Forsk 22 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut

Transkript

1 Forsk 22 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut December 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon Redaktionen sluttet 4. dec Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Pia Dyregaard Rikke Tønnes Johanne M. Worm Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Finn Gattmann Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Ingen digital succes i byggebranchen uden organisatoriske forandringer ILLUSTRATION: PAUL SCHULENBURG Nyt, førende center for viden om det byggede miljø Aalborg Universitet og SBi fusionerer 1. januar Energirigtigt byggeri udelukker ikke spændende arkitektur Ny bog demonstrerer hvordan der kan skabes god arkitektur med øget komfort i fremtidens lavenergibyggeri. 3 Nemt at skære ned på standbyforbrug En husstand gennemsnitligt spare kroner på elregningen. 4 Udvidet mulighed for at simulere naturlig ventilation med BSim Multizonemodel for naturlig ventilation i den ny udgave af programpakken BSim. 4 Aktuelle udgivelser Arkitektur og Energi Realisering af Vision Holdninger og forslag fra 11 dialogmøder med byggesektoren Strategiske partnerskaber i byggeriet. Fleksible strategiske samarbejder i byggeriet Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters boligønsker og motiver for bosætning Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Læs mere om udgivelserne på bagsiden Teknikken er ikke den største udfordring ved byggeriets digitalisering. Derimod er det nødvendigt at byggeriets ledere forstår vigtigheden af at lægge strategier der målrettet udvikler nye processer og forretningsmodeller under inddragelse af it, og at de er parate til at gennemføre de nødvendige organisatoriske forandringer. Det var hovedbudskabet ved SBi s årlige debatdag 30. november, hvor en række inden- og udenlandske kapaciteter gav deres bud på udfordringerne ved byggeriets digitalisering. Digitalisering muliggør forretningsforbedringer og øget konkurrencedygtighed, men teknologien kan ikke stå alene. Fordelene opnås ikke medmindre der sker en fortsat forbedring af forretningsprocesserne og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Det er derfor store udfordringer byggeriets parter står overfor i den kommende tid. En succesfuld udnyttelse af digitaliseringen kræver dybtgående forandringer, som også griber ind i virksomhedernes struktur, kultur, ledelse og deres forhold til omgivelserne. Det var nogle af de budskaber som professor Mustafa Alshawi fra Salford University i England kom med ved debatdagen. Dette synspunkt faldt godt i tråd med formanden for implementeringsnetværket i Det Digitale Byggeri, Christian Lerches holdning: Det afgørende er at betragte Det Digitale Byggeri som en strategisk udfordring og ikke som et it-projekt. Som ved enhver anden strategisk satsning må ledelsen følge op med den nødvendige for- (Fortsættes side 2) Ressourcestærke fl ygter fra problemramte boligområder Den onde spiral er vanskelig at få brudt. 5 Gevinst ved strategiske partnerskaber Der er et betydeligt potentiale i at byggeriets parter bliver bedre til at samarbejde strategisk gennem flere projekter. 6 Bedre hygiejne i børneinstitutioner sparer sygedage Der skal tages hensyn til håndhygiejnen allerede ved projekteringen af børneinstitutioner. 7 Vil du fortsat modtage Forsk? Husk at gå ind på sbi.dk/forsk og oprette dig som abonnent. 8

2 Ingen digital succes i byggebranchen... (fortsat fra forsiden) Nyt, førende center for viden om det byggede miljø 2 retningsudvikling og afsætte ressourcer til nødvendige investeringer og ikke mindst til uddannelse af medarbejdere. Professor Kurt Jacobsen, CBS, satte teknologisk fornyelse i et meget tankevækkende historisk perspektiv. Det der umiddelbart virker som træghed eller ligefrem modstand mod ny teknologi, bunder ofte dybere i en frygt for de uoverskuelige konsekvenser det kan have at udfordre hele det institutionelle system med tilknyttede interesser indenfor en branche. Men historien viser også at teknologiske fremskridt ikke kan stoppes. De der ikke handler, må se andre tage føringen. Den danske bankverden har allerede gennemført en succesfuld digitaliseringsproces der har medført kolossale ændringer i sektoren med rationaliseringer, omskoling af medarbejdere og skabelse af nye forretningsområder. Det har gjort de danske banker til gode forretninger og internationalt konkurrencedygtige. Vejen frem har været gennem fælles aftaler og teknisk samarbejde. Statens vilje til at gå forrest har også været væsentlig for udviklingen. Nu forsøger staten at gå foran indenfor byggeriet. Fra 1. januar 2007 stiller de statslige bygherrer krav om digitalt udbud. Derefter er det op til lederne i byggeriet at gennemføre de nødvendige forandringer i virksomhederne. rit Mere om SBi Debatdag 2006 på sbi.dk/byggeriets-digitalisering Forskere/seniorforskere Proces og innovation i byggeriet SBi søger to forskere/seniorforskere til Afdelingen for Proces og Innovation. Den ene stilling er især rettet mod digitalisering af byggeprocessen, mens den anden er rettet mod innovation i byggeriet. Forskningen i afdelingen gennemføres i tæt samarbejde med de virksomheder, organisationer og myndigheder, som er aftagere af instituttets viden. Du har dokumenterede forskningskvalifikationer og specialviden inden for et af afdelingens forskningsområder. Vi tror, at du har en samfundsvidenskabelig/økonomisk uddannelse eller er ingeniør/arkitekt. Læs mere om stilling og kvalifikationskrav på sbi.dk. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag 29. januar 2007 kl. 12. Når Aalborg Universitet og SBi fusionerer 1. januar 2007, vil de to institutioner sammen etablere et storstilet center for viden om det byggede miljø. Centret vil blive det førende i Danmark og kunne måle sig med lignende centre internationalt. Næsten alle sektorforskningsinstitutioner fusionerer til nytår med universiteterne. Det gælder også SBi, hvis bestyrelse allerede i juni klart tilkendegav at man helst vil fusionere med Aalborg Universitet (AAU). Omdrejningspunktet i fusionen er at etablere et Danish Centre of Excellence for the Built Environment. Til at begynde med vil AAU og SBi til sammen omfatte 281 forskere og ph.d.-studerende indenfor det byggede miljø, og det er ambitionen at dette tal skal vokse som led i etableringen af det nationale Centre of Excellence. Med denne størrelse vil den fusionerede institution kunne måle sig internationalt med andre føren de videninstitutioner indenfor det byggede miljø, f.eks. finske VTT og franske CSTB, som har hhv. ca. 200 og ca. 350 eksperter på området. Fokus på erhvervssamarbejde Det ny center skal rumme landets førende ekspertise indenfor forskning, undervisning, myndighedsrådgivning, erhvervssamarbejde og formidling når det handler om det byggede miljø, dvs. byggeri og fysisk planlægning. Visionen sætter i høj grad fokus på samarbejdet med erhvervet. Det er tanken at det nationale Centre of Excellence skal rette sig direkte mod bygge- og boligsektoren med forskningsbaserede ydelser, siger direktør Lone Møller Sørensen, SBi. Det gælder f.eks. konkrete forskningssamarbejder, efteruddannelsesforløb, formidling via anvisninger og itværktøjer osv., ligesom det gælder tværfagligt uddannede kandidater der opfylder erhvervets behov, forklarer hun. Det er også planen at AAU som følge af fusionen med SBi vil styrke uddannelserne inden for områder som byggeri, fysisk planlægning, byforvaltning m.m. Jeg er overbevist om at vi med dette initiativ vil styrke dansk byggeri og de nye kommuner i forbindelse med deres planlægning og løsning af de problemer som vi ser i vores byer i dag, siger AAU s rektor, professor Finn Kjærsdam. Fusionen medfører ikke at SBi flytter bort fra hovedstadsområdet. AAU har allerede i dag egne afdelinger i både Aalborg, Esbjerg og København, og udbyder endvidere uddannelser i samarbejde med universiteter i Europa, Asien og Amerika. jek Mere om fusionen mellem AAU og SBi på sbi.dk/fusion

3 Energirigtigt byggeri udelukker ikke spændende arkitektur Bygningsreglementets nye energibestemmelser skærper kravene til bygningers energimæssige ydeevne. Men det betyder ikke nødvendigvis at arkitekturen låses fast i en form der kun tilgodeser disse krav. Det er muligt gennem et helhedsperspektiv at skabe god arkitektur med øget komfort i fremtidens lavenergibygninger. Det fremgår af en ny bog, hvis hovedforfatter er seniorforsker Rob Marsh fra SBi. Bogen beskriver hvordan arkitekter tidligt i designprocessen kan tage højde for de formrelaterede dispositioner der har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet, og den giver en række bud på hvordan energiforbruget her kan minimeres. Der tages i bogen udgangspunkt i fire forskellige temaer i byggeriet hvor arkitektur og energi spiller sammen, og hvor der kan sættes ind med energibesparelser. Det drejer sig om dagslys, solvarme, råhus og tekniske installationer. Dagslyset har stor betydning for vores sundhed og velvære i bygninger, og her udforskes samspillet mellem arkitektur og velvære. Solvarme har traditionelt spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. Her belyses synergien mellem solenergi og komfort. For råhuset vises der hvordan materialevalg både kan øge og mindske bygningers energiforbrug. Tekniske installationer spiller en stadig voksende rolle i dagens byggeri. Her viser bogen hvordan elbesparende teknologier kan bidrage til at skabe fremtidens energineutrale bygninger. Dagslys, solvarme, råhus og teknik skal spille sammen i fremtidens lavenergiarkiektur. The Black House, Prickwillow. Mole Architects, Bogens mange illustrationer af god, energirigtig arkitektur eksemplificerer hvordan det er muligt på en gang at tage højde for de nye energikrav og imødekomme ønsker om at bygge spændende og funktionelt. Bogen henvender sig primært til arkitekter, men også til bygherrer, myndigheder, studerende og andre med interesse for byggeriets energiforhold. Den nye bog har titlen Arkitektur og energi og er skrevet af Rob Marsh, Vibeke Grupe Larsen, Michael Lauring og Morten Christensen. Den er udgivet af SBi i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Udgivelsen er blevet støttet med Dansk Energi-Nets PSO-midler. jmw Mere om arkitektur og energi på sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/ arkitektur-og-energi, hvor bogen også kan downloades eller bestilles i trykt form. FOTO: ROB MARSH Lavenergirækkehuse, Batschuns. Walter Unterrainer, De nye energibestemmelser fremmer bygningsintegreret energiproduktion fra solceller. Solgården, Kolding. Kjær & Richter, FOTO: ROB MARSH FOTO: ROB MARSH 3

4 Nemt at skære ned på standbyforbruget Der skal ikke mere til end et buk og et klik på stikkontakten på væggen bag boligens strømslugende apparater før vi gennemsnitligt har sparet 10 pct., eller 1000 kr., på den årlige elregning. Men vanens magt er stor, for trods denne viden fortsætter mange familier med kun at slukke på fjernbetjeningen, og ikke på afbryderen, når de er færdige med at bruge apparaterne. Det fremgår af en ny rapport om hvordan man kan nedbringe standbyforbruget i boliger. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra SBi i samarbejde med Lokalenergi. 30 familier blev undersøgt og gjort bekendte med deres standbyforbrug, som nogle steder var helt op til 20 pct. af deres samlede forbrug. Herefter fik familierne gode råd om hvordan de kan sænke deres forbrug, og i slutningen af testperioden fik de udleveret standby-begrænsende hjælpemidler i form af bl.a. strømspareskinner til pc og tv. Nogle familier lærte hurtigt at slukke på stikkontakten og reducerede på den måde standbyforbruget, mens det stort set ikke lykkedes i andre familier. En femtedel af de apparater der blev målt på hos familierne blev brugt meget sjældent, f.eks. videomaskiner, og næsten hele strømforbruget gik derfor kun til standby. Som gennemsnit blev standbyforbruget reduceret til en tredjedel i de deltagende 30 husstande. Udsigten til at spare ca kr. om året på el-regningen var for nogle familier tilstrækkeligt til at de huskede at slukke apparaterne, mens andre familier betragtede det som småpenge der ikke ændrede deres adfærd. Disse familier reducerede først deres standbyforbrug da de i slutningen af testperioden fik udleveret de standby-begrænsende hjælpemidler. Resultaterne af undersøgelsen viser at både rådgivning og en nem adgang til stanby-begrænsende hjælpemidler med fordel kan bruges i fremtidige kampagner for at nedsætte standbyforbruget, siger Kirsten Gram- Hanssen. Hun tilføjer at det samtidig er nødvendigt at påvirke producenterne til at udvikle apparater med et væsentligt lavere standbyforbrug, så det i fremtiden ikke kun er forbrugeren der står med ansvaret for forbruget. pkd Mere om standbyforbrug i boliger på.sbi.dk/miljo-og-energi/livsstil-og-adferd. Herfra kan rapporten Reduktion af standbyforbrug i husholdninger - hvad virker? downloades. Rapporten er udgivet af Lokalenergi. Udvidet mulighed for at simulere naturlig ventilation med BSim Endnu engang er edb-værktøjet BSim blevet forbedret. Denne gang med en multizonemodel for naturlig ventilation. BSim er en programpakke der via en fælles brugergrænseflade rummer en række moduler som ved projektering af bygninger giver brugerne mulighed for at analysere det termiske indeklima fugtforhold skygger og solindfald dagslys solafskærmning valg af ventilationsløsninger energibesparende bygningsudformning Den nye multizonemodel er foreløbig udsendt i en betaversion, som forbedrer det hidtidige udvidelsesmodul for naturlig ventilation i en enkelt zone. Med dette kunne man simulere luftstrømmen mellem et enkelt rum og omgivelserne. Med det nye modul bliver det også muligt at simulere luftstrømmen mellem forbundne rum. BSim-programpakken rummer to andre udvidelsesmoduler. Det ene muliggør avanceret fugtsimulering i konstruktioner og bygninger, det andet beregning af elydelsen fra solceller integreret i bygninger. Siden sin start i 2000 er BSim blevet løbende opdateret. I øjeblikket arbejder SBi på en model til simulering af varmepumper og en forbedret fugtmodel. SBi er også i gang med at implementere edb-værktøjet BEAT i BSim. BEAT bruges til at miljøvurdere byggevarer, bygningsdele og bygninger over deres samlede levetid. Nuværende BSim-brugere modtager licensopkrævning for 2007 inden udgangen af Licensen går til support og videreudvikling af BSim-programpakken. rit Mere om BSim, bestilling og priser på bsim.dk 4

5 FOTO: POLFOTO Ressourcestærke flygter fra problemramte boligområder Kommunerne vil gerne forbedre situationen i de belastede boligområder. Med en række indsatser håber de at nogle flere ressourcestærke danskere flytter ind i områderne, så de med deres normer og adfærd kan præge bebyggelsernes udvikling i positiv retning. Men det går ikke så let. De ressourcestærke flytter faktisk væk, bebyggelserne formår ikke at ryste det dårlige image af sig, og den onde spiral er meget vanskelig at få brudt. Det viser en ny undersøgelse af 24 kommuners erfaringer med belastede boligområder. Undersøgelsen er lavet af seniorforsker Lars Engberg fra SBi for Programbestyrelsen under Integrationsministeriet. Kommunerne hjælper beboerne med uddannelse og job, men når først familierne ad den vej bliver integreret i samfundet, så flytter de fra de belastede boligområder. Og ind flytter i stedet familier og personer der er mindre integrerede, siger Lars Engberg. På den måde ændrer det samlede, dårlige billede af bebyggelserne sig ikke, skønt der er tale om adskillige underliggende succeshistorier om vellykket integration. Bredere indsats er nødvendig Bebyggelserne er præget af problemer med arbejdsløshed, mange beboere på kontanthjælp, dårlig integration, og børn og unge der vokser op uden positive rollemodeller. Det fører ofte til uro, hærværk og kriminalitet. Desuden går børnene i skoler der har mange fremmedsprogede elever, som gør det svært at give det enkelte barn det optimale skoletilbud. Mange af de nydanske beboere er dog glade for at bo i bebyggelserne, der rummer gode, store lejligheder. Men områderne er kedelige, ensformige og uden de bymæssige tilbud og oplevelsesmuligheder der skaber variation og tiltrækker folk udefra. For at nedbryde barriererne mellem de belastede boligområder og den øvrige by skal kommunerne, ud over at give beboerne uddannelses- og jobtilbud, satse bredere. De kan f.eks. flytte nogle af byens kulturelle tilbud ud i bebyggelserne, nogle af de kommunale forvaltninger kunne ligge derude, og bokvaliteten kunne øges ved at renovere bygninger og udearealer, siger Lars Engberg. Almene boliger opfylder indvandreres behov En anden undersøgelse fra SBi underbygger at det er de dårligst integrerede indvandrere der bor i almene lejeboliger. De starter deres boligkarriere her i landet i det almene byggeri for at være i nærheden af familie og venner. Når de er blevet integreret i samfundet med beskæftigelse og egen indkomst, flytter de ud af de store multietniske bebyggelser. Man kan derfor sige at det almene byggeri fungerer som en integrationssluse til samfundet: Et midlertidigt ophold på vejen til selvstændig bosætning. 60 pct. af etniske minoriteter bor i almene boliger, især i de store byer. Den almene boligsektor er ret unik, for her kan det lade sig gøre for familierne at bo nær hinanden, og det er et vigtigt element i de etniske minoriteters boligønsker. Det kan ingen anden boligsektor, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, som har gennemført undersøgelsen af etniske minoriteters boligønsker. I undersøgelsen er mere end tusinde almene husstande blevet spurgt om deres valg af bolig i forbindelse med flytning i Over halvdelen svarede at de har valgt en almen bolig fordi de her enten allerede har eller forventer at få et socialt netværk blandt familie, venner og landsmænd. Det er ikke fordi at de etniske minoriteter har en særlig forkærlighed for etageboliger. Faktisk vil de gerne bo i enfamiliehuse med have, ligesom mange danskere gerne vil, hvis blot de kunne bo i nærheden af deres familie. Men de har ikke de fornødne personlige kontakter til at få fodfæste i andelsboligforeninger eller i private udlejningsboliger, og parcelhuse vil ofte være for dyre. pkd Mere om undersøgelserne på sbi.dk/boligforhold/boligomrader. Herfra kan udgivelserne også downloades. 5

6 Den boligsociale opgave svigtes i Holland Den almene boligsektor i Holland er skruet sammen på en anden måde end i Danmark. I Holland modtager sektoren ikke offentlige midler og er dermed selvstyrende. Men den skal alligevel opfylde statslige krav om bolig sociale ydelser i forbindelse med nybyggeri, renovering og byomdannelse. Dette er en ordning med slagside, for de sociale boligselskaber er nødt til at tjene penge på deres bolighandler. Derfor tøver de med at investere i aktiviteter som ikke har udsigt til at give overskud. Det fremgår af en ny undersøgelse som seniorforsker Lars A. Engberg har lavet. Det er sket som led i Socialministeriets udredningsarbejde om mulighederne for at gøre den danske almene boligsektor økonomisk uafhængig af offentlige midler. I 1990 erne medførte en reform i Holland at staten ikke længere gav økonomisk støtte til at renovere og bygge nye sociale lejeboliger. Dermed sagde staten farvel til styring og regulering af den sociale boligsektor. I stedet blev det pålagt boligselskaberne at indgå resul- tatkontrakter med kommunerne om den boligsociale forpligtelse, hvor selskaberne skal tage hensyn til både overordnede og kommunale boligpolitiske målsætninger. Og det er så her det halter, for efter 10 års erfaring med uafhængighed overholder selskaberne samlet set ikke deres del af kontrakten om den boligsociale forpligtelse. De har et efterslæb i forhold til at renovere de eksisterende boliger, og de har mere end svært ved at skaffe boliger nok til den hollandske befolkning. Den situation er uholdbar, så nu er både den hollandske stat og kommunerne begyndt at udtrykke ønske om mere kontrol med sektoren. Det har resulteret i en ny lov der siger at kommunerne skal indgå forpligtende samarbejde med de sociale boligselskaber, og hvis selskaberne ikke er til sinds at gå med i samarbejdet, så kan de tvinges til det. pkd Mere om den sociale boligsektor i Holland samt link til rapporten Den almene boligsektors fremtid på sbi.dk/boligforhold/boligpolitik Gevinst ved strategiske partnerskaber 6 FOTO: POLFOTO Hvorfor beskæftige sig med nye samarbejdsformer i byggeriet? Det går jo forrygende godt med bugnende ordrebøger og fuld beskæftigelse. Men det er netop årsagen til at det er nu der skal investeres for at lægge grunden til fremtidens succes og byggesektoren har stadig mange uløste problemer: Stagnerende produktivitet, for høje priser og for mange fejl og mangler. Nogle af problemerne kan løses ved at byggeriets parter bliver bedre til at samarbejde strategisk gennem flere projekter. En undersøgelse foretaget af SBi og DTU viser at der findes i hvert fald tre typer af strategiske partnerskaber, som hver især rummer et betydeligt potentiale til fremme af en innovativ udvikling. De er forskellige i deres organisation, struktur og fokus, og hver især har deres styrker og svagheder. Men de rummer alle store muligheder for innovativ udvikling. Ved faste, strategiske partnerskaber foreligger en langtidsaftale, ofte om udvikling af et produkt, f.eks. varianter af en bygning. Her findes især barrierer knyttet til salget. Det gælder derfor om at sikre afsætningen, hvilket kan ske gennem rammeudbud med salg i større serier, eller gennem en styrkelse af eksporten. Ved fl eksible strategiske partnerskaber knyttes samarbejdet til kontrakten i et enkelt byggeprojekt, men samarbejdet genoptages i nye projekter. Virksomhederne oparbejder derigennem en stor kompetence i at samarbejde over tid, fleksibelt og uden langtidskontrakter. Denne type samarbejder er almindelige i Danmark. Fordelen viser sig i øget produktivitet, leveringssikkerhed, kendt kvalitet m.m. Svagheden er at det innovative potentiale kun i ringe grad udnyttes, og at virksomhederne ikke mere systematisk udnytter de oparbejdede erfaringer i en fælles læringsproces. Ved strategiske, netværksbaserede videns- og innovationspartnerskaber sker en effektiv vidensudvikling blandt deltagerne. Det vanskelige ligger i at få denne viden omsat til konkret, kommerciel innovation. Løsningen er en fortsat styrkelse af netværksarbejdet, suppleret med forskning og fokus på kommercielt realiserbar innovation. rit Mere om undersøgelsen i Strategiske partnerskaber i byggeriet, delrapport 2 på sbi.dk/byggeprocessen/ledelse-og-samarbejde

7 Debat om byggeriets fremtidige udfordringer Byggesektorens parter er nødt til i fællesskab at løse branchens centrale problemer. Ellers kan ambitionerne for dansk byggeri ikke indfries. Erhvervs- og Byggestyrelsen inviterede derfor tidligere i år 20 ledere fra byggeriet til at formulere en vision for fremtidens byggeri, Vision 2020 byggeri med mening. Et bredt udsnit af branchen har nu ved en række dialogmøder fået lejlighed til at drøfte visionen og pege på fremtidige udfordringer og initiativer til den nødvendige omstilling i sektoren. Svarene er gengivet i en ny SBi-udgivelse, Realisering af Vision Der er bred enighed om at den vigtigste udfordring bliver at reducere fejl og mangler i byggeriet. Større viden om samfundet og fremtidige brugeres ønsker og behov vægter parterne også højt. Men der er også uenighed om prioriteringen af flere opgaver. Især fik et forslag om én samlende brancheorganisation bølgerne til at gå højt i debatten. I rapporten er de mange initiativforslag samordnet i tre hovedgrupper: Bygningerne, brugerbehov og det globale samfund Processen og leverancesystemet Innovationsprocessen De indgår nu som oplæg i det videre arbejde frem mod en fælles handlingsplan. rit Mere om Realisering af Vision 2020 på sbi.dk/byggeprocessen/ generelt Bedre hygiejne i børneinstitutioner sparer sygedage Når et barn skal skiftes på puslebordet i vuggestuens toilet- og puslerum, er det normalt at andre børn leger ved siden af nede på gulvet. De rører og undersøger alt, heriblandt toiletkant, rør og gulvrist, der er fyldt med bakterier. På et tidspunkt putter de fingrene i munden, og så har vi balladen. Børn i daginstitutioner er mere syge end børn som ikke passes i daginstitutioner. Og når et barn bliver sygt, smitter det ofte de andre børn, de voksne, forældrene og bedsteforældrene, så rigtig mange påvirkes i deres dagligdag, siger forskningschef Claus Reinhold. Han har i samarbejde med en tværfaglig gruppe bestående af bl.a. læger, pædagoger og byggeforskere skrevet to rapporter om hvad der skal til for at komme sådanne dårlige situationer til livs og dermed skabe en mærkbar forbedring i børns sygelighed. Rapporterne ser på hygiejnen i lyset af ny viden og ny teknologi. Resultaterne skal bruges til at vurdere hvor man skal sætte ind i en fremtidig indsats for bedre hygiejne i vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsstyrelsen, som også har udgivet rapporterne. Den talende sæbeautomat Undersøgelser har vist at der er en sammenhæng mellem håndhygiejne og infektionssygdomme. Man ved også at når man forbedrer håndhygiejnen, så falder sygeligheden betragteligt. Det er derfor vigtigt at daginstitutioner er bygget og indrettet sådan at smitteveje afbrydes. Håndhygiejnen skal bogstaveligt talt indbygges i daginstitutionen. Det dur f.eks. ikke at børn og voksne, med deres meget forskellige højder og motorik, skal deles om den samme håndvask. Det er både materialeproducenter, arkitekter, ingeniører, bygningsmyndigheder og håndværkere der skal tænke nyt når de planlægger og udfører de fysiske rammer i institutionerne. Installationer og inventar ved bl.a. pusleplads, toiletter, håndvaske, baderum og brusesteder skal være indrettet sådan at de rigtige håndhygiejniske rutiner også er de mest logiske og letteste at udføre. Stederne skal med andre ord indrettes som pædagogiske læresteder, så børnene opdrages til god hygiejne. F.eks. kan man forestille sig at vandet i håndvasken automatisk begynder at løbe, når man trækker ud efter et toiletbesøg. Vandet løber i den tid der skal til for at sikre en effektiv håndhygiejne. På den måde overtales brugeren til dels at vaske hænder, dels at gøre det tilstrækkeligt længe. Man kunne også udvikle en form for belønning ved f.eks. at sæbeautomaten siger en behagelig eller sjov lyd af en længde der svarer til at man får en passende mængde sæbe i håndfladen. pkd Mere om hygiejne i daginstitutioner på sbi.dk/indeklima/generelt. Her fra kan udgivelserne Forprojekt om håndhygiejnen i daginstitutioner og Forprojekt om håndhygiejnen i dagpleje også downloades. Toilet- og puslerum bliver brugt som opholdsrum for børnene i daginstitutionerne når de voksne skifter andre børn på puslebordet. Børnene får sygdomsfremkaldende bakterier på fi ngrene, som de på et tidspunkt stopper i munden. Og så er skaden sket. FOTO: POLFOTO 7

8 Aktuelle udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBiabonnement. Læs mere på www. byggecentrum.dk eller ring på telefon Energirigtigt byggeri udelukker ikke spændende arkitektur Arkitektur og energi. Rob Marsh, Vibeke Grupe Larsen, Michael Lauring og Morten Christensen. 64 sider. Kr. 200,00. Indgår i SBi-abonnement Bygningsudformning A, Bygningsøkologi A samt Energiforbrug A. Debat om byggeriets fremtidige udfordringer SBi 2006:14, Realisering af Vision Holdninger og forslag fra 11 dialogmøder med byggesektoren. Niels Haldor Bertelsen og Ernst Jan de Place Hansen. 81 sider. Kr. 185,00. Udsendes ikke i abonnement. Gevinst ved strategiske partnerskaber SBi 2006:16, Delrapport 2: Strategiske partnerskaber i byggeriet. Fleksible strategiske samarbejder i byggeriet. Interview med nøglepersoner. Virksomhedsundersøgelse. Kresten Storgaard. 92 sider. Findes kun i elektronisk udgave på Udsendes ikke i abonnement. Ressourcestærke fl ygter fra problemramte boligområder SBi 2006:17, Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters boligønsker og motiver for bosætning. Hans Skifter Andersen. 111 sider. Kr. 240,00. Udsendes ikke i abonnement. SBi 2006:12, Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske bolig områder. Hans Skifter Andersen. 80 sider. Kr. 175,00. Indgår i SBi-abonnement Boligforvaltning A. Vil du fortsat modtage Forsk? 1. januar 2007 sletter SBi listen med hidtidige abonnenter på Forsk. På sbi.dk/forsk kan du selv oprette dig som abonnent. Kun de som har gjort det, vil fremover modtage nyhedsbrevet. På sbi.dk/forsk kan du selv vælge om du fremover vil have nyhedsbrevet i trykt form med Post Danmark, i digital form med e-post, eller begge dele. Listen med hidtidige abonnenter slettes fordi den har vist sig at rumme for mange adresser på personer som aldrig læser Forsk. Forsk er gratis og udkommer tre til fire gange årligt med nyheder fra SBi. Husk at gå ind på sbi.dk/forsk og oprette dig som abonnent!