D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet fredag den 15. juni - lørdag den 16. juni 2012

Transkript

1 D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet fredag den 15. juni - lørdag den 16. juni Godkendelse af dagsorden (LM) 2. Fastlæggelse af Friluftsrådets politiske strategi (LM + JE) 3. Konstituering m.v. a) Konstituering, valg af næstformand/næstformænd (LM) b) Konstituering (Tipsudvalg, Regionskontaktudvalget, Indsatsområder, Politiske Udviklingsområder og eksterne udvalg, bestyrelser m.m.) (LM) c) Fordeling af kredse på bestyrelsesmedlemmer (LM) 4. Formalia a) Vedtægter (LM+JE) b) Forretningsorden (LM+JE) c) Honorar (LM) d) Mødedatoer 2012/2013 (AM) 5. Økonomi og regnskab (IS + JE) 6. Kredsarbejdet (JJ, NI, LN + AM) Der foreligger ikke emner til dette dagsordenspunkt 7. Konkrete sager a) Randzoneloven (AM) b) Udpegning af medlemmer til Naturråd, Aage V. Jensens Naturfond (AM) c) Højt til loftet (MEL + JE) 8. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder a) Politisk Indsatsområde Kulturmiljøet (MB, SIM + JE) 9. Eksterne udvalg og repræsentationer Der foreligger ikke emner til dette dagsordenspunkt 10. Programmer og projekter a) Projekt Nationalparker (KN, JJ, HE + MEL) b) Projekt Adfærd (MEL) 11. Tips- og Lottomidler til friluftslivet a) Indstillinger om tilskud og afslag 62. fordeling, 4. uddeling (SIM) 12. Meddelelser a) Spejdernes lejr 2012 (JE) 13. Eventuelt j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\00 - dagsorden_juni_2012.docx

2 Bestyrelsesmøde den juni 2012 Punkt 2 på dagsordenen Fastlæggelse af Friluftsrådets politiske strategi Ekstern konsulent Michael Brinch-Pedersen vil deltage i behandlingen af dette dagsordenspunkt. Orientering: Siden sidst er der udarbejdet en opsamling på interessentanalysens udsagn om, hvad Friluftsrådet, efter de interviewedes mening, burde arbejde med fremover. Der er tale om en række emner, som kan inspirere eftermiddagens drøftelser af målsætninger og efterfølgende bruges i det videre arbejde med formulering af aktiviteter. De tre kredse, der skulle drøfte deres lokale version af strategien, har alle afholdt de to berammede møder. Referaterne fra de tre opsamlingsmøder er vedlagt sammen med en meget overordnet konklusion, der kan være rammesættende for det fremtidige kredsarbejde. Drøftelsen foregår som kaminpassiar, hvor bestyrelsen kan drøfte det lokale arbejde på et overordnet niveau, som kan give retning for et mere konkret oplæg til august. Procespapirer til dette møde: Der er forslag om at se Friluftsrådets fremtidige aktiviteter som tre strategiske fokusområder, Friluftsliv, Undervisning & Formidling og Landskab & Natur. Hvert af fokusområderne indeholder en række temaer, der er fremkommet i løbet af strategiprocessen. Mødets drøftelser vil afgøre om og på hvilken måde, der skal arbejdes videre med de forskellige temaer. Der er også forslag til afgrænsning af de tre fokusområder og til eksempler på mål for enkelte af temaerne. Målene er formuleret ret konkret, så de angiver hvilken effekt Friluftsrådets arbejde skal have inden for tre forskellige tidshorisonter. I mødeforberedelsen skal I lægge mærke til formen på målformuleringerne, der er tænkt som skabelon for en overordnet diskussion af mål. Processen på mødet fredag kl : 1. Orientering om processen med interessentanalysen og bestyrelsens refleksioner 2. Drøftelse af rammen for de tre fokusområder, målsætninger og temaer 3. Formulering af koncernmål for temaer. Arbejdet foregår i tre grupper, der hver indeholder medlemmer af bestyrelsen og ledelsen. Alle grupper formulerer målforslag til alle (relevante) temaer, men starter forskelligt, så alle tre fokusområder får lige stor opmærksomhed. 4. Fælles opsamling med retningslinjer for sekretariatets videre oplæg til bestyrelsesmødet i august. 5. Nedsættelse af strukturudvalg. Kaminpassiar: 6. Oplæg på strategi i kredsene med oplæg fra Anker Madsen og Henning Enemark. Det sidste baseret på forsøget på at lave lokale strategier for 3 kredse. Den videre proces: Sekretariatet arbejder videre efter de retningslinjer bestyrelsen lægger på dette møde og har et forslag til fokusområder, afgrænsning, undertemaer og delmål klar til augustmødet. Her kvalitetssikrer besty- j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - fastlæggelse af friluftsrådets politiske strategi juni 2012.docx

3 relsen og på det grundlag indkaldes til en passende konsultation af medlemsorganisationerne i løbet af det tidlige efterår, som lovet fra talerstolen på generalforsamlingen. I løbet af efteråret og vinteren kan sekretariatet arbejde videre med mere detaljerede handlingsplaner. Bilag: Interessentanalyse sammenskrivning. Friluftsrådets strategiske fokusområder. Strategiske fokusområder temaer og koncernmål. Referat kredsmøde kreds Nordvestsjælland Referat kredsmøde kreds København Referat kredsmøde kreds Limfjord Syd Samlenotat (kredsmøderne) Strategi for lokalt arbejde Indstilling: Bestyrelsen vedtager strategiske fokusområder og formulerer mål for undertemaer. Michael Brinch-Pedersen, Jan Eriksen og Henning Enemark, 6. juni 2012 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - fastlæggelse af friluftsrådets politiske strategi juni 2012.docx

4 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Emne: Interessentanalyse afrapportering Til: Bestyrelsen Dato: 1. juni 2012 Der er afholdt interview med repræsentanter for 18 organisationer, fordelt på 2 fonde, 3 myndigheder, 3 uddannelsesinstitutioner, 2 virksomheder og 6 NGOer og 2 øvrige. Der blev anvendt semistrukturerede interviews, baseret på en spørgeguide med 8 spørgsmål. Interviews blev gennemført i perioden januar - marts 2012 af medarbejdere fra Friluftsrådets sekretariat. Hovedkonklusioner: De største udfordringer for fremtidens friluftsliv i Danmark er: Sikring af adgang og rammer (natur og faciliteter); Adfærds- og trængselsproblemer; Finansiering; Synliggørelse af friluftslivets samfundsmæssige rolle og værdi; Forskning i nye metoder og virkemidler til sikring af friluftslivets bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling. De tre vigtigste samfundsmål som Friluftsrådet bør opnå er: Mobilisering af frivillige og mindske etnisk og social skævhed; Friluftsliv som katalysator for bæredygtig udvikling og adfærd; Fremme børns naturglæde og fastholde glæden og respekten for naturen gennem voksenlivet. Der er stort potentiale for fremtidigt samarbejde mellem Friluftsrådet og de adspurgte interessenter. Dette tages som udtryk på en generelt øget strategisk fokus hos danske organisationer for at gå sammen i partnerskaber om konkrete sager og kampagner. Potentialet anses at række videre end til de adspurgte, og vil bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt eller kampagne. Herunder er en uddybning af de enkelt emner interessenterne har nævnt: Politisk indflydelse Friluftsliv skal ind i lokalplanerne, og at Friluftsrådet bliver en aktiv medspiller i større byudviklingsprojekter. Der ligger en udfordring i, at arbejde med fordelingspolitik af naturressourcer. Friluftsrådet bør også gøre sig overvejelser omkring hvorledes Friluftsrådet præsenteres politisk i Folketinget. Etnisk skævhed Friluftsrådet bør tage et socialt ansvar i forhold til etnisk skævhed i samfundet. Ved at ændre denne ubalance i friluftsmæssige sammenhænge, kan man også influere skævheden på sundheds- og uddannelsesområdet. Adgang til friluftsliv eller manglen på samme drejer sig om mere end den fysiske adgang. Side 1 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - interessentanalyse - sammenskrivning.docx

5 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Internationalt perspektiv Friluftsrådet bør være internationalt/globalt orienteret og tage et globalt ansvar og have globale samarbejdsrelationer. Friluftsrådet bør være international fortaler for bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer samt deltage i kapacitetsopbygning af partnere i andre lande som en del Friluftsrådet sociale ansvarlighed. Friluftsrådet bør også deltage i fundraising for organisationer i fx Afrika. Samarbejde om FEE-programmer og konkrete projekter som Eco-Schools, certificering af parker m.m. Sundhed og trivsel Friluftsliv har et stort potentiale for at bidrage til befolkningens sundhed og trivsel (folkesundheden). Friluftsrådet bør derfor arbejde for at fremme befolkningens og særligt børn og unges - sundhed og motion gennem friluftsaktiviteter. Friluftsrådet bør arbejde for at udjævne etniske og sociale skævheder inden for udøvelse af friluftsliv som middel til at mindske samme skævheder/skel på sundhedsområdet. Det kan blandt andet gøres ved at indgå partnerskaber med organisationer, som repræsenterer etniske minoriteter samt socialt dårligt stillede grupper. Friluftsrådet bør gøre det til en kendt sag i befolkningen at friluftsliv er lig med øget livskvalitet, sundhed og velbefindende, og at friluftsliv kan bruges forebyggende. Friluftsrådet bør i den sammenhæng bidrage til at dokumentere og formidle friluftslivets effekter på folkesundheden. Friluftsrådet bør udnytte kombinationen friluftsliv - sundhed som indgangsvinkel til et tættere samarbejde med kommunerne, private fonde m.fl. Bæredygtig udvikling / bæredygtighed Friluftsrådet bør fortsætte og yderligere styrke sin fremtrædende position inden for miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling. Friluftsrådet bør komme med inspiration, faglig vejledning samt konkrete ideer og redskaber til hvordan disse begreber kan omsættes i praksis som en del af undervisningen på såvel skolerne som læreruddannelsen. Friluftsrådet bør udnytte at bæredygtighedsbegrebet forventes at blive indskrevet i folkeskolens formålsparagraf og bør byde ind på ny nordisk skoleprojektet, hvor der blandt andet er fokus på, hvordan viden omdannes til handling. Friluftsrådet bør arbejde politisk for at bevidstgøre befolkningen og skabe forståelse om miljø/bæredygtighed og hvordan emnet kan adresseres i praksis. Friluftsrådet bør engagere sig i forbrugeradfærd og sætte fokus på bæredygtig adfærd, herunder bæredygtig turisme. Uddannelse/undervisning & børn og unge Friluftsrådet bør have et særligt fokus på børn og unge, der generelt dyrker for meget indendørs liv og alt for lidt udendørs(frilufts)liv. Friluftsrådet bør i den sammenhæng arbejde for at styrke udeundervisningen i skolerne samt uddannelse der forholder sig til naturen, brug af naturen, naturforvaltning og bæredygtig adfærd. Friluftsrådet bør arbejde for at få de unge ud, som ikke normalt dyrker friluftsliv. Friluftsrådet bør i den forbindelse sætte sig konkrete mål med tal på - og evt. samarbejde med skolerne. Friluftsrådet har en fremtrædende position inden for undervisning om miljø og bæredygtighed for unge, som organisationen bør videreudvikle med henblik på at være den bedste på området. Byens friluftsliv Flere flytter ind til byerne og derfor længere væk fra naturen end før i tiden. Friluftsrådet bør derfor arbejde for at der skabes flere grønne områder, nyttehaver, væksthuse o. lign. der kan give bybefolkningen større naturforståelse, konkrete muligheder for at få et forhold til og tage et ansvar for naturen. Friluftsrådet bør arbejde for at imødekomme trængselsproblemer f.eks. i relation til mountainbikes i byer/bynære områder. Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - interessentanalyse - sammenskrivning.docx

6 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Friluftsrådet bør være samarbejdspartner for kommunerne, og i den forbindelse komme med indspark tidligt i lokalplanprocessen, udøve indflydelse på kommuneplaner og strategier samt være medspiller i forbindelse med større byudviklingsprojekter. Natur Fremme naturglæde fx gennem nye kommunikationsformer og undervisning om natur, brug af naturen og naturforvaltning. Ny Natur Fremme udvikling af natur, der hvor folk bor (byer) (urban open spaces) fx parker, nyttehaver, væksthuse m.m. bl.a. med henblik på at mindske befordring og rejser (CO2-udlæedning). Fremme en biologisk grøn og rekreativ grøn struktur i Danmark med henblik på at skabe sammenhæng i naturområderne. Organisering af frivillige - vi skal rådgive andre? Friluftsrådet skal være eksperter i organisering af frivillige. Vi skal på baggrund af vores erfaring udvikle nogle redskaber, som andre kan få glæde af. Dette kan vi samarbejde med andre om. Kan vi lære af initiativer i andre lande (ex. frivilligferier i Finland?) Branding af friluftsliv - vi skal understøtte Friluftsliv som trendy og moderne aktivitet? Friluftsrådet kan være med til at brande friluftsliv som den moderne danskers fritidsbeskæftigelse og ferieform. Livskvalitet og friluftsliv skal yderligere kædes sammen og på denne måde "sælges" til nye målgrupper og gøres til en del af en livsstil. Der er tale om målgrupper, der har brug for nye ideer til feriemål, til udeliv og aktiviteter og som ikke nødvendigvis har tid og lyst til at melde sig ind i en forening. Det handler om livskvalitet, at møde nye mennesker, ferie i Danmark der sparer CO2, klimavenlig adfærd, det sunde liv o. lign. Se også Klima-punktet 'Gør friluftslivet smart ud fra klimavinklen'. Det kræver, at få friluftsliv og Friluftsrådet gjort synligt, at vi er up to date på vores redskaber, at vi er åbne over for anvendelse af moderne teknologi i det fri. Nye former for friluftsliv Friluftsrådet skal medvirke til at udvikle nye former for friluftsliv og støtte op om nye initiativer, f.eks. Natur Parkour. Byens friluftsliv knyttes an til grønne initiativer som urban gardening, urban greening. Derigennem understøttes nye former for anvendelse af eksisterende faciliteter. Klima-diskursen Friluftsrådet bør forholde sig aktivt til klima-diskursen, eftersom klimaforandringer og klimabevidsthed er de ord, der aktuelt bruges til at beskrive en grøn og bæredygtig livsstil. Friluftsrådet kan med fordel italesætte friluftsliv som klimavenlig adfærd og på den måde kan klima-diskursen være med til at gøre friluftslivet (endnu mere) smart. Desuden bliver klimaspørgsmålet set som en af de helt store udfordringer for mennesker og natur og bør derfor være af naturlig interesse for Friluftsrådet. Mere konkret giver det også muligheder for at igangsætte nye projekter f.eks. med urban gardening eller ift. planlægning hvor klimatilpasningsarealer udnyttes til friluftsliv og rekreative formål (f.eks. grønne tage med offentlig adgang, flere parker, der kan suge regnvand, skateboardramper i vandbassiner der ikke er fyldt osv.). Erhvervslivet Friluftsrådet kan som paraply være dem, der har relationer med samarbejdspartnere fra erhvervslivet, turismebranchen og andre kommercielle interessenter. Mange virksomheder vil gerne have en grøn profil, der giver balance i CSR-regnskabet. Interessenterne mener, der er stort potentiale i samarbejde Side 3 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - interessentanalyse - sammenskrivning.docx

7 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT med virksomheder og partnerskaber og det kunne være på områder som eksempelvis adoption af et naturområde, sponsorater, oplevelsespakker fra medlemsorganisationer som virksomhedsgoder eller medarbejderpleje. Borgerinddragelse Friluftsrådet bør lære af andre, der skaber sociale bevægelser og afprøve nye måder at inddrage og involvere lokale brugere/borgere på. Friluftsrådet bør arbejde med forberedelse af borgerinddragelsesprocesser, hvor folkelig forankring er en fordel. Friluftsrådet skal arbejde med "priming", der vil sige at gøde befolkning, myndigheder m.m. så de bliver gode til at bruge borgerinddragelse, så det gavner begge veje. Friluftsrådet skal være folkeoplysende. Friluftsrådet bør desuden være i front ift. metoder til at mobilisere frivillige kræfter både ift. medlemsorganisationernes udfordringer og ift. mere selvorganiseret/uformelt organiserede måder at skabe lokalt initiativ, ejerskab og ansvarsfølelse. Friluftsrådet er en væsentlig aktør i frivillig-sektoren. Side 4 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - interessentanalyse - sammenskrivning.docx

8 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Side 5 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - interessentanalyse - sammenskrivning.docx

9 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 Temaer Friluftsrådets strategiske fokusområder Friluftsliv: Udvikling af friluftsliv skal dække befolkningens behov for sunde, rekreative oplevelser i natur i byen, på landet og til vands. Der skal skabes synlige, attraktive tilbud til alle målgrupper, så det bliver smart at være ude. Uddannelse & formidling: Udvikling af uddannelse og formidling indenfor friluftsliv, natur, miljø og folkesundhed skal skabe tilbud om viden, færdigheder og oplevelser i uddannelsessystemet, folkeoplysningen og indgå som naturlige elementer, når der dyrkes friluftsliv. Landskab & natur: Arbejdet for landskab og natur skal give en rigere natur i form af større biodiversitet, områder med fri dynamik og større oplevelsesmuligheder både i dedikerede naturområder og i produktionslandskaber. Friluftsliv indpasses på et bæredygtigt grundlag med intelligent planlægning og et minimum af zonering. Friluftspolitisk Redegørelse Adfærd Frivillige I naturforvaltningen Adgang Faciliteter Folkesundhed Beskæftigelse Klimavenlig adfærd Naturvejledning Partnerskaber og adoption Branding Nye former for f. liv Byfriluftsliv Friluftskurser Miljø og bæredygtíghed Udvikle organisationer Børn & unge Multifunktionelle landskaber Fakta om friluftsliv Udeskole Friluftslandskaber Økonomi Nye målgrupper Biodiversitet Mere og bedre natur Strategiske fokusområder med rod i Mission. Temaer fra partnere Temaer fra interessenter Temaer fra udfordringer Skemaet er en opsamling af de input, der er fremkommet fra 1.bestyrelsens diskussioner om missionen, 2. fra udfordringerne, som de blev formuleret efter medlemsmøderne og justeret efter medlemskonferencen, 3. fra møder med partnerne og endelig 4. fra de 18 interviews med interessenterne. Skemaet er ordnet i 3 Strategiske Fokusområder med tilhørende temaer, der skal have hver sit koncernmål. I arbejdet med alle tre Fokusområder indgår det Internationale, ønsket om Politisk indflydelse, Synliggørelse og Lokalt friluftsliv. Alt efter tema kan der arbejdes på et eller flere af disse områder. De betragtes som midler til at realisere målene ligesom politiske udviklingsområder, indsatsområder, projekter og andre af vores kendte arbejdsmetoder. J:\WORD\Bestyrelse\Best-m2012\ juni\2 - BILAG - Friiluftsrådets stratetiske fokusområder

10 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Emne: Strategiske Fokusområder Temaer og koncernmål Til: Bestyrelsen Dato: 6. juni Strategiske Fokusområder med eksempler på temaer og tilhørende koncernmål. Formatet for målformuleringer er kvantitative, tidsfæstede og med fokus på de resultater FRs arbejde skal skabe. Formatet er valgt for at skabe styrbarhed i forhold til de tre Fokusområder. Friluftsliv: Byfriluftsliv: Friluftsrådet vil sikre at alle indbyggere i Danmark har maksimalt 400 meter til nærmeste naturareal Udvikle organisationer: Friluftsrådet vil styrke den langsigtede finansiering af danske friluftsorganisationers drift gennem en forøgelse af den samlede tilskudsramme inden 2015 Faciliteter: I 2025 har Friluftsrådet overtaget opgaven med etablering og drift af friluftsfaciliteter i Danmark Uddannelse og Formidling: Folkesundhed: Friluftsliv skal i lighed med motion være en del af befolkningens bevidsthed om et sundere liv, så 50 % flere bruger naturen rekreativt i I samarbejde med interessenter fra sundhedsområdet vil FR inden 2015 have udpeget mindst 2 livsstilsdiagnoser, hvor målrettede friluftstilbud kan medvirke til at nye sygdomstilfælde bremses og udviklingen vendes. Naturvejledning: I 80 % af kommunerne har børn og unge tilbud om udeskole, naturskole eller andre former for udeundervisning, som en del af skolens undervisning inden Internationalt: I 2025 har Friluftsrådet med støtte fra Danida forankret Grønt Flag Grøn Skole programmet i den formelle undervisningssektor i mindst 3 afrikanske lande, hvor programmet bruges som løftestang til at sikre børns skolegang, bæredygtig udvikling af lokalsamfund og bekæmpelse af fattigdommen. j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 -bilag_strategiske fokusområder - temaer og koncernmål.docx

11 NOTAT Landskab og Natur: Mere og bedre natur: Friluftsrådet vil medvirke aktivt til at det samlede naturbeskyttede areal i Danmark udgøres af 50 % Natura 2000 områder og 50 % i det øvrige landskab og byområder. Friluftsrådet tager initiativ til at oprette Naturfond Danmark med det formål at erhverve arealer til beskyttelse og forvaltning af dansk natur og biodiversitet. Friluftslandskaber: Arealer til friluftsliv skal være multifunktionelle. Baner til golf, fodbold osv. skal have optimeret naturindholdet, havne og andre faciliteter gøres attraktive for andre end de primære brugere og friluftsliv skal søges integreret i produktionslandskabet sammen med øget naturindhold. Inden 2015 startes et udviklingsprojekt, der klarlægger muligheder og perspektiver. Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 -bilag_strategiske fokusområder - temaer og koncernmål.docx

12 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Emne: Referat af 2. møde om strategiprocessen i Friluftsrådet Nordvestsjælland Til: Kredsbestyrelsen Fra: Johanne Leth Nielsen Dato: Maj 2012 Kreds Nordvestsjælland Generelt 1. Er glade for at kunne bidrage i strategiprocessen, da kredsen adskiller sig fra resten af landet ved at være domineret af privatejet jord, hvilket medfører en række udfordringer for friluftslivet, der kan tages hensyn til i en kommende strategi. 2. Det er kredsbestyrelsens opfattelse, at 'dem der har de gode vilkår, får mere'. Et eksempel er Danmarks Friluftskommune prisen, hvor kommuner med gode vilkår (eks. stor del stats- og kommunalt ejede arealer eller god økonomi) har de bedste vinderchancer og derefter premieres yderligere. 3. Vi skal i en strategiproces passe på det gode, vi har (et godt sekretariat med føling med, hvad der foregår ude i lokalområderne.). Mener dog at der i kredssektionen er for lidt tid til 'rigtige' lokale sager. 4. Vedr. kontakten til FRs bestyrelse. Kredsen synes at arbejdet i regionsudvalget er 'lidt tungt' og at møderne er lidt tynde. Kan dette optimeres. Kan kontakten til FRs bestyrelse gøres mere direkte? Kredsen foreslår en 'parring' med andre kredse med samme interesser og udfordringer som alternativ til regionsudvalget. 5. Er kede af at Åmosen er splittet op i mellem to kredse. Udfordring #1: Organisationerne i fremtiden For meget sekretariat og styring, for lidt kredsbestyrelse. Kredsbestyrelsen vil gerne have mere medindflydelse og vil 'dikteres' mindre fra sekretariatet/frs bestyrelse. Sekretariatet/FRs bestyrelse bør presse medlemsorg. til at skaffe nye kredsrepræsentanter. Det skal overfor medlemsorganisationerne gøres synligt, at det er attraktivt og givtigt at være med. Kan der laves arrangementer for medlemsorganisationerne? F.eks. på tværs af dem? Kontakten til kredsrepræsentanterne er afgørende i fremtiden. Er i mod personlige medlemskaber - det er afgørende at folk har et netværk i foreningslivet. Vi behøver ikke nødvendigvis at skulle tilpasse os 'de unges' manglende lyst til bestyrelsesarbejde. Kredsstrukturen er god og har bragt dem tættere på lokalområdet og har styrket det lokale netværk. Kan kredsene tilbyde en slags føl- eller mentorordning for nye kredsrepræsentanter? j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - referat fra nordvestsjælland.docx

13 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Udfordring #2: Friluftsrådets lokale forankring Kredsen mener, det er meget svært at samarbejde med de tre kommuner, der ikke vil være med, fordi de ingen penge har og fordi al jord er privat. Udfordring #3: Øge børn og unges interesse i friluftsliv Kan Friluftsrådet lave et busselskab, som kan køre børn fra byen ud i naturen? Kan der laves en friluftslivscharmeoffensiv i byerne? Grønt Flag er en god måde at komme i kontakt. Kan vi gøre mere af det? Men det er for anonymt at flaget sendes med posten. Kredsen vil gerne overdrage det. Det er en god kontaktmulighed. Udfordring # 4: Fremtidens natur og landskab Kunne godt tænke sig, at Friluftsrådet kunne erhverve jord. Kan der etableres en 'Jordfond'? I Nordvestsjælland ageres i 'privatland'. Kan Friluftsrådet opfordre til en omdannelse af Finansiel Stabilitets indsats til opkøb af jordarealer til naturperler? Vil gerne anvende naturparker til at få folk mere ud, til at styrke folkesundheden. Kan Friluftsrådet være med til at oplyse om den reelle anvendelse af naturen, så vi får mindsket frygten for 'alle horderne der tromler naturen ned'? Er glade for den kommende adfærdskampagne. Vi skal arbejde på landmændene. Vi skal arbejde på, at det ikke skal være så svært at søge støtte til forbedring af eks. eksisterende stier. Udfordring # 6: Udvikling af friluftsliv Værdien af friluftsliv skal være mere synlig. Kan der f.eks. sættes kroner og ører på? "Hvad koster inaktivitet?" Hvordan kan sekretariatet bedst muligt understøtte kredsbestyrelsens arbejde i fremtiden? Kredsbestyrelsen føler sig dårligt klædt på. Er for længe om at forstå Friluftsrådets opbygning, har for lidt at skulle have sagt ift FRs bestyrelse, føler man bliver 'topstyret'. Kunne godt tænke sig merchandise til at profilere FR. Vedr. tipsmiddeluddelingen og tipsambassadørrollen Ønsker at blive hørt mere. Ønsker at have mere medindflydelse. Ønsker at være ansvarlige for en direkte kontakt til ansøgerne og rådgive disse. Mener, at kommunikationen med tipsafdelingen er for dårlig. Ønsker at sekretariatet skulle kunne rådgive ansøger inden for projektledelse og projektstyring. Kredsens ønsker til fremtidige opgaver Vil gerne have mere medindflydelse. Det vil give en større følelse af medejerskab til projekterne. Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - referat fra nordvestsjælland.docx

14 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Kredsen vil gerne i højere være dem, der overbringer de gode idéer (f.eks. Kløverstier) til kommunerne. Kredsen vil på denne måde gerne involveres mere fra starten. Kredsen ønsker også at sekretariatet gør mere ud af at opfordre kommunerne til at inddrage dem. Kan kredsrepræsentanter indkaldes ad hoc til projekter? God idé. Det er i øvrigt tilstrækkeligt med de to årlige møder med repræsentanterne. Side 3 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - referat fra nordvestsjælland.docx

15 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Emne: Strategi for lokalt arbejde. Kreds København Til: FR Bestyrelsen Fra: HE Dato: 14. maj 2012 Medlemsmøderne i efteråret 2011 gav Friluftsrådet en række udfordringer. På kredsbestyrelsens møde skulle det vurderes, om udfordringerne er relevante i lokal sammenhæng og konkretiseres. Natur & landskab: Byens grønne områder. Nye muligheder er lommeparker og banetraceer Flere dedikerede grønne områder, gerne med vild natur (i konkurrence med byggegrunde) Sikre adgang til vandet i tidens byggeboom. Begrønning er et miljøinitiativ, der ikke giver flere muligheder for friluftsliv. Franske haver er korttidsbrug af områder til haver, før de overgår til anden brug. Haver i kasser koncept med flytbare haver på under 1 kvadratmeter. Børn & unge: De mest naturfremmede må findes i byerne Byens børn må hentes ud i naturen Naturforståelsen skal skabes i skolen Familien kan bruges som indgang Idrætsanlæg kan udnyttes til grønne legeområder omkring banerne Nye målgrupper: Fokus på tilgængelige faciliteter kan lokke nye brugere til. Fremtidens friluftsliv: Kredsen imødeser stadig stærkere konkurrence om arealerne. Flere reguleringer for at få plads til alle brugere Med udgangspunkt i udfordringerne drøftede kredsbestyrelsen deres fremtidige opgaver og organisering: Bevare eksisterende frilufts- og naturområder og forsøge at udbygge mulighederne. Kredsen kan ikke være en lokal vagthund jf. DNs lokalafdelinger, det er ikke lade muligt med frivillig arbejdskraft. Gerne projektorganisering om specifikke opgaver evt. med inddragelse af andre til enkeltopgaver. Det kan være lokale projekter eller en lokal udformning af centrale initiativer. Anerkende værdien af det frivillige arbejde i kredse bestyrelser og repræsentantskab, gennem opbakning til ildsjæle projekter, der fremmer engagement i FR arbejdet Side 1 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - kreds københavn 14 maj 2012.docx

16 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Gensidige forventninger mellem organisationens forskellige led (kredse, administration og bestyrelse) skal afstemmes bedre for at fremme motivationen. Fælles positive resultater fremmer engagement. Gerne mere opmærksomhed på kredsenes politiske roller. Her menes samspillet med kommuners administration og politikere, både i lokalråd og på rådhuset. Kommentarer til den nuværende struktur: Der skal være en tættere dialog mellem kredsen og FR administrationen, så koordinering af udmeldinger i enkeltsager sikres. Der er eksempler både fra tips og plankommentarer på at det kan gøres bedre. Det blev drøftet om den nuværende støtte fra administrationen skal være mere regelmæssig end som nu på anfordring og om det er muligt med hjælp til kopiering og udsendelse af f. eks. lokalplanforslag. Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - kreds københavn 14 maj 2012.docx

17 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Limfjord Syd: Lokale udfordringer Kredsbestyrelsens væsentligste udfordring er at blive mere synlig. At få omverdenens øjne op for hvem vi er. Alt for få kender Friluftsrådet og ved, hvad vi står for. Kommunerne skal kende os lige så godt som de kender DN, og kredsrepræsentanterne skal også kende os bedre. Vi skal være mere synlige blandt vores medlemsorganisationer. Det er en udfordring at få flere aktive medlemsorganisationer, som vil indstille kredsrepræsentanter og vil bruge Friluftsrådet aktivt. Det er svært at få kredsrepræsentanterne i tale, og de henvender sig aldrig til os for at bruge os. Det er svært at repræsentere medlemsorganisationernes interesser, når de ikke interessere sig for Friluftsrådets kredsbestyrelser. Det er en udfordring at få politisk gennemslagskraft i kommunerne. Det afhænger meget af den enkelte person, dvs. hvem fra kredsbestyrelsen der tager kontakten og hvem fra kommunen, der opnås kontakt med. Det er en udfordring at finde den mest effektive arbejdsform i kredsbestyrelsen. Vores mødeform kan godt blive mere effektiv. Men der er mange ting vi skal kende til og mange sager at reagere på. Vi har endnu ikke fundet den optimale arbejdsform. En af vores lokale udfordringer i vores område er nedlæggelsen af stier, markveje og diger. Her har vi en stor udfordring med at sikre de eksisterende stier, markveje og diger. En anden lokal udfordring er presset på vores kyster. Der mange interesser knyttet til kysterne, bl.a. byggeri, vindmøller mv.. Fremtidige opgaver i kredsbestyrelsen Synliggør os selv. Bl.a. bør der udarbejdes en strategi for, hvordan vi får Friluftsrådet budskaber ud. Inddrage og engagere unge i Friluftsrådet/friluftspolitik. Skabe debat og deltage i debatter om friluftsliv, natur, miljø, klima og værdsættelse af værdierne. Arbejde for at sikrer en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Give øget naturforståelse blandt børn og unge lokalt på landet og i byerne. Være åbne over for nye trends og indsamle visioner, ideer og tanker angående friluftsliv bredt set. Mere fokus på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter frem for etablering af nye faciliteter. Side 1 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - lokale udfordringer limfjord syd.docx

18 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Struktur Friluftsrådet struktur med 23 kredse harmonere dårligt med strukturen i andre organisationer, fx DN som har en afdeling per kommune. Kredsene dækker over for mange kommuner. Det er svært at få gennemslagskraft i kommunerne, når vi i gennemsnit kun har 1-2 kredsbestyrelsesmedlemmer per kommune. Med kredsbestyrelser på 7-9 personer bør kredsene ikke dække mere end 3 kommuner. Det er et problem at der er kommuner, som der ikke er kredsbestyrelsesmedlemmer i. Disse huller på Danmarkskortet skal vi have udryddet. Alt for mange af de arrangementer i Friluftsrådet foregår i arbejdstiden. Det er også problematisk at dialogen med sekretariatet skal foregå i arbejdstiden. Det gør det svært at deltage i en kredsbestyrelse, hvis man er på arbejdsmarkedet. Vi bør arbejde mere projektorienteret i kredsene. Det er lettere at stå sammen om projekter og det er lette at trække på folk ad hoc. Opgaven med KFO ere var en god opgave for os. Den gav os en bedre forståelse internt i kredsbestyrelsen og den gav os synlighed i kommunerne. Friluftsrådet som organisation bør arbejde mere projektorienteret med de enkelte politiske emner. Fx var det en god oplevelse at deltage i indsatsområdet om stier. Regionsudvalgene bør afskaffes. De er i princippet overflødige. Det er sociale møder, men det er meget sjældent at der er koordinering af sager mellem kredsene. Det er derfor ikke nødvendigt med regionsmøderne, men det er derimod vigtigt at fastholde de regionale kredsbestyrelsesseminarer. Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - lokale udfordringer limfjord syd.docx

19 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Emne: Strategi for lokalt arbejde. Til: FR Bestyrelsen Fra: HE Dato: 1. juni 2012 En af Friluftsrådets udfordringer fra strategiprocessen er lokalt friluftsliv, som det kan planlægges og realiseres via kredsarbejdet. Tre kredse (København, Limfjord Syd og Nordvestsjælland) meldte sig til at drøfte hvordan de andre fem udfordringer så ud i deres lokalområde og samtidig se på hvordan for dem relevante opgaver ville kunne løses lokalt og i samarbejde med resten af Friluftsrådet. Der har været afholdt to møder i hver af kredsene, hvor sekretariatet har været til stede for først at gennemdrøfte opgaven sammen med kredsbestyrelsen og efter en månedstid få kredsbestyrelsernes bud på, hvordan de ser en optimal opgaveløsning i fremtiden. Meget overordnet kan det konkluderes: Kredsbestyrelsens relationer: Alle 3 bestyrelser har mange bemærkninger til det interne samarbejde og vanskelighederne i relationerne til sekretariatet, FR bestyrelsen, de lokale medlemsorganisationer og til deres respektive kommuner. Der er tale om både store og mindre udfordringer, som alle har eksisteret i lang tid, og som det har været forsøgt at overkomme gentagne gange. Det er min opfattelse, at der bruges meget tid på at få en struktur til at fungere, og at mange af diskussionerne drejer sig om, hvordan man bringer de mange led i organisationen til at fungere sammen. Måske bruges der så meget tid på at holde systemet kørende, at det tager energien ud af det fremadrettede arbejde med lokalt friluftsliv. På spidsen: for meget arbejde med rammerne og for lidt med indholdet. Kredsbestyrelsens nuværende opgaver: Kreds København siger meget tydeligt, at de ikke kan være vagthunde over kommunernes aktiviteter i naturen eller på friluftslivsområdet. Andre stemmer i med arbejdspres, når der er (for) mange kommuner i kredsens område. FR har høringsret på en række love, som udmøntes lokalt eller hvor lokale forhold bør med ind i den centrale vurdering af lovenes konsekvenser. Yderligere er der en ambition om at påvirke kommuneplaner og nogle har endog den ide at skulle have indflydelse på lokalplaner. For mig at se, er det spørgsmålet om det overhovedet er en opgave for de frivillige. Eksempelvis kunne man vurdere det lokale indspil i forhold til arbejdet med Natura 2000 og tage bestik af en fremtidig arbejdsmetode ud fra det, når det gælder de formelle opgaver. Side 1 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - konklusioner på strategi i kredse.docx

20 Bilag til punkt 2, Fastsættelse af Friluftsrådets politiske strategi. Bestyrelsens møde juni 2012 NOTAT Sekretariatet kan (som nu) have en opgave med at inddrage lokale vinkler i nationale høringer, men kan ikke finde relevante lokale høringer. Det vil være en sot tidsmæssig investering, hvis alle kommuneplaner skal scannes som forbehandling for lokalt udarbejdede svar, og opgaven er ikke mulig, når der er tale om indflydelse på lokalplanniveau, undtagen i enkelte højprofilerede sager. Kredsbestyrelsens indflydelse på det lokale friluftslivs rammer og fremdrift: Er Friluftsrådets kredses aftryk på det lokale friluftsliv nogensinde blevet målt? Alle tre kredsbestyrelser mener, at det kunne være nyttigt at arbejde mere projektorganiseret og de fremtidige opgaver, de hver især peger på, som den lokale version af udfordringerne er velegnede til at omsætte til lokale projekter. I det omfang opgaverne er de samme som prioriteres nationalt, kan det endda være en fordel at få noget stordrift. Der kan være tale om en fælles grafisk linje, der øger synligheden, bedre support af et lokalt projekt når ekspertisen på området findes i sekretariatet osv. Kreds Limfjord Syd nævner udarbejdelsen af KFOerne som en succes og de andre kredse refererer også til flere af Friluftsrådets projekter. Der skal selvfølgelig findes en form, der giver rum til lokal udformning af de fælles projekter. Et af de problemer, der også nævnes under strukturen er kontakten til de lokale medlemsorganisationer. Det har været drøftet (og afvist) at få individuelle medlemmer, og der har været klaget over organisationernes opbakning til at udnævne kredsrepræsentanter. Af rigtig mange gode grunde er det en meget svær øvelse, at få en bedre og bredere rekruttering. I tråd med diskussionen om fremtidens organisering kan det afprøves, om et forsøg med projektorganisering af (alle?) kredsenes opgaver ville kunne forbedre Friluftsrådets synlighed og styrke det lokale friluftsliv mere end vi gør i dag. Afprøvningen skal også afsløre, om der er relevante opgaver, der ikke længere kan løses, hvis projektorganisering vælges. Kommunernes Grønne Råd, Skovbrugerråd, repræsentation i lokale institutioner. Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\2 - bilag - konklusioner på strategi i kredse.docx

21 Bestyrelsesmøde den juni 2012 Punkt 3 a på dagsordenen Konstituering, valg af næstformand/næstformænd Ifølge Vedtægter for Friluftsrådet 6 vælger bestyrelsen "af sin midte en eller to næstformænd..." I lyset af arbejdet med den nye strategi er det formandskabets opfattelse, at bestyrelsen ikke ændrer væsentligt ved interne og eksterne udvalg m.m.. Hvis der er bestyrelsesmedlemmer, der har ønsker om ændringer, bedes dette være forberedt til bestyrelsesmødet. Bilag: Der er ikke yderligere bilag til dette punkt. Indstilling: Bestyrelsen konstituerer sig med valg af næstformand/næstformænd. Lars Mortensen, 4. juni 2012 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 a - konstituering valg af næstformand - næstformænd.docx

22 Bestyrelsesmøde den juni 2012 Punkt 3 b på dagsordenen Opgave- og ansvarsfordeling Friluftsrådets bestyrelse medio 2012 I lyset af arbejdet med den nye strategi er det formandskabets opfattelse, at bestyrelsen ikke ændrer væsentligt ved interne og eksterne udvalg m.m.. Hvis der er bestyrelsesmedlemmer, der har ønsker om ændringer, bedes dette være forberedt til bestyrelsesmødet. Formandskab: Formand LM Næstformænd (KN) (JJ) Faste interne udvalg: Formand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Tipsudvalget (TK) (FOT) (FL) Regionkontaktudvalg (JJ) (NI) (LN) Politiske udviklingsområder: Ingen Formand Bestyrelsesmedlem Politiske indsatsområder: Kulturmiljø Formand for styregruppe (MB) Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlemmer tilknyttet direkte til enkelte projekter eller programmer: Formand Bestyrelsesmedlem Projekt Nationalparker (KN) (JJ) Projekt Naturparker (PS) (FL) Projekt Naturnetværk (LM) (MB) Projekt Danmarksrejsen (LN) Program Blå Flag nationaljury (TK) j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - opgave- og ansvarsfordeling bestyrelsen.docx

23 Bilag: Notat med oversigt over repræsentation i eksterne udvalg, bestyrelser m.m. Indstilling: Bestyrelsen konstituerer sig med valg af repræsentation i interne og eksterne udvalg, bestyrelser m.m. Lars Mortensen og Anker Madsen, 4. juni 2012 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - opgave- og ansvarsfordeling bestyrelsen.docx

24 Bilag til punkt 3b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet juni 2012 EKSTERNE UDVALG OG REPRÆSENTATIONER Friluftsrådets bestyrelse juni 2012 AAGE V. JENSENS NATURFOND, NATURRÅD Tilhørsforhold: Aage V. Jensens Naturfond Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Hanne Voetmann, Søren Larsen og Thyge Steffensen FR s suppleant: Sagsbehandler: Jan Eriksen/Anker Madsen Valgt for periode: Udpeges af Aage V. Jensens Naturfond efter indstilling fra Friluftsrådet Udpeget for en 3 årig periode juni 2012 ADGANGSFORUM Tilhørsforhold: Reference: FR s repræsentant: FR s suppleant: Sagsbehandler: Naturstyrelsen Bestyrelsen Trine Skov og Anker Madsen Maria Kock-Jensen Trine Skov/Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØREDE AUTORISATIONSORDNINGEN FOR TURISTBUREAUER Tilhørsforhold: Foreningen Dansk Turismefremme Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant Anker Madsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt BESTYRELSEN FOR SKOV & LANDSKAB Tilhørsforhold Københavns Universitet, LIFE, Skov & Landskab Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jan Eriksen FR s suppleant: Sagsbehandler: Jakob Simonsen Valgt for periode: Ministerudpeget BLÅ FLAG NATIONAL JURY Tilhørsforhold: Friluftsrådet Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Torben Kaas FR s suppleant: Sagsbehandler: Brian Samuelsson Valgt for periode: Ikke tidsbestemt Side 1 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - bilag liste over eksterne udvalg og repræsentationer.docx

25 Bilag til punkt 3b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet juni 2012 EKSTERNE UDVALG OG REPRÆSENTATIONER Friluftsrådets bestyrelse juni 2012 BRAND-, TYVERI- OG HÆRVÆRKS-UDVALGET Tilhørsforhold: Naturstyrelsen (jvf. aftale ifm. Naturfredningsloven 1969) Reference: Bestyrelsen FR's repræsentant: Anker Madsen FR's suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt udpeget af Miljøministeriet Skal overholde Ligestillingsloven BYPLANLABORATORIETS REPRÆSENTANTSKAB Tilhørsforhold: Dansk Byplanlaboratorium Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Anker Madsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt CAMPINGRÅDET Repræsentantskabet Tilhørsforhold: Campingrådet Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Anker Madsen FR's suppleant: Jan Eriksen Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt DANMARKS NATURFOND Tilhørsforhold: Danmarks Naturfredningsforening Reference: Bestyrelsen FR's repræsentant: Mogens Lund (advokat) FR's suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt DANSK SEJLUNIONS MILJØPULJE SEJLERMILJØ Tilhørsforhold: Dansk Sejlunion Reference: FR s repræsentant: Leif Nielsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Brian Samuelsson Valgt for periode: Ikke tidsbestemt Side 2 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - bilag liste over eksterne udvalg og repræsentationer.docx

26 Bilag til punkt 3b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet juni 2012 EKSTERNE UDVALG OG REPRÆSENTATIONER Friluftsrådets bestyrelse juni 2012 DET GRØNNE KONTAKTUDVALG Tilhørsforhold: Det Grønne Kontaktudvalg Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Anker Madsen (observatørstatus) FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke medlem, men siden 1996 haft observatørstatus DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR PARK OG LANDSKAB Tilhørsforhold: Københavns Universitet, LIFE, Skov & Landskab Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Kristine Roug FR s suppleant: Sagsbehandler: Maria Kock-Jensen Valgt for periode: Valgt juni 2011 Ikke tidsbestemt DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR FRILUFTSLIV OG PLANLÆGNING (formand) Tilhørsforhold: Københavns Universitet, LIFE, Skov & Landskab, Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jan Eriksen FR s suppleant: Sagsbehandler: (Ekstern sekretariatsbetjening) Valgt for periode: Udpeget af KU-Life for en 4-årig periode April marts 2016 DET RÅDGIVENDE UDVALG PÅ LANDDISTRIKTSOMRÅDET Tilhørsforhold: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Flemming Larsen FR s suppleant: Jan Eriksen Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt DET MILJØØKONOMISKE RÅD Tilhørsforhold: Økonomi- og Erhvervsministeriet Reference: Bestyrelsen FR's repræsentant: Lars Mortensen FR's suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Udpeget af Økonomiog Erhvervsministeren Skal overholde Ligestillingsloven Side 3 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - bilag liste over eksterne udvalg og repræsentationer.docx

27 Bilag til punkt 3b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet juni 2012 EKSTERNE UDVALG OG REPRÆSENTATIONER Friluftsrådets bestyrelse juni 2012 DIALOGFORUM FOR NATUR OG BIODIVERSITET Tilhørsforhold: Naturstyrelsen Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jan Eriksen og Anker Madsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Siden DIALOGFORUM OM TURISMEPLANLÆGNING Tilhørsforhold: Naturstyrelsen Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Anker Madsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Siden ERFAGRUPPE VEDRØRENDE PRIMITIV OVERNATNING Tilhørsforhold: Friluftsrådet Reference: Bestyrelsen FR's repræsentant: Casper Lindemann FR's suppleant: Sagsbehandler: Casper Lindemann Valgt for periode: Ikke tidsbestemt FEDERATION INTERNATIONAL DE CARAVANNING ET CAMPING (F.I.C.C.) Tilhørsforhold: F.I.C.C. Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Anker Madsen FR s suppleant: Jan Eriksen Sagsbehandler: Anker Madsen/Jan Eriksen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt FOUNDATION FOR ENVIRONMENTAL EDUCATION (FEE) Tilhørsforhold: FEE Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jan Eriksen FR s suppleant: Lars Mortensen Sagsbehandler: Finn Bolding Thomsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt GREEN KEY - NATIONAL STYREGRUPPE Tilhørsforhold: Foreningen Den Grønne Nøgle Reference: Bestyrelsen FR's repræsentant: Torben Kaas FR's suppleant: Anker Madsen Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt Side 4 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - bilag liste over eksterne udvalg og repræsentationer.docx

28 Bilag til punkt 3b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet juni 2012 EKSTERNE UDVALG OG REPRÆSENTATIONER Friluftsrådets bestyrelse juni 2012 GRØNT FREMDRIFTSFORUM Tilhørsforhold: Naturstyrelsen Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Casper Lindemann FR s suppleant: Mette Bindesbøll Nørregård Sagsbehandler: Casper Lindemann / Mette Bindesbøll Nørregård Valgt for periode: Fra april HOLD DANMARK RENT FONDEN Tilhørsforhold: Hold Danmark Rent Fonden Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jan Eriksen FR s suppleant: Sagsbehandler: Astrid Bjørk Mortensen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt Stiftet den: 20. oktober 2008 IUCN NATIONALKOMITE DANMARK Tilhørsforhold: (Selvstændigt nationalt netværk) Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jan Eriksen FR s suppleant: Sagsbehandler: Torbjørn Eriksen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Tilhørsforhold: Lokale- og anlægsfonden Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Kirsten Nielsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Jan Eriksen/Henning Enemark Valgt for periode: Udpegningen sker for en 3-årig periode Kan genudpeges NATIONALKOMITEEN FOR MÆRKNINGSORDNINGEN BLOMSTRENDE LANDSBYER Tilhørsforhold: Landdistrikternes Fællesråd Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Flemming Larsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Trine Skov/Anker Madsen Valgt for periode: Ikke tidsbestemt Side 5 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - bilag liste over eksterne udvalg og repræsentationer.docx

29 Bilag til punkt 3b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet juni 2012 EKSTERNE UDVALG OG REPRÆSENTATIONER Friluftsrådets bestyrelse juni 2012 NATURFORVALTNINGSUDVALGET Tilhørsforhold: Miljøministeriet / Naturstyrelsen Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Jeppe Jørgensen FR s suppleant: Anker Madsen Sagsbehandler: Trine Skov Valgt for periode: August 2006 Ikke tidsbegrænset Skal overholde ligestillingsloven NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN - FØLGEGRUPPEN Tilhørsforhold: Miljøministeriet Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Anker Madsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: April Ikke tidsbegrænset NORDISK FRILUFTSLIVS-NETVÆRK Tilhørsforhold: (Selvstændigt netværk) Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Kirsten Nielsen FR s suppleant: Jan Eriksen Sagsbehandler: Ida Kryger Valgt for periode: Ikke tidsbestemt 2-UDVALGET (LANDBRUG) Tilhørsforhold: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Reference: FR s repræsentant: Anker Madsen FR s suppleant: Sagsbehandler: Anker Madsen Valgt for periode: Skal overholde ligestillingsloven RCE - DANMARK (REGIONAL CENTER OF EXPERTICE) Tilhørsforhold: Et åbent fagligt netværk af forskere, embedsmænd, NGOer, Undervisere og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) i Danmark som led i FN's tiår for Education for Sustainable Development ( ).Aarhus Universitet. Reference: Bestyrelsen FR s repræsentant: Eigil Larsen FR s suppleant: Torbjørn Eriksen Sagsbehandler: Eigil Larsen Valgt for periode: Udpeget 2010 Ikke tidsbestemt Side 6 j:\word\bestyrelse\best-m2012\ juni\3 b - bilag liste over eksterne udvalg og repræsentationer.docx