Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat
|
|
- Arthur Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Notat Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats
2 Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Copyright 2016 Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Notatet kan downloades fra Elektronisk udgave: ISBN Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 1
3 Indhold Introduktion 3 Læsevejledning 3 Tema 1: Rehabilitering 5 Tilbud om rehabilitering 5 Tema 2: Mental sundhed (angst og depression) 16 Symptomer på angst 16 Symptomer på depression 29 Tema 3: Pårørendeinddragelse 41 Tema 4: Patientinddragelse 59 Tema 5: Hjertepatienter, økonomi og arbejdsmarked 78 Økonomi efter hjertesygdommen 78 Tilbage på arbejdsmarkedet 87 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 2
4 Introduktion Følgende notat undersøger temaerne: rehabilitering, mental sundhed, pårørendeinddragelse, patientinddragelse og hjertepatienter, økonomi og arbejdsmarked. Notatet supplerer resultaterne fra rapporten Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte hjertepatienter i Danmark, der i 2013 var i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af en af følgende hjertediagnoser: iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimren eller operation for hjerteklapsygdom. Undersøgelsen havde til formål at give et samlet indblik i, hvordan danske hjertepatienter oplever det at leve med en hjertesygdom, samt hvordan de oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet (1). Resultaterne anvendes bl.a. som led i Hjerteforeningens arbejde for at sikre, at den enkelte hjertepatient modtager og oplever høj kvalitet gennem hele forløbet i sundhedsvæsenet både i og på tværs af sektorer. Spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af en forundersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, udarbejdede i samarbejde med Hjerteforeningen i første kvartal af 2014 og med bidrag og rådgivning fra en referencegruppe bestående af fagpersoner på området (2). Spørgeskemaet omfattede i alt 87 spørgsmål inden for 14 emner: kontaktmønster, kontakten til sygehuset, kontakten til den praktiserende læge, rådgivning og støtte, information, pårørende, medicin, fejl og utilsigtede situationer, patientrollen, sociale og økonomiske forhold, hverdagen med en hjertesygdom, helbred og trivsel, uddannelsesmæssig baggrund samt Hjerteforeningen (1). Spørgeskemaet blev sendt til personer, og i alt blev svar fra personer inkluderet i undersøgelsen svarende til en svarprocent på 50. Ud af de i alt svarpersoner var 880 kvinder (35 ) og mænd (65 ). Svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom udgjorde den største andel af studiepopulationen (43 ) efterfulgt af svarpersoner med atrieflimren (30 ), hjerteklapopererede (16 ) og svarpersoner med hjertesvigt (11 ). Hovedparten af svarpersonerne var mellem 55 og 85 år og størstedelen i aldersgruppen år. En gennemførte bortfaldsanalyse viste mindre forskelle på gruppen af svarpersoner sammenlignet med den samlede gruppe af inviterede, bl.a. i forhold til uddannelsesniveau, hvor personer med grundskole er underrepræsenteret i undersøgelsen (1). Dette skal medtænkes, når notatet læses. Dog vurderes det, at undersøgelsens resultater kan anvendes til at give et overordnet billede af situationen for de fire grupper af hjertepatienter i Danmark. Læsevejledning Notatet består af seks kapitler. Første kapitel indeholder en introduktion til notatet, mens kapitel to til seks indeholder resultaterne for de fem udvalgte temaer: rehabilitering, mental sundhed, pårørendeinddragelse, patientinddragelse og hjertepatienter, økonomi og arbejdsmarked. Hvert kapitel indledes med en lille introduktion, og dernæst præsenteres forekomsten af de valgte indika- hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 3
5 torer for hvert tema. Opgørelserne præsenteres som en figur eller tabel. Figurerne er opbygget med baggrundsvariablen og antal svarpersoner (n) i venstre side og procent i højre side. Antal svarpersoner (n) angiver det samlede antal personer, der har svaret, mens procent angiver forekomsten af den givne indikator blandt disse svarpersoner (n). Fx i figur 2.1 er n=731 blandt kvinder, mens procenten er 24,9 dette refererer til, at blandt de 731 kvinder, der har besvaret det pågældende spørgsmål, er der i alt 24,9, der har symptomer på angst. Tabellerne er opbygget med baggrundsvariablene i venstre side samt OR (odds ratio) og 95 CI (95 sikkerhedsgrænser) i højre side. OR giver et mål for, om forekomsten i den aktuelle gruppe ligger over eller under forekomsten i en referencegruppe, når der tages højde for eventuelle forskelle for de andre variable, der inkluderes i analysen (fx alder- og kønsforskelle), mens 95 CI er det interval, hvor forekomsten med 95 sikkerhed ligger indenfor. Forskelle mellem grupperne er statistik signifikante ved p-værdier <0,05. For yderligere information omkring de anvendte spørgsmålsskalaer (fx HADS, der måler angst og depression) henvises til hovedrapporten (1). (1) Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2) Zinckernagel L, Rod MH, Zwisler AD, Friis-Holmberg T. Hjertekarpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet og livet med en hjertekarsygdom. En forundersøgelse til Hjerteforeningens barometerundersøgelse Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 4
6 Tema 1: Rehabilitering Tilbud om rehabilitering Tilbud om fysisk træning, patientuddannelse, opsporing af angst og depression og kost intervention udgør tilbud om rehabilitering i denne opgørelse 1. Til at bestemme om svarpersonerne har modtaget tilbud om rehabilitering, opdeles svarpersonerne i forhold til, om de har fået 1) 0-2 af de ovennævnte tilbud om rehabilitering eller 2) 3-4 tilbud om rehabilitering. Svarpersoner, der har fået 0-2 tilbud om rehabilitering (ud af de i alt fire tilbud om rehabilitering), betegnes således at have fået begrænset eller ingen tilbud om rehabilitering, mens svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering (ud af de i alt fire tilbud om rehabilitering), vurderes at have fået fuld eller næsten fuld tilbud om rehabilitering. Svarpersoner, der enten ikke har svaret eller svaret ved ikke til ét af de fire spørgsmål om tilbud, indgår ikke i kategoriseringen, dog med undtagelse af, hvis svarpersonerne har svaret enten ja eller nej i tre af fire spørgsmål. I så fald indgår de i den pågældende kategorisering (hhv. 3-4 tilbud og 0-2 tilbud om rehabilitering). Opgørelserne er baseret på svar fra personer med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller hjerteklapopererede 2 (N=1.346). 1 De tilbud, der indgår i opgørelsen, til svarer dem, der indgår i de kliniske retningslinjer for rehabilitering, dog udtaget de tilbud, der ikke er relevante for alle (det vil sige rygestop rådgivning og psykiske tilbud). 2 Da det overordnet er de sygdomsgrupper, der indgår i de kliniske retningslinjer for rehabilitering. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 5
7 Civilstand* Uddannelse Region* Alder* Køn* Demografi Figur 1.1. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt på køn, alder, region, uddannelse og civilstand. Procent. Kvinde (n=413) 39,5 Mand (n=933) 49,1 65 år eller under (n=489) 55,6 Over 65 år (n=857) Region Hovedstaden (n=352) 36,1 40,7 Region Midtjylland (n=304) Region Nordjylland (n=130) Region Sjælland (n=233) Region Syddanmark (n=327) 50,7 50,8 50,2 48,0 <10 år (n=248) år (n=395) år (n=293) 15 år (n=338) Gift (n=1288) 40,7 45,8 48,1 48,8 38,7 Ugift (n=143) 27,3 Fraskilt (n=219) 33,3 Enke(mand) (n=275) 25,5 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 I figur 1.1 ses, at 49,1 (svarende til n=458) af de mandlige svarpersoner (n=933) har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, mens det er 39,5 blandt kvinderne. Derudover viser figuren, at der er procentvist flere svarpersoner på 65 år eller yngre (55,6 ), der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, end blandt svarpersoner, der er over 65 år (40,7 ). Figur 1.1 viser desuden, at en mindre andel i Region Hovedstaden (36,1 ) har fået 3-4 tilbud om rehabilitering sammenlignet med de øvrige regioner. Derudover ses, at cirka 45,0 af svarpersonerne, uanset uddannelse, har fået 3-4 tilbud om rehabilitering (figur 1.1). Slutteligt viser figuren, at 38,7 af de gifte svarpersoner har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Denne andel er henholdsvis 33,3 blandt fraskilte svarpersoner, hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 6
8 Multisyg* Diagnose* 27,3 blandt ugifte svarpersoner og 25,5 blandt svarpersoner, der er enker/enkemænd (figur 1.1). Diagnose Figur 1.2. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt på diagnose. Procent. Hjertesvigt (n=192) 27,6 Iskæmisk hjertesygdom (n=855) 51,9 Hjerteklapopereret (n=299) Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 41,5 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 Figur 1.2 viser, at procentvist flest svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom har fået 3-4 tilbud om rehabilitering (51,9 ), mens der er procentvist færrest blandt svarpersoner med hjertesvigt (27,6 ). Multisygdom Svarpersonerne indgår i gruppen multisyg, hvis de har svaret ja til, at de udover deres hjertesygdom, har en eller flere af følgende sygdomme: astma, allergi, sukkersyge, hjerneblødning/blodprop i hjernen, kronisk bronkitis/for storelunger/rygerlunger, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, kræft, angst, depression eller diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Figur 1.3. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om svarpersonen er multisyg. Procent. Nej (n=555) 53,3 Ja (n=766) 40,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 7
9 Selvvurderet helbred* Livskvalitet* Af figur 1.3 fremgår det, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er størst blandt dem, der ikke har haft en eller flere længerevarende sygdomme samtidig med deres hjertesygdom (53,3 ). Denne andel er 40,7 blandt svarpersoner, der er multisyge. Livskvalitet og selvvurderet helbred Svarpersonernes helbredsrelaterede livskvalitet er målt ved hjælp af skalaen HeartQol. Skalaen består af i alt 14 spørgsmål, der dækker over to dimensioner: en fysisk og en psykisk dimension. Svarpersonerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang specifikke fysiske aktiviteter har voldt dem problemer inden for de sidste fire uger. Endvidere har de angivet forekomsten af specifikke fysiske og psykiske symptomer inden for den tilsvarende periode. På baggrund af besvarelserne beregnes en score for hver svarperson. Jo højere score, jo bedre helbredsrelateret livskvalitet (interval fra 0-3). Her præsenteres resultaterne i forhold til den globale score, og der fokuseres på den fjerdedel af svarpersonerne, der ud fra HeartQol vurderes at have den laveste helbredsrelateret livskvalitet (dvs. for de svarpersoner, der ligger i den laveste kvartil, hvilket svarer til en global score mellem 0 og 1,7). Selvvurderet helbred er derimod målt ved et enkelt spørgsmål. Figur 1.4. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til livskvalitet og selvvurderet helbred. Procent. Høj livskvalitet (n=927) 51,1 Lav livskvalitet (n=263) 31,9 Fremragende (n=77) 70,1 Vældig godt (n=301) 58,1 Godt (n=606) 43,6 Mindre godt (n=271) Dårligt (n=55) 35,8 32,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 1.4 viser, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er større blandt svarpersoner med en høj livskvalitet (51,1 ), end blandt dem med lav livskvalitet (31,9 ). Desuden viser figur 1.4, at 70,1 af svarpersonerne med et fremragende selvvurderet helbred har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Andelen er faldende jo dårligere svarpersonerne vurderer deres hel- hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 8
10 Handlekompetence* bred, således har kun 32,7 af dem, der vurderer deres helbred som dårligt, fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Handlekompetence I undersøgelsen er svarpersonernes handlekompetence målt ved hjælp af skalaen Patient Activation Measure (PAM). Handlekompetence forstås her som den viden, kompetencer og tro på egne evner i relation til monitorering af eget helbred, som hver enkelt svarperson vurderer at besidde. Ud fra 13 spørgsmål inddeles svarpersonerne i fire niveauer, der beskriver fire forskellige handlekompetenceprofiler i forhold til håndtering af eget helbred. Jo højere niveau, jo bedre vurderes handlekompetence. Svarpersoner i niveau 1 kategoriseres som personer, der oplever, at de ikke har kontrol over eget helbred, og som mangler tillid til, at de selv kan håndtere deres helbredsmæssige situation. Disse personer mangler viden om egen helbredstilstand samt kompetencer til at handle, hvis sygdommen skulle forværres. Figur 1.5. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til handlekompetence. Procent. Niveau 4 (høj handlekompetence) (n=251) 60,2 Niveau 3 (n=436) Niveau 2 (n=159) 50,0 50,9 Niveau 1 (lav handlekompetence) (n=200) 36,0 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 1.5 viser, at 60,2 af svarpersonerne med høj handlekompetence har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Denne andel er 36,0 blandt svarpersonerne med lav handlekompetence. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 9
11 Har fået hjælp til at forebygge forværring af deres hjertesygdom* Har fået hjælp til at leve med deres hjertesygdom* Rådgivning og støtte Figur 1.6. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt efter, om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at leve med deres hjertesygdom, og om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=679) 59,5 Ja, i nogen grad (n=386) 45,6 I mindre grad (n=132) Nej slet ikke (n=88) Ved ikke (n=43) 11,4 9,3 15,9 Ja, i høj grad (n=632) 63,6 Ja, i nogen grad (n=400) 44,0 I mindre grad (n=117) Nej slet ikke (n=116) Ved ikke (n=68) 10,3 16,2 14,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 1.6 viser, at 59,5 af dem, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til, hvordan de bedst muligt lever med hjertesygdommen, har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Denne andel er 11,4 blandt svarpersoner, der slet ikke vurderer, at de har fået hjælp til, hvordan de bedst muligt lever med deres hjertesygdom. Derudover viser figur 1.6, at 63,6 af svarpersonerne, som i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen, har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, mens det er 10,3 blandt dem, der slet ikke vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 10
12 Har symptome r på angst og/eller depression * Har selv skulle rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom* Figur 1.7. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om de selv har skullet rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=66) 22,7 Ja, i nogen grad (n=100) I mindre grad (n=92) Nej slet ikke (n=849) 49,0 51,1 52,7 Ved ikke (n=180) 22,2 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 Af figur 1.7 fremgår det, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er størst blandt de svarpersoner, der slet ikke har skullet rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom (52,7 ). Denne andel er 22,7 blandt dem, der i høj grad har skullet rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom. Symptomer på angst og/eller depression Til at bestemme om svarpersonerne har symptomer på angst eller depression anvendes Hospital Anxiety Depression Scale (HADS). Skalaen består af to subskalaer: 7 spørgsmål, som angår angst, og 7 spørgsmål, som angår depression. På baggrund af de individuelle besvarelser kategoriseres hver svarpersons niveau af angst og depression separat for hver subskala på en 4-punktsskala, hvor det er muligt at få en score fra I den følgende analyse er symptomer på angst og depression inddelt i to kategorier, hvor 0-7 indikerer normaltilstand og 8-21 indikerer symptomer på angst/depression (inkluderer både symptomer på mild, moderat og svær angst eller depression). Figur 1.8. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om de har symptomer på angst og/eller depression. Procent. Nej (n=987) 48,4 Ja (n=304) Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 39,8 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 11
13 Har pårørende, som vil hjælpe, hvis de har behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom* Figur 1.8 viser, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er 48,4 blandt dem, der ikke har symptomer på angst og/eller depression, mens det er 39,8 blandt dem, der har symptomer på angst og/eller depression. Pårørende Figur 1.9. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om svarpersonerne har pårørende, som vil hjælpe, hvis de har behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1010) 49,3 Ja, i nogen grad (n=192) 37,0 I mindre grad (n=64) 39,1 Nej slet ikke (n=40) 30,0 Ved ikke eller har ingen pårørende (n=25) 32,0 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 Figur 1.9 viser, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er størst blandt dem, der i høj grad har pårørende, som vil hjælpe dem i forbindelse med deres hjertesygdom (49,3 ), mens den er lavest blandt dem, der har svaret slet ikke (30,0 ), samt blandt dem, der ikke har nogen pårørende eller ikke ved, om de har pårørende, som vil hjælpe dem i forbindelse med deres hjertesygdom (32 ) Patienttype Svarpersonerne blevet bedt om at angive i hvilket omfang, de ønsker inddragelse i forhold til beslutninger om egen behandling. Præferencer i forhold til aktivt at blive inddraget, når der skal tages beslutninger om egen behandling, er i denne undersøgelse målt ved skalaen Control Preference Scale (CPS). Svarpersonerne er her blevet bedt om at angive, hvilket af fem specifikke udsagn omhandlende medinddragelse i beslutninger om eget behandlingsforløb, der passer bedst på dem. Ud fra de individuelle besvarelser kategoriseres svarpersonerne i tre patienttyper: aktive, samarbejdende og passive. Den aktive patienttype foretrækker selv at træffe beslutninger om egen behandling, hvor der dog tages højde for lægens vurdering. Omvendt ønsker den passive patienttype ingen eller kun i mindre grad medinddragelse og foretrækker således, at lægen træffer den endeli- hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 12
14 Patienttype* ge beslutning om behandlingsforløbet. Den samarbejdende patienttype ønsker, at beslutninger om behandling sker i et samarbejde mellem begge parter således, at lægens vurdering og egne ønsker vægtes ligeligt. Figur Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt efter patienttype. Procent. Aktiv (n=131) 38,9 Samarbejdende (n=348) 42,2 Passiv (n=826) Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 49,3 0,0 20,0 40,0 60,0 Figur 1.10 viser, at 49,3 af de passive patienter har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, mens det er 38,9 blandt de aktive patienter. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 13
15 Rehabilitering logistisk regressionsanalyse I det følgende præsenteres resultatet af en multipel logistisk regressionsanalyse, der inkluderer køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose. Resultatet af analysen angives ved odds ratio (OR) og 95 sikkerhedsgrænser (95 CI). OR giver et mål for, om forekomsten af fuld eller delvis rehabilitering (3-4 tilbud) ligger over (OR>1) eller under (OR<1) forekomsten i en referencegruppe, når der justeres for eventuelle forskelle i sammensætningen af de øvrige variable i modellen (fx alderssammensætning). Hvis OR=1, er der ingen forskel mellem de pågældende grupper. Tabel 1.1. Odds ratio for 3-4 tilbud om rehabilitering i forhold til køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose. Variabel OR (95 CI) Køn Mand 1 Kvinde* 0,74 (0,57-0,96) Uddannelse 15 års uddannelse års uddannelse 0,95 (0,68-1,33) års uddannelse 0,97 (0,71-1,32) < 10 års uddannelse 0,79 (0,56-1,12) Alder >65 år 1 65 år* 1,62 (1,26-2,08) Region Region Hovedstaden 1 Region Midtjylland* 1,85 (1,32-2,58) Region Nordjylland* 1,78 (1,14-2,76) Region Sjælland* 1,94 (1,35-2,80) Region Syddanmark* 1,76 (1,26-2,45) Multisygdom Nej 1 Ja* 0,65 (0,51-0,83) Diagnose Iskæmisk hjertesygdom 1 Hjertesvigt* 0,37 (0,26-0,54) Hjerteklapopererede* 0,71 (0,53-0,95) Tabel 1.1 viser, at der er lavere odds for at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt kvinder sammenlignet med mænd (OR=0,74). Desuden er der højere odds for at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt dem, der er 65 år eller yngre end sammenlignet med dem, der er over 65 år (OR=1,62), blandt svarpersoner, der bor i Region Midtjylland (OR=1,85), Region Nordjylland (OR=1,78), Region Sjælland (OR=1,94) og Region Syddanmark (OR=1,76) sammenlignet med i Region Hovedstaden. Der er endvidere lavere odds for, at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt multisyge sammenlignet med ikke-multisyge (OR=0,65). Endvidere er der lavere odds for at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering, hvis svarpersonerne har hjertesvigt (OR=0,37) eller er hjerteklapopererede (OR=0,71) sammenlignet med svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 14
16 Opsummering Opsummerende viser kapitlet, at der er en statistisk signifikant større andel, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt dem, der: er mænd sammenlignet med kvinder er 65 år eller yngre sammenlignet med dem over 65 år er gift sammenlignet ugifte, fraskilte eller enke(mænd) har iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med de øvrige sygdomsgrupper ikke er multisyge sammenlignet med multisyge har en høj livskvalitet sammenlignet med dem med lav livskvalitet har et fremragende selvvurderet helbred sammenlinet med dem, der vurderer deres helbred dårligere har en høj handlekompetence sammenlignet med svarpersoner med lavere niveauer af handlekompetence i høj grad får hjælp fra sundhedsvæsenet til bedst muligt at leve med en hjertesygdom eller til at forebygge forværring sammenlignet med dem, der ikke har fået hjælp hertil ikke har symptomer på angst og/eller depression sammenlignet med svarpersoner, der har symptomer på angst og/eller depression i høj grad har pårørende, der vil hjælpe i forbindelse med deres hjertesygdom, sammenlignet med dem, der ikke har pårørende, der vil hjælpe Endvidere viser den logistiske regressionsanalyse, at sandsynligheden for at have fået 3-4 rehabiliteringstilbud varierer alt efter køn, alder, diagnose, bopælsregion og om svarpersonen er multisyg, når der justeres for andre faktorer (køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose). Fx ses, at svarpersoner på 65 år eller derunder har 62 højere odds for at have fået 3-4 rehabiliteringstilbud sammenlignet med svarpersoner, der er ældre end 65 år. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 15
17 Tema 2: Mental sundhed (angst og depression) Symptomer på angst Til at bestemme om svarpersonerne har symptomer på angst anvendes Hospital Anxiety Depression Scale (HADS). Skalaen består af syv spørgsmål og på baggrund af de individuelle besvarelser summeres hver svarpersons niveau af symptomer på angst på en score fra I følgende analyser er scoren inddelt i to kategorier, hvor 0-7 indikerer normaltilstand og 8-21 indikerer symptomer på angst (inkluderer både symptomer på mild, moderat og svær angst). hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 16
18 Civilstand Uddannelse Region Alder* Køn* Demografi Figur 2.1. Andel af svarpersoner med symptomer på angst opdelt på køn, alder, region, uddannelse og civilstand. Procent. Kvinde (n=731) 24,9 Mand (n=1444) 15,9 65 år eller under (n=735) 22,7 Over 65 år (n=1440) Region Hovedstaden (n=554) Region Midtjylland (n=501) Region Nordjylland (n=221) Region Sjælland (n=388) Region Syddanmark (n=511) <10 år (n=411) år (n=683) år (n=455) 15 år (n=534) Gift (n=1423) Ugift (n=161) Fraskilt (n=263) Enke(mand) (n=325) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 17,0 18,8 16,8 21,3 21,7 18,2 22,4 18,0 17,4 17,8 17,4 23,6 22,4 20,9 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 I figur 2.1 ses, at 24,9 af de kvindelige svarpersoner har symptomer på angst defineret på baggrund af HADS. Denne andel er 15,9 blandt mændene. Derudover viser figuren, at der er procentvist flere svarpersoner på 65 år eller yngre, der har symptomer på angst (22,7 ), end blandt dem, der er over 65 år (17 ). I alle fem regioner er andelen med symptomer på angst cirka 20. Desuden ses en klar tendens til, at procentvist flere svarpersoner med under 10 års uddannelse har symptomer på angst sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper forskellen kan dog ikke påvises statistisk i pågældende analyse. Slutteligt ses en tendens til, at procentvist færre gifte svarpersoner har symptomer på angst sammenlignet med ugifte og fraskilte, hvilket dog heller ikke kan påvises statistisk. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 17
19 Diagnose* Diagnose Figur 2.2. Andel af svarpersoner med symptomer på angst opdelt på diagnose. Procent. Atrieflimren (n=649) 17,7 Hjertesvigt (n=223) 21,1 Iskæmisk hjertesygdom (n=967) 22,1 Hjerteklapopereret (n=336) 10,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Figur 2.2 viser, at procentvist flest med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt har symptomer på angst (henholdsvis 22,1 og 21,1 ), mens det er procentvist færrest blandt hjerteklapopererede (10,7 ). Multisygdom Svarpersonerne indgår i gruppen multisyg, hvis de har svaret ja til en eller flere af følgende sygdomme: astma, allergi, sukkersyge, hjerneblødning/blodprop i hjernen, kronisk bronkitis/for storelunger/rygerlunger, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, kræft samt diskusprolaps eller andre rygsygdomme. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 18
20 Multisyg* Figur 2.3. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til om patienten er multisyg. Procent. Nej (n=790) 12,0 Ja (n=1362) 23,1 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Af figur 2.3 fremgår det, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er større blandt dem, der har haft en eller flere længerevarende sygdomme samtidig med deres hjertesygdom (23,1 ) end blandt dem, der ikke er multisyge (12,0 ). Livskvalitet og selvvurderet helbred Svarpersonernes helbredsrelaterede livskvalitet er målt ved hjælp af skalaen HeartQol. Skalaen består af i alt 14 spørgsmål, der dækker over to dimensioner: en fysisk og en psykisk dimension. Svarpersonerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang specifikke fysiske aktiviteter har voldt dem problemer inden for de sidste fire uger. Endvidere har de angivet forekomsten af specifikke fysiske og psykiske symptomer inden for den tilsvarende periode. På baggrund af besvarelserne beregnes en score for hver svarperson. Jo højere score, jo bedre helbredsrelateret livskvalitet (interval fra 0-3). Her præsenteres resultaterne i forhold til den globale score, og der fokuseres på den fjerdedel af svarpersonerne, der ud fra HeartQol vurderes at have den laveste helbredsrelateret livskvalitet (dvs. for de svarpersoner, der ligger i den laveste kvartil, hvilket svarer til en global score mellem 0 og 1,7). Selvvurderet helbred er derimod målt ved et enkelt spørgsmål. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 19
21 Selvvurderet helbred* Livskvalitet* Figur 2.4. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til livskvalitet og selvvurderet helbred. Procent. Høj livskvalitet (n=1460) 8,8 Lav livskvalitet (n=432) 45,8 Fremragende (n=114) Vældig godt (n=463) 1,8 4,3 Godt (n=1047) 14,3 Mindre godt (n=445) 37,5 Dårligt (n=99) 69,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 2.4 viser, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er 45,8 blandt personer med lav livskvalitet, mens den er 8,8 blandt dem med høj livskvalitet. Desuden viser figur 2.4, at 69,7 af svarpersonerne med et dårligt selvvurderet helbred har symptomer på angst. Andelen er faldende jo bedre svarpersonerne vurderer deres helbred. Således har 1,8 af dem, der vurderer deres helbred som fremragende, symptomer på angst. Handlekompetence I undersøgelsen er svarpersonernes handlekompetence målt ved hjælp af skalaen Patient Activation Measure (PAM). Handlekompetence forstås her som den viden, kompetencer og tro på egne evner i relation til monitorering af eget helbred, som hver enkelt svarperson vurderer at besidde. Ud fra 13 spørgsmål inddeles svarpersonerne i fire niveauer, der beskriver fire forskellige handlekompetenceprofiler i forhold til håndtering af eget helbred. Jo højere niveau, jo bedre vurderes handlekompetence. Svarpersoner i niveau 1 kategoriseres som personer, der oplever, at de ikke har kontrol over eget helbred, og som mangler tillid til, at de selv kan håndtere deres helbredsmæssige situation. Disse personer mangler viden om egen helbredstilstand samt kompetencer til at handle, hvis sygdommen skulle forværres. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 20
22 Handlekompetence* Figur 2.5. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til handlekompetence. Procent. Niveau 4 (høj handlekompetence) (n=371) 10,0 Niveau 3 (n=660) 14,4 Niveau 2 (n=234) 21,8 Niveau 1 (lav handlekompetence) (n=319) 31,4 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Figur 2.5 viser, at en større andel af svarpersoner med lav handlekompetence har symptomer på angst (31,4 ) sammenlignet med højere niveauer af handlekompetence fx har 10 blandt svarpersoner med høj handlekompetence symptomer på angst. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 21
23 Har fået hjælp til at forebygge forværring af deres hjertesygdom* Har fået hjælp til at leve med deres hjertesygdom* Rådgivning og støtte Figur 2.6. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt efter, om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at leve med deres hjertesygdom, og om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1047) 8,9 Ja, i nogen grad (n=625) 22,9 I mindre grad (n=217) 36,4 Nej slet ikke (n=142) 43,0 Ved ikke (n=106) 20,8 Ja, i høj grad (n=958) 9,4 Ja, i nogen grad (n=642) 22,9 I mindre grad (n=202) Nej slet ikke (n=192) 35,6 35,4 Ved ikke (n=145) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 16,6 18,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Figur 2.6 viser, at 43,0 af dem, der vurderer, at de slet ikke har fået hjælp til at leve med hjertesygdommen, har symptomer på angst. Det er procentvist flere end blandt svarpersoner, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp (8,9 ). Derudover viser figuren, at lidt over 35,0 af svarpersonerne, som vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen, har symptomer på angst. Denne andel er 9,4 blandt svarpersoner, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen (figur 2.6). hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 22
24 Personalet har spurgt ind til, om svarpersonerne oplevede følelsesmæssige problemer i forbindelse med deres hjertesygdom Figur 2.7. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om personalet på noget tidspunkt har spurgt ind til, om svarpersonerne oplevede følelsesmæssige problemer i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja (n=910) Nej (n=1037) Ved ikke (n=188) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,1 20,3 17,4 18,9 0,0 10,0 20,0 30,0 Figur 2.7 viser, at der ikke er forskel på andelen af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om personalet har spurgt ind til om svarpersonen oplevede følelsesmæssige problemer i forbindelse med hjertesygdommen. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 23
25 Tryg ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse* Tryg ved at afslutte kontakten til hospitalet* Tryg ved den medicinske behandling* På sygehuset Figur 2.8. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om svarpersonerne var trygge ved den medicinske behandling, var trygge ved at afslutte kontakten til hospitalet, og om de var trygge ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse. Procent. Ja, i høj grad (n=1208) 11,9 Ja, i nogen grad (n=651) 24,4 I mindre grad (n=148) Nej slet ikke (n=51) 43,9 45,1 Ved ikke (n=23) Ikke medicinsk behandling (n=71) 18,3 21,7 Ja, i høj grad (n=655) 7,8 Ja, i nogen grad (n=512) 19,0 I mindre grad (n=123) Nej slet ikke (n=78) 41,5 43,6 Ved ikke (n=56) 25,0 Ja, i høj grad (n=911) 9,7 Ja, i nogen grad (n=723) 22,5 I mindre grad (n=197) 34,5 Nej slet ikke (n=107) 43,9 Ved ikke (n=19) 31,6 Ikke været indlagt (n=162) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 17,3 18,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Figur 2.8 viser, at henholdsvis 45,1 og 43,9 af svarpersonerne, der slet ikke eller i mindre grad var trygge ved den medicinske behandling, har symptomer på angst. Denne andel er 11,9 blandt dem, som i høj grad var trygge ved den medicinske behandling. Andelen af svarpersoner, der har symptomer på angst, er henholdsvis 43,6 og 41,5 blandt dem, der slet ikke eller i mindre grad var trygge ved at afslutte kontakten til hospitalet. Denne andel er lavere blandt svarpersonerne, der i høj grad var trygge ved at afslutte kontakten til hospitalet (7,8 ). Slutteligt viser figuren, at 43,9 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 24
26 Har følt sig presset til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding* Har økonomien i husstanden ændret sig som følge af deres hjertesygdom * af svarpersonerne, der slet ikke var trygge ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse, har symptomer på angst, mens andelen er 9,7 blandt dem, der i høj grad var trygge ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse (figur 2.8). Sociale og økonomiske forhold Figur 2.9. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om økonomien i svarpersonernes husstand har ændret sig som følge af deres hjertesygdom, og om svarpersonerne har følt sig presset til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding. Procent. Ja, den er dårligere end før (n=122) 37,7 Ja, den er bedre end før eller uændret (n=517) 16,7 Ja (n=121) 38,8 Nej (n=406) 13,1 Ved ikke (n=122) 16,4 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 20,0 40,0 60,0 Figuren er baseret på de svarpersoner, der var på arbejdsmarkedet, da de fik deres sygdom. Figur 2.9 viser, at 37,7 af svarpersonerne, hvor økonomien er dårligere end før hjertesygdommen, har symptomer på angst. Denne andel er 16,7 blandt dem, hvor økonomien er bedre end før eller uændret. Desuden viser figur 2.9, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er 38,8 blandt dem, der har følt sig presset tilbage på arbejdsmarkedet, mens der er 13,1 blandt dem, der ikke har følt sig presset tilbage på arbejdet. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 25
27 Har pårørende som vil hjælpe, hvis der er behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom* Pårørende Figur Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om svarpersonerne har pårørende, som vil hjælpe, hvis de har behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1605) 16,0 Ja, i nogen grad (n=287) 27,2 I mindre grad (n=119) 31,9 Nej slet ikke (n=75) 30,7 Ved ikke (n=35) 8,6 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Figur 2.10 viser, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er størst blandt dem, der i mindre grad har pårørende, som vil hjælpe (31,9 ), og blandt dem, som slet ikke har pårørende, som vil hjælpe i forbindelse med deres sygdom (30,7 ). Andelen er mindst blandt dem, der ikke ved, om de har pårørende, der vil hjælpe i forbindelse med deres sygdom (8,6 ), og som i høj grad har pårørende, som vil hjælpe (16,0 ). hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 26
28 Symptomer på angst logistisk regressionsanalyse I det følgende præsenteres resultatet af en multipel logistisk regressionsanalyse, der inkluderer køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose. Resultatet af analysen angives ved odds ratio (OR) og 95 sikkerhedsgrænser (95 CI). OR giver et mål for, om forekomsten af symptomer på angst ligger over (OR>1) eller under (OR<1) forekomsten i en referencegruppe, når der justeres for eventuelle forskelle i sammensætningen af de øvrige variable (fx alderssammensætning). Hvis OR=1 er der ingen forskel på de to grupper. Tabel 2.1. Odds ratio for symptomer på angst i forhold til køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose Variabel OR (95 CI) Køn Mand 1 Kvinde* 1,67 (1,32-2,11) Uddannelse 15 års uddannelse års uddannelse 0,86 (0,61-1,21) års uddannelse 0,99 (0,73-1,35) < 10 års uddannelse 1,28 (0,92-1,79) Alder >65 år 1 65 år* 1,56 (1,22-1,99) Region Region Hovedstaden 1 Region Midtjylland 0,97 (0,70-1,36) Region Nordjylland 1,23 (0,82-1,86) Region Sjælland 1,19 (0,84-1,67) Region Syddanmark 0,98 (0,71-1,37) Multisygdom Nej 1 Ja* 1,94 (1,52-2,48) Diagnose Iskæmisk hjertesygdom 1 Atrieflimren 0,77 (0,59-1,00) Hjertesvigt 0,97 (0,66-1,41) Hjerteklapopererede* 0,46 (0,31-0,68) Af tabel 2.1 ses, at der er højere odds for symptomer på angst blandt kvinder sammenlignet med mænd (OR=1,67). Desuden er der højere odds for symptomer på angst blandt svarpersoner 65 år sammenlignet med dem, der er ældre end 65 år (OR=1,56) og blandt multisyge sammenlignet med ikke-multisyge (OR=1,94). Endvidere er der lavere odds for symptomer på angst blandt hjerteklapopererede (OR=0,46) sammenlignet med svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 27
29 Opsummering Opsummerende viser kapitlet, at der er en statistisk signifikant større andel med symptomer på angst blandt dem, der: er kvinder sammenlignet med mænd er 65 år eller yngre sammenlignet med svarpersoner, der er ældre end 65 år har iskæmisk hjertesygdom eller hjertesvigt sammenlignet med atrieflimren eller hjerteklapopererede er multisyge sammenlignet med ikke-multisyge har lav livskvalitet sammenlignet med høj livskvalitet har et dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med dem, der vurderer deres helbred bedre har en lav handlekompetence sammenlignet med højere niveauer af handlekompetence ikke har fået hjælp til bedst muligt at leve med deres hjertesygdom sammenlignet med dem, der har fået hjælp hertil fra sundhedsvæsenet ikke eller i mindre grad har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres sygdom sammenlignet med dem, der har fået hjælp hertil fra sundhedsvæsenet ikke følte sig trygge ved den medicinske behandling, ved at afslutte kontakten til hospitalet eller ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse sammenlignet med dem, der har følt sig trygge herved har en dårligere økonomi som følge af deres hjertesygdom sammenlignet med dem, hvor økonomien er bedre eller uændret har følt sig presset til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding sammenlignet med dem, der ikke har følt sig presset i mindre grad eller slet ikke har pårørende, der vil hjælpe i forbindelse med deres hjertesygdom, sammenlignet med dem, der i høj grad har pårørende, der vil hjælpe Endvidere viser den logistiske regressionsanalyse, at sandsynligheden for at have symptomer på angst varierer alt efter køn, alder, multisygdom og diagnose, når der justeres for andre faktorer (køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose). Fx ses, at multisyge har 92 højere odds for at have symptomer på angst sammenlignet med ikke-multisyge. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 28
30 Civilstand Uddannelse* Region Alder Køn* Symptomer på depression Til at bestemme om svarpersonerne har symptomer på depression anvendes Hospital Anxiety Depression Scale (HADS). Skalaen består af syv spørgsmål og på baggrund af de individuelle besvarelser summeres hver svarpersons niveau af symptomer på depression på en score fra Her er scoren inddelt i to kategorier, hvor 0-7 indikerer normaltilstand og 8-21 indikerer symptomer på depression (inkluderer både symptomer på mild, moderat og svær depression). Demografi Figur Andel af svarpersoner med symptomer på depression opdelt på køn, alder, region, uddannelse og civilstand. Procent. Kvinde (n=754) 17,9 Mand (n=1455) 65 år eller under (n=737) Over 65 år (n=1472) Region Hovedstaden (n=562) Region Midtjylland (n=509) 14,0 15,9 15,1 16,2 14,7 Region Nordjylland (n=226) 18,6 Region Sjælland (n=391) 16,1 Region Syddanmark (n=521) 13,1 <10 år (n=419) 19, år (n=695) 16, år (n=455) 9,9 15 år (n=543) Gift (n=1438) 13,6 14,2 Ugift (n=165) Fraskilt (n=267) Enke(mand) (n=336) Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 17,6 16,1 18,8 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 29
31 Diagnose* Figur 2.11 viser, at 17,9 af de kvindelige svarpersoner har symptomer på depression. Denne andel er 14,0 blandt mænd. Derudover viser figuren, at 19,3 af svarpersonerne med en uddannelse på under 10 år har symptomer på depression, hvilket er en mindre andel sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper. Fx er andelen på 9,9 blandt svarpersoner med en uddannelse på mellem år. Derudover ses det, at der ikke kan påvises en statistisk signifikant forskel i andelen af svarpersoner med symptomer på depression i forhold til alder, region og civilstand. Diagnose Figur Andel af svarpersoner med symptomer på depression opdelt på diagnose. Procent. Atrieflimren (n=652) 14,1 Hjertesvigt (n=227) 22,9 Iskæmisk hjertesygdom (n=984) 15,8 Hjerteklapopereret (n=346) 11,6 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Af figur 2.12 fremgår det, at 22,9 af svarpersonerne med hjertesvigt har symptomer på depression. Denne andel er mindst for hjerteklapopererede, hvor 11,6 af svarpersonerne har symptomer på depression. Multisygdom Svarpersonerne indgår i gruppen multisyg, hvis de har svaret ja til en eller flere af følgende sygdomme: astma, allergi, sukkersyge, hjerneblødning/blodprop i hjernen, kronisk bronkitis/for storelunger/rygerlunger, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, kræft samt diskusprolaps eller andre ryg-sygdomme. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 30
32 Multisyg* Figur Andel af svarpersoner med symptomer på depression opdelt efter om de er multisyge. Procent. Nej (n=795) 8,8 Ja (n=1390) 19,1 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Figur 2.13 viser, at andelen af svarpersonerne med symptomer på depression er størst blandt dem, der har en eller flere længerevarende sygdomme samtidig med deres hjertesygdom (19,1 ), i forhold til svarpersoner, som ikke er multisyge (8,8 ). Livskvalitet og selvvurderet helbred Svarpersonernes helbredsrelaterede livskvalitet er målt ved hjælp af skalaen HeartQol. Skalaen består af i alt 14 spørgsmål, der dækker over to dimensioner: en fysisk og en psykisk dimension. Svarpersonerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang specifikke fysiske aktiviteter har voldt dem problemer inden for de sidste fire uger. Endvidere har de angivet forekomsten af specifikke fysiske og psykiske symptomer inden for den tilsvarende periode. På baggrund af besvarelserne beregnes en score for hver svarperson. Jo højere score, jo bedre helbredsrelateret livskvalitet (interval fra 0-3). Her præsenteres resultaterne i forhold til den globale score, og der fokuseres på den fjerdedel af svarpersonerne, der ud fra HeartQol vurderes at have den laveste helbredsrelateret livskvalitet (dvs. for de svarpersoner, der ligger i den laveste kvartil, hvilket svarer til en global score mellem 0 og 1,7). Selvvurderet helbred er derimod målt ved et enkelt spørgsmål. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 31
33 Selvvurderet helbred* Livskvalitet* Figur Andel af svarpersoner med symptomer på depression i forhold til livskvalitet og selvvurderet helbred. Procent. Høj livskvalitet (n=1463) 5,5 Lav livskvalitet (n=445) 41,8 Fremragende (n=114) 0,0 Vældig godt (n=464) 2,2 Godt (n=1060) 8,1 Mindre godt (n=461) 36,0 Dårligt (n=102) 72,6 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 2.14 viser, at 41,8 af svarpersonerne med lav livskvalitet har symptomer på depression, mens det er 5,5 blandt dem med høj livskvalitet. Desuden fremgår det af figuren, at andelen af svarpersoner med symptomer på depression er 72,6 blandt dem med dårligt selvvurderet helbred. Andelen er faldende jo bedre svarpersonen vurderer deres helbred. Således er andelen af svarpersoner med symptomer på depression 2,2 blandt dem, der har vurderet deres helbred som vældig godt, mens ingen blandt dem, som vurderer deres helbred som fremragende, har symptomer på depression (figur 2.14). Handlekompetence I undersøgelsen er svarpersonernes handlekompetence målt ved hjælp af skalaen Patient Activation Measure (PAM). Handlekompetence forstås her som den viden, kompetencer og tro på egne evner i relation til monitorering af eget helbred, som hver enkelt svarperson vurderer at besidde. Ud fra 13 spørgsmål inddeles svarpersonerne i fire niveauer, der beskriver fire forskellige handlekompetenceprofiler i forhold til håndtering af eget helbred. Jo højere niveau, jo bedre vurderes handlekompetence. Svarpersoner i niveau 1 kategoriseres som personer, der oplever, at de ikke har kontrol over eget helbred, og som mangler tillid til, at de selv kan håndtere deres helbredsmæssige situation. Disse personer mangler viden om egen helbredstilstand samt kompetencer til at handle, hvis sygdommen skulle forværres. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 32
34 Handlekompetence* Figur Andel svarpersoner med symptomer på depression i forhold til handlekompetence. Procent. Niveau 4 (høj handlekompetence) (n=376) 6,4 Niveau 3 (n=666) 9,5 Niveau 2 (n=239) 18,0 Niveau 1 (lav handlekompetence) (n=321) 26,8 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 I figur 2.15 ses, at 26,8 af svarpersonerne med lav handlekompetence har symptomer på depression, mens det er 6,4 blandt dem med høj handlekompetence. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 33
35 Har fået hjælp til at forebygge forværring af deres hjertesygdom* Har fået hjælp til at leve med deres hjertesygdom* Rådgivning og støtte Figur Andel svarpersoner med symptomer på depression, opdelt efter, om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at leve med deres hjertesygdom, og om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1055) 6,5 Ja, i nogen grad (n=642) 20,7 I mindre grad (n=222) 25,7 Nej slet ikke (n=145) 35,9 Ved ikke (n=105) 21,0 Ja, i høj grad (n=972) 6,7 Ja, i nogen grad (n=652) 19,0 I mindre grad (n=206) Nej slet ikke (n=193) 27,7 30,1 Ved ikke (n=148) 21,0 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Af figur 2.16 fremgår det, at andelen af svarpersoner med symptomer på depression er størst blandt dem, der vurderer, at de slet ikke har fået hjælp til at leve bedst muligt med hjertesygdommen (35,9 ), mens den er mindst blandt dem, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at leve bedst muligt med hjertesygdommen (6,5 ). Derudover viser figur 2.16, at 30,1 af svarpersonerne, der slet ikke vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen, har symptomer på depression. Denne andel er 6,7 blandt de svarpersoner, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 34
Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats
Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe
Læs mereLivet med en hjertesygdom Schneekloth Christiansen, Nanna; Zinckernagel, Line; Zwisler, Ann Dorthe Olsen; Rod, Morten Hulvej; Holmberg, Teresa
Syddansk Universitet Livet med en hjertesygdom Schneekloth Christiansen, Nanna; Zinckernagel, Line; Zwisler, Ann Dorthe Olsen; Rod, Morten Hulvej; Holmberg, Teresa Publication date: 2015 Link to publication
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mere2.1 Helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereNeurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit M 2151, Skive Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Demensklinikken Neurologisk Afdeling F Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Endoskopi Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015
Læs mereDen landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens
Læs mere1 Baggrund, formål og metode
Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereSygehus-/regionsrapporten
Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereHvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom
NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015
KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereMedlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008
FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2013. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.075 indlagte og 17.642 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 203 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.075 indlagte og 7.642 ambulante patienter Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland.
Læs mereANGST OG DEPRESSION 2015
LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs merePenge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008
Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit A7 Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mere