Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark
|
|
- Amanda Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen på det danske kabelbaserede bredbåndsmarked og af behovet for hurtigere bredbånd ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi undersøger samfundsgevinster af højhastighedsbredbånd, konkurrencesituationen på markedet for kabelbaseret bredbånd samt hvilke tiltag der kan øge hastigheden og konkurrencen.
2 Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 2
3 Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 3
4 Resumé Hurtigere bredbånd vil betyde store samfundsgevinster for Danmark Beregninger viser, at hurtigere bredbånd kan øge BNP med mia. kr. og give Danmark tiltrængte arbejdspladser Selvom bredbåndshastigheden er øget de seneste år, er der fortsat store gevinster ved en betydeligt højere bredbåndshastighed end i dag Den nuværende bredbåndskonkurrence giver ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd Hverken infrastrukturkonkurrencen (hvor aktører bruger egne netværk) eller den servicebaserede konkurrence (hvor aktører bruger TDCs netværk) fungerer godt i Danmark Konkurrencen udvikler sig i den forkerte retning i Danmark, hvor incumbents markedsandel er den næsthøjeste i EU 15 i 2012, mod fjerdehøjest i Den begrænsede infrastrukturkonkurrence, der trods alt er i Danmark, kommer fra alternative operatører, som bygger alternativ infrastruktur direkte. Servicebaseret konkurrence har altså ikke været et springbræt på vejen mod infrastrukturbaseret konkurrence, og investeringsstigen har ikke virket. 4
5 Resumé (forts.) For at realisere de store samfundsgevinster er der behov for politiske tiltag, der styrker konkurrencen og fremmer investeringer Disse tiltag bør sigte på både at: 1. Fremme udrulningen af højhastighedsinternet 2. Få flere til at bruge højhastighedsinternet Eksempler på mulige tiltag er: o fradrag for nye bredbåndstilslutninger, o større budgetter for kommunerne til etablering af højhastighedsinternet o skærpede retningslinjer for god markedsføring af bredbåndshastigheder Undersøgelser foretaget for svenske myndigheder viser, at kommuner bør spille en mere aktiv rolle i at udarbejde og implementere forpligtende strategiplaner for at fremme højhastighedsbredbånd i de enkelte kommuner 5
6 Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 6
7 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Stort samfundspotentiale, men fortsat lang vej at gå A. Store samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd o BNP kan øges med mia. kr. o Andre undersøgelser viser også store samfundsgevinster o Store gevinster forklares af flere forhold o Hastigheden i fiber er meget højere end i traditionelle net o Internetbrug er meget højere i fiber end i traditionelle net o Hurtigere bredbånd vigtigt for udbytte af it-investeringer B. Fortsat lang vej at gå for at realisere de samlede samfundsgevinster o Begrænset, men dog stigende, anvendelse af højhastighedsbredbånd i Danmark o Hurtigere bredbånd afspejler øget efterspørgsel, som kræver hurtigere down- og upload o Betydeligt potentiale for større kapacitet i flere områder i Danmark 7
8 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Store samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Vores beregninger viser, at man ved at øge den nuværende hastighed (ca. 13 Mbit/s) til hhv. Højhastighedskomiteens anbefaling svarende til 42 Mbit/s og regeringens målsætning om 100 Mbit/s til alle, kan øge BNP med ca. 60 hhv. 100 mia. kr. i forhold til BNP i 2012 Andre undersøgelser viser, at hurtigere bredbånd kan føre til store samfundsgevinster, fx: o 4,1 procent højere beskæftigelse i områder med fiber til hus end i områder uden fiber til hus o nye arbejdspladser (svarende til 1,0-1,4 procent af de danske arbejdspladser) i land- og yderområder 8
