GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 02. Den danske havbund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 02. Den danske havbund"

Transkript

1 2014 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 02 Den danske havbund Sedimentkortlægning før og nu Habitatkortlægning Nyt digitalt havbundssedimentkort Råstoffer i havet omkring Danmark Sedimentdynamik i kystzonen Sedimentkortlægning - internationalt set

2 Jørgen O. Leth Seniorrådgiver, GEUS Birger Larsen Adjungeret seniorgeolog, GEUS Kortlægning af Danmarks havbundssedimenter før og nu meter På havbunden er fordelingen af sedimenter oftest et resultat af de processer, der hersker i havet. Behovet for informationer om havbundens sedimenter har været stigende i takt med, at der kommer flere og flere aktiviteter på havområdet. Krav fra bl.a. EU om beskyttelse af den sårbare havbund og aktiviteter fra fiskeri, miljøundersøgelser, råstofindvinding og opførelsen af havvindmølleparker kræver et højt videnniveau om havbundens opbygning. Der er derfor store forventninger til det nye opdaterede havbundssedimentkort over de danske farvande. Kortet vil være frit tilgængeligt i digital form fra GEUS hjemmeside. Hvor kommer sedimenterne fra? Fremstillingen af sedimentkortet er et resultat af en meget omfattende proces, hvor alle tilgængelige informationer om havbunden samles og bearbejdes, så de kan præsenteres på et kort som områder af ensartet beskaffenhed, eksempelvis sandbund. De nutidige sedimenter er sammensat af mineralkorn, der stammer fra erosion af kyst - en eller havbunden, eller som er ført ud i havet af vandløb eller vind, og af organisk stof, sulfider, skaller m.v., som overvejende er dannet i havet. Sedimentkortet viser, hvor havbunden består af sand, sandet dynd, blød dyndbund, samt hvor der er sten og grus eller klippegrund, hvor dyr og alger kan sætte sig fast. N a Havbunden kan overordnet inddeles i tre kategorier afhængigt af, hvilke processer, der har været bestemmende for aflejringerne. Akkumulationsbunden findes der, hvor sand og mudder aflejres af bølger og strøm i det nuværende hav. Erosionsbunden kendetegner områder, hvor ældre lag stikker frem som banker og stenrev og til stadighed udsættes for ero sion og borttransport. Transportbunden karakteriserer de områder, hvor sedimenterne flyttes hen over havbunden gennem bundtransport og kun aflejres kortvarigt, før de transporteres videre. Eksempler herpå er det organiske materiale, der bundfældes på mudderbunden og havbunden langs kyst - erne, hvor store sandmasser flyttes frem og tilbage med bølger og strøm, se figur 1. Figur 1. Skitse, der viser hvordan forskellige typer sandede og stenede havbundssedimenter forekommer: a) og d) sand med strømribber, b) og d) rest sedimenter med grus og sten. b m d 1 2 c 3 m Kilde: Naturen i Danmark, Havet. Efter Niels Nielsen. Ideelt skulle kortlægningen være baseret på et systematisk net af repræsentative prøver, hvor kornstørrelse, vandindhold og organisk stof mv. var målt i laboratoriet. Selv om mange af disse oplysninger findes for de danske havbunds-sedimentprøver, mangler der dog et systematisk prøvenet fra de danske farvande, på lige fod med de net, som mange af vore nabo - lande benytter. Kortlægning med ekkolod seismiske og akustiske metoder De data, som ligger til grund for udarbejdelsen af sedimentkort, er fremkommet gennem mange forskellige kortlægningsmetoder. Det nye sedimentkort er primært baseret på data indsamlet ved brug af akustiske og seismiske metoder. Ved hjælp af disse metoder kan man kortlægge havbundens beskaffenhed direkte under skibet, mens man sejler. Et sedimentekkolod (figur 2) sender korte lydbølger ned mod bunden, og det reflekte - rede signal opfanges igen på båden. I en ren sandbund ligger sandkornene tæt pakkede, hvilket gør bunden hård og derfor er ekkoet kraftigt. Så snart sandbunden er iblandet dynd, stiger vandindholdet i sedimenterne og bunden bliver blødere. Fra en sådan blandet havbunds type reflekteres lydimpulserne ikke så effektivt og noget af lyden trænger et stykke ned i bunden, før det reflekteres tilbage til ekko loddet. Hvis der er tale om en ren dyndbund, altså en blanding af lerpartikler og rest - er af organisk materiale, er vandindholdet stort. Den ne vandholdige sedimentmasse reflekterer ikke meget af ekkoloddets lydbølger, så dyndbunden fremstår transparent på ekko - loddets strimmel, se figur 3. I takt med den teknologiske udvikling findes der i dag en række avancerede sediment - ekkolodder, hvor lydbølgerne trænger dybere ned i havbundens øvre lag, samt det såkaldte multistråleekkolod (multibeam), der giver både dybde- og sedimentinformationer i et bredt strøg på begge sider af skibet, mens det sejler. 02 GEOVIDEN NR

3 GPS satellitter Opmålingsfartøj Streamer Sparker Chirp Multistråle ekkolod Ekkolod Side scan sonar Figur 2. Et overblik over de akustiske og seismiske instrumenter, der anvendes til kortlægning af havbundes sedimenter. Positionen bestemmes ud fra GPS signaler fra satellitter. Sidescansonaren ses nederst til venstre, mens de seismiske instrumenter trækkes tættere på skibet. Illustration: Carsten Egestal Thuesen, GEUS. Mens sedimentekkoloddet udelukkende måler lodret ned under skibet, sender en side scan sonar (sidesøgende sonar) en smal lyd - stråle omtrent vandret ud til siderne fra en slæbefisk, der trækkes tæt over havbunden (figur 2). Lyden reflekteres forskelligt afhængigt af sedimentkarakteren (figur 3). Menneskeskabte strukturer som pipelines, vrag, sand - sugehuller og spor efter trawl kan også ses. I takt med at skibet sejler, dannes der et lydbillede af havbundens overflade i et ca. 100 m bredt bånd på begge sider af skibets sejllinje. Sidescansonaren er også god til at påvise forekomster af sten og gruspartier, tang - skove og muslingebanker. På sandbunden kan man ofte se revler, bølgeribber og sandbanker, der vidner om retningen af sedimenttransporten. Mange af disse observationer er vigtige for at forstå den geologiske opbygning af havbunden og fordelingen af bunddyr og planter. Derfor indgår sidescanso naren som en vigtig del af den biologiske habitatkortlægning. Når man øger lydstyrken og samtidig sænker frekvensen af signalet på lydkilden, trænger lydbølgerne længere ned i havbunden og reflekteres fra underliggende lag. Denne form for akustik kaldes for den seismiske metode. Der findes en række forskellige seismiske instrumenter, der ved hjælp af lydbølgernes refleksion fra laggrænserne i havbunden anvendes til geologisk kortlægning af alt fra få meters dybde til olieselskabernes dybe seismik, der trænger flere kilometer ned i bunden. I forbindelse med kortlægningen af havbundens sedimenter anvendes udstyr, der kan give oplysninger om de øverste 1 til 50 meter under havbunden. Sedimenterne kortlægges Udgangspunktet for kortlægningen er de forhåndenværende prøveoplysninger. Men ved hjælp af seismiske profiler kan man afgøre, om havbunden består af ældre sedimenter eller af sedimenter aflejret af det nuværende hav som følge af bølger og strøm (figur 3). Man kan altså identificere områder, hvor ældre lag når op til havbunden, og derved få informationer om tidligere tiders aflejringsforhold på stedet. De ældre lag som fx morænelersaflejringer fra istiden er dog almindeligvis dækket af et tyndt lag af grovkornede ero - sionsprodukter, kaldet restsedimenter, blandet med nutidige havbundsaflejringer og skal - ler. Dyr, der borer og graver i underlaget, er vigtige, idet de medvirker til at løsne materialet, så det lettere kan eroderes. De finkornede dele af det løsgjorte materiale føres bort af strømmen, mens de grovere dele bliver tilbage. Når områder med sådanne restsedimenter skal identificeres ud fra de seismiske profiler, er det primært på baggrund af, at de overliggende lag er ganske tynde eller helt mangler; suppleret med forekomster af sten og grovere sedimenter på overfladen. Ofte ses a b c g d Figur 3. Eksempel på, hvordan forskellige havbundstyper kan bestemmes ud fra et seismisk profil: a) sandbund, b) sandet dynd, c) dynd, d) ældre aflejring af moræneler, mens g) angiver gas i havbunden. Kilde: Forfatterne. GEOVIDEN NR

4 disse ældre aflejringer helt eller delvist dækket af sand, der transporteres hen over området på grund af de nuværende strømningsforhold. På sedimentkortet ses områder med rest - sedimenter ofte som en mosaik af grov kor - nede materialer og små sandbanker, der jævnligt flyttes omkring under stormvejr. I de kystnære områder, dvs. i zonen langs kys t en, hvor vanddybden er mindre end ca. 8 meter, er det ikke er muligt at gennemføre kortlægning med traditionelle seismiske/ aku - s tiske metoder. Her er sedimenterne kortlagt ved hjælp af tolkninger af flyfotos og informationer fra den geologiske kortlægning fra land siden. Resultatet er et sømløst sedimentkort, der giver geologiske informationer på tværs af kysten. Figur 4A. Et af de tidligste havbundssedimentkort publiceret i 1888 i forbindelse med kortlægningen af bunddyrenes udbredelse. Havbunden blev på baggrund af bundskrab opdelt i 4 klasser: sandbund, lerbund, blandingsbund og stenbund. Kilde: C. G. Joh. Petersen, N Dynd bassin Sandet dynd De første danske havbunds - sedimentkort Kortlægningen af de danske havbundssedimenter har stået på gennem mere end 120 år. Søkortene indeholder mange noteringer om bundmaterialerne med hensyn til ankerbund, fiskeri og farlige sten. Et af de ældste sedimentkort blev fremstillet som led i kortlægningen af bunddyrenes udbredelse i danske farvande allerede i 1888 (figur 4A). Der har senere været gennemført utallige opmålinger, men især kortlægning af mudderbund i forbindelse med forureningsundersøgelser (figur 4B) og efterforskningen efter sand- og grusressourcer i 1970erne og -80erne skabte grundlaget for, at det første samlede havbundssedimentkort kunne publiceres i 1992 (figur 4C). Kortet, der blev udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks og Sveriges Geologiske Undersøgelser og andre bidragydere, præsenterede ikke kun sedimenttyperne i de danske farvande, men også i de tilgrænsende farvande på svensk og tysk område. Kortet blev ikke kun et meget eftertragtet kort men også et ganske kendt kort og på grund af en karakteristisk farvesætning blev det kendt under navnet Grisekortet (figur 4C). I år 2000 forestod GEUS en opdatering af sedimentkortet, der til forskel fra den tidligere, trykte version blev udgivet i digital form. Nu kunne kortet i større udstrækning end tidligere integreres i mange forskellige typer undersøgelser, som var afhængig af informationer om, hvordan sedimenterne på havbunden er fordelt. Figur 4B. Eksempel på sedimentfordelingen i Lillebælt. Havbundstyperne er inddelt i områder med dynd/sandet dynd samt områder med sandakkumulation og erosion. Illustration: Eva Melskens, GEUS. Omtegnet efter B. Larsen & P. Pheiffer Madsen, JYLLAND 10 km FYN Sand akkumulation Erosion eller transportbund Kanaler (store) Kanaler (små) Figur 4C. Udsnit fra Storebælt af det første samlede danske havbundssedimentkort. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen i GEOVIDEN NR

5 Den danske havbund En ny generation af sedimentkort Som nationalt fagdatacenter registrerer, opbevarer og formidler GEUS havbundsdata, som indsamles af såvel GEUS som andre operatører i forbindelse med biologiske, råstof- og anlægsmæssige kortlægningsopgaver. Seis miske data registreres i MARTA-databasen, mens sedimentdata registreres i JUPITER-databasen. Dis - se unikke databaser danner grundlag for, at der nu kan udgives et nyt digitalt havbundssedimentkort. Kortet er et resultat af en intensiv sammenstilling af geologiske informationer fra GEUS egne databaser kombineret med et væld af informationer fra rapporter og andre kilder. Det nye sedimentkort publiceres som et offentligt tilgængeligt digitalt kort via kort - tjenesten på GEUS hjemmeside. Kortet kan frit downloades digitalt som et samlet billede eller som GIS-temaer og bruges i andre sammenhænge. Her kan du læse videre DGU-Information, 1995, Temanummer Nr. 4: 2003 nr. 4 Blåvands Huk - Horn Rev området - Geologi til søs. et nyt Skagen?. Larsen, B. 1979: 2004 nr. 4 Mariager Fjord. Havets Geografi. I: Nørrvang, A. & J. Lundø Fredningsstyrelsen, 1986: (Red.) Danmarks Natur Politikens forlag. Havbundsundersøgelser. Larsen, B. 2006: Råstoffer og fredningsinteresser. De danske farvandes geologi. I: T.Fenchel Bornholm, Djurs land Nord, Fakse Bugt, (red.) Naturen i Danmark, Havet s Lillebælt. Skov-og naturstyrelsen : Lund-Hansen, L.C. med flere, 1994: Nordsjælland 1987, Basisbog i fysisk-biologisk oceanografi. Sjællands Rev 1987, Gads Forlag. Samsø Nordøst 1987, På Smålandsfarvandet 1987, Nyt fra GEUS følgende numre: Roskilde Fjord 1988, 1998 nr. 4 Råstoffer fra havbunden. Storebælt 1988, 2002 nr. 4 BALKAT, Østersøen uden grænser. Bornholm Sydvest 1988, 2003 nr. 3 Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev. Samsø Sydøst 1991, Hornbæk 1989, Lillebælt Habitatkortlægning Jørn Bo Jensen Seniorforsker, GEUS Zyad Al-Hamdani Seniorforsker, GEUS Havbundens sedimentkortlægning er et vigtigt redskab for kortlægningen af habitater, altså af de naturlige levesteder for planter og dyr. Sedimentfordelingen er en af de vigtigste bestemmende parametre for udbredelsen og mangfoldigheden af habitaterne, og den menneskelige påvirkning af havbundens sedimenter kan have fatale konsekvenser for fremtidens liv i havet. Erkendelsen af dette har været den drivende kraft i de senere årtiers sediment- og habitat-kortlægning, som har været præget af et stadigt øget raffinement af metoder og detaljeringsgrad. Habitatkortlægning har stor international bevågenhed, både på EU- og globalt plan, og er et vigtigt redskab, når der skal findes et bæredygtigt kompromis mellem udnyttelse og bevarelse af naturen. Havet sletter ikke alle spor Det var tidligere en udbredt opfattelse, at havet sletter alle spor og at havet er en uudtømmelig ressource. Siden 1930erne har der således været fisket store sten til anvendelse i havnebyggerier og andet anlægsarbejde (s. 6 figur 1). Stenene blev hovedsageligt hentet på lav vandede rev, hvor de var lette at hente. Efterhånden som offentligheden blev mere opmærksom på, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker havbunden, fulgte også modstanden mod stenfiskeri, som blev forsøgt reguleret i flere omgange, men først helt forbudt i Med Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 startede de første systematiske undersøgelser af stenrev. De nationale initiativer blev imidlertid overhalet af EU-regler, som forpligter medlemslandene til at udpege områder med forskellige habitattyper (EU Habitatdirektivet 1992) samt at udarbejde en målsætning for fremtidig forvaltning af områderne. Alle EU-habitatområder indgår i et fælles NATURA 2000-netværk af naturbeskyttelsesområder, som omhandler både land og hav. På dansk havbund er der tre dominerende habitater: Rev, Boblerev og Sandbanker (se boks side 7) som alle er defineret af den geologiske beskaffenhed af havbundens sedimenter, kom bineret med dybdeforhold, saltholdighed mv. GEUS kortlægning af havbundssedimenterne har vist sig at være et vigtigt fundament for ha bitatkortlægning. Lige fra begyndelsen, hvor det generelle sedimentkort fra 2000 blev benyttet som basis for kortlægningen af mu - lige stenrev og sandbanker, til de senere år, hvor der er sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til detaljeringsgrad af kortlægningen, instrumentteknologi, geologisk tolkningsmetodik og præsentation. De s - uden har det været en absolut nødvendighed GEOVIDEN NR

6 Her kan du læse videre Om stenrev: Dahl, K., Lundsteen, S., Helmig, S Stenrev, Havbundens oaser, Gads Forlag. Se Geoviden 2013, 3, s for mere detaljeret gennemgang af de akustiske instrumenter. Figur 1. Dykker iført tungdykkerudstyr af den slags, der kunne være brugt af stenfiskerne. Stenfisker er betegnelsen på en dykker, der gik rundt på havbunden og satte stentangen omkring en stor sten, som skibet oppe i overfladen trak op med et spil. I forgrunden er indsat et foto af en stentang, der befinder sig i udstillingen på Dragør Museum. Stentænger fandtes i forskellige størrelser. Fotos: Gunnar Broge. Fotocollage: Benny Schark, GEUS. med et tæt samarbejde mellem de implicerede marinbiologer og geologer, samt administrationen af hav ets ressourcer og miljøbeskyttelse. Hvad er et habitat Darwin definerede i 1859 habitat som et område, hvor en plante eller et dyr har naturligt levested. Sidenhen har der været et utal af definitioner og senest i EU-kommissionens Habitat-direktiv: Arealer, der er kendetegnet af geografiske naturlige og semi-naturlige, ikkebiologiske og biologiske parametre. På havet skelner man mellem pelagiske habitater (i selve vandsøjlen) og bentiske habitater (knyttet til havbunden). Vores fokusområde er de bentiske habitater, som omfatter fysiske, biologiske og kemiske forhold på havbunden. Et habitatområde og dets tilknyttede samfund af dyre- og plantearter kaldes en biotop. De fysiske forhold på havbunden er områdets sedimenttype, fx sandbund, stenet bund eller mudderbund, kombineret med områdets mor fologi, fx en flad bund, en banke eller en rende. Områdets miljømæssige parametre inkluderer den fotiske zone, dvs. den del af vandsøjlen, der har lys nok til, at fotosyntese kan foregå, og turbiditet, som er et udtryk for vandets uklarhed og strømhastighed. De kemiske parametre omfatter saltholdighed, ilt - indhold og surhedsgrad (ph). Det fremgår af definitionerne, at havbundens beskaffenhed er en vigtig faktor, der styrer havbundens biologiske samfund, hvad enten der er tale om grundfjelds-, hårdbundseller mudderbunds-samfund. På figur 2 (s. 8) er vist en kortlægning af hhv. sediment- og habitat type i samme område. Hvorfor kortlægger vi habitater Vi kortlægger de marine habitater for at få en bedre forståelse af den arealmæssige udbredelse, fordelingen, mangfoldigheden og variationen i den levende natur, samlet kaldet diversiteten. Viden om disse parametre og ændringer over tid er en forudsætning for at vi kan bevare den naturlige fordeling af planter og dyr i et område. Desuden vil ændringer i bio diversiteten helt sikkert også påvirke alle andre levende organismer, eksempelvis fisk, der er afhængige af bunddyr og planter i deres fødekæde. Således er kortlægningen af havbundens habitater et afgørende skridt i retning af mulighed for sikring af en bæredyg- 06 GEOVIDEN NR

7 Den danske havbund De vigtigste habitater på dansk havbund Rev: Områder, hvor hård, kompakt bund rager op fra den omkringliggende havbund. Det er typisk områder med store sten, men der medregnes også lodrette, skrånende eller vandrette klippevægge/ klippehylder; stendynger, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, osv. Rev kan optræde på dybt eller lavt vand, og kan være tørlagte ved lav vande. Arealer, der er dækket af et tyndt lag mobilt sediment, fx sand, klassificeres som rev, så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet. På de enkelte rev kan der forekomme stor variation i dyre- og plantearterne. Især den faldende saltholdighed fra Kattegat mod Østersøen er årsag til, at dyre- og plantelivet kan være meget forskelligt fra rev til rev. Foto: Orbicon A/S. Boblerev: Sandstensstrukturer i form af plader med talrige huler eller op til 4 m høje søjler. De er opstået ved sammenkitning af sand med en karbonatholdig cement som følge af iltning af me tangas, der siver ud fra havbunden. Hulrummene i de aktive boblerev frigiver gasbobler. Ofte findes en zoneinddeling af diverse bundlevende samfund af alger og/eller hvirvelløse dyr, som er specielt tilpassede til hårde bundtyper. Biodiversiteten øges endvidere af dyr, som søger føde eller beskyttelse i boblerevets mange hulheder. Habitattypen boblerev illustreret med sidescansonar, sedimentekkolod og foto (eksempel fra nord for Læsø). Kilde: Forfatterne. Sandbanker: Topografiske elementer, som typisk er omgivet af dybere vand og hvis top er dækket af op til 20 m vand. Blottes ikke ved lavvande. Bankerne består hovedsageligt af sandede sedimenter, men der kan også forekomme mudder, grus eller store sten, så længe der overvejende findes dyr og planter knyttet til sandbund på area let. Sandbanker kan være dækket af vandplanter, fx ålegræs. Bankerne kan træffes tæt på kysten i form af revler eller som mere permanente banker længere ude. Habitattypen sandbanker illustreret med sidescansonar, sedimentekkolod og foto (eksempel fra Stavns Fjord, Samsø). Kilde: Forfatterne. Foto: Orbicon A/S. GEOVIDEN NR

8 Figur 2. Kortudsnit nord for Gilleleje med sediment- og habitattyper. Kilde: Forfatterne. Sedimenttype Dynd Sandet Dynd Sand Moræne kilometer Habitattyper 1110 Sandbanker 1170 Stenrev 1180 Boblerev kilometer tig udnyttelse af det marine miljø. På den baggrund er det muligt at monitere de mest sår - bare habitater og de menneskelige aktiviteter, som kan have skadelige virkninger. Rev er nok det bedste eksempel på et habitat, som har mange funktioner i et øko system her er på samme tid plads til mange forskellige biologiske samfund, fx er det et godt gydeområde, samtidig med at det kan tjene som beskyttelse for fisk. At kortlægge dette habitat med en detaljeret afgrænsning er et vigtigt planlægningsredskab for areal regulering af eksempelvis fiskeri og sandindvinding i nærheden. Lignende betragtninger kan anvendes til andre habitattyper, hvoraf de mest almindelige er defineret i boksen side 7. Hvordan kortlægges habitatområderne Havbundskortlægning er en tidskrævende og omkostningsfuld proces, som ud over udgifter til sejlads, kræver avancerede og dyre instrumenter. Derfor planlægges kortlægningsmetoden nøje efter krav til detaljering og habitattype. Den traditionelle metodik har været direkte observation med dykning, prøvetagning, fotodokumentation og slæb ning af videokamera over bunden. Men det er en meget dyr løsning, som kun er anvendelig i mindre områder, som kræver detaljeret kortlægning. Akustisk opmåling kombineret med prøvetagning har vist sig som en mere økonomisk metode til dækning af større arealer med en acceptabel nøjagtighed. I praksis benyttes en vifte af akustisk udstyr, bl.a. sidescan, ekko - lod/ multibeam og sediment-ekkolod (se første artikel i bladet). Med disse indirekte metoder sejles der i et netværk af sejllinjer, hvorved der kan kortlægges arealer med letgenkendelige hav bundstyper og bundformer. Dernæst ud - peges inspektionspunkter, som efterfølgende mo niteres med en kombination af bundprøver og foto-/videodokumentation. Det færdige pro - dukt er et fladedækkende kort med inddeling af havbunden i habitattyper, som kan benyttes i arealplanlægningen. Downscaling lavvandskonceptet På det seneste har GEUS udviklet et koncept, som kan benyttes til habitatkortlægning i lav vandede og kystnære områder, på vanddybder ned til ca. 5 m s dybde, hvor der er be grænsede muligheder for at sejle med akustisk udstyr, men hvor det er muligt at få oplysninger om havbundens beskaffenhed via remote sensing teknik. Første trin er at udarbejde et meget generelt kort over sedimentfordeling og havbundens kystnære morfologi baseret på tolkninger af flyfotos og satellitdata. Derefter bliver der downscalet og dermed zoomet ind på kortlægningen med udpegning af nålestiks-inspektioner i form af spredte akustiske sejllinjer, som understøttes af foto/video og prøvetagninger. Endelig kombineres det samlede dataset som hidtil i et fladedækkende habitatkort. 08 GEOVIDEN NR

9 Den danske havbund Nyt digitalt havbunds - sedimentkort Nye sedimentdata fra den danske havbund indsamlet gennem de sidste 14 år er nu sammenstillet til et opdateret digitalt kort over havbundens sedimenter. Kortet giver med sine klassifikationer informationer om havbundens meget varierende sammensætning og udformning. Det nye sedimentkort viser fordelingen af havbundssedimenter i de danske farvande. Kortet er en opdatering af det sedimentkort, som GEUS udgav i 2000, og er resultat af en omfattende sammenstilling af alle tilgængelige nye informationer om havbundens beskaffenhed. Data stammer i høj grad fra habitatkortlægning udført for Naturstyrelsen, samt fra Natur - styrelsens og råstoferhvervets råstofkortlægninger gennemført i løbet af de sidste 5 10 år. Derudover er der store mængder af nye data fra Kystdirektoratets kortlægninger i Nordsøen samt data indsamlet i forbindelse med eta b - lering af havvindmølleparker. Alle anvendte data er samlet i GEUS databaser. Der er en meget ujævn fordeling af data fra den danske havbund nogle steder ligger data meget tæt, andre steder meget spredt. Tolkningerne er derfor baseret på ekstrapolationer mellem datapunkterne, men den geologiske viden om dannelsesforholdene sammenholdt med præcise kort over dybdeforholdene har været anvendt til at tegne grænserne mellem sedimentklasserne. Endvidere har biologiske informationer (udbredelsen af bundlevende alger, ålegræs og mus linger) været anvendt som supplement til de geologiske data, idet de giver indirekte indikationer om det substrat, der knytter sig til de enkelte arters tilstedeværelse. Sedimentkortet er et geologisk kort, der hovedsageligt er baseret på seismiske og aku - s tiske baggrundsdata kalibreret ud fra sedimentprøver. Der er ikke foretaget systematiske prøveindsamlinger, som man gør i mange af vores nabolande. Klassifikationerne på kortet er et udtryk for et gennemsnit af havbundens sedimenter i de øverste ca. 0,50 m. Hver sedimentklasse er defineret ud fra specifikke kornstørrelsessammensætninger. Mo ræneler er dog et blandingssediment ligesom klassen Sedimentært grundfjeld dækker over flere mio. år gamle aflejringer af forskellig oprindelse. De anvendte klassifikationer fremgår i forenkelt form af boksen nedenfor. Jørgen O. Leth Seniorrådgiver, GEUS Danni Junge Jensen Videnskabelig assistent, GEUS Steen Lomholt Seniorrådgiver, GEUS Zyad Al-Hamdani Seniorforsker, GEUS Niels Nørgaard-Pedersen Seniorforsker, GEUS Jørn Bo Jensen Seniorforsker, GEUS Camilla Snowman Andresen Seniorforsker, GEUS Lisbeth Tougaard IT-konsulent, GEUS Frants Von Platen-Hallermund Geodatalog, GEUS Mikkel S. Andersen Studentermedhjælper, GEUS Birger Larsen Adjungeret seniorforsker, GEUS Sedimentklasser. Forenklet beskrivelse Moræneler Moræneler helt/delvist dækket af mindre end 0,50 m restsedimenter af sten, grus, groft sand og/eller sandet mudder. Sand, grus og småsten Blandingssediment med lagtykkelse over 0,50 m. Dannet af udvasket moræneler, smeltevandssedimenter eller fossile kystdannelser. Sand Ensartet bund af løst sand. Øverste 5 20 cm omlejres jævnligt af bundstrømme. Meget velsorteret. Fremstår ofte med strømribber. Sandet dynd/dyndet sand Blandingssediment; meget variabelt forhold mellem sand og dynd. Aflejret på kanten af bassinområder, samt som et tyndt dække på dele af ero - sionsområderne. Dynd/marint lergytje Blødt, finkornet sediment med mere end ca. 10 % findelt organisk stof og med højst nogle få vægt % sandkorn, ofte med muslingeskaller og planteres - ter. Meget højt vandindhold. Findes i akkumula - tions- og bassinområder i indre danske farvande. Kvartært ler Hav-, smeltevands- eller sø-ler og tørv vekslende med indslag af sand/silt. Eventuelt med tyndt dække af restsedimenter (sand, grus, småsten). Ler-/ tør - velaget kan være Yoldialer (Kat tegat), Baltisk/Ancylus ler (Østersøen) og Holocænt ler (Nordsøen). Sedimentært grundfjeld Findes fremeroderet omkring Bornholm, ved Øresundstærsklen, ud for Vestkysten og foran kalkklinter. GEOVIDEN NR

10 Havbundens sedimenter omkring Danmark Kornstørrelser (diameter) Silt 0,002 0,06 mm Fint sand Mellem sand Groft sand Sand 0,06 0,2 mm 0,2 mm 0,6 mm 0,6 mm 2 mm Grus 2 mm 2 cm Småsten 2 cm 10 cm Sten >10 cm Dynd Sandet dynd Sand, fint til groft Grus og groft sand Moræneler km Kvartært ler Sedimentært grundfjeld 10 GEOVIDEN NR

11 Den danske havbund GEOVIDEN NR

12 Niels Nørgaard-Pedersen Seniorforsker, GEUS Steen Lomholt seniorrådgiver, GEUS Råstoffer i havet omkring Danmark Danni Junge Jensen Videnskabelig assistent, GEUS Basale råstoffer som sand og grus indvindes i stigende grad fra havbunden omkring Danmark. Indvinding finder sted i afgrænsede områder administreret af Naturstyrelsen, således at naturinteresser, kystbeskyttelse og andre samfundsinteresser tilgodeses. Materialerne benyttes til byggeri, betonfremstilling, kystbeskyttelse samt opfyldningsopgaver. Råstofferne på havbunden har sit udgangspunkt i det landskab, som lå tilbage efter sidste istid for godt år siden, og den efterfølgende erosion og omlejring af materialerne, som skyldes havets kræfter. De marine råstoffer er ofte af en højere kvalitet end de landbaserede grusgravsmaterialer på grund af den sortering, der er sket. Såfremt indvindingen til havs sker i begrænsede miljø-kontrollerede områder, anses det i almindelighed for at være et mindre skadeligt indgreb i naturen end udvidelse af grusgravsområder på land. Marine råstoffer I Danmark indvindes der årligt mellem ca. 25 og 40 mio. m 3 sand, grus og småsten til byggeri og vejanlæg, dels som fyld og vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Af denne mængde kommer knap 20 % fra havet, med svagt stigende tendens. I modsætning til tung og støjende lastbiltransport fra grusgravsområder, transporteres marine råstoffer i store skibsladninger til nærmeste havn med losse- og sorteringsanlæg. Dannelse Sand, grus og småsten både til lands og til havs er fragtet hertil af gletsjere og smeltevandsfloder under de seneste istider. Sidenhen har havet oversvømmet store områder og medført en udvaskning og genaflejring af løst materiale som kystdannelser, bankeformer og såkaldte residualaflejringer (se figur 1). Havets bearbejdning af materialerne over længere tid har ført til en større sorteringsgrad og nedbrydning af ustabile mineraler (såsom amorf/porøs flint). Dermed dan nes et højkvalitetsmateriale, som bl.a. kan anvendes til betonfremstilling. Råstofforekomster på havbunden i form af tidligere smeltevandsaflejringer, der ikke er marint omlejrede, vil være af en ringere kvalitet og er sammen lignelige med grusgravsmateriale. Regulering Råstofindvinding fra havbunden har igennem de seneste 50 år udviklet sig fra at være nærmest vilde vesten -forhold til at være reguleret af en lovgivning, der tager hensyn til miljøog planlægningsmæssige forhold. I 1972 blev den første regulering af råstofindvindingen til havs fastlagt. Herefter krævede al indvinding fra havbunden en tilladelse og enkelte områder blev lukket for råstofindvinding. I 1992 fik stenrev status som en særlig beskyttelsesværdig naturtype (jf. EU lovgivning), og såkaldt stenfiskeri aftog meget for i 2010 at blive helt forbudt. I 1998 (med opfølgning i 2009) kom den nuværende råstoflov, der sikrede, at al efterforskning og indvinding af råstoffer til havs skal ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder, som skal godkendes af Naturstyrelsen. Udlægningen af indvindingsområder tager hensyn til EU fuglebeskyttelsesog habitatområder, samt kravet om, at der i kystvande med en vanddybde på mindre end 6 m almindeligvis ikke må finde råstofind - vinding sted. Indvinding er belagt med et vederlag per kubikmeter last samt en arealafgift (større offentlige anlægsarbejder og kystfodring/kystbeskyttelse undtaget), da de marine råstoffer tilhører staten, og afgiften går bl.a. til at dække regional kortlægning af råstofressourcer på havet. Naturstyrelsen har i øjeblikket udlagt ca. 100 indvindingsområder omkring Danmark med et samlet areal svarende til ca. 550 km 2 (se figur 2, s. 13). Hertil kommer reserva tionsområder, som udelukkende er udlagt til brug for store anlægsarbejder og kystfodring (ca. 630 km 2 ). Marint sand/dynd Råstofdannelser Residual- (rest-) sedimenter (grus/sand) Fossile kystdannelser/flak Ældre glaciale dannelser Smeltevandssand/grus Figur 1. Model for marine råstofdannelser. Tre typer dominerer: smeltevandssand og -grus, fossile kystdannelser (marint og søaflejret), samt residualaflejringer dannet ved udvaskning af højereliggende morænegrunde. Det er ikke tilladt at indvinde forekomster tæt på kysten (mindre end 6 m s dybde). Illustration: Eva Melskens, GEUS. Omtegnet efter forfatterne. 12 GEOVIDEN NR

13 Figur 3. Sandsuger i færd med at tømme lasten i forbindelse med kystbeskyttelse af strandområde. Kilde: Rohde Nielsen A/S. Her kan du læse videre minder (fx vrag), eller kystnære områder med vanddybde mindre end 6 m undgås. Hertil skal også siges, at inden for langt størstedelen af de udlagte områder er indvindingsaktiviteten af meget begrænset varighed og frekvens, således at bundliv ofte kan regenerere i området. Statistik for de samlede områder igennem en længere periode har således klarlagt, at der i mere end 75 % af områderne indvindes mindre end 1 skibslast om ugen. Samfundsøkonomiske aspekter På land er der rift om arealerne, fordi der også skal være plads til landbrug, byer, veje, naturområder mv. Derfor er det et politisk vedtaget mål, at indvindingen af råstoffer fra havbunden øges, så den kommer til at udgøre en større del af den samlede råstofindvinding. Markedet for råstoffer styres i høj grad af udbud og pris. Råstoffer som sand og grus er relativt billige i forhold til de omkostninger, der er forbundet med transport af materialerne fra indvindingssted til byggeplads. Hvis det er muligt at få leveret materiale fra en lokal grusgrav, vil det ofte være billigere end at få det fra et af landets havnedepoter for marine råstoffer. Derfor vil de marine rå - stoffer ofte kun være konkurrencedygtige, når det gælder krav om høj kvalitet til betonfremstilling eller ved større anlæggelsesarbejder langs kysten eller til havs. Stigende behov og krav om arealplanlægning også på det marine område bevirker også at interessehensyn til naturfredning, fiskeri, vindmølleparker, sejlrender, kabelforbindelser og råstof indvinding skal afvejes nøje. 14 GEOVIDEN NR

14 Den danske havbund Sedimentdynamik i kystzonen Aart Kroon Lektor, IGN, Københavns Universitet Verner B. Ernstsen Forskningslektor, IGN, Københavns Universitet Mikkel Fruergaard Postdoc, IGN, Københavns Universitet Kystzonens sedimenter transporteres let og er derfor udsat for gentagne omlejringer. Transport af sedimentet i kystzonen er især forårsaget af bølger og strøm. Ændringer i størrelsen af det sediment, der transporteres, giver anledning til aflejring, erosion eller dannelse og migration af bundformer. Herved opstår der ændringer i kystzones sedimentbudget, der er en af de styrende parametre for, hvorledes kyst - zonen udvikler sig på kort såvel som på lang sigt. Sedimentdynamik er afhængig af de processer, der påvirker sedimentet. Balancen mellem ydre bevægende kræfter, fx bølger og strøm, og sedimentets stabiliserende kræfter, fx tyngdekraften, bestemmer om sedimentet sættes i bevægelse. Overstiger de ydre kræfter en tærskelværdi, vil sedimentet kom me i bevægelse med mulige ændringer af bundtopografien til følge. Overordnet stiger sedimenttransport-størrelsen med intensiteten af de processer, som forsøger at flytte sedimentet. Grove sedimenter (fx grus) er vanskeligere at flytte end finere sedimenter (fx sand). Dette skyldes bl.a. at massen af en gruspartikel er højere end massen af en sandpartikel. Det er dog ikke altid massen af sedimentet, der afgør om et sediment mobiliseres. De fineste sedimenter, lerpartikler, har stærkere stabiliserende kræfter end sand og grus, fordi lerpartikler klistrer sammen. Man siger, at disse sedimenter har kohæsive egenskaber. Bølger De vigtigste processer i kystnære områder er knyttet til bølgerne, da bølgernes energi kan omdannes til strømme, som igen kan resultere i sedimenttransport. Bølger opstår, når vinden påvirker vandets overflade. Under bølgens top bevæger vandpartiklerne sig fremad og under bølgens trug bevæger partiklerne sig tilbage. Vandpartiklerne under bølger følger et cirkelformet bevægelsesmønster. På dybt vand når cirkelbevægelsen ikke ned til sedimenterne på havbunden, så dér skaber bølgerne ingen sedimenttransport. På lavt vand når vandpartiklernes cirkelbevægelse helt ned til bunden, og hvis vandets hastighed er tilstrækkelig stor, sættes sedimentet i bevægelse. Figur 1 viser hvilke bølgerelaterede processer og påvirkninger, som finder sted under bølgens omdannelse fra dybt vand og ind til stranden. Generelt stiger den bølgeskabte sedimentdynamik, jo nærmere på kysten man kommer, og helt tæt på kysten opstår brusende bølger og bølgeskabte strøm - me både vinkelret og på langs af kysten. Strømme Hav- og kyststrømme er vigtige for mobilisering og transport af sedimenter. Strømmene skabes ved astronomiske, atmosfæriske og bølgerelaterede processer samt vindstuvning. Astronomiske processer skaber tidevand og tidevandsstrømme, der er af stor betydning på dybt vand, i tidevandsbassiner og i æstuarier (flodmunding i tidevandsmiljø) fx i Vadehavet. Atmosfæriske ændringer over havet skaber hældninger i vandspejlet, som danner strømme. Det samme gør sig gældende for vindstuvning, hvor vinden blæser vand ind i Kystzone Overføringszone Opgrundingszone Dybvandszone Brændingszone Opskylszone Symmetriske bølger Asymmetriske bølger Brydende bølger Overføringsbølger Klit Strand Brændingsrevle Trug Figur 1. Omdannelse af bølger fra dybt vand til stranden. Kilde: Forfatterne. GEOVIDEN NR

15 Sedimentdynamik i tidevandsdyb Tidevandsdybene, som adskiller barriereøerne i Vadehavet, forbinder de bagvedliggende tidevandsbassiner med Nordsøen. Som følge af tidevandskræfter udveksles ved hver flod (stigende vand) og ebbe (faldende vand) millioner af kubikmeter vand gennem disse snævre løb, hvor der er høje strømhastigheder i både flod- og ebbe perioden, med maksimale middelstrømhastigheder på mere end 1 m/s. Disse høje strøm - hastigheder medfører, at bunden i tidevandsdybene typisk består af sand, grus og skaller, og at transportraten af bundmateriale er høj. Det finere materiale (ler og silt) bliver pga. de høje strømhastigheder transporteret i vandsøjlen i suspension, båret af vandets turbulens. Dog kan det finere materiale midler tidigt aflejres ved højog lavvande, når strømhastigheden falder og strømmen skifter retning. Når vand strømmer over en sandbund med bundtransport til følge, dannes der bundformer (ribber, banker osv.). Disse kender vi alle fra en soppetur i vandkanten. I tidevandsdybene, hvor strømhastighederne er høje og vanddybderne relativt store (10 20 m), findes bundformer i mange dimensioner (se figuren), fra små ribber kortere end 1 m og lavere end 5 cm til enorme banker, som er flere meter høje og over 100 m lange. De største banker i Vadehavets tidevandsdyb er knap 10 m høje og over 300 m lange. I løbet af både flod og ebbe er der store materialeomlejringer i dybene, med morfologiske ændringer af både store og små bundformer (se figuren). Millioner af tons sand omlejres i løbet af hver flod- og ebbeperiode, men set over en enkelt tidevandsperiode er nettotransporten minimal og bundformerne er praktisk taget statiske. Men flod og ebbe indfinder sig regelmæssigt to gange i døgnet, dag efter dag, året rundt. Pga. lidt højere strømhastigheder under ebbe end under flod, foregår netto - bundtransporten i ebberetningen, hvilket også kan ses på bundformerne, der over tid vandrer gennem dybene i ebberetningen (se figuren). Således føres der løbende sand ud mod de store ebbedeltaer, der ligger ved dybenes munding i Nordsøen. Med den permanente sedimentomlejring i tidevandsdybene bliver bundmaterialet kontinuerligt fordelt og sorteret i samspil og ligevægt med morfologi og strømning. Dette fører bl.a. til en karakteristisk sortering af materialerne, der er ca. dobbelt så grove på kammen af bankerne som i trugene (se figuren), i overensstemmelse med stigende strømhastigheder fra banketrug til -kam. Ligeledes er materialerne ca. dobbelt så grove i midten af tidevandsdybene som i kanterne af løbene. Det skyldes til dels højere strømhastigheder centralt i løbet, men også sorteringsmekanismer som følge af sekundære strøm - ninger i tide vandsdybene på tværs af de dominerende retninger for flod- og ebbestrømmen. Tidevandsdybene er ikke blot interessante pga. højintense og -frekvente processer, spektakulær morfologi og sedimentdynamik. Ved at danne forbindelsen mellem det åbne hav og beskyttede æstuarier spiller tidevandsdybene en vigtig rolle i det kystnære miljø, idet de udveksler fersk- og saltvand, grov- og finkornede sedimenter samt næringsstoffer. Dermed har tidevandsdyb en essentiel betydning for bio - diversiteten i æstuarine økosystemer og fungerer som livsnerve for fugleynglepladser, fiskeri og unikke rekreative områder. Desuden er tidevandsdyb også socioøkonomiske livsnerver, idet adgangen til mange store havne går gennem tidevandsdyb, som det også er tilfældet for en af Danmarks største havne havnen i Esbjerg der anløbes gennem tidevandsdybet Grådyb. et område og herved skaber en strøm. Dette kunne observeres under stormen Bodil (5. 6. dec. 2013), hvor store mængder vand blev blæst ind i Kattegat, hvilket resulterede i en kraftig strøm mellem Kattegat og Østersøen. Tæt på kysten skabes kystparallelle strømme af bølger, der løber skråt ind på land. Disse strømme er sammen med strømmene vinkelret på kysten ansvarlige for dannelsen af bl.a. odder og barriereøer. Sedimentdynamik Sedimentdynamikken og effektiviteten af de mobiliserende processer afhænger hovedsageligt af følgende faktorer: intensitet, varighed, hyppighed og rækkefølge af processer. Intensiteten er direkte knyttet til tilførslen af energi. Ved storm og vedvarende vind dannes højere bølger, og disse bølger påvirker sedimenter allerede på dybt vand. Ved stigende bølgeenergi øges påvirkningen af bunden, og dermed også sedimenttransporten. Varigheden af de mobiliserende processer er også vigtig, for jo længere tid, de intensive påvirkninger varer eksempelvis en storm desto mere sedimentdynamik og større morfologiske (form-) ændringer, kan der observeres. Hyppigheden, hvormed en begivenhed indtræffer, er af stor betydning. Jo hyppigere begivenheder, jo større sedimentdynamik må forventes. Og når man taler om hyppighed fx fire storme i en vis kategori pr. år er det af afgørende betydning for sedimentdynamikken, om disse storme ligger tæt efter hinanden eller om de er spredt ud over året. Hvis stormene ligger for tæt, kan de morfologiske ændringer, der knytter sig til den enkelte storm, ikke nå at blive udbedret, før den næste storm indtræffer. Skaden efter den følgende storm vil derfor blive mere omfattende, end det ville have været tilfældet, hvis landskabet kunne nå at genetablere sig selv først. Dermed er hyppigheden og rækkefølgen af begivenheder af afgørende betydning for kystzonens og kystsystemers robusthed. Er der altid sedimentdynamik i kystzonen? Nej, sedimenter er ikke altid i transport og ændringer i morfologien sker ikke kontinuerligt. I det åbne hav og i dybe dele af de indre danske farvande er det kun under storme, at havbundens sedimenter påvirkes af bølger. Storme kan altså generere tilstrækkeligt store bølger til at mobilisere sediment på dybt vand, og strømme kan videretransportere sedimentet. Under rolige vejrforhold, hvor der ikke flyttes rundt på sedimenterne, fremstår havbunden relikt. Det er også i disse dybere havområder, at det er muligt at finde sedimenter, som ikke er aflejret af marine processer, men som stammer fra tidligere aflejringsperioder, fx moræneler fra sidste istid. Tættere på kysten/i mere lavvandede områder stiger hyppigheden af de sediment - dynamiske processer. Dette gør sig fx gældende for den indre del af strandplanet, som næsten altid er under indflydelse af bølger og strøm, og hvor det er muligt at observere 16 GEOVIDEN NR

16 Den danske havbund Sedimentdynamik i Grådyb og Knudedyb, Vadehavet Bankekam, typisk med groft sand med middelkorn - størrelser i størrelsesordenen 0,6-0,8 mm. Foto: Christian Svenson. Nedre bankeryg, typisk med fint/ mellem sand med middelkorn - størrelser i størrelsesordenen 0,2-0,4 mm Foto: Christian Svenson. Store sedimentomlejringer på bankekammen. Lavvande efter ebbe Højvande efter flod Mindre banker skifter orientering under en tidevandsperiode. 3 m x 20 m 2 m x 20 m Bundprofil (110 m) langs banke i den centrale del af Grådyb (ingen overhøjning). Grådyb, som ligeledes er indsejling til Esbjerg Havn, med bundformer med et væld af dimensioner, fra små ribber kortere end 1 mog lavere end 5 cm til enorme banker, som er flere meter høje og over 100 m lange (udsnittet er ca. 600 m langt). m DVR90-8 Ebbe Flod Grådyb Esbjerg Havn Knudedyb med knap 10 m høje og over 300 m lange banker (udsnittet er ca. 600 m langt). Knudedyb Juvre Dyb m DVR90-8 Lister Dyb Ebbe Flod Kilde: Forfatterne. GEOVIDEN NR

17 Figur 2. Rødsand Lagune. Transport af sand og grus forgår på barriereøernes strande og i lagunegab. Ler og silt aflejres i lagunen og på tilgroningskysten. Kilde: Forfatterne. sedimenttransport under både gennemsnit - lige og ekstreme bølger. På Jyllands vestkyst blæser det hyppigt fra vestlige retninger og den resulterende bølgepåvirkning af stranden er stor. Faktisk er de bølgedynamiske processers indvirkning på den øverste del af strandprofilet så store, at finkornede sedimenter (ler og silt) ikke aflejres og permanent vegetation ikke findes. På Amager Strand ved Øresund er strandprofilet mindre aktivt fordi kysten her ofte påvirkes af fralandsvinde og bølger, der er så små, at vegetationen er i stand til at vokse på den nederste del af strandprofilet. Helt anderledes er det på mere komplicerede kyststrækninger, som i Vadehavsregionen, der er kendetegnet ved kontinuerlig transport af sedimenter og ændringer af morfologien, både tæt på stranden (bølgepåvirkninger) og i tidevandsdybene mellem det åbne hav og lagunen (Vadehavet), og hvor stærke tidevandsstrømme hersker (se boksen). I disse områder er ener - gien så høj, at sedimentdynamikken er præget af sandtransport og dannelsen og vandringen af bundformer. Finere sedimenter aflejres under lavere energiforhold og når turbulensen i vandsøjle er lav. Dette er for eksempel tilfældet på marsken på bagsiden af barriereøerne. På de lav vandede tidevandsflader er sedimentdynamikken resultat af en kombination af bølger, bølgeskabte strømme og tidevandsstrømme. Barriere- og lagunesystemer i de indre danske farvande er ikke påvirket af tidevand. Her er sedimentdynamikken i lagunegabene og på barriereøerne i stedet styret af højenergibegivenheder, hvor overskyl med aflejring af sediment i form af overskylstunger er med til at opbygge barrieren, og hvor barrierer gennembrydes med dannelsen af nye lagunegab til følge (se figur 2). Her kan du læse videre Geoviden 2009, nr. 1: Vadehavet Geoviden 2005, nr. 3: Danmarks kyster GEOLOGI nyt fra GEUS, 1997 nr. 4: Blåvands Huk Horns Rev området et nyt Skagen? 18 GEOVIDEN NR

18 Sedimentkortlægning i internationalt perspektiv Jørgen O. Leth Seniorrådgiver, GEUS Zyad Al-Hamdani Seniorforsker,GEUS For få år siden begyndte man i EU at indse vigtigheden i at have et harmoniseret sedimentkort over de europæiske havområder. Indtil da blev kortene produceret efter princippet én nation ét klassifikationssystem og kortene var oftest baseret på spredte, fragmenterede datasæt. Dette princip kunne ikke længere opfylde EU s målsætning om en ensartet og fælles havpolitik, hvorfor der blev taget initiativer til nye kortlægningsprojekter. EU s habitatdirektiv bliver til EU s Habitatdirektiv blev lanceret i 1992 med det formål at sikre biodiversiteten gennem overvågning og beskyttelse af en række naturlige flora- og faunahabitater (levesteder) inden for EU. Sandbanker, stenrev, boblerev og mudderflader er eksempler på habitat - typer, som er særligt vigtige for Danmark. Direktivet var begyndelsen på en målrettet indsats mod at kortlægge havbundens sedimenter og habitater på tværs af Europas grænser. For at indfri direktivets politik og krav om indførelse af beskyttelseszoner for alle truede arter og habitattyper inden for EU, blev Natura 2000-netværket etableret. Alle europæiske informationer om habitater er blevet samlet og standardiseret i en unik database The European Nature Information System (EUNIS). Databasen indeholder informationer om biologiske arter, habitater og den geografiske udbredelse af de nationalt udpegede beskyttede områder. EUNIS er samtidig forbundet til Natura 2000-netværket. Der er tale om et hierarkisk system, hvor de tre første klassifikationsniveauer for de marine habitater er baseret på sedimenttype og andre fysiske parametre, eksempelvis vanddybde og strømforhold. EU-programmer støtter havforvaltningen De stadigt stigende interessekonflikter mellem udnyttelse og beskyttelse af havets levende og mineralske ressourcer udnyttelse/ overudnyttelse kontra beskyttelse/bæredygtighed fx mht. fiskeri og råstofindvinding tilskyndede EU-politikerne til at forbedre grundlaget for forvaltningen af havområderne. Nye initiativer til kortlægning af havbundens sedimenter og habitater i de europæiske farvande blev igangsat gennem EU-finansierede programmer som fx MESH i det NV-atlantiske område og BALANCE i Østersø-regionen. GEUS spillede en central rolle i BALANCE-projektet, der på baggrund af informationer om sedimenter m.v. opdelte havbunden i en række marine landskaber. Indsatsen har efterfølgende fået stor betydning for den internationale regulering af Østersøens havmiljø. Begge projekterne beviste, at det ud fra eksisterende havbundssedimentdata er muligt at udarbejde habitatkort på tværs af territorial grænser. EMODnet kommer til verden Indsamling, opbevaring og adgang til marine data i Europa har gennem mange år været præget af, at data er indsamlet til bestemte formål af vidt forskellige private og offentlige aktører, oftest isoleret fra hinanden. EMODnet (Det europæiske marine observations- og datanetværk) er et langsigtet netværk af EUorganisationer, der samarbejder om at overvåge havet og bearbejde og lagre marine data i et internationalt standardiseret format. Ud fra filosofien indsamle én gang, bruge mange gange gøres kvalitetssikrede data og afledte produkter frit tilgængelige. Denne datapolitik er anslået at kunne spare EU s borgere for mere end 7 mia. /år. GEUS deltager på Danmarks vegne i EMODnet for geologiske havbundsdata (EMODnet-Geology). Det første resultat af EMODnet, et havbundssedimentkort baseret på eksisterende, standardiserede data, blev fremstillet i perioden (se kortet). Kortet, som er frit tilgængeligt fra internettet, blev anvendt som baggrund for fremstillingen af det første tvær nationale havbundshabitatkort i de nordligste europæiske farvande nogensinde. En meget ambitiøs EMODnet fase 2, der startede i oktober 2013 med 35 partnere, udvider samarbejdet og vil skabe fri adgang til digitale geologiske data og kort dækkende alle europæiske farvande fra Nordatlanten til Sorte havet i skala 1: , baseret på de standarder, der blev udviklet i første fase. Kortlægning af havbundssedimenter er et højt prioriteret emne for at skabe et grundlag, som en bæredygtig forvaltning af de europæiske havområder kan baseres på. 1. Dynd og sandet dynd 2. Sand og dyndet sand 3. Grovkornet sediment 4. Blandet sediment 6. Moræneler 7. Krystallint grundfjeld EMODnet sedimentkort over Østersøen, Det keltiske Hav og Nordsøen Kilde: Km GEOVIDEN NR

19 Magasinpost UMM ID-nr "Når jorden skælver": Ny omfattende e-learning om jordskælv og pladetektonik. Indeholder både generel teori og konkret viden om nogle af de største jordskælvskatastrofer i de senere år. "Når jorden skælver" er tænkt som inspiration og afveksling i undervisningen i naturfag i Folkeskolens ældste klasser og til Naturvidenskabeligt Grundforløb i gymnasiet. Helt gratis på GEOCENTER DANMARK Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, samt Geologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum) begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. UDGIVER Geocenter Danmark. ISSN (PAPIR) ISSN (ELEKTRONISK) REDAKTION Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Annette Thy, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidefoto: Havbunden på det lave vand i Begtrup Vig, østlig del af Århus Bugt. Foto: Gunnar Broge. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING (IGN) Øster Voldgade København K Tlf: GEOLOGISK MUSEUM (SNM) Øster Voldgade København K Tlf: AU PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup INSTITUT FOR GEOSCIENCE Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf:

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden

WWF Verdensnaturfonden WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Naturforholdene i havet omkring Læsø

Naturforholdene i havet omkring Læsø Naturforholdene i havet omkring Læsø Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø Rapport udarbejdet for arbejdsgruppen Havet Juni 2005 Forside: Horneks Odde på nordsiden af Læsø Foto: Merete Binderup (2004) 2

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet 2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 Vadehavet Dannelse, historie og processer Vadehavets barrierekyster Marsken - landet der lever af at drukne Vadehavets udvikling ved et stigende havspejl Vadehavet: Dannelse,

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl Personligt Børsgade 4 1215 København K. Skagen d.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

FAST FORBINDELSE ALS-FYN

FAST FORBINDELSE ALS-FYN Til Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER Revision 1 Dato 2014-10-16 Udarbejdet af

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere