Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indføring i dansk grammatik for folkeskolen"

Transkript

1 Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: klassetrin 1. udg , København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1

2 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige ordklasser 5 Navneord 5 Udsagnsord 5 Tillægsord 5 Biord 5 Stedord 5 Forholdsord 5 Bindeord 5 NAVNEORD (SUBSTANTIVER) 6 Bøjning af navneord 6 Regelmæssigt flertal 6 Øvelser med regelmæssig flertal 6 Uregelmæssigt flertal 6 Øvelse i uregelmæssig flertal 6 Utællelige navneord 7 Øvelse med utællelige navneord 7 Ejefald (genetiv) 7 -s tilføjes ved ting, samt personer og personnavne, der IKKE ender på s. 7 Øvelse med ejefald 7 UDSAGNSORD (VERBER) 7 Udsagnsordets 5 måder 7 Bøjning efter form 7 Øvelser i udsagnsordets former 7 Hovedregeler for bøjning i tid 8 Øvelser til bøjning i tid 8 Hjælpeverber 8 Øvelse med hjælpeudsagnsord 8 Førnutid og førdatid 8 Øvelse med førnutid og førdatid 8 Mådesudsagnsord 8 De er uregelmæssige 8 Øvelse med mådesudsagnsord 9 Fremtid 9 Øvelse med fremtid 9 Lav om på udsagnsordene, men bevar fremtiden. 9 Passiv 9 En sætning kan skrives aktivt eller passivt 9 Reglen 9 Øvelse med passiv 9 OMVENDT ORDSTILLING 9 2

3 Øvelse med omvendt ordstilling 9 Lav ordstillingen om og se på resultatet. 9 TILLÆGSORD (ADJEKTIV) 10 Kønsbøjning 10 Regelmæssig gradbøjning 10 Uregelmæssig gradbøjning 10 Øvelser med tillægsord 1 11 Øvelse med tillægsord 2 11 BIORD (ADVERBIUM) 11 Biords betydningsområder 11 Hvordan kan biord findes i sætningen 11 Øvelse med biord 11 STEDORD (PRONOMIER) 12 Personlige stedord 12 Spørgende stedord 12 Påpegende stedord 12 Henførende stedord (relative pronominer) 13 Ejestedord 13 Tilbagevisende stedord 13 Ubestemte stedord 13 Øvelser med stedord 13 FORHOLDSORD (PRÆPOSITIONER) 14 Tidsforholdsord 14 Øvelse med tidsforholdsord 14 Stedsforholdsord 14 Øvelse med stedsforholdsord 1 15 Øvelse med stedsforholdsord 2 15 BINDEORD (KONJUNKTIONER) 15 Opgave til bindeord 16 TALORD (NUMERALIER) 16 UDRÅBSORD (INTERJEKTIONER) 16 SYNTAKS 16 Grundled (subjekt) 16 3

4 Udsagnsled (verballed) 16 Tegn i en tekst 17 Genstandsled (akkusativ objekt) 17 Omsagnsled til grundled (prædikat) 17 Hensynsled (dativ objekt) 17 UREGELMÆSSIGE UDSAGNSORD (VERBER) 18 DIKTATER OG ANALYSESTYKKER 20 GRAMMATISKE BETEGNELSER 26 LITTERATURHENVISNINGER 27 4

5 Hvad er grammatik? Grammatik er læren om et sprogs opbygning, dets ordklasser, bøjninger i antal og tider, samt måden de forskellige ordklasser arbejder sammen på, herunder deres indbyrdes placering i sætninger. Vigtige ordklasser Navneord Ord der giver navn til begreber, ting, planter, dyr og personer. De forskellige sprog har givet de forskellige ting forskellige navne: hest, horse (eng), Pferd (ty). Der skelnes mellem egennavne - fx Finn, og fællesnavne fx mand. Disse bøjes i antal. Fx: Mit navn er mand, jeg hedder også Peter. Mit navn er dør. Mit navn er hest. Udsagnsord Ord der bruges for det navneordet gør: hopper, danser, snakker. Disse bøjes i tider og former. Udsagnsord burde altså hedde gøreord. Fx: Mit navn er pige og jeg gør noget, jeg går. Mit navn er fugl og jeg gør også noget, jeg flyver. Tillægsord Ord, der beskriver navneordene fx en brun dør. De bøjes i grader fx høj - højerehøjest. Fx: Mit navn er pige - jeg er smuk. Jeg synes, at ordet smuk fortæller noget vigtigt ekstra om mig, der er jo så mange piger. Mit navn er dreng - jeg er stærk. Det lille ord stærk er vigtigt for mig som dreng, for mig som dreng er det vigtigt at være stærk. Biord Ord der knytter sig til udsagnsord, tillægsord og andre biord fx hun gik hurtigt. Fx: Hun så sødt på mig - selvom ordet kaldes et biord, synes jeg, at det er vigtigt, at hun så sødt på mig og ikke vredt. Biord kan altså være meget vigtige. Identifikation af biord. I modsætning til intetkøns tillægsord, identificeres ved at erstatte grundled og andre navneord med ord af andet køn eller tal. Biordet vil bevare sit t. Stedord Ord der står i stedet for navneord fx Søren ler - han ler. Det gør det sjovere, at sige noget nyt i stedet for at gentage navnet hele tiden, så bliver det ikke kedeligt. Forholdsord Nogle småord, der knytter sig til navneord. De kaldes også præpositioner, præ - foran, position placering. De er altså placeret foran navneordet fx: Han gik hen til bordet. Han gik hen bordet - lyder dumt i danske øre. Det lille til er altså vigtigt. Bindeord Ord der binder ord og sætninger sammen fx drengen og pigen, hunden eller katten. 5

6 Navneord (substantiver) På dansk i modsætning til fx engelsk har navneord køn, dvs. at der sættes en (fælleskøn) eller et (intetkøn) foran navneordet, disse småord kaldes kendeord. Vi lærer dem udenad, fra vi er børn; men de, der har dansk som andet sprog, må lære sig dette hen ad vejen fx en ko, et hus. Vi deler navneord op i fællesnavne (hus, stol, hest) og egennavne (Peter, Søren, Hans, Rodosvej). Regelmæssigt flertal Bøjning af navneord 1. Normalt tilføjes en, -et, -n, -t i bestemt ental, e, -er og -r i ubestemt flertal og -ene, -ne i bestemt flertal. Stamme Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal En dreng drengen drenge drengene Et hus huset huse husene En pige pigen piger pigerne Et æble æblet æbler æblerne Øvelser med regelmæssig flertal Find navneordet og bøj det i skemaet. Vil du have et kyllingeben? Min hund har 4 bolde. Kan du købe 4 glas for mig? Vores hus er rødt, de andres villaer er blå. Jeg så en helt på en hvid hest. Jeg elsker dyr. Der er kun en tomat tilbage, gider du købe 10 æbler? Min radio er gået i stykker. Jeg ønsker mig to biler til min fødselsdag. Moren var glad for sin lille baby. Pigen ville gerne have to dukker. Hvorfor elsker drenge at spille fodbold? 70 erne var ikke lette på grund af oliemangel. Uregelmæssigt flertal 1. Nogle navneord ændrer vokal i flertal: mand - mænd, gås gæs, moder mødre, klo kløer, so søer, bonde bønder, rod rødder, ko køer, fod fødder, hånd hænder, tå tæer, tand - tænder 2. Nogle ord har kun ental: smør, flid, troskab. 3. Nogle er meget uregelmæssige: høne høns, bræt brædder. 4. Mange har samme form i ubestemt flertal: år, lam, får, svin, ben, hjul, dyr, fejl, mus, sten, fisk. 5. Nogle ord ændres findes kun i flertal fx: Søskende, penge, briller, forældre, løjer. 6. Følgende låneord har beholdt deres fremmedartede flertalsdannelse: Faktum fakta, konto konti, risiko risici, leksikon leksika, album albums. Øvelse i uregelmæssig flertal Indsæt de uregelmæssige navneord i bøjningsskemaet. 6

7 Utællelige navneord Nogle navneord er utællelige: råd, held, penge, mod, løn, vanvid, kløgt, trøst, styrke, gavn, vrede Da disse ord ikke kan tælles kan man: IKKE sætte dem flertal. IKKE bruge en/et, to, tre, fire. IKKE bruge andre ord, der forudsætter, at ordet kan tælles (undtaget penge) fx: mange, få, disse, flere. Øvelse med utællelige navneord Lav en sætning med hvert ord. Ejefald (genetiv) Ejefald er en måde at udtrykke et "ejendomsforhold" på. Fx.: Drengens mor. Bilens rat. Skibets farve. Flyets vinger. -s tilføjes ved ting, samt personer og personnavne, der IKKE ender på s. Fx: Kvindens paraply. Drengens hår. Soldatens uniform. Ved personer, der ender på -s tilføjes der kun (appostrof). Hans hue, Søs dukke. Man kan dog også vælge es Hanses bog, Søses dukke. Øvelse med ejefald Understreg de to ord, der indgår i ejendomsforholdet. Kvindens hår var meget smukt. Hendes dreng var 2 år gammel. Hestens hale var sort. Kattens mad var blevet dårlig. Fodboldbanens mål var blevet ødelagt. Mandens næse var rød. Hans hat er flot. Drengenes bold var ny og flot. Elefanternes ben var tykke. Bilens farve var blå. Peters bold var gul. Hundens tænder er gule. Udsagnsord (verber) Udsagnsordets 5 former Udsagnsord har 5 former: Bydeform (spis), navnemåde (spise), fortælleform (spiser, spiste), ønskeform (kongen længe leve), tillægsform: Den lange: spisende ( - ende), den korte: spist (-t, -et). Bøjning efter form Tillægsform lang Bydeform Navneform Ønskeform Fortælleform nutid Fortælleformdatid Tillægsform kort spis spise spise spiser spiste spisende spist dyk dykke dykke dykker dykkede dykkende dykket Øvelser i udsagnsordets former Find 20 forskellige udsagnsord fra diktaterne/orddiktatlisten og bøj dem i former. 7

8 Hovedregeler for bøjning i tid Tilføj r til navnemåden. Regelmæssig datid: tilføj ede, -te til stammen. Der er en del vokalskifte i datid. Nogle ord har kun vokalskift i datid. Navneform/infinitiv Nutid / præsens Datid / præteritum At danse Danser dansede At spise Spiser spiste At lægge Lægger lagde At tælle Tæller talgte At se Ser så Øvelser til bøjning i tid Find 20 nye forskellige udsagnsord fra diktaterne/orddiktatlisten og bøj dem i tid. Hjælpeverber Hjælpeverberne: at være, at blive og at have bruges ved den korte tillægsmåde: Han har spist, han havde spist, han er gået, han var gået, bolden bliver skudt, bolden blev skudt. Bøjes som andre udsagnsord. Øvelse med hjælpeudsagnsord Lav 2 sætninger med alle hjælpeudsagnsord og kort tillægsform. Førnutid og førdatid Der tilføjes et, -t til stammen ofte med vokalændring. De bruges sammen med hjælpeudsagnsordene. Øvelse med førnutid og førdatid Du skal ændre tiderne i sætningerne. Mor har købt en dukke. Men søster er gået hjem. Peter havde kastet spyddet langt. Jeg er tit kommet for sent. Regnen er begyndt at falde. Jeg er vågnet, lad mig være i fred. Da jeg endeligt var vågnet, gik jeg i skole. Huset var bygget i 1967, men er brændt ned nu. Jeg har boet her længe. Han er faldet ned ad trappen. Min bedstemor er fløjet til Australien. De har fodret deres grise. Han er flygtet fra politiet. Mådesudsagnsord Kunne, ville, skulle, burde, turde, måtte, gide Disse verber kaldes også modalverber. De er uregelmæssige De forbinder sig til navnemåde uden at fx: han vil rejse, hun skulle løbe, han gider ikke læse, hun turde ikke springe. De er ufuldstændige i deres bøjning. 8

9 Øvelse med mådesudsagnsord Find mådesudsagnsordet og bøj det så meget som muligt. Han kan ikke se. Kan han komme og besøge mig? Må jeg gå i biografen? Du skal være stille! Jeg er ikke i stand til at klare opgaven. Du burde tie stille! Du er nødt til at holde lovene! Jeg skal ikke forstyrre dig mere. Du skal i biografen i morgen. Svær: Skulle du ikke læse videre på universitetet? Jeg skal til samtale på onsdag. Fremtid Fremtid dannes ved hjælp af former af vil og skal, samt almindelig nutid. Øvelse med fremtid Lav om på udsagnsordene, men bevar fremtiden. Supermarkedet lukker på mandag. Han ville slå hende, men fortrød. Hun skulle lige til at springe ud fra broen, da politiet kom og reddede hende. Toget afgår i morgen kl. 10. Jeg skal møde min veninde kl i dag. Hvad skal vi have at spise i aften? Kommer du til koncerten? Jeg behøver hjælp med opgaven i morgen. Skolen bliver lukket, hvis vi ikke kommer til tiden. Jeg vil komme til festen, uanset hvad der sker. Han havde en hammer i hånden og skulle til at slå sømmet i. Passiv En sætning kan skrives aktivt eller passivt Aktivt: Peter kaster bolden. Vægten ligger på det, Peter gør. Peter er grundled. Passivt: Hvorimod sætningen: Bolden kastes af Peter, kaldes en passiv sætningsform, fordi fokus nu ikke er på Peters aktive indsats, men på bolden. Peter indgår nu i et forholdsordsled i sætningen. I næste sætning forsvinder subjektet: Bolden blev kastet. Det er en god løsning i rapportskrivning, så man undgår at fremhæve afsenderen. Reglen Passiv dannes enten ved at tilføje s til navneformen, eller med hjælpeudsagnsordet at blive. Øvelse med passiv Lav sætningerne på en ny passiv eller aktiv måde. Der skrives på papiret af Ulla. Søren henter spanden. Fuglen skydes af drengen. Røven blev hentet. Politiet fanger morderen. Stilen skrives sikkert. Omvendt ordstilling Dansk har både ligefrem og omvendt ordstilling. Når subjekt (grundled) står før udsagnsordet (verbet), er der ligefrem ordstilling fx Jeg gik en tur i går. I går gik jeg en tur. Øvelse med omvendt ordstilling Lav ordstillingen om og se på resultatet. Til sommer skal jeg rejse. Næste jul besøger landsholdet Polen. Hver morgen 9

10 vasker jeg mit hår. Er der nogen hjemme? Kun om efteråret falder bladene af træerne. Aldrig vil jeg se hende igen. Ikke en eneste gang er hun kommet til tiden. Tillægsord (adjektiv) Tillægsordet retter sig i køn, antal og bestemmelse efter det navneord, det siger noget om fx en sur mand, den sure mand, det sure smil, et surt æble, de sure æbler. Kønsbøjning Fælleskøn: En stor bog bogen er stor. Den store bog. Tilføjer e i bestemt form. Intetkøn: Et stort hus huset er stort. Der tilføjes t. Det store hus. Nogle ord tilføjer ikke t i intetkøn: frisk, lille, dansk, moderne. Regelmæssig gradbøjning (Det mest almindelige) 1. grad selve tillægsordet 2. grad tilføjer -ere, -re 3. grad tilføjer -est, -st Der kan være vokalskift. Hvis der er 2 eller flere stavelser i tillægsordet kan det bøjes med: mere og mest. 1. grad 2. grad 3. grad sød sødere sødest sjov sjovere sjovest stor større størst ung yngre yngst lang længere længst få færre færrest rolig roligere roligst taknemlig Mere taknemlig Mest taknemlig Nogle ord gradbøjes ikke: fx halv, firkantet, stakkels, afdød, forleden. Det skyldes deres betydning. Man kan fx ikke være mere eller mest afdød. Uregelmæssig gradbøjning 1. grad 2. grad 3. grad gammel ældre ældst god bedre bedst lille mindre mindst mange flere flest ond værre værst meget mere mest 10

11 Øvelser med tillægsord 1 Find tillægsordet og lav hele gradbøjningen. "Diana er sød," sagde Peter. "Jeg synes Ulla er sødere," sagde Ole. Men Carl vidste, at Mathilde var den sødeste. Det er det største tårn i verden. Den grimmeste fik det dårligste job. De rige skal nok klare sig. De sorte og de hvide kan ikke enes. Øvelse med tillægsord 2 Find 20 tillægsord fra diktatordlisten og bøj dem. Biord (adverbium) Biord fortæller noget ekstra om enten et tillægsord, udsagnsord eller andet biord fx En flot bog en ganske flot bog (siger noget om tillægsordet flot). Hun så på manden hun så kærligt på manden (siger noget om udsagnsordet så). Hun så ganske kærligt på manden (siger noget om biordet kærligt). 1. Generelt kan biord dannes ved at tilføje -t til et tillægsord (venlig, en venlig mand venligt, hun så venligt på ham). Hvis biordet stammer fra tillægsord kan de ofte bøjes fx: Hun så venligst på ham. 2. Nogle er dog altid biord lige fra fødslen (ægte biord) fx: Aldrig, allerede, altid, altså, der, dog, ganske, gerne, her, hvor, ikke, ind, inde, måske, ned, nede, nu, næppe, næsten, ofte, op, oppe, straks, snart, således, temmelig, ud, ude. 3. Nogle biord kan bøjes i grad: ofte, oftere, oftest - gerne, hellere, helst. 4. Nogle biord har samme form som tillægsordet fx: daglig. 5. Forholdsord kan optræde som biord fx: Han tog hatten på. Biords betydningsområder Biord kan også inddeles efter deres betydningsområde: 1. Mådesbiord siger noget om den måde et eller andet foregår på: Stille, langsomt, hurtigt, højlydt, kærligt. 2. Stedsbiord siger noget om steder: Her, der, inde, ned, nede, oppe, op. 3. Tidsbiord siger noget om tidspunkter: Aldrig, allerede, altid, nu, straks, ofte, snart. 4. Gradsbiord giver en gradsangivelse: Nok, næsten, meget, så, nok. 5. Modale biord angiver en stillingtagen: Bestemt, nej, ikke, næsten, altid, sandsynligvis, klart, måske. Hvordan kan biord findes i sætningen Er man i tvivl kan man undersøge, om det retter sig efter navneordet i køn og tal, så er det nemlig tillægsord. Man kan erstatte ordet med ikke går det, er det et biord. Ved udelukkelse, hvis det ikke passer i de andre ordklasser, er det et biord. Øvelse med biord Find biordet i sætningerne. Kan det bøjes? Er det et ægte biord eller omdannet tillægsord? Hvad siger biordet noget om? Hvilken type biord er det? 11

12 Han så venligt på hende. Det er godt at følge sin samvittighed. Jeg har sjældent hørt noget så dumt. Kommer du her ofte? Hun gik stille på gaden. Han smilte venligt til hende. Hvor langt er der? Du skal komme straks, når jeg siger det! De var næsten for venlige. Det ved jeg bestemt ikke noget om. Det er sandsynligvis tabte penge. De går ofte i byen. Manden er næppe en helgen. Hun kastede altid æblet efter hunden. At sige, at jeg let kan kaste en bold 100 m, er en overdrivelse. Han mødte hende om torsdagen. Han tog sin dejlige hjemmelavede røde hat på. Han så direkte på hende. Han tog straks hjem fra arbejde. Han tog imidlertid straks på arbejde. Hun blev desværre taget på fersk gerning af politiet. Stedord (pronomier) Ord der står i stedet for navneord fx Søren ler - han ler. Det gør det sjovere, at sige noget nyt i stedet for at gentage navnet hele tiden, så bliver det ikke kedeligt. Personlige stedord Ental Grundledsform Genstandsledsform Ejefald 1. person jeg mig - 2. person du, De dig, Dem - Deres 3. person han, hun, den, det ham, hende, den, det hans, hendes, dens, dets Flertal 1. person vi os vores 2. person I, De jer, Dem jeres, Deres 3. person de dem deres Spørgende stedord Spørgende stedord er på dansk hvem, hvis, hvad, hvilken/hvilket. De bruges ved spørgsmål. Ejefald: hvis Påpegende stedord Fælleskøn Intetkøn Flertal den det de den dette disse denne dettes disses Men også: hin, selv, egen, samme, begge, sådan, slig 12

13 Henførende stedord (relative pronominer) Her ses: som, der, hvilken, hvilket, hvilke, hvem, hvad, hvis. Der er modsat engelsk ikke knyttet særlige regler til brugen af disse i forhold til ting og personer. Ejestedord Ental Fælleskøn Intetkøn Flertal 1. person min mit mine 2. person din dit dine 3. person sin sit sine Flertal 1. person vor vort vore 2. person person Der er forskel i brugen af disse fra dansk til engelsk fx: Jeg har hånden i lommen. I have my hand in my pocket. Grundleddets legemsdele og tøj kræver ejestedord på engelsk men ikke på dansk. Tilbagevisende stedord Her findes: sig, sin, sit. Det, der volder problemer er, om man skal bruge sin eller hans i visse tilfælde fx: Manden solgte sin gård - betyder at det er hans egen gård, som han sælger. Manden solgte hans gård - betyder han solgte en anden mands gård. Ubestemte stedord Her findes: man, en, det, der, hver, enhver, ingen, nogen, anden, mange, al Øvelser med stedord Find stedordene og placer dem rigtigt i type og skema. Hvem kan du bedst lide? Hvis sko er det? Jeg kan ikke lide hende! Hvordan ser hun ud? Hvad kan du bedst lide chokolade eller is? Her er den bold, som jeg talte om igår. Er det den mand, som du skal giftes med? Kan du se hesten, som står i stalden? Der er manden, som jeg er bange for. Denne chokolade er dejlig, men den der ovre smager bittert. Disse drenge er gode nok, men de der ovre er nogle bøller. Det er pigen, hvis mor klagede over os. Er der nogen, der vil have en is? Jeg kender ingen, der er så dum som dig. Der kom da nogle mennesker til festen. 13

14 Forholdsord (præpositioner) Forholdsord er meget svære at lære på fremmede sprog. I vort eget sprog samler vi dem op hen ad vejen. Det er det sidste vores sprogøre samler op. Der findes kun få generelle regler for dem. De fleste skal blot læres og øves. Imidlertid er det klart, at manglende beherskelse af dem giver udenlandsk accent Hvorfor bankede du ikke i døren? Det lille i skulle være på: Hvorfor bankede du ikke på døren. Vi indfødte hører det meget tydeligt, det får den talende til at virke forkert eller komisk. Derfor er det værd at øve sig på forholdsordene. De står også som en ekstra oplysning om de øvrige ord i sætningen. Der findes fx: i, med, på, for, fra, ad, af, til, efter, imellem, igennem, imod, uden, under, over, bag, blandt, før, siden. Det kan inddeles i tidsforholdsord og stedsforholdsord, nogle optræder i begge situationer. Forholdsordsled dannes ved forholdsord + navneord: i skoven, på vejen, under bordet. Tidsforholdsord På, i, for..siden, om, under, til på: ved dag og dato. i: ved tidsrum: I sommeren, i en uge, i ferien. for..siden: for hvor længe siden) om: om (hvornår i fremtiden): Vi tager af sted om en uge. på: tiden, der medgår, han lavede arbejdet på to timer. under/ i: (tidsrum med vægt på tidsforløb) fx fik en dårlig vane under besøget i København. på: i løbet af noget tid, fx han løb 1 km på 2 minutter. Til: Kommer du til tiden, til min fødselsdag? Øvelse med tidsforholdsord Find forholdsord og forholdsordsled i sætningerne. Kommer han i morgen? Kommer du til min fødselsdag? På mandag skal jeg på kursus. Vi skal mødes præcist på slaget 8. For længe side har jeg bestilt tid hos tandlægen. Vi tager af sted om to uger. Jeg blev der kun i en uge. Han gjorde rent i huset på to timer. I sin ferie lavede han aftaler. Han døde på sin ferie til Spanien. Han tog af sted for længe siden. Han døde under opholdet i Spanien. Stedsforholdsord Over, under, i, på, ved, af, ad, til, efter, imellem, igennem, bag, blandt. I bruges, når stedet opfattes som rum, eller giver fornemmelsen af rum. Slikket ligger I skuffen (inde i skufferummet). På bruges, når stedet opfattes som en flade, et område. Put glassene på bordet (ovenpå fladen). Ved bruges, når stedet opfattes som et punkt. Drengene stod ved hjørnet. På 1. på, om flade. Han sad på stolen, Han skrev på papiret. 14

15 2. på, om sted, der tænkes som et punkt. Vi skal mødes på toppen af bjerget. 3. på, inden for et område. Han gik ud på marken. 4. på, om legemesdele. En ring på fingeren. 5. på, på sig, på mig. jeg har ingen penge på mig. 6. på, om mål eller endepunkt for bevægelse. Han kastede sten på mig. I I ved fjernsyn/radio. Hvad er der i fjernsynet i aften? I ved byer, når de opfattes som "punkter". Fx: Jeg skifter tog I Ålborg. I ved byer, når de opfattes som "områder". Jeg kan lide kulturen i Oxford. Inde i = i. Fx: Han er I teateret. Ind i fx: Han gik ind I teateret. Særligt: Han gik hen ad vejen. En lige strækning. Han faldt ud af vinduet. To forskellige planer. Øvelse med stedsforholdsord 1 Find forholdsord og forholdsordsled. Hun sad på bordet. Skal vi mødes på hjørnet? Han bor på Kretavej. Det var en tyk bog på 3000 sider. Han gik ud på marken. Vielsesringen skinnede stolt på hendes finger. Jeg kender Beatles på stemmen. Hvad hedder det på engelsk? Hun danser på sin egen måde. Jeg havde ikke min kniv på mig. Han kastede sten på politiet. De klatrede op i masten. Han var kaptajn på skibet. De kommer på fredag. Det løber banen rundt på et minut. Læreren lavede fejl på fejl. Øvelse med stedsforholdsord 2 Find forholdsord og forholdsordsled. Hvad er der i fjernsynet i aften? Jeg skifter tog i Roskilde. Jeg kan lide stemningen i København. Han sidder i teatret. Han sprang i havet. Han gik rundt om statuen. De tog rundt i byen. Hun skulle vælge mellem de to bejlere. Hun ledte efter venner mellem de fremmede. Bilen kørte mod muren. De gik hen imod teatret. Hun vendte sig imod ham og gav ham et kys. De vendte sig mod regeringen og gik sammen i en protestmarch. Mod dumhed kæmper man forgæves. Flyene dykkede højt over dem. Han stod faretruende over hende. Under bladet er der insekter. Neden under bor en blind mand. Han gik over gaden. Toget kørte over broen. Hun bor hos sin faster. Bindeord (konjunktioner) Deles op i sideordnende og underordnede. De binder sætninger sammen til en helhed. Sideordnende: og, eller, men, thi, for, samt. Underordnende: Tidsbindeord: da, når, mens, medens, før, siden, efter at, dengang, idet, inden, indtil. Årsagsbindeord: da, fordi, såsom, eftersom, siden. Følgebindeord: så at, at, uden at. Betingelsesbindeord: dersom, hvis, såfremt, ifald, medmindre, om, uden at. Indrømmelsesbindeord: skønt, endskønt, hvorvel, selv om, uden at. 15

16 Sammenligningsbindeord: som, som om, end, ligesom, jo. Udsagnsbindeord: at. Spørgebindeord: om, hvorvidt. Hensigtsbindeord: for at, at. Opgave til bindeord Lav nogle sætninger, så du får brugt alle bindeordene. Talord (numeralier) Mængdetal og ordenstal Mængdetal: 1, 2, osv. Ordenstal: første, anden, tredje, fjerde 1., 2., To talord kan bøjes i køn: en et, anden andet. Udråbsord (interjektioner) Kommer som udbrud fra en person og giver mening som en sætning. Av! (Det gjorde ondt). Uhm! (Det smagt godt) Syntaks Syntaksen handler om det samspil ordklasserne har med hinanden. Navneordene fortæller om personer og ting, udsagnsordene fortæller, hvad de gør, tillægsordene fortæller yderligere om navneordene og biordene og forholdsordene kommer med yderligere detaljer. I en sætning spiller hvert ord sin rolle i helheden, vi kalder dem led. I en kæde er der led, hvert ord er et led i kæden. Grundled (subjekt) Grundled er det, udsagnsordene drejer sig om fx: Drengen løber, hun sov, barnet blev vasket, søen bliver tømt. Der kan være flere grundled: Barnevognen og cyklen kom ind i bilen. Grundleddet er ofte et navneord eller et stedord, men kan også være et tillægsord - den lille leger, en navnemåde - at svømme er dejligt, en hel sætning at de pjækkede fra skole, var helt forkert af dem. Foreløbigt grundled kan fremkomme ved at sætte det og der først i sætningen fx: Der ligge en bold på græsplænen. Det var dejligt at cykle. Det er flot, at du huskede min fødselsdag. Markeres ved analyse med et x fx Han gik i skole. x Udsagnsled (verballed) Udsagnsordet fortæller om, hvad grundleddet gør. Udsagnsordet kan stå i nutid, og datid, eller i udvidet form som fremtid, førnutid og førdatid fx: de ville være rejst til Spanien. 16

17 Udsagnsordet findes ved at sætte jeg foran fx Peter elsker lakrids ved indsættelse af jeg ses: jeg elsker lakrids dermed er udsagnsordet fundet elsker. Udsagnsleddet markeres med o. Han løber på vejen. De ville være rejst. x o x o Sætninger kan være hovedsætning, helsætning eller ledsætning. En hovedsætning, der står alene, kaldes en særsætning. En sætning skal have både grundled og udsagnsled, dog ikke hvis udsagnsleddet står i bydeform, da grundleddet her springes over. Når en sætning har grundled og udsagnsled, kan der sættes tegn. Tegn i en tekst Tegnene er: Afsnit. Noget helt nyt kommer. Punktum., angiver en færdig og selvstændig enhed med pause efter. Komma,, der angiver en pause og adskiller hoved- og ledsætninger fra hinanden. Spørgsmålstegn?, der angiver at et spørgsmål er stillet. Udråbstegn!, der angiver udråb, opfordring, faresituation mv. Semikolon ;, der angiver en længere pause en komma. Et andet tegn kræver ikke analyse: Kolon : der bruges ved direkte tale og opremsninger. Andre led er gode at kunne fx i forbindelse med at lære tysk grammatik. Genstandsled (akkusativ objekt) Genstandsled: Markeres med Sætning: Kongen dræbte fyrsten. x o Når man spørger: Hvem dræbte kongen? Er svaret: fyrsten altså ham, der var genstand for kongens handling at dræbe. Omsagnsled til grundled (prædikat) Nogle udsagnsord er svage, de skaber ikke rigtigt handlinger, men fortæller mere noget yderligere om grundleddet. De er: være, blive, hedde, kaldes, synes, anses for, holdes for. Disse led markeres med Drengen hedder Søren. x o Hensynsled (dativ objekt) I nogle sætninger bliver det yderligere kompliceret, idet der er en modtager for handlingen fx Drengen gav Peter bolden. Når man sørger: Til hvem gav drengen bolden? Følger svaret: Peter. Det markeres med ( ) og kaldes også indirekte genstandsled. Han lånte mig et par øjne. x o ( ) 17

18 Forholdsordsled (præpositionsled) og andre biled kan markereres med. Uregelmæssige udsagnsord (verber) bede, bad, bedt betyde, betød, betydet bide, bed, bidt binde, bandt, bundet blive, blev, blevet bringe, bragte, bragt briste, brast/bristede, bristet bryde, brød, brudt burde, bør, burde, burdet byde, bød, budt bære, bar, båret drage, drog, draget drikke, drak, drukket drive, drev, drevet dø, døde, død dølge, dulgte, dulgt falde, faldt, faldet fare, for, faret finde, fandt, fundet fise, fes, fiset flyde, flød, flydt flyve, fløj, fløjet fnyse, fnøs/fnyste, fnyst fortryde, fortrød, fortrudt fryse, frøs, trosset fyge, føg, føget følge, fulgte, fulgt få, fik, fået gide, gad, gidet give, gav, givet glide, gled, gledet gnide, gned, gnedet gribe, greb, grebet græde, græd, grædt gyde, gød, gydt gyse, gøs/gyste, gyst gælde, gjaldt, (gældt) gøre, gør, gjorde, gjort gå, gik, gået have, har, havde, haft hedde, hed, heddet hive. hev, hevet hjælpe, hjalp, hjulpet holde, holdt, holdt 18 hænge, hængte, hængt jage, jog/jagede, jaget klinge, klang, klinget knibe, kneb, knebet komme, kom, kommet krybe, krøb, krøbet kunne, kan, kunne, kunnet kvæde, kvad, kvædet kvæle, kvalte, kvalt lade, lod, ladet/ladt le, lo, let lide, led, lidt ligge, lå, ligget lyde, lød, lydt lyve, løj, løjet lægge, lagde, lagt løbe, løb, løbet måtte, må, måtte, måttet nyde, nød, nydt nyse, nøs/nyste, nyst pibe, peb, pebet rid, red, redet rinde, randt, rundet rive, rev, revet ryg, røg, røget række, rakte, rakt se, så, set sidde, sad, siddet sige, sagde, sagt skride, skred, skredet skrige, skreg, skreget skrive, skrev, skrevet skulle, skal, skulle, skullet skyde, skød, skudt skælve, skælvede/skjalv, skælvet skære, skar, skåret slibe, sleb, slebet slide, sled, slidt slippe, slap, sluppet slå, slog, slået smide, smed, smidt

19 smøre. smurte, smurt snige, sneg, sneget snyde, snød, snydt sove, sov, sovet spinde, spandt, spundet springe, sprang, sprunget sprække, sprak, sprukket spørge, spurgte, spurgt stige, steg, steget stikke, stak, stukket stinke, stank, stinket stjæle, stjal, stjålet stride, stred, stridt stryge, strøg, strøget strække, strakte, strakt stå, stod, stået svide, sved, svedet svige, sveg, sveget svinde, svandt, svundet svinge, svang/svingede, svunget/svinget sværge, svor, svoret synes, synes, syntes, syntes synge, sang, sunget synke, sank, sunket sælge, solgte, solgt sætte, satte, sat træde, trådte, trådt træffe, traf, truffet trække, trak, trukket turde, tør, turde, turdet tvinde, tvandt, tvundet tvinge, tvang, tvunget tælle, talte, talt vide, ved, vidste, vidst vige, veg, veget ville, vil, ville, villet vinde, vandt, vundet vride, vred, vredet vække, vækkede/vakte, vækket/vakt vælge, valgte, valgt være, er, var, været æde, åd, ædt tage, tog, taget tie, tav, tiet 19

