, da den lyshårede sygeplejerske spørger hende, hvilken farve den ubehagelige fornemmelse på hjertet mon har. Rød, grøn, gul, blå? 2. indlæggelse, da Beth tror hun igen har fået en blodprop. Hun lærer at kende forskel på angst og fysiske tegn fra hjertet. Sygeplejersker bruger farver til at beskrive angsten?? Sygeplejersken benytter en holistisk tilgang, hvor både angst og fysiske symptomer indgår. Beth har altid været god til at bevare roen udadtil, og under sin ugelange hospitalsindlæggelse anstrenger hun sig Beth bevarer roen, og anstrenger sig for at være en mønsterpatient, der ikke kræver for meget opmærksomhed. Patientrollen. `Den gode patient`

2 for at være en mønsterpatient, der ikke kræver særlig opmærksomhed. Samtidig klynger hun sig til enhver mulighed for en pause fra følelserne indeni. s.34 Og da hun falder i snak med en jævnaldrende kvinde i patientstuen, kaster hun sig ud i et hovedkulds forsøg på at rette op på den andens liv. Også ved udskrivelsessamtalen nogle dage efter holder hun sig selv i stramme tøjler. Omsider skal hun og Niels have at vide, hvad lægerne vil gøre for hende. Og så viser det sig, at de vil gøre ingenting. Lægen fortæller, at hun ikke vil få gavn af en ballonudvidelse, fordi fordi ordene tåger ud for Beth i den tekniske forklaring. Men hun opfatter det sådan, at hun skal vente på den næste blodprop, før de vil behandle hende. s.34 Først hjemme begriber hun, at hun ikke mager sit gamle liv hverken derhjemme eller på arbejde Efterhånden begynder hun at undgå andre menneskers selskab Hun går i gang med at bygge en rekreationshule til sig selv.. Hun kryber ind i hulen. Og husker altid, altid at tjekke om hun har sprayen med Beth involverer sig i en medpatient. Hun bearbejder ikke sine egne følelser, men vil gerne tage stilling til medpatients følelser. Beth lægger stadig bånd på sig selv. Da lægen forklarer hende, at de ikke vil gøre mere oplever hun en frustration. Hun oplever, at måtte vente på den næste blodprop. Efter udskrivelsen: Beth magter ikke sit gamle liv, hun isolerer sig og har nitroglycerinsprayen i lommen. Forsvarsmekanismer: Fortrængning Projektion Medpatient Frustration Angst for den næste blodprop. Psykisk reaktion efter udskrivelsen. Angst for næste blodprop. Isolation.

3 nitroglycerin i lommen. s. 35 Nu er hun tilbage i sofaen, ligesom sidst, og genkender skruestikken om brystet. Nitrosprayen hjælper ikke. Nu kommer blodproppen. Trykket stiger, og her er den, her er blodproppen. Efter den falske blodprop kan hun for første gang se, at hun trænger til hjælp. Hun får tilbudt hjerterehabilitering på hospitalet, men kvier sig. Hun tænker på at gå til psykolog og kvier sig også ved det. Hun har altid klaret sig selv. Men hun kan ikke kravle ud af hulen alene. Også psykologen hjælper. Det er her, sommeren efter blodproppen, hun fatter, hvad der er sket. At hun, Beth Frederiksen, overlevede en blodprop. Godt halvandet år efter har forskrækkelsen fortonet sig. En dag er hun og Niels ude at spise med to andre ægtepar. Det er en glad og let stemning, og Beth hører sig selv fjolle og lave sjov... Det er noget nyt, tænker hun. Og: Det er o.k. Beth tror, at hun får en ny blodprop. Beth indser, at hun har brug for hjælp til at få bearbejdet situationen, selvom hun ikke er meget for det. Beth oplever at psykologsamtalerne hjælper. Det er først nu hun står, hvad der er sket. Beth har fået bearbejdet hendes følelser, og ser mere positivt på tingene. Angst for den næste blodprop. Nødvendighed af psykisk bearbejdning. Psykisk bearbejdning. Nyorienteringsfase.

