GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 02. Den danske havbund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 02. Den danske havbund"

Transkript

1 2014 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 02 Den danske havbund Sedimentkortlægning før og nu Habitatkortlægning Nyt digitalt havbundssedimentkort Råstoffer i havet omkring Danmark Sedimentdynamik i kystzonen Sedimentkortlægning - internationalt set

2 Jørgen O. Leth Seniorrådgiver, GEUS Birger Larsen Adjungeret seniorgeolog, GEUS Kortlægning af Danmarks havbundssedimenter før og nu meter På havbunden er fordelingen af sedimenter oftest et resultat af de processer, der hersker i havet. Behovet for informationer om havbundens sedimenter har været stigende i takt med, at der kommer flere og flere aktiviteter på havområdet. Krav fra bl.a. EU om beskyttelse af den sårbare havbund og aktiviteter fra fiskeri, miljøundersøgelser, råstofindvinding og opførelsen af havvindmølleparker kræver et højt videnniveau om havbundens opbygning. Der er derfor store forventninger til det nye opdaterede havbundssedimentkort over de danske farvande. Kortet vil være frit tilgængeligt i digital form fra GEUS hjemmeside. Hvor kommer sedimenterne fra? Fremstillingen af sedimentkortet er et resultat af en meget omfattende proces, hvor alle tilgængelige informationer om havbunden samles og bearbejdes, så de kan præsenteres på et kort som områder af ensartet beskaffenhed, eksempelvis sandbund. De nutidige sedimenter er sammensat af mineralkorn, der stammer fra erosion af kyst - en eller havbunden, eller som er ført ud i havet af vandløb eller vind, og af organisk stof, sulfider, skaller m.v., som overvejende er dannet i havet. Sedimentkortet viser, hvor havbunden består af sand, sandet dynd, blød dyndbund, samt hvor der er sten og grus eller klippegrund, hvor dyr og alger kan sætte sig fast. N a Havbunden kan overordnet inddeles i tre kategorier afhængigt af, hvilke processer, der har været bestemmende for aflejringerne. Akkumulationsbunden findes der, hvor sand og mudder aflejres af bølger og strøm i det nuværende hav. Erosionsbunden kendetegner områder, hvor ældre lag stikker frem som banker og stenrev og til stadighed udsættes for ero sion og borttransport. Transportbunden karakteriserer de områder, hvor sedimenterne flyttes hen over havbunden gennem bundtransport og kun aflejres kortvarigt, før de transporteres videre. Eksempler herpå er det organiske materiale, der bundfældes på mudderbunden og havbunden langs kyst - erne, hvor store sandmasser flyttes frem og tilbage med bølger og strøm, se figur 1. Figur 1. Skitse, der viser hvordan forskellige typer sandede og stenede havbundssedimenter forekommer: a) og d) sand med strømribber, b) og d) rest sedimenter med grus og sten. b m d 1 2 c 3 m Kilde: Naturen i Danmark, Havet. Efter Niels Nielsen. Ideelt skulle kortlægningen være baseret på et systematisk net af repræsentative prøver, hvor kornstørrelse, vandindhold og organisk stof mv. var målt i laboratoriet. Selv om mange af disse oplysninger findes for de danske havbunds-sedimentprøver, mangler der dog et systematisk prøvenet fra de danske farvande, på lige fod med de net, som mange af vore nabo - lande benytter. Kortlægning med ekkolod seismiske og akustiske metoder De data, som ligger til grund for udarbejdelsen af sedimentkort, er fremkommet gennem mange forskellige kortlægningsmetoder. Det nye sedimentkort er primært baseret på data indsamlet ved brug af akustiske og seismiske metoder. Ved hjælp af disse metoder kan man kortlægge havbundens beskaffenhed direkte under skibet, mens man sejler. Et sedimentekkolod (figur 2) sender korte lydbølger ned mod bunden, og det reflekte - rede signal opfanges igen på båden. I en ren sandbund ligger sandkornene tæt pakkede, hvilket gør bunden hård og derfor er ekkoet kraftigt. Så snart sandbunden er iblandet dynd, stiger vandindholdet i sedimenterne og bunden bliver blødere. Fra en sådan blandet havbunds type reflekteres lydimpulserne ikke så effektivt og noget af lyden trænger et stykke ned i bunden, før det reflekteres tilbage til ekko loddet. Hvis der er tale om en ren dyndbund, altså en blanding af lerpartikler og rest - er af organisk materiale, er vandindholdet stort. Den ne vandholdige sedimentmasse reflekterer ikke meget af ekkoloddets lydbølger, så dyndbunden fremstår transparent på ekko - loddets strimmel, se figur 3. I takt med den teknologiske udvikling findes der i dag en række avancerede sediment - ekkolodder, hvor lydbølgerne trænger dybere ned i havbundens øvre lag, samt det såkaldte multistråleekkolod (multibeam), der giver både dybde- og sedimentinformationer i et bredt strøg på begge sider af skibet, mens det sejler. 02 GEOVIDEN NR

3 GPS satellitter Opmålingsfartøj Streamer Sparker Chirp Multistråle ekkolod Ekkolod Side scan sonar Figur 2. Et overblik over de akustiske og seismiske instrumenter, der anvendes til kortlægning af havbundes sedimenter. Positionen bestemmes ud fra GPS signaler fra satellitter. Sidescansonaren ses nederst til venstre, mens de seismiske instrumenter trækkes tættere på skibet. Illustration: Carsten Egestal Thuesen, GEUS. Mens sedimentekkoloddet udelukkende måler lodret ned under skibet, sender en side scan sonar (sidesøgende sonar) en smal lyd - stråle omtrent vandret ud til siderne fra en slæbefisk, der trækkes tæt over havbunden (figur 2). Lyden reflekteres forskelligt afhængigt af sedimentkarakteren (figur 3). Menneskeskabte strukturer som pipelines, vrag, sand - sugehuller og spor efter trawl kan også ses. I takt med at skibet sejler, dannes der et lydbillede af havbundens overflade i et ca. 100 m bredt bånd på begge sider af skibets sejllinje. Sidescansonaren er også god til at påvise forekomster af sten og gruspartier, tang - skove og muslingebanker. På sandbunden kan man ofte se revler, bølgeribber og sandbanker, der vidner om retningen af sedimenttransporten. Mange af disse observationer er vigtige for at forstå den geologiske opbygning af havbunden og fordelingen af bunddyr og planter. Derfor indgår sidescanso naren som en vigtig del af den biologiske habitatkortlægning. Når man øger lydstyrken og samtidig sænker frekvensen af signalet på lydkilden, trænger lydbølgerne længere ned i havbunden og reflekteres fra underliggende lag. Denne form for akustik kaldes for den seismiske metode. Der findes en række forskellige seismiske instrumenter, der ved hjælp af lydbølgernes refleksion fra laggrænserne i havbunden anvendes til geologisk kortlægning af alt fra få meters dybde til olieselskabernes dybe seismik, der trænger flere kilometer ned i bunden. I forbindelse med kortlægningen af havbundens sedimenter anvendes udstyr, der kan give oplysninger om de øverste 1 til 50 meter under havbunden. Sedimenterne kortlægges Udgangspunktet for kortlægningen er de forhåndenværende prøveoplysninger. Men ved hjælp af seismiske profiler kan man afgøre, om havbunden består af ældre sedimenter eller af sedimenter aflejret af det nuværende hav som følge af bølger og strøm (figur 3). Man kan altså identificere områder, hvor ældre lag når op til havbunden, og derved få informationer om tidligere tiders aflejringsforhold på stedet. De ældre lag som fx morænelersaflejringer fra istiden er dog almindeligvis dækket af et tyndt lag af grovkornede ero - sionsprodukter, kaldet restsedimenter, blandet med nutidige havbundsaflejringer og skal - ler. Dyr, der borer og graver i underlaget, er vigtige, idet de medvirker til at løsne materialet, så det lettere kan eroderes. De finkornede dele af det løsgjorte materiale føres bort af strømmen, mens de grovere dele bliver tilbage. Når områder med sådanne restsedimenter skal identificeres ud fra de seismiske profiler, er det primært på baggrund af, at de overliggende lag er ganske tynde eller helt mangler; suppleret med forekomster af sten og grovere sedimenter på overfladen. Ofte ses a b c g d Figur 3. Eksempel på, hvordan forskellige havbundstyper kan bestemmes ud fra et seismisk profil: a) sandbund, b) sandet dynd, c) dynd, d) ældre aflejring af moræneler, mens g) angiver gas i havbunden. Kilde: Forfatterne. GEOVIDEN NR

4 disse ældre aflejringer helt eller delvist dækket af sand, der transporteres hen over området på grund af de nuværende strømningsforhold. På sedimentkortet ses områder med rest - sedimenter ofte som en mosaik af grov kor - nede materialer og små sandbanker, der jævnligt flyttes omkring under stormvejr. I de kystnære områder, dvs. i zonen langs kys t en, hvor vanddybden er mindre end ca. 8 meter, er det ikke er muligt at gennemføre kortlægning med traditionelle seismiske/ aku - s tiske metoder. Her er sedimenterne kortlagt ved hjælp af tolkninger af flyfotos og informationer fra den geologiske kortlægning fra land siden. Resultatet er et sømløst sedimentkort, der giver geologiske informationer på tværs af kysten. Figur 4A. Et af de tidligste havbundssedimentkort publiceret i 1888 i forbindelse med kortlægningen af bunddyrenes udbredelse. Havbunden blev på baggrund af bundskrab opdelt i 4 klasser: sandbund, lerbund, blandingsbund og stenbund. Kilde: C. G. Joh. Petersen, N Dynd bassin Sandet dynd De første danske havbunds - sedimentkort Kortlægningen af de danske havbundssedimenter har stået på gennem mere end 120 år. Søkortene indeholder mange noteringer om bundmaterialerne med hensyn til ankerbund, fiskeri og farlige sten. Et af de ældste sedimentkort blev fremstillet som led i kortlægningen af bunddyrenes udbredelse i danske farvande allerede i 1888 (figur 4A). Der har senere været gennemført utallige opmålinger, men især kortlægning af mudderbund i forbindelse med forureningsundersøgelser (figur 4B) og efterforskningen efter sand- og grusressourcer i 1970erne og -80erne skabte grundlaget for, at det første samlede havbundssedimentkort kunne publiceres i 1992 (figur 4C). Kortet, der blev udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks og Sveriges Geologiske Undersøgelser og andre bidragydere, præsenterede ikke kun sedimenttyperne i de danske farvande, men også i de tilgrænsende farvande på svensk og tysk område. Kortet blev ikke kun et meget eftertragtet kort men også et ganske kendt kort og på grund af en karakteristisk farvesætning blev det kendt under navnet Grisekortet (figur 4C). I år 2000 forestod GEUS en opdatering af sedimentkortet, der til forskel fra den tidligere, trykte version blev udgivet i digital form. Nu kunne kortet i større udstrækning end tidligere integreres i mange forskellige typer undersøgelser, som var afhængig af informationer om, hvordan sedimenterne på havbunden er fordelt. Figur 4B. Eksempel på sedimentfordelingen i Lillebælt. Havbundstyperne er inddelt i områder med dynd/sandet dynd samt områder med sandakkumulation og erosion. Illustration: Eva Melskens, GEUS. Omtegnet efter B. Larsen & P. Pheiffer Madsen, JYLLAND 10 km FYN Sand akkumulation Erosion eller transportbund Kanaler (store) Kanaler (små) Figur 4C. Udsnit fra Storebælt af det første samlede danske havbundssedimentkort. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen i GEOVIDEN NR

5 Den danske havbund En ny generation af sedimentkort Som nationalt fagdatacenter registrerer, opbevarer og formidler GEUS havbundsdata, som indsamles af såvel GEUS som andre operatører i forbindelse med biologiske, råstof- og anlægsmæssige kortlægningsopgaver. Seis miske data registreres i MARTA-databasen, mens sedimentdata registreres i JUPITER-databasen. Dis - se unikke databaser danner grundlag for, at der nu kan udgives et nyt digitalt havbundssedimentkort. Kortet er et resultat af en intensiv sammenstilling af geologiske informationer fra GEUS egne databaser kombineret med et væld af informationer fra rapporter og andre kilder. Det nye sedimentkort publiceres som et offentligt tilgængeligt digitalt kort via kort - tjenesten på GEUS hjemmeside. Kortet kan frit downloades digitalt som et samlet billede eller som GIS-temaer og bruges i andre sammenhænge. Her kan du læse videre DGU-Information, 1995, Temanummer Nr. 4: 2003 nr. 4 Blåvands Huk - Horn Rev området - Geologi til søs. et nyt Skagen?. Larsen, B. 1979: 2004 nr. 4 Mariager Fjord. Havets Geografi. I: Nørrvang, A. & J. Lundø Fredningsstyrelsen, 1986: (Red.) Danmarks Natur Politikens forlag. Havbundsundersøgelser. Larsen, B. 2006: Råstoffer og fredningsinteresser. De danske farvandes geologi. I: T.Fenchel Bornholm, Djurs land Nord, Fakse Bugt, (red.) Naturen i Danmark, Havet s Lillebælt. Skov-og naturstyrelsen : Lund-Hansen, L.C. med flere, 1994: Nordsjælland 1987, Basisbog i fysisk-biologisk oceanografi. Sjællands Rev 1987, Gads Forlag. Samsø Nordøst 1987, På Smålandsfarvandet 1987, Nyt fra GEUS følgende numre: Roskilde Fjord 1988, 1998 nr. 4 Råstoffer fra havbunden. Storebælt 1988, 2002 nr. 4 BALKAT, Østersøen uden grænser. Bornholm Sydvest 1988, 2003 nr. 3 Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev. Samsø Sydøst 1991, Hornbæk 1989, Lillebælt Habitatkortlægning Jørn Bo Jensen Seniorforsker, GEUS Zyad Al-Hamdani Seniorforsker, GEUS Havbundens sedimentkortlægning er et vigtigt redskab for kortlægningen af habitater, altså af de naturlige levesteder for planter og dyr. Sedimentfordelingen er en af de vigtigste bestemmende parametre for udbredelsen og mangfoldigheden af habitaterne, og den menneskelige påvirkning af havbundens sedimenter kan have fatale konsekvenser for fremtidens liv i havet. Erkendelsen af dette har været den drivende kraft i de senere årtiers sediment- og habitat-kortlægning, som har været præget af et stadigt øget raffinement af metoder og detaljeringsgrad. Habitatkortlægning har stor international bevågenhed, både på EU- og globalt plan, og er et vigtigt redskab, når der skal findes et bæredygtigt kompromis mellem udnyttelse og bevarelse af naturen. Havet sletter ikke alle spor Det var tidligere en udbredt opfattelse, at havet sletter alle spor og at havet er en uudtømmelig ressource. Siden 1930erne har der således været fisket store sten til anvendelse i havnebyggerier og andet anlægsarbejde (s. 6 figur 1). Stenene blev hovedsageligt hentet på lav vandede rev, hvor de var lette at hente. Efterhånden som offentligheden blev mere opmærksom på, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker havbunden, fulgte også modstanden mod stenfiskeri, som blev forsøgt reguleret i flere omgange, men først helt forbudt i Med Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 startede de første systematiske undersøgelser af stenrev. De nationale initiativer blev imidlertid overhalet af EU-regler, som forpligter medlemslandene til at udpege områder med forskellige habitattyper (EU Habitatdirektivet 1992) samt at udarbejde en målsætning for fremtidig forvaltning af områderne. Alle EU-habitatområder indgår i et fælles NATURA 2000-netværk af naturbeskyttelsesområder, som omhandler både land og hav. På dansk havbund er der tre dominerende habitater: Rev, Boblerev og Sandbanker (se boks side 7) som alle er defineret af den geologiske beskaffenhed af havbundens sedimenter, kom bineret med dybdeforhold, saltholdighed mv. GEUS kortlægning af havbundssedimenterne har vist sig at være et vigtigt fundament for ha bitatkortlægning. Lige fra begyndelsen, hvor det generelle sedimentkort fra 2000 blev benyttet som basis for kortlægningen af mu - lige stenrev og sandbanker, til de senere år, hvor der er sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til detaljeringsgrad af kortlægningen, instrumentteknologi, geologisk tolkningsmetodik og præsentation. De s - uden har det været en absolut nødvendighed GEOVIDEN NR