20 Diktater og analysestykker 1. Drengen fik ikke pengene En dreng mistede engang mange penge ved at fortælle noget, der ikke var sandt. Han var på vej hjem fra skole en dag, da han så en bonde, som, fordi han var til hest, ikke kunne åbne et led. Drengen åbnede hurtigt ledet, så at bonden kunne ride igennem det. Han takkede drengen og spurgte ham, hvad han hed, og hvor hans far boede. Drengen svarede, at hans navn var John Green, og at hans far var købmand i Duke Street i London. "Jeg skal ikke glemme dig," sagde bonden til sidst. Da drengen var alene lo han ved sig selv, for han hed ikke John Green og hans far boede ikke i Duke Street. Nogle år senere lo drengen imidlertid ikke, da han hørte, at bonden var død og havde efterladt en stor sum penge til en ung mand, John Green, hvis fader var købmand i London. Han var meget ked af, at han ikke havde fortalt bonden sit virkelige navn, for naturligvis kunne han ikke få pengene nu. 2. Ærlighed varer længst Engang var der i Scotland en fattig mand, som kun havde én ko. Om vinteren var det ofte vanskeligt for ham at skaffe føde til koen, og en vinter, da der var meget sne, så han, at, hvis han ønskede at beholde sin ko, måtte han stjæle føde til den. En nat gik han til sin nabos gård og begyndte at tage hø fra en stor høstak. Lidt efter standsede han imidlertid og begyndte at tænke over, hvad han var ved at gøre. Til sidst, sagde han til sig selv: "Ærlighed varer længst; min ko må dø." Så kastede han alt høet tilbage igen og gik hjem i seng. Næste dag kom hans nabo til hans hus, og til den fattige mands overraskelse bragte han ham en hel del hø. "Du ser," sagde han, "at ærlighed varer længst; din ko skal ikke dø." Om natten havde naboen set ham stå bag ved høstakken og da han hørte, hvad han sagde til sig selv, havde han besluttet at hjælpe ham. 3. Hvordan den irske skoledreng nåede skolen En vintermorgen kom en dreng til skole en halv time for sent. Det var i Irland for nogle år siden. Så snart som drengen var kommet ind, sagde læreren:" Kom her, Pat, og sig mig, hvorfor du er kommet så sent i dag. Sov du for længe i morges?" Pat var en fattig dreng, hvis klæder ikke var meget bedre end klude; men han var en dygtig dreng, der altid kunne finde et svar. Han gik hen til læreren og svarede høfligt: "Undskyld, hr. Jones; jeg sov ikke for længe; jeg var ude af sengen før kl. 6; men vejen var så glat i dag, at jeg gled to skridt tilbage, når jeg tog et skridt fremad." "Ser du ikke Pat, på den måde," sagde læreren, "at på den måde ville du aldrig nå skolen?" "jo, jeg forstod det," var drengens hurtige svar. "Og så vendte jeg mig om for at gå hjem; men som de ser, var resultatet, at jeg nåede skolen. 4. Den irske kusk og hans hest En dag i begyndelsen af det nittende århundrede, da folk endnu rejste i lukkede vogne, trukket af en eller flere heste, kørte en sådan vogn, fuld af rejsende, op ad en høj i Irland. Da vognen var tung, sprang kusken ned og gik ved siden af hesten, som 20

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Grammatikøvelser af Finn Dalum-Larsen. Tillægsord 1

Grammatikøvelser af Finn Dalum-Larsen. Tillægsord 1 Hvordan definerer du et tillægsord? Tillægsord 1 Find tillægsord fra spalte 1. i diktatlisten og bøj dem i skemaet: 1 Absolut 2 absorberer 3 abstrakt 4 adjektiv tillægsord 5 adresse 6 adskiller 7 adskillige

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

DANSK デンマーク 語 レベル 1. Curriculum Text カリキュラム テキスト. Version 2

DANSK デンマーク 語 レベル 1. Curriculum Text カリキュラム テキスト. Version 2 DANSK レベル 1 デンマーク 語 Danish カリキュラム テキスト Curriculum Text Version 2 DANSK レベル 1 デンマーク 語 Danish カリキュラム テキスト Curriculum Text Version 2 TRW-DAN1-2.0 ISBN 978-1-58022-078-1 All information in this document is

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv.

Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Fødselsdag med økobanden er udgivet og produceret af Økologisk Landsforening. Læs mere om økologi og Økologisk Landsforening på www.okologi.dk Tekst & Idé: Agnete Friis & Morten Telling Illustrationer

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere