Kursus i CELLEBIOLOGI 1 Molekylær medicin
|
|
- Stine Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anatomisk Institut Efterår 2011 Kursus i CELLEBIOLOGI 1 Molekylær medicin Kursus i Cellebiologi 1 er sammensat af kursus i cytologi og kursus i almen histologi. KURSUS i CYTOLOGI: Omhandler Cellers struktur og funktion. Forelæsninger om cellers strukturelle opbygning kombineres med praktiske øvelser omfattende lys - og elektronmikroskopiske præparater. Der er i alt 10 moduler. Til hver forelæsning med tilhørende øvelse er der udarbejdet et emnecentreret program som supplement til lærebogen med arbejdsopgaver af ca. 2 timers varighed. Ved øvelsen gennemarbejdes programmet under vejledning. De bearbejdede programmer afleveres til holdlæreren, der retter dem inden den sidste time, som er en gennemgang og diskussion af opgaverne og emnet. Hvert program strækker sig over 3 undervisningsdage, således at der er mulighed for at forberede sig fra gang til gang. Det er af afgørende betydning at man forbereder sig grundigt og deltager aktivt i hver time. KURSUS I ALMEN HISTOLOGI: Omhandler bindevæv, blod, brusk, knoglevæv og nervevæv. Der undervises i en periode af 3 timer pr. kursusdag 3 gange om ugen, i alt 9 kursusdage. Hver kursusdag indledes med en fælles teoretisk gennemgang af dagens emne efterfulgt af præparatbeskrivelse og selvstændig mikroskopering. Til arbejdet på mikroskopisalen anskaffes en arbejdsprotokol med ulinjerede blade samt et sæt farveblyanter. Lærebøger og hjælpemidler Finn Geneser: Histologi - på molekylærbiologisk grundlag, 1. udg. (4. oplag (2003) eller nyere), Munksgaard Programmer til de 10 moduler (købes over nettet via Anatomisk Instituts hjemmeside ( Vælg Undervisning, derefter Programmer i Cellebiologi, og klik på linket). Herefter kan programmerne afhentes i Studiesalen fra mandag d. 24. oktober. Lysmikroskopiske præparater som bearbejdes i forbindelse med kursus. Der henvises til den blå pensumafgrænsning. Kan suppleres med: Bruce Alberts et al.: Molecular biology of the Cell, 5. edition, Garland Science Abraham L. Kierszenbaum: Histology and Cell Biology. An Introduction to Pathology, 2. edition, Mosby Michael H. Ross and Wojciech Pawlina: Histology. A Text and Atlas. 6. edition., Lippincott Williams & Wilkins
2 Godkendelse og kontrol af kursus De første 5 programmer (i alt 20 timer) i kursus i cytologi er obligatoriske. Godkendt deltagelse er en forudsætning for at få godkendt Cellebiologi 1, samt for at blive indstillet til eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter. Godkendt deltagelse vil sige, at man har været til stede ved undervisningen, og at de første 5 programmer er godkendte af holdlæreren ved kursets afslutning. Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt at følge samtlige timer. I tilfælde af kortvarigt fravær (sygdom) i forbindelse med undervisningen bedes man kontakte holdlæreren. Længerevarende fravær vil medføre manglende godkendelse af kurset. Eksamenspensum Kurset indgår i eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter på 2. semester. Denne eksamen er mundtlig og omfatter cellebiologi, almen histologi og almen embryologi samt speciel histologi. En orientering om eksamen i cellebiologi I + II findes i Eksamenspensum i CELLEBIOLOGI 1 og 2 for Molekylær Medicin. Anatomisk Institut Elisabeth Skriver Knudsen Kursusleder 2
3 KURSUSUNDERVISNINGEN Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præpa-ratbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan rækkefølgen og længden af præparatbeskrivelse og teoretisk gennemgang variere. Teoretisk vejledning En af holdlærerne giver en teoretisk gennemgang af dagens emne. Under og efter denne gennemgang opfordres studenterne til at stille spørgsmål i relation til det sagte eller lærebogsstoffet. Den teoretiske del afsluttes med en orientering om de præparater, der skal studeres og tegnes, idet de pågældende præparater gennemgås under samtidig demonstration med videoprojektion. Præparatbeskrivelse Ved begyndelsen af dagens kursus tager hver student en præparatkasse. Hver kasse indeholder mikroskopiske præparater af alle de væv og organer, der skal studeres i løbet af kurset. Holdlæreren beskriver dagens præparat med anvendelse af mikroskop og med samtidig videoprojektion, så alle studenter kan følge med. Varigheden af den fælles beskrivelse vil variere meget, afhængig af emnet, og vil for nogle vævspræparater være meget kort, mens den for andre kan være mere omfattende. Selvstændig mikroskopi Studenterne studerer nu med eget mikroskop de gennemgåede præparater og tegner disse. Præparaterne tegnes ved forstørrelser, der er afpasset efter hvert enkelt objekt, idet det normalt vil være rimeligt at tegne med to forskellige forstørrelser, ved nogle vævspræparater dog kun med den største forstørrelse (40x objektiv). Det er i denne fase særdeles vigtigt, at studenten med sikkerhed identificerer de karakteristiske celletyper og strukturer i dagens præparater. Ved tvivl forsøges problemet løst i første omgang ved anvendelse af den medbragte lærebog, eventuelt ved konsultation af et atlas eller af nabostuderende. I mange tilfælde vil små grupper af læseholdsstørrelse have størst udbytte af at diskutere mikroskoperingsproblemer ved anvendelse af de mikroskoper med TV-monitor, der findes i hvert mikroskopilokale. Hersker der fortsat tvivl, bør holdlæreren tilkaldes, men det skal understreges, at dette først bør ske efter en personlig, aktiv indsats med henblik på problemets løsning. Hvis holdlæreren får en opfattelse af, at det drejer sig om et problem, der er fælles for et større antal studenter, bør den givne vejledning eventuelt rettes til alle tilstedeværende, der tydeligt gøres opmærksom herpå. Under mikroskopering og tegning bistår holdlærerne desuden generelt med hjælp og vejledning. Til tegning anvendes der blyant og almindelige farveblyanter, og de anvendte farver bør være så nær op ad de i præparatet forekommende som muligt. Ud for hver tegning anføres følgende oplysninger: præparatets nummer, diagnose, forstørrelse, samt farvemetode. På selve tegningen markeres med pile de relevante celler og strukturer, idet der ud for pilene anføres betegnelser (kan indhentes i lærebogen). Under mikroskoperingen bør der udvises størst mulig omhu for at undgå at beskadige præparaterne, og efter mikroskoperingen skal præparaterne sættes tilbage på korrekt plads i kasserne. Dette kan ikke indskærpes kraftigt nok, idet udbedring af svind i præparat-samlingen er meget arbejdskrævende og kostbar og desuden i mange tilfælde særdeles vanskelig for især humane præparaters vedkommende. Der vil hele semesteret være adgang til individuelt at arbejde med histologi på studiesalen. Præparatkasser til dette formål er identiske med kursuskasserne og kan lånes på studiesalen mod aflevering af årskort. Med venlig hilsen Jesper Skovhus Thomsen 3
4 PRÆPARATOVERSIGT HISTOLOGI Vævslære. Bindevæv Præp. nr. 1: Lymfeknude. Imprægneret med sølv efter Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 3: Hud. Mallory-azan for kollagene fibre, (homo). 4: Hud, arvæv. HE, (homo). Arvævet lokaliseret ude i den ene side. Bemærk aktive fibroblaster med basofilt cytoplasma. Nydannede collagene fibre tyndere end omkringliggende gamle collagene fibre. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). 10: Rød knoglemarv (fra knoglernarvspunktur). May-Grünwald-Giemsa, (homo). 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 14: Mellemstor (muskulær) arterie + ledsagende vene. Orcein. 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur. Nyfødt gris. Siriusfarvet (kollagen farves rød og muskulatur gul) + hæmatoxylin (kernefarvning). Bemærk tydelige Purkinjeceller. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv. Thionin, (abe). 30: Hjernebark. Golgi, (marsvin). 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 33: Rygmarv med spinalganglier. Modificeret Weigert (ad modum Weil). 4
5 Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. 39: Corpus pineale. HE. Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum og corpora albicantia. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44. Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 48: Testis. Jernhæmatoxylin, (homo). 49: Udstrygning af ejakulat. HE. 50: Ductus deferens. HE. 51: Vesicula seminalis. HE. 52: Prostata. HE. 53: Penis. HE (kan evt. være Mallory). 54: Blastocyst i uterus. HE. (mus) 55: Uterus, gravid. Tidlig placenta med forankringsvillus. HE, (homo). 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). 58: Fosterhinder. Tværsnit af amnion og chorion. HE, (homo)-. Histologi 2. semester Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE, (hund). 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE, (hund). Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe. HE. 70: Tunge med filiforme og fungiforme papiller. HE, (hund). 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 72: Tunge med papilla foliata med smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 74: Glandula submandibularis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 5
6 77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE, (hund). 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus. HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære. HE. Åndedrætssystemet 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. 94: Lunge. Elastinfarvet. 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). Urinorganerne 96: Nyre. HE. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. 100: Urethra feminina. HE, (kat). Øje og øre 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin (homo). 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. 6
7 KURSUSPLAN 2011 Molekylær Medicin Cytologi, 1. semester, 2. kvarter uge 1-4 (reelt uge 43-47) Program Forelæsning Emne Øvelse Fælles time Sider i F. Geneser: To. 27/10 kl Introduktion til kursus 16-18, Hvad er en celle? (SF) 1 To. 27/10 kl Mikroskopet (SF) Fr.28/10 kl Ma. 31/10 kl Ma. 31/10 kl Cellers struktur og funktion (SN) Ti. 1/11 kl On. 2/11 kl , sp. og On. 2/11 kl Cytologisk teknik (SN) To. 3/11 kl Fr. 4/11 kl og (56-61 læses senere) 4 Fr. 4/11 kl Cellemembraner, inkl immunocytokemi Ma.7/11 kl Ti. 8/11 kl og (RN) * Fysiologisk Aud. A sp.-189, afsn., Ti. 8/11 kl Epithel, cellekontakter og On. 9/11 kl To. 10/11 kl og 189 * Fysiologisk Aud. A cytoskelet (JP) To.10/11 kl Cellekernen. (SF) Fr. 11/11 kl Ma.14/11 kl og , Ma.14/11 kl Proteinsyntese og endoplasmatisk Ti. 15/11 kl On. 16/11 kl og retikulum (JP) og On.16/11 kl Golgi-apparatet og sekretion (EIC) To. 17/11 kl Fr. 18/11 kl og Fr. 18/11 kl Lysosomer og endocytose (EIC) Ma.21/11 kl Ti. 22/11 kl , og 97 * Fysiologisk Aud. A Ti. 22/11 kl * Fysiologisk Aud. A Mitochondrier og peroxisomer (JP) On. 23/11 kl On. 23/11 kl og og Undervisningstidspunkter: se ovenfor Hold Forelæsning og Fælles time Øvelse Lille Anatomisk Auditorium Mikroskopisal * Fysiologisk Auditorium A 328 (bygn lokale 013) EIC JP RN Forelæser Erik Ilsø Christensen Jeppe Prætorius Rikke Nielsen SF Sebastian Frische SN Søren Nielsen 7
8 KURSUSPLAN 2011 Molekylær Medicin Histologi, 1. semester, 2. kvarter uge 5-7 (reelt uge 47 50) Hver kursusdag er på 3 timer Kursusdag nr. Dato Emne Sider i Finn Geneser Præparater 1 To. 24/11 kl Vævslære. Bindevæv (til Celledifferentiering), Fr. 25/11 kl Bindevæv (fortsat). Fedtvæv , , 97 (brunt og hvidt fedtvæv) 3 Ma. 28/11 kl Blod To. 1/12 kl Blodcellers livscyklus og knoglemarv , Fr. 2/12 kl Brusk. (Led indgår i makro kursus) , 302 (Knoglers kar-..)-304, 307 (Discus intervertebralis) /20 og 21, 11 (ledbrusk) 6 Ma. 5/12 kl Knoglevæv (opbygning) (til Knoglers histogenese) 24, 26; knogleceller: 11 og 23 7 To. 8/12 kl Knoglevæv (histogenese og histofysiologi) ; epifyseskive: 11 og 23 8 Fr. 9/12 kl Nervevæv (neuroner) (til Glia) Ma. 12/12 kl Nervevæv (glia, nerveskeder, perifere nerveender, degeneration og regeneration) , , , 74/75 (autonome ganglieceller) Undervisningstidpunkter: se ovenfor Hold Teoretisk gennemgang Øvelse Lille Anatomisk Auditorium Mikroskopisal 328 8
9 Anatomisk Institut Efterår 2011 Molekylær Medicin Cellebiologi 1 1. semester, 2. kvarter Holdlærere Hold Aud. Cytologi Histologi Hold 1 Søren Nielsen Anne Sofie Kjær Hold Birgitte Mønster Christensen Birgitte Mønster Christensen Hold 3 Merete Raarup Dennis Bækhøj Kortsen Se i øvrigt skema over undervisning i cytologi og histologi for hold 1-3! 9
Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN ANATOMI Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin Kursus i Cellebiologi 1 er sammensat af kursus i cytologi og kursus i almen histologi. KURSUS i CYTOLOGI:
Læs mereKursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN - SYD (ANATOMI) Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin Kursus i Cellebiologi 1 er sammensat af kursus i cytologi og kursus i almen histologi. KURSUS i CYTOLOGI:
Læs merenstitut for Biomedicin - Anatomi Molekylær Medicin Forår 2013 CELLEBIOLOGI 2
nstitut for Biomedicin - Anatomi Molekylær Medicin Forår 2013 CELLEBIOLOGI 2 Kursusundervisning Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præparatbeskrivelse samt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN SYD, MOLEKYLÆR MEDICIN. Forår 2014 CELLEBIOLOGI 2
Forår 2014 CELLEBIOLOGI 2 Kursusundervisning Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præparatbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereEksamenspensum. CELLEBIOLOGI 1 og 2
Anatomi Institut for Biomedicin Aarhus Universitet Eksamenspensum i CELLEBIOLOGI 1 og 2 for Molekylær Medicin Forår 2012 2 Pensumafgrænsning for eksamen i histologi 1. Generel målbeskrivelse for histologi...
Læs mereLæsevejledning og Målbeskrivelse
Læsevejledning og Målbeskrivelse 1. Læsevejledning til den anbefalede lærebog: A. Brüel, E.I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser: Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag (2012) eller
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereSkema over studiestart og introduktion til sundhedsvidenskab, sundhedsvæsenet og klinikken
Studiestartkursus, medicin efterår 2018 Skema over studiestart og introduktion til sundhedsvidenskab, sundhedsvæsenet og klinikken Med forbehold for ændringer. Uge Dato Emne / Tid Underviser Mailadresse
Læs mereSkema over studiestart og introduktion til sundhedsvidenskab, sundhedsvæsenet og klinikken
Studiestartkursus, medicin forår 2019 Skema over studiestart og introduktion til sundhedsvidenskab, sundhedsvæsenet og klinikken Med forbehold for ændringer Uge Dato Emne / Tid Underviser Mailadresse STÅ
Læs mereInstruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bioog GenomBanks (RBGB) registreringsmodul.
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereUDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:
UDDANNELSESINDHOLD Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?
Læs mereUddannelsesplan. Weekend 1:
Uddannelsesplan Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?
Læs mereInstruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bio- og GenomBanks
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital
Læs mereUddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.
Uddannelsesplan Datoer og hold Hold 1 1. weekend: 7.+8. januar 2017 2. weekend: 4.+5. februar 2017 3. weekend: 4.+5. marts 2017 4. weekend: 1.+2. april 2017 5. weekend: 29.+30. april 2017 6. weekend: 20.
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereLæsevejledning og Målbeskrivelse
Institut for Biomedicin Anatomi Aarhus Universitet Læsevejledning og Målbeskrivelse i Mikroskopisk Anatomi 1 1 1. Liste over præparater og figurer til eksamen i Mikroskopisk Anatomi 1 Billeder af følgende
Læs mereThomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010
1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereCYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut
CYTOLOGISK TEKNIK Sebastian Frische, Anatomisk Institut VÆV BESTÅR AF: Vand Proteiner (i cytoplasma, i organeller, i membraner) Lipider (lipiddråber, membraner) Kulhydrater (glykogengranula, glykosyleringer)
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid
Læs mereKønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Læs merePatologi undervisning - forår 2018
Patologi undervisning - forår 2018 Uge 5 Tid Mandag 29012018 Tirsdag 30012018 Onsdag 31012018 Torsdag 01022018 Fredag 02022018 Kl. 08.15 10.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen og introduktion
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs merePatologi undervisning efterår 2019
Uge 35 Tid Mandag 26082019 Tirsdag 27082019 Onsdag 28082019 Torsdag 29082019 Fredag 30082019 3. Forelæsning Neoplastiske lidelser Kapitel: 2 5. Forelæsning Neoplastiske lidelser aud. lokale 1232-115 Kapitel:
Læs merePatologi undervisning efterår 2016
Patologi undervisning efterår 2016 Uge 35 Tid Mandag 29082016 Tirsdag 30082016 Onsdag 31082016 Torsdag 01092016 Fredag 02092016 Kl. 08.15 10.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen og introduktion
Læs mereANATOMI KALENDER 2018 v3 (okt)
Uge 36 Tid Sted Hold / alle Lokalenavn Emne (Intro forelæsning / hold) Man 3/9 12.30-14.30 Bygn. 1612 Alle Auditorium 1 (018) Kursusinfo om kursus som helhed Tir 4/9 08:00-09:30 Introduktion af Anatomilokaler
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mereDAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time
01 02 03 04 05 06 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i
Læs merecytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.
ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereWorkshop. Anatomi VELKOMMEN
Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår
Læs mereFøtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater
Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Benedicte
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereStudieaktiviteter for Modul 2 Bioanalytikeruddannelsen
Studieaktiviteter gældende for hold SB513 Studieaktiviteter for Modul 2 Bioanalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse Aino Elmegaard Larsen November 2013 Studieaktiviteter for Modul
Læs mere- 1 -Patologi undervisning efterår 2015
- 1 -Patologi undervisning efterår 2015 Uge 35 Tid Mandag 24082015 Tirsdag 25082015 Onsdag 26082015 Torsdag 27082015 Fredag 28082015 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen og introduktion til patologisk
Læs mereStudiespørgsmål til kønsorganer
Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital
Læs mereANATOMI KALENDER v3
Uge 36 Tid Sted Hold / alle Lokalenavn Emne (Intro forelæsning) Man 4/9 08-09.30 Introduktion af Anatomilokaler 10:00-11.30 Introduktion af Anatomilokaler 12.30-14.30 Auditorium A (018) Anatomi-intro:
Læs merePatologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE
Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 01022016 Tirsdag 02022016 Onsdag 03022016 Torsdag 04022016 Fredag 05022016 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning:
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereBio0908 modul 2: Grundlæggende humanbiologi og bi. Evaluering af modul 2: <br>bio0908, vinter 2008
Survey Bio0908 modul 2: Grundlæggende humanbiologi og bi Forfatter: Karen-Marie Olesen Publiceret: 01-02-2009 12:05:06 Beskrivelse: Evaluering af modul 2: bio0908, vinter 2008 Forventet: 18 Påbegyndt:
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereUndervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012
Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30
Læs mereATLAS over PATTEGRISENS KROP
ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved
Læs mereStudieaktiviteter for Modul 2 Bioanalytikeruddannelsen
Studieaktiviteter gældende for hold SB514 Studieaktiviteter for Modul 2 Bioanalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse Jeanette Nissen November 2014 Studieaktiviteter for Modul 2 Indhold
Læs mereKurser forår og efterår 2011
Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mereReeksamen vintereksamen 2015
Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereForkursus i anatomi og fysiologi
Sygeplejerskeuddannelsen Forkursus i anatomi og fysiologi For nye studerende på sygeplejerskeuddannelsen Fra den 22/8-28/8 2019 27 lektioner Forkursus i anatomi og fysiologi Professionshøjskolen UCN udbyder
Læs mereANBEFALINGER FOR URIN TIL DANSK CANCERBIOBANK URIN
ANBEFALINGER FOR URIN TIL DANSK CANCERBIOBANK URIN DCB anbefaler én af nedenstående procedurer, alt efter om man indsamler urin supernatant og pellet, urin supernatant alene eller urin (ucentrifugeret).
Læs mereNuklearmedicinsk studieretning
Modulbeskrivelse 10N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereRekvisition for MedIS/Medicin 2. semester F13
Rekvisition for MedIS/Medicin 2. semester F13 Sem. Antal (54 Med/ 125 MedIS Aktivitet Eks. form 2 179 Modul: Det hæmatologiske system og Immunsystemet* 2 179 Modul: Ernæring og fordøjelsessystemet I 2
Læs mereStudieplan Biomedicin Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereIntroduktion - Basal anatomi
Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus-Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereUNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV
INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 28 01 2014 Raben Rosenberg Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske journal 30 01 2014
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereCensortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Sommer 2014
Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom 5 5 100 % B2 - Fra Celle til Individ 6 5 83 % B3 - Viden og Information
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereRekvisition for MedIS/Medicin 2. semester F12
Rekvisition for /Medicin 2. semester F12 Sem. Antal Aktivitet ECTS Eks. form 1 150 : Det hæmatologiske system og Immunsystemet* 1 150 : Ernæring og fordøjelsessystemet I 1 150 : De endokrine organer I
Læs mereBirgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital
Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og
Læs mereCelle og celleorganisation/væv
Celle & celleorgansation/væv 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Celle og celleorganisation/væv Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereBøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Bøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Dine undervisere anbefaler nogle forskellige bøger til forskellige fag, fordi disse bøger med sikkerhed dækker det, du skal lære.
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus- Århus Universitetshospital Og Patologisk Institut Regionshospitalet Skive Benedicte Parm
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mereCensortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015
Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom (gl.) 1 0 0 % B1 Celler og Væv (ny) 5 2 40 % B2 - Fra Celle til Individ
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereKlassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1
Patologi undervisning forår 2015 TANDLÆGESTUDERENDE Uge 6 Tid Mandag 02022015 Tirsdag 03022015 Onsdag 04022015 Torsdag 05022015 Fredag 06022015 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen
Læs mereDet er et fuldtidsjob at være studerende
Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereModerne britiske studier
DET HUMANISTISKE FAKULTET 16-01-2019 14:23 FAGBESKRIVELSE Moderne britiske studier 12.03.2018 Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Antal undervisningstimer Fagansvarlige Overordnet målbeskrivelse Målbeskrivelse
Læs mereTEKNISKE ANBEFALINGER FOR BLOD
TEKNISKE ANBEFALINGER FOR BLOD DANSK CANCERBIOBANK DCB indsamler korresponderende blod- og vævsprøver fra patienter med nydiagnosticeret/formodet kræft (primær prøve). Forløbsprøver kan evt. indsamles
Læs mere