4 Mormor 52 år: ster/2590 Pludselig en dag, begyndte mit hjerte at lave vrøvl i form af en blodprop. Under min indlæggelse, var den mest dominerende følelse, angsten. Jeg følte mig truet på livet. Mormor beskriver at følelsen af angst, var mest dominerende under indlæggelsen. Hun føler sig truet på livet. Angst. Angst for døden. Fysisk blev der passet godt på en måske næsten for godt. Et utal af elektroder på brystet, sendte signaler til en computer der blev overvåget døgnet rund. Selv når jeg sov sad der en og holdt øje med, om mit hjerte nu også slog på den rigtige måde. Mormors fysiske tilstand bliver observeret. Naturvidenskabelig tilgang. Observation. Man har så utrolig hårdt brug for hjælp til at bearbejde alle de tanker der opstår både under og efter indlæggelsen og blandt andet den voldsomme dødsangst, der dukker op. Mormor beskriver, at man har brug for hjælp til bearbejde tanker og dødsangst. Brug for psykisk støtte. Angst for døden. Men det er faktisk den største procentdel der overlever og de største mén, er ofte psykisk. Mormor beskriver, at de største mén er psykiske. Psykiske mén. Man skal også give sig selv lov til at leve, for det er bestemt ikke meget ved at overleve en blodprop i hjertet og så bare bruge den ekstra tid man har fået, på at sidde og vente på den næste blodprop. Mormor beskriver frygten for en ny blodprop. Hun beskriver, at det er svært at bearbejde Angsten for en ny blodprop. Brug for bearbejdning.

5 Det kan bare tage frygtelig lang tid at komme til den konklusion alene. Jeg er en kvinde på 52 år Jeg er ikke overvægtig, drikker ikke, spiser ikke fedt og tager ikke p-piller, og skønt jeg røg en del cigaretter hver dag, var jeg ikke et oplagt emne til en blodprop i hjertet. Jeg burde være sund og rask. situationen alene. Mormors livsstilsfaktorer, der ifølge hende selv, ikke kan være årsag til hvorfor hun har fået en blodprop Hvorfor mig? Chokket/forundring Da jeg næste formiddag skulle på toilettet, tilbød sygeplejersken mig et bækken. Jeg ville ikke tisse på et bækken så sygeplejersken og min datter støttede mig, ved hver side ud på toilettet. Det tog utrolig lang tid at gå det lille stykke vej, fra sengen og til toilettet, jeg var fuldstændig tappet for kræfter og mine ben føltes som gele. Narkosesygeplejersken fik mig til at slappe af, og hun snakkede stille og roligt med mig, og beroligede mig under hele turen. Uden hende ville det have været en ganske forfærdelig oplevelse, men når sygeplejersken smilede og snakkede, var der ingen akut fare på færde, tænkte jeg. Sygeplejerske varetager Mormors behov for udskillelse. Narkose-sygeplejerske beroliger Mormor, mens hun bliver overflyttet i ambulance til et andet hospital. Mormor bliver observeret. Behovsorienteret sygepleje. Narkose-sygeplejerske udøver psykisk støtte. Observation. Jeg blev kørt ind på en stue og her blev transportudstyret taget af og erstattet

6 med et stationært overvågningsudstyr. Næste formiddag, kom en sygeplejerske ind og sagde, at mit hjerte ikke rigtig ville slå selv og derfor havde de besluttet at jeg skulle have en imidlertidig pacemaker. Det lød uhyggeligt syntes jeg og jeg spurgte, hvordan det foregik. Sygeplejersken fortalte, at jeg var vågen under hele indgrebet og det eneste jeg kunne mærke var et lille stik der hvor ledningen blev sat ind. Ellers var det største problem nok at ligge stille mens det stod på. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, da jeg blev kørt ned til indgrebet, men så snart jeg mødte holdet der skulle udføre det, forsvandt min angst. De var alle utrolige søde og virkede vældig professionelle, og dygtige til deres arbejde. Den sygeplejerske der skulle gøre mig klar, sagde straks, at der intet var at være nervøs for, jeg ville højest mærke et lille stik, hvor sonden blev lagt ind. Vi tale hyggeligt sammen, og holde modet oppe hos hinanden. For nu kom angsten havde jeg det bedre, og var blevet klar over, hvor galt Sygeplejerske informerer om indsættelse af pacemaker Narkose-sygeplejerske beroliger Mormor under indsættelse af pacemaker. Mormor beskriver relation til medpatient. Mormor beskriver, at angsten indtræder, da det fysisk går bedre. Sygeplejerske informerer. Narkose-sygeplejerske udøver psykisk støtte. Medpatient som psykisk støtte. Angsten indtræder, da det psykisk går bedre.

7 det egentlig havde stået til, med mig. Jeg holdte en sygeplejerske som gidsel ved min seng hele natten. Hun var utrolig sød, og sad bare og holdt om mig, når der ikke var andre der havde brug for hende. Hun tog min seng med ud på gangen, så kunne hun hjælpe med de andre patienter og samtidig være i nærheden af mig. Jeg var en frygtelig plage, den nat, og jeg er den forstående sygeplejerske evig taknemlig, for hendes måde at takle mit problem på. Jeg skulle omgående ned og have den lagt på plads. Hvorfor skulle det tage to døgn at finde ud af det?? Jeg havde flere gange sagt at jeg havde det rigtig dårlig og havde besvær med at trække vejret. Under min indlæggelse, fik jeg det fysisk bedre og bedre for hver dag, men psykisk blev det i samme takt dårligere og dårligere. Jo, bedre min tilstand blev, jo mere nærværende blev hele oplevelsen og angsten blev egentlig større og større. Der blev en noget trykket stemning ved bordet, for vi vidste alle, at det kunne blive os selv, der havnede i den situation. Sygeplejerske beroligerer Mormor ved tilstedeværelse. Hun tager Mormors seng med ud på gangen, så hun også kan være pleje de andre patienter. Mormor ser sig selv som en plage, og er taknemlig for måden situationen blev tacklet på. Pacemakeren er gledet ud af mormors hjerte. Mormor oplever en frustration og føler sig ikke lyttet til. Mormor beskriver på ny, at angsten vokser i takt med en fysisk forbedring. Mormor beskriver, at en medpatient får det dårligt, og kan forestille sig selv i samme situation. Angst. Sygeplejerske er en psykisk støtte ved at være tilstede. Patientrollen Mormor ser sig selv, som en vanskelig patient. Frustration. Mormor føler sig ikke lyttet til. Angsten indtræder, da det psykisk går bedre. Projektion af oplevelse om medpatient til egen situation.

8 Inden vi var færdige med at spise, blev manden kørt ud fra stuen og væk fra afdelingen, og hans hudfarve fortalte os alle, at der ikke var mere de kunne gøre for ham. Især den sygeplejerske der hele tiden sad ved hovedenden af lejet og talte beroligende til mig, mens hun hjalp til. Jeg husker ikke præcis hvad hun lavede, men hun holdt vist øje med de forskellige ting jeg var koblet til. Mormor skal til en KAG. Sygeplejerske beroligerer Mormor under undersøgelsen. Sygeplejerske udøver psykisk støtte under undersøgelse. Jeg lå på stue med en kvinde på min egen alder, og hun havde været til samme undersøgelse et par dage før mig, og jeg vidste at hun ville være omkring mig og passe mig, som jeg havde passet hende. Da undersøgelsen var overstået blev jeg kørt tilbage til afdelingen, men da jeg kom ind på min stue, var intet som da jeg havde forladt den. Kvinden.. stod klar til at tage hjem. Hun krammede mig og undskyldte at hun ikke kunne være hos mig, men pludselig var der kommet en læge og havde udskrevet hende. Farvel - - nu må du endelig ligge stille, der kommer snart en sygeplejerske og ser til dig Det tog lang tid før der var en, der fik tid til at se til mig og jeg savnede Mormor og medpatient bruger hinanden som psykisk støtte. Mormor oplever en omvæltning efter undersøgelse. Medpatient skal udskrives, og undskylder for dette. Mormor bliver kørt op på sin stue efter KAG. Hun har fået besked på at skulle ligge stille i 6 timer herefter. Mormor savner sin tidligere medpatient, Medpatient som psykisk støtte. Tab af psykisk støtte. Medpatient føler en forpligtelse.

