Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven

Transkript

1 Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven Generelt Gennem den mad vi serverer, vores kost- og måltidspolitik og det daglige arbejde i Rosenhaven vil vi gerne: Give børnene mulighed for at udvikle sig optimalt fysisk, motorisk, mentalt og socialt Skabe glade og aktive børn som trives Inspirere børnene til at træffe sunde valg (f.eks. sunde alternativer til slik og søde sager) I det daglige vil vi gerne servere en alsidig og varieret kost. Vi mener, at slik, sodavand og lignende fødevarer med stort sukkerindhold er unødvendige i barnets kost. Derfor serverer Rosenhaven ikke disse fødevarer til hverdag. Undtagelsen er højtider og særlige arrangementer (som f.eks. sommer- og julefest). Fødselsdage I forhold til fødselsdage og andre fejringer henstiller vi til, at forældrene fravælger slik og i stedet vælger sundere alternativer. Det gælder både, når fødselsdagen holdes hjemme eller i Rosenhaven. Vi har ikke specifikke regler for, hvad der må og ikke må serveres, men lægger op til, at forældrene bruger deres sunde fornuft og har tanke på, at Rosenhaven er en fuldintegreret institution med små børn ned til 0 år. Som udgangspunkt mener vi, at det er op til de enkelte forældre, hvornår børnene skal introduceres for søde sager. Derfor serverer vi kun disse ting for de mindste børn (under 1½ år) efter aftale med forældrene. Spørg gerne personalet til råds. Vi henstiller desuden til, at børnene ikke bringer uddelte poser fra fødselsdage med tilbage til Rosenhaven. Dagens måltider Mellem : På den stue, hvor der åbnes, kan man få havregryn og cornflakes (uden sukker) og ofte rester af gårsdagens brød eller knækbrød med plantemargarine derudover mælk og vand Formiddagsmad ca. kl. 9.30: Børnene tilbydes rugbrødshapsere og nogle gange frugt efter behov. Frokost kl : Køkkenet serverer varm eller kold mad: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grød Suppe Fisk Kød eller vegetar Rugbrød og smørselv Eftermiddagsmad ca. kl 14.00: Hjemmebagt brød, grovboller eller rugbrød med plantemargarine og hummus, pesto eller lign. og frugt. Eftermiddagsmaden spiser hele stuen sammen; de børn der stadig sover får eftermiddagsmad, når de vågner. Allersidst på dagen er der mulighed for et stykke brød/knækbrød

2 Pædagogiske overvejelser Når det er tid til frokost i Rosenhaven vasker børn og voksne først hænder på badeværelset. Her hjælper en voksen med, at alt foregår i god ro og orden, at ingen bliver sprunget over i køen og at de små bruger sæbe og får tørret hænderne bagefter. Børnene hjælper på skift med at tørre bordene af med en våd klud. Efterhånden som børnene bliver færdige på badeværelset finder de sig en plads ved et af de tre borde på nogen stuer bestemmer børnene selv, hvor de vil sidde, mens der på andre stuer er faste pladser. De voksne sørger for, at man ikke altid sidder sammen med de samme børn. Ofte har man besøg på stuen af et barn/børn fra en anden stue, som gerne vil spise sammen med en god ven. Når rullebordet kommer ind på stuen med mad, mælk, kander, hagesmækker og service hjælper børnene med at dække bord. På nogle stuer tæller de ældste børn, hvor mange der sidder ved de enkelte borde og så får de hver en opgave med at hente fx 6 tallerkener, 6 kopper, 6 gafler, fylde vand i kanden, hente maden og hjælpe de yngste med at få hagesmæk på superviseret af den voksne, som skal sidde ved bordet. Hvis de yngre børn insisterer på også at hjælpe findes der en lille opgave, som de kan udføre. Men det er helt sikkert, at mange børn har et hjælpe-gen, som de gerne vil have lov at bruge i Rosenhaven ved frokosttid. Når vi er klar til at spise sætter den voksne sig ned ved bordet og hjælper med at fadene/skålene bliver sendt rundt, så alle får. Hvis et barn udtrykker uvilje mod at ville smage opfordrer vi til i første omgang bare at tage det pågældende mad over på tallerkenen, hvilket for nogle børn er en stor ting. Nogle gange smager barnet uopfordret på det, bare fordi det ser, at de øvrige børn ved bordet spiser det, mens vi andre gange må opfordre barnet til at smage en lille bid mange gange. Hvis det er et barn, som ofte nægter at spise forskelligt mad gør vi mere ud af at opfordre, men er det et barn, som sædvanligvis spiser, så er det helt fint, at der er enkelte ting det ikke kan lide. Erfaringen er i Rosenhaven, at vores børn er gode til at smage især måske fordi det hedder sig man kan ikke vide om man kan lide det før man har smagt det og den sætning lader det til, at vores ældste børn har taget til sig. Og de husker alle små episoder, hvor et barn pludselig finder ud af, at det godt kunne lide fisk, broccoli eller noget andet. Vi opfodrer til at børnene gør så meget som overhovedet muligt selv altså skærer kartoflerne over med en kniv, selv skænker mælk/vand i koppen, rækker fade/skåle rundt, spørger en kammerat efter skålen med ærter, samler sin tabte gaffel op fra gulvet og henter en klud, hvis der spildes mælk/vand på bordet. Vi lærer også vores børn, at man ikke bare kan sidde og sige giv mig mælken, giv mig mælken, giv mig mælken med højere og højere stemme, men at det er bedre at sige navnet på den kammerat, som kan nå mælken i stedet for og så gentage, hvad man gerne vil have. Vi siger også TAK med høj og klar røst, når børnene hjælper os med noget fx når en 2-årig helt uopfordret bærer alt det ud fra bordet, som de øvrige lod stå. De voksne prøver at lade børnene styre måltidet, men byder ind med at sørge at de yngste får det de skal have, at det foregår i god ro og orden, at sørge for at alle bliver hørt, at spørge ind til formiddagens oplevelser og lege, at om mandagen spørge ind til weekenden hjemme og om fredagen spørge ind til planer for fridagene. Vi snakker ofte også om selve maden hvad er det vi spiser, hvor gror det, hvor kommer det

3 fra, hvorfor har det den farve?? Og vi vender også tit, at det er ham-david, som laver mad til os. Vores fokus er på den gruppe vi sidder med, men tiden bruges også til at planlægge eftermiddagens aktiviteter eller runde formiddagens projekt af. Pædagogisk bruges stunden også til at få en fornemmelse af, hvordan det enkelte barn har det. Og vi lytter nøje til, hvad børnene fortæller mellem linjerne - fx hvem de leger med/ikke vil lege med, hvem de har konflikter med, om de er kede af noget, savner far som måske er ude at rejse og så videre. Vores børn sidder ofte og spiser i over en halv time og det foregår oftest i en super god stemning. De allermindste får lov til at komme ned og lege, når vi har en formodning om, at de er mætte og ikke mere kan holde ud at sidde ved bordet, og de meget trætte børn, som nogen gange sidder og sover ved bordet bliver stille og roligt båret væk fra bordet og gjort klar til deres middagslur. Når en voksen forlader bordet, sørger de to andre for, at holde et skarpt øje med, hvordan resten af måltidet forløber ved det bord. Når måltidet er slut og vi har sagt tak for mad eller hjælper alle børn med at bære deres ting over på rullebordet. De små i det store hus går ud til køkkenpersonalet med deres hagesmæk og siger tak for mad. Køkkenfaglige overvejelser Økologi, sæson og danske råvarer I køkkenet bestræber vi os på at holde en økologiprocent på 75. Derfor vil meget af vores grønt være økologisk, da det dette udgør størstedelen af vores vareforbrug. Alt vores grovbrød som serveres til supper, frugt eller som mellemmåltider bliver bestilt økologisk eller fremstillet på økologiske råvarer da den ernæringsmæssige kvalitet derved højnes. Råvarer som fisk, rugbrød, krydderier og nogle kød typer eller grøntsager handler vi ofte konventionelle da disse enten er for dyre, ikke kan fås som danske, eller har en ringere kvalitet eller holdbarhed som økologiske. Råvarer handlet indenfor sæson er oftere af højere ernæringsmæssig kvalitet, hvilket kan medvirke til børnenes sundhed på længere sigt, samtidigt vil råvarernes sensoriske kvalitet ofte forekomme højere i de råvarer som er indenfor sæson. Ugens menuer bliver derfor ofte planlagt ud fra årstidernes frugt og grønt, hvilket samtidigt giver os bedre priser på varerne og en mulighed for at mindske forbruget af CO2. Samtidigt foretrækker vi også at anvende fisk og kød fra Skandinavien, og vi bruger danske meltyper i vores bagværk.

4 Køkkenets metoder til at præge barnets glæde ved sund og god mad Hjemmelavet mad Kan fremme børnenes forståelse af hvordan råvarer bliver til mad og hvordan frisk mad smager uden en masse tilsætningsstoffer. Samtidigt giver duften af hjemmelavet mad også børnene appetit og glæde som kan sprede sig ud på stuerne. Variationer af de enkelte fødevarer kan til tider afhjælpe en evt. kræsenhed eller modstand mod at spise. Dette gør vi ved at koge, blende, hakke, rive, stege, snitte eller dampe ingredienserne. Igennem disse metoder bliver barnet præcenteret for den samme fødevarer men med forskel i smag, konsistens eller udseende, hvilket kan skabe en form for nysgerrighed eller imødekomme en nuværende hurdle som kan forekomme ved nye fødevarer. Temauger forekommer i løbet af året, hvilket skaber mulighed for læring omkring fødevarer, retter, kultur, lande osv. Her vil ugens menu lægge sig op af det valgte tema så børnene for mulighed for at smage, se og høre om den mad som omhandler passer til temaet. Besøg i køkkenet og madlavning med børnene er med til at forbygge eller mindske kræsenhed da børnene bliver præcenteret for råvarerne og får lov til at snakke om disse med en voksen. Børnenes motoriske og kreative evner har også mulighed for at blive udfordret ved at de former deres egen boller, putter fyld på en pizza eller skræller grønsager, bruge en skarp kniv etc. Rå fødevarer på stuerne kan hjælpe børnene til at få en forståelse af, hvordan maden ser ud inden den bliver tilberedt, samtidigt giver det også de voksne på stuerne mulighed for at få en snak på banen om hvor de forskellige råvarer kommer fra. Vi giver mulighed for at røre en fisk, se den hele grøntsag og dufte til krydderier og krydderurter fra fjerne lande. Kulturelle præferencer I Rosenhaven har vi fra tid til anden familier fra andre lande end Danmark og med andre kulturelle baggrunde; det betyder, at enkelte børn derfor af kulturelle eller religiøse grunde ikke må spise bestemte fødevarer. De enkelte stuers personale sørger for, efter aftale med forældrene, at køkkenet tager de nødvendige hensyn. Allergi Ved diagnosticeret allergi vil køkkenet så vidt det er muligt tilbyde et alternativ. Vi kan dog komme ud for, at allergien kan være så speciel eller omfattende, at det ikke er muligt for os at tilbyde den rigtige kost. I de situationer er det muligt, med en lægeerklæring, at blive fritaget for forældrebetaling for kosten og derefter medbringe egen mad. I andre tilfælde, hvor man som forældre ønsker en speciel diæt, prøver vi at være behjælpelige, men hvis det ikke er muligt i stuens dagligdag at tage hensyn til det, siger vi til.

5 Smør-selv Smør-selv er en tradition som finder sted hver fredag i vinterhalvåret fra september til maj. Alle børnehavebørn har i perioden, på skift mad med til alle de andre på stuen. Det pågældende barn, hvis tur det er, har medbestemmelse i hvad det skal have med. Har måske selv været med til indkøb. Det er vigtigt at der bliver lagt vægt på at maden er velegnet til at lave rugbrødsmadder af. At der vil være noget grønt som kan skæres, skrælles og pilles etc. da maden skal tilberedes af barnet selv, sammen med stuens voksne og børn. Processen foregår med snak om de forskellige råvarer, hvad det er og hvor det kommer fra. Borddækning og præsentation af maden er også én af opgaverne. Når alt er tilberedt, bordet er dækket og alle sidder på deres plads, siger barnet værsgo og alle kan nu smøre sine egne madder og hygge sig i samværet med hinanden. Det er også det pågældende barn man siger tak for mad til. Barnet er i centrum på dagen, og i dagene op til begynder de større børn at spørge: Hvem har smør-selv med på fredag? Formålet med vores tradition er at lære børnene at yde til fællesskabet. At give dem et kendskab til fødevarer og madlavning. At styrke barnets personlige udvikling, selvværd, selvtillid og kendskab til vores kulturelle værdier. Udover ovenstående, styrker vi også barnets motoriske udvikling, når de skærer agurker etc. Der opfordres ikke til at medbringe dessert.