Det er ikke så meget der skal til at skabe et bedre indlæggelsesforløb for familien.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ikke så meget der skal til at skabe et bedre indlæggelsesforløb for familien."

Transkript

1 Regionshospitalet Herning Børneafdelingen Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel Udvikling af samarbejdet mellem forældre, børn og personale Tre workshops med forældre den 6., 7. og 13. juni 2012 Børneafdelingen HEV -, ambulatoriet og Det er ikke så meget der skal til at skabe et bedre indlæggelsesforløb for familien. Jeg ønsker anerkendelse fra læger og sygeplejersker af, at vi som forældre er eksperter på barnets sygdom og pleje..og så mit lille beskedne ønske om en eller anden form for lås på skabene på stuerne I juni inviterede Børneafdelingen forældre til tre workshops for at sætte fokus på udvikling af samarbejdet mellem forældre, børn og personale. De tre workshops er starten på et projekt, hvor Børneafdelingen arbejder frem mod at se forældrene som partnere i samarbejdet om behandling og pleje af børnene. I den første workshop deltog fra to mødre til kroniske syge børn og et forældrepar til et indlagt og ikke kronisk sygt barn. I den anden deltog fra Børneambulatoriet fire mødre og fire fædre, heraf tre par. De fleste var forældre til kroniske syge børn, som følges over længere tid i Børneambulatoriet. I sidste workshop deltog fra fem mødre og fire fædre tre par og en mor. Alle har erfaringer med at få et for tidligt født barn og at være indlagt på. I de tre workshops deltog endvidere personale fra alle Børneafsnit, oversygeplejerske Dagny Kloster, en medarbejder fra Kvalitet og Udvikling og fra MidtLab. Forældrene havde forud modtaget en række spørgsmål, som samtalerne tog afsæt i. Efter gruppesamtaler skete en fælles opsamling med fokus på Før Under Efter. Til slut opsummerede forældrene de ting, de mente, var vigtigst som det første at arbejde videre med. Forældrenes bud på de vigtigste ting at arbejde videre med: En tydeligere forventningsafklaring. Afsæt i familiens kompetencer 1

2 At man bliver set som forældre, der også har personlige behov, dvs. tag temperaturen og spørg, hvad har I brug for i dag? Ambulatorium En lille gave til børnene, når de kommer, så de har den at være optaget af En bedre planlægning af undersøgelser m.v., før kontrol Bedre information om skift af kontaktsygeplejerske og læge Vi skal huske at tage særlige hensyn. Det er syge børn - og børn husker de dårlige oplevelser længe. Mere fokus på efter-reaktionerne Mere samspil med andre forældre En lettere overgang Skejby - og hjem, f.eks. en pjece eller lille film om Børneafdelingen, mens vi er på Skejby Fælles udskrivningssamtale med kontaktsygeplejerske, sundhedsplejerske og forældre. Hjemmebesøg af sygeplejerske fra ville være dejligt, men kan måske erstattes af samtale og undervisning. Herunder følger en mere uddybet opsamling af forældrenes input organiseret i forskellige temaer. Forældrene er såvel refereret, som direkte citeret. Før indlæggelse (gen-indlæggelse) eller ambulant kontrol Forventningsafklaring Vigtig med afklarende samtaler som forventningssamtalen, især det at personalet lytter til forældrenes behov. Forventningsafklaring langsigtet. For vores vedkommende primært indeholdende information om, hvad kørebogen er for xxx i forbindelse med en akut indlæggelse. Information, der lægges ind i den elektroniske journal og bliver læst og så vidt muligt anvendt, så snart vi oplyser cpr. nr. En forventningsplan kortsigtet der handler om en kort samtale med forældre umiddelbart efter indlæggelse for afklaring af evt. forventninger, der går begge veje. For vores vedkommende bla. indeholdende en afklaring af, hvem der forventes at passe xxx under indlæggelsen. 2

3 Ambulatorium Det virker utrygt, når lægen ikke har sat sig ind i barnets journal før mødet i ambulatoriet. En far oplever det afgørende, at barnet ved, hvem de skal møde i ambulatoriet og barnet har en relation til personen. Far siger, at det er vigtigt at afstemme forventninger. Mor ønsker, at indholdet i den aktuelle ambulatoriekontrol afklares forud, således man som forældre kan vurdere, om det er nødvendigt, at barnet deltager eller om det er nok med en forældresnak. Forældrene ønsker, at barnet bliver mest muligt i sin vante hverdag, da det ofte nok er indlagt. Forældrene ønsker derfor, at personalet grundig overvejer, hvilke samtaler barnet skal være med til. Far ønsker at være bedre klædt på til at forklare barnet behandlingen i barnets øjenhøjde. Det er f.eks. vigtigt at kunne fortælle, hvorfor der skal tages blodprøver Det er vigtigt at barnet forstår sin sygdom og hvad det betyder at være syg. Flere forældre fortæller om, at de var meget bekymrede, da deres barns skulle overflyttes fra Skejby til Herning. I Skejby eksisterede der myter om mangelfuld apparaturovervågning af børnene i Herning og det bekymrede forældrene. Da vi kom til Herning viste det sig jo, at de have apparatur til at overvåge vores barn. Det, der var en svær overgang var, at der ikke var sygeplejersker på stuen hele tiden som i Skejby. Vi bange for, om de overhovedet hørte alarmerne, når vores datter blev ked af det, og derfor havde vi rigtig svært ved at gå fra hende. Det var en kæmpe omvæltning, men samtidig kunne vi se, at hun nød roen og efterhånden blev vi også rolige. Det er vigtigt for os, at vi på forhånd ved, hvilken virkelighed der vil møde os i Herning. Vi har brug for at vide, at dem, der skal passe vores barn i Herning, har styr på det. Vi vil gerne introduceres til og kontaktsygeplejersken, før vi overflyttes. Det kunne være pjecer med billeder af personale eller måske Skype og videokonference kunne afprøves. En plan Forældre ønsker, at der spares tid i børnemodtagelsen ved en skræddersyet plan til barnet i journalen. Eksempelvis mht. blodprøver. Det ville spare familien for ventetid, fordi prøvesvar så ville være klar, når den indlæggende læge kommer. Flere mødre ønsker en fast plan foretaget af kontaktlægen i journalen. Det giver sikkerhed for at alt huskes, når barnet er dårligt ved indlæggelsen. 3

4 Ambulatorium Far ønsker en plan for de næste skridt i barnets behandling, fordi det giver fornemmelse af hvor længe behandlingen vil vare. Individuelle aftaler Gennemgående har familierne behov for, at der er plads til at lave aftaler med bestemte personer blandt personalet. Ambulatorium Tillid til sygeplejersken finder en mor afgørende for samarbejdet. Må man alligevel ind til en sundhedsprofessionel, hvor kemien ikke passer, betyder det dog mindre, hvis det drejer sig om noget rent fagligt frem for menneskeligt. Man finder hurtig ud af som forældre, hvem man kan bruge til hvad. Det fungerer bedst, når det er sygeplejersken, der laver aftaler med barnet. Vigtigt for forældrene over for barnet derhjemme at kunne henvise til, at det er barnets og sygeplejerskens aftale. Mulighederne for kontakt Forældrene oplever en god behandling i telefonen. Det er positivt med muligheden for telefonisk kontakt(er) før evt. genindlæggelse. Det føles trygt med let adgang til genindlæggelse og vide, at man som forældre kan komme ind med sit syge barn, hvis situationen opleves uholdbar. Nogle forældre tænker, at forskellige app s til mobilen vil give nye muligheder for hurtig kontakt og reduceret ventetid. Godt med mulighed for kontakt via mail til sygeplejersken i ambulatoriet. Ofte kan det afklare spørgsmål løbende. Trygt at man også kan nå kontaktsygeplejerske via telefonen. Forventningsafklaring mht. om man som forældre kan kontakte personalet pr mail og/eller telefon. Forældre vil informeres, hvis deres kontaktsygeplejerske ikke er der. Ønsker en drejebog for barnet, hvor det fremgår hvem, man kontakter til hvad. 4

5 Under - indlæggelse eller ambulant kontrol Information og viden Der ønskes en pjece med retningslinjer omkring barnets sygdom, hvad man må og ikke må. Godt når personalet giver sig tid til at forklare barnet, hvad der skal ske. Vigtigt at personalet ser mit barn på det rette niveau, lige netop tilpasset barnet. Vigtigt at det er sygeplejersken, der laver aftalerne med barnet og det foregår på barnets niveau. Positivt med et højt informationsniveau i forhold til forældrene. En mor ønsker hjælp til afklaring af, hvor hun finder de rigtige oplysninger om barnets sygdom og behandling. Tid hos diætisten opleves som spildtid for en familie med kendskab til diabetes. Informationen kunne med fordel have været givet skriftligt og gerne med mulighed for at følge op pr. mail. God ide at undersøge om der er behov for standard-tilbud, dvs. tilbudene til familierne bør gradbøjes. Noget der også er svært, er når sygeplejerskerne siger og gør tingene forskelligt. Jeg bliver forvirret, når det jeg gør som mor en dag, ikke er godt nok den næste. Det er vigtigt for mig, at sygeplejerskerne synes, at jeg er en god mor. Jeg har bagefter tænkt på om planer og bedre dialog, kan medvirke til mindre forskellighed i informationerne. Der skete det samme, da vi kom hjem, det var bare så frustrerende, når sundhedsplejersken sagde det modsatte af, hvad vi fik at vide på afdelingen, hvem skal man tro på? Ventetid og brud på det normale forløb - travlhed Slemt når tingene på afdelingen ikke forløber som det plejer. Det gør både os forældre og vores børn utrygge. Det er vigtigt, at personalet overholder aftalen, når de eksempelvis siger, at de kommer tilbage om en time. En belastning for familie og barn, når der er øget travlhed på afdelingen. Det er noget forældrene har bemærket specielt de sidste to til tre år. Der opleves lang ventetid i overgange mellem afdelinger og f.eks. laboratoriet. Der ønskes et bedre samarbejde og flow afdelingerne imellem. 5

6 God ide, om afdelingen aftaler med lab, at barnet ikke skal vente, når det skal have taget blodprøver. Far ønsker info om forsinkelse og ventetider over sms og mail, således han kan tilpasse sit arbejde. Der går meget arbejdstid med ambulatoriebesøg når man har et kronisk sygt barn. Det giver bekymring hos barnet, når det skal vente hvad venter det på? Forældrene ønsker, at venteværelset indrettes hyggeligt og også tilpasset børn over 11 år. Far efterlyser behagelige og hyggelige lænestole og mindre institutionspræg - måske et aktivitetsværelse i tilknytning til venteværelset. Far foreslår, at man hyrer professionelle med forstand på indretning af venteværelser for børn. De ved jo noget om det. Små gaver mens barnet venter, så går tiden med det og et afslappet barn går anderledes ind til undersøgelser. En mor fortæller: Under indlæggelsen, huskede jeg meget dårligere end ellers. Derfor er det vigtigt med gentagelser. Det er også derfor, at døgnrytmeplanen er så vigtig, den hjalp i hvert fald os med at få struktur på dagen og huske, hvad der skulle ske. Det var også godt, at min sygeplejerske var så god til at gentage tingene, både for min mand og jeg. Ofte var min mand bedre til at huske, både hvad lægen sagde på stuegang, men også hvad sygeplejersken fortalte. Derfor var det bedst, når han var med til stuegang og når vi fik svar på prøver. Det er stadig sådan, at min mand husker meget fra indlæggelsen, som jeg ikke kan huske. Vigtigt at døgnrytmeplanen respekteres. Jeg oplever, at sygeplejersken ikke respekterer mig og at mine beslutninger, når døgnrytmeplanen brydes, for det er mig der har været med til at lave døgnrytmeplanen. Jeg føler også, at min dag vælter, når døgnrytmeplanen ikke følges. Der er så meget, jeg skal nå og det er umuligt, når tidsskemaet ændres. Så bliver jeg ked af det, fordi det får mig til at føle mig som en dårlig mor, der ikke kan tage sig af sit barn. Hjælp til forældrene Det er godt, hvis personalet ind imellem tager over, så jeg kan få en pause f.eks. hvis de ville varme sondemaden. Det er vigtig at huske for personalet, at tiden forud for indlæggelsen ofte er en ekstra belastende periode for familien. De trænger derfor til ekstra aflastning, især i starten. Der er ønsker om forventningsafklaring og menneskelig forståelse: hvad har du brug for, at vi hjælper dig med netop i dag. 6

7 Det kan opleves svært at spørge efter hjælp. Det er godt at også ens personlige behov som forældre ses, at også den følelsesmæssige side støttes og anerkendes. Sommetider ønsker jeg bare at være mor til mit syge barn og at personalet overtager behandlingen, selvom det kan være svært for mig som mor at have fuld tillid til at andre tager sig af mit barn. Vigtigt at sygeplejersken drager omsorg for mor og hører, hvordan mor har det. En anden mor ønsker at give medicinen, mens personalet er på stuen, indtil hun selv er tryg ved det. Mødrene ønsker, at barnet passes af ekspertsygeplejerskerne, dvs. de erfarne, fordi de oplever, at samarbejdet fungerer bedst sådan. Det kan være vanskeligt med de yngre og dem under uddannelse. Personalets tilgængelighed er vigtig. En far fortæller: Både min kæreste og jeg var trygge ved indlæggelsen på., men det var chokerende, da hun pludselig begyndte at bløde derhjemme og måtte indlægges med ambulance og have akut kejsersnit. Min kæreste var meget meget bange for, at hun ikke ville overleve og tænke meget på, at jeg nu ville blive alene med vores to store børn. Jeg blev også bange, fordi der var så meget blod og det hele gik så hurtigt, at ingen havde tid til at forklare os ret meget. Min kæreste fik det skidt bagefter, kunne ikke sove og græd meget. Det er også derfor hun så gerne ville, at vi skulle være med i aften, for at snakke om det. Bagefter var jeg bare lettet over, at min kæreste overlevede og at vores datter var sund og rask, så betyder det ingenting at vi skulle være et par uger på. For min kæreste og jeg var det guld værd, at vores kontaktsygeplejerske fik øje på, hvor dårligt hun havde det og fik arrangeret samtale med jordemoderen, der var med til fødslen. Men det er stadig sådan, at vi får det dårligt, når vi hører en ambulance. Det var godt, at personalet gav os nogle kærlige puf, da vi skulle begynde at tage os af vores barns pleje. Men det er samtidig vigtig, at vores sygeplejerske er klog og ved, hvornår hun skal tilbyde os at stå ved siden af og se på. For nogle gange skulle jeg lige have lidt tid, for at blive klar til at turde. Det er også vigtigt, hvordan hun spørger, fordi det føles bedre at sige det vil jeg gerne frem for det vil jeg ikke. Tænk derfor over, hvordan I spørger os. Man føler sig let som en dårlig forælder, når man må sige nej. Det er vigtigt at personalet støtter mig i at blive tryg som mor og i at øve mig i omsorgen for mit syge barn. Forældrestuen hvor vi kunne bo med vore datter, har i den forbindelse været guld værd, her kunne vi øve os i at være forældre på fuld tid. Samtidig har jeg brug af at sygeplejersken er tæt på både fysisk og psykisk. Rigtig godt at min mand også kun- 7

8 ne bo der. Han var en stor støtte i hele forløbet og tog sig lige så meget af vores søn, som jeg gjorde. Fjernsyn og netadgang er et must under indlæggelsen siger en far. Det letter kommunikation med omgivelser, giver indblik i livet uden for hospitalets mure og en adgang til viden om barnets situation. Relationer til de andre på afdelingen - personale, pårørende, andre forældre, frivillige Det er vigtigt, at I lytter til os. Positivt at nyt personale og forældrene præsenteres for hinanden af kontaktsygeplejersken. Forældrene ønsker også afklarende samtaler med nye læger. Positivt når pårørende eller plejepersonale hjemmefra - er medindlagt. Bedsteforældre skal også have lov til at være bedsteforældre og være fri for at give sonde mad og medicin Der er et forskelligt behov hos mødrene for de Røde Kors frivillige i afdelingen. En oplever, at det er svært at sige fra over for deres venlighed, mens deres besøg er kærkommen for en anden mor. Hospitalsklovnen. Det afhænger meget af, hvordan humøret er, den dag de kommer. Ønsker at hospitalet formidler kontakt til andre forældre med kroniske syge børn med hyppige indlæggelser. Ønsker et sted at samles for familier med kronisk syge børn. Allervigtigst er dialogen. Ønsker et partnerskab med respekt for hinandens roller og opgaver. Måden, barnet mødes på under konsultationen, er vigtig, så der ikke tales hen over hovedet på barnet, selv om barnet er handicappet. Jo færre personaler, der er involveret i barnet jo bedre. Jeg ved faktisk ikke, hvem der var vores kontaktsygeplejerske under indlæggelsen. Kun at vores datter blev passet mere af nogen end af andre. Det ville være dejligt, hvis kontaktsygeplejersken kom og sagde: Jeg er din kontaktsygeplejerske og I kan bruge mig til det og det og vi på den måde kunne lave nogen aftaler. Det er også vigtigt, at det bliver overholdt og fulgt op, når sygeplejersken laver planer med os. Siger hun, at hun kommer tilbage om en halv time er det vigtig, at hun overholder det. Jeg bryder mig ikke om at hive i snoren og forstyrre, hvis hun nu er på vej af sig selv. Måske kunne der være en tavle i af- 8

9 delingen med billede af kontaktsygeplejersken, hvor barnets navn kan skrives ved siden af, således man ikke bliver i tvivl eller glemmer det. Under indlæggelsen, havde vi et mere tæt forhold til sygeplejerskerne end til vores egen familie. Sygeplejerskerne viste, hvad vores barn og vi havde været igennem. Min kontakt sygeplejerske viste også, hvordan jeg skulle tages hvornår jeg gerne ville tale om det, der var sket og hvornår jeg ville være i fred. Det var svært at overskue vores familie, fordi de også var kede af det og fordi de ofte forsøgte at opmuntre os ved at sige, at det hele nok skulle gå. Det er ikke det man har brug for, jeg havde brug for at tale om tingene, som de var. Derfor fortalte vi ikke vores familie alt i detaljer, kun lige det vigtigste, fordi det var så svært at se dem kede af det. Under indlæggelsen var der lange perioder, hvor jeg følte mig meget ensom. Min mand var på arbejde og jeg orkede ikke meget besøg af familien, fordi de var så bekymrede. Jeg ville ønske, at personalet oftere havde tid til at sidde sig hos mig og spørge hvordan har du det egentlig? eller bare snakke om helt almindelige dagligdags ting. Jeg længtes efter almindelige samtaler, fordi de fik mig til at føle mig mere almindelig, selvom jeg inden i var kaos. Det skal være sygeplejersken, der kommer til mig. Alle sagde, at jeg bare skulle sige til, hvis der var noget jeg trængte til at snakke om, men det var bare for svært og lidt flovt at trække i snoren, bare fordi jeg trængte til at snakke. Jeg vil ønske, at der var stuer for børn, der blev født næsten til tiden og stuer til vores børn, der var mere præmature. Jeg orkede slet ikke at involvere mig, hver gang der blev indlagt en ny familie, der blot skulle være indlagt et par uger. Jeg orkede ikke at dele vores historie med dem og tænkte, at de ikke kunne sætte sig ind i, hvordan det er at have et barn, der er født mange måneder for tidlig og man ikke ved, om man får med hjem fra hospitalet. Forældre som eksperter/ ressourcepersoner - forældrerollen Når forældrene har oplevet fejl i behandlingen af deres barn, overtager de selv behandlingen: så er jeg sikker på, at det bliver gjort rigtigt. Det er vigtigt med respekt for forældres kompetencer. De erfarne forældre er eksperter på mange områder og har stort kendskab til barnet og til barnets sygdom. De uerfarne forældre er eksperter på deres børn. Personalet kan give hjælp til at parre forældre, der måske kan få gavn af hinanden/styrke hinanden under og efter en indlæggelse. En mor føler, at der er sygeplejersker, der anerkender hendes kompetencer, mens andre ikke gør det. 9

10 Selvom mødre selv tager sig af deres børn under indlæggelsen, ønsker de stadig, at personalet kommer med fagligt input. Mødrene ønsker, at deres ekspertise udvikles i takt m. at barnet vokser. Mødre fortæller, at de spekulerer meget over, hvordan personalet bedømmer dem som mødre. De vil meget gerne fremstå som gode og rigtige mødre. Jeg ønsker anerkendelse fra læger og sygeplejersker af, at vi som forældre er eksperter på barnets sygdom og pleje. Ønsker at kunne trække på forældre, der er tre skridt foran. Vi vil som forældre gerne dele ud af vores erfaring til andre forældre. Det ville være dejligt med et fælles mødested på afdelingen, hvor man uforpligtende kan møde andre forældre og se om der er basis for, at relationen udvikler sig Der er et stort ønske om forældreundervisning under indlæggelsen. Jeg vil gerne have hørt noget om, hvordan det kunne blive når vi kom hjem og at det ikke er unormalt, først at reagerer følelsesmæssigt efter udskrivelsen. Ønsker særlig forældregruppe for eksempelvis præmature og traumatiske fødsler. Det er vigtigt, at vi er sammen med forældre, der har været gennem forløb, der ligner vores eget. Efter - indlæggelse eller ambulant kontrol Hjælp fra børneafdelingen derhjemme En mor savner mere opbakning efter udskrivelsen i forhold til pleje af barnet derhjemme. Flere ønsker forsat en let kontakt og adgang til afdelingen. Plan for opfølgning mht. prøver, undersøgelser og svar på disse. Jeg fik det psykisk dårligt efter udskrivelsen og ville ønske, at jeg var bedre forberedt på at komme hjem. Jeg ville gerne have vist, at mange får en efter-reaktion. Samtidig ville jeg gerne havde viste, hvor man kunne få hjælp og hvem jeg skulle henvende mig til. Så ville der ikke være gået mange uger, før jeg gjorde noget. Jeg kan nu huske, at kontaktsygeplejersken snakkede med mig om det, men jeg kunne bare slet ikke huske det, da jeg stod og skulle bruge det, efter vi var kommet hjem. Det ville have hjulpet mig rigtig meget, hvis jeg kunne havde fået besøg af min kontaktsygeplejerske eller at hun havde ringet til 10

11 mig. Jeg er sikker på, at jeg ikke var komme så langt ud. Jeg går stadig til psykolog, her mange måneder efter. Jeg tænker ofte på, hvem der skal gribe os, når vi kommer hjem? Det bliver meget tomt, når kontakten pludselig afbrydes til afdelingen og ens kontaktsygeplejersker, når man udskrives. Det ville være godt, hvis en sygeplejerske fra afdelingen kunne komme på besøg eller der var en akuttelefon til afdelingen, så ville det ikke gå så galt. De kender vores barns sygehistorie og hvad, vi har været igennem som forældre. Alt vælder op, da vi kom hjem og det er vanskeligt at bruge information fra indlæggelsen, når man har det psykisk dårligt. En mor fortæller: Der er rigtig meget, jeg ikke kan huske fra indlæggelsen, der er mange sorte huller. Der er også noget jeg kan huske, men som alligevel ikke fungerede da vi kom hjem. For eksempel skulle hun her på spise 3-4 time. Det gik fint i starten, hvor jeg også skrev det op. Men så gik der fuldstændig kludder i det og vi blev meget bekymrede, var hun nu ved at blive syg igen og skulle vi indlægges igen? Jeg ringede ind på afdelingen og talte med sygeplejerskerne, der sagde, at det var naturligt hun ville spiser hyppigere nu. Det var dejligt at kunne få den vejledning, men jeg var alligevel ikke helt tryg, for hun havde jo ikke set min datter og sygeplejerskens vejledning var jo kun ud fra det, jeg fortalte. Det føltes som et stort ansvar. Det ville have været bedre, hvis sygeplejersken havde set hende, så havde jeg kunne sove roligt. Min mand tog det mere roligt end jeg. Relation til kommunen Forældrene ønsker, at afdelingen klæder kommunen bedre på til at modtage familier med kroniske børn efter udskrivelsen. Positivt hvis lægerne skrev brev til kommunen om barnets sygdom og behov. Det har en god gennemslagskraft, når kontaktsygeplejersken fra Børneambulatoriet tager ud i barnets børnehave eller skole og fortæller om barnets sygdom. Det opleves vanskeligt for forældrene, fordi der er så mange følelser involveret. Svært at tage kontakt til kommunen og finde vej i det kommunale system. Det er også vanskeligt, fordi der tales et andet sprog af sagsbehandleren i kommunen end i ambulatoriet. En mor ønskede, at hun kunne have taget den første kontakt til sagsbehandleren før udskrivelsen, således hun kunne havde diskuteret udfaldet med sin kontaktsygeplejerske. Det er ikke, fordi vi vil undvære sundhedsplejersken og synes det er godt med besøg af hende på afdelingen før udskrivelsen. Men hun kender ikke vores barn. Men dejligt med hendes støtte og besøg også. Hun skaber også kontakt til andre forældre. Jeg har været i 11

12 en almindelig mødregruppe, men kunne godt havde brugt en specielt for tidligt fødte børn, eller børn som havde de samme problemer som vores søn. Jeg var ofte lidt ked af det, når jeg kommer hjem fra min mødregruppe. Vores søn er ikke så hurtig som de andre, jeg ved godt, at det kan jeg heller ikke forvente men alligevel føles det træls. Nogen gange er det også træls, at de andres største problemer er, hvor der kan købes billige bleer eller hvor meget deres store børn tager på. Jeg ville ønske, at afdelingen ville danne forældregrupper, for forældre som os med børn der her de sammen behov og baggrund som vores søn. Det ville være godt, hvis de fungerede både under og efter indlæggelsen. Jeg tror man skal have født for tidligt for at forstå hvordan. Forældre som ressourcer - relationer til andre forældre Forældre ønsker at få lov at hjælpe forældre i lignende situationer. Det er gennemgående, at forældrene ser sig selv som en ressource og meget gerne vil dele deres viden. En mor oplever, at det frigør energi at hjælpe andre og har prøvet at holde foredrag for andre forældre i lignende situationer med stor succes. Vi vil også gerne fortælle om at være forældre til et sygt barn og vores overlevelser med hyppige indlæggelser. Tak til alle for jeres medvirken! Kontakt Dagny Kloster, oversygeplejerske Tlf Juni 2012 Charlotte Mouritsen, Kvalitet og Udvikling, HEV Kirsten Engholm, Midtlab 12

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013. Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Projektbeskrivelse. Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til anderledes og styrket samarbejde mellem forældre, børn og sundhedspersonale

Projektbeskrivelse. Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til anderledes og styrket samarbejde mellem forældre, børn og sundhedspersonale Hospitalsenheden Vest Herning Børneafdelingen Gl. Landevej DK-7400 Herning Tel. +45 7843 3600 www.vest.rm.dk 21. september 2012 Projektbeskrivelse Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO)

Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Til forældre Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden

Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

LUP 2011. Regionale Patientkommentarer. Hvordan får vi flere meget tilfredse patienter i Region Syddanmark?

LUP 2011. Regionale Patientkommentarer. Hvordan får vi flere meget tilfredse patienter i Region Syddanmark? LUP 2011 Regionale Patientkommentarer Hvordan får vi flere meget tilfredse patienter i Region Syddanmark? Center for Kvalitet 2012 Hvordan får vi flere meget tilfredse patienter i Region Syddanmark? Denne

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150

VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150 Patientinformation VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Velkommen til Ortopædkirurgisk afsnit A150 Med denne pjece vil vi byde dig velkommen

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Jeres datter bliver nok ikke så gammel

Jeres datter bliver nok ikke så gammel Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1989 Jeres datter bliver nok ikke så gammel Angsten, når diagnosen stilles. Sorgen, når barnet dør. Bente Friis og Mariann Jensen har begge haft en datter, der er død af

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4A Børnemodtagelsen - RRA Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen i Troldehøj... 4 Hverdagen i Troldehøj... 5 Kort om Troldehøj... 6 Åbningstid... 7 Indkøring af nye børn...

Læs mere

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6 Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Bilag 3 Informant 3. (smalltalk inden interviewet)

Bilag 3 Informant 3. (smalltalk inden interviewet) Bilag 3 3 (smalltalk inden interviewet) Jeg skal i første omgang gøre opmærksom på anonymitet, da jeg vil lave et kort afsnit i forhold til præsentation af informanten, og om du vil sløres i det. Nej,

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Referat fra informationsmøde for nye forældre Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Børnehuset Molevitten Velkommen i Børnehuset Molevitten FRITIDSHJEMMET PALETTEN KRIDTHUSET VELKOMMEN i Børnehuset Molevitten. Bestyrelsen og medarbejderne ser samarbejdet mellem forældre og pædagoger som en af de mest betydningsfulde

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere