Læsevejledning og Målbeskrivelse

Transkript

1 Institut for Biomedicin Anatomi Aarhus Universitet Læsevejledning og Målbeskrivelse i Mikroskopisk Anatomi 1 1

2 1. Liste over præparater og figurer til eksamen i Mikroskopisk Anatomi 1 Billeder af følgende præparater eller tilsvarende, samt EM-billeder fra de cytologiske programmer 1-10, og tegninger/figurer/illustrationer fra A. Brüel et al. Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag ), kapitel 1 15, og fra T.W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udg., 2010 el. tilsvarende kan fås til eksamen: Cytologi Præp. nr: 2-1 Levervæv (rotte). Toluidinblåt. 3-1 Lever. HE 3-2 Lever. Van Giesson. 4-1 Trachea (rotte). Toluidinblåt. 5-1 Cornea (mus). HE. 5-2 Galdeblære. HE. 5-3 Urinblære. HE. 6-1 Lever (kat). Jern hæmatoxylin. 6-2 Rodspids af hestebønne. Squash præparat farvet med Feulgen. 6-3 Kromosomer (humane). Orcein. 7-1 Pancreas. HE. 8-1 Pancreas (marsvin). Toluidinblåt. 8-2 Pancreas. Autoradiografi, 0 min. 8-3 Pancreas. Autoradiografi, 117 min. 9-1 Nyre (rotte). Sur phosphatase Nyre. Toluidinblåt Nyre (rotte). Cytochrom oxidase. EM-billederne fra de cytologiske programmer 1-10 eller tilsvarende EM-billeder. 2

3 Embryologi Præp.nr. 54: Blastocyst i uterus (mus). HE. 57: Navlesnor. HE. Følgende figurer fra T.W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udg., 2010 eller tilsvarende figurer: A-B A, B 6.2A, C 6.3A, C C, D Histologi Vævslære. Bindevæv Præp.nr. 1: Lymfeknude. Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 5: Sene. HE, (kanin). 63: Fedtvæv i tyk hud. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 97: Brunt fedtvæv i nyre HE + Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (rotte). Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa. 10: Knoglemarvudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa. negative Golgi-billeder, mitoser, normoblaster, megakaryocytter. 11: Proximal tibia (kanin). HE. Knoglemarv.

4 Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 µm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 15: Aorta. HE. 16: Aorta. Orcein. 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur (nyfødt gris). Sirius + hæmatoxylin. 42: Blod- og lymfekar. Tuba uterina (ampulla). HE. 70: Tværstribet muskulatur. Tunge HE, (hund). 99: Glat muskulatur. Vesica urinaria. HE. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 11: Proximal tibia (kanin). HE. Knoglevæv. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein eller resorcin, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). 92: Trachea. Hyalin brusk. HE. Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv (abe). Thionin. 30: Hjernebark (marsvin). Golgi. 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 74: Ganglieceller. Glandula submandibularis. HE. 75: Ganglieceller. Glandula sublingualis. HE. 5-3: Ganglieceller. Urinblære. HE. (Cellebiologi). Kirtler og sekretion Præp.nr. 74: Glandula submandibularis. HE. 86: Exokrin og endokrin sekretion. Pancreas. HE. 4

5 2. Læsevejledning til de 10 cytologiprogrammer i Mikroskopisk Anatomi 1 Det faglige indhold af de 10 cytologiprogrammer, som er anvendt i undervisningen i Cellebiologi, er centralt for opfyldelse af målbeskrivelsen. 3. Læsevejledning til de anbefalede lærebøger A. Brüel et al. Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag ), kapitel Det faglige indhold af kapitel 1-15 opfylder målbeskrivelsen. GULE OG RØDE BOKSE: Viden fra de gule bokse: Prokaryote celler, s. 17, Opløsningsevnens størrelse s. 39 samt Indirekte immunhistokemi, s. 56 er nødvendig for opfyldelse af målbeskrivelsen. Viden fra de øvrige gule og røde bokse er ikke nødvendig for opfyldelse af målbeskrivelsen, men det anbefales at læse boksene i forbindelse med undervisningen i histologi. BIOKEMISKE STRUKTURFORMLER: Er ikke nødvendige for opfyldelse af målbeskrivelsen. T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udg., Det faglige indhold af kapitlerne 2-7, til s. 152 opfylder målbeskrivelsen for Mikoskopisk Anatomi 1. BLÅ BOKSE: Viden fra de blå bokse, Kliniske aspekter, samt de GULE BOKSE: Opgaver er ikke centrale for opfyldelse af målsbeskrivelsen Det faglige indhold af følgende afsnit samt de figurer, der henvises til i disse afsnit er ikke centrale for opfyldelse af målbeskrivelsen: Side 85, Fastlæggelse af legemets akser Side 97, Molekylær regulation af den neurale induktion Side 102, Induktion af crista neuralis, li Side 107, Molekylær regulation af somiternes dannelse Side 109, Molekylær regulation af somiternes differentiering Side 112, Molekylær regulation af blodkarrenes dannelse Side 117, Den cranio-caudale akse: Regulation via homeobox-gener 5

6 4. Målbeskrivelse, der ligger til grund for eksamen i Mikroskopisk Anatomi 1 Undervisningsforløbene Mikroskopisk Anatomi 1, Mikroskopisk Anatomi 2, Makroskopisk Anatomi 1 og Makroskopisk Anatomi 2 skal ses i sammenhæng og tilsammen bibringe den studerende den viden og kunnen indenfor cellebiologi, embryologi, histologi og makroskopisk anatomi, der er nødvendig for det fortsatte medicinstudie, klinikdeltagelse samt et fremtidigt virke som læge. Om dette er opnået afprøves ved de til undervisningsforløbene hørende eksaminer. Denne målbeskrivelse beskriver hvordan eksamen foregår samt den faglige viden og kunnen, som den studerende forventes at besidde efter beståelse af eksamen i Mikroskopisk Anatomi 1 (cellebiologi, almen embryologi og almen histologi). A: BESKRIVELSE AF EKSAMEN Eksamen i Mikroskopisk Anatomi 1 Eksamen i Mikroskopisk Anatomi 1 er en skriftlig prøve af 2 timers varighed uden hjælpemidler, som består af ca. 75 spørgsmål (en blanding af kortsvar og multiple choice). Eksamen er baseret både på billedmateriale svarende til materiale anvendt i undervisningsforløbet og spørgsmål formuleret i ren tekst. Eksamen omfatter således både spørgsmål til afklaring af eksaminandens teoretiske viden, samt spørgsmål til afklaring af eksaminandens evne til at beskrive, analysere, forstå og fortolke billeder af histologiske præparater, EM-billeder, samt illustrationer af histologi og embryologi. Eksamen er uden hjælpemidler. Før den egentlige eksamen vil der blive afholdt en prøveeksamen samt en spørgetime. Eksamen vil ikke kunne bestås, hvis eksaminanden demonstrerer manglende eller meget begrænset viden i et af følgende delområder: cellebiologi, almen embryologi, almen histologi. Ligeledes vil eksamen ikke kunne bestås, hvis eksaminanden demonstrere ingen eller meget begrænset evne til at beskrive, analysere, forstå og fortolke billeder af histologiske præparater. Syge- og reeksamen vil enten være en skriftlig prøve svarende til den første eksamen eller en mundlig prøve bestående af flere spørgsmål med histologiske billeder, EM-billeder og tegninger/figurer. 6

7 B: BESKRIVELSE AF DEN FORVENTEDE FAGLIGE VIDEN OG KUNNEN For hvert afsnit er først angivet det samlede generelle læringsmål for det pågældende afsnit. Dernæst angiver indrykkede afsnit nærmere specificerede delmål, der indgår i det generelle mål. B 1: Mikroskopisk Anatomi 1 B 1.1: Mikroskopi Kunne anvende et lysmikroskop til at skaffe informationer om eukaryote celler og vævs struktur samt fortolke disse informationer under hensyntagen til lysmikroskopiens metodiske begrænsninger. Kunne redegøre for lysmikroskopets essentielle dele, dets totale forstørrelsesevne samt begreberne dybdeskarphed og opløsningsevne. Kunne redegøre for de principielle forskelle på lysmikroskopi, scanning elektronmikroskopi og transmissionselektronmikroskopi. Kunne redegøre for principperne for og de overordnede trin i præparation af væv til lys- og elektronmikroskopi; fiksering, indstøbning, snitning og farvning herunder forskelle mellem præparation til lys- og elektronmikroskopi. Kunne redegøre for de principielle forskelle mellem uspecifikke, selektive og specifikke farvemetoder samt give eksempler på disse metoder. Kunne redegøre for begreberne basofili og acidofili/eosinofili og hvilke cellekomponenter de oftest tilknyttes. Kunne redegøre for principper og formål med følgende specialiserede præparationsmetoder: enzymhistokemi, immunohistokemi og autoradiografi. B.1.2 Cellebiologi: Cellers struktur og funktion Kunne redegøre for eukaryote (humane) cellers opbygning, funktion og livscyklus samt de morfologiske specialiseringer, der afspejler specialiserede funktioner og processer. 7