9 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. BNP kan øges med mia. kr. Ekstra vækst i BNP i procent Ekstra vækst i mia. kr. (beregnet i fht. BNP 2012) Højhastighedskomiteen (42 Mbit/s) Regeringens bredbåndsmål (100 Mbit/s) Note: Beregningerne er opdateret ift. Copenhagen Economics (2010) tidligere beregninger, hvor vi undersøgte sammenhængen mellem internethastigheder og effekt af internettilkobling, jf. Figur 3.3. I praksis er internethastighed opdateret fra 9 til 13 megabits (jf. gennemsnitshastighed i OECD (2013) Communications Outlook, Table 4.17). Beregningerne tager ikke højde for at internetudbredelsen er steget, så større hastighed kommer flere brugere til gavn og derfor giver større vækst. Beregningerne er derfor konservative. I opdateringen har vi opgjort ekstra vækst som andel af BNP i Danmark i 2012, som er 1824 mia. i løbende kr. Den danske regering har en erklæret målsætning om, at alle i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser på minimum 100 Mbit/s. Kilde: Copenhagen Economics (2010), Den digitale samfundsværdi af digital infrastruktur ; OECD (2013) Communications Outlook, Table 4.17, Danmarks Statistik (2013); It-anvendelse i virksomheder 2012, Figur 1, og Regeringens bredbåndsmål (per 21. august 2013). 9
10 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Andre undersøgelser viser også store samfundsgevinster 4,1 procent højere beskæftigelse i områder med fiber til hus end i områder uden fiber til hus Et studie fra 2012 viser en tilsvarende økonomisk effekt af etablering af fiber til hus. Konkret viser studiet, at beskæftigelsesprocenten gennemsnitligt var godt 4 procent højere i 16 områder med fiber til hus sammenlignet med 16 områder uden. Kilde: Center for Digital Forvaltning (CEDI) (2012) Innovative veje til Vækst og Velfærd i Land-og Yderkommunerne, s nye arbejdspladser (svarende til 1,0 1,4 procent) af danske arbejdspladser) i danske land- og yderområder Etableringen af højhastighedsbredbånd estimeres til over en femårig periode at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 procent og 1,4 procent, svarende til nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner. Kilde: Center for Digital Forvaltning (CEDI) (2012) Innovative veje til Vækst og Velfærd i Land-og Yderkommunerne, s.3. 10
11 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Store gevinster forklares af flere forhold De store samfundsgevinster ved øget udbredelse af højhastighedsbredbånd (Next Generation Networks, NGN) forklares ved: Hurtigere bredbånd betyder, at folk kan gøre ting hurtigere Hurtigere bredbånd betyder, at folk kan gøre flere ting Hurtigere bredbånd betyder, at folk kan gøre nye ting Kilde: Jussi Hätönen, European Investment Bank (2011), The Economic Impact of fixed and mobile high speed networks. 11
12 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Hastigheden er meget højere i fiber end i traditionelle netværk Hurtigere downloadhastighed for fiber end for traditionelle bredbånd Forskellen er øget fra 2010 til 2012 Hurtigere uploadhastighed for fiber end for traditionelle bredbånd Forskellen er øget markant fra 2010 til 2012 Download Mbits/s 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Note: Hastighederne er udregnet som et simpelt gennemsnit. For fiber anvendes, Syd energi Bredbånd, EnergiMidt og TRE-FOR Bredbånd. For Traditionelt bredbånd anvendes, TDC Data Networks, Fullrate og TeliaNet Denmark Kilde: Google, juli,2013 Upload Mbits/s 15,0 10,0 5,0 0,0 Fiber Traditionelt bredbånd 2012 april 2010 april Fiber Traditionelt bredbånd 2012 april 2010 april Note: Hastighederne er udregnet som et simpelt gennemsnit. For fiber anvendes, Syd energi Bredbånd, EnergiMidt og TRE-FOR Bredbånd. For Traditionelt bredbånd anvendes, TDC Data Networks, Fullrate og TeliaNet Denmark Kilde: Google, juli
13 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Internetbrug er meget højere i fiber end i traditionelle net Danske internetforbrugere med fiberbredbånd bruger internet tre til fire gange mere end internetforbrugere med almindelige faste kobberforbindelser. o Det viser foreløbige data fra en gruppe af fibernetselskaber bag Waoo!-alliancen samt data fra SE (tidligere SYD ENERGI) Kilde: Pressemeddelelse fra Waoo! (2013), Internetforbrug boomer hos fiberkunder samt SE (2012), Årsrapport 2012, s. 31. Ifølge SE bruger fiberkunder i Danmarks mest fiberintensive region 94 Gb om måneden. Kobberkunder anvender ifølge Erhvervstyrelsen i gennemsnit 21 Gb om måneden., se fx Erhvervsstyrelsen (2012), Høringsnotat for LRAIC-fastnet, s. 9. Dette indikerer en positiv sammenhæng mellem internetforbrug og forbindelsens hastighed 13
14 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Hurtigere bredbånd vigtigt for udbytte af it-investeringer Kilde: IRIS Group (2013), Digitalisering af dansk erhvervsliv 14
15 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Stort samfundspotentiale, men fortsat lang vej at gå A. Store samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd o BNP kan øges med mia. kr. o Andre undersøgelser viser også store samfundsgevinster o Store gevinster forklares af flere forhold o Hastigheden er meget højere i fiber end i traditionelle net o Internetbrug er meget højere i fiber end i traditionelle net o Hurtigere bredbånd vigtigt for udbytte af it-investeringer B. Fortsat lang vej at gå for at realisere de samlede samfundsgevinster o Begrænset, men dog stigende, anvendelse af højhastighedsbredbånd i Danmark o Hurtigere bredbånd afspejler øget efterspørgsel, som kræver hurtigere down- og upload o Betydeligt potentiale for større kapacitet i flere områder i Danmark 15
16 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Begrænset, men stigende, anvendelse af hurtigt bredbånd Blot 18 procent af danske bredbåndskunder anvender højhastighedsforbindelser (Next Generation Access Networks, NGAs) Det betyder, at der er lang vej til at realisere potentielle samfundsgevinster Andelen af højhastighedsforbindelser i Danmark vokser Dog vokser andelen af hurtige forbindelser langsommere i Danmark end i resten af Europa Fx voksede andelen i Danmark med 3 procentpoint det seneste år, mens den i EU15 voksede med 8 procentpoint i samme periode NGAs andel af bredbåndskunder Pct Note: Kilde: Holland Sverige Finland Portugal Irland Storbritannien EU15 Spanien Danmark Luxembourg Tyskland NGA = Next Generation Access Network. Dette er en betegnelse for bredbåndstyper med en hastighed på mindst 30 Mbit/s. Data fra Juli EU Kommissionen (2013), Broadband Indicators. (per 14. august 2013) 16 Østrig Frankrig Italien Grækenland
17 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Hurtigere bredbånd afspejler øget efterspørgsel Øget efterspørgsel efter højere bredbåndshastigheder Øget efterspørgsel har resulteret i øget båndbredde og udrulning af fiber Kilde: OECD, (2009), DSTI/ICCP/CISP(2009)2/FINAL, s.11. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), Markedsafgørelse over for TDC samt Markedsafgrænsning og analyse, s Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012); Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og analyse, s
18 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Øget efterspørgsel efter hurtigere download og upload Behov for hurtigere download stiger Behov for hurtigere upload stiger Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og analyse s.11. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og analyse s.6, Kilde: OECD, (2009), DSTI/ICCP/CISP(2009)2/FINAL, s.6. 18
19 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Potentiale for større kapacitet i flere danske områder Medio 2012, kunne 65 procent af danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med downloadkapacitet på 100 Mbit/s Tilgængelighed 100 Mbit/s download Medio 2012, kunne 39 procent af danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med en uploadkapacitet på 30 Mbit/s o Det betyder, at der fortsat er lang vej til at opnå regeringens bredbåndsmål om bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012) Bredbåndskortlægning 2012 Tilgængelighed 30 Mbit/s upload Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012) Bredbåndskortlægning
20 Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 20
21 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse Manglende A. Klart tegn på manglende o TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd i Danmark o Også i internationalt perspektiv er TDCs markedsandel meget høj B. Begrænset bredbåndskonkurrence til TDC fordi: o TDC ejer kobbernettet og alternative net er ikke så udbredte (tilgængelighed) o Alternative net har fortsat en relativt lav kundeandel i forhold til kobbernetværket (anvendelse) o TDC ejer desuden mange af de alternative infrastrukturer, især kabel (YouSee og Dansk kabel TV), hvilket er unikt for Danmark o Servicebaseret konkurrence i TDCs kobbernet er svag og faldende C. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence kommer primært fra operatører, der bygger alternative net direkte o Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen o Markedsanalyser viser udfordringer med investeringsstigen o Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte 21
22 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse A. TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd TDC har over 60 procents (61 procent) markedsandel på bredbånd Den høje andel er vedvarende og faktisk lidt højere i 2012 end 2008 Denne høje andel er på trods af sektorspecifik regulering af TDCs kobbernetværk gennem mange år TDC markedsandel af bredbåndsabonnenter i DK Kilde: EU-Kommissionen (2013), Broadband lines in the EU, s. 22; EU-Kommissionen (2008), Broadband acces in the EU, s
23 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse A. Også i international perspektiv høj markedsandel TDC har den næsthøjeste markedsandel af incumbents i EU15 Kun ministaten Luxembourg har en incumbent med en højere markedsandel i sit land Incumbents markedsandele af bredbåndsabonnementer i EU15 Markedsandel (%) Og udviklingen går den forkerte vej Danmarks placering er forværret siden 2008, hvor Tyskland og Italien lå dårligere placeret end Danmark. Det betyder, at Danmark har bevæget sig fra fjerde sidst i 2008 til næstsidst i Storbritannien Sverige Frankrig Holland Irland Belgien Tyskland Spanien EU15 Portugal Italien Østrig Danmark Luxembourg Note: Data for Finland og Grækenland mangler fra det almindelige EU15 Kilde: EU-Kommissionen (2013), Broadband lines in the EU, s. 22; EU- Kommissionen (2008), Broadband acces in the EU, s
24 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse Manglende A. Klart tegn på manglende o TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd i Danmark o Også i internationalt perspektiv er TDCs markedsandel meget høj B. Begrænset bredbåndskonkurrence til TDC fordi: o TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke er så udbredte (tilgængelighed) o Alternative net har fortsat en relativt lav kundeandel i forhold til kobbernetværket (anvendelse) o TDC ejer desuden mange af de alternative infrastrukturer, især kabel (YouSee og Dansk kabel TV), hvilket er unikt for Danmark o Servicebaseret konkurrence i TDCs kobbernet er svag og faldende C. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence kommer primært fra operatører, der bygger alternative net direkte o Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen o Markedsanalyser viser udfordringer med investeringsstigen o Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte 24
25 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke så udbredte Kun kobbernettet har fortsat landsdækning, men kabel og især fiber er på fremmarch i Danmark Forskellige bredbåndsnets dækning Bredbåndsnet Dækning 2012 (pct.) Dækning 2007 (pct.) TDCs kobbernet (DSL) Kabel Fiber 41 Max. 11 Note: Dækning angiver den andel af husstande og virksomheder der har mulighed for at få internetadgang via en kabelbaseret bredbåndsforbindelse. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012) Bredbåndskortlægning
26 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke så udbredte Der er store regionale forskelle på udbredelsen af konkurrerende netværk Fx er fibernet udrullet i store dele af sydog Sønderjylland, men kun i begrænset omfang på Sjælland og Fyn. Det betyder, at mange reelt kun kan vælge én infrastruktur Kobbernet, medio 2012 Kabel- og tv-net, medio 2012 Note: 63 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2012 få adgang til internettet via kabel-tvnettet.. Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Bredbåndskortlægningen 2012, s. 17 Fibernet, medio 2012 Note: 98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2012 få en xdsl-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s. Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Bredbåndskortlægningen 2012, s. 16 Note: Medio 2012 havde 41 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse (inkl. LAN-forbindelser). Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Bredbåndskortlægningen 2012, s
27 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. Alternative net har en relativt lav kundeandel DSL (kobbernetværket) har fortsat klart flest bredbåndsabonnenter Kobbernetværket har i juni procent af alle bredbåndsabonnenter i Danmark Andelen af kobbernetværksabonnenter er imidlertid faldet fra 62 procent i 2008 Andel af abonnenter på forskellige teknologier Pct DSL Kabel Fiber/LAN Andre Note Tallene er fra medio juni 2012 og Kilde: OECD (2013) Communication Outlook 2013 ; OECD (2009) Communication Outlook 2009 Flere lande har en lavere kobbernetværksandel end Danmark Fx Sverige har en signikant lavere andel med 48 procent kobbernetværk Dog er kobbernetværksandelen i Danmark lavere end i majoriteten af EU15-lande Andel af abonnenter på forskellige teknologier i EU15 Pct Portugal Sverige Holland Belgien Danmark Østrig Finland EU15 Irland Storbritannien Spanien Tyskland Luxembourg Frankrig Italien Grækenland DSL Kabel Fiber/LAN Andre Note: Tallene er fra medio juni Kilde: OECD (2013) Communication Outlook
28 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. TDC ejer oveni mange af de alternative net TDC er også en betydelig aktør inden for alternative netværk Det betyder, at konkurrencen fra andre teknologier er endnu lavere end kobbernetværksandelen indikerer. Dette er en unik situation for Danmark Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), s. 82. Uafhængige aktører i alternative netværk har kun ca. 27 procent af alle bredbåndsabonnementer i Danmark Beregningen tager kun TDCs kabelkunder med. Det reelle tal er derfor mindre end 27 procent, fordi TDC også har fiber Kilde: Telemarkedsstatistikken 2. halvår TDC er den klart største bredbåndsudbyder inden for kabel-tv TDC (v. YouSee og Dansk Kabel TV) har ca. 71 procent af bredbåndsabonnementerne inden for kabel-tv, som er den næststørste teknologi i Danmark Kilde: Telemarkedsstatistikken 2. halvår I kontrast er den gennemsnitlige markedsandel til incumbents inden for kabel-tv i EU kun 3,8 procent Kilde: EU-Kommissionen (2013), Broadband markets, s. 61. TDC er også en signifikant aktør inden for fibernet TDC passerer over husstande med fiber Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger marked 5, s
29 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. Servicebaseret konkurrence i TDCskobbernet er svag og faldende TDC har en meget høj og stigende andel af bredbåndskunderne i kobbernetværket Faktisk er TDCs andel øget fra 72 procent i 2006 til 74 procent i juli 2012 Den høje andel er på trods af sektorspecifik regulering af TDC kobbernetværk gennem mange år TDC og andre operatørers kobbernetværksandele Pct Jan-06 Jul-06 Jan-07 Jul-07 TDC Jan-08 Jul-08 Jan-09 Jul-09 Jan-10 Kilde: EU-kommissionen (2012) Broadband acces in the EU. Country sheets. Jul-10 Jan-11 Andre operatører Jul-11 Jan-12 Jul-12 TDCs markedsandel i kobbernettet er høj i internationalt perspektiv Fx har indehaverne af kobbernetværkene i Storbritannien og Frankrig en andel på ca. 40 procent I EU15-landene har indehaverne af kobbernetværkene gennemsnitligt en andel på 68 procent International sammenligning af kobbernetværkets indehavers markedsandele Pct Storbritan Grækenland Frankrig Tyskland Italien Spanien Indehaver af nettet Sverige Irland EU15 Holland Danmark Luxembourg Portugal Belgien Andre operatører Østrig Finland Note: Data er markedsandele beregnet i juli Kilde: EU- kommissionen (2012) Broadband acces in the EU. Country sheets. 29
30 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse Manglende A. Klart tegn på manglende o TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd i Danmark o Også i internationalt perspektiv er TDCs markedsandel meget høj B. Begrænset bredbåndskonkurrence til TDC fordi: o TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke er så udbredte (tilgængelighed) o Alternative net har fortsat en relativt lav kundeandel i forhold til kobbernetværket (anvendelse) o TDC ejer desuden mange af de alternative infrastrukturer, især kabel (YouSee og Dansk kabel TV), hvilket er unikt for Danmark o Servicebaseret konkurrence i TDCs kobbernet er svag og faldende C. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence kommer primært fra operatører, der bygger alternative net direkte o Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen o Markedsanalyser viser udfordringer med investeringsstigen o Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte 30
31 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse C. Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen Sektorspecifik regulering sørger for, at TDC giver andre aktører adgang til sit netværk Tanken er, at aktørerne i TDCs netværk selv skal bygge mere infrastruktur, dvs. gå op ad en såkaldt investeringsstige, hvor det laveste trin er gensalg og højeste trin er et eget netværk, i takt med, at de får flere kunder og mere erfaring Investeringsstigen synes i praksis ikke at fungere i Danmark Når vi sammenligner abonnementsandele på de forskellige trin i investeringsstigen, er andelen på de næsthøjeste trin ikke øget de seneste fem år Tværtimod er den faldet næsthøjeste trin, som er rå kobber og delt rå kobber Dette står i kontrast til gennemsnittet i Europa, hvor andelen for rå kobber er øget betydeligt Nye aktørers DSL linjer fordelt på adgangstype i DK Eget netværk Rå kobber Delt rå kobber Bitstrøm Gensalg Note: Eget netværk betyder et eget kobberaccessnetværk Kilde: EU-kommissionen 2008, Broadband access in the EU, s. 25; EU Kommissionen (2013), Broadband Indicators. (per 14. august 2013) Nye aktørers DSL linjer fordelt på adgangstype i EU Eget netværk Rå kobber Delt rå kobber Bitstrøm Gensalg Note: Eget netværk betyder en eget kobberaccesnetværk Kilde: EU-kommissionen (2008) Broadband access in the EU, s. 25; EU Kommissionen (2013), Broadband Indicators. (per 14. august 2013) Pct. Pct. 31
