Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indføring i dansk grammatik for folkeskolen"

Transkript

1 Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: klassetrin 1. udg , København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1

2 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige ordklasser 5 Navneord 5 Udsagnsord 5 Tillægsord 5 Biord 5 Stedord 5 Forholdsord 5 Bindeord 5 NAVNEORD (SUBSTANTIVER) 6 Bøjning af navneord 6 Regelmæssigt flertal 6 Øvelser med regelmæssig flertal 6 Uregelmæssigt flertal 6 Øvelse i uregelmæssig flertal 6 Utællelige navneord 7 Øvelse med utællelige navneord 7 Ejefald (genetiv) 7 -s tilføjes ved ting, samt personer og personnavne, der IKKE ender på s. 7 Øvelse med ejefald 7 UDSAGNSORD (VERBER) 7 Udsagnsordets 5 måder 7 Bøjning efter form 7 Øvelser i udsagnsordets former 7 Hovedregeler for bøjning i tid 8 Øvelser til bøjning i tid 8 Hjælpeverber 8 Øvelse med hjælpeudsagnsord 8 Førnutid og førdatid 8 Øvelse med førnutid og førdatid 8 Mådesudsagnsord 8 De er uregelmæssige 8 Øvelse med mådesudsagnsord 9 Fremtid 9 Øvelse med fremtid 9 Lav om på udsagnsordene, men bevar fremtiden. 9 Passiv 9 En sætning kan skrives aktivt eller passivt 9 Reglen 9 Øvelse med passiv 9 OMVENDT ORDSTILLING 9 2

3 Øvelse med omvendt ordstilling 9 Lav ordstillingen om og se på resultatet. 9 TILLÆGSORD (ADJEKTIV) 10 Kønsbøjning 10 Regelmæssig gradbøjning 10 Uregelmæssig gradbøjning 10 Øvelser med tillægsord 1 11 Øvelse med tillægsord 2 11 BIORD (ADVERBIUM) 11 Biords betydningsområder 11 Hvordan kan biord findes i sætningen 11 Øvelse med biord 11 STEDORD (PRONOMIER) 12 Personlige stedord 12 Spørgende stedord 12 Påpegende stedord 12 Henførende stedord (relative pronominer) 13 Ejestedord 13 Tilbagevisende stedord 13 Ubestemte stedord 13 Øvelser med stedord 13 FORHOLDSORD (PRÆPOSITIONER) 14 Tidsforholdsord 14 Øvelse med tidsforholdsord 14 Stedsforholdsord 14 Øvelse med stedsforholdsord 1 15 Øvelse med stedsforholdsord 2 15 BINDEORD (KONJUNKTIONER) 15 Opgave til bindeord 16 TALORD (NUMERALIER) 16 UDRÅBSORD (INTERJEKTIONER) 16 SYNTAKS 16 Grundled (subjekt) 16 3

4 Udsagnsled (verballed) 16 Tegn i en tekst 17 Genstandsled (akkusativ objekt) 17 Omsagnsled til grundled (prædikat) 17 Hensynsled (dativ objekt) 17 UREGELMÆSSIGE UDSAGNSORD (VERBER) 18 DIKTATER OG ANALYSESTYKKER 20 GRAMMATISKE BETEGNELSER 26 LITTERATURHENVISNINGER 27 4

5 Hvad er grammatik? Grammatik er læren om et sprogs opbygning, dets ordklasser, bøjninger i antal og tider, samt måden de forskellige ordklasser arbejder sammen på, herunder deres indbyrdes placering i sætninger. Vigtige ordklasser Navneord Ord der giver navn til begreber, ting, planter, dyr og personer. De forskellige sprog har givet de forskellige ting forskellige navne: hest, horse (eng), Pferd (ty). Der skelnes mellem egennavne - fx Finn, og fællesnavne fx mand. Disse bøjes i antal. Fx: Mit navn er mand, jeg hedder også Peter. Mit navn er dør. Mit navn er hest. Udsagnsord Ord der bruges for det navneordet gør: hopper, danser, snakker. Disse bøjes i tider og former. Udsagnsord burde altså hedde gøreord. Fx: Mit navn er pige og jeg gør noget, jeg går. Mit navn er fugl og jeg gør også noget, jeg flyver. Tillægsord Ord, der beskriver navneordene fx en brun dør. De bøjes i grader fx høj - højerehøjest. Fx: Mit navn er pige - jeg er smuk. Jeg synes, at ordet smuk fortæller noget vigtigt ekstra om mig, der er jo så mange piger. Mit navn er dreng - jeg er stærk. Det lille ord stærk er vigtigt for mig som dreng, for mig som dreng er det vigtigt at være stærk. Biord Ord der knytter sig til udsagnsord, tillægsord og andre biord fx hun gik hurtigt. Fx: Hun så sødt på mig - selvom ordet kaldes et biord, synes jeg, at det er vigtigt, at hun så sødt på mig og ikke vredt. Biord kan altså være meget vigtige. Identifikation af biord. I modsætning til intetkøns tillægsord, identificeres ved at erstatte grundled og andre navneord med ord af andet køn eller tal. Biordet vil bevare sit t. Stedord Ord der står i stedet for navneord fx Søren ler - han ler. Det gør det sjovere, at sige noget nyt i stedet for at gentage navnet hele tiden, så bliver det ikke kedeligt. Forholdsord Nogle småord, der knytter sig til navneord. De kaldes også præpositioner, præ - foran, position placering. De er altså placeret foran navneordet fx: Han gik hen til bordet. Han gik hen bordet - lyder dumt i danske øre. Det lille til er altså vigtigt. Bindeord Ord der binder ord og sætninger sammen fx drengen og pigen, hunden eller katten. 5

6 Navneord (substantiver) På dansk i modsætning til fx engelsk har navneord køn, dvs. at der sættes en (fælleskøn) eller et (intetkøn) foran navneordet, disse småord kaldes kendeord. Vi lærer dem udenad, fra vi er børn; men de, der har dansk som andet sprog, må lære sig dette hen ad vejen fx en ko, et hus. Vi deler navneord op i fællesnavne (hus, stol, hest) og egennavne (Peter, Søren, Hans, Rodosvej). Regelmæssigt flertal Bøjning af navneord 1. Normalt tilføjes en, -et, -n, -t i bestemt ental, e, -er og -r i ubestemt flertal og -ene, -ne i bestemt flertal. Stamme Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal En dreng drengen drenge drengene Et hus huset huse husene En pige pigen piger pigerne Et æble æblet æbler æblerne Øvelser med regelmæssig flertal Find navneordet og bøj det i skemaet. Vil du have et kyllingeben? Min hund har 4 bolde. Kan du købe 4 glas for mig? Vores hus er rødt, de andres villaer er blå. Jeg så en helt på en hvid hest. Jeg elsker dyr. Der er kun en tomat tilbage, gider du købe 10 æbler? Min radio er gået i stykker. Jeg ønsker mig to biler til min fødselsdag. Moren var glad for sin lille baby. Pigen ville gerne have to dukker. Hvorfor elsker drenge at spille fodbold? 70 erne var ikke lette på grund af oliemangel. Uregelmæssigt flertal 1. Nogle navneord ændrer vokal i flertal: mand - mænd, gås gæs, moder mødre, klo kløer, so søer, bonde bønder, rod rødder, ko køer, fod fødder, hånd hænder, tå tæer, tand - tænder 2. Nogle ord har kun ental: smør, flid, troskab. 3. Nogle er meget uregelmæssige: høne høns, bræt brædder. 4. Mange har samme form i ubestemt flertal: år, lam, får, svin, ben, hjul, dyr, fejl, mus, sten, fisk. 5. Nogle ord ændres findes kun i flertal fx: Søskende, penge, briller, forældre, løjer. 6. Følgende låneord har beholdt deres fremmedartede flertalsdannelse: Faktum fakta, konto konti, risiko risici, leksikon leksika, album albums. Øvelse i uregelmæssig flertal Indsæt de uregelmæssige navneord i bøjningsskemaet. 6

7 Utællelige navneord Nogle navneord er utællelige: råd, held, penge, mod, løn, vanvid, kløgt, trøst, styrke, gavn, vrede Da disse ord ikke kan tælles kan man: IKKE sætte dem flertal. IKKE bruge en/et, to, tre, fire. IKKE bruge andre ord, der forudsætter, at ordet kan tælles (undtaget penge) fx: mange, få, disse, flere. Øvelse med utællelige navneord Lav en sætning med hvert ord. Ejefald (genetiv) Ejefald er en måde at udtrykke et "ejendomsforhold" på. Fx.: Drengens mor. Bilens rat. Skibets farve. Flyets vinger. -s tilføjes ved ting, samt personer og personnavne, der IKKE ender på s. Fx: Kvindens paraply. Drengens hår. Soldatens uniform. Ved personer, der ender på -s tilføjes der kun (appostrof). Hans hue, Søs dukke. Man kan dog også vælge es Hanses bog, Søses dukke. Øvelse med ejefald Understreg de to ord, der indgår i ejendomsforholdet. Kvindens hår var meget smukt. Hendes dreng var 2 år gammel. Hestens hale var sort. Kattens mad var blevet dårlig. Fodboldbanens mål var blevet ødelagt. Mandens næse var rød. Hans hat er flot. Drengenes bold var ny og flot. Elefanternes ben var tykke. Bilens farve var blå. Peters bold var gul. Hundens tænder er gule. Udsagnsord (verber) Udsagnsordets 5 former Udsagnsord har 5 former: Bydeform (spis), navnemåde (spise), fortælleform (spiser, spiste), ønskeform (kongen længe leve), tillægsform: Den lange: spisende ( - ende), den korte: spist (-t, -et). Bøjning efter form Tillægsform lang Bydeform Navneform Ønskeform Fortælleform nutid Fortælleformdatid Tillægsform kort spis spise spise spiser spiste spisende spist dyk dykke dykke dykker dykkede dykkende dykket Øvelser i udsagnsordets former Find 20 forskellige udsagnsord fra diktaterne/orddiktatlisten og bøj dem i former. 7

8 Hovedregeler for bøjning i tid Tilføj r til navnemåden. Regelmæssig datid: tilføj ede, -te til stammen. Der er en del vokalskifte i datid. Nogle ord har kun vokalskift i datid. Navneform/infinitiv Nutid / præsens Datid / præteritum At danse Danser dansede At spise Spiser spiste At lægge Lægger lagde At tælle Tæller talgte At se Ser så Øvelser til bøjning i tid Find 20 nye forskellige udsagnsord fra diktaterne/orddiktatlisten og bøj dem i tid. Hjælpeverber Hjælpeverberne: at være, at blive og at have bruges ved den korte tillægsmåde: Han har spist, han havde spist, han er gået, han var gået, bolden bliver skudt, bolden blev skudt. Bøjes som andre udsagnsord. Øvelse med hjælpeudsagnsord Lav 2 sætninger med alle hjælpeudsagnsord og kort tillægsform. Førnutid og førdatid Der tilføjes et, -t til stammen ofte med vokalændring. De bruges sammen med hjælpeudsagnsordene. Øvelse med førnutid og førdatid Du skal ændre tiderne i sætningerne. Mor har købt en dukke. Men søster er gået hjem. Peter havde kastet spyddet langt. Jeg er tit kommet for sent. Regnen er begyndt at falde. Jeg er vågnet, lad mig være i fred. Da jeg endeligt var vågnet, gik jeg i skole. Huset var bygget i 1967, men er brændt ned nu. Jeg har boet her længe. Han er faldet ned ad trappen. Min bedstemor er fløjet til Australien. De har fodret deres grise. Han er flygtet fra politiet. Mådesudsagnsord Kunne, ville, skulle, burde, turde, måtte, gide Disse verber kaldes også modalverber. De er uregelmæssige De forbinder sig til navnemåde uden at fx: han vil rejse, hun skulle løbe, han gider ikke læse, hun turde ikke springe. De er ufuldstændige i deres bøjning. 8

9 Øvelse med mådesudsagnsord Find mådesudsagnsordet og bøj det så meget som muligt. Han kan ikke se. Kan han komme og besøge mig? Må jeg gå i biografen? Du skal være stille! Jeg er ikke i stand til at klare opgaven. Du burde tie stille! Du er nødt til at holde lovene! Jeg skal ikke forstyrre dig mere. Du skal i biografen i morgen. Svær: Skulle du ikke læse videre på universitetet? Jeg skal til samtale på onsdag. Fremtid Fremtid dannes ved hjælp af former af vil og skal, samt almindelig nutid. Øvelse med fremtid Lav om på udsagnsordene, men bevar fremtiden. Supermarkedet lukker på mandag. Han ville slå hende, men fortrød. Hun skulle lige til at springe ud fra broen, da politiet kom og reddede hende. Toget afgår i morgen kl. 10. Jeg skal møde min veninde kl i dag. Hvad skal vi have at spise i aften? Kommer du til koncerten? Jeg behøver hjælp med opgaven i morgen. Skolen bliver lukket, hvis vi ikke kommer til tiden. Jeg vil komme til festen, uanset hvad der sker. Han havde en hammer i hånden og skulle til at slå sømmet i. Passiv En sætning kan skrives aktivt eller passivt Aktivt: Peter kaster bolden. Vægten ligger på det, Peter gør. Peter er grundled. Passivt: Hvorimod sætningen: Bolden kastes af Peter, kaldes en passiv sætningsform, fordi fokus nu ikke er på Peters aktive indsats, men på bolden. Peter indgår nu i et forholdsordsled i sætningen. I næste sætning forsvinder subjektet: Bolden blev kastet. Det er en god løsning i rapportskrivning, så man undgår at fremhæve afsenderen. Reglen Passiv dannes enten ved at tilføje s til navneformen, eller med hjælpeudsagnsordet at blive. Øvelse med passiv Lav sætningerne på en ny passiv eller aktiv måde. Der skrives på papiret af Ulla. Søren henter spanden. Fuglen skydes af drengen. Røven blev hentet. Politiet fanger morderen. Stilen skrives sikkert. Omvendt ordstilling Dansk har både ligefrem og omvendt ordstilling. Når subjekt (grundled) står før udsagnsordet (verbet), er der ligefrem ordstilling fx Jeg gik en tur i går. I går gik jeg en tur. Øvelse med omvendt ordstilling Lav ordstillingen om og se på resultatet. Til sommer skal jeg rejse. Næste jul besøger landsholdet Polen. Hver morgen 9

10 vasker jeg mit hår. Er der nogen hjemme? Kun om efteråret falder bladene af træerne. Aldrig vil jeg se hende igen. Ikke en eneste gang er hun kommet til tiden. Tillægsord (adjektiv) Tillægsordet retter sig i køn, antal og bestemmelse efter det navneord, det siger noget om fx en sur mand, den sure mand, det sure smil, et surt æble, de sure æbler. Kønsbøjning Fælleskøn: En stor bog bogen er stor. Den store bog. Tilføjer e i bestemt form. Intetkøn: Et stort hus huset er stort. Der tilføjes t. Det store hus. Nogle ord tilføjer ikke t i intetkøn: frisk, lille, dansk, moderne. Regelmæssig gradbøjning (Det mest almindelige) 1. grad selve tillægsordet 2. grad tilføjer -ere, -re 3. grad tilføjer -est, -st Der kan være vokalskift. Hvis der er 2 eller flere stavelser i tillægsordet kan det bøjes med: mere og mest. 1. grad 2. grad 3. grad sød sødere sødest sjov sjovere sjovest stor større størst ung yngre yngst lang længere længst få færre færrest rolig roligere roligst taknemlig Mere taknemlig Mest taknemlig Nogle ord gradbøjes ikke: fx halv, firkantet, stakkels, afdød, forleden. Det skyldes deres betydning. Man kan fx ikke være mere eller mest afdød. Uregelmæssig gradbøjning 1. grad 2. grad 3. grad gammel ældre ældst god bedre bedst lille mindre mindst mange flere flest ond værre værst meget mere mest 10

11 Øvelser med tillægsord 1 Find tillægsordet og lav hele gradbøjningen. "Diana er sød," sagde Peter. "Jeg synes Ulla er sødere," sagde Ole. Men Carl vidste, at Mathilde var den sødeste. Det er det største tårn i verden. Den grimmeste fik det dårligste job. De rige skal nok klare sig. De sorte og de hvide kan ikke enes. Øvelse med tillægsord 2 Find 20 tillægsord fra diktatordlisten og bøj dem. Biord (adverbium) Biord fortæller noget ekstra om enten et tillægsord, udsagnsord eller andet biord fx En flot bog en ganske flot bog (siger noget om tillægsordet flot). Hun så på manden hun så kærligt på manden (siger noget om udsagnsordet så). Hun så ganske kærligt på manden (siger noget om biordet kærligt). 1. Generelt kan biord dannes ved at tilføje -t til et tillægsord (venlig, en venlig mand venligt, hun så venligt på ham). Hvis biordet stammer fra tillægsord kan de ofte bøjes fx: Hun så venligst på ham. 2. Nogle er dog altid biord lige fra fødslen (ægte biord) fx: Aldrig, allerede, altid, altså, der, dog, ganske, gerne, her, hvor, ikke, ind, inde, måske, ned, nede, nu, næppe, næsten, ofte, op, oppe, straks, snart, således, temmelig, ud, ude. 3. Nogle biord kan bøjes i grad: ofte, oftere, oftest - gerne, hellere, helst. 4. Nogle biord har samme form som tillægsordet fx: daglig. 5. Forholdsord kan optræde som biord fx: Han tog hatten på. Biords betydningsområder Biord kan også inddeles efter deres betydningsområde: 1. Mådesbiord siger noget om den måde et eller andet foregår på: Stille, langsomt, hurtigt, højlydt, kærligt. 2. Stedsbiord siger noget om steder: Her, der, inde, ned, nede, oppe, op. 3. Tidsbiord siger noget om tidspunkter: Aldrig, allerede, altid, nu, straks, ofte, snart. 4. Gradsbiord giver en gradsangivelse: Nok, næsten, meget, så, nok. 5. Modale biord angiver en stillingtagen: Bestemt, nej, ikke, næsten, altid, sandsynligvis, klart, måske. Hvordan kan biord findes i sætningen Er man i tvivl kan man undersøge, om det retter sig efter navneordet i køn og tal, så er det nemlig tillægsord. Man kan erstatte ordet med ikke går det, er det et biord. Ved udelukkelse, hvis det ikke passer i de andre ordklasser, er det et biord. Øvelse med biord Find biordet i sætningerne. Kan det bøjes? Er det et ægte biord eller omdannet tillægsord? Hvad siger biordet noget om? Hvilken type biord er det? 11

12 Han så venligt på hende. Det er godt at følge sin samvittighed. Jeg har sjældent hørt noget så dumt. Kommer du her ofte? Hun gik stille på gaden. Han smilte venligt til hende. Hvor langt er der? Du skal komme straks, når jeg siger det! De var næsten for venlige. Det ved jeg bestemt ikke noget om. Det er sandsynligvis tabte penge. De går ofte i byen. Manden er næppe en helgen. Hun kastede altid æblet efter hunden. At sige, at jeg let kan kaste en bold 100 m, er en overdrivelse. Han mødte hende om torsdagen. Han tog sin dejlige hjemmelavede røde hat på. Han så direkte på hende. Han tog straks hjem fra arbejde. Han tog imidlertid straks på arbejde. Hun blev desværre taget på fersk gerning af politiet. Stedord (pronomier) Ord der står i stedet for navneord fx Søren ler - han ler. Det gør det sjovere, at sige noget nyt i stedet for at gentage navnet hele tiden, så bliver det ikke kedeligt. Personlige stedord Ental Grundledsform Genstandsledsform Ejefald 1. person jeg mig - 2. person du, De dig, Dem - Deres 3. person han, hun, den, det ham, hende, den, det hans, hendes, dens, dets Flertal 1. person vi os vores 2. person I, De jer, Dem jeres, Deres 3. person de dem deres Spørgende stedord Spørgende stedord er på dansk hvem, hvis, hvad, hvilken/hvilket. De bruges ved spørgsmål. Ejefald: hvis Påpegende stedord Fælleskøn Intetkøn Flertal den det de den dette disse denne dettes disses Men også: hin, selv, egen, samme, begge, sådan, slig 12

13 Henførende stedord (relative pronominer) Her ses: som, der, hvilken, hvilket, hvilke, hvem, hvad, hvis. Der er modsat engelsk ikke knyttet særlige regler til brugen af disse i forhold til ting og personer. Ejestedord Ental Fælleskøn Intetkøn Flertal 1. person min mit mine 2. person din dit dine 3. person sin sit sine Flertal 1. person vor vort vore 2. person person Der er forskel i brugen af disse fra dansk til engelsk fx: Jeg har hånden i lommen. I have my hand in my pocket. Grundleddets legemsdele og tøj kræver ejestedord på engelsk men ikke på dansk. Tilbagevisende stedord Her findes: sig, sin, sit. Det, der volder problemer er, om man skal bruge sin eller hans i visse tilfælde fx: Manden solgte sin gård - betyder at det er hans egen gård, som han sælger. Manden solgte hans gård - betyder han solgte en anden mands gård. Ubestemte stedord Her findes: man, en, det, der, hver, enhver, ingen, nogen, anden, mange, al Øvelser med stedord Find stedordene og placer dem rigtigt i type og skema. Hvem kan du bedst lide? Hvis sko er det? Jeg kan ikke lide hende! Hvordan ser hun ud? Hvad kan du bedst lide chokolade eller is? Her er den bold, som jeg talte om igår. Er det den mand, som du skal giftes med? Kan du se hesten, som står i stalden? Der er manden, som jeg er bange for. Denne chokolade er dejlig, men den der ovre smager bittert. Disse drenge er gode nok, men de der ovre er nogle bøller. Det er pigen, hvis mor klagede over os. Er der nogen, der vil have en is? Jeg kender ingen, der er så dum som dig. Der kom da nogle mennesker til festen. 13

14 Forholdsord (præpositioner) Forholdsord er meget svære at lære på fremmede sprog. I vort eget sprog samler vi dem op hen ad vejen. Det er det sidste vores sprogøre samler op. Der findes kun få generelle regler for dem. De fleste skal blot læres og øves. Imidlertid er det klart, at manglende beherskelse af dem giver udenlandsk accent Hvorfor bankede du ikke i døren? Det lille i skulle være på: Hvorfor bankede du ikke på døren. Vi indfødte hører det meget tydeligt, det får den talende til at virke forkert eller komisk. Derfor er det værd at øve sig på forholdsordene. De står også som en ekstra oplysning om de øvrige ord i sætningen. Der findes fx: i, med, på, for, fra, ad, af, til, efter, imellem, igennem, imod, uden, under, over, bag, blandt, før, siden. Det kan inddeles i tidsforholdsord og stedsforholdsord, nogle optræder i begge situationer. Forholdsordsled dannes ved forholdsord + navneord: i skoven, på vejen, under bordet. Tidsforholdsord På, i, for..siden, om, under, til på: ved dag og dato. i: ved tidsrum: I sommeren, i en uge, i ferien. for..siden: for hvor længe siden) om: om (hvornår i fremtiden): Vi tager af sted om en uge. på: tiden, der medgår, han lavede arbejdet på to timer. under/ i: (tidsrum med vægt på tidsforløb) fx fik en dårlig vane under besøget i København. på: i løbet af noget tid, fx han løb 1 km på 2 minutter. Til: Kommer du til tiden, til min fødselsdag? Øvelse med tidsforholdsord Find forholdsord og forholdsordsled i sætningerne. Kommer han i morgen? Kommer du til min fødselsdag? På mandag skal jeg på kursus. Vi skal mødes præcist på slaget 8. For længe side har jeg bestilt tid hos tandlægen. Vi tager af sted om to uger. Jeg blev der kun i en uge. Han gjorde rent i huset på to timer. I sin ferie lavede han aftaler. Han døde på sin ferie til Spanien. Han tog af sted for længe siden. Han døde under opholdet i Spanien. Stedsforholdsord Over, under, i, på, ved, af, ad, til, efter, imellem, igennem, bag, blandt. I bruges, når stedet opfattes som rum, eller giver fornemmelsen af rum. Slikket ligger I skuffen (inde i skufferummet). På bruges, når stedet opfattes som en flade, et område. Put glassene på bordet (ovenpå fladen). Ved bruges, når stedet opfattes som et punkt. Drengene stod ved hjørnet. På 1. på, om flade. Han sad på stolen, Han skrev på papiret. 14

15 2. på, om sted, der tænkes som et punkt. Vi skal mødes på toppen af bjerget. 3. på, inden for et område. Han gik ud på marken. 4. på, om legemesdele. En ring på fingeren. 5. på, på sig, på mig. jeg har ingen penge på mig. 6. på, om mål eller endepunkt for bevægelse. Han kastede sten på mig. I I ved fjernsyn/radio. Hvad er der i fjernsynet i aften? I ved byer, når de opfattes som "punkter". Fx: Jeg skifter tog I Ålborg. I ved byer, når de opfattes som "områder". Jeg kan lide kulturen i Oxford. Inde i = i. Fx: Han er I teateret. Ind i fx: Han gik ind I teateret. Særligt: Han gik hen ad vejen. En lige strækning. Han faldt ud af vinduet. To forskellige planer. Øvelse med stedsforholdsord 1 Find forholdsord og forholdsordsled. Hun sad på bordet. Skal vi mødes på hjørnet? Han bor på Kretavej. Det var en tyk bog på 3000 sider. Han gik ud på marken. Vielsesringen skinnede stolt på hendes finger. Jeg kender Beatles på stemmen. Hvad hedder det på engelsk? Hun danser på sin egen måde. Jeg havde ikke min kniv på mig. Han kastede sten på politiet. De klatrede op i masten. Han var kaptajn på skibet. De kommer på fredag. Det løber banen rundt på et minut. Læreren lavede fejl på fejl. Øvelse med stedsforholdsord 2 Find forholdsord og forholdsordsled. Hvad er der i fjernsynet i aften? Jeg skifter tog i Roskilde. Jeg kan lide stemningen i København. Han sidder i teatret. Han sprang i havet. Han gik rundt om statuen. De tog rundt i byen. Hun skulle vælge mellem de to bejlere. Hun ledte efter venner mellem de fremmede. Bilen kørte mod muren. De gik hen imod teatret. Hun vendte sig imod ham og gav ham et kys. De vendte sig mod regeringen og gik sammen i en protestmarch. Mod dumhed kæmper man forgæves. Flyene dykkede højt over dem. Han stod faretruende over hende. Under bladet er der insekter. Neden under bor en blind mand. Han gik over gaden. Toget kørte over broen. Hun bor hos sin faster. Bindeord (konjunktioner) Deles op i sideordnende og underordnede. De binder sætninger sammen til en helhed. Sideordnende: og, eller, men, thi, for, samt. Underordnende: Tidsbindeord: da, når, mens, medens, før, siden, efter at, dengang, idet, inden, indtil. Årsagsbindeord: da, fordi, såsom, eftersom, siden. Følgebindeord: så at, at, uden at. Betingelsesbindeord: dersom, hvis, såfremt, ifald, medmindre, om, uden at. Indrømmelsesbindeord: skønt, endskønt, hvorvel, selv om, uden at. 15

16 Sammenligningsbindeord: som, som om, end, ligesom, jo. Udsagnsbindeord: at. Spørgebindeord: om, hvorvidt. Hensigtsbindeord: for at, at. Opgave til bindeord Lav nogle sætninger, så du får brugt alle bindeordene. Talord (numeralier) Mængdetal og ordenstal Mængdetal: 1, 2, osv. Ordenstal: første, anden, tredje, fjerde 1., 2., To talord kan bøjes i køn: en et, anden andet. Udråbsord (interjektioner) Kommer som udbrud fra en person og giver mening som en sætning. Av! (Det gjorde ondt). Uhm! (Det smagt godt) Syntaks Syntaksen handler om det samspil ordklasserne har med hinanden. Navneordene fortæller om personer og ting, udsagnsordene fortæller, hvad de gør, tillægsordene fortæller yderligere om navneordene og biordene og forholdsordene kommer med yderligere detaljer. I en sætning spiller hvert ord sin rolle i helheden, vi kalder dem led. I en kæde er der led, hvert ord er et led i kæden. Grundled (subjekt) Grundled er det, udsagnsordene drejer sig om fx: Drengen løber, hun sov, barnet blev vasket, søen bliver tømt. Der kan være flere grundled: Barnevognen og cyklen kom ind i bilen. Grundleddet er ofte et navneord eller et stedord, men kan også være et tillægsord - den lille leger, en navnemåde - at svømme er dejligt, en hel sætning at de pjækkede fra skole, var helt forkert af dem. Foreløbigt grundled kan fremkomme ved at sætte det og der først i sætningen fx: Der ligge en bold på græsplænen. Det var dejligt at cykle. Det er flot, at du huskede min fødselsdag. Markeres ved analyse med et x fx Han gik i skole. x Udsagnsled (verballed) Udsagnsordet fortæller om, hvad grundleddet gør. Udsagnsordet kan stå i nutid, og datid, eller i udvidet form som fremtid, førnutid og førdatid fx: de ville være rejst til Spanien. 16

17 Udsagnsordet findes ved at sætte jeg foran fx Peter elsker lakrids ved indsættelse af jeg ses: jeg elsker lakrids dermed er udsagnsordet fundet elsker. Udsagnsleddet markeres med o. Han løber på vejen. De ville være rejst. x o x o Sætninger kan være hovedsætning, helsætning eller ledsætning. En hovedsætning, der står alene, kaldes en særsætning. En sætning skal have både grundled og udsagnsled, dog ikke hvis udsagnsleddet står i bydeform, da grundleddet her springes over. Når en sætning har grundled og udsagnsled, kan der sættes tegn. Tegn i en tekst Tegnene er: Afsnit. Noget helt nyt kommer. Punktum., angiver en færdig og selvstændig enhed med pause efter. Komma,, der angiver en pause og adskiller hoved- og ledsætninger fra hinanden. Spørgsmålstegn?, der angiver at et spørgsmål er stillet. Udråbstegn!, der angiver udråb, opfordring, faresituation mv. Semikolon ;, der angiver en længere pause en komma. Et andet tegn kræver ikke analyse: Kolon : der bruges ved direkte tale og opremsninger. Andre led er gode at kunne fx i forbindelse med at lære tysk grammatik. Genstandsled (akkusativ objekt) Genstandsled: Markeres med Sætning: Kongen dræbte fyrsten. x o Når man spørger: Hvem dræbte kongen? Er svaret: fyrsten altså ham, der var genstand for kongens handling at dræbe. Omsagnsled til grundled (prædikat) Nogle udsagnsord er svage, de skaber ikke rigtigt handlinger, men fortæller mere noget yderligere om grundleddet. De er: være, blive, hedde, kaldes, synes, anses for, holdes for. Disse led markeres med Drengen hedder Søren. x o Hensynsled (dativ objekt) I nogle sætninger bliver det yderligere kompliceret, idet der er en modtager for handlingen fx Drengen gav Peter bolden. Når man sørger: Til hvem gav drengen bolden? Følger svaret: Peter. Det markeres med ( ) og kaldes også indirekte genstandsled. Han lånte mig et par øjne. x o ( ) 17

18 Forholdsordsled (præpositionsled) og andre biled kan markereres med. Uregelmæssige udsagnsord (verber) bede, bad, bedt betyde, betød, betydet bide, bed, bidt binde, bandt, bundet blive, blev, blevet bringe, bragte, bragt briste, brast/bristede, bristet bryde, brød, brudt burde, bør, burde, burdet byde, bød, budt bære, bar, båret drage, drog, draget drikke, drak, drukket drive, drev, drevet dø, døde, død dølge, dulgte, dulgt falde, faldt, faldet fare, for, faret finde, fandt, fundet fise, fes, fiset flyde, flød, flydt flyve, fløj, fløjet fnyse, fnøs/fnyste, fnyst fortryde, fortrød, fortrudt fryse, frøs, trosset fyge, føg, føget følge, fulgte, fulgt få, fik, fået gide, gad, gidet give, gav, givet glide, gled, gledet gnide, gned, gnedet gribe, greb, grebet græde, græd, grædt gyde, gød, gydt gyse, gøs/gyste, gyst gælde, gjaldt, (gældt) gøre, gør, gjorde, gjort gå, gik, gået have, har, havde, haft hedde, hed, heddet hive. hev, hevet hjælpe, hjalp, hjulpet holde, holdt, holdt 18 hænge, hængte, hængt jage, jog/jagede, jaget klinge, klang, klinget knibe, kneb, knebet komme, kom, kommet krybe, krøb, krøbet kunne, kan, kunne, kunnet kvæde, kvad, kvædet kvæle, kvalte, kvalt lade, lod, ladet/ladt le, lo, let lide, led, lidt ligge, lå, ligget lyde, lød, lydt lyve, løj, løjet lægge, lagde, lagt løbe, løb, løbet måtte, må, måtte, måttet nyde, nød, nydt nyse, nøs/nyste, nyst pibe, peb, pebet rid, red, redet rinde, randt, rundet rive, rev, revet ryg, røg, røget række, rakte, rakt se, så, set sidde, sad, siddet sige, sagde, sagt skride, skred, skredet skrige, skreg, skreget skrive, skrev, skrevet skulle, skal, skulle, skullet skyde, skød, skudt skælve, skælvede/skjalv, skælvet skære, skar, skåret slibe, sleb, slebet slide, sled, slidt slippe, slap, sluppet slå, slog, slået smide, smed, smidt

19 smøre. smurte, smurt snige, sneg, sneget snyde, snød, snydt sove, sov, sovet spinde, spandt, spundet springe, sprang, sprunget sprække, sprak, sprukket spørge, spurgte, spurgt stige, steg, steget stikke, stak, stukket stinke, stank, stinket stjæle, stjal, stjålet stride, stred, stridt stryge, strøg, strøget strække, strakte, strakt stå, stod, stået svide, sved, svedet svige, sveg, sveget svinde, svandt, svundet svinge, svang/svingede, svunget/svinget sværge, svor, svoret synes, synes, syntes, syntes synge, sang, sunget synke, sank, sunket sælge, solgte, solgt sætte, satte, sat træde, trådte, trådt træffe, traf, truffet trække, trak, trukket turde, tør, turde, turdet tvinde, tvandt, tvundet tvinge, tvang, tvunget tælle, talte, talt vide, ved, vidste, vidst vige, veg, veget ville, vil, ville, villet vinde, vandt, vundet vride, vred, vredet vække, vækkede/vakte, vækket/vakt vælge, valgte, valgt være, er, var, været æde, åd, ædt tage, tog, taget tie, tav, tiet 19

20 Diktater og analysestykker 1. Drengen fik ikke pengene En dreng mistede engang mange penge ved at fortælle noget, der ikke var sandt. Han var på vej hjem fra skole en dag, da han så en bonde, som, fordi han var til hest, ikke kunne åbne et led. Drengen åbnede hurtigt ledet, så at bonden kunne ride igennem det. Han takkede drengen og spurgte ham, hvad han hed, og hvor hans far boede. Drengen svarede, at hans navn var John Green, og at hans far var købmand i Duke Street i London. "Jeg skal ikke glemme dig," sagde bonden til sidst. Da drengen var alene lo han ved sig selv, for han hed ikke John Green og hans far boede ikke i Duke Street. Nogle år senere lo drengen imidlertid ikke, da han hørte, at bonden var død og havde efterladt en stor sum penge til en ung mand, John Green, hvis fader var købmand i London. Han var meget ked af, at han ikke havde fortalt bonden sit virkelige navn, for naturligvis kunne han ikke få pengene nu. 2. Ærlighed varer længst Engang var der i Scotland en fattig mand, som kun havde én ko. Om vinteren var det ofte vanskeligt for ham at skaffe føde til koen, og en vinter, da der var meget sne, så han, at, hvis han ønskede at beholde sin ko, måtte han stjæle føde til den. En nat gik han til sin nabos gård og begyndte at tage hø fra en stor høstak. Lidt efter standsede han imidlertid og begyndte at tænke over, hvad han var ved at gøre. Til sidst, sagde han til sig selv: "Ærlighed varer længst; min ko må dø." Så kastede han alt høet tilbage igen og gik hjem i seng. Næste dag kom hans nabo til hans hus, og til den fattige mands overraskelse bragte han ham en hel del hø. "Du ser," sagde han, "at ærlighed varer længst; din ko skal ikke dø." Om natten havde naboen set ham stå bag ved høstakken og da han hørte, hvad han sagde til sig selv, havde han besluttet at hjælpe ham. 3. Hvordan den irske skoledreng nåede skolen En vintermorgen kom en dreng til skole en halv time for sent. Det var i Irland for nogle år siden. Så snart som drengen var kommet ind, sagde læreren:" Kom her, Pat, og sig mig, hvorfor du er kommet så sent i dag. Sov du for længe i morges?" Pat var en fattig dreng, hvis klæder ikke var meget bedre end klude; men han var en dygtig dreng, der altid kunne finde et svar. Han gik hen til læreren og svarede høfligt: "Undskyld, hr. Jones; jeg sov ikke for længe; jeg var ude af sengen før kl. 6; men vejen var så glat i dag, at jeg gled to skridt tilbage, når jeg tog et skridt fremad." "Ser du ikke Pat, på den måde," sagde læreren, "at på den måde ville du aldrig nå skolen?" "jo, jeg forstod det," var drengens hurtige svar. "Og så vendte jeg mig om for at gå hjem; men som de ser, var resultatet, at jeg nåede skolen. 4. Den irske kusk og hans hest En dag i begyndelsen af det nittende århundrede, da folk endnu rejste i lukkede vogne, trukket af en eller flere heste, kørte en sådan vogn, fuld af rejsende, op ad en høj i Irland. Da vognen var tung, sprang kusken ned og gik ved siden af hesten, som 20

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Retskrivning Grammatikken gennemgås i hovedtræk. Der er øvelser

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20.

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014 Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. maj 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: - Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

1VÆLG DET RIGTIGE ORD

1VÆLG DET RIGTIGE ORD 36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Grammatik og staveord for Klassetrin, nov. 2016

Grammatik og staveord for Klassetrin, nov. 2016 Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, nov. 2016 af Finn Dalum-Larsen Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, nov. 2016 af Finn Dalum-Larsen Retskrivning Grammatikken gennemgås i hovedtræk. Der

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere