August Juli 2011

Transkript

1 August Juli 2011

2 Indholdsfortegnelse: 1. Den overordnede ramme for Børnehuset Hartmannsvejs pædagogiske arbejde side 3 Dagtilbudsloven side 3 Børn og Unge politikken i Gentofte Kommune side 4 Visionen for Børn og Forebyggelse side 4 2. Børnehuset Hartmannsvejs værdier og pædagogiske praksis side 5 Omsorg side 5 Selvstændighed/handlekraft side 5 Selv- og medbestemmelse, respekt og selvrespekt side 6 Sociale relationer side 6 Fordybelse side 7 Nysgerrighed side 7 Sprog side 8 Motorik og bevægelse side 8 Kulturelle værdier side 8 Kreativitet og fantasi side 9 Naturen og naturfænomener side 9 4. Fælles fokusområder side 10 Sårbare børn: side 10 Evaluering som metode: side 10 Dokumentation: side Børnehusets særlige fokusområder side 11 Inspiration fra Norditalien (Reggio Emilia). side 11 Samarbejde mellem hjem og institution: side 11 Støttes i at undre sig side 11 At følge børnenes spor side 11 Dokumentation side 11 Forældresamarbejde side 11 Forældresamtaler side 11 Forældredeltagelse side 12 Forældremøder side 12 Årsplan: side 12 Evaluering af de pædagogiske læreplaner august : side 13 2

3 1. Den overordnede ramme for Børnehuset Hartmannsvejs pædagogiske arbejde Arbejdet i Børnehuset Hartmannsvej sker ud fra rammer som er bestemt af lovgivningen og af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune. Disse er beskrevet nedenfor: Dagtilbudsloven 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud. 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og Bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 3

4 Lederens ansvar 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8 stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Børne- og ungepolitikken i Gentofte kommune: I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er: Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne Visionen for Børn og forebyggelse: Børn og forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til, at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 4

5 2. Børnehuset Hartmannsvejs værdier og pædagogiske praksis Formål for Børnehuset Hartmannsvej ( 1 i vedtægterne) at børn ved institutionen sikres en interesseret og kvalificeret voksenkontakt, trygge udfoldelsesmuligheder, samt kundskaber og færdigheder, erfaringer og indtryk. Børnehuset Hartmannsvejs pædagogiske målsætning: "Vores mål er at skabe et miljø hvor børnene får mulighed for at udvikle egne kvaliteter samt kompetencer til at indgå i et fællesskab 3. Læreplanens 6 temaer Dette vil vi gøre ved at lægge vægt på følgende værdier i vores pædagogiske arbejde. Omsorg fordi det giver tillidsfulde, trygge og glade børn fordi det giver velvære og nærvær fordi det giver overskud og selvværd. fordi man trives ved og ikke kan leve uden omsorg fordi det motiverer til selv at vise omsorg og tage hånd om hinanden. fordi det giver rummelighed fordi det giver grobund til udvikling For at Børnehusets skal være et rart sted at være prioriterer vi omsorg ved: - at se det enkelte barn. - at være opmærksomme på at børnene har det godt og trives og at informere forældrene når vi ser, at de ikke gør det. - at være nærværende, lytte og reagere på børnenes signaler. - at respektere og acceptere den enkeltes behov f.eks. ved aflevering om morgenen, og ved så vidt muligt lade barnet have sin egen soverytme. - at være gode voksenmodeller. - at give nærhed, knus og kram og vise, at vi er glade for børnene. - at vise og opfordre børnene til at vise omsorg for hinanden. - at behandle børnene individuelt. - og vise børnene, at det er ok at blive behandlet forskelligt. - at give børnene kærlige puf til at komme videre. - at arbejde i små grupper. - at prioritere en god og tryg indkøring. - at være opmærksomme på og vurdere børnegruppens behov, før iværksættelse af udflugter og aktiviteter. - at være opmærksomme på børnenes velvære f.eks. ved at pudse næser, vaske hænder, smøre creme på, skifte ble og tøj, når det er nødvendigt og give ro til toiletbesøg. Selvstændighed/handlekraft for at kunne finde styrken i sig selv. for at kunne selv og ikke være afhængig af, at andre kan læse ens behov. for at styrke selvværdet. for at motivere til at lære nyt og mere. 5

6 fordi det giver et overskud. For at børnene skal opnå selvstændighed og handlekraft, vægter vi at styrke børnenes selvværd ved at lære og opfordre dem til: - at løse konflikter ved selv at handle eller ved at bede om hjælp til løsning af konflikter. - at sætte ord på følelser. - at det nogle gange er o.k. at sige nej til at lege med andre. - at give udtryk for egne ønsker. - så vidt muligt selv at bestemme, hvilke aktiviteter de vil gå i gang med. - at anerkende børnene for deres værker og udstille deres produkter. Og til at blive selvhjulpne ved bl.a. at lære og opfordre dem til: - selv at tage tøj og sko af og på. - at vaske hænder og ansigt i forbindelse med spisning. - at sidde på toilettet for at lære at blive renlige. - at rydde op efter sig. - at hente service, skylle frugt, hente madpakker og dække bord. - selv at hente vand i hanen, når kanden er tom. - at hælde vand og mælk op. Selv- og medbestemmelse, respekt og selvrespekt for at kunne se og anerkende andres ønsker og behov. for at kunne se og anerkende egne ønsker og behov for at kunne mærke og give udtryk for egne ønsker og behov. for at kunne fungere i fællesskabet. fordi selvrespekt medfører selvværd. For at børnene skal opnå selv- og medbestemmelse, respekt og selvrespekt vægter vi: - at gøre meget ud af at modtage det enkelte barn om morgenen, ved at lytte til og tale med barnet. - at lave en vekselvirkning mellem at det enkelte barn selv bestemmer, og at vi gør noget fælles i gruppen. - at skabe gode legemiljøer, hvor der både er tid og rum til leg. - at børnene selv bestemmer, hvem de vil lege med. - at anerkende barnets ønsker ved at gøre det opmærksom på, at vi har hørt ønsket, men at det måske først kan realiseres på et andet tidspunkt. - at hjælpe barnet med at sætte ord på deres følelser - at opfordre og støtte børnene til i konfliktsituationer at fortælle om, og sætte ord på uoverensstemmelserne for at kunne finde frem til en løsning. - at gå ind i deres leg og konflikter for at prøve at få børnene til at se og forstå hinandens følelser, f.eks. gråd, glæde og afmagt. - at opfordre børnene til at vise hensyn, lytte, hjælpe og trøste hinanden. - at opfordre børnene til at acceptere forskelligheder. - at give det enkelte barn glæden ved at turde være midtpunkt. - at fremhæve og lave udstillinger af børnenes værker. - at lære børnene at respektere hinandens og Børnehusets ting. - At glædes over andres lykke Sociale relationer fordi venskaber giver tryghed. for at finde ud af, hvem man selv er. for at blive en del af fællesskabet. 6

7 for at lære at knytte bånd og begå sig blandt andre mennesker. for at kunne opleve glæden ved at indgå i sociale sammenhænge. For at børnene skal lære at indgå i sociale relationer vægter vi: - at hjælpe og støtte børnene i at danne venskaber ved bl.a. at give dem mulighed for at fordybe sig i legen og ved at beskytte deres leg. - at styrke børnenes venskaber ved at give vennerne mulighed for at sidde ved siden af hinanden, lege sammen, komme på ture sammen osv. - at styrke fællesskabet ved, at børnene leger sammen på tværs af stuerne. - at styrke fællesskabet, når vi spiser, synger, tager på ture ud af huset, laver samlinger, holder fødselsdage og besøger de andre stuer i hverdagen. - at styrke fællesskabet ved at lave aktiviteter på tværs af stuerne, f.eks. årets traditioner og fællesleg i haven, fredagssang og Børnehuset på tværs. - at understøtte børnene i at vise hensyn og hjælpe hinanden. - at deltage i "Fri for mobberi" projekter Fordybelse fordi det giver ro. fordi det giver børn et overblik over "Hvad vil og kan jeg?" fordi det er vigtigt for at få nye idéer. fordi børn bliver bombarderet med nye indtryk fordi børn har en stresset hverdag For at børnene skal have mulighed for at fordybe sig, vægter vi: - at opdele børnegruppen, så f.eks. få børn og en voksen kan tage på en tur og andre kan fordybe sig ved staffeliet. - at give børnene mulighed for at færdiggøre deres ting. - at undgå for mange afbrydelser af leg og aktiviteter til trods for spisetider m.m. - ved at være opmærksom på en god strukturering af dagen. - at have tilpas meget af den samme form for legetøj, således at der er mulighed for at fordybe sig over en længere periode i den samme leg. - at læse historier. - at opfordre til, at man taler en af gangen og til at man lytter til hinanden. - at opfordre børnene til at bearbejde en udflugt eller aktivitet ved at fortælle om eller tegne oplevelsen. - at vente på at det bliver min tur Nysgerrighed fordi det er den måde, man sikrer sig at lære nye ting på gennem hele livet. for at blive kritisk og for at kunne træffe valg. fordi det i fremtidens verden er vigtigt at kunne vælge viden i udbuddet af information. For at stimulere børnenes nysgerrighed, vægter vi: - at støtte børnene i at undre sig. - at vi som voksne undrer os og søger svarene sammen med børnene. - at vi ikke altid kommer med færdige løsninger. - at spørge og lytte til børnenes ønsker og interesser. - at give tid og ro til at opleve hinanden og omgivelserne. - at lave spændende og udfordrende udflugter og aktiviteter. - at prøve nye ting sammen og introducere nye måder at gøre tingene på. - at give tid til udforskning i mindre grupper. - at børnene får mulighed for at eksperimentere og bruge tingene på nye måder. 7

8 Sprog for at kunne kommunikere med andre. for at kunne indgå i sociale relationer. for at kunne indgå på lige fod med jævnaldrende. for at styrke selvværdet. For at stimulere børnenes sprog vægter vi: - at tale med og lytte til børnene. - at få børnene til at fortælle om deres liv, tanker og ønsker. - at støtte børnene i at bruge sproget som middel til at få ønsker opfyldt, løse konflikter og søge viden. - at sætte ord på stort set alt i omgivelserne, f.eks. kroppen, dyr, tøj, osv. - at stimulere sprogudviklingen ved at synge, rime og vrøvle, spille vendespil osv. - at læse mange bøger og fortælle historier. - at bruge de rigtige ord (barnet siger: Det er min dut. Vi siger: Ja det er din sut ). - at støtte større børn i at se og bruge bogstaverne. - at lave sprogvurderinger af de 3 årige - at henvise børn med sproglige vanskeligheder til tale-hørepædagog. - at dygtiggøre personalet i børns sproglige udvikling ved at kontinuerligt at uddanne os. Motorik og bevægelse for at udvikles. for at øge kropsbevidstheden og opnå velvære. for at styrke kroppens muskler og skelet. for at stimulere hjernen. for at styrke udholdenheden. for at kunne det man gerne vil. fordi det giver selvtillid, glæde og overskud at kunne selv. for at kunne kende egne grænser. For at stimulere børnenes motorik vægter vi: - at lave motorik, rytmik, sanglege og danse. - at male, tegne, klippe, lave puslespil lege med ler og perler. - at børnene selv tager tøj af og på. - at børnene selv skænker vand osv. - at børnene øver balancen ved at bære frugt og andet op og ned ad trapperne. - at have en varieret legeplads med mange muligheder for at bruge sin krop. - at have aktive, igangsættende voksne i haven, der selv er glade for at bruge deres kroppe og som opfordrer børnene til at være i bevægelse med løb, leg og sanglege. - at bruge vores ben, når vi tager på ture. - at gå i skoven, hvor vi hopper, ruller, klatrer og løber. - at børnene selv kravler op på pusleborde og i krybber i stedet for at blive løftet. - at indrette huset motorisk udfordrende med puderum, madrasser og ribber. - At deltage i motorikprojektet Rend og Hop. Kulturelle værdier for at styrke ens egen identitet. for at skabe en fælles referenceramme. for at skabe fællesskab og kontinuitet. for at skabe en forventningens glæde. 8

9 for at være inspirationskilde til anden kreativitet. For at styrke de kulturelle værdier lægger vi vægt på: - at fejre højtiderne og traditionerne i børnehuset med fordybelse, snak og forberedelser. - at følge årets gang. - at fejre fødselsdage. - at synger såvel traditionelle som nye sange og sanglege. - at læse og fortælle historier såvel nye som klassikere. - at have nogle gode snakke om forskellige måder at leve på og om gamle dage. - at få teater- og musikoplevelser. Kreativitet og fantasi fordi glæden ved at skabe og se resultatet er stor. for at kunne forandre, påvirke og skabe på det fysiske og psykiske plan. for at kunne omstille sig og være en del af udviklingen. For at styrke børnenes kreativitet og fantasi vægter vi: - at der er tid, rum og ro til at fordybe sig. - at have legetøj og materialer, der stimulerer fantasien, er foranderlige og kan bruges på flere måder. - at give børnene mulighed for at bruge forskellige materialer, f.eks. gips, papir, karton, perler, glimmer, lim, kridt, modellervoks, ler og flere forskellige former for farver og maling. - at give børnene mulighed for at få kendskab til og bruge naturens materialer, f.eks. sand, vand, jord, mudder, kogler, pinde og sten. - at udstille og synliggøre børnenes produkter. - at give legen en meget stor plads i hverdagen. - at give input, inspiration og til tider deltage i legen. - at opfordre børnene til at være med til at synge, digte, fortælle og opfinde historier (indimellem løgnehistorier ). - at vrøvle og være humoristiske. Naturen og naturfænomener fordi vi er en del af den det er vores fundament. kendskab til naturen giver en større respekt, forståelse og dermed glæde for livet. fordi naturen sætter gang i fantasi, leg og magi. fordi alle sanser stimuleres når vi er i naturen. fordi kroppen stimuleres, bruges og bevæges når vi f.eks. går tur i skoven. For at øge børnenes kendskab til naturen vil vi: - have et aktivt udeliv. - lade børnene komme udenfor hver dag. - tilrettelægge legepladsen, så vi kan opleve naturen i den. - gøre opmærksom på fuglenes sang. - vise at man kan finde bænkebidere, regnorme og tusindben under urtepotter - tage på mange ture i Charlottenlund skov. - lære børnene at kende forskel på årstiderne, f.eks. ved at følge årets gang i søen. - lære børnene at lægge mærke til vejret, bl.a. når de skal tage tøj på. - opfordre til at eksperimentere med naturen, sne, vand, jord, vind. - lære børnene respekt for ilden, ved at lave bål. - tale om livet og døden, solen og månen og stjernerne. - slå op i bøger og søge viden når vi støder på naturfænomener, dyr, insekter og planter vi gerne vil kende nærmere. 9

10 - lade den årlige koloni være rig på naturoplevelser. - tage på bondegårdstur med de mindste. - afholde en årlig plantedag. - opfordre børnene til at passe på naturen. 4. Fælles fokusområder Sårbare børn Idet vi prioriterer at have et stort kendskab til det enkelte barn, får vi forholdsvis nemt øje på børn, der er sårbare for en kortere eller længere periode. Børn kan f.eks. være sårbare, når de er på vej til et nyt udviklingstrin, når der sker noget i familien, der gør barnet usikker eller det kan være af mere kronisk karakter. Når vi eller et forældrepar registrerer, at et barn har vanskeligheder eller har andre reaktionsmønstre end sædvanligt, deler vi denne undren. Personalet inddrager kollegaerne. Små observationer deles, da det er vigtigt at få et nuanceret billede af barnet, for bedre at kunne forstå hvad der sker og for at kunne hjælpe det. Dialog og åbenhed med forældrene er vigtig. Vi har stor glæde af at benytte Gentofte Kommunes tilbud om iagttagelsespædagoger. Vi får et nuanceret billede af barnets intentioner og styrker. Vi laver en fælles handleplan med forældrene. Nogle gange har vi brug for andre eksperter, og vi samarbejder gerne med tale-hørepædagoger, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), familierådgivning, fysioterapeuter, sundhedsplejersker m.m. I vores pædagogiske praksis tager vi hånd om de sårbare børn. De har ofte brug for at være i små grupper, have afgrænsede legeområder, fast struktur i hverdagen og en voksen i nærheden. Ved at være rummelige og anerkendende viser vi børnene, at det er en naturlig del af samværet i Børnehuset at blive behandlet forskelligt og individuelt. Vi viser børnene, at det er ok. at nogle har det sværere end andre. Evaluering Vi har tradition i personalegruppen for evalueringsprocesser. Vi opstiller mål og evaluerer årligt vores pædagogiske arbejde. Alle arrangementer evalueres og forslag til ændringer nedskrives, så arrangementet kan gøres bedre næste gang. Børnene inddrages i processen. De er med til at komme med ideer til arrangementer, især koloni og Børnehuset på tværs. De evaluerer også forløbet og vi hænger børnenes udtalelser op på plancher. Bestyrelsen evaluerer forældremøderne og deres øvrige arbejde. I APV en har vi også brugt at lave skriftlige evalueringer af nogle af processerne. Dokumentation Vi har set dokumentation som et vigtigt redskab til at vise forældrene, hvad børnene oplever i Børnehuset. Vi har derfor hængt lister op på stuer, gange og trappearealer til plancher med dokumentation mest fotos - fra hverdage, aktiviteter og fester. I karnappen laver vi udstillinger af en fokusgruppes arbejde. På stuerne laver børnene udstillinger af konstruktionslege (f.eks. lego). Personalet informerer om dagens gang i BørneGenvej. Vi laver barnets mappe, hvor barnets liv i Børnehuset dokumenteres. Vi nedskriver små observationer som vi hænger op eller giver forældrene. Vi udstiller med mellemrum vores pædagogiske mål og værdier med plancher i trappeopgangen. Vi bruger også intern dokumentation til refleksion over egen praksis og børnenes læringsmiljøer. Vi afholder børnesamtaler i forbindelse med barnets 4, 5 og 6 års fødselsdag eller i forbindelse med at vi inviterer til forældresamtale. Vores mål med samtalerne er at opnå et bedre kendskab til børnenes virkelighed: Interesser, relationer, oplevelser, trivsel og færdigheder samt at dokumentere disse. I børnesamtalerne udfordres børnene til at indgå i en samtale med en voksen, 10

11 hvor der både skal lyttes og gives svar på stillede spørgsmål, samt til at udtrykke sig gennem forskellige kommunikationsmidler (foto, opgaver og tegninger). 5. Børnehusets særlige fokusområder Børnehusets pædagogik er på nogle områder inspireret af Norditalien (Reggio Emilia). Samarbejde mellem hjem og institution: Når barnet starter som vuggestuebarn i Børnehuset beder vi forældrene om at medbringe fotos af egen familie, bedsteforældre, søskende osv. Disse billeder samles, således at hvert barn har en lille bog med billeder af sin egen familie. Vi prøver at udjævne skellene mellem hjem og institution. Derudover prioriterer vi inddragelse af forældrene i de aktiviteter, der foregår i Børnehuset og dermed også i børnenes liv. At børn skal støttes i at undre sig: Vi forsøger at holde os åbne for børnenes kreativitet. Børn er unikke og kan meget mere, end vi voksne ofte tror. Vi forsøger at være så åbne, at vi ikke bremser børnene i denne udvikling. At følge børnenes spor: Vi understøtter børnene i at fordybe sig i det, som de er optagede af. At hjælpe børnene til selv at finde svar på deres undren. At hjælpe børnene til at uddybe deres undersøgelser og selv finde frem til svar/løsninger. Vi spørger børnene om, hvad og hvem de har lyst til at lege med og hjælper dem med at gennemføre det. Vi lytter til børnenes samtaler og observerer legen, så vi selv kan igangsætte små projekter. Dokumentation: For at prøve at gøre forståelsen mellem forældre og Børnehus større, prioriterer vi at bruge tid på at dokumentere, hvad barnet oplever i det daglige i Børnehuset på forskellig vis: Udstillinger: Vi laver større eller mindre udstillinger af det, børnene er stærkt optagede af eller har deltaget i. Det kan være små legoting, de har samlet og evt. givet et navn. Det kan være en større udstilling med oplevelser fra en kolonitur eller et projekt. Det kan også være en observation af en samtale børn imellem. Vi tager mange fotografier i det daglige, som vi ofte bruger til udstillinger. Senere fordeles fotografierne i de enkelte børns mapper. Børnenes mapper: Når barnet starter i Børnehuset, beder vi forældrene om at medbringe et ringbind med plasticlommer. Vi tager et foto af barnet første dag i Børnehuset og gennem årene samles materiale - stort og småt fra dagligdagen, f.eks. tegninger, fotos, sjove ordspil osv. og den dag, barnet forlader Børnehuset har det sin egen historie med sig til evigt eje. Forældresamarbejde Vi vil gerne via dialog og samvær være med til at forbinde barnets to verdener: Hjem og Børnehus. Et nuanceret kendskab til barnets hverdag i Børnehuset - herunder kendskabet til de relationer barnet indgår i, er en forudsætning for, at forældre kan føle sig trygge ved barnets liv væk fra hjemmet. Vi prioriterer derfor også indkøring af nye børn meget højt. Vi ser vores målrettede forældresamtaler giver et godt fundament for det daglige samarbejde. Vi holder en modtagelsessamtale, hvor en pædagog fra barnets stue mødes med en eller begge forældre før barnet starter i Børnehuset. På mødet får personalet information om barnet, og kan sammen med forældrene tilrettelægge indkøringen, så den bliver bedst mulig for barnet, og forældrene kan få information om Børnehusets hverdag og pædagogik før barnet starter. 11

12 Vi holder en indkøringssamtale ca. 1-4 måneder efter barnets start i Børnehuset, eller efter at være flyttet til en ny stue. Formålet er at få talt om, hvordan barnets første tid er gået, og om der er områder, hvor den ene eller begge parter kan gøre en indsats for at gøre hverdagen bedre. Vi holder en overflytningssamtale på det tidspunkt hvor barnet skifter stue Forældre, en pædagog fra den stue barnet fraflytter og en pædagog fra den stue barnet skal gå på, holder forældresamtale ca. 2 til 3 uger før overflytningen. Der gøres status over barnets trivsel. Stuen der skal modtage barnet, skal kende barnets stærke og svage sider og hvad barnet er optaget af lige nu. Pædagogen fra den stue barnet fraflytter fortæller om barnet og pædagogen fra den stue, barnet skal gå på, fortæller om stuen. Sidste forældresamtale er en skolestarts parat samtale hvor formålet er at gøre status inden skolestart. Information og udveksling om barnets trivsel, styrker og svagheder. Vi sætter fokus på de områder barnet skal øve sig på. Mødet finder sted i november året før barnet fylder 6 år. Forældresamtaler med stuens uddannede pædagoger sker på baggrund af daglige iagttagelser af barnets sprog, motorik, følelsesmæssig udvikling, selvforvaltning og socialt samspil med de andre børn. Når der er særlige behov for at afholde ekstra samtaler, aftales dette naturligvis. Forældredeltagelse Ud over samarbejdet omkring børnene i hverdagen, forventer vi også, at forældre deltager i bestyrelsesarbejdet og samarbejder omkring vore traditioner: Børnehusets fødselsdag, arbejdslørdag, koloni, høstfest og lanternefest. Ved en aktiv deltagelse omkring traditionerne får forældre og personale et mere nuanceret kendskab til børnenes dagligdag til hverdag og fest. Personalets og forældrenes holdninger og metoder bliver anskueliggjort. Vi kommer til at lære hinanden bedre at kende. Forældremøder Vi holder et stort forældremøde i oktober hvert år. Mødet er fælles for alle Børnehusets forældre. Her aflægger bestyrelsen referat af sit arbejde. Alle forældre kan få lejlighed til at stille spørgsmål, komme med forslag m.v. Endvidere vælges der repræsentanter til bestyrelsen. Resten af mødet bruges til et stueforældremøde, hvor stuerne fortæller om deres arbejde. Når der er behov, afholdes der flere forældremøder. Årsplan Børnehuset prioriterer vores gode pædagogiske traditioner højt: Fastelavn, gækkebreve, påskefrokost, arbejdslørdag, plantedag, koloni, bondegårdstur, Børnehusets fødselsdag, børnenes afskedsfest, høstfest, lanternefest og jul. Herudover planlægger vi det pædagogiske arbejde for et år af gangen. I februar vælges målene. Bestyrelsen høres og planen godkendes endeligt på bestyrelsesmødet i maj. Herefter udarbejdes handlingsplaner og datoplan med navngivne ansvarlige for opgavens udførelse. Vi evaluerer løbende men på personalemødet laver vi en evaluering af hele året. På denne evaluering baseres næste års pædagogiske mål. 12

13 Evaluering af fokusområder for de pædagogiske læreplaner august Vi har sat fokus på motorikken i det forløbne år. På vores forældremøde i oktober havde vi foredrag om børns motoriske udvikling af Fie Illum. Vi har hele året deltaget i projekt Rend og Hop i samarbejde med Gentofte Kommunes børnefysioterapeut Vibeke Winter Alle 4 årige er blevet motorisk screenet og de der har behov tilbydes ekstra træning i personale og forældre i fællesskab. 2 fra personalegruppen er blevet uddannet i Rend og Hop. I den ene af vore emneuger (uge ) var temaet Krop og Bevægelse. Vi lavede motorikbaner inde og ude. Der blev lavet masser af strukturerede motorikforløb hele ugen både på tværs og opdelt efter alder. Rødderne har også benyttet sig af Gentofte Kulturskoler til at få inspiration udefra. (MOTORIK OG BEVÆGELSE). Vi har forsat arbejdet med Fri for mobberi for de 3-6 årige. Vi har lavet massage for børnehavebørnene i forlængelse af fredagssang ('Den man rører, mobber man ikke'). Gamle børn er bamsevenner for nye børn. Forældrene blev lidt involveret i en del af Fri for mobberi projektet ved at blive inddraget i børnenes bamsevenner. (SELVSTÆNDIGHED OG HANDLEKRAFT, SELV- OG MEDBESTEMMELSE, RESPEKT OG SELVRESPEKT, SOCIALE RELATIONER). Vi har arbejdet med omsorg ved at give de 4- og 5-årige et førstehjælpskursus. Børnene kan nu selv nå skabet med forbindinger og plaster og hjælpe hinanden. (SELVSTÆNDIGHED OG HANDLEKRAFT, SELV- OG MEDBESTEMMELSE, RESPEKT OG SELVRESPEKT, SOCIALE RELATIONER). Vi har anvendt Trin for Trin -materialet i hele Børnehuset på Tværs-perioden (oktober til juni) og dermed øget antallet af ugentlige lektioner, da det er et godt redskab til at arbejde med de ældste børns sociale kompetencer. Vi har arbejdet med at støtte børnenes kendskab til bogstaver og øge nysgerrigheden overfor det skrevne ord, ved lave en bogstavuge i uge Vi lavede forsøg med at se hvor mange ord børnene kunne i starten og i slutningen af ugen (SPROG). Vi har arbejdet på at BørneGenvej skal blive et naturligt kommunikations og dokumentationsmiddel i Børnehuset. Alle personaler har været på kursus. (DOKUMENTATION). 13