32 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse C. Erhvervsstyrelsen peger på udfordringer med investeringsstigen Også Erhvervsstyrelsen peger på udfordringer med investeringsstigen: At det bliver vanskeligere for teleselskaberne at udbyde bredbåndstjenester baseret på adgangstyper, der ligger højt på investeringsstigen At TDC formodentligt hellere vil sælge forædlede produkter, der ligger lavt på investeringsstigen Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger marked 5, s
33 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse C. Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte De største alternative infrastrukturoperatører har direkte opbygget netværk, dvs. de er ikke gået op ad investeringsstigen De store kabel-tv operatører har direkte etableret kabel-tv netværk Stofa (i dag ejet af SE), YouSee og Dansk Kabel TV (i dag begge ejet af TDC) har direkte etableret kabel-tv netværk Fiberoperatører består hovedsageligt af energiselskaber, der direkte har etableret fibernetværk Energiselskaberne har direkte etableret fibernetværk i tilknytning til deres elforsyning De store alternative operatører inden for kobbernetværket har i meget lille grad bygget egne netværk o Den største aktør, Telenor, har ikke bygget eget netværk o En anden stor aktør, Telia, har kun et begrænset eget netværk Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger marked 5, s og operatørnes hjemmesider 33
34 Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 34
35 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse Primære barrierer og tiltag Flere typer barrierer Barrierer for at udbygge infrastruktur (udbud) 1. Høje omkostninger forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd 2. Manglende konkurrence og begrænsede investeringsincitamenter Barrierer for at både udbygge (udbud) og anvende infrastruktur (efterspørgsel) 3. Manglende kommunal planlægning og budgetter Barrierer for at anvende infrastruktur (efterspørgsel) 4. Høje initiale tilslutningsomkostninger 5. Manglende information og gennemsigtighed To typer tiltag Tiltag, der fremmer udrulningen af højhastighedsbredbånd Tiltag, der sigter på at øge efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd Kilder: Copenhagen Economics, baseret på gennemgang af baseret på gennemgang af danske telemyndigheders markedsanalyse af bredbåndsmarkedet (især af marked 4 og 5), Svenske telemyndigheders bredbåndsanalyser og -tiltag (som præsenteres på bredbåndsforum, og EU-kommissionens bredbåndsarbejde i forbindelse med Digital agenda (som præsenteres på 35
36 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse Barrierer og mulige tiltags egnethed for udrulning og anvendelse af infrastruktur Barrierer og mulige enkelttiltag Barrierer Mulige tiltag Øge udrulning af infrastruktur Øge anvendelse af infrastruktur Høje omkostninger forbundet med udrulning af højhastighedsinter net Statsstøtte, EUs infrastrukturfonde rettet mod operatører Effektiv behandling af gravetilladelser og rimelig tilgang ved gravning/anlægning mm. hos kommunerne Forbedret koordinering af samgravning mellem teleudbydere og forsyningsvirksomheder forankret hos kommunerne Pligt til etablering af tomrør ved vej og gravearbejder, nybyggeri, infrastrukturarbejder mm. +/- +/- Manglende konkurrence og begrænsede investeringsincita menter Kommunale bredbåndsudbud med dæknings-/hastighedskrav Erhvervsstyrelsen kan pålægge SMP-udbyderen TDC funktionel separation, såfremt det anses for et proportionalt og egnet virkemiddel til at fremme konkurrencen +/- Manglende kommunal planlægning og budgetter Udarbejde kommunale handlingsplaner og målinger Udvide nuværende støtteordninger til kommuner Bedre kommunale lånemuligheder til at finansiere bredbåndsudbud Note: betyder forventet positiv effekt af tiltaget, +/- betyder usikkerhed om positiv effekt af tiltaget og (tomt) betyder ingen effekt af tiltaget Kilde: Copenhagen Economics, baseret på gennemgang af danske telemyndigheders markedsanalyse af bredbåndsmarkedet (især af marked 4 og 5), Svenske telemyndigheders bredbåndsanalyser og -tiltag (som præsenteres på bredbåndsforum, og EU-kommissionens bredbåndsarbejde i forbindelse med Digital agenda (som præsenteres på
37 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse Barrierer og mulige tiltags egnethed for udrulning og anvendelse af infrastruktur (forts.) Barrierer og mulige enkelttiltag Barrierer Mulige tiltag Øge udrulning af infrastruktur Øge anvendelse af infrastruktur Høje initiale tilslutningsomkost ninger Udvidelse af Bolig-job ordning med tilslutning til højhastighedsbredbånd Digitaliseringstilskud til SMVer til etablering af højhastighedsbredbånd Manglende information og gennemsigtighed Skærpe retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet/bredbånd yderligere Genbrug af data fra Bredbåndsmåleren Bedre kortlægning af bredbåndsdækning og hastigheder (interaktivt, søgemulighed, synkron visning af flere teknologier mv.) Note: betyder forventet positiv effekt af tiltaget, +/- betyder usikkerhed om positiv effekt af tiltaget og (tomt) betyder ingen effekt af tiltaget Kilde: Copenhagen Economics, baseret på gennemgang af danske telemyndigheders markedsanalyse af bredbåndsmarkedet (især af marked 4 og 5), Svenske telemyndigheders bredbåndsanalyser og -tiltag (som præsenteres på bredbåndsforum, og EU-kommissionens bredbåndsarbejde i forbindelse med Digital agenda (som præsenteres på
38 3. Barrierer for og tiltag til hurtigere og mere udbredt bredbånd samt bedre konkurrence Svensk fokus på kommuners ansvar for bedre bredbånd Fire bredbåndstiltag i Sverige om kommunernes potentiale i fht. at fremme højhastighedsbredbånd Kommuner bør have bredbåndsstrategier, som indeholder målsætninger om og tiltag for bredbånd Der bør være et kommunalt bredbåndsindeks, som kan bruges til at sammenligne og synliggøre bredbåndsindsatsen i forskellige kommuner Kommuner bør sørge for billig og hurtig adgang til gravning og anlægning på kommunale områder Der bør være lige erhvervsvilkår for svenske stadsnät De tre første tiltag kan også være relevante i Danmark Sidstnævnte tiltag er irrelevant i Danmark pga. danske lovbestemmelser 38
39 3. Barrierer for og tiltag til hurtigere og mere udbredt bredbånd samt bedre konkurrence Svensk fokus på kommuners ansvar for bedre bredbånd (forts.) Der anbefales en meget ambitiøs og forpligtende kommunal strategiplan med 28 handlingspunkter, herunder: Kommunens fremme og anvendelse af bredbånd til forvaltning, skole, pleje- og omsorg Kommunens fremme og anvendelse af bredbånd i forskellige by- og landdistrikter Kommunens tidsplan/handlingsplan for at realisere de opsatte mål/initiativer, inklusiv opfølgningsrutiner Kommunens omkostninger og finansieringsplan for at realisere strategiplanen Finansieringsmuligheder og vilkår for at udnytte offentlig støttemodel Vilkår som kommunen kan vedtage for at fremme konkurrencen på både infrastruktur- og tjenesteniveau For nærmere information om forslag til tiltag for svenske kommuner (og andre tiltag) samt identifikation af barrierer se:
om ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mere0 20 40 60 80 100 Procent
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereHøringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast
IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs merePræsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016
Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid
Læs mereDIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012
N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereSagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger
Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereHøringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5)
IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mu@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereRKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse
RKSK Digital infrastruktur i verdensklasse Digital infrastruktur: En forudsætning for vækst og bosætning Borgere og virksomheders adgang til hurtig bredbånd og mobildækning i Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereHøring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.
Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om
Læs mereBrugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør
Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse
Læs mereErhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk
Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S
Læs mereUdvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi
Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereGørding Antenneforening
Informationsmøde Gørding Idræts- og Kulturcenter Onsdag 26. november 2014 Dagsorden: Velkommen Præsentation m. priser Pause m øl, vand brød. Spørgsmål Stofa En trussel eller nye muligheder? Vi skal som
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet
Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mere800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012
800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereTelia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail
Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter
Læs mereIT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland
IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mereDanmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig
Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle
Læs mereVELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om fibernet fra Energi Fyn
VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om fibernet fra Energi Fyn AGENDA Præsentation af Energi Fyn Hvad er fibernet? Hvorfor vælge fibernet? Waoo! Etablering og tilslutning Tidsplan Spørgsmål og bestilling 2
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereBredbåndskortlægning 2011
Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed
Læs mere19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet
19501 Cybercity Løsning af dobbeltdækningsproblemet 31. marts 2006 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 SAMMENFATNING... 4 KAPITEL 1 DET RÅ KOBBER OG DOBBELTDÆKNING... 6 1.1. ANVENDELSEN
Læs mereHøring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet
Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereErhvervsstyrelsen. Sendt per mail til: postmar@erst.dk. 16. december 2015. Høringssvar vedr. markedsanalyser på engrosmarkederne
Erhvervsstyrelsen Sendt per mail til: postmar@erst.dk 16. december 2015 Høringssvar vedr. markedsanalyser på engrosmarkederne SE/Stofa skal hermed kvittere for høringen over Erhvervsstyrelsens markedsundersøgelser
Læs mere2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion
It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.
Læs mereBilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)
Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereDansk Energis bemærkninger til analyse af engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet
IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail: mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig: CHB
Læs mere900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010
900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked
Læs mereInformationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen
Læs mereVækst med IKT og digitalisering
Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,
Læs mereOECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en
Læs mereNotat PROGRAMBESKRIVELSE
IT OG DIGITALISERING Dato: 1. december 2015 E-mail: nami@balk.dk Kontakt: Nanna A. Milthers Sagsid: 85.11.08-P05-3-15 Notat PROGRAMBESKRIVELSE Baggrund Ballerup Kommune har konstateret, at kommunens borgere
Læs mereHalsnæs Kommune Anbefalinger til det videre arbejde med at fremme den digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune Anbefalinger til det videre arbejde med at fremme den digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune 10. november 2015 Halsnæs Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. digital infrastruktur
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereSamråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereBredbånds-Danmark illustreret med GIS
Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereTelenor dækningskort
3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed
Læs mereSE vil gerne indledningsvist kvittere for muligheden for at kommentere på Erhvervs- og Vækstministeriet analyse af konkurrencen på bredåndsmarkedet.
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt per mail til: postmar@erst.dk 19. januar 2015 Høringssvar vedr. konkurrenceredegørelsen SE vil gerne indledningsvist kvittere for
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereEr den digitale infrastruktur parat til videobaseret velfærd?
Er den digitale infrastruktur parat til videobaseret velfærd? CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk
Læs mereAnalyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale
Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereHvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?
HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har
Læs mereDelafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger
Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereNotat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur
IT OG DIGITALISERING Dato: 4. maj 2015 Tlf. dir.: 25353715 E-mail: jbd@balk.dk Kontakt: Jette Brøndum Sagsid: 85.11.08-P05-1-15 Notat Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur Ballerup Kommunes behov
Læs mereBredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009
Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereBredbånd- og mobildækningen i Halsnæs Kommune August 2015
Bredbånd- og mobildækningen i Halsnæs Kommune August 2015 Version: 5 Versionsdato: 20/8 2015 Forfatter: Michael Jensen Indholdsfortegnelse 1. Status for bredbånds- og mobildækningen i Halsnæs... 4 1.1
Læs mereAktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereOpfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S
1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar
Læs mereGeneralforsamling 10. marts 2016. E/F Enghavehus
Generalforsamling 10. marts 2016 E/F Enghavehus E/F Enghavehus Generalforsamling 10. marts 2016 Dagsorden 1. Valg af dirigent og referent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning 3. Årsregnskab 2015
Læs mereDIGITAL INFRASTRUKTUR. Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn. -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI. Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur
DIGITAL INFRASTRUKTUR Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur INTRO FYN DIGITAL INFRASTRUKTUR: Mobil- og bredbåndsdækningen
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2014 C(2014) 9090 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax: (32+45) 3546 6001 11 Kære
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mere