Hjertestop uden for Hospital i Danmark
|
|
|
- Silje Lindegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregistrering
2 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger 04 Yderligere information 06 Tabeller 10 Figurer 17 Bilag Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, Læge, Region Nordjylland Mads Wissenberg, læge, Region Hovedstaden Shahzleen Rajan, læge, Region Hovedstaden Rikke Nørmark Mortensen, cand.scient., Region Nordjylland Fredrik Folke, læge, ph.d. Region Hovedstaden Freddy K. Lippert, direktør, Region Hovedstaden Peter Berlac, præhospital leder, Region Hovedstaden Poul Anders Hansen, præhospital leder, Region Nordjylland Erika Frischknecht Christensen, professor, overlæge, Region Nordjylland Per Sabro Nielsen, præhospital leder, Region Midtjylland Torsten Lang-Jensen, præhospital leder, Region Syddanmark Ole Mazur Hendriksen, præhospital leder, Region Sjælland Christian Torp-Pedersen, professor, overlæge, dr.med., Region Nordjylland Styregruppen for Dansk Hjertestopregister Freddy K. Lippert (formand), direktør, Region Hovedstaden Peter Berlac, præhospital leder, Region Hovedstaden Per Sabro Nielsen, præhospital leder, Region Midtjylland Erika Frischknecht Christensen, professor, overlæge, Region Nordjylland Torsten Lang-Jensen, præhospital leder, Region Syddanmark Ole Mazur Hendriksen, præhospital leder, Region Sjælland Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister er et samarbejde mellem de fem regioners præhospitale organisationer og de tilhørende ambulancetjenester. Data indsamles løbende som led i de præhospitale organisationers dokumentation af indsats og med det formål at forbedre overlevelsen ved pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital. Taksigelser Tak til det ambulancepersonale og de læger i det præhospitale beredskab i regionerne, der har indsamlet data til Dansk Hjertestopregister. Dokumentationen er vigtig, og uden ville denne opgørelse ikke være mulig. Støtte Denne rapport er støttet af TrygFonden, Hjerteforeningen og Helsefonden. Derudover har TrygFonden støttet Dansk Hjertestopregister samt opsamling og analyse af 14 års data. Ingen af disse har haft indflydelse på dataindsamling, databehandling, analyser eller fortolkning af data. FORSIDE FOTO: CHRISTIAN ALS Interessekonflikter Ingen af forfatterne har økonomiske interessekonflikter. TrygFonden har støttet en lang række projekter, herunder forskningsprojekter, hvor flere af forfatterne har deltaget. 2
3 SAMMENFATNING Baggrund I Danmark er der igennem de seneste 10 år taget adskillige initiativer for at forbedre overlevelsen ved pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital. Der er bl.a. sat øget fokus på tidlig hjertelungeredning udført af en tilstedeværende person ved at uddanne danskerne i at foretage hjertelungeredning. Der er endvidere gjort en stor indsats for at udbrede hjertestartere samt forbedre den avancerede behandling uden for hospital og på hospitaler. Denne sammenfatning af data fra Dansk Hjertestopregister beskriver de vigtigste tal for udviklingen omkring hjertestop uden for hospital og behandling af disse over en 14-årig periode i Danmark fra Metode Data for hjertestop uden for hospital er indsamlet af de fem regioners ambulancetjenester. Data er registreret i umiddelbar tilknytning til hjertestoppet ved udfyldelse af hjertestopskemaer til dokumentation (bilag 1+2). Data er samlet i Dansk Hjertestopregister under de fem regioners præhospitale organisationer. Dataindsamlingen er sket løbende i perioden juni 2001 til og med december Patienter med hjertestop uden for hospital, hvor der blev gjort et behandlingsforsøg af lægfolk eller af ambulancepersonalet, indgår i Dansk Hjertestopregister. Resultater I alt blev 45.2 patienter med førstegangshjertestop inkluderet i undersøgelsen. I perioden er patienter med pludseligt, uventet hjertestop generelt blevet ældre fra år i 2001 til 72 år i 2014 (p). De fleste af hjertestoppatienterne var mænd (64,7 %). Resultaterne viser en klar stigning over tid i andelen af patienter, der modtog hjertelungeredning inden ankomst af ambulance (19,4 % i 2001 til 65,8 % i 2014). Andelen af patienter, der fik stød med en hjertestarter (AED) inden ankomst af ambulance, steg ligeledes over tid (1,4 % i 2001 til 3,6 % i 2014, p). Denne stigning skete primært i den sidste del af studieperioden fra 1,8 % i 2010 til 3,6 % i I perioden var der en stor stigning i andelen af patienter, der var genoplivet ved ankomst til hospital (8,1 % i 2001 til 24,0 % i 2014). Ligeledes var der en markant stigning i andelen af patienter, der overlevede til og med 30 dage efter hjertestoppet (3,9 % i 2001 til,7 % i 2014). Hos patienter med stødbar hjerterytme var der en markant stigning i 30-dages overlevelsen (,5 % i 2001 til 45,9 % i 2014). Ligeledes opnåede patienter med ikke-stødbar hjerterytme en stigning i overlevelsen over tid (1,7 % i 2001 til 5,1 % i 2014). For både hjertestop i private hjem og hjertestop uden for private hjem var der en stigning i overlevelse over tid. Stigningen var dog mest udtalt for patienter med hjertestop uden for private hjem: Privat hjem, fra 3,1 % i 2001 til 8,3 % i 2014 (p); og uden for privat hjem, fra 7,4 % i 2001 til 24,0 % i 2014 (p). Samlet set var stigningen i 30-dages overlevelse over tid signifikant for både mænd og kvinder, men stigningen var mest udtalt for mænd: Mænd fra 3,7 % i 2001 til 15,5 % i 2014 (p) og kvinder fra 4,1 % i 2001 til 8,2 % i 2014 (p). Antallet af hjertestopoverlevere per indbyggere steg også over tid, både for overlevere ved ankomst til hospital (fra 4,8 per indbyggere i 2001 til 15,6 per indbyggere i 2014) og for 30-dages overlevere (fra 2,5 per indbyggere i 2001 til 9,2 per indbyggere i 2014). Hjertelungeredning inden ankomst af ambulance var stærkt forbundet med øget 30-dages overlevelse (30-dages overlevelse for patienter, der fik hjertelungeredning inden ankomst af ambulance, er,7 % vs. 3,3 % hos patienter uden hjertelungeredning inden ankomst af ambulance i hele perioden). Konklusion og anbefalinger I perioden har der været mere end en tredobling af patienter, som modtog hjertelungeredning inden ankomst af ambulance. Ligeledes er der sket en tredobling i den samlede overlevelse efter hjertestop uden for hospital. I den sidste del af perioden er der sket en stigning i brugen af hjertestartere inden ambulancens ankomst. Brugen er dog fortsat begrænset set i forhold til det totale antal hjertestop. Sammenfatningens resultater understøtter, at de forbedringer, der er gjort over tid i både den præhospitale og hospitale håndtering, har ført til, at flere hjertestoppatienter overlever i Danmark. Samlet set anbefales: Fortsat fokus på tidlig hjertelungeredning ved lægfolk med vedvarende styrkelse af befolkningens uddannelse i livreddende førstehjælp, dvs hjertelungeredning og brug af hjertestarter (AED). Fortsat styrke regionernes AMK-Vagtcentraler for bedst muligt og tidligt i forløbet at kunne erkende hjertestop, vejlede i hjertelungeredning og henvise til en hjertestarter. Øge opsætningen af hjertestartere i højrisikoområder for hjertestop og øge opsætningen af hjertestartere i det offentlige rum med fri adgang døgnet rundt. Fortsat udvikle og styrke den avancerede hjertestopbehandling, både uden for og på hospital. Fortsat styrke forskningsindsatsen, så udviklingen og effekten af de forskellige indsatser dokumenteres og bedst muligt kan målrettes de forskellige områder og patientgrupper, der findes, således alle befolkningsgrupper kan få glæde af de indsatser, der initieres for at redde liv. Alle disse forhold skønnes afgørende, hvis den positive udvikling i overlevelse efter hjertestop uden for hospital skal fortsætte. 3
4 Faktaboks Data stammer fra Dansk Hjertestopregister og er indsamlet af de fem regioners ambulancetjenester. Data er nationale data, der dækker hele landet i en 14- års periode fra 2001 til og med Denne undersøgelse omfatter i alt 45.2 førstegangs hjertestop uden for hospital. Danmark er blandt de bedste i verden til at dokumentere effekt af den præhospitale indsats ved hjertestop og har dokumenteret resultater i international klasse, hvad angår tidlig hjertelungeredning, overlevelse og brug af hjertestartere. Hvert år får ca personer pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital i Danmark. Andelen af hjertestop, hvor der er givet hjertelungeredning inden ankomst af ambulance, er mere end tredoblet på 14 år fra 19,4 % i 2001 til 65,8 % i 2014, dvs. i 66 % af tilfældene giver tilstedeværende personer hjertelungeredning. En tilstedeværende person dækker over tilfældigt forbipasserende, vidner der var tilstede, da hjertestoppet skete, samt frivillige førstehjælpere, der ankom til stedet for at hjælpe til. Andelen af hjertestop, hvor der er givet stød af en hjertestarter (AED) inden ankomst af ambulance, er lav, men med en stigning fra 1,4 % i 2001 til 3,6 % i Andelen af personer, der overlever et hjertestop, er mere end tredoblet, opgjort efter international standard som overlevelse til og med 30 dage efter hjertestoppet. Overlevelsen er steget fra 3,9 % i 2001 til,7 % i Hvis der gives hjertelungeredning ved lægfolk, overlever ca. 1 ud af 8, men hvis der ikke gives hjertelungeredning ved lægfolk, overlever kun ca. 1 ud af 30. Antallet af personer, der overlever til og med 30 dage efter hjertestop, er steget fra 146 personer, der overlevede hjertestop i 2002, til 515 personer der overlevede i 2014, dvs. mere end en tredobling af antal reddede liv. Hovedparten af hjertestop sker i private hjem (72,2 %), mens 27,8 % sker på et offentligt tilgængeligt sted (tal for 2014). Andelen af hjertestop med stødbar hjerterytme er 18,7 % (2014), og chancen for overlevelse til og med 30 dage efter hjertestoppet, hvis der er en stødbar hjerterytme, er steget fra,5 % i 2001 til 45,9 % i En undersøgelse (reference 5) baseret på Dansk Hjertestopregister har vist, at blandt personer, der overlever hjertestop og er i arbejde forud for hjertestop, kommer 76 % tilbage i arbejde. YDERLIGERE INFORMATION For mere uddybende analyser og fortolkning på området se venligst følgende publikationer: Wissenberg M, Malta Hansen C, Noermark Mortensen R, Folke F, Lippert FK, Christensen EF, Hansen PA, Lang-Jensen T, Henriksen OM, Torp-Pedersen C. Dansk Hjertestopregister. Hjertestop uden for hospital i Danmark. Videnskabelig rapport Dansk Råd for Genoplivnings hjemmeside. (tilgængelig oktober 2015). Hansen SM, Wissenberg M, Rajan S, Malta Hansen C, Mortensen RN, Folke F, Lippert FK, Christensen EF, Hansen PA, Lang-Jensen T, Henriksen OM, Torp-Pedersen C. Dansk Hjertestopregister. Hjertestop uden for hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister trygfonden_ pdf (tilgængelig oktober 2015). Hansen SM, Wissenberg M, Rajan S, Mortensen RN, Folke F, Lippert FK, Berlac P, Hansen PA, Nielsen PS, Lang-Jensen T, Hendriksen OM, Torp-Pedersen C. Dansk Hjertestopregister. Hjertestop uden for hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister Sammenfatning-af-videnskabelig-rapport-fra-Dansk-Hjertestopregister Web. pdf (tilgængelig april 2016). Wissenberg M, Lippert FK, Folke F, Weeke P, Hansen CM, Christensen EF, Jans H, Hansen PA, Lang-Jensen T, Olesen JB, Lindhardsen J, Fosbol EL, Nielsen SL, Gislason GH, Kober L, Torp-Pedersen C. Association of national initiatives to improve cardiac arrest management with rates of bystander intervention and patient survival after out-of-hospital cardiac arrest. JAMA J Am Med Assoc Oct 2;310(13): Kragholm K, Wissenberg M, Mortensen RN, Fonager K, Jensen SE, Rajan S, Lippert FK, Christensen EF, Hansen PA, Lang-Jensen T, Hendriksen OM, Kober L, Gislason G, Torp- Pedersen C, Rasmussen BS. Return to Work in Out-of-Hospital Cardiac Arrest Survivors: A Nationwide Register-Based Follow-Up Study. Circulation 2015;131: Wissenberg M, Hansen CM, Folke F, Lippert FK, Weeke P, Karlsson L, Rajan S, Søndergaard KB, Kragholm K, Christensen EF, Nielsen SL, Kober L, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Survival after out-of-hospital cardiac arrest in relation to sex: A nationwide registry-based study. Resuscitation 2014;85: 8. Wissenberg M, Folke F, Hansen CM, Lippert FK, Kragholm K, Risgaard B, Rajan S, Karlsson L, Søndergaard KB, Hansen SM, Mortensen RN, Weeke P, Christensen EF, Nielsen SL, 4
5 YDERLIGERE INFORMATION Gislason GH, Kober L, Torp-Pedersen C. Survival After Out-of-Hospital Cardiac Arrest in Relation to Age and Early Identification of Patients With Minimal Chance of Long-Term Survival. Circulation 2015;131: Karlsson LIM, Wissenberg M, Fosbøl EL, Hansen CM, Lippert FK, Bagai A, McNally B, Granger CB, Christensen EF, Folke F, Rajan S, Weeke P, Nielsen SL, Køber L, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Diurnal variations in incidence and outcome of out-of-hospital cardiac arrest including prior comorbidity and pharmacotherapy: A nationwide study in Denmark. Resuscitation 2014;85: Rajan S, Wissenberg M, Folke F, Hansen CM, Lippert FK, Weeke P, Karlsson L, Søndergaard KB, Kragholm K, Christensen EF, Nielsen SL, Kober L, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Outof-hospital cardiac arrests in children and adolescents: Incidences, outcomes, and household socioeconomic status. Resuscitation Mar;88:-9. TABELLER 5
6 TABELLER 6
7 TABEL 1: Patientkarakteristika Tabel 1: i undersøgelsesperioden Samlet patientpopulation Samlet periode P-værdi Manglende data OHCA, n (4,5) 3262 (7,2) 3197 (7,1) 2999 (6,6) 3106 (6,9) 2775 (6,1) 2898 (6,4) 2899 (6,4) 3215 (7,1) 3490 (7,7) 3450 (7,6) 38 (8,5) 4022 (8,9) 4042 (8,9) 452 (100,0) - - Median alder, år IQR 25%-75% (0,0) Mænd, år IQR 25%-75% (0,0) Kvinder, år IQR 25%-75% (0,0) Mand, n 1367 (66,9) 2110 (64,7) 24 (66,4) 1950 (65,0) 2049 (66,0) 1826 (65,8) 1842 (63,6) 1913 (66,0) 2093 (65,1) 2257 (64,7) 2208 (64,0) 2468 (63,8) 2551 (63,4) 2529 (62,6) (64,7) 0 3 (0,0) Hjertestop i privathjem, n 946 (68,8) 1721 (71,5) 1822 (72,3) 1752 (71,6) 1927 (72,8) 1495 (74,3) 1723 (73,9) 1867 (71,9) 2180 (72,2) 2408 (73,0) 2377 (72,6) 2771 (73,7) 2845 (72,6) 2864 (72,2) 288 (72,5) 0, (,6) Bevidnet hjertestop, n 788 (41,5) 1196 (40,8) 1350 (46,0) 1192 (43,2) 75 (43,4) 17 (44,7) 1105 (43,0) 43 (44,1) 1426 (45,3) 1502 (43,8) 1542 (45,6) 1733 (45,3) 1730 (43,2) 1803 (44,9) 190 (44,0) 2072 (4,6) Bevidnet hjertestop (ambulancetjeneste), n 215 (11,3) 324 (11,0) 297 (10,1) 281 (10,2) 309 (10,5) 280 (11,1) 309 (,0) 338 (,0) 397 (,6) 474 (13,8) 404 (11,9) 449 (11,7) 467 (11,7) 472 (11,7) 5016 (11,6) 2072 (4,6) Ikke-bevidnet hjertestop, n 897 (47,2) 1413 (48,2) 89 (43,9) 89 (46,7) 1355 (46,1) 1117 (44,3) 1158 (45,0) 40 (44,0) 1326 (42,1) 1456 (42,4) 1438 (42,5) 1643 (43,0) 1804 (45,1) 1744 (43,4) 191 (44,4) 2072 (4,6) Stødbar hjerterytme, n 415 (23,9) 562 (20,5) 553 (19,3) 530 (18,5) 649 (21,5) 646 (24,4) 575 (22,6) 615 (23,2) 7 (23,4) 2 (21,7) 683 (21,1) 749 (20,3) 1 (17,9) 724 (18,7) 8791 (21,0) 3332 (7,4) ROSC ved ankomst til hospitalet, n 151 (8,1) 234 (8,1) 314 (10,9) 303 (11,2) 343 (11,9) 334 (13,5) 357 (14,8) 465 (18,3) 531 (19,2) 644 (20,9) 719 (23,5) 829 (23,6) 826 (22,3) 880 (24,0) 30 (17,1) 4819 (10,6) 30-dages overlevelse, n 79 (3,9) 146 (4,5) 168 (5,3) 185 (6,2) 184 (5,9) 219 (7,9) 254 (8,8) 272 (9,4) 320 (10,0) 361 (10,3) 377 (10,9) 450 (11,6) 464 (11,5) 515 (,7) 3994 (8,8) 0 3 (0,0) 7
8 TABEL 1: Patientkarakteristika i undersøgelsesperioden Patientpopulation uden ambulancetjeneste bevidnet hjertestop Samlet periode P-værdi Manglende data OHCA, n 1829 (4,5) 2938 (7,3) 2900 (7,2) 2718 (6,8) 2797 (6,9) 2495 (6,2) 2589 (6,4) 2561 (6,4) 2818 (7,0) 3016 (7,5) 3046 (7,6) 3421 (8,5) 3555 (8,8) 35 (8,9) (100,0) - - Bevidnet hjertestop, n 788 (46,8) 1196 (45,8) 1350 (51,2) 1192 (48,0) 75 (48,5) 17 (50,2) 1105 (48,8) 43 (50,1) 1426 (51,8) 1502 (50,8) 1542 (51,7) 1733 (51,3) 1730 (49,0) 1803 (50,8) 190 (49,8) 2072 (5,1) HLR inden ambulancens ankomst, n 329 (19,4) 499 (19,0) 596 (22,5) 613 (24,5) 0 (26,6) 650 (29,0) 731 (32,1) 9 (36,5) 1076 (38,6) 1310 (43,8) 1730 (57,9) 2148 (63,7) 23 (65,4) 2328 (65,8) (41,6) 1926 (4,8) Bevidnet hjertestop med HLR 218 inden ambulancens ankomst, n (27,7) 345 (29,0) 413 (30,7) 386 (32,5) 436 (34,3) 409 (36,4) 441 (40,1) 571 (46,3) 653 (46,0) 768 (51,2) 998 (64,8) 1183 (68,6) 10 (,1) 82 (71,4) 9313 (49,2) 2138 (5,3) Defibrillering inden ambulancens ankomst, n 23 (1,4) 32 (1,2) 25 (0,9) 19 (0,8) 34 (1,3) 22 (1,0) 30 (1,4) 23 (1,0) 26 (1,1) 47 (1,8) (2,5) 108 (3,4) 98 (2,9) 118 (3,6) 675 (1,8) 3743 (9,3) Median tidsinterval 4, min. IQR 25%-75% (18,7) ROSC ved ankomst til hospitalet, n 109 (6,6) 161 (6,3) 238 (9,2) 224 (9,2) 252 (9,7) 254 (11,5) 282 (13,1) 374 (16,7) 431 (17,8) 519 (19,5) 584 (21,5) 6 (21,6) 668 (20,4) 714 (22,0) 5479 (15,3) 4407 (10,9) 30-dages overlevelse, n 52 (2,8) 99 (3,4) 116 (4,0) 6 ( 4,6) 119 (4,3) 159 (6,4) 195 (7,5) 208 (8,1) 239 (8,5) 273 (9,1) 284 (9,3) 337 (9,9) 355 (10,0) 392 (11,0) 2954 (7,3) 0 3 (0,0) består af syv måneder, fra juni til og med december. 2 Der kan forekomme små korrektioner i antal OHCA fra forrige års rapportering pga. opdateringer af administrative registre hos Danmarks Statistik og tilføjelse af enkelte hjertestop. 3 CPR-nummeret, brugt til at linke information vedrørende patientens alder, køn og vitalstatus, var ugyldig hos (11,2 %) patienter. Derfor blev disse patienter ekskluderet fra undersøgelsen. 4 Estimeret tidsinterval fra erkendelse af hjertestop til rytmeanalyse ved ambulancetjenesten. Ændringer i patientkarakteristika over tid, en tosidet p-værdi <0,05 blev tolket som værende statistisk signifikant. HLR = hjertelungeredning; IQR = interval fra 1. til 3. kvartil; OHCA = hjertestop uden for hospital; ROSC = genoprettelse af spontan cirkulation; Stødbar rytme = Pulsløs ventrikelær takykardi/ventrikelflimmer. 8
9 TABEL 2: Associationer mellem præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse for den samlede periode (ambulancetjeneste bevidnet hjertestop ekskluderet). Tabel 2: Associationer mellem præhospitale faktorer og 30-dages overlevelse for den samlede periode (ambulancetjeneste Tabel 2: Associationer bevidnet mellem hjertestop præhospitale ekskluderet). faktorer og 30-dages overlevelse for den samlede periode (ambulancetjeneste bevidnet hjertestop ekskluderet). Kvinde vs. mand Kvinde vs. mand Alder, 10-års aldersstigning Alder, 10-års aldersstigning Hjertestop uden for privathjem vs. hjertestop i privathjem Hjertestop uden for privathjem vs. hjertestop i privathjem Bevidnet hjertestop vs. ikke bevidnet hjertestop Bevidnet hjertestop vs. ikke bevidnet hjertestop HLR inden ambulancens ankomst vs. HLR inden ambulancens ankomst vs. ingen HLR inden ambulancens ankomst ingen HLR inden ambulancens ankomst Bevidnet hjertestop med tidlig HLR vs. Bevidnet hjertestop med tidlig HLR vs. bevidnet bevidnet hjertestop hjertestop uden uden tidlig tidlig HLR HLR Ikke-bevidnet hjertestop med tidlighlr HLRvs. vs. ikke-bevidnet hjertestop uden tidlig HLR Stødbar rytme med tidlig HLR vs. stødbar rytme uden tidlig HLR Ikke-stødbar rytme med tidlig HLR vs. ikke-stødbar rytme uden tidlig HLR Defibrillering inden ambulancens ankomstvs. vs. ingen defibrillering inden ambulancens ankomst OR 95% OR CI 95% Ujusteret CI Ujusteret 0,54 0,49 0,54-0,59 0,49-0,59 0,77 0,75 0,77-0,79 0,75-0,79 3,59 3,31 3,59-3,89 3,31-3,89 6,48 5,83 6,48-7,22 5,83-7,22 4,23 4,23 3,88-4,61 3,88-4,61 3,80 3,80 3,44 3,44-4,20-4,20 2,86 2,86 2,34 2,34-3,50-3,50 2,82 2,82 2,51 2,51-3,17-3,17 3,25 3,25 2,76 2,76-3,84-3,84 9,58 9,58 8,16 8,16-11,24-11,24 OR OR 95% CI 95% Justeret CI 1 Justeret 1 0,63 2 0,576 0,63 2-0, 0,576-0, 0,78 3 0,762 0,78 3-0,79 0,762-0,79 3,15 2,90 3,15-3,42 2,90-3,42 7,06 6,34 7,06-7,88 6,34-7,88 3,85 3,85 3,53-4,20 3,53-4,20 3,36 3,36 3,03 3,03-3,72-3,72 2,59 2,59 2, 2, - 3,17-3,17 2,52 2,52 2,24 2,24-2,84-2,84 3,01 3,01 2,55 2,55-3,56-3,56 8,40 8,40 7,10 7,10-9,92-9,92 Stødbar Stødbar rytme rytme vs. vs. ikke-stødbar rytme rytme Tidsinterval 4, et minuts stigning fra erkendelse af hjertestop Tidsinterval til rytmeanalyse 4, et minuts stigning fra erkendelse af hjertestop ved ambulancetjenesten til rytmeanalyse ved ambulancetjenesten Tidsinterval 4 10 > minutter vs. tidsinterval 10 minutter Tidsinterval 4 10 > minutter vs. tidsinterval 10 minutter 14,57 14,57 13,73 13,73 13,30 13,30-15,97-15,97,50,50-15,10-15,10 0,96 0,96 0,96 0,96 0,96-0,97 0,959-0,97 0,96-0,97 0,959-0,97 0,42 0,41 0,39-0,42 0,46 0,379-0,41 0,45 0,39-0,46 0,379-0, Justeret for køn og alder. Justeret 2 Justeret for forkøn alder. og alder. 2 Justeret 3 for foralder. køn. 3 Justeret 4 Estimeret fortidsinterval køn. fra erkendelse af hjertestop til rytmeanalyse ved ambulancetjeneste. 4 Estimeret Information tidsinterval vedrørende framanglende erkendelsedata, af hjertestop se venligst tiltabel rytmeanalyse 1. ved ambulancetjeneste. Information CI = konfidensinterval; vedrørende manglende HLR = hjertelungeredning; data, se venligstikke-stødbar tabel 1. rytme = asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet; CI OR = konfidensinterval; = odds ratio; Stødbar HLR rytme = = hjertelungeredning; pulsløs ventrikelær takykardi/ventrikelflimmer; Ikke-stødbar rytme = asystoli Tidlig eller HLR pulsløs = hjertelungeredning elektrisk aktivitet; OR inden = odds ambulancens ratio; Stødbar ankomst. rytme = pulsløs ventrikelær takykardi/ventrikelflimmer; Tidlig HLR = hjertelungeredning inden ambulancens ankomst. FIGURER 9
10 FIGURER 10
11 FIGUR 1: Selektionsproces for studiepopulationen FIGUR 2: Tidsmæssig udvikling i HLR inden ankomst af ambulance, bevidnet status og stødbar hjerterytme. Figur 1. Selektionsproces for studiepopulationen hjertestoppatienter med genoplivningsforsøg Figur 2. Tidsmæssig udvikling i HLR inden ankomst af ambulance, bevidnet status og stødbar hjerterytme (11,1 %) blev ekskluderet på grund af ugyldigt/manglende CPR-nummer 189 (0,4 %) blev ekskluderet, da hjertestoppet var anden- og tredjegangs hjertestop 65 (0,1 %) blev ekskluderet på grund af manglende indlæggelsesdato ved 30-dages overlevelse patienter blev inkluderet i de videre analyser År P HLR inden ambulancens ankomst Bevidnet hjertestop Ikke bevidnet hjertestop Stødbar hjerterytme Ambulancetjeneste bevidnet hjertestop 11
12 FIGUR 3: HLR inden ankomst af ambulance i relation til bevidnet status og første observerede hjerterytme. FIGUR 4: 30 dages overlevelse og ROSC ved ankomst til hospitalet. Figur 3. HLR inden ankomst af ambulance i relation til bevidnet status og første observerede hjerterytme Figur dages overlevelse og ROSC ved ankomst til hospitalet P År År P Tidlig HLR hos patienter med stødbar hjerterytme Tidlig HLR hos patienter med bevidnet hjertestop Tidlig HLR (samlet) Tidlig HLR hos patienter med ikke stødbar hjerterytme Tidlig HLR hos patienter med ikke bevidnet hjertestop ROSC ved ankomst til hospitalet (samlet) ROSC ved ankomst til hospitalet (ambulancetjeneste bevidnet hjertestop ekskluderet) 30 dages overlevelse (samlet) 30 dages overlevelse (ambulancetjeneste bevidnet hjertestop ekskluderet)
13 FIGUR 5: 30 dages overlevelse i relation til køn. FIGUR 6: 30 dages overlevelse i relation til lokalisation af hjertestop. Figur dages overlevelse i relation til køn Figur dages overlevelse i relation til lokalisation af hjertestop dages overlevelse hos mænd 30 dages overlevelse hos kvinder dages overlevelse hos patienter med hjertestop uden for privathjem 30 dages overlevelse hos patienter med hjertestop i privathjem År P År P 13
14 FIGUR 7: 30 dages overlevelse i relation til første observerede hjerterytme. Figur dages overlevelse i relation til første observerede hjerterytme dages overlevelse hos patienter med stødbar hjerterytme 30 dages overlevelse hos patienter med ikke stødbar hjerterytme P År 14
15 FIGUR 8: Modificeret Utstein-template for den samlede undersøgelsesperiode Figur 8. Modificeret Utstein-template for den samlede undersøgelsesperiode 30 - dages 45.2 patienter med hjertestop uden for hospital Ikkeambulancetjeneste bevidnet hjertestop n = Ambulancetjeneste bevidnet hjertestop n = Bevidnet hjertestop n = (49.8 %) hjertestop havde manglende informationer, der fordelte sig således: Bevidnet hjertestop n = 2072 Første observerede hjerterytme n = 3028 Ikke-bevidnet hjertestop n = (50,2 %) Stødbar hjerterytme n = (33,2 %) Ikke-stødbar hjerterytme n = (66,8 %) HLR inden ankomst af ambulance n = 1926 ROSC ved ankomst til hospital n = 4407 Stødbar hjerterytme n = (10,1 %) Ikke-stødbar hjerterytme n = (89,9 %) Tidlig HLR 61,9 % ROSC 42,3 % 30-dages overlevelse 28,2 % Tidlig HLR 43,1 % ROSC 15,0 % 30-dages overlevelse 4,0 % Tidlig HLR 48,3 % ROSC 25,6 % 30-dages overlevelse 13,8 % Tidlig HLR 33,1 % ROSC 5,2 % 30-dages overlevelse 0,8 % 15
16 FIGUR 9: Incidens af hjertestop uden for hospital. FIGUR 10: Antal overlevere efter hjertestop uden for hospital. Figur 9. Incidens af hjertestop uden for hospital Figur 10. Antal overlevere efter hjertestop uden for hospital 100 Incidens af hjertestop ROSC overlevere 30 dages overlevere 16 Hjertestop uden for hospital per indbyggere Overlevere per indbyggere P=0, P År År 16
17 BILAG 17
18 Bilag 1 Dansk Hjertestop Register Vejledning Dette skema udfyldes af ambulancepersonalet, når patienten er bragt til sygehus. Skemaet benyttes ved alle hjertestop - hvilket defineres som alle kørsler, hvor der er ydet hjertemassage eller givet DC stød - enten af ambulancepersonale eller andre. Alle spørgsmål skal besvares. Der skal kun benyttes originale (grønne) skemaer, som scannes ind i en database. Fotokopierede skemaer kan ikke læses af scanneren. Sæt et tydeligt KRYDS Brug helst mørkeblå eller sort kuglepen eller lignende. Hvis De fortryder en afkrydsning, skal De udfylde firkanten helt, og sætte kryds det rigtige sted. Frisk hvid korrekturlak kan dog også bruges. Enkelte steder skal De ikke krydse af. Skriv venligst med tydelige tal. Skriv over stregen. Hvis De ikke kender det nøjagtige svar, så skriv venligst det svar, De tror kommer nærmest. RIGTIGT FORKERT Dataskema, EKG-strimmel og ambulancejournal sendes til: Egen organisation (Falck, Københavns Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen eller Responce). 2. Sygehus som patienten indbringes til: Skriv tydeligt med blokbogstaver 3. Stedet for hjertestop: Privat hjem Trafikeret område (gade/vej/opgang) Naturområde Andet område (butik, institution, arb.plads) 4. Tidspunkt for hjertestop: Dato: Klokken: dag måned år (Der anføres det bedst mulige skøn for tidspunktet ud fra tidspunkt for anmeldelsen og oplysninger fra dem, som har meldt hjertestoppet). 5. Var der nogen, der direkte observerede, at patienten fik hjertestop? Nej Ja 6. Blev hjertemassage påbegyndt før ambulancen ankom? Nej Ja 7. Blev der givet DC stød før ambulancen ankom? Nej Ja, offentlig tilgængelig AED Ja, anden AED } Hvis ja, angiv tidspunkt klokken: 8. Var en læge involveret i genoplivning før ankomst til hospital? Nej Ja, læge fra lægeambulance Ja, anden læge 9. Overværede ambulancepersonalet at hjertestoppet indtraf? Nej Ja 10. Analyserede ambulancepersonale patientens hjerterytme (EKG)? Nej Ja, klokken: 11. Gav ambulancepersonalet DC-stød? Nej Ja, klokken: (tidspunkt for første stød) Patientens allerførste observerede hjerterytme VT/VF Anden rytme Dataskema. Fik patienten på noget tidspunkt følelig puls uden samtidig hjertemassage? Nej Ja, klokken: Ambulancejournalnummer: (EVA-rapportnummer) 1 Patientens CPR-nummer: Stationsnr.: 13. Patientens tilstand ved ankomst til sygehus? Genoplivning indstillet, patient erklæret død af læge før ankomst til sygehus Fortsat hjertestop, genoplivning fortsatte til sygehuset Patienten har følelig puls eller andre tegn på at spontant kredsløb er genoprettet Patienten er vågen Glasgow coma score større end otte Dansk Hjertestop Register Dansk Hjertestop Register
19 19
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001
Prognosen ved pludselig uventet hjertestop
Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd
Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport 2001-2011
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Videnskabelig rapport 2001-2011 1 Rapportens forfattere Mads Wissenberg, læge, Region Hovedstaden Carolina Malta Hansen, læge, Region Hovedstaden
Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark
Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...
Placer evt. logo her. Præhospital leder Poul Anders Hansen Region Nordjylland
Placer evt. logo her Præhospital leder Poul Anders Hansen Region Nordjylland Placer evt. logo her 112-Akuthjælpere Borger hjælper Borger Hvordan bringes en hjertestarter ud? Anbefaling 4 Hjertestartere
Not to be... Hjertestarter Pad 500P
To be... or Not to be... Hjertestarter Pad 500P Hjertestarter - Kan være forskellen på liv og død Alle kan få brug for hjælp men ikke alle får hjælpen i tide 3.500 Hvert år rammes 3.500 mennesker i Danmark
Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. marts) En stikprøve bestående af 65 mænd og 65 kvinder
R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86
R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86 Mødet blev gennemført torsdag den 26. maj 2015 ved TrygFonden, Virum. Til stede: Hanne Balle, Jesper Kjærgaard, Jens Flensted Lassen, Jens Roland,
Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
LUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Patientinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
Patientinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Non-sedation sammenlignet med sedation og et dagligt opvågningsforsøg Vi vil gerne spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Social ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat
Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Notat Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve
3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål
VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER
VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER Viden om ISAF 7_v15.indd 1 16-10-2014 09:31:35 2 Viden om ISAF 7_v15.indd 2 16-10-2014 09:31:35 INDHOLDSFORTEGNELSE VIDEN OM VETERANER...5 RESULTATER...6 PTSD-SYMPTOMER...6
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Udgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Projekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Vejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)
For felter hvor det ikke er obligatorisk at foretage registrering, er dette beskrevet under kolonnen Ansvarlig for registrering. Titel på felt i PPJ Ansvarlig for registrering Bemærkning Hændelse Tilføj
Afstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE
CARAMBOLE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE 3-BANDE CARAMBOLE - 1-BANDE CARAMBOLE FRI CARAMBOLE - CADRE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLEDISCIPLINERNE. FÆLLES REGLER FOR ALLE SPILLEFORMERNE. 1. BILLARDER OG BALLER.
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort
ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort 1) Personoplysninger Navn CPR-nummer Adresse Postnummer og by Telefonnummer E-mail
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