9 voldsomt hende jeg havde delt stue med. Endelig kom der en sygeplejerske til mig. Jeg bad om en kold våd klud, for jeg følte mig meget varm i ansigtet. Jeg fik lidt at drikke, og blev derefter igen overladt til mig selv. Sygeplejersken sagde senere at lægen ikke var så glad for denne metode, men da jeg natten før havde overbevist hele afdelingen om min psykiske ustabilitet, var de enige om, at de måtte bruge metoden til mig. Sygeplejersken forklarede at det kun var 30 dage, jeg skulle have den medicin, så havde min åre vænnet sig til at fjederen var der. og synes det går lang tid før hun ser en sygeplejerske. Da sygeplejersken kommer får hun en kold klud og noget at drikke. Sygeplejerske fortæller Mormor, at hele afdelingen er klar over hendes psykiske ustabilitet. Sygeplejerske informerer om medicin. Medpatient som psykisk støtte. Behovsorienteret sygepleje. Afdelingen er klar over Mormors psykiske ustabilitet. Sygeplejerske informerer om medicin. Jeg fik udleveret en sprayflaske og denne besked: Ved smerter i hjertet, spray to pust under tungen og hjælper det ikke gentag med 5 minutters mellemrum endnu to gange, søg derefter omgående hospital, hvis der stadig er smerter. Det var et frygteligt øjeblik, da jeg stod i den åbne dør, ud til det fri. Et øjeblik overvejede jeg at løbe tilbage til afdelingen, og sige at jeg slet ikke var Mormor bliver informeret om brugen af nitroglycering ved udskrivelsen. Mormor beskriver udskrivelsen som frygtelig, hun føler sig ikke klar til at passe sig selv. Mormor beskriver, at hun ikke kan sove, Information om medicin ved udskrivelsen. Udskrivelse Angst

10 klar til at passe på mig selv. Det var ikke særlig rart at komme hjem, og den første nat kunne jeg slet ikke sove. Det var første nat hjemme og samtidig var det også første nat uden overvågning med elektroder. De første fjorten dage i mit hjem, var ganske forfærdelige. Jeg turde dårligt røre mig, jeg røg ikke længere, og var også bange for at spise. Jeg havde fået besked på at undgå fedt hvilket gjorde at jeg næsten intet turde spise af frygt for skjult fedt. Jeg sad i min sofa og ventede på den blodprop, som jeg var overbevist om, ville komme og gøre en ende på mit liv. Men det havde holdt hårdt. Jeg kunne pludselig giver mig til at stortude- fordi angsten pludselig kom rullede ind over mig. og at hun føler sig utryg, ved ikke at være tilkoblet elektroder. Mormor beskriver, at hun ikke tør spise noget, da hun er bange for at forårsage en ny blodprop. Hun beskriver, at vente på en ny blodprop, der vil gøre en ende på hendes liv. Mormor beskriver hendes psykiske tilstand. Mormor beskriver døden som mere nærværende. Søvnløshed Ingen observation. Angst. Angsten for en ny blodprop. Dødsangst. Psykisk tilstand. Grådlabil. Døden som nærværende. Jeg føler ikke, at jeg skal dø lige nu, men tanken om at dø er blevet mere nærværende. Jeg er pludselig blevet opmærksom på, at det hele slutter engang.

11