8 Kunne anvise konkrete eksempler på celler med særligt udseende og funktion samt redegøre for sammenhængen mellem struktur og funktion hos disse. Kunne redegøre for cellemembraners generelle opbygning, overordnede kemiske sammensætning, generelle biofysiske egenskaber samt fremtræden på transmissionselektronmikroskopiske billeder. Endvidere kunne redegøre for opbygning og funktion af specialiserede membranstrukturer som cilier og mikrovilli, glycocalyx generelle kemiske opbygning og funktion, samt de overordnede inddelinger af membranproteiner enten baseret på deres relation til membranen eller deres generelle cellulære funktion. Kunne redegøre for cytoskelettets hovedkomponenter herunder disses struktur, fysiske egenskaber, karakteristiske molekylære komponenter og funktioner i cellen. Kunne redegøre for de overordnede typer af cellekontakter herunder disses generelle struktur, egenskaber og funktioner i cellen. Kunne redegøre for den ultrastrukturelle opbygning af en basalmembran samt eksempler på karakteristiske molekylære komponenter. Kunne redegøre for cellekernens størrelse, form, membranforhold og strukturelle og funktionelle relationer til andre intracellulære rum i almindelige celler Kunne redegøre for kernens generelle bestanddele (DNA, RNA og proteiner) og disses struktur og funktioner i cellecyklus faser (mitose (profase, metafase, anafase og telofase) / interfase (G1, S, G2 samt G0 fase)) samt de øvrige karakteristiske cellulære processer, der foregår i hver fase. Kunne redegøre for apoptose og nekrose. Kunne redegøre generelt for arvematerialets struktur og ændringer i denne, ekspression af gener og proteinsyntese herunder for funktionen af DNA, codon, anticodon, mrna, trna, rrna, ribosomer og aminosyrer i disse processer samt involverede enzymer. Kunne redegøre for den subcellulære lokalisering af proteinsyntesen og dennes sammenhæng med funktion og lokalisation af de syntetiserede proteiner. Kunne redegøre for det ru endoplasmatiske reticulums struktur, funktion og fremtræden i lys- og transmissionselektronmikroskopi. 8

9 Kunne redegøre for det glatte endoplasmatiske reticulums struktur, funktion og fremtræden i lys- og transmissionselektronmikroskopi. Kunne redegøre for Golgi apparatets struktur, funktion og fremtræden i lys- og transmissionselektronmikroskopi. Kunne redegøre for lysosomers struktur og fremtræden i lys- og transmissionselektronmikroskopi samt deres funktion, herunder molekylære og biokemiske karakteristika. Kunne redegøre for exocytose generelt samt forskellige former for exocytose og disse processers relationer til cellens organeller. Kunne redegøre for endocytose generelt, forskellige former for endocytose samt disse processers relationer til cellens organeller. Kunne redegøre for mitochondriers oprindelse, størrelse, form, membranforhold og strukturelle og funktionelle relationer til andre intracellulære rum i almindelige celler samt for deres funktion, herunder molekylære og biokemiske karakteristiska. Kunne redegøre for peroxisomers oprindelse, størrelse, form, membranforhold og strukturelle og funktionelle relationer til andre intracellulære rum i almindelige celler samt for deres funktion, herunder molekylære og biokemiske karakteristika. 9

10 B.1.3 Almen Embryologi Kunne redegøre for udviklingen af det humane foster fra gamet-dannelse til fødsel samt de hertil knyttede forandringer i den gravide kvinde. Gametogenesen: Omdannelse af kimceller til mandlige og kvindelige gameter. Meiosen og de morfologiske ændringer under modningen af gameten dvs. hhv. oogenesen (i grove træk) og spermatogenensen (i grove træk) Første uge: ovulation og implantation Ovulationen, fertilisationen og processer i relation hertil, kløvning, blastocystdannelse. Anden uge: den bilaminære kimskive Implantationen, dannelsen af den bilaminære kimskive, dannelsen af cytotrophoblast og syncytiotrophoblast, dannelsen af amnionhule og blommesæk samt primære villi. Tredje uge: Den trilaminære kimskive Dannelsen af en trilaminære kimskive (gastrulationen) herunder dannelsen af notochorden, determinering af mesodermen, vækst af kimskiven samt trophoblastens videre udvikling med dannelse af villi. Tredje til ottende uge: Den embryonale periode Ektodermens derivater herunder neurulationen, mesodermens derivater herunder den paraxiale mesoderm og somitternes differentiering, den intermediære mesoderm, den laterale mesoderm og blod og blodkar, endodermens derivater. Tredje måned til fødsel: Den føtale periode og placenta Fosterhinderne og placenta herunder trophoblastens videre udvikling, placentas struktur, cirkulation og funktion, amnion og navlesnoren. 10

11 B Placenta Kunne redegøre for den fuldbårne placentas histologiske struktur samt placentas dannelse og funktioner. Implantation. Blastocyst. Trofoblast. Cytotrofoblast. Syncytiotrofoblast. Hormonproduktion (hcg som eksempel). Deciduaplade. Deciduareaktionen.Deciduaceller. Septae. Cotyledoner. Uteroplacentale kredsløb Chorionplade. Chorionkar. Chorionvilli (primære, sekundære, tertiære stammevilli). Forankringsvilli. Forgreningsvilli. Intervilløse rum. Placenta kredsløbet. B.1.4 Almen histologi Kunne redegøre for den histologiske struktur af de generelle vævstyper: bindevæv, muskelvæv, nervevæv og epitelvæv og af de specialiserede former af disse vævstyper: blod, fedtvæv, brusk, knoglevæv, kredsløbssystemernes væv samt kirtelvæv. Kunne redegøre for de morfologiske specialiseringer, der afspejler specialiserede funktioner og processer, i de ovennævnte vævstyper og specialiserede former heraf. B Bindevæv (herunder fedtvæv) Kunne redegøre for den histologiske struktur af bindevæv (celler og ekstracellulære matrix (fibre og grundsubstans) og dennes sammenhæng med bindevævs funktion. Det histologiske udseende, farvbarhed, strukturelle opbygning, eksempler på forekomst af kollagen type I, II, III og IV og funktion af kollagene fibre. Histologiske udseende, farvbarhed, eksempler på lokalisation og funktion af retikulære fibre. Histologiske udseende, farvbarhed, strukturelle opbygning, eksempler på lokalisation og funktion af elastiske fibre. Opbygning/sammensætning, farvbarhed og funktion af grundsubstansen. 11

12 Histologiske udseende/karakteristika og funktion af fibroblaster, reticulumceller, mesenchymale celler, makrofager, dendritiske celler, plasmaceller, mastceller samt andre celler der normalt findes i bindevæv. Inflammationsprocessen (i korte træk). Opbygningen af følgende bindevævstyper: løst bindevæv, tæt regelmæssig bindevæv, tæt uregelmæssigt samt tæt elastisk bindevæv. Opbygning, histologisk udseende, farvbarhed, lokalisation, histogenese og funktion af unilokulært og multilokulært fedtvæv. B Brusk Kunne redegøre for den histologiske struktur af brusk (celler, ekstracellulær matrix, lacunae og perichondrie) samt inddeling i typer (hyalin, elastisk, fibrøs). Opbygning, histologisk udseende, farvbarhed, funktion og eksempler på lokalisation af brusk og perichondrie. Det histologiske udseende, funktion og lokalisation af chrondroblaster og chondrocytter. Opbygning, sammensætning, farvbarhed og funktion af den ekstracellulære matrix. Hormonel (væksthormon, insulin-lignende vækstfaktor-i) påvirkning af brusk. Histogenese og vækst af brusk (inkl. appositionel og interstitiel vækst) samt tilhørende strukturer (inkl. isogene grupper, teritorial matrix). Det histologiske udseende, opbygning og funktion af synoviale led og symfyser, herunder ledbrusk, synovialmembranen, synoviocytter og synovialvæske. 12

