Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Transkript

1 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning 02 Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

2 Indhold 1. Forord Produktudvikling i skovbruget... 3 Demonstration og udvikling af skovrejsningskulturer med fokus på... 3 produktion af energitræ Forarbejdning og forædling af træprodukter... 5 Standardløsninger for limede massive træelementer i byggeriet Fælles markedsføring... 7 Rundtræproducenter Bevilgede projekter Projektstatistik Særlige indsatsområder Vedteknologiske undersøgelser af konstruktionstræ fra stormskadet gran Bevillingsudvalgets medlemmer Kolofon Titel Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning 2002 Redaktion Handelskontoret, Skov- og Naturstyrelsen Udgivelsesår 2003 Forsidelayout Page Leroy-Cruce, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver Skov- og Naturstyrelsen Copyright Skov- og Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse. Emneord Produktudvikling skov træindustri tilskud Sprog dan ISBN

3 2 1. Forord Formålet med Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien er at styrke konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden i skovbruget og træindustrien gennem udvikling af nye produkter og metoder. Siden ordningens start i 1994 er der gennemført en række vellykkede projekter i skovbruget, på savværkerne og der er gennemført oplysningskampagner for at fremme brugen af træ. Samtidig har træmarkedet ændret sig så færdigskåret træ i stigende grad importeres bla. fra Østeuropa til priser, som hverken skovbruget eller savværkerne kan konkurrere med. Derfor er der stadigvæk i høj grad behov for produktudvikling i skovbruget og træindustrien for at udvikle nye produkter som kan være med til at sikre branchens overlevelse. De vigtigste indsatsområder for produktudviklingsordningen er optimering af trækæden (fra træplante til træprodukt), fremme byggeri med træ, informationskampagner om fordele ved anvendelse af træ samt forskning, formidling og undervisning vedrørende træ som materiale. Igen i år var det nødvendigt at prioritere de modtagne ansøgninger, da der var flere ansøgninger end bevillingen rakte til. Ansøgningerne fordelte sig omtrent ligeligt mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner, men forskningsprojekterne var dog dyrere. De støttede projekter er nævnt oversigtligt i årsberetningen. Årets vel nok mest markante projekt var det nyetablerede Træcenter-samarbejde, som blev støttet med 5 mio kr til to forskningsprojekter og etablering af koordineret videnformidling. Træcenteret er et samarbejde mellem Forskningscentret for Skov&Landskab, DTU-Byg, By&Byg, Landbohøjskolen og andre institutioner, som udfører forskning eller formidling vedrørende træ. Træcenteret er etableret efter anbefaling fra en arbejdsgruppe, som blev nedsat af produktudviklingsordningens bevillingsudvalg i Formålet med Træcenteret er at samle de eksisterende små faglige miljøer med træforskning for at opnå øget samarbejde og større synergieffekt. Nils Wilhjelm Formand for Bevillingsudvalget

4 3 2. Produktudvikling i skovbruget Skovejere og deres leverandører kan som hovedregel få 40% i tilskud til f.eks. udvikling af nye produkter, til at gøre hugst og transport mere effektiv, til at udvikle nye maskintyper eller til andre miljøvenlige og økonomiske forbedringer af skovdriften. Nedenfor findes et aktuelt eksempel på et afsluttet projekt, som har modtaget tilskud fra produktudviklingsordningen. Demonstration og udvikling af skovrejsningskulturer med fokus på produktion af energitræ Gennem de seneste år har der været stor efterspørgsel efter skovflis. Op mod 70% af hugsten fra de danske skove bliver brugt til energiformål enten i form af flis eller affald fra savværker og møbelindustri. Det sparer fossile brændsler som kul og olie. Forskningcentret for Skov og Landskab har fået støtte til et forskningsprojekt, som har til formål at klarlægge, om man på økonomisk fordelagtig og miljømæssig forsvarlig vis kan øge produktionen af energitræ i de nye skove. Forsøgene er foruden produktudviklingsordningen også støttet af energiafgrødeudvalget. I 1998 blev der anlagt demonstrationsarealer på Haderslev, Lindet og Buderupholm Statsskovdistrikter. Demonstrationsprojektet har haft til formål af undersøge, om der kan udtages mere træ til energi i de første tyndinger og samtidig fastholde muligheden for senere at producere kvalitetstræ og levere andre ydelser. Forskellige plantekombinationer, plantetæthed og brug af hurtigtvoksende hjælpetræarter er blevet undersøgt. Der er brugt blandinger af sitkagran og douglasgran med eller uden lærk, eg med eller uden rødel, samt bøg med eller uden douglasgran eller lærk. Allerede nu kan man få et fingerpeg om, hvilke plantekombinationer der har klaret sig bedst. Foto af skovrejsningsarealet ved Nørager på Buderupholm Statsskovdistrikt d. 17. juni 2003 midt i træernes 6. vækstsæson efter kulturanlæg. Til venstre ses rækkevis blanding: 1 række eg, 1 række rødel med ialt planter/ha i forbandt 1,5 meter x 0,8 meter. Man ser rødellens meget tilfredsstillende vækst. Egetræerne har tydeligt bedre højdevækst og oprensning end egetræerne i parceller uden ammetræer med ege per ha. Gode muligheder for et tidligt, godt flisudbytte. Foto: Niels Heding.

5 4 Foto af skovrejsningsarealet ved Nørager på Buderupholm Statsskovdistrikt d. 17. juni 2003 midt i træernes 6. vækstsæson efter kulturanlæg. Her ses rækkevis blanding med 1 række bøg, 1 række lærk planter/ha i forbandt 1,5 meter x 0,7 meter bøg, 5000 lærk. Som ovenfor vokser ammetræerne særdeles godt og trækker bøgene med op. Gode muligheder for et tidligt, godt flisudbytte. Foto: Niels Heding. De planterige kulturer er naturligvis dyrere at etablere end de plantefattige. Ved plantningerne blev der lavet tidsstudier, som viser at en fordobling af plantetallet øger tidsforbruget til plantning med ca. en trediedel. Anvendelse af hjælpetræart øger tidsforbruget væsentligt i visse tilfælde med over 75%, mens tidsforbruget kun øges svagt ved rækkevis indblanding. Fordelene ved øget plantetal forventes at være øget flisudbytte og mulighed for at producere gavntræ af ordentlig kvalitet. Det er dog for tidligt at udtale sig om dette på baggrund af forsøgets foreløbige resultater. Tidligere beregninger har vist, at der skulle være gode muligheder for at øge flisudbyttet med 50% eller mere gennem anvendelse af hjælpetræer og ved at øge plantetallet. Undersøgelsen har foreløbig vist, at det er muligt at øge produktionen af energitræ ved øget plantetal og specielt ved anvendelse af hurtigtvoksende hjælpetræer som lærk eller rødel fortrinsvis i rækkevis indblanding. De umiddelbare fordele har været mindre behov for sprøjtning eller anden renholdelse til gavn for miljøet og økonomien, men de øgede omkostninger til planter og plantning vil næppe kunne betales af den øgede flisproduktion. Demonstrationsforsøgene opretholdes og følges i de kommende år.

6 5 3. Forarbejdning og forædling af træprodukter Træindustrien kan som hovedregel få 40% tilskud til udvikling af helt nye produkter, f.eks. til byggeri, eller til produkter, der øger forbruget af træ. Nye produktionsmetoder eller nye måder at forarbejde på, kan også opnå tilskud, selvom selve produktet er kendt. Nye måder at udnytte spildprodukter fra træproduktionen er et andet område, der kan være interessant. Nedenfor findes et eksempel på et træforarbejdningsprojekt som blev afsluttet i år Standardløsninger for limede massive træelementer i byggeriet Mange træhuse er i de senere år skudt op i Danmark som kontorer, boligblokke og enfamiliehuse. En tiendedel af alle enfamiliehuse, der nu opføres, bliver bygget af træ. Mange mennesker tiltales af træhusenes gode indeklima, et lavt varmeforbrug, god lyddæmpning, træ som bæredygtigt materiale og at man eksempelvis kan slå søm i væggene. En af de mest lovende byggemetoder er byggeri i massivtræelementer. Limtræ Danmark A/S har med tilskud fra produktudviklingsordningen udviklet limede massivtræelementer, som fremstilles med limning brædt-mod-brædt i modsætning til tidligere kendte krydslimede elementer. Udviklingsarbejdet var koncentreret på 4 hovedområder: Dokumentation af lamineringseffekten i bøjningspåvirkede limede elementer Udvikling og dokumentation af en velegnet metode til samling af elementerne på en måde, der sikrer optagelse af fugtdeformationer og tilstrækkelig forskydningssikkerhed uden at være synlig. Udvikling af dækelementer med god lyddæmpning og en pæn over- og underside, som kan beholdes synlig som gulv og loft Dokumention af at diffusionsmodstanden af et limet massivtræelement er så lav, at dampspærre ikke er nødvendig. I forlængelse af udviklingsarbejdet og afprøvningen er de limede masssivtræelementer anvendt i tre byggeprojekter af forskellig karakter: staldbyggeri, et enfamliehus (se foto) og 60 ungdomsboliger. De limede massivtræelementer kan let tildannes efter behov med træskærende værktøjer ude på byggepladsen, og byggetiden er ofte kortere end andet træhusbyggeri. Den store træmasse skaber effektiv fugtregulering og et godt indeklima, mens elementernes store styrke åbner mulighed for nye, arkitektoniske løsninger.

7 6 Massivtræelementernes inderside kan som her bruges direkte uden beklædning som vægge indvendig. Foto: Limtræ Lilleheden. Tagelementernes underside er tilsvarende renhøvlet og anvendes som loft i huset. Arkitekturen er her med til at fremhæve træværket i vægge og loft. Foto: Limtræ Lilleheden.

8 7 4. Fælles markedsføring Produktudviklingsordningen giver mulighed for at knytte bånd mellem aktørerne i skovbruget, i træindustrien og videre ud til forbrugeren. Ved bedømmelsen af projekterne bliver der lagt vægt ved at markedsføringen kan bidrage til at øge anvendelsen af træ og at projekterne har et klart fælles præg for en branche i stedet for at profilere enkelte virksomheder. Nedenfor findes et eksempel på et fælles markedsføringsprojekt, som blev afsluttet i år Rundtræproducenter Produktudviklingsordningen har i perioden 1998 til 2002 støttet en fælles markedsføring af rundtræprodukter. Produkterne er typisk materialer i form af pæle, stolper og rafter som anvendes til flagstænger, hegn, pergolaer, carporte, haveinventar, legepladser palisader, træbrolægning mv. Produkterne sælges typisk som materialer eller halvfabrikata til håndværkere eller gør-det-selv folk. Projektet er gennemført af Foreningen af Danske Rundtræproducenter. Markedsføringsprojektet er gennemført som en række sammenhængende aktiviteter centreret omkring en fælles udstilling af rundtræprodukter på Byggecentrum i Middelfart. Udstillingen blev åbnet marts Aktiviteterne omfattede: Forårs-temadage på udstillingen i Middelfart Brochureudlevering på udstillingen, over 7000 stk Huskemærker med adresser på rundtræproducenter, over stk Brochurer til generel anvendelse og på udstillingen Presseomtale og annoncer Hjemmeside med rundtræ-ideer og omtale af udstillingen Raftehegn med vandrette rafter. Foto: Danske Rundtræproducenter.

9 8 Pergola af afdrejede stolper og rafter. Foto: Danske Rundtræproducenter. Projektet er evalueret dels i form af interviews med foreningens medlemmer, interviews med besøgende på udstillingen og besøgsundersøgelser fra Byggecentrum. Evalueringen omfattede projektets påvirkning af virksomhedernes omsætning i perioden og kendskabsniveauet til rundtræ. Interviews med besøgende på udstillingen gav primært som resultat, at udstillingsgæsterne kom for at søge generel inspiration feks. om haveanlæg og i mindre grad for at søge specifik viden. Kun få havde på forhånd kendskab til udstillingen, og Byggecentrums temadage affødte ikke forøget interesse for udstillingen. For rundtræforeningens medlemmer har det ikke været muligt at konstatere en direkte sammenhæng mellem markedsføringstiltagene, udstillingen og virksomhedernes salg, fordi der i perioden har været så store variationer mellem de enkelte medlemsvirksomheders omsætning og deres kundegrupper. Men Danske Rundtræproducenter har konstateret, at kendskabsniveauet til rundtræ er forøget med markedsføringsprojektet, at markedet for rundtræ i projektperioden har været stigende, og at kunder i stigende omfang har refereret til udstillingen i Middelfart og til udleverede brochurer. Derfor videreføres udstillingen på Byggecentrum indtil videre på basis af erfaringerne fra projektet. Rundtræforeningens hjemmeside ( er fortsat så ny, at en direkte påvirkning herfra kun i mindre grad har kunnet spores. Internetaktiviteterne udbygges i 2003 i forlængelse af markedsføringsprojektet.

10 9 5. Bevilgede projekter 2002 Projekttitel, skovbrug Tilsagnsramme i kr Projekt fugleøjebirk - tillægsbevilling Flisproduktion ved udtynding af unge løvtræbevoksninger Fileautomat til motorsavskæder Dimensionshugst i bøg og rød/sitkagran. Økonomi, udbytte og udførelse Ukrudtsregulering med slam Pesticidfri desinfektion af bark- og vedlevende insekter i råtræ Dækrodsplantesystem i dansk skovbrug Faktaudredning om stribet vedborer Skovbrugsprojekter ialt Projekttitel, træindustri Limede samlinger i trækonstruktioner Biokemisk stabilisering af træ Lasergravering af ispinde Arkitektonisk bearbejdning af massivtræ Automatisk opmåling af skovede effekter Standardløsninger for anvendelse af limede massive træelementer tillægsbevilling Udvikling af standardhaller til landbruget Havekulturbyens del A, arkitekttegnede typehuse/boliger Træindustriprojekter ialt Projekttitel, fælles markedsføring FSC-certificering af danske skove FSC-certificering af danske skove - tillægsbevilling TræCAD fase Fælles markedsføringsprojekter ialt Bevilget tilskud til ansøgte projekter ialt Projekttitel, bevillingsudvalgets særlige indsatsområder 2002 Koordination og opbygning af træcenter Etablering af videntjeneste for Træcenteret Træ Er Miljø temakampagne: Massivtræ i byggeriet Forstudie vedr. evt. eksportfremstød for råtræ i Østasien Ialt Igangsatte projekter ialt

11 10 6. Projektstatistik Antal tilsagn fordelt på ansøgerkategorier i 2002 Entreprenører (1) Forening, sammenslutning, selvejende institution (3) Forsknings- og forsøgsinstitutioner (6) Konsulentfirmaer m.v.(4) Maskinproducenter (1) Skovdistrikter (1) Træindustri (3) Fordeling af støtte (mio kr) til aktivitetsområder Ialt 107,8 mio kr 22, ,9 Primært skovbrug Forarbejdning, forædling Fælles markedsføring 40 6,7 Forskning Undersøgelse, udredning

12 11 Igangsatte projekter fordelt til aktiviteter, stk (både ansøgte projekter og undersøgelser mv.) Undersøgelse, udredning Forskning Fælles markedsføring Forarbejdning, forædling Primært skovbrug Fordeling af midler til aktiviteter, mio kr (både ansøgte projekter og undersøgelser mv.) Undersøgelse, udredning Forskning Fælles markedsføring Forarbejdning, forædling Primært skovbrug

13 12 Tilsagnsbeløb fordelt på ansøgergrupper (mio kr) Forskningsinstitutioner 38,0 Maskinproducenter 15,4 Træindustri 13,3 Foreninger o.lign. 9,2 Konsulentfirmaer 4,6 Skovdistrikter 2,0 1,5 1,5 0,6 Pyntegrønt Planteskoler Entreprenører

14 13 7. Særlige indsatsområder Udover modtagne tilskudsansøgninger har bevillingsudvalget i de sidste år taget initiativ til en række aktiviteter inden for områder, hvor der er identificeret særlige behov. Nedenfor nævnes eksempel på et projekt som blev afsluttet i år Vedteknologiske undersøgelser af konstruktionstræ fra stormskadet gran Efter stormfaldet d. 3. december 1999 blev klart, at der ikke var tilstrækkelig viden om den styrkereducerende effekt af indre skader i stående træer, som har været udsat for en kraftig vindpåvirkning. Derfor igangsatte Produktudviklingsordningens Bevillingsudvalg et projekt for at kvantificere styrkereduktionen af stormskadet konstruktionstræ samt, om nødvendigt, at opstille reviderede retningslinier for visuel styrkesortering af stormskadet træ (DS 483). Desuden er der gennemført en sammenlignende undersøgelse af stormfasthed hos rødgran og douglasgran fra samme stormskadede bevoksning. Projektet blev gennemført af DTU-BYG. Stormskadet rødgranbevoksning. Foto: Skov- og Naturstyrelsen. Undersøgelsen omfattede stammer fra knækkede træer (Lindet Statsskovdistrikt), mens stammer fra rodvæltede træer er udeladt. Herudover er medtaget stammer fra stående træer, der et år efter stormen viste tydelige tegn på indre skader i form af såkaldte barkbuler (Randbøl Statsskovdistrikt). Som supplement blev medtaget planker udsavet af firskåret tømmer, der efter opskæring på savværk (A/S Nåletræsavværket Joni) viste tydelige tegn på indre skader. Undersøgelsen inkluderer ca. 470 stokke à længder på 4-5 m. Af hver stok produceredes en 50 mm tyk Kalmarplanke indeholdende marven. Efter høvling blev samtlige planker karakteriseret mht. indre skader. Efterfølgende blev flertallet af kalmarplankerne af rødgran opskåret til i alt ca. 500 emner (45x45 mm, 45x95 mm, 45x145 mm), der indgik i undersøgelsen af sammenhængen mellem indre skader og styrkeegenskaber.

15 14 Resultaterne fra den sammenlignende undersøgelse af stormfastheden hos rødgran og douglas viste en signifikant forskel i frekvensen af indre skader i træer, der stod tilbage i to blandede bevoksninger af rødgran og douglas bevoksning. Der var potentielt styrkereducerende stukninger (trykbrud) i 43% af alle rødgran-planker, mens der kun var stukninger i 7 % af douglas-planker. Resultaterne fra styrkeforsøgene viste, at det udseende af stormskadet træ i frisk (grøn) tilstand, som har foruroliget nogle danske savværker, ikke nødvendigvis behøver at give anledning til bekymring. Det mønster af tætsiddende hvide tegninger, der kan observeres på nyopskåret stormskadet træ, er i helt overvejende forbigående forstuvninger i fiberstrukturen og ikke egentlige brud. De hvide tegninger kan ikke genfindes som fiberforstyrrelser i tørt træ. Det er derfor alene de i tør tilstand synlige stukninger, der bør indgå i kvalitetsbedømmelsen. Resultaterne fra styrkeforsøgene bekræftede, at indre brud i form af stukninger nedsætter konstruktionstræs styrke. Det blev vist, at styrkereduktioner af en størrelsesorden, der har betydning for træets anvendelse som konstruktionstræ, er ledsaget af stukninger, der er så tydelige, at de kan ses med det blotte øje på tørt træ. Herved omfattes de af T-virke reglerne (DS 483) i den fortolkning, som i år 2000 blev fastlagt af T-virke udvalget.

16 15 8. Bevillingsudvalgets medlemmer 2002 I henhold til skovloven består bevillingsudvalget af 12 medlemmer, hvoraf halvdelen udpeges som særligt sagkyndige af miljøministeren, mens den anden halvdel udpeges som repræsentanter for relevante organisationer. Nedenfor findes en oversigt over bevillingsudvalgets medlemmer. Særligt sagkyndige Adm. direktør Nils Wilhjelm (formand) Direktør Bjarne Lund Johansen Træbranchens Oplysningsråd Institutleder Hans Jørgen Larsen Danmarks Tekniske Universitet Udviklingschef Svend Lundsgaard Lilleheden, Limtræ Danmark A/S Direktør Ib Hansen Hyllinge Træindustri A/S Hanne Hübertz Danmarks Naturfredningsforening Udpeget af organisation Skovrider Jimmi Enevoldsen Dansk Skovforening Direktør Henrik Thorlacius-Ussing Dansk Industri Forretningsfører Ib Skals Jensen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Fuldmægtig Lene Vejbæk Fødevareministeriet Kontorchef Marina Nørlyng Erhvervministeriet Skovrider Ditte Svendsen Miljøministeriet Sekretariat i Skov- og Naturstyrelsen Handelsskovrider Poul Ravnsbæk Forstfuldmægtig Jesper Brodersen Overassistent Heidi Pedersen