s.e.Trin. 22/ Luk 19,1-10. Jørgen Christensen Hvor skulle du ta og skamme dig! Har du da ikke skam i livet.

Transkript

1 s.e.Trin. 22/ Luk 19,1-10. Jørgen Christensen Hvor skulle du ta og skamme dig! Har du da ikke skam i livet. Hvem af os har ikke som børn måttet lægge ryg til sådanne bemærkninger. Og hvem af os har ikke senere i livet, hvis vi selv blev forældre brugt samme vendinger, overfor vore egne børn. Men skam er en forfærdelig følelse vi voksne burde være blevet så kloge af skade, at vi ikke overførte skam på andre og da slet ikke på vore egne børn for det pinlige, jeg kom til at gøre eller sige, kan jo selv mange år efter vende tilbage som lyn fra en klar himmel, og jeg kan gribe mig selv i at sidde og stønne over den forfærdeligt pinagtige situation, jeg havnede i ja, det er lige før, situationen står så skærende klart, at den skamfulde rødme kan brede sig i kinderne igen. Det er selvfølgelig bare et eventyr af HC Andersen, men hvordan tror du, kejseren i kejserens nye klæder har haft det, efter at han blev afsløret af det uskyldige barn: han har jo slet ingenting på. Et tilbagevendende mareridt klædt nøgen og stillet til skue for hele verden, hvor pinligt.

2 Alligevel tøver vi sjældent mange sekunder, hvis vi med en kvik bemærkning kan udstille den andens pinlighed og skam. Også selv om vi udmærket ved, hvordan skam kan forfølge et menneske hele livet. Ikke til at vaske af sig, eller få bugt med, lige meget hvor hårdt man prøver. Altid får man revet det skæbnesvangre fejltrin i næsen, altid er der nogen, der ribber op i den gamle historie det var da hende der fik et barn det var da ham der blev taget for at. Tag til et 25 års skolejubilæum gense dine gamle klasse- eller studenterkammerater så sikkert som amen i kirken, så går der ikke lang tid, før en eller anden begynder med, kan I huske dengang Jørgen - og i løbet af nul komma fem er alle tilbage i deres gamle roller, lederen, den kloge, den ombejlede, klovnen, den stille ikke så sært, at mange konsekvent melder afbud til den slags gensyn for hvem ønsker at gense sig selv i den rolle, man måske har brugt 25 år af sit liv på at komme ud af. Skam og pinlige episoder er ikke frugtbare erfaringer skam klæber værre end slimen på en dræbersnegl og kan dræbe livsmodet i selv den stærkeste. Adam og Eva, de forsøgte at skjule deres skam bag et figenblad, da de havde spist af kundskabens træ. Zakæus kunne ikke nøjes med et enkelt figenblad, han måtte bruge et helt morbærfigentræ.

3 Hvilke pinligheder, der gjorde, at Zakæus endte oppe i træet den dag, kan vi kun gisne om. Om Zakæus var parat til at arbejde for den forhadte romerske besættelsesmagt som en nidkær overtolder, der ikke nøjedes med at indkræve den told og skat, han skulle, men udnyttede sin magt til at flå sine bysbørn på det groveste for at berige sig selv om han frivilligt udsatte sig selv for omgivelsernes foragt og had for at hævne sig på de drenge fra byen, der havde mobbet ham, fordi han altid havde været en lille spinkel fyr om det var tak for sidst til de plageånder, der altid havde været parat til at lade det gå ud over ham, fordi han var den mindste. Ja, alle den slags overvejelser forbliver teorier. Men måske kender I digteren og frihedskæmperen, Morten Nielsens digt om Tykke, Tykke der altid blev drillet og mobbet og grinet af Tykke der tog hævn ved at blive nazist: Nu tar du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på, du løfter en arm, og det skinner i øjnenes blege blå. For had og hån og trusler, det kan et menneske ta men ikke det, nej aldrig: Det og grines a

4 Her aner vi måske en forhistorie, som ikke kan bruges som undskyldning for Zakæus, men måske som forklaring. Og nej, jeg siger selvfølgelig ikke, Zakæus var nazist men jeg siger, at intet menneske formentlig frivilligt påtager sig den skam, som klæber ved at arbejde for besættelsesmagten. Og som om Zakæus ikke havde nok at slås med så bliver han nu udstillet og til grin for hele byen har I hørt det, idioten klatrede op i et træ bare for at se Jesus; I sku ha set den lille latterlige undermåler i et træ om ikke klædt nøgen som kejseren så dog alligevel afsløret. Der står ikke noget om det, men jeg er sikker på, Zakæus har været kobberrød i hovedet, da han kom ned fra det træ. Og så ændres situationen som ved et trylleslag, tilskuernes svedne grin stivner, deres kvikke bemærkninger bliver stikkende i halsen, for hvad er det dog, han siger, Jesus? I dag vil jeg være gæst i dit hus. Hvordan kan han finde på det, ved Jesus ikke, hvad det er for en kedelig slyngel. Det mærkelige, eller skulle jeg sige forunderlige, er; at Jesus udmærket ved, hvad Zakæus har på samvittigheden han har ikke bare tilfældigt fået øje på ham, han har gennemskuet ham helt ind til bunden af hans sorte sjæl Jesus ved alt, om alt det Zakæus skammer sig over.

5 Alligevel siger Jesus. I dag vil jeg spise til middag hos dig Zakæus. Reaktionen udebliver ikke, forargelsen er enorm, en skandale af dimensioner hvordan kan han gøre det Jesus burde skamme sig, på den måde at bringe skam over sit gode ry og rygte. Zakæus er sikkert parat til at fortrække, overbevist om at Jesus vil fortryde sit tilbud, når han mærker omfanget af skandalen. Men Jesus er urokkelig Zakæus er også en Abrahams søn, siger han og understreger, at Zakæus hører også med i fællesskabet, kan være han har sat sig selv udenfor, kan være de forargede folk i Jeriko selv har været med til at tvinge ham ud af fællesskabet, ved den måde de behandlede ham på men uanset hvad, der er forklaringen, så insisterer Jesus på fællesskabet insisterer på, at i Guds øjne handler det ikke om ære og skam, ja i Guds øjne har den, som er udenfor og fortabt, særligt brug for at blive fundet og budt med ind. Astrid Lindgren har digtet en pragtfuld historie om opgøret med skammen i Pippe Langstrømpe. For børn, ja, måske, men ligesom HC Andersens eventyr bestemt også med bud og bid til os voksne. Pippe Langstrømpe kommer på besøg i skolen den dag, frøken Rosenblom uddeler gaver til de flittige og artige børn.

6 Men forud for gaveuddelingen går en eksamen, som børnene er rystende nervøse for, for kun de børn, der kan svare rigtigt, får en gave, det skal nemlig gå retfærdigt til. De børn, der svarer forkert, ender i skammekrogen. Pippe forlanger også at få et spørgsmål, og frøknen spørger; hvordan staver du til søsyg? Pippi svarer SØD-SYK. Nej, retskrivningsbogen staver det nu helt anderledes, siger frøknen syrligt. Så var det sandelig heldigt, at du spurgte, hvordan jeg staver det, SØD-SYK, sådan har jeg altid stavet det, svarer Pippi Frejdigt. Pippi ender selvfølgelig i skammekrogen sammen med alle de andre, der har svaret forkert, og nu står og snøfter og græder ved tanken om, at de skal gå hjem uden gaver. Pippi foranstalter nu sin egen lille eksamen, men til forskel fra frøken Rosenbloms forhør, så er Pippis spørgsmål så indlysende, at alle kan svare: Hvis Per og Poul skal dele en lagkage, og Per absolut ikke vil have noget, hvem er så nødt til at sætte hele lagkagen til livs? Poul råber børnene i kor. Jeg gad nok vide, om der nogen steder findes så dygtige børn, siger Pippi, men nu skal I også få jeres belønning: Og op af lommen tager hun en hel masse guldmønter, og alle børnene får

7 nu hver en guldmønt og dertil en stor pose bolsjer, som Pippi har i rygsækken. Og slutter Astrid Lindgren: Sådan gik det til, at der blev stor glæde blandt alle de børn, der ellers skulle skamme sig. Se, det er jo en dybt umoralsk historie totalt uretfærdigt efter frøknens målestok, at de dumme og dovne elever, der ikke har læst på lektion, bliver belønnet for deres dumhed og dovenskab. Hvor ender vi henne, kan jeg næsten høre nogen tænke, hvis Pippis princip blev overført til den virkelige verden. Sagen er blot, at denne umoralske historie om Pippi og børnene i skammekrogen er den fineste lille prædiken over Jesu møde med Zakæus og alle de andre, der ifølge omgivelsernes mening burde skamme sig alle dem, som Jesus viser kærlighed og tillid. For evangeliet kernen i den kristne tro, det er jo i bund og grund en utrolig umoralsk historie, hvor det, selv til en gemen røver på et kors, kan lyde. Sandelig, i dag skal du være med mig i paradiset. Evangeliet handler om, at overalt hvor Jesus møder de mennesker, som er havnet i samfundets skammekrog, der går det sådan til, at der bliver stor glæde blandt alle dem, der ellers skulle skamme sig. Den skam, vi mennesker ikke kan komme fri af, fordi det gjorte aldrig kan gøres ugjort og det sagte aldrig kan gøres usagt

8 den skam, ser Jesus bag om og i stedet for et menneske, der burde gå hjem og skamme sig, så ser Jesus et menneske, der er værd at elske, et menneske med værdi. Hvis du har oplevet at blive set med kærlighed, så ved du også, at det er det eneste virkningsfulde middel mod skammens forbandelse. At blive set set helt derind, hvor vi ellers håber, ingen har adgang og alligevel at blive elsket det er sådan, Jesus ser ikke blot Zakæus, men alle de andre han møder på sin vej. Tør du og jeg låne lidt af denne guddommelige se-kraft ja, da må vi se på os selv med helt nye øjne se, at vi har fundet nåde for Guds øjne. Om nogen havde salmedigteren Ingemann, som vi begyndte med, blik for, hvad det kan betyde for et mennneske at få lov at se sig selv i et helt nyt lys, i lyset af Guds kærlighed. For det er jo det lys, lysets engel bringer: Sol ser ind i slot og vrå ser på drot og tigger ser til store ser til små kysser barnet som i vuggen ligger. Slot eller lerhytte konge eller tigger voksen eller barn

9 I Guds øjne gør det ingen forskel for vi er hans uden forskel skabt til at leve i troen på, at han en gang for alle på korset har taget vores skam og båret vores skyld. Vi behøver ikke mere gemme os for hverken Gud eller forargelsens pegefingre for også til dig og mig lyder det i dag: Kom ud fra dit skjul, hold op med at gemme dig, hold op med at være bange, for i dag vil jeg sætte mig til bords og spise sammen med dig. Tør vi tro, at det virkelig er sandt, så kan alt ske for Zakæus vendte mødet med Jesus sådan op og ned på hans verden, at han gav alt det, han havde snydt sig til tilbage med renters rente. Han endte fattig på penge, men rig på det som aldrig kan købes for penge. Hvordan historien ender for dig og mig, ja, det afhænger helt af, hvad vi tør tro. Amen