13 B Knogler og led Kunne redegøre for den histologiske struktur af knoglevæv (trabekulær knogle, cortikal knogle, epifyse, epifyseskiven, metafysen, diafysen, ledbrusk, periost, endost). Det histologiske udseende, opbygning farbarhed og funktion af knoglevæv. Opbygning og sammensætning af den ekstracellulære matrix (hydroxyapatit krystaller, kollagene fibre, proteoglykaner, ikke-kollagene proteiner, vævet knogle, lamellær knogle). Det histologiske udseende, opbygning og funktion af periost og endost. Det histologiske og ultrastrukturelle udseende, oprindelse, dannelse, funktion samt lokalisation af knogleceller. De grundlæggende processer i modellering, vækst og remodellering af knoglevæv. Mineralisering af knoglevæv, herunder basisk fosfatases betydning. Endochondral og intramembranøs ossifikation. Opbygning, dannelse og funktion af Haverske kanaler og trabekulære osteoner. Endokrin (parathyroideahormon, calcitonin, D-vitamin, væksthormon, insulinlignende vækstfaktor-i, thyroideahormon, testosteron og østrogen) regulering af knoglevæv. 13

14 B Blod (inkl. hæmopoiese) Kunne gøre redegøre for blodets overordnede bestanddele (formede elementer og plasma) og den histologiske struktur af blodets formede elementer: erytrocytter, trombocytter og leukocytter (lymfocytter, monocytter og granulocytter (neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter). De specielle morfologiske karakteristika for hvert af de formede elementer: størrelse, form, kerne forhold, væsentligste indhold i evt. granula. Grundlag for erytrocyttens evne til at transportere ilt, og beskrivelse af disse elementers skæbne ved nedbrydning. Hver elements levetid, hovedfunktioner og deres relative mængde i normalt blod. Dannelsessted og principperne i udviklingsrækker for blodets formede elementer (minimum: pluripotent stamcelle, lymfoid stamcelle som ophav til naive T og B lymfocytter, myeloid stamcelle som fælles ophav for monocytter, granulocytter, erytrocytter og thrombocytter). De histologiske kendetegn for sidste celle i hhv. trombocyt og erythrocyt rækken. Erythropoietins generelle effekt. Blodplasma væsentligste bestanddele og funktionen af disse. 14

15 B Kirtler og sekretion Kunne gøre redegøre for den generelle histologiske struktur af kirtelvæv og hvordan denne afspejler en given kirtels funktion, herunder sekretionsmåde og sekretionsproduktets struktur og funktion. Definitionen af kirtler og kirtelceller. Opdelingen af sekretion i hovedformerne exokrin og endokrin sekretion. De fire principielt forskellige sekretionsmåder for exokrin sekretion (merokrin, apokrin og holokrin sekretion, samt gennem specialiserede membrantransport proteiner). De forskellige typer endestykker i exokrine kirtler (acinære, tubulære, og alveolære) og udførselsgange (forgrenede/uforgrenede). Den overordnede klassifikation af sekret som mukøst eller serøst samt hvordan dette afspejles i eksokrine kirtlers histologi. Den principielle forskel på egentlig endokrin sekretion, parakrin, autokrin sekretion. Hormonernes opdeling efter stofgruppe (peptid og steroid) og hvordan kirtelcellernes ultrastruktur og sekretionsmåde afhænger af produkttypen. Definition af målceller og den principielt forskellige beliggenheder af målcellens receptorer (integreret i plasmamembranen eller beliggende intracellulært) samt dennes relation til hormontyper og funktionsmåde. Stimuli, der påvirker exokrine og endokrine kirtler. Eksokrine og endokrine kirtlers histogenese, deres bindevævsforhold og vaskularisering. 15

16 B Muskelvæv Kunne redegøre for den histologiske struktur af glat og tværstribet muskulatur, hvordan de forskellige muskelvævs histologisk opbygning afspejler deres funktion, deres regenerationsevne samt de tre typer muskelvævs forekomst i kroppen. Skeletmuskulatur: Strukturelle enheder på lysmikroskopisk niveau. Relation til begrebet syncytium, med reference til skeletmuskelcellens embryologiske udvikling. Myofibrillernes ultrastrukturelle opbygning, definitionen på et sarcomér og beskrivelse af sarcromérets ultrastruktur. Generel betydning af sarcolemma, T-tubuli, kontaktretiklet (sarcoplasmatisk reticulum), mitochondrier, myosin, aktin, kalcium og ATP for kontraktion. Regenerationsevne af skeletmuskulatur. Neuromuskulær kontakt (den motoriske endeplade). Glat muskulatur: Opbygning og ultrastruktur. Filamenttyper i glat muskulatur og kontraktionsmekanismen. Regenerationsevne af glat muskulatur. Hjertemuskulatur: Generelle fællestræk mellem skelet- og hjertemuskulatur på lysmikroskopisk og ultrastrukturelt niveau. Opbygning og funktionel betydning af indskudsskiverne. Impulsledningssystemet. Regenerationsevne af hjertemuskulatur. 16

17 B Kredsløb Kunne gøre rede for den histologiske struktur, funktion og indbyrdes relationer af hjertet samt kar i det systemiske kredsløb, lungekredsløbet og lymfekarsystemet. Hjertet: De tre vægzoner i hjertevæggen. Impulsledningssystemet. Hjerteklapper. Karforsyning af hjertevæggen. Elastiske arterier: Forekomst i kroppen. Opbygning. Lagdeling. Fenestrerede elastiske membraner og disses funktion. Ernæring af karvæggen. Muskulære arterier og arterioler: Opbygning. Lagdeling og morfologiske kendetegn for muskulære arterier og arterioler i forhold til deres funktion. Morfologiske forskelle til vener og venoler. Kapillærer: Opbygning. Endotelcellernes udseende og funktion. Pericyten. Ultrastrukturelle kendetegn på kontinuerlige kapillærer, fenestrerede kapillærer samt sinusoider, såvel som eksempler for deres forekomst på kroppen. Vener og venoler. Opbygning. Lagdeling og morfologiske kendetegn på postkapillære venoler, venoler og vener. Lymfekarsystemet: Lymfekapillærernes opbygning og funktion. Lymfekarsystemets relation til lymfeknuder. 17

18 B Nervevæv Kunne redegøre for den histologiske struktur og funktion af nerveceller og nervevæv med fokus på en typisk nervecelle, den neuro-muskulære enhed og den lysmikroskopiske struktur af perifere nerver: Motor-neuronets placering i grå substans samt dets struktur og funktion, herunder det relative antal af dendritter i forhold til axon, udspringsconus, placering og funktion af Nissl substans, det elektronmikroskopiske udseende af soma, neuronets filamentøse strukturer herunder mikrotubuli og disses funktion ved axonal transport, det strukturelle grundlag for impulsledning gennem axonet, herunder betydning af Ranvierske indsnøringer. Synapsens funktion. Neurontype-klassifikation baseret på antallet af udløbere. Schwannske cellers lysmikroskopiske udseende, funktion, embryonale oprindelse. Gliaceller i CNS og disses embryonale oprindelse og funktion. Perifere nervers histologiske opbygning (væv, celler og ekstracellulær matrix) og funktion. Myelins oprindelse, farvbarhed, funktion og relationer til nerveceller og Schwannske celler samt Ranvierske indsnøringer. Forskelle mellem myelinerede og umyelinerede fibre. Begreberne epineurium, perineurium og endoneurium. Kende de 2 typer af perifere ganglier. Regenerationsevne, herunder det spontane forløb efter overskæring af en perifer nerve og at en eventuel skade på selve soma er irreversibel. Neuro-muskulære enheds struktur og funktion. Axons terminering og interaktion med muskelcellen via en motorisk endeplade (synapse), der virker via neurotransmitteren acetylcholin. Den postsynaptiske impulsudbredning ud over muskelcellen og det strukturelle grundlag herfor (sarcolemmas funktion samt T-tubulus) Blod-hjerne-barriere. Zonulae occludentes mellem endothelcellerne i de kontinuerlige kapillærer i nervevævet og mellem epitelcellerne i arachnoidea. (I Genesers Histologi svarer målbeskrivelsen til siderne , 355 og ) 18