6 Her kan du læse videre Om stenrev: Dahl, K., Lundsteen, S., Helmig, S Stenrev, Havbundens oaser, Gads Forlag. Se Geoviden 2013, 3, s for mere detaljeret gennemgang af de akustiske instrumenter. Figur 1. Dykker iført tungdykkerudstyr af den slags, der kunne være brugt af stenfiskerne. Stenfisker er betegnelsen på en dykker, der gik rundt på havbunden og satte stentangen omkring en stor sten, som skibet oppe i overfladen trak op med et spil. I forgrunden er indsat et foto af en stentang, der befinder sig i udstillingen på Dragør Museum. Stentænger fandtes i forskellige størrelser. Fotos: Gunnar Broge. Fotocollage: Benny Schark, GEUS. med et tæt samarbejde mellem de implicerede marinbiologer og geologer, samt administrationen af hav ets ressourcer og miljøbeskyttelse. Hvad er et habitat Darwin definerede i 1859 habitat som et område, hvor en plante eller et dyr har naturligt levested. Sidenhen har der været et utal af definitioner og senest i EU-kommissionens Habitat-direktiv: Arealer, der er kendetegnet af geografiske naturlige og semi-naturlige, ikkebiologiske og biologiske parametre. På havet skelner man mellem pelagiske habitater (i selve vandsøjlen) og bentiske habitater (knyttet til havbunden). Vores fokusområde er de bentiske habitater, som omfatter fysiske, biologiske og kemiske forhold på havbunden. Et habitatområde og dets tilknyttede samfund af dyre- og plantearter kaldes en biotop. De fysiske forhold på havbunden er områdets sedimenttype, fx sandbund, stenet bund eller mudderbund, kombineret med områdets mor fologi, fx en flad bund, en banke eller en rende. Områdets miljømæssige parametre inkluderer den fotiske zone, dvs. den del af vandsøjlen, der har lys nok til, at fotosyntese kan foregå, og turbiditet, som er et udtryk for vandets uklarhed og strømhastighed. De kemiske parametre omfatter saltholdighed, ilt - indhold og surhedsgrad (ph). Det fremgår af definitionerne, at havbundens beskaffenhed er en vigtig faktor, der styrer havbundens biologiske samfund, hvad enten der er tale om grundfjelds-, hårdbundseller mudderbunds-samfund. På figur 2 (s. 8) er vist en kortlægning af hhv. sediment- og habitat type i samme område. Hvorfor kortlægger vi habitater Vi kortlægger de marine habitater for at få en bedre forståelse af den arealmæssige udbredelse, fordelingen, mangfoldigheden og variationen i den levende natur, samlet kaldet diversiteten. Viden om disse parametre og ændringer over tid er en forudsætning for at vi kan bevare den naturlige fordeling af planter og dyr i et område. Desuden vil ændringer i bio diversiteten helt sikkert også påvirke alle andre levende organismer, eksempelvis fisk, der er afhængige af bunddyr og planter i deres fødekæde. Således er kortlægningen af havbundens habitater et afgørende skridt i retning af mulighed for sikring af en bæredyg- 06 GEOVIDEN NR

7 Den danske havbund De vigtigste habitater på dansk havbund Rev: Områder, hvor hård, kompakt bund rager op fra den omkringliggende havbund. Det er typisk områder med store sten, men der medregnes også lodrette, skrånende eller vandrette klippevægge/ klippehylder; stendynger, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, osv. Rev kan optræde på dybt eller lavt vand, og kan være tørlagte ved lav vande. Arealer, der er dækket af et tyndt lag mobilt sediment, fx sand, klassificeres som rev, så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet. På de enkelte rev kan der forekomme stor variation i dyre- og plantearterne. Især den faldende saltholdighed fra Kattegat mod Østersøen er årsag til, at dyre- og plantelivet kan være meget forskelligt fra rev til rev. Foto: Orbicon A/S. Boblerev: Sandstensstrukturer i form af plader med talrige huler eller op til 4 m høje søjler. De er opstået ved sammenkitning af sand med en karbonatholdig cement som følge af iltning af me tangas, der siver ud fra havbunden. Hulrummene i de aktive boblerev frigiver gasbobler. Ofte findes en zoneinddeling af diverse bundlevende samfund af alger og/eller hvirvelløse dyr, som er specielt tilpassede til hårde bundtyper. Biodiversiteten øges endvidere af dyr, som søger føde eller beskyttelse i boblerevets mange hulheder. Habitattypen boblerev illustreret med sidescansonar, sedimentekkolod og foto (eksempel fra nord for Læsø). Kilde: Forfatterne. Sandbanker: Topografiske elementer, som typisk er omgivet af dybere vand og hvis top er dækket af op til 20 m vand. Blottes ikke ved lavvande. Bankerne består hovedsageligt af sandede sedimenter, men der kan også forekomme mudder, grus eller store sten, så længe der overvejende findes dyr og planter knyttet til sandbund på area let. Sandbanker kan være dækket af vandplanter, fx ålegræs. Bankerne kan træffes tæt på kysten i form af revler eller som mere permanente banker længere ude. Habitattypen sandbanker illustreret med sidescansonar, sedimentekkolod og foto (eksempel fra Stavns Fjord, Samsø). Kilde: Forfatterne. Foto: Orbicon A/S. GEOVIDEN NR

8 Figur 2. Kortudsnit nord for Gilleleje med sediment- og habitattyper. Kilde: Forfatterne. Sedimenttype Dynd Sandet Dynd Sand Moræne kilometer Habitattyper 1110 Sandbanker 1170 Stenrev 1180 Boblerev kilometer tig udnyttelse af det marine miljø. På den baggrund er det muligt at monitere de mest sår - bare habitater og de menneskelige aktiviteter, som kan have skadelige virkninger. Rev er nok det bedste eksempel på et habitat, som har mange funktioner i et øko system her er på samme tid plads til mange forskellige biologiske samfund, fx er det et godt gydeområde, samtidig med at det kan tjene som beskyttelse for fisk. At kortlægge dette habitat med en detaljeret afgrænsning er et vigtigt planlægningsredskab for areal regulering af eksempelvis fiskeri og sandindvinding i nærheden. Lignende betragtninger kan anvendes til andre habitattyper, hvoraf de mest almindelige er defineret i boksen side 7. Hvordan kortlægges habitatområderne Havbundskortlægning er en tidskrævende og omkostningsfuld proces, som ud over udgifter til sejlads, kræver avancerede og dyre instrumenter. Derfor planlægges kortlægningsmetoden nøje efter krav til detaljering og habitattype. Den traditionelle metodik har været direkte observation med dykning, prøvetagning, fotodokumentation og slæb ning af videokamera over bunden. Men det er en meget dyr løsning, som kun er anvendelig i mindre områder, som kræver detaljeret kortlægning. Akustisk opmåling kombineret med prøvetagning har vist sig som en mere økonomisk metode til dækning af større arealer med en acceptabel nøjagtighed. I praksis benyttes en vifte af akustisk udstyr, bl.a. sidescan, ekko - lod/ multibeam og sediment-ekkolod (se første artikel i bladet). Med disse indirekte metoder sejles der i et netværk af sejllinjer, hvorved der kan kortlægges arealer med letgenkendelige hav bundstyper og bundformer. Dernæst ud - peges inspektionspunkter, som efterfølgende mo niteres med en kombination af bundprøver og foto-/videodokumentation. Det færdige pro - dukt er et fladedækkende kort med inddeling af havbunden i habitattyper, som kan benyttes i arealplanlægningen. Downscaling lavvandskonceptet På det seneste har GEUS udviklet et koncept, som kan benyttes til habitatkortlægning i lav vandede og kystnære områder, på vanddybder ned til ca. 5 m s dybde, hvor der er be grænsede muligheder for at sejle med akustisk udstyr, men hvor det er muligt at få oplysninger om havbundens beskaffenhed via remote sensing teknik. Første trin er at udarbejde et meget generelt kort over sedimentfordeling og havbundens kystnære morfologi baseret på tolkninger af flyfotos og satellitdata. Derefter bliver der downscalet og dermed zoomet ind på kortlægningen med udpegning af nålestiks-inspektioner i form af spredte akustiske sejllinjer, som understøttes af foto/video og prøvetagninger. Endelig kombineres det samlede dataset som hidtil i et fladedækkende habitatkort. 08 GEOVIDEN NR

9 Den danske havbund Nyt digitalt havbunds - sedimentkort Nye sedimentdata fra den danske havbund indsamlet gennem de sidste 14 år er nu sammenstillet til et opdateret digitalt kort over havbundens sedimenter. Kortet giver med sine klassifikationer informationer om havbundens meget varierende sammensætning og udformning. Det nye sedimentkort viser fordelingen af havbundssedimenter i de danske farvande. Kortet er en opdatering af det sedimentkort, som GEUS udgav i 2000, og er resultat af en omfattende sammenstilling af alle tilgængelige nye informationer om havbundens beskaffenhed. Data stammer i høj grad fra habitatkortlægning udført for Naturstyrelsen, samt fra Natur - styrelsens og råstoferhvervets råstofkortlægninger gennemført i løbet af de sidste 5 10 år. Derudover er der store mængder af nye data fra Kystdirektoratets kortlægninger i Nordsøen samt data indsamlet i forbindelse med eta b - lering af havvindmølleparker. Alle anvendte data er samlet i GEUS databaser. Der er en meget ujævn fordeling af data fra den danske havbund nogle steder ligger data meget tæt, andre steder meget spredt. Tolkningerne er derfor baseret på ekstrapolationer mellem datapunkterne, men den geologiske viden om dannelsesforholdene sammenholdt med præcise kort over dybdeforholdene har været anvendt til at tegne grænserne mellem sedimentklasserne. Endvidere har biologiske informationer (udbredelsen af bundlevende alger, ålegræs og mus linger) været anvendt som supplement til de geologiske data, idet de giver indirekte indikationer om det substrat, der knytter sig til de enkelte arters tilstedeværelse. Sedimentkortet er et geologisk kort, der hovedsageligt er baseret på seismiske og aku - s tiske baggrundsdata kalibreret ud fra sedimentprøver. Der er ikke foretaget systematiske prøveindsamlinger, som man gør i mange af vores nabolande. Klassifikationerne på kortet er et udtryk for et gennemsnit af havbundens sedimenter i de øverste ca. 0,50 m. Hver sedimentklasse er defineret ud fra specifikke kornstørrelsessammensætninger. Mo ræneler er dog et blandingssediment ligesom klassen Sedimentært grundfjeld dækker over flere mio. år gamle aflejringer af forskellig oprindelse. De anvendte klassifikationer fremgår i forenkelt form af boksen nedenfor. Jørgen O. Leth Seniorrådgiver, GEUS Danni Junge Jensen Videnskabelig assistent, GEUS Steen Lomholt Seniorrådgiver, GEUS Zyad Al-Hamdani Seniorforsker, GEUS Niels Nørgaard-Pedersen Seniorforsker, GEUS Jørn Bo Jensen Seniorforsker, GEUS Camilla Snowman Andresen Seniorforsker, GEUS Lisbeth Tougaard IT-konsulent, GEUS Frants Von Platen-Hallermund Geodatalog, GEUS Mikkel S. Andersen Studentermedhjælper, GEUS Birger Larsen Adjungeret seniorforsker, GEUS Sedimentklasser. Forenklet beskrivelse Moræneler Moræneler helt/delvist dækket af mindre end 0,50 m restsedimenter af sten, grus, groft sand og/eller sandet mudder. Sand, grus og småsten Blandingssediment med lagtykkelse over 0,50 m. Dannet af udvasket moræneler, smeltevandssedimenter eller fossile kystdannelser. Sand Ensartet bund af løst sand. Øverste 5 20 cm omlejres jævnligt af bundstrømme. Meget velsorteret. Fremstår ofte med strømribber. Sandet dynd/dyndet sand Blandingssediment; meget variabelt forhold mellem sand og dynd. Aflejret på kanten af bassinområder, samt som et tyndt dække på dele af ero - sionsområderne. Dynd/marint lergytje Blødt, finkornet sediment med mere end ca. 10 % findelt organisk stof og med højst nogle få vægt % sandkorn, ofte med muslingeskaller og planteres - ter. Meget højt vandindhold. Findes i akkumula - tions- og bassinområder i indre danske farvande. Kvartært ler Hav-, smeltevands- eller sø-ler og tørv vekslende med indslag af sand/silt. Eventuelt med tyndt dække af restsedimenter (sand, grus, småsten). Ler-/ tør - velaget kan være Yoldialer (Kat tegat), Baltisk/Ancylus ler (Østersøen) og Holocænt ler (Nordsøen). Sedimentært grundfjeld Findes fremeroderet omkring Bornholm, ved Øresundstærsklen, ud for Vestkysten og foran kalkklinter. GEOVIDEN NR

10 Havbundens sedimenter omkring Danmark Kornstørrelser (diameter) Silt 0,002 0,06 mm Fint sand Mellem sand Groft sand Sand 0,06 0,2 mm 0,2 mm 0,6 mm 0,6 mm 2 mm Grus 2 mm 2 cm Småsten 2 cm 10 cm Sten >10 cm Dynd Sandet dynd Sand, fint til groft Grus og groft sand Moræneler km Kvartært ler Sedimentært grundfjeld 10 GEOVIDEN NR

11 Den danske havbund GEOVIDEN NR

12 Niels Nørgaard-Pedersen Seniorforsker, GEUS Steen Lomholt seniorrådgiver, GEUS Råstoffer i havet omkring Danmark Danni Junge Jensen Videnskabelig assistent, GEUS Basale råstoffer som sand og grus indvindes i stigende grad fra havbunden omkring Danmark. Indvinding finder sted i afgrænsede områder administreret af Naturstyrelsen, således at naturinteresser, kystbeskyttelse og andre samfundsinteresser tilgodeses. Materialerne benyttes til byggeri, betonfremstilling, kystbeskyttelse samt opfyldningsopgaver. Råstofferne på havbunden har sit udgangspunkt i det landskab, som lå tilbage efter sidste istid for godt år siden, og den efterfølgende erosion og omlejring af materialerne, som skyldes havets kræfter. De marine råstoffer er ofte af en højere kvalitet end de landbaserede grusgravsmaterialer på grund af den sortering, der er sket. Såfremt indvindingen til havs sker i begrænsede miljø-kontrollerede områder, anses det i almindelighed for at være et mindre skadeligt indgreb i naturen end udvidelse af grusgravsområder på land. Marine råstoffer I Danmark indvindes der årligt mellem ca. 25 og 40 mio. m 3 sand, grus og småsten til byggeri og vejanlæg, dels som fyld og vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Af denne mængde kommer knap 20 % fra havet, med svagt stigende tendens. I modsætning til tung og støjende lastbiltransport fra grusgravsområder, transporteres marine råstoffer i store skibsladninger til nærmeste havn med losse- og sorteringsanlæg. Dannelse Sand, grus og småsten både til lands og til havs er fragtet hertil af gletsjere og smeltevandsfloder under de seneste istider. Sidenhen har havet oversvømmet store områder og medført en udvaskning og genaflejring af løst materiale som kystdannelser, bankeformer og såkaldte residualaflejringer (se figur 1). Havets bearbejdning af materialerne over længere tid har ført til en større sorteringsgrad og nedbrydning af ustabile mineraler (såsom amorf/porøs flint). Dermed dan nes et højkvalitetsmateriale, som bl.a. kan anvendes til betonfremstilling. Råstofforekomster på havbunden i form af tidligere smeltevandsaflejringer, der ikke er marint omlejrede, vil være af en ringere kvalitet og er sammen lignelige med grusgravsmateriale. Regulering Råstofindvinding fra havbunden har igennem de seneste 50 år udviklet sig fra at være nærmest vilde vesten -forhold til at være reguleret af en lovgivning, der tager hensyn til miljøog planlægningsmæssige forhold. I 1972 blev den første regulering af råstofindvindingen til havs fastlagt. Herefter krævede al indvinding fra havbunden en tilladelse og enkelte områder blev lukket for råstofindvinding. I 1992 fik stenrev status som en særlig beskyttelsesværdig naturtype (jf. EU lovgivning), og såkaldt stenfiskeri aftog meget for i 2010 at blive helt forbudt. I 1998 (med opfølgning i 2009) kom den nuværende råstoflov, der sikrede, at al efterforskning og indvinding af råstoffer til havs skal ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder, som skal godkendes af Naturstyrelsen. Udlægningen af indvindingsområder tager hensyn til EU fuglebeskyttelsesog habitatområder, samt kravet om, at der i kystvande med en vanddybde på mindre end 6 m almindeligvis ikke må finde råstofind - vinding sted. Indvinding er belagt med et vederlag per kubikmeter last samt en arealafgift (større offentlige anlægsarbejder og kystfodring/kystbeskyttelse undtaget), da de marine råstoffer tilhører staten, og afgiften går bl.a. til at dække regional kortlægning af råstofressourcer på havet. Naturstyrelsen har i øjeblikket udlagt ca. 100 indvindingsområder omkring Danmark med et samlet areal svarende til ca. 550 km 2 (se figur 2, s. 13). Hertil kommer reserva tionsområder, som udelukkende er udlagt til brug for store anlægsarbejder og kystfodring (ca. 630 km 2 ). Marint sand/dynd Råstofdannelser Residual- (rest-) sedimenter (grus/sand) Fossile kystdannelser/flak Ældre glaciale dannelser Smeltevandssand/grus Figur 1. Model for marine råstofdannelser. Tre typer dominerer: smeltevandssand og -grus, fossile kystdannelser (marint og søaflejret), samt residualaflejringer dannet ved udvaskning af højereliggende morænegrunde. Det er ikke tilladt at indvinde forekomster tæt på kysten (mindre end 6 m s dybde). Illustration: Eva Melskens, GEUS. Omtegnet efter forfatterne. 12 GEOVIDEN NR

13 Figur 3. Sandsuger i færd med at tømme lasten i forbindelse med kystbeskyttelse af strandområde. Kilde: Rohde Nielsen A/S. Her kan du læse videre minder (fx vrag), eller kystnære områder med vanddybde mindre end 6 m undgås. Hertil skal også siges, at inden for langt størstedelen af de udlagte områder er indvindingsaktiviteten af meget begrænset varighed og frekvens, således at bundliv ofte kan regenerere i området. Statistik for de samlede områder igennem en længere periode har således klarlagt, at der i mere end 75 % af områderne indvindes mindre end 1 skibslast om ugen. Samfundsøkonomiske aspekter På land er der rift om arealerne, fordi der også skal være plads til landbrug, byer, veje, naturområder mv. Derfor er det et politisk vedtaget mål, at indvindingen af råstoffer fra havbunden øges, så den kommer til at udgøre en større del af den samlede råstofindvinding. Markedet for råstoffer styres i høj grad af udbud og pris. Råstoffer som sand og grus er relativt billige i forhold til de omkostninger, der er forbundet med transport af materialerne fra indvindingssted til byggeplads. Hvis det er muligt at få leveret materiale fra en lokal grusgrav, vil det ofte være billigere end at få det fra et af landets havnedepoter for marine råstoffer. Derfor vil de marine rå - stoffer ofte kun være konkurrencedygtige, når det gælder krav om høj kvalitet til betonfremstilling eller ved større anlæggelsesarbejder langs kysten eller til havs. Stigende behov og krav om arealplanlægning også på det marine område bevirker også at interessehensyn til naturfredning, fiskeri, vindmølleparker, sejlrender, kabelforbindelser og råstof indvinding skal afvejes nøje. 14 GEOVIDEN NR

14 Den danske havbund Sedimentdynamik i kystzonen Aart Kroon Lektor, IGN, Københavns Universitet Verner B. Ernstsen Forskningslektor, IGN, Københavns Universitet Mikkel Fruergaard Postdoc, IGN, Københavns Universitet Kystzonens sedimenter transporteres let og er derfor udsat for gentagne omlejringer. Transport af sedimentet i kystzonen er især forårsaget af bølger og strøm. Ændringer i størrelsen af det sediment, der transporteres, giver anledning til aflejring, erosion eller dannelse og migration af bundformer. Herved opstår der ændringer i kystzones sedimentbudget, der er en af de styrende parametre for, hvorledes kyst - zonen udvikler sig på kort såvel som på lang sigt. Sedimentdynamik er afhængig af de processer, der påvirker sedimentet. Balancen mellem ydre bevægende kræfter, fx bølger og strøm, og sedimentets stabiliserende kræfter, fx tyngdekraften, bestemmer om sedimentet sættes i bevægelse. Overstiger de ydre kræfter en tærskelværdi, vil sedimentet kom me i bevægelse med mulige ændringer af bundtopografien til følge. Overordnet stiger sedimenttransport-størrelsen med intensiteten af de processer, som forsøger at flytte sedimentet. Grove sedimenter (fx grus) er vanskeligere at flytte end finere sedimenter (fx sand). Dette skyldes bl.a. at massen af en gruspartikel er højere end massen af en sandpartikel. Det er dog ikke altid massen af sedimentet, der afgør om et sediment mobiliseres. De fineste sedimenter, lerpartikler, har stærkere stabiliserende kræfter end sand og grus, fordi lerpartikler klistrer sammen. Man siger, at disse sedimenter har kohæsive egenskaber. Bølger De vigtigste processer i kystnære områder er knyttet til bølgerne, da bølgernes energi kan omdannes til strømme, som igen kan resultere i sedimenttransport. Bølger opstår, når vinden påvirker vandets overflade. Under bølgens top bevæger vandpartiklerne sig fremad og under bølgens trug bevæger partiklerne sig tilbage. Vandpartiklerne under bølger følger et cirkelformet bevægelsesmønster. På dybt vand når cirkelbevægelsen ikke ned til sedimenterne på havbunden, så dér skaber bølgerne ingen sedimenttransport. På lavt vand når vandpartiklernes cirkelbevægelse helt ned til bunden, og hvis vandets hastighed er tilstrækkelig stor, sættes sedimentet i bevægelse. Figur 1 viser hvilke bølgerelaterede processer og påvirkninger, som finder sted under bølgens omdannelse fra dybt vand og ind til stranden. Generelt stiger den bølgeskabte sedimentdynamik, jo nærmere på kysten man kommer, og helt tæt på kysten opstår brusende bølger og bølgeskabte strøm - me både vinkelret og på langs af kysten. Strømme Hav- og kyststrømme er vigtige for mobilisering og transport af sedimenter. Strømmene skabes ved astronomiske, atmosfæriske og bølgerelaterede processer samt vindstuvning. Astronomiske processer skaber tidevand og tidevandsstrømme, der er af stor betydning på dybt vand, i tidevandsbassiner og i æstuarier (flodmunding i tidevandsmiljø) fx i Vadehavet. Atmosfæriske ændringer over havet skaber hældninger i vandspejlet, som danner strømme. Det samme gør sig gældende for vindstuvning, hvor vinden blæser vand ind i Kystzone Overføringszone Opgrundingszone Dybvandszone Brændingszone Opskylszone Symmetriske bølger Asymmetriske bølger Brydende bølger Overføringsbølger Klit Strand Brændingsrevle Trug Figur 1. Omdannelse af bølger fra dybt vand til stranden. Kilde: Forfatterne. GEOVIDEN NR

15 Sedimentdynamik i tidevandsdyb Tidevandsdybene, som adskiller barriereøerne i Vadehavet, forbinder de bagvedliggende tidevandsbassiner med Nordsøen. Som følge af tidevandskræfter udveksles ved hver flod (stigende vand) og ebbe (faldende vand) millioner af kubikmeter vand gennem disse snævre løb, hvor der er høje strømhastigheder i både flod- og ebbe perioden, med maksimale middelstrømhastigheder på mere end 1 m/s. Disse høje strøm - hastigheder medfører, at bunden i tidevandsdybene typisk består af sand, grus og skaller, og at transportraten af bundmateriale er høj. Det finere materiale (ler og silt) bliver pga. de høje strømhastigheder transporteret i vandsøjlen i suspension, båret af vandets turbulens. Dog kan det finere materiale midler tidigt aflejres ved højog lavvande, når strømhastigheden falder og strømmen skifter retning. Når vand strømmer over en sandbund med bundtransport til følge, dannes der bundformer (ribber, banker osv.). Disse kender vi alle fra en soppetur i vandkanten. I tidevandsdybene, hvor strømhastighederne er høje og vanddybderne relativt store (10 20 m), findes bundformer i mange dimensioner (se figuren), fra små ribber kortere end 1 m og lavere end 5 cm til enorme banker, som er flere meter høje og over 100 m lange. De største banker i Vadehavets tidevandsdyb er knap 10 m høje og over 300 m lange. I løbet af både flod og ebbe er der store materialeomlejringer i dybene, med morfologiske ændringer af både store og små bundformer (se figuren). Millioner af tons sand omlejres i løbet af hver flod- og ebbeperiode, men set over en enkelt tidevandsperiode er nettotransporten minimal og bundformerne er praktisk taget statiske. Men flod og ebbe indfinder sig regelmæssigt to gange i døgnet, dag efter dag, året rundt. Pga. lidt højere strømhastigheder under ebbe end under flod, foregår netto - bundtransporten i ebberetningen, hvilket også kan ses på bundformerne, der over tid vandrer gennem dybene i ebberetningen (se figuren). Således føres der løbende sand ud mod de store ebbedeltaer, der ligger ved dybenes munding i Nordsøen. Med den permanente sedimentomlejring i tidevandsdybene bliver bundmaterialet kontinuerligt fordelt og sorteret i samspil og ligevægt med morfologi og strømning. Dette fører bl.a. til en karakteristisk sortering af materialerne, der er ca. dobbelt så grove på kammen af bankerne som i trugene (se figuren), i overensstemmelse med stigende strømhastigheder fra banketrug til -kam. Ligeledes er materialerne ca. dobbelt så grove i midten af tidevandsdybene som i kanterne af løbene. Det skyldes til dels højere strømhastigheder centralt i løbet, men også sorteringsmekanismer som følge af sekundære strøm - ninger i tide vandsdybene på tværs af de dominerende retninger for flod- og ebbestrømmen. Tidevandsdybene er ikke blot interessante pga. højintense og -frekvente processer, spektakulær morfologi og sedimentdynamik. Ved at danne forbindelsen mellem det åbne hav og beskyttede æstuarier spiller tidevandsdybene en vigtig rolle i det kystnære miljø, idet de udveksler fersk- og saltvand, grov- og finkornede sedimenter samt næringsstoffer. Dermed har tidevandsdyb en essentiel betydning for bio - diversiteten i æstuarine økosystemer og fungerer som livsnerve for fugleynglepladser, fiskeri og unikke rekreative områder. Desuden er tidevandsdyb også socioøkonomiske livsnerver, idet adgangen til mange store havne går gennem tidevandsdyb, som det også er tilfældet for en af Danmarks største havne havnen i Esbjerg der anløbes gennem tidevandsdybet Grådyb. et område og herved skaber en strøm. Dette kunne observeres under stormen Bodil (5. 6. dec. 2013), hvor store mængder vand blev blæst ind i Kattegat, hvilket resulterede i en kraftig strøm mellem Kattegat og Østersøen. Tæt på kysten skabes kystparallelle strømme af bølger, der løber skråt ind på land. Disse strømme er sammen med strømmene vinkelret på kysten ansvarlige for dannelsen af bl.a. odder og barriereøer. Sedimentdynamik Sedimentdynamikken og effektiviteten af de mobiliserende processer afhænger hovedsageligt af følgende faktorer: intensitet, varighed, hyppighed og rækkefølge af processer. Intensiteten er direkte knyttet til tilførslen af energi. Ved storm og vedvarende vind dannes højere bølger, og disse bølger påvirker sedimenter allerede på dybt vand. Ved stigende bølgeenergi øges påvirkningen af bunden, og dermed også sedimenttransporten. Varigheden af de mobiliserende processer er også vigtig, for jo længere tid, de intensive påvirkninger varer eksempelvis en storm desto mere sedimentdynamik og større morfologiske (form-) ændringer, kan der observeres. Hyppigheden, hvormed en begivenhed indtræffer, er af stor betydning. Jo hyppigere begivenheder, jo større sedimentdynamik må forventes. Og når man taler om hyppighed fx fire storme i en vis kategori pr. år er det af afgørende betydning for sedimentdynamikken, om disse storme ligger tæt efter hinanden eller om de er spredt ud over året. Hvis stormene ligger for tæt, kan de morfologiske ændringer, der knytter sig til den enkelte storm, ikke nå at blive udbedret, før den næste storm indtræffer. Skaden efter den følgende storm vil derfor blive mere omfattende, end det ville have været tilfældet, hvis landskabet kunne nå at genetablere sig selv først. Dermed er hyppigheden og rækkefølgen af begivenheder af afgørende betydning for kystzonens og kystsystemers robusthed. Er der altid sedimentdynamik i kystzonen? Nej, sedimenter er ikke altid i transport og ændringer i morfologien sker ikke kontinuerligt. I det åbne hav og i dybe dele af de indre danske farvande er det kun under storme, at havbundens sedimenter påvirkes af bølger. Storme kan altså generere tilstrækkeligt store bølger til at mobilisere sediment på dybt vand, og strømme kan videretransportere sedimentet. Under rolige vejrforhold, hvor der ikke flyttes rundt på sedimenterne, fremstår havbunden relikt. Det er også i disse dybere havområder, at det er muligt at finde sedimenter, som ikke er aflejret af marine processer, men som stammer fra tidligere aflejringsperioder, fx moræneler fra sidste istid. Tættere på kysten/i mere lavvandede områder stiger hyppigheden af de sediment - dynamiske processer. Dette gør sig fx gældende for den indre del af strandplanet, som næsten altid er under indflydelse af bølger og strøm, og hvor det er muligt at observere 16 GEOVIDEN NR

16 Den danske havbund Sedimentdynamik i Grådyb og Knudedyb, Vadehavet Bankekam, typisk med groft sand med middelkorn - størrelser i størrelsesordenen 0,6-0,8 mm. Foto: Christian Svenson. Nedre bankeryg, typisk med fint/ mellem sand med middelkorn - størrelser i størrelsesordenen 0,2-0,4 mm Foto: Christian Svenson. Store sedimentomlejringer på bankekammen. Lavvande efter ebbe Højvande efter flod Mindre banker skifter orientering under en tidevandsperiode. 3 m x 20 m 2 m x 20 m Bundprofil (110 m) langs banke i den centrale del af Grådyb (ingen overhøjning). Grådyb, som ligeledes er indsejling til Esbjerg Havn, med bundformer med et væld af dimensioner, fra små ribber kortere end 1 mog lavere end 5 cm til enorme banker, som er flere meter høje og over 100 m lange (udsnittet er ca. 600 m langt). m DVR90-8 Ebbe Flod Grådyb Esbjerg Havn Knudedyb med knap 10 m høje og over 300 m lange banker (udsnittet er ca. 600 m langt). Knudedyb Juvre Dyb m DVR90-8 Lister Dyb Ebbe Flod Kilde: Forfatterne. GEOVIDEN NR

17 Figur 2. Rødsand Lagune. Transport af sand og grus forgår på barriereøernes strande og i lagunegab. Ler og silt aflejres i lagunen og på tilgroningskysten. Kilde: Forfatterne. sedimenttransport under både gennemsnit - lige og ekstreme bølger. På Jyllands vestkyst blæser det hyppigt fra vestlige retninger og den resulterende bølgepåvirkning af stranden er stor. Faktisk er de bølgedynamiske processers indvirkning på den øverste del af strandprofilet så store, at finkornede sedimenter (ler og silt) ikke aflejres og permanent vegetation ikke findes. På Amager Strand ved Øresund er strandprofilet mindre aktivt fordi kysten her ofte påvirkes af fralandsvinde og bølger, der er så små, at vegetationen er i stand til at vokse på den nederste del af strandprofilet. Helt anderledes er det på mere komplicerede kyststrækninger, som i Vadehavsregionen, der er kendetegnet ved kontinuerlig transport af sedimenter og ændringer af morfologien, både tæt på stranden (bølgepåvirkninger) og i tidevandsdybene mellem det åbne hav og lagunen (Vadehavet), og hvor stærke tidevandsstrømme hersker (se boksen). I disse områder er ener - gien så høj, at sedimentdynamikken er præget af sandtransport og dannelsen og vandringen af bundformer. Finere sedimenter aflejres under lavere energiforhold og når turbulensen i vandsøjle er lav. Dette er for eksempel tilfældet på marsken på bagsiden af barriereøerne. På de lav vandede tidevandsflader er sedimentdynamikken resultat af en kombination af bølger, bølgeskabte strømme og tidevandsstrømme. Barriere- og lagunesystemer i de indre danske farvande er ikke påvirket af tidevand. Her er sedimentdynamikken i lagunegabene og på barriereøerne i stedet styret af højenergibegivenheder, hvor overskyl med aflejring af sediment i form af overskylstunger er med til at opbygge barrieren, og hvor barrierer gennembrydes med dannelsen af nye lagunegab til følge (se figur 2). Her kan du læse videre Geoviden 2009, nr. 1: Vadehavet Geoviden 2005, nr. 3: Danmarks kyster GEOLOGI nyt fra GEUS, 1997 nr. 4: Blåvands Huk Horns Rev området et nyt Skagen? 18 GEOVIDEN NR

18 Sedimentkortlægning i internationalt perspektiv Jørgen O. Leth Seniorrådgiver, GEUS Zyad Al-Hamdani Seniorforsker,GEUS For få år siden begyndte man i EU at indse vigtigheden i at have et harmoniseret sedimentkort over de europæiske havområder. Indtil da blev kortene produceret efter princippet én nation ét klassifikationssystem og kortene var oftest baseret på spredte, fragmenterede datasæt. Dette princip kunne ikke længere opfylde EU s målsætning om en ensartet og fælles havpolitik, hvorfor der blev taget initiativer til nye kortlægningsprojekter. EU s habitatdirektiv bliver til EU s Habitatdirektiv blev lanceret i 1992 med det formål at sikre biodiversiteten gennem overvågning og beskyttelse af en række naturlige flora- og faunahabitater (levesteder) inden for EU. Sandbanker, stenrev, boblerev og mudderflader er eksempler på habitat - typer, som er særligt vigtige for Danmark. Direktivet var begyndelsen på en målrettet indsats mod at kortlægge havbundens sedimenter og habitater på tværs af Europas grænser. For at indfri direktivets politik og krav om indførelse af beskyttelseszoner for alle truede arter og habitattyper inden for EU, blev Natura 2000-netværket etableret. Alle europæiske informationer om habitater er blevet samlet og standardiseret i en unik database The European Nature Information System (EUNIS). Databasen indeholder informationer om biologiske arter, habitater og den geografiske udbredelse af de nationalt udpegede beskyttede områder. EUNIS er samtidig forbundet til Natura 2000-netværket. Der er tale om et hierarkisk system, hvor de tre første klassifikationsniveauer for de marine habitater er baseret på sedimenttype og andre fysiske parametre, eksempelvis vanddybde og strømforhold. EU-programmer støtter havforvaltningen De stadigt stigende interessekonflikter mellem udnyttelse og beskyttelse af havets levende og mineralske ressourcer udnyttelse/ overudnyttelse kontra beskyttelse/bæredygtighed fx mht. fiskeri og råstofindvinding tilskyndede EU-politikerne til at forbedre grundlaget for forvaltningen af havområderne. Nye initiativer til kortlægning af havbundens sedimenter og habitater i de europæiske farvande blev igangsat gennem EU-finansierede programmer som fx MESH i det NV-atlantiske område og BALANCE i Østersø-regionen. GEUS spillede en central rolle i BALANCE-projektet, der på baggrund af informationer om sedimenter m.v. opdelte havbunden i en række marine landskaber. Indsatsen har efterfølgende fået stor betydning for den internationale regulering af Østersøens havmiljø. Begge projekterne beviste, at det ud fra eksisterende havbundssedimentdata er muligt at udarbejde habitatkort på tværs af territorial grænser. EMODnet kommer til verden Indsamling, opbevaring og adgang til marine data i Europa har gennem mange år været præget af, at data er indsamlet til bestemte formål af vidt forskellige private og offentlige aktører, oftest isoleret fra hinanden. EMODnet (Det europæiske marine observations- og datanetværk) er et langsigtet netværk af EUorganisationer, der samarbejder om at overvåge havet og bearbejde og lagre marine data i et internationalt standardiseret format. Ud fra filosofien indsamle én gang, bruge mange gange gøres kvalitetssikrede data og afledte produkter frit tilgængelige. Denne datapolitik er anslået at kunne spare EU s borgere for mere end 7 mia. /år. GEUS deltager på Danmarks vegne i EMODnet for geologiske havbundsdata (EMODnet-Geology). Det første resultat af EMODnet, et havbundssedimentkort baseret på eksisterende, standardiserede data, blev fremstillet i perioden (se kortet). Kortet, som er frit tilgængeligt fra internettet, blev anvendt som baggrund for fremstillingen af det første tvær nationale havbundshabitatkort i de nordligste europæiske farvande nogensinde. En meget ambitiøs EMODnet fase 2, der startede i oktober 2013 med 35 partnere, udvider samarbejdet og vil skabe fri adgang til digitale geologiske data og kort dækkende alle europæiske farvande fra Nordatlanten til Sorte havet i skala 1: , baseret på de standarder, der blev udviklet i første fase. Kortlægning af havbundssedimenter er et højt prioriteret emne for at skabe et grundlag, som en bæredygtig forvaltning af de europæiske havområder kan baseres på. 1. Dynd og sandet dynd 2. Sand og dyndet sand 3. Grovkornet sediment 4. Blandet sediment 6. Moræneler 7. Krystallint grundfjeld EMODnet sedimentkort over Østersøen, Det keltiske Hav og Nordsøen Kilde: Km GEOVIDEN NR

19 Magasinpost UMM ID-nr "Når jorden skælver": Ny omfattende e-learning om jordskælv og pladetektonik. Indeholder både generel teori og konkret viden om nogle af de største jordskælvskatastrofer i de senere år. "Når jorden skælver" er tænkt som inspiration og afveksling i undervisningen i naturfag i Folkeskolens ældste klasser og til Naturvidenskabeligt Grundforløb i gymnasiet. Helt gratis på GEOCENTER DANMARK Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, samt Geologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum) begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. UDGIVER Geocenter Danmark. ISSN (PAPIR) ISSN (ELEKTRONISK) REDAKTION Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Annette Thy, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidefoto: Havbunden på det lave vand i Begtrup Vig, østlig del af Århus Bugt. Foto: Gunnar Broge. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING (IGN) Øster Voldgade København K Tlf: GEOLOGISK MUSEUM (SNM) Øster Voldgade København K Tlf: AU PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup INSTITUT FOR GEOSCIENCE Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf:

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...

Læs mere

Nitrat i økosystemer

Nitrat i økosystemer Klaus Hinsby Seniorforsker, GEUS khi@geus.dk Nitrat i økosystemer Denne artikel beskriver hvordan nitrat transporteres med vandet fra jord til fjord gennem grundvand, dræn, vandløb og søer, og hvilke effekter

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT

UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2016 ISBN: 978-87-7175-572-5 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Motivation COADAPT projekt Danske kyster og klimatilpasning: oversvømmelsesrisiko

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske

Læs mere

Der er følgende væsentlige ændringer i fællesområdebekendtgørelsen:

Der er følgende væsentlige ændringer i fællesområdebekendtgørelsen: NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-700-00032 Ref. thobk Den 26. marts 2015 Miljøvurdering af bekendtgørelse om udlæg af fællesområder til råstofindvinding på havet, jf. lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00171

Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00171 Århus Havn Mindet 2 Postboks 130 8100 Aarhus C Natur J.nr. BLS-7321-00171 Ref. sah Den 18. december 2008 Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

TEMANUMMER. Den skjulte guldgrube. Råstoffer på havbunden

TEMANUMMER. Den skjulte guldgrube. Råstoffer på havbunden N T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Den skjulte guldgrube Råstoffer på havbunden N R. 4 D E C E M B E R 1 9 9 8 Vort fælles fundament Jørn Bo Jensen & Poul Erik Nielsen GEUS og Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 251.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 251. Badevandsprofil Badevandsprofil for Ørding Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

Badevandsprofil. Nordstranden

Badevandsprofil. Nordstranden Badevandsprofil Nordstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden

WWF Verdensnaturfonden WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere