Maddannelse - rammer om det gode måltid

Transkript

1 Maddannelse - rammer om det gode måltid Mange børn i daginstitution spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider, mens de er væk fra hjemmet, og det er derfor vigtigt, at maden i institutionen er sund, mættende og velsmagende. Men gode måltider er meget mere end sund mad. Gennem måltidet udvikler børn deres spisevaner, og de indgår i et socialt fællesskab med hinanden og sammen med det pædagogiske personale. 1 I børnehuset tager vi udgangspunkt i aktive og sunde børn der vil, der kan, der tør. Forældre og personale anerkender hinandens indsats med at støtte børn i at få sunde kostvaner. Vi vil kort sagt gerne have sunde, glade børn, som ved hvordan de spiser sundt og godt til hverdag og fest. Det betyder at vi arbejder med måltidet i børnehøjde Måltidet har derfor plads til leg og læring Rammerne for måltidet er velforberedte Der er god tid, ro med plads til dialog og til at smage og nyde maden Måltidet styrker selvhjulpenhed og inddrager børnene Rummer gode forbilleder måltidet er fulde af smag og sanselighed Inddrager fra jord til bord aspekter og involvere forældrene Det giver Engagerede, reflekterende, madmodige og madglade børn der trives og kan selv Madfællesskaber der understøtter sociale relationer og nye færdigheder Samvær med plads til nysgerrighed og nærvær 1 Fra rammer om det gode måltid fra fødevarerstyrelsen

2 Engagerede forældre som deltager aktivt i at udvikle rammerne for børnehuset grønne profil og fællesskaber Det betyder i hverdagen at: Vi vælger så vidt muligt økologisk og bæredygtigt Vi gemmer søde sager til festlige lejligheder og til børnehusets traditioner og finder sunde og sjove alternativer Vi serverer vand og mælk at drikke i hverdagen og sørger for at vand er tilgængeligt for børn til at slukke tørsten Vi serverer mad med variation i smag, konsistens og udseende Vi flytter fokus fra kan lide og kan ikke lide til at tale om forskellige madoplevelser. Fx teksturer, farver, hvor maden kommer fra, og indeholder oplevelser af surt, sødt, bittert, salt eller umami. Vi parkerer egne mad præferencer og lader børnene danne deres egen smag ved at præsentere dem for forskellige smage og variation i maden Vi skaber gode fortællinger om maden og skaber sammenhæng mellem fra jord til bord ved at dyrke egen køkkenhave, plantekasser og atriumgård. Vi deltager i det landsdækkende projekt fra Haver til Maver Vi arbejder med forskellige lokale temaer som tager udgangspunkt i årets gang og hvad vi kan finde i naturen Vi bruger sæson aktuelle råvarer

3 Vi inddrager børnene i at dække bord og har service tæt på vuggestuegrupperne. Børnehavebørn inddrages alt efter alder i anretning og servering i frugtcafe Vi er i dialog med forældre om madkultur, nye kostråd og anbefalinger fra fødevarerstyrelsen og bæredygtighed Vi kommunikerer om hvad der sker i hverdagen, dokumentere mad aktiviteter og menuer i ord og billeder som lægges på intra. Børn skal have et sundt og naturligt forhold til hvad der er sundt og usundt Vi følger de officielle kostråd som kan ses her raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/ og opfordrer forældre og personale til at være i dialog med børnene så de lærer at forholde sig til hvad der er sundt og usundt. I børnehuset har vi løbende projekter om kost og bevægelse og i hverdagen inddrages temaet i de små hverdagssamtaler og aktiviteter. Måltiderne i børnehuset Morgenmad Børn har godt af morgenmad hver dag, hjemme eller i Børnehuset, hvor der serveres morgenmad til kl. 8. Børnehuset serverer havregryn og -grød, surmælksprodukt og evt. rugbrød og groft brød. Morgenmaden serveres i køkken/alrummet og er fælles for vuggestue og børnehavebørn Hvis I vælger at spise morgenmad i Børnehuset, er det Børnehusets mad og børnene skal ikke have mad med hjemmefra I vuggestuen Kost til vuggestuebørnene i Børnehuset følger fødevarerstyrelsens retningslinjer og Ballerup Kommunes anvisninger. I børnehuset får vuggestuebørnene egenproduceret mad som er tilberedt af Leela,

4 kostfaglig eneansvarlig og som er uddannet klinisk diætist. Leela har et tæt samarbejde med det pædagogiske personale og deltager også når det er muligt i forskellige temadage og mad fællesskaber. Udover morgenmad og frokost serveres der formiddagssnack og frugt om eftermiddagen. Vuggestuebørn får ikke serveret is, flødeboller, slik, eller lignende søde sager til fødselsdage, men boller og frugt i forskellige udformninger skaber altid begejstring. Fødselsdage afholdes som udgangspunkt i forbindelse med formiddagssnacken. I børnehaven Børnehavebørn skal på nuværende tidspunkt selv medbringe madpakker og der serveres vand og mælk til måltiderne. Om eftermiddagen serveres der frugt, brød og lign. alternativer som er en del af institutionstaksten. Børnene skiftes i løbet af havesæsonen til at høste afgrøder som de ordner og uddeler som smagsprøver til de andre børn Madpakken Vi appellerer til, at I laver sunde og ernæringsrigtige madpakker fordi det er vigtigt, at børnene får det rigtige brændstof til at være sunde og glade børn, som har energi til at klare en aktiv hverdag. Når vi spiser i børnehaven er der fokus på at få skabt en god stemning/kultur omkring måltidet. Børnene siger på skift værsgo og vi har gumletid de første 5-10 minutter for at give børnene tid til at nyde maden og skabe ro omkring måltidet Børnene inddrages i at hente kopper og dække bord og rydde op bagefter. I vores skovfolder opfordres I til at lave skovtursvenlige madpakker som giver selvhjulpne børn og de opfordres til selv at rive eller klippe emballage op til fx figenstænger og ostehaps. Link til gode ideer og anbefalinger indsættes her

5 Fødselsdage og andre festlige lejligheder i børnehaven Alle forældre bør tænke på at institutionen er et offentligt rum også når børnene inviteres hjem til børnefødselsdage. Børnene kan gennem deres institutionsforløb blive inviteret til mange fødselsdage. Vi anbefaler derfor at I bruger sund fornuft og begrænser omfanget af søde sager og gør fødselsdagen festlig på anden vis I er altid velkommen til at snakke med personalet om fødselsdags arrangementet. Oplever vi det søde tager overhånd har personalet ansvaret for at gribe ind og samle op på det gennem dialog. Traditioner og arrangementer i Valhalla Vi dispenserer fra sukkerbegrænsningen ved traditioner og arrangementer, men følger naturligvis vores retningslinjer så vidt muligt. Traditionerne følger årets gang og er uddybet i velkomstfolderen Fastelavn Påskeharen Arne kommer på besøg Familieplantedag Høstforberedelse og høstfest Middelalderuge Lysfest Julefest med værksteder og Luciaoptog Maddannelse 2 - baggrund Allerede fra børnene er helt små dannes og lagres forskellige sanseoplevelser og kropslige erfaringer. De får betydning for de 2 Blomsten fra Madleg et inspirationshæfte fra måltidspartnerskabet

6 værdier som kendetegner os hver især og for, hvordan vi forholder os til og ser på verden. Æstetiske oplevelser, af mad og råvarer og sammenhængen fra jord og til bord, bliver en vigtig del af vores forståelse for, hvad vi fx kan lide og hvordan vi forholder os til bestemte fødevarer. Har du prøvet at ligge et frø i jorden og set det spire og gro, vandet og passet det, for til sidst at høste og tilberede mad af råvarerne, fx suppe af græskar, gulerødder eller tomater. Så bliver lysten til grønsager i andre udgaver måske også vakt. I børnehuset mener vi det er værdifuldt at børn får erfaringer med Fra Haver til Maver allerede i vuggestuealderen. At der arbejdes med udvikling af en oplevelsesbaseret grøn tilgang, som er målrettet de forskellige aldersgrupper. Børn skal have jord mellem fingrene, lave mad i det fri eller over bål og prøve at sanke i skoven. De skal undervejs sanse og få oplevelser af forskellige afgrøder som gror, og kan tilberedes og spises i fællesskab med andre børn og voksne. I børnehuset prioriteres det at børn oplever fællesskaber omkring bålaktiviteter og hjemmelavet mad der smages/nydes som en del af årstiderne. De oplever at grøntsager ikke altid er så pæne som de er i supermarkederne. At grøntsager kan være grimme og uensartede og alligevel smage godt og måske endda give anledning til en god historie eller forestilling.

7 De yngste børn har en naturlig læringstilgang, der er direkte forbundet til at lære og erfare gennem sanselige og kropslige erfaringer I rammer og indhold i den nye styrkede pædagogiske læreplan beskrives det i målene for læreplanstemaet natur, udeliv og science at: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Det nye affaldssorteringssystem i Ballerup kommune skal på sigt også blive en del af børnenes hverdag og give dem en gryende forståelse for bæredygtig bevidsthed Det kan altsammen skabe grobund for oplevelser, der til sammen bidrager til at gøre børn til kompetente aktører, når det handler om bæredygtig mad, viden om råvarer og hvor det hele kommer fra. Vi forsøger at blive klogere på hvordan vi kan udvikle en grøn og bæredygtig tilgang hos børn. Vi er konkret ved at samle erfaringer, set ud fra de yngste børns perspektiver, i et projekt inspireret af Haver til Mavers tilgang og fire dogmer. Vi oplever allerede efter 2. sæson at børn tager ejerskab, initiativ, er nysgerrige, har respekt og lyst til at delttage og smage. Maddannelse er yderligere illustreret i blomsten og er uddybet her i forskellige stikord og overskrifter. Maddannelse udvikles bl.a. ved at: Eksperimentere, øve og lære at skrælle snitte piske

8 veje og måle pille og vaske smøre rive skrubbe og skure Skabe indsigt og forståelse for jord til bord råvarekenskab dyrehold undgår madspild grøntsagdyrkning og sæson Sprogliggøre og tænke over råvarer - hvordan ser de ud og smager anretning konsistens oplevelser læreprocesser Gennem mangfoldige invitationer til madmod madglæde smagsindtryk Få oplevelser og erfaringer med smag duft syn føle høre bevægelse, kropslige udfordringer og aktivitet

9 Opleve kulturel mangfoldighed i retter og måltider højtider hraditioner tilberedningsmetoder borddækning Få oplevelser og erfaringer med dække bord værtsskab vente på tur næring og velvære hygiejne og omtanke at spise sammen I det følgende Kan I læse to eksempler på hvordan vi prøver at omsætte målsætningerne i den pædagogiske hverdag.

10 Skipper skræk dag - børn fra forskellige grupper deltager i mad forløb med Nanna, haveformidler i børnehuset. I forløbet er det pædagogiske fokus at inddrage elementer af de forskellige formål i intentionerne bag maddannelse. Madmod Tilberede og smage på en(muligvis)ukendt råvare igennem velkendte børne-mundgodter og herigennem opnå en positiv tilgang og oplevelse Fra Jord til Bord Opleve hvordan spinatfrøene børnene tidligere på foråret har sået, vandet og luet nu er forvandlet til grønne buketter, som er klar til at blive høste, tilberedt og spist Narrativt Fortællingen om Skipper Skræk, der bliver stærk af at spise spinat og heri gennem vinder Olivias hjerte. Lege og undersøge om børnene mon kan blive lige så stærke og heldige ved at spise spinat, samt snakke om man kan opnå andre egenskaber ved at spise bestemte fødevare Personlig og fysisk inddragelse i fortællingen og aktiviteten En anker tatovering, som Skipper Skræk har, males på børnenes arm, så de får en kropslig connection til fortællingen. Den deltagende børnegruppe får derved også en fælles genstand/aftegning, de kan have det sjovt med undervejs og efterfølgende. Tatoveringen er samtidig en konkret genstand/ aftegning, de kan tage udgangspunk i når de fortælle øvrige børn, voksne og forældre om hvad de har oplevet

11 Skipper Skræk præsenteres I forløbet veksler børnene med at være indenfor og udenfor i køkkenhaven En lille gruppe af børn på 6 børn i alt, samles og får fortællingen om Skipper Skræk, Olivia, Brutus og Spinaten. Bagefter får de malet et anker på overarmen som tatovering, ligesom Skipper skræk har. Fortællingen understøttes ved a de forskellige figurer bliver hængt op på vinduet, for ingen af børnene kender historien om Skipper Skræk Menuen præsenteres bagefter og børnene skal igang med at tilberedespinatvafler, æble og spinatsmoothie og krydderurteost til vaflerne. Nu går turen ud i køkkenhaven med kurv og sakse. I køkkenhaven høster børnene og smager på de forskellige afgrøder. Der bliver duftet og smagt på spinat, krydderurter og hindbær og efterfølgende kommes alle råvarerne i kurven. Indenfor i køkkenet vaskes og ordnes spinat mm. Det bæres ind i et af grupperummene hvor opskrifttavlen med små ingrediensbrikker og alle remedier står klar. En vigtig erfaring er at det hele skal være godt forberedt og klar for at børnene ikke bliver utålmodige eller urolige. Det er også godt at være i et uforstyrret rum hvor børnenes opmærksomhed kan holdes samlet. Godt hjulpet af tavlen går børnene nu igang med sammen med Nanna at lave dej til spinatvafler, spinat og æble smoothie og flødeost med krydderurter. Bagefter hjælper børnene med at rydde op og den lille gruppe af børn spiser deres madpakker sammen, mens de taler om hvad de har oplevet og tilberedt. Mens de spiser bages de sidste vafler og ansporer til at spise madpakken inden vaflerne endelig kan smages. Ude på legepladsen igen viser børnene stolte deres tatoveringer frem til de andre børn og fortæller hvad de har lavet. Næste gang er det en anden lille gruppe af børns tur til at møde Skipper Skræk, høste spinat og være med til at tilberede råvarer fra køkkenhaven

12 Selvhjulpenhed og borddækning i vuggestuen Hver mandag bliver en af børnene valgt til at være med til at dække bord i vuggestuen. Et billede af barnet bliver hængt op så det er synligt for alle børn så børnene ved hvem det er der dækker bord og har noget at hængte det op på. Når klokken er omkring 10.45, eller når maden fra køkkenet er ved at være klar, begynder alle at gå ind og vaske hænder. Pædagogen, som sidder ved samme bord som det barn, som skal dække bord, går ud og gør rullevognen klar sammen med barnet. Vi har et lille the køkken tæt på vuggestuen med tre moduler med service - et til hver gruppe. Her er der sat billeder på hvad der er i skufferne, så børnene kan finde tingene. Så tæller vi kopper, tallerkner bestik og sætter op på vognen og det kan nogle dage tage lang tid og andre dage går det hurtigt lidt afhængig af det enkelte barn. Når vi kommer ind på stuen, giver den pædagogen barnet en kop eller tallerken og siger hvem der skal have den. Og sådan forsætter det til alle børnene har fået en servise. Barnet lærer de andre børns navne af kende, de får en følelse af at være vigtige i fællesskabet, at de har en opgave som de er med til at løse. Det har fungerer super godt og det er tydeligt, at børnene synes det er sjovt at skulle dele ud til de andre børn og voksne.