AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN SYD, MOLEKYLÆR MEDICIN. Forår 2014 CELLEBIOLOGI 2

Transkript

1 Forår 2014 CELLEBIOLOGI 2 Kursusundervisning Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præparatbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan rækkefølgen og længden af præparatbeskrivelse og teoretisk gennemgang variere. Teoretisk vejledning En af holdlærerne giver en teoretisk gennemgang af dagens emne. Under og efter denne gennemgang opfordres studenterne til at stille spørgsmål i relation til det sagte eller lærebogsstoffet. Den teoretiske del afsluttes med en orientering om de præparater, der skal studeres og tegnes, idet de pågældende præparater gennemgås under samtidig demonstration med videoprojektion. Præparatbeskrivelse Ved begyndelsen af dagens kursus tager hver student en præparatkasse. Hver kasse indeholder mikroskopiske præparater af alle de væv og organer, der skal studeres i løbet af kurset. Kasserne er nummererede. Præparatkasserne må ikke fjernes fra undervisningslokalet. Ved præparatbeskrivelsen vil den ene af holdlærerne som regel opfordre hver student til at tage et bestemt, for kursusdagen karakteristisk, præparat op (det samme for alle studenter), og en af studenterne forsøger nu, med hjælp og vejledning af den ene af holdlærerne at beskrive præparatet, først med det blotte øje og derefter med stigende forstørrelse på mikroskopet. Beskrivelsen foregår med anvendelse af mikroskop og med videoprojektion, så alle studenter kan følge med. Under beskrivelsen bør alle være aktive med at mikroskopere. Varigheden af den fælles beskrivelse vil variere meget, afhængig af emnet, og vil for nogle vævspræparater være meget kort, mens den for organers vedkommende kan være mere omfattende. I sidste tilfælde forsøges under beskrivelsen først generelle diagnoser (celletyper, vævstyper) fulgt af speciel diagnose (hvilket organ drejer det sig om?). Selvstændig mikroskopi Studenterne studerer nu med eget mikroskop de gennemgåede præparater og tegner disse. Præparaterne tegnes ved forstørrelser, der er afpasset efter hvert enkelt objekt, idet det normalt vil være rimeligt at tegne med to forskellige forstørrelser, ved nogle vævspræparater dog kun med den største forstørrelse (x 40 objektiv). Det er i denne fase særdeles vigtigt, at studenten med sikkerhed identificerer de karakteristiske celletyper og strukturer i dagens præparater. Ved tvivl forsøges problemet løst i første omgang ved anvendelse af den medbragte lærebog - eventuelt ved konsultation af et atlas eller af nabostuderende. I mange tilfælde vil små grupper af læseholdsstørrelse have størst udbytte af at diskutere mikroskoperingsproblemer ved anvendelse af det mikroskop med videomonitor, der findes i hvert mikroskopilokale. Hersker der fortsat tvivl, bør holdlæreren tilkaldes, men det skal understreges, at dette først bør ske efter en personlig, aktiv indsats med henblik på problemets løsning. Hvis holdlæreren får en opfattelse af, at det drejer sig om et problem, der er fælles for et større antal studenter, bør der gives en samlet vejledning event til alle. 1

2 Under mikroskopering og tegning bistår de to holdlærere desuden generelt med hjælp og vejledning. Der er her rig lejlighed til at indflette teoretiske diskussioner i relation til enkeltproblemer ved mikroskopien. Arbejdsprotokollen bør være mærket tydeligt med navn, årskortsnummer og holdnummer. Hver side bør være nummereret, således at det er muligt at give sidehenvisninger. Der anvendes blyant og almindelige farveblyanter, og de anvendte farver bør være så nær op ad de i præparatet forekommende som muligt. Ud for hver tegning anføres i samlet blok følgende oplysninger: Præparatets nummer, diagnose, forstørrelse samt farvemetode. På selve tegningen markeres med pile de relevante celler og strukturer, idet der ud for pilene anføres korrekte betegnelser (kan indhentes i lærebogen). Under mikroskoperingen bør der udvises størst mulig omhu for at undgå at beskadige præparaterne, og efter mikroskoperingen skal præparaterne sættes tilbage på korrekt plads i kasserne. Dette kan ikke indskærpes kraftigt nok, idet udbedring af svind i præparatsamlingen er meget arbejdskrævende og kostbar og desuden i mange tilfælde særdeles vanskelig for især humane præparaters vedkommende. Holdlærerne kontrollerer efter hver kursusdags afslutning, at der er det samme antal kasser til stede som ved kursusdagens start. Der vil hele semesteret være adgang til individuelt at arbejde med histologi på studiesalen. Præparatkasser til dette formål er identiske med kursuskasserne og kan lånes på studiesalen mod aflevering af årskort. Tidspunkt for udlevering af præparatkasser og anvendelse af studiesalen vil blive meddelt ved opslag. LÆREBØGER A. Brüel, E.I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser: Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag (2012) eller nyere) Munksgaard Dansk udgave af T.W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udg., Munksgaard Kan suppleres med: HistoViewer (virtuel mikroskopi) Bruce Alberts et al.: Molecular biology of the Cell, 5. edition, Garland Science Michael H. Ross and Wojciech Pawlina: Histology. A Text and Atlas. 6. edition., Lippincott Williams & Wilkins Abraham L. Kierszenbaum: Histology and Cell Biology. An Introduction to Pathology, 3. edition, Mosby Eksamen Der afholdes mundtlig eksamen i Cellebiologi 1 og 2 i slutningen af juni. Orientering om eksamen findes i hæftet Eksamenspensum i Cellebiologi 1 og 2 for Molekylær medicin. Der VIL KUN kunne påregnes ca. 1 uges eksamensforberedelse i mikroskopisalene lige før eksamen i slutning af juni. Derfor vil der være åbent for mikroskopisalen 3-4 timer på tre eftermiddage til repetition af præparater i perioden mellem 3. og 4. kvarter. Spørgsmål i forbindelse med kurset Opstår der undervisningsmæssige problemer i løbet af semesteret, bedes i henvende jer til underviserne eller til: Studieadministrationen Health, Pia Vejlin Nielsen, tlf.: , pvn@sun.au.dk eller til Institutsekretariatet SYD på tlf.: , Biomed-south@sun.au.dk 2

3 Opslag Det forventes, at man læser opslagene på Anatomis opslagstavler i gangen i stueetagen, undervisningsfløjen. Ændringer i skemaet og andre væsentlige oplysninger (f.eks. vedr. eksamen) vil blive opslået her og på Anatomis elektroniske INFO-skærm. Også (xx@post.au.dk) som kommunikationsvej til studenterne kan blive brugt. BEMÆRK hjemmeside på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Health: / studerende.au.dk/ studier/ fagportaler/ molmed/ saerligt-forbachelorstuderende/ laeseplanereksamen-fra-health/ cellebiologi-1-og-2/ undervisning/ Med venlig hilsen Elisabeth Skriver Knudsen esk@ana.au.dk 3

4 Forår 2014 Kursus -dag nr. CELLEBIOLOGI 2 - KURSUSPLAN Histologi, 2. semester, 3. kvarter (kursusdag 1-14) Dato Emne Sider i Finn Geneser 4 Sider i dansk udgave af Langman Præparater 1 Man 27/1 kl Muskelvæv (skeletmuskulatur) (til Hjertemuskulatur) 12, 70, 7 2 Ons 29/1 kl Muskelvæv (glat muskulatur). Kredsløbssystem (arterier) (til Mikrovaskulære system) 99, 13, Man 3/2 kl Kredsløbssystem (mikrovaskulære system, vener og (til Hjertet), lymfekarsystem) , 7 (kapillærer) 4 Fre 7/2 kl Kredsløbssystem (hjertemuskulatur og hjertet) , Man 10/2 kl Kirtler og sekretion. Spytkirtler , Ons 12/2 kl Hypofyse. Thyroidea , Man 17/2 kl Parathyroidea. Binyre Ons 19/2 kl Ovarium. Meiose , , Man 24/2 kl Tuba uterina, uterus, vagina Ons.26/2 kl Testis. Meiose (til sædlederen), , Fre 28/2 kl Ovulation, fertilisation, kløvning, blastocyst, implantation (til sp.2, li. 13 f.n.) Kap. 3 (53-70) Ons 5/3 kl Bilaminære kimskive, trilaminære Kap. 4-5 (71-95) 55 kimskive 13 Man 10/3 kl Den embryonale periode Kap. 6 (97-124), Den føtale periode 14 Ons 12/3 kl Placenta + medfødte misdannelser og prænanatal diagnostik Kap. 7 ( ) Kap. 7 ( ) Kap. 8 ( ) (Opsamling fra kursusdag 8-10) (Opsamling fra kursusdag 8-10) 56-58

5 Forår 2014 CELLEBIOLOGI 2 - KURSUSPLAN Histologi, 2. semester, 4. kvarter (kursusdag 15-28) Hver kursusdag er på 3 timer Kursus -dag nr. Dato Emne Sider i Finn Geneser Præparater Generelt om immunsystemet og lymfoide væv og organer (til Thymus) 1, Fre 4/4 kl MALT Tonsiller (til Canalis alimentarius) 16 Man 7/4 kl Thymus (til Lymfeknude) Ons 9/4 kl Lymfeknuder (til Milten) Fre 11/4 kl Milt , 19 Man 14/4 kl Hud og hår, negle, hudkirtler, sensoriske nerve 347 (fra Afferente (sensoriske) nerveender) (til uskeltene) 63, 64 og Man 28/4 kl Mamma Ons 30/5 kl Åndedrætssystemet , Man 5/5 kl Generelt om fordøjelsessystemet. Oesophagus. Ventrikel (til Munden) (til Det entero-endokrine system) Ons. 7/5 kl Entero-endokrine system. Tyndtarm. Tyktarm Man 12/5 kl Hepar, Galdeveje, galdeblære og Ons 14/5 kl Pancreas Man 19/5 kl Urinorganer (nyre) (til juxtaglomerulære apparat)) Ons 21/5 kl Urinorganer (nyre (fortsat), ureter, vesica urinaria, urethra) , 53 5

6 PRÆPARATOVERSIGT i HISTOLOGI Vævslære. Bindevæv Præp. nr. 1: Lymfeknude. Imprægneret med sølv efter Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 3: Hud. Mallory-azan for kollagene fibre, (homo). 4: Hud, arvæv. HE, (homo). Arvævet lokaliseret ude i den ene side. Bemærk aktive fibroblaster med basofilt cytoplasma. Nydannede collagene fibre tyndere end omkringliggende gamle collagene fibre. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). 10: Rød knoglemarv (fra knoglernarvspunktur). May-Grünwald-Giemsa, (homo). 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 14: Mellemstor (muskulær) arterie + ledsagende vene. Orcein. 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur. Nyfødt gris. Siriusfarvet (kollagen farves rød og muskulatur gul) + hæmatoxylin (kernefarvning). Bemærk tydelige Purkinjeceller. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv. Thionin, (abe). 30: Hjernebark. Golgi, (marsvin). 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 33: Rygmarv med spinalganglier. Modificeret Weigert (ad modum Weil). Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. 39: Corpus pineale. HE. 6

7 Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum og corpora albicantia. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44. Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 48: Testis. Jernhæmatoxylin, (homo). 49: Udstrygning af ejakulat. HE. 50: Ductus deferens. HE. 51: Vesicula seminalis. HE. 52: Prostata. HE. 53: Penis. HE (kan evt. være Mallory). 54: Blastocyst i uterus. HE. (mus) 55: Uterus, gravid. Tidlig placenta med forankringsvillus. HE, (homo). 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). 58: Fosterhinder. Tværsnit af amnion og chorion. HE, (homo)-. Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE, (hund). 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE, (hund). Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe. HE. 70: Tunge med filiforme og fungiforme papiller. HE, (hund). 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 72: Tunge med papilla foliata med smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 74: Glandula submandibularis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE, (hund). 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus. HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære. HE. 7

8 Åndedrætssystemet 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. 94: Lunge. Elastinfarvet. 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). Urinorganerne 96: Nyre. HE. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. 100: Urethra feminina. HE, (kat). Øje og øre 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin (homo). 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. 8

9 Forår 2014 Cellebiologi 2 2. semester Hold 3. kvarter 4. kvarter Aud. Holdlærer 3. kvarter Hold 1 Hold 2 Hold 3 Mandage, onsdage, enkelte fredage Mandage, onsdage, enkelte fredage 328 Dennis B. Kortsen/Søren Christiansen Jacob Bistrup Holdlærer 4. kvarter Rikke Nielsen Sara Dam Kobberø Se i øvrigt skema over undervisning i CELLEBIOLOGI 2 KURSUSPLAN 9