Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Transkript

1 Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på økonomi- og erhvervsministerens henvendelse af 1. marts 2006 om at udarbejde et oplæg for SBi om integration af sektorforskningen i universiteterne på baggrund af Regeringens oplæg til Globaliseringsrådets møder d december 2005 og d januar 2006 om forskning. LMS/ JEK 3. apr Sektorforskningen er god til strategisk forskning samt ledelse og samarbejde Bestyrelsen har noteret sig Regeringens oplæg til Globaliseringsrådets møder d december 2005 og d januar 2006 hvori der lægges op til, at sektorforskningen skal integreres i universiteterne med henblik på at etablere stærkere forsknings- og innovationsmiljøer. Vi er ikke afvisende over for mulighederne i dette forslag, men ønsker samtidig at gøre opmærksom på en række forhold der må tages i betragtning ved forslagets eventuelle gennemførelse. Først og fremmest er det positivt at Regeringen ønsker at opprioritere den strategiske forskning, samarbejde og videndeling mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv, bl.a. små og mellemstore virksomheder, samt pointerer behovet for en ledelsesmæssig professionalisering i de offentlige forskningsinstitutioner. Sektorforskningen har pr. definition altid haft et strategisk sigte og deltager i øvrigt forholdsmæssigt mere i EU-programmer end universiteterne. Ligeledes har professionel forskningsledelse gennem snart mange år været et af sektorforskningens kendetegn, bl.a. foranlediget af at sektorforskningen tidligere end universiteterne har haft behov for at tiltrække eksterne, finansielle midler og derigennem har fået erfaringer fra samarbejde med erhvervsvirksomheder. Vi læser det som en cadeau til sektorforskningen at Regeringen i sit oplæg opfordrer universiteterne til at lære af sektorforskningens erfaringer inden for ledelse og eksternt samarbejde. Behov for tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning inden for bygge- og boligområdet SBi klarer sig godt som en selvstændig, national sektorforskningsinstitution der udfører brugerdrevet forskning og innovation, som i forhold til bygge- og boligsektoren bidrager til at realisere Regeringens mål om at skabe Europas bedste vilkår for vækst. Instituttets anvendelsesorienterede og tværfaglige forskningsprofil bidrager betydeligt til at bygge bro mellem forskning, myndigheder og praksis. Alligevel er vi ikke afvisende over for mulighederne i eventuelt at lade SBi indgå i et bredere forsknings-, innovations- og uddannelsesmiljø, fx i regi af nye, bredere universitetsmiljøer. SBi vil dermed blive en del af et større forskningsmiljø, og det tætte samarbejde mellem SBi's anvendelsesorienterede og tværfaglige forskning og universiteternes disciplinorienterede forskning og undervisning kan styrkes. Lige siden SBi blev etableret i 1947, har instituttet haft tre hovedopgaver: At levere forskningsbaseret myndighedsberedskab og rådgivning af myndighederne, bl.a. i relation til bygge- og boliglovgivningen.

2 At gennemføre anvendelsesorienteret og tværfaglig forskning til gavn for bygge- og boligsektorens udvikling. At indsamle og formidle forskningsbaseret viden til sektorens virksomheder og institutioner. For at løse disse opgaver har SBi opbygget et tværfagligt og anvendelsesorienteret forskningsmiljø der omfatter kompetencer inden for både tekniske, økonomiske, ledelsesmæssige, arkitekturmæssige og sociale fagdiscipliner. SBi er et nationalt sektorforskningsinstitut med en bred samarbejdsflade til alle universiteter og højere læreanstalter med forskning inden for bygge- og boligområdet i Danmark og med de centrale forskningsmiljøer i udlandet. Bygge- og boligsektoren tegner sig for ca. ti pct. af bruttonationalproduktet. Sektoren har potentiale for at kunne bidrage til øget vækst og velfærd, bl.a. gennem mere eksport. Samtidig leverer sektoren de fysiske rammer for andre samfundsaktiviteter i form af bygninger og infrastruktur og har afgørende indflydelse på miljø, energiforbrug, sikkerhed, sundhed og komfort. Endvidere er sektoren meget fragmenteret og består af mange små og mellemstore virksomheder uden egen forskning. Bestyrelsen er vidende om at der for Økonomi- og Erhvervsministeriets vedkommende ønskes sikkerhed for at man hurtigt og fleksibelt har adgang til langsigtet forskningsbaseret beredskab af relevans for aktuelle problemstillinger, samt at forskningen løbende kan omstille sig til at opfylde de skiftende samfundsmæssige behov. Ligeledes spiller det en stor rolle at myndighederne modtager forskningsbaseret rådgivning om bygge- og boligområdet fra en institution der kender til den praktiske betydning af de rammebetingelser, som samme myndigheder sætter for erhvervet. Tilsvarende har den samlede bygge- og boligsektor klart udtrykt at man har brug for den tværfaglige og anvendelsesorienterede forskning, som SBi løser i tæt samarbejde med sektoren. Det samme gælder den praksisrettede formidling i form af anvisninger og programmer som anvendes af en stor majoritet af virksomheder, institutioner og myndigheder i sektoren. I forbindelse med gennemgangen af sektorforskningen i 2003 blev behovet for sektorforskning til at understøtte udviklingen i bygge- og boligsektoren tydeligt understreget ved en dybdegående analyse og understøttet af et ekstraordinært stort antal høringssvar fra bygge- og boligsektoren. Det er vores klare opfattelse at der også fremover vil være et stort behov for at få løst sektorforskningsopgaver for at understøtte udviklingen i byggeog boligsektoren samt sikre de samfundsmæssige rammer i det byggede miljø. Disse behov løftes efter vores opfattelse bedst i et tværfagligt og anvendelsesorienteret forskningsmiljø med faglige og administrative ledelsesrammer der er fleksible, handlekraftige og omkostningseffektive. Side 2 af 6 For at opnå maksimal, positiv effekt bør flere universiteter gå sammen Bestyrelsen har med interesse drøftet Regeringens forslag om at fusionere en række af de danske universiteter og højere læreanstalter samt integrere sektorforskningen for at styrke uddannelse, innovation og international gennemslagskraft for dansk forskning. Hvis SBi skal integreres i universitetsregi, vil der kunne opnås en større positiv effekt såfremt dette sker i et nyt, sammenlagt, tværfagligt universitetsmiljø med forskning, innovation og uddannelse end i nogen af de eksisterende universiteter. Etablering af et tværfagligt, erhvervs- og samfundsorienteret universitet dækkende teknologi, forretnings- og kulturforståelse vil danne et stærkt forskningsmiljø med alle de fagkompetencer der vedrører bygge- og bolig-

3 sektoren. Denne bredde vil styrke koblingen mellem de tekniske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer inden for det byggede miljø og dermed bidrage til nye banebrydende opdagelser i brudfladerne mellem forskningsområderne. Integration af sektorforskningen i et sådant bredt miljø ville kunne bidrage til at styrke den anvendelsesorienterede forskning, uddannelse og innovation i både erhvervet og samfundet og dermed styrke både Danmarks konkurrencefordele i en globaliseret verden og øge velfærden i det danske samfund inden for det byggede miljø. En større fusion af forskningsmiljøer vil tillige kunne skabe en samling af de nødvendige uddannelseskompetencer rettet mod bygge- og boligsektoren og bidrage til at styrke tværfagligheden og innovationen i den fragmenterede bygge- og boligsektor. Samtidig vil vi pege på at det vil være gavnligt for sektoren at inkludere arkitektskolerne i de nye, store universitetskonstruktioner, ligesom potentialerne i forhold til den praksisrettede uddannelse på ingeniørhøjskolerne må indtænkes. Flere større fusionskonstellationer også på tværs af Danmark vil efter bestyrelsens opfattelse være relevante at overveje. Side 3 af 6 Potentialet i et bredt, tværfagligt universitet for bygge- og boligsektoren Det er vores opfattelse at SBi under de rette rammer vil kunne tilføre et sådant nyt, bredt universitetsmiljø en række gevinster til gavn for vækst og velfærd inden for det byggede miljø i den globale konkurrence. I dag bidrager SBi primært til uddannelsen på kandidat- og ph.d.-niveau samt gennem et betydeligt bidrag til efteruddannelsen i sektoren og af lærerkræfterne på de praksisrettede uddannelser. For at tilgodese den fragmenterede bygge- og boligsektoren ligger der et stort potentiale i at samtænke uddannelserne, herunder også de mere praksisrettede uddannelser. SBi kan bidrage til at øge kvaliteten af uddannelserne i et nyt, tværfagligt universitet, især inden for den mere praksisrettede del og de mere tværgående temaer i de senere dele af uddannelsesforløbet som erfaringsmæssigt har stor tiltrækningskraft på de unge. Endvidere har SBi mange års erfaring fra samarbejde med virksomheder i bygge- og boligsektoren om strategiske forskningsprojekter. I mere end halvdelen af forskningsprojekterne har SBi økonomisk forpligtende deltagelse fra sektoren. SBi kan styrke universiteternes sektorsamarbejde om tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning. Ligeledes har SBi mangeårig erfaring med målrettet formidling af forskningsbaseret viden i form af anvisninger og programmer som rent faktisk bliver anvendt af en stor majoritet af virksomheder, institutioner og myndigheder i sektoren. SBi's mangeårige arbejde med formidling af viden i brugbar form har givet instituttet en position som det vigtigste videncenter for sektoren. I et nyt, bredt universitet kan SBi bidrage med målrettet videnspredning til erhvervet i en form som virksomhederne enkelt kan gå til. SBI's betydelige erfaring med sektorsamarbejde og målrettet formidling til sektoren kan bidrage til at øge universiteternes bidrag til at styrke innovationen i sektoren. Endelig kan SBi styrke universiteterne i den fremtidige, internationale konkurrence om forskningsmidler gennem besiddelse af en række af de kompetencer der vil blive efterspurgt med hensyn til anvendelsesorientering og erfaring med ledelse af større projekter samt godt netværk til både den internationale forskning og det internationale erhvervsliv.

4 Ligeledes vil en sådan ny, bred universitetskonstruktion kunne styrke det faglige miljø for SBi og øvrige deltagende parter med en tættere kobling af den disciplinorienterede forskning og den anvendelsesorienterede og tværfaglige forskning. Det vil samtidig give de deltagende parter adgang til langt mere og bedre udstyr og faciliteter end i dag samt give mulighed for en bedre udnyttelse af disse. Den bredere kompetencebasis vil ligeledes styrke den internationale gennemslagskraft og yderligere øge potentialet for at tiltrække internationale midler til forskning i det byggede miljø. Tilsvarende vil det styrke mulighederne for at tiltrække internationale kompetencer til det danske forskningsmiljø. Organisationsstrukturen i et nyt, tværfagligt universitet gives af funktionerne, og det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at etablere en fysisk samlokalisering af alle de deltagende forskningsmiljøer. En effektiv infrastruktur skal medvirke til at sikre sammenhængskraften og skal kunne udvikles dynamisk. En større fusion af forskningsmiljøer inden for det byggede miljø vil kunne skabe en samling af de nødvendige kompetencer rettet mod bygge- og boligsektoren og styrke tværfagligheden i forskning, uddannelse og innovation i den fragmenterede bygge- og boligsektor. En sådan samling af stærke, tekniske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer vil skabe et stærkt fundament for at øge en betydende sektors bidrag til at styrke vækst og velfærd i Danmark i den globale konkurrence. Side 4 af 6 Rammer for integration For med succes at kunne integrere sektorforskningen i universiteterne forudsættes det at der på en række centrale områder sker en tilpasning af universiteternes lovgivning og praksis. Det drejer sig især om overordnede retslige, forskningsfaglige, ledelsesmæssige, økonomiske og personalemæssige forhold der skal sikre, at myndighedernes og bygge- og boligsektorens videnskabelige interesser og behov varetages rettidigt og under videnskabeligt dokumenterede vilkår. Hovedpunkterne er kort opridset nedenfor, men for en mere fyldestgørende beskrivelse, henvises der til vedlagte notat fra SEDIRK. For det første er det afgørende at universiteterne får udvidet deres formål og opgaveportefølje til udover uddannelse og fri forskning også at omfatte tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning, praksisrettet formidling samt effektivt myndighedsberedskab og -rådgivning. Ligesom succeskriterierne og organisationsformerne må tilpasses disse nye aktiviteter. Endvidere er det vigtigt at professionel ledelse understøttes helt ud på institut- og individniveau fagligt, økonomisk og ressourcemæssigt. Det er afgørende at ledelsesformen fastholder fleksibilitet, handlekraft og omkostningseffektivitet som den kendes fra sektorforskningen i dag, og som minimum bevares inden for de organisatoriske enheder, der fremover skal varetage sektorforskningsopgaverne. Ligeledes må der indføres en differentieret stillingsstruktur der kan rumme de særlige kompetencer, der efterspørges i sektorforskningen, som f.eks. erfaring eller kendskab til sektoren og myndighederne, bred formidling, projektog personaleledelse. Ligesom en ny stillingsstruktur må tilgodese, at alle forskningsmedarbejdere ikke nødvendigvis skal udføre den samlede pallette af opgaver i et nyt universitet. Endvidere er der behov for en selvstændig profil for SBi's aktiviteter, herunder markedsføring for at sikre det anvendelsesorienterede samarbejde

5 med sektoren og myndighederne og for fortsat at kunne tiltrække den nødvendige, eksterne medfinansiering. Det er afgørende at tilførsel af nye aktiviteter i et nyt universitetsmiljø ikke har nogen negativ virkning på de sektorrettede aktiviteter. Efter vores opfattelse må tilførselen af nye aktiviteter finansieres enten gennem betaling eller ressourcebytte mellem parterne. For at kunne varetage de sektorforskningsopgaver der hidtil har været varetaget, er det afgørende at det sikres, at basisbevillingen også fremover dækker dels langsigtet forskning inden for strategiske, udvalgte områder til kompetenceopbygning og vedligeholdelse, dels mere kortsigtet myndighedsrådgivning. Den langsigtede forskning er en forudsætning for at et forskningsmiljø kan varetage den kortsigtede myndighedsrådgivning. Rammerne for basismidlerne må fastlægges i vedtægter og kontrakter. Rammerne og indholdet af den første del må fastlægges for en længere årrække, mens indholdet af den anden del kan fastlægges årligt. Side 5 af 6 SBi bør integreres i samlet form for at sikre det tværfaglige og anvendelsesorienterede SBi er et velfungerende, nationalt sektorforskningsinstitut med en bred samarbejdsflade i sektoren og til alle universiteter og højere læreanstalter med forskning inden for bygge- og boligområdet i Danmark og med de centrale forskningsmiljøer i udlandet. Instituttets anvendelses- og tværfaglige forskningsprofil bidrager betydeligt til at bygge bro mellem forskning, myndigheder og praksis. Det er vores klare opfattelse at der også fremover vil være et stort behov for at få løst sektorforskningsopgaver for at understøtte udviklingen i den fragmenterede bygge- og boligsektor, der udgør 10 pct. af BNP samt sikre de samfundsmæssige rammer i det byggede miljø gennem en effektivt myndighedsrådgivning. Disse behov løftes efter vores opfattelse bedst i et tværfagligt og anvendelsesorienteret forskningsmiljø med faglige og administrative ledelsesrammer der er fleksible, handlekraftige og omkostningseffektive. Hvis SBi skal integreres i universitetsregi, vil der kunne opnås en større positiv effekt for bygge- og boligsektoren, såfremt dette sker i et nyt, sammenlagt, tværfagligt universitetsmiljø med forskning, innovation og uddannelse end i nogen af de eksisterende universiteter. Etablering af et tværfagligt erhvervs- og samfundsorienteret universitet dækkende teknologi, forretnings- og kulturforståelse vil danne et stærkt forskningsmiljø med alle de fagkompetencer der vedrører bygge- og boligsektoren. Derfor bør SBi efter vores opfattelse indgå i samlet form ved en eventuel integration i et bredere forsknings-, innovations- og uddannelsesmiljø. SBi's aktiviteter integreres mest effektivt som et tværfagligt institut med selvstændig ledelse og ekstern bestyrelse i en ny fakultetsstruktur. SBi's fremtidige rammer, opgavevaretagelse og finansiering må sikres med en tilpasning af Universitetslovens 31, bl.a. omfattende delegation fra universitetets bestyrelse til SBi's bestyrelse og fastlæggelse af rammerne for SBi for indgåelse af kontrakt om myndighedsopgaverne mm. med Økonomiog Erhvervsministeriet. Parallelt hermed anbefales det at der udvikles et fælles ledelsesforum for alle aktørerne i fakultetet for det byggede miljø rettet mod at sikre de fulde synergier inden for forskning, innovation og uddannelse i det byggede miljø forankret i fakultetet.

6 I modsat fald ser bestyrelsen en betydelig risiko for at universiteternes traditionelle disciplinorientering og vægt på kandidatuddannelse kommer til at dominere på bekostning af den praksisnære tværfaglighed hvilket bl.a. vil skade evnerne til at varetage de nødvendige myndighedsopgaver og til at understøtte udviklingen af bygge- og boligsektoren. Denne risiko forstærkes af de betydelige forskelle der er i ledelse, personalepolitik, succeskriterier og kultur mellem universiteter og sektorforskning i dag. Sammenfattende er det afgørende for bestyrelsen at en eventuel integration af SBi i universitetsregi kommer til at ske i samlet form og i et nyt, sammenlagt universitet med en struktur der giver rum til tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning og formidling, effektivt myndighedsberedskab og -rådgivning samt professionel ledelse. Det er bestyrelsens opfattelse at en sådan eventuel integration af SBi vil kunne tilføre den fragmenterede byggeog boligsektoren en række gevinster i form af styrket uddannelse, innovation og international gennemslagskraft for dansk forskning. Et sådant tværfagligt universitetsmiljø vil skabe et stærkt fundament til at øge den betydende bygge- og boligsektors bidrag til at styrke vækst og velfærd i Danmark samt styrke sektoren i den globale konkurrence. Side 6 af 6 På bestyrelsens vegne Kurt Hockerup Formand Michael H. Nielsen